Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007"

Transkript

1 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august Konsulent: Carsten Bjørn

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskrivelse af Lake Relief Materialer og metoder Bassinforsøg Opsamling af tilgængelig viden Resultater Bassinforsøg Tidligere studier Billeddam i Gråsten Slotshave Svensk golfbane (Bro Bålsta) Diskussion Konklusion Forslag til yderligere undersøgelser i Bilagsoversigt

3 1. Indledning Effekten af trådalgebekæmpelsesmidlet Lake Relief, produceret af Novozymes, blev undersøgt i bassinforsøg og ved opsamling af tilgængelig viden fra tidligere forsøg. Formålet med forsøget var at dokumentere effekten af Lake Relief på forekomsten af trådalger og næringsindholdet i vandet. Desuden blev det undersøgt, hvorvidt der var nogen effekter på dyrelivet, i form af dyreplankton, smådyr og fisk. 1.1 Beskrivelse af Lake Relief Lake Relief består af en blanding af 6 forskellige bakteriekulturer mere end (en billion) mikroorganismer pr. pose (450 gram). Bakterierne er naturligt forekommende mikroorganismer, der findes naturligt i søer og vandområder. Når Lake Relief tilsættes vil mikroorganismerne brede sig i vandet og hjælpe med til at optage vandets næringsstoffer. Næringsstofferne bliver bundet i mikroorganismerne og indgår på den måde i søens fødekæde. Dermed bliver der færre næringsstoffer tilgængelige for algerne, hvilket betyder klarere vand og mindre risiko for algeopblomstringer. Ved at tilføre Lake Relief løbende gennem algernes vækstperiode opretholdes en høj biomasse af mikroorganismer, hvilket sikrer en lav mængde næringsstoffer tilgængelig for algerne. 2. Materialer og metoder 2.1 Bassinforsøg Forsøget blev udført i perioden 7. juni 3. juli 2007, i fire runde glasfiberbassiner med en diameter på ca. 3,0 meter, hvilket svarer til et overfladeareal på ca. 7 m 2. Vanddybden var omkring 50 cm, hvilket giver et vandvolumen på ca liter. Bassinerne blev før forsøget anvendt til opbevaring af sibirisk stør (indtil ca. en uge før forsøgsstart). De fire bassiner blev delt op så to af bassinerne blev tilsat Lake Relief og to af bassinerne fungerede som kontrol-bassiner (figur 1). Ét af bassinerne der modtog Lake Relief og ét af kontrol-bassinerne blev desuden tilført luft fra en luftpumpe. Dermed var det muligt at undersøge effekten af Lake Relief, effekten af beluftningen og den kombinerede behandling. Bassinerne der blev behandlet med Lake Relief fik tilsat 21 gram d. 7/6 og d. 20/6, svarende til 3 gram pr. m 2. + LR - O 2 + LR + O 2 - LR - O 2 - LR + O 2 Figur 1. Oversigt over de 4 bassiner anvendt ved forsøget. LR = tilsat Lake Relief; O 2 = Beluftning 3

4 Under forsøget blev der taget prøver af følgende parametre: Vandkemi Fysiske parametre Trådalgeforekomst Fisk Parametre Ammonium Nitrat Fosfat ph Iltindhold Vanddybde Temperatur Tykkelse af trådalgelag Overfladedækning Vækst Kondition Overlevelse Sygdomme Prøvetagningsdatoer 7/6, 20/6, 26/6 og 3/7 7/6, 20/6, 26/6 og 3/7 7/6, 14/6, 20/6, 26/6 og 3/7 Efter forsøgets slutning (3/7) Trådalgeforekomst Vandkemi Fysiske parametre Trådalgeforekomsten blev beregnet ud fra målinger af trådalgelagets tykkelse 5 fastlagte steder i hvert bassin. Desuden blev der foretaget en visuel vurdering af hvor stor en del af overfladen der var dækket af trådalger. Efter forsøgets afslutning blev bassinerne tømt og trådalgerne indsamlet og vejet. Artsbestemmelse blev foretaget ved forsøgets start. En vandprøve på ca. 0,9 liter blev udtaget og sendt til analyse hos Novozymes i Frankrig. Prøverne blev afsendt straks efter de var taget og blev analyseret senest 3-4 dage efter. Iltindhold og temperatur blev målt ved overflade og bund af hvert bassin, med en Lutron YK-22DO iltelektrode. Vanddybden blev målt på et fast sted i hvert bassin. Fisk I hvert bassin blev der ved forsøgsstart udsat 3 små (6,7 9,6 cm) og 3 store guldfisk (16,0 18,9 cm). Ved forsøgsstart og efter forsøgets afslutning (d. 3/7) blev fiskene målt og vejet. Ud fra disse data blev fiskenes kondition (K) beregnet. K = 100 * vægt / længde 3 Andre målinger Forekomsten af dyreplankton og andre smådyr i vandet blev undersøgt før forsøgsstart og d. 26/6 ved filtrering (140 m) af 2 liter vand. 2.2 Opsamling af tilgængelig viden Der blev indsamlet data fra tidligere forsøg med tilsætning af Lake Relief. To forsøg fra 2004 og 2005 opfyldte kravene om fotodokumentation og analyse af vandprøver. Data er indhentet fra E. Marker A/S og Novozymes. 3. Resultater I det følgende afsnit præsenteres resultaterne fra bassinforsøget og de to tidligere studier det har været muligt at indhente data fra. 4

