Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
|
|
- Randi Simone Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august Konsulent: Carsten Bjørn
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskrivelse af Lake Relief Materialer og metoder Bassinforsøg Opsamling af tilgængelig viden Resultater Bassinforsøg Tidligere studier Billeddam i Gråsten Slotshave Svensk golfbane (Bro Bålsta) Diskussion Konklusion Forslag til yderligere undersøgelser i Bilagsoversigt
3 1. Indledning Effekten af trådalgebekæmpelsesmidlet Lake Relief, produceret af Novozymes, blev undersøgt i bassinforsøg og ved opsamling af tilgængelig viden fra tidligere forsøg. Formålet med forsøget var at dokumentere effekten af Lake Relief på forekomsten af trådalger og næringsindholdet i vandet. Desuden blev det undersøgt, hvorvidt der var nogen effekter på dyrelivet, i form af dyreplankton, smådyr og fisk. 1.1 Beskrivelse af Lake Relief Lake Relief består af en blanding af 6 forskellige bakteriekulturer mere end (en billion) mikroorganismer pr. pose (450 gram). Bakterierne er naturligt forekommende mikroorganismer, der findes naturligt i søer og vandområder. Når Lake Relief tilsættes vil mikroorganismerne brede sig i vandet og hjælpe med til at optage vandets næringsstoffer. Næringsstofferne bliver bundet i mikroorganismerne og indgår på den måde i søens fødekæde. Dermed bliver der færre næringsstoffer tilgængelige for algerne, hvilket betyder klarere vand og mindre risiko for algeopblomstringer. Ved at tilføre Lake Relief løbende gennem algernes vækstperiode opretholdes en høj biomasse af mikroorganismer, hvilket sikrer en lav mængde næringsstoffer tilgængelig for algerne. 2. Materialer og metoder 2.1 Bassinforsøg Forsøget blev udført i perioden 7. juni 3. juli 2007, i fire runde glasfiberbassiner med en diameter på ca. 3,0 meter, hvilket svarer til et overfladeareal på ca. 7 m 2. Vanddybden var omkring 50 cm, hvilket giver et vandvolumen på ca liter. Bassinerne blev før forsøget anvendt til opbevaring af sibirisk stør (indtil ca. en uge før forsøgsstart). De fire bassiner blev delt op så to af bassinerne blev tilsat Lake Relief og to af bassinerne fungerede som kontrol-bassiner (figur 1). Ét af bassinerne der modtog Lake Relief og ét af kontrol-bassinerne blev desuden tilført luft fra en luftpumpe. Dermed var det muligt at undersøge effekten af Lake Relief, effekten af beluftningen og den kombinerede behandling. Bassinerne der blev behandlet med Lake Relief fik tilsat 21 gram d. 7/6 og d. 20/6, svarende til 3 gram pr. m 2. + LR - O 2 + LR + O 2 - LR - O 2 - LR + O 2 Figur 1. Oversigt over de 4 bassiner anvendt ved forsøget. LR = tilsat Lake Relief; O 2 = Beluftning 3
4 Under forsøget blev der taget prøver af følgende parametre: Vandkemi Fysiske parametre Trådalgeforekomst Fisk Parametre Ammonium Nitrat Fosfat ph Iltindhold Vanddybde Temperatur Tykkelse af trådalgelag Overfladedækning Vækst Kondition Overlevelse Sygdomme Prøvetagningsdatoer 7/6, 20/6, 26/6 og 3/7 7/6, 20/6, 26/6 og 3/7 7/6, 14/6, 20/6, 26/6 og 3/7 Efter forsøgets slutning (3/7) Trådalgeforekomst Vandkemi Fysiske parametre Trådalgeforekomsten blev beregnet ud fra målinger af trådalgelagets tykkelse 5 fastlagte steder i hvert bassin. Desuden blev der foretaget en visuel vurdering af hvor stor en del af overfladen der var dækket af trådalger. Efter forsøgets afslutning blev bassinerne tømt og trådalgerne indsamlet og vejet. Artsbestemmelse blev foretaget ved forsøgets start. En vandprøve på ca. 0,9 liter blev udtaget og sendt til analyse hos Novozymes