5 3.1 Bassinforsøg Trådalger I løbet af forsøgets første uge, skete der et markant fald i tykkelsen af trådalgelaget (figur 2a) og trådalgernes dækningsgrad af vandoverfladen (figur 2b & figur 2c-f), i de to bassiner der fik tilsat Lake Relief. I de to kontrolbassiner skete der derimod en stigning i tykkelsen af trådalgelaget, hvorefter mængden faldt, uden dog at nå samme lave niveau som i bassinerne der modtog Lake Relief. a) 20 +LR, -O2 +LR, +O2 b) -LR, -O2 -LR, +O jun 14-jun 21-jun 28-jun 05-jul Gns. tykkelse af trådalgelag (cm) Overflade dækket af trådalger (%) LR, -O2 +LR, +O2 30 -LR, -O2 20 -LR, +O jun 14-jun 21-jun 28-jun 05-jul c) 7/6 14/6 d) e) f) Figur 2. Trådalger. a) gennemsnitlig tykkelse af trådalgelaget, b) trådalgernes dækningsgrad af vandoverfladen, c)- f) udviklingen i trådalgeforekomsten i løbet af forsøgets første uge i et bassin behandlet med Lake Relief c)-d) og i et kontrolbassin e)-f) 5

6 +LR, - O 2 +LR, + O 2 -LR, - O 2 -LR, + O 2 Trådalgemængde ved forsøgets afslutning (kg vådvægt) 3,25 2,60 11,10 10,70 Tabel 1. Trådalgemængden i de fire bassiner ved forsøgets slutning. Trådalgerne bestod af flere forskellige slægter, med Vaucheria sp., Ulothrix sp. og Mougeotia sp. som de mest almindelige (se bilag 1). Der blev ikke foretaget en vurdering af Lake Reliefs effekt på de forskellige arter. Ved forsøgets afslutning var trådalgemængden i de to kontrolbassiner ca. 4 gange så høj som i bassinerne der blev behandlet med Lake Relief (se tabel 1). Vandkemi Der kunne ikke observeres entydige forskelle på indholdet af hverken ammonium, nitrat eller fosfat mellem kontrolbassinerne og de bassiner der modtog Lake Relief (figur 3a-d). Ved forsøgets start var de målte parametre relativt ens i de fire bassiner, men allerede efter en uge var der markante forskelle. Ammoniumindholdet (figur 3a) steg kraftigt i alle bassinerne i løbet af den første uge og forblev relativt høj gennem hele forsøget. NH 4 -N (mg/l) 0,5 a) b) 07-jun 0,4 26-jun 0,3 0,2 0,1 20-jun 03-jul 1,5 NO 3 -N (mg/l) 2 1 0,5 07-jun 26-jun 20-jun 03-jul 0 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 0 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 c) 1 0,8 07-jun 26-jun 20-jun 03-jul d) 10 9,5 07-jun 26-jun 20-jun 03-jul PO 4 -N (mg/l) 0,6 0,4 ph 9 8,5 8 0,2 7,5 0 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 7 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 Figur 3. Udviklingen i indholdet af næringsstoffer og ph i vandprøverne fra de fire bassiner. 6

7 Nitratindholdet (figur 3b) faldt markant i de to bassiner der ikke blev iltet, mens de to iltede bassiner viste relativt stabile eller svagt stigende nitratindhold. Fosfatindholdet (figur 3c) steg svagt i løbet af forsøgets første uge, for derefter at falde gennem resten af forsøgsperioden. Der var ikke forskel på udviklingen i bassiner behandlet med Lake Relief og kontrolbassinerne. PH-værdien (figur 3d) faldt jævnt gennem hele forsøgsperioden, både i kontrolbassiner og bassiner behandlet med Lake Relief. Hvis ammonium- og nitrat-værdierne lægges sammen fås et samlet billede af bassinernes indhold af opløst kvælstof. Som det fremgår af figur 4, er resultatet heller ikke her helt entydigt. Der fremkommer dog et billede af at de to bassiner der er blevet iltet, har de højeste koncentrationer af opløst kvælstof. Lake Relief behandlingen ser ikke ud til at have en effekt på kvælstofindholdet. 2,5 NH 4 -N + NO 3 -N (mg/l) 2 1,5 1 0,5 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O jun 08-jun 15-jun 22-jun 29-jun 06-jul Figur 4. Det samlede indhold af ammonium og nitrat i de fire bassiner. Fisk Alle fiskene overlevede forsøget og der var ingen tegn på sygdomme hos fiskene.det overordnede billede var at konditionen for de små fisk faldt i løbet af forsøget, hvorimod den steg for de store fisk (figur 5). Der var ingen effekt af Lake Relief tilsætningen på fiskenes kondition. Ændring i kondition 0,40 0,20 0,00-0,20 Små fisk Store fisk -0,40 +LR, -O2 +LR, +O2 -LR, -O2 -LR, +O2 Figur 5. Ændringen i konditionen hos henholdsvis små og store fisk, i løbet af forsøgsperioden. 7

8 Fysiske parametre Iltindholdet var, som forventet, højest i de to bassiner der blev beluftet. Vandtemperaturen lå gennem hele forsøgsperioden på mellem 16 og 18 C, uden markante forskelle mellem de forskellige bassiner. Data for disse parametre kan ses i bilag 2. Andre målinger Ved forsøgets start blev der i dyreplanktonprøverne fundet en enkelt Cyclops sp. i bassinet der blev behandlet med Lake Relief og uden beluftning. I de øvrige bassiner blev der ikke fundet dyreplankton Ved undersøgelsen af dyreplankton og smådyr d. 26/6 blev der fundet 3 arter dyreplankton, chironomid-larver og fiskeyngel (tabel 2). + LR, - O 2 + LR, + O 2 - LR, - O 2 - LR, + O 2 Cyclops sp Chydorus sphaericus 1 3 Simocephalus vetulus 5 Chironomid-larver Fiskeyngel 3 Tabel 2. Forekomsten af dyreplankton, smådyr og fiskelarver i bassinerne d. 26/6. Antallet angiver hvor mange der blev fundet, + angiver at den pågældende gruppe var til stede, men ikke blev talt. 3.2 Tidligere studier Billeddam i Gråsten Slotshave Billeddam i Gråsten Slotshave blev behandlet med Lake Relief i Der blev tilsat Lake Relief i begyndelsen af juli, i midten af august og igen i midten af september. Dosseringen var 22,5 kg pr. gang, svarende til 281 gram pr. m 2. Der blev taget vandprøver til analyse for N og P i juli (efter 1. tilsætning), august (før 2. tilsætning) og to gange i september (efter 2. og 3. tilsætning). Prøverne blev sendt til analyse hos Novozymes i Frankrig. Resultatet af tilsætningen var, som det fremgår af billederne nedenfor, en kraftig reduktion i forekomsten af trådalger. Billeddam, juli 2005 Billeddam, september

9 20/ /8-05 8/ /9-05 Ammonium-N (mg/l) 2,10 1,08 0,45 0,64 Nitrat-N (mg/l) 0,6 0,6 0,3 0,3 Fosfat-P (mg/l) 2,72 1,76 0,22 0,23 Tabel 3. Resultater fra analyse af vandprøver fra Gråsten Slotssø. Vandanalyserne viste ligeledes et fald i koncentrationen af både ammonium, nitrat og fosfat (tabel 3) Svensk golfbane (Bro Bålsta) Et mindre vandhul på golfbanen Bro Bålsta havde i begyndelsen af juni 2004 en kraftig forekomst af trådalger. Søen blev derfor behandlet med Lake Relief d. 2. juni 2004, med en dossering der svarer til 300 gram pr. m 2. Der blev taget vandprøver til analyse på Miljølaboratoriet Storkøbenhavn, både før og efter tilsætningen. Resultatet af tilsætningen var, som det fremgår af billederne på figur 6, en kraftig reduktion i forekomsten af trådalger. Vandoverfladen var næsten totalt dækket af trådalger før tilsætningen d. 2. juni. Tre uger senere var der ingen synlige trådalger på vandoverfladen. Figur 6. Kraftig trådalgeforekomst d. 3/ Efter behandling m. Lake Relief d. 23/ Vandanalyserne viste et fald i koncentrationen af alle de målte parametre (tabel 4.) Det skal dog bemærkes, at målingerne er foretaget lang tid efter vandprøverne er blevet taget, hvilket øger usikkerheden på resultaterne. 2. juni juni 2004 ph 6,9 7,5 NH + 4 -N (mg/l) 0,220 0,038 NO NO - 3 -N (mg/l) 0,022 <0,005 Total-N (mg/l) 1,04 0,656 Orthofosfat-P (mg/l) 0,018 0,005 Total-P (mg/l) 0,104 0,030 Fytoplankton (antal/100 ml) Tabel 4. Vandkemi og fytoplanktonforekomst før og efter behandling med Lake Relief i sø på Bro Bålsta golfbane. 9