i Frankrig. Prøverne blev afsendt straks efter de var taget og blev analyseret senest 3-4 dage efter. Iltindhold og temperatur blev målt ved overflade og bund af hvert bassin, med en Lutron YK-22DO iltelektrode. Vanddybden blev målt på et fast sted i hvert bassin. Fisk I hvert bassin blev der ved forsøgsstart udsat 3 små (6,7 9,6 cm) og 3 store guldfisk (16,0 18,9 cm). Ved forsøgsstart og efter forsøgets afslutning (d. 3/7) blev fiskene målt og vejet. Ud fra disse data blev fiskenes kondition (K) beregnet. K = 100 * vægt / længde 3 Andre målinger Forekomsten af dyreplankton og andre smådyr i vandet blev undersøgt før forsøgsstart og d. 26/6 ved filtrering (140 m) af 2 liter vand. 2.2 Opsamling af tilgængelig viden Der blev indsamlet data fra tidligere forsøg med tilsætning af Lake Relief. To forsøg fra 2004 og 2005 opfyldte kravene om fotodokumentation og analyse af vandprøver. Data er indhentet fra E. Marker A/S og Novozymes. 3. Resultater I det følgende afsnit præsenteres resultaterne fra bassinforsøget og de to tidligere studier det har været muligt at indhente data fra. 4
5 3.1 Bassinforsøg Trådalger I løbet af forsøgets første uge, skete der et markant fald i tykkelsen af trådalgelaget (figur 2a) og trådalgernes dækningsgrad af vandoverfladen (figur 2b & figur 2c-f), i de to bassiner der fik tilsat Lake Relief. I de to kontrolbassiner skete der derimod en stigning i tykkelsen af trådalgelaget, hvorefter mængden faldt, uden dog at nå samme lave niveau som i bassinerne der modtog Lake Relief. a) 20 +LR, -O2 +LR, +O2 b) -LR, -O2 -LR, +O jun 14-jun 21-jun 28-jun 05-jul Gns. tykkelse af trådalgelag (cm) Overflade dækket af trådalger (%) LR, -O2 +LR, +O2 30 -LR, -O2 20 -LR, +O jun 14-jun 21-jun 28-jun 05-jul c) 7/6 14/6 d) e) f) Figur 2. Trådalger. a) gennemsnitlig tykkelse af trådalgelaget, b) trådalgernes dækningsgrad af vandoverfladen, c)- f) udviklingen i trådalgeforekomsten i løbet af forsøgets første uge i et bassin behandlet med Lake Relief c)-d) og i et kontrolbassin e)-f) 5
6 +LR, - O 2 +LR, + O 2 -LR, - O 2 -LR, + O 2 Trådalgemængde ved forsøgets afslutning (kg vådvægt) 3,25 2,60 11,10 10,70 Tabel 1. Trådalgemængden i de fire bassiner ved forsøgets slutning. Trådalgerne bestod af flere forskellige slægter, med Vaucheria sp., Ulothrix sp. og Mougeotia sp. som de mest almindelige (se bilag 1). Der blev ikke foretaget en vurdering af Lake Reliefs effekt på de forskellige arter. Ved forsøgets afslutning var trådalgemængden i de to kontrolbassiner ca. 4 gange så høj som i bassinerne der blev behandlet med Lake Relief (se tabel 1). Vandkemi Der kunne ikke observeres entydige forskelle på indholdet af hverken ammonium, nitrat eller fosfat mellem kontrolbassinerne og de bassiner der modtog Lake Relief (figur 3a-d). Ved forsøgets start var de målte parametre relativt ens i de fire bassiner, men allerede efter en uge var der markante forskelle. Ammoniumindholdet (figur 3a) steg kraftigt i alle bassinerne i løbet af den første uge og forblev relativt høj gennem hele forsøget. NH 4 -N (mg/l) 0,5 a) b) 07-jun 0,4 26-jun 0,3 0,2 0,1 20-jun 03-jul 1,5 NO 3 -N (mg/l) 2 1 0,5 07-jun 26-jun 20-jun 03-jul 0 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 0 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 c) 1 0,8 07-jun 26-jun 20-jun 03-jul d) 10 9,5 07-jun 26-jun 20-jun 03-jul PO 4 -N (mg/l) 0,6 0,4 ph 9 8,5 8 0,2 7,5 0 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 7 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 Figur 3. Udviklingen i indholdet af næringsstoffer og ph i vandprøverne fra de fire bassiner. 6
7 Nitratindholdet (figur 3b) faldt markant i de to bassiner der ikke blev iltet, mens de to iltede bassiner viste relativt stabile eller svagt stigende nitratindhold. Fosfatindholdet (figur 3c) steg svagt i løbet af forsøgets første uge, for derefter at falde gennem resten af forsøgsperioden. Der var ikke forskel på udviklingen i bassiner behandlet med Lake Relief og kontrolbassinerne. PH-værdien (figur 3d) faldt jævnt gennem hele forsøgsperioden, både i kontrolbassiner og bassiner behandlet med Lake Relief. Hvis ammonium- og nitrat-værdierne lægges sammen fås et samlet billede af bassinernes indhold af opløst kvælstof. Som det fremgår af figur 4, er resultatet heller ikke her helt entydigt. Der fremkommer dog et billede af at de to bassiner der er blevet iltet, har de højeste koncentrationer af opløst kvælstof. Lake Relief behandlingen ser ikke ud til at have en effekt på kvælstofindholdet. 2,5 NH 4 -N + NO 3 -N (mg/l) 2 1,5 1 0,5 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O jun 08-jun 15-jun 22-jun 29-jun 06-jul Figur 4. Det samlede indhold af ammonium og nitrat i de fire bassiner. Fisk Alle fiskene overlevede forsøget og der var ingen tegn på sygdomme hos fiskene.det overordnede billede var at konditionen for de små fisk faldt i løbet af forsøget, hvorimod den steg for de store fisk (figur 5). Der var ingen effekt af Lake Relief tilsætningen på fiskenes kondition. Ændring i kondition 0,40 0,20 0,00-0,20 Små fisk Store fisk -0,40 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 Figur 5. Ændringen i konditionen hos henholdsvis små og store fisk, i løbet af forsøgsperioden. 7
8 Fysiske parametre Iltindholdet var, som forventet, højest i de to bassiner der blev beluftet. Vandtemperaturen lå gennem hele forsøgsperioden på mellem 16 og 18 C, uden markante forskelle mellem de forskellige bassiner. Data for disse parametre kan ses i bilag 2. Andre målinger Ved forsøgets start blev der i dyreplanktonprøverne fundet en enkelt Cyclops sp. i bassinet der blev behandlet med Lake Relief og uden beluftning. I de øvrige bassiner blev der ikke fundet dyreplankton Ved undersøgelsen af dyreplankton og smådyr d. 26/6 blev der fundet 3 arter dyreplankton, chironomid-larver og fiskeyngel (tabel 2). + LR, - O 2 + LR, + O 2 - LR, - O 2 - LR, + O 2 Cyclops sp Chydorus sphaericus 1 3 Simocephalus vetulus 5 Chironomid-larver Fiskeyngel 3 Tabel 2. Forekomsten af dyreplankton, smådyr og fiskelarver i bassinerne d. 26/6. Antallet angiver hvor mange der blev fundet, + angiver at den pågældende gruppe var til stede, men ikke blev talt. 3.2 Tidligere studier Billeddam i Gråsten Slotshave Billeddam i Gråsten Slotshave blev behandlet med Lake Relief i Der blev tilsat Lake Relief i begyndelsen af juli, i midten af august og igen i midten af september. Dosseringen var 22,5 kg pr. gang, svarende til 281 gram pr. m 2. Der blev taget vandprøver til analyse for N og P i juli (efter 1. tilsætning), august (før 2. tilsætning) og to gange i september (efter 2. og 3. tilsætning). Prøverne blev sendt til analyse hos Novozymes i Frankrig. Resultatet af tilsætningen var, som det fremgår af billederne nedenfor, en kraftig reduktion i forekomsten af trådalger. Billeddam, juli 2005 Billeddam, september