10 4. Diskussion 4.1 Effekter på trådalgeforekomsten Resultaterne fra Billeddam og Bro Bålsta Golfbane, giver indikationer om at Lake Relief er et effektivt middel mod trådalger. Da der, af naturlige årsager, ikke findes resultater for hvordan de målte parametre havde udviklet sig i disse søer uden tilsætningen af Lake Relief, er det dog ikke muligt at konkludere noget endegyldigt om effekten af Lake Relief på baggrund af disse forsøg. Sammenholdt med resultaterne fra bassinforsøget, må det dog konkluderes, at Lake Relief kan nedsætte forekomsten af trådalger. Trådalgerne blev ikke fjernet helt i bassinforsøget, men der skete en markant reduktion, således at trådalgemængden ved forsøgets afslutning var reduceret med ca. 75%. Størstedelen af reduktionen skete allerede i løbet af forsøgets første uge, hvorefter der fortsat skete et lille fald i trådalgemængden. Det foreliggende datamateriale er dog stadig relativt lille, hvilket betyder at det er svært at vurdere under hvilke forhold Lake Relief virker bedst. Det vil derfor være en fordel med yderligere forsøg, hvilket da også allerede er planlagt til Den udførte test giver desværre ingen svar på hvad der er årsagen til den nedsatte forekomst af trådalger, idet der ikke kunne dokumenteres en nedgang i næringsindholdet (se nedenfor). 4.2 Effekter på næringsindholdet I de to tidligere forsøg med Lake Relief, viste vandprøverne et fald i koncentrationen af både kvælstof og fosfor, efter tilsætning af Lake Relief. Der er dog en del usikkerhed på disse resultater, idet vandprøverne ikke er blevet analyseret umiddelbart efter de er taget. Dermed kan de målte koncentrationer afvige fra koncentrationerne på prøvetagningstidspunktet, idet der i det mellemliggende tidsrum eksempelvis kan ske nedbrydning af organisk materiale, optagelse i alger/bakterier og/eller omdannelse til andre former (eks. nitrit). Desuden findes der ingen kontrol-prøver, der kan vise hvordan næringsindholdet ville have udviklet sig uden tilsætning af Lake Relief. Det normale billede i løbet af sommeren er, at puljerne af opløst fosfat, nitrat og ammonium er forholdsvis lave i løbet af sommeren. De kan dog variere meget over korte tidsrum, blandt andet som følge af algeblomstringer og efterfølgende nedgræsning af alger. Hvis der gennem en længere periode findes en stor population af alger, vil en stor del af næringsstofferne være bundet i algernes biomasse, hvilket betyder at koncentrationen af opløst fosfor, nitrat og ammonium vil være lav. Der var ingen tydelig effekt på næringskoncentrationerne i bassinforsøget, hvilket betyder at der på nuværende tidspunkt ikke kan dokumenteres en effekt af Lake Relief på indholdet af næringsstoffer. Dette betyder dog ikke at der ikke findes en effekt. Forklaringen kan muligvis findes i analyseproceduren, hvor vandprøverne blev sendt til Frankrig for analyse. Det betød at prøverne var mindst 3-4 dage undervejs, hvor de kan have været udsat for høje temperaturer. De høje temperaturer kan have slået bakterierne ihjel, hvilket vil betyde at næringen fra disse er blevet frigivet til vandet. De mængder næring der har været bundet i bakterierne fra Lake Relief kan derfor være blevet frigivet igen under transporten, hvilket vil udviske forskellen mellem kontrolbassinerne og bassinerne behandlet med Lake Relief. 10