9 20/ /8-05 8/ /9-05 Ammonium-N (mg/l) 2,10 1,08 0,45 0,64 Nitrat-N (mg/l) 0,6 0,6 0,3 0,3 Fosfat-P (mg/l) 2,72 1,76 0,22 0,23 Tabel 3. Resultater fra analyse af vandprøver fra Gråsten Slotssø. Vandanalyserne viste ligeledes et fald i koncentrationen af både ammonium, nitrat og fosfat (tabel 3) Svensk golfbane (Bro Bålsta) Et mindre vandhul på golfbanen Bro Bålsta havde i begyndelsen af juni 2004 en kraftig forekomst af trådalger. Søen blev derfor behandlet med Lake Relief d. 2. juni 2004, med en dossering der svarer til 300 gram pr. m 2. Der blev taget vandprøver til analyse på Miljølaboratoriet Storkøbenhavn, både før og efter tilsætningen. Resultatet af tilsætningen var, som det fremgår af billederne på figur 6, en kraftig reduktion i forekomsten af trådalger. Vandoverfladen var næsten totalt dækket af trådalger før tilsætningen d. 2. juni. Tre uger senere var der ingen synlige trådalger på vandoverfladen. Figur 6. Kraftig trådalgeforekomst d. 3/ Efter behandling m. Lake Relief d. 23/ Vandanalyserne viste et fald i koncentrationen af alle de målte parametre (tabel 4.) Det skal dog bemærkes, at målingerne er foretaget lang tid efter vandprøverne er blevet taget, hvilket øger usikkerheden på resultaterne. 2. juni juni 2004 ph 6,9 7,5 NH + 4 -N (mg/l) 0,220 0,038 NO NO - 3 -N (mg/l) 0,022 <0,005 Total-N (mg/l) 1,04 0,656 Orthofosfat-P (mg/l) 0,018 0,005 Total-P (mg/l) 0,104 0,030 Fytoplankton (antal/100 ml) Tabel 4. Vandkemi og fytoplanktonforekomst før og efter behandling med Lake Relief i sø på Bro Bålsta golfbane. 9
10 4. Diskussion 4.1 Effekter på trådalgeforekomsten Resultaterne fra Billeddam og Bro Bålsta Golfbane, giver indikationer om at Lake Relief er et effektivt middel mod trådalger. Da der, af naturlige årsager, ikke findes resultater for hvordan de målte parametre havde udviklet sig i disse søer uden tilsætningen af Lake Relief, er det dog ikke muligt at konkludere noget endegyldigt om effekten af Lake Relief på baggrund af disse forsøg. Sammenholdt med resultaterne fra bassinforsøget, må det dog konkluderes, at Lake Relief kan nedsætte forekomsten af trådalger. Trådalgerne blev ikke fjernet helt i bassinforsøget, men der skete en markant reduktion, således at trådalgemængden ved forsøgets afslutning var reduceret med ca. 75%. Størstedelen af reduktionen skete allerede i løbet af forsøgets første uge, hvorefter der fortsat skete et lille fald i trådalgemængden. Det foreliggende datamateriale er dog stadig relativt lille, hvilket betyder at det er svært at vurdere under hvilke forhold Lake Relief virker bedst. Det vil derfor være en fordel med yderligere forsøg, hvilket da også allerede er planlagt til Den udførte test giver desværre ingen svar på hvad der er årsagen til den nedsatte forekomst af trådalger, idet der ikke kunne dokumenteres en nedgang i næringsindholdet (se nedenfor). 4.2 Effekter på næringsindholdet I de to tidligere forsøg med Lake Relief, viste vandprøverne et fald i koncentrationen af både kvælstof og fosfor, efter tilsætning af Lake Relief. Der er dog en del usikkerhed på disse resultater, idet vandprøverne ikke er blevet analyseret umiddelbart efter de er taget. Dermed kan de målte koncentrationer afvige fra koncentrationerne på prøvetagningstidspunktet, idet der i det mellemliggende tidsrum eksempelvis kan ske nedbrydning af organisk materiale, optagelse i alger/bakterier og/eller omdannelse til andre former (eks. nitrit). Desuden findes der ingen kontrol-prøver, der kan vise hvordan næringsindholdet ville have udviklet sig uden tilsætning af Lake Relief. Det normale billede i løbet af sommeren er, at puljerne af opløst fosfat, nitrat og ammonium er forholdsvis lave i løbet af sommeren. De kan dog variere meget over korte tidsrum, blandt andet som følge af algeblomstringer og efterfølgende nedgræsning af alger. Hvis der gennem en længere periode findes en stor population af alger, vil en stor del af næringsstofferne være bundet i algernes biomasse, hvilket betyder at koncentrationen af opløst fosfor, nitrat og ammonium vil være lav. Der var ingen tydelig effekt på næringskoncentrationerne i bassinforsøget, hvilket betyder at der på nuværende tidspunkt ikke kan dokumenteres en effekt af Lake Relief på indholdet af næringsstoffer. Dette betyder dog ikke at der ikke findes en effekt. Forklaringen kan muligvis findes i analyseproceduren, hvor vandprøverne blev sendt til Frankrig for analyse. Det betød at prøverne var mindst 3-4 dage undervejs, hvor de kan have været udsat for høje temperaturer. De høje temperaturer kan have slået bakterierne ihjel, hvilket vil betyde at næringen fra disse er blevet frigivet til vandet. De mængder næring der har været bundet i bakterierne fra Lake Relief kan derfor være blevet frigivet igen under transporten, hvilket vil udviske forskellen mellem kontrolbassinerne og bassinerne behandlet med Lake Relief. 10
11 4.3 Effekter på dyrelivet Der kunne ikke observeres effekter på fisk, smådyr og dyreplankton. Fiskene voksede og trivedes lige så godt i bassinerne der blev behandlet med Lake Relief, som i kontrolbassinerne. Der blev desuden observeret yngel i et bassinerne der modtog Lake Relief, hvilket er et positivt tegn, da æg og yngel er de mest sårbare overfor ændringer i deres omgivelser. 5. Konklusion Bassinforsøget, sammenholdt med forsøgene i Billeddam og på Bro Bålsta golfbane, viser at Lake Relief kan være et effektivt middel til at bekæmpe trådalger. Hvorvidt Lake Relief ligeledes har en effekt på næringsstofindholdet, kan ikke dokumenteres med den nuværende viden. Der er behov for yderligere undersøgelser for at undersøge effekten af Lake Relief i forskellige søer og ved forskellige næringskoncentrationer. 6. Forslag til yderligere undersøgelser i 2008 For at klarlægge effekten på næringsstofindholdet og få yderligere dokumentation for Lake Reliefs effekt under naturlige omgivelser anbefales følgende undersøgelser i 2008: Bassinforsøg, der skal afdække effekter på næringsindholdet. In-situ forsøg i søer og vandhuller, hvor effekten undersøges på næring og trådalgeforekomster. Bassinforsøg Kontrollerede forsøg med næringsindholdet kan udføres i 600 liters bassiner (se billede nedenfor). Analyserne af vandet foretages straks efter vandprøven er udtaget, hvilket sikrer pålidelige analyse-resultater. In-situ forsøg Fuldskala forsøg i naturlige søer og vandhuller giver naturligvis de mest pålidelige resultater. Det vil derfor være en fordel af følge næringsstofkoncentrationer og trådalgeudbredelse i flere større søer/vandhuller i Forsøg er pt. planlagt i en privat sø i Skibby. 11
12 7. Bilagsoversigt Bilag 1 Vandkemi + billeder af trådalger, d. 07/06 Bilag 2 Vandkemi d. 20/06 Bilag 3 Vandkemi d. 26/06 Bilag 4 Vandkemi d. 03/07 Bilag 5 Rådata, trådalgeforekomst Bilag 6 Rådata, fysiske parametre Bilag 7 Rådata, fisk Bilag 8 Billeder fra bassinforsøget 12
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereStatistisk analyse af næringsstoffers stabilitet
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereAnalyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereResultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen
Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen Aktion A1 1 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE15 NAT/DK/000948
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af
Læs mereCamilla Sønderby -1-
Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...