11 4.3 Effekter på dyrelivet Der kunne ikke observeres effekter på fisk, smådyr og dyreplankton. Fiskene voksede og trivedes lige så godt i bassinerne der blev behandlet med Lake Relief, som i kontrolbassinerne. Der blev desuden observeret yngel i et bassinerne der modtog Lake Relief, hvilket er et positivt tegn, da æg og yngel er de mest sårbare overfor ændringer i deres omgivelser. 5. Konklusion Bassinforsøget, sammenholdt med forsøgene i Billeddam og på Bro Bålsta golfbane, viser at Lake Relief kan være et effektivt middel til at bekæmpe trådalger. Hvorvidt Lake Relief ligeledes har en effekt på næringsstofindholdet, kan ikke dokumenteres med den nuværende viden. Der er behov for yderligere undersøgelser for at undersøge effekten af Lake Relief i forskellige søer og ved forskellige næringskoncentrationer. 6. Forslag til yderligere undersøgelser i 2008 For at klarlægge effekten på næringsstofindholdet og få yderligere dokumentation for Lake Reliefs effekt under naturlige omgivelser anbefales følgende undersøgelser i 2008: Bassinforsøg, der skal afdække effekter på næringsindholdet. In-situ forsøg i søer og vandhuller, hvor effekten undersøges på næring og trådalgeforekomster. Bassinforsøg Kontrollerede forsøg med næringsindholdet kan udføres i 600 liters bassiner (se billede nedenfor). Analyserne af vandet foretages straks efter vandprøven er udtaget, hvilket sikrer pålidelige analyse-resultater. In-situ forsøg Fuldskala forsøg i naturlige søer og vandhuller giver naturligvis de mest pålidelige resultater. Det vil derfor være en fordel af følge næringsstofkoncentrationer og trådalgeudbredelse i flere større søer/vandhuller i Forsøg er pt. planlagt i en privat sø i Skibby. 11

12 7. Bilagsoversigt Bilag 1 Vandkemi + billeder af trådalger, d. 07/06 Bilag 2 Vandkemi d. 20/06 Bilag 3 Vandkemi d. 26/06 Bilag 4 Vandkemi d. 03/07 Bilag 5 Rådata, trådalgeforekomst Bilag 6 Rådata, fysiske parametre Bilag 7 Rådata, fisk Bilag 8 Billeder fra bassinforsøget 12

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

VANDPLEJE. VELDA vandbehandlingsprodukter plejer og regulerer havedammen, så både fisk og planter får optimale livsbetingelser.

VANDPLEJE. VELDA vandbehandlingsprodukter plejer og regulerer havedammen, så både fisk og planter får optimale livsbetingelser. VANDPLEJE VELDA vandbehandlingsprodukter plejer og regulerer havedammen, så både fisk og planter får optimale livsbetingelser. Alle vandbehandlingsprodukter virker hurtigt og effektivt, og er uskadelige

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Professionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje

Professionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

1HWWRSULP USURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Ekskursion til Susåen/Ringsted å

Ekskursion til Susåen/Ringsted å Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR

LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR Side Afsnit 8 2 ECO-Oxy 3 ECO-Oxy 4 Luftsten 5 AIR-Set 6 Lufttilbehør 7 Diffusere 8 Spindrifter 9 OXY-Light 10 Spindrifter dræn og hætte Afsnit 8 side 1 Mere luft - med mindre

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt

Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt til forsuring af kvæggylle Af Amparo Gómez Cortina og Mathias Andersen, AgroTech NOTAT AF ACO, MXA. AGROTECH oktober 2015 1. INDLENING I forbindelse

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 20, 2970 Hørsholm September 2008

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 20, 2970 Hørsholm September 2008 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 20, 2970 Hørsholm September 2008 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, Septemberr 2008. Konsulent: Peter Rasmussen Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Drikkevandssediment en kilde til bekymring?

Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen

Læs mere

Bedre vandmiljø på Hulsø Ege

Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Søens tilstand Søen er hjerteformet med en ø og lidt rørsump i midten. Hvert af de to bassiner er cirka 20 x 80 meter (1600 kvm.), eller samlet vandspejl i alt 3200 kvm. Dybden

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv Vejledning til indsamling af miljødata DNA & liv 2 Indsamling af miljødata til DNA & liv I forbindelse med indsamling af miljø-dna (edna) fra ferskvand skal der indsamles yderligere oplysninger om lokaliteten.

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune mar-08 jul-08 nov-08 mar-09 jul-09 nov-09 mar-10 jul-10 nov-10 mar-11 jul-11 nov-11 mar-12 jul-12 nov-12 mar-13 jul-13 nov-13 mar-14 jul-