Læs mereProfessionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje
Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereVANDPLEJE. VELDA vandbehandlingsprodukter plejer og regulerer havedammen, så både fisk og planter får optimale livsbetingelser.
VANDPLEJE VELDA vandbehandlingsprodukter plejer og regulerer havedammen, så både fisk og planter får optimale livsbetingelser. Alle vandbehandlingsprodukter virker hurtigt og effektivt, og er uskadelige
Læs mereTeknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04
Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereMiljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007
Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereHar I overskridelser af ammonium og nitrit?
Roskilde d. 26. januar 2018 Har I overskridelser af ammonium og nitrit? Lidt om nitrifikationsprocessen v. Karsten E. Jensen, Danwatec Krzysztof Kowalski, Jacob Haugaard Agenda Fjernelse af ammonium intet
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereGiver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er
Læs mereVandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:
Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereVand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereKilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereNotat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt
Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt til forsuring af kvæggylle Af Amparo Gómez Cortina og Mathias Andersen, AgroTech NOTAT AF ACO, MXA. AGROTECH oktober 2015 1. INDLENING I forbindelse
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereLUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR
LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR Side Afsnit 8 2 ECO-Oxy 3 ECO-Oxy 4 Luftsten 5 AIR-Set 6 Lufttilbehør 7 Diffusere 8 Spindrifter 9 OXY-Light 10 Spindrifter dræn og hætte Afsnit 8 side 1 Mere luft - med mindre
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereVejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Læs mereVandløbet et tværfagligt samarbejde
Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mereFilterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Filterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august 2014 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 01-09-2014 Lidt om IP02 Udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord Ét af de
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Tambohuse ved bro, Tambohuse. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Tambohuse ved bro, Tambohuse Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBeskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune
mar-08 jul-08 nov-08 mar-09 jul-09 nov-09 mar-10 jul-10 nov-10 mar-11 jul-11 nov-11 mar-12 jul-12 nov-12 mar-13 jul-13 nov-13 mar-14 jul-14 nov-14 mar-15 21. oktober 2015 Init.: joa Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereRensning af byspildevand med alger efterår 2012
Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4/2 2019 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience
Læs mereUndersøgelse af en sø
Page 1 of 9 Undersøgelse af en sø Formål At undersøge de fysisk /kemiske forhold i en sø samt opstille fødekæder på baggrund af indsamlede planter og dyr. Baggrund På side 136-140 i Biologi til tiden er
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBedre vandmiljø på Hulsø Ege
Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Søens tilstand Søen er hjerteformet med en ø og lidt rørsump i midten. Hvert af de to bassiner er cirka 20 x 80 meter (1600 kvm.), eller samlet vandspejl i alt 3200 kvm. Dybden
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereAnalyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund
NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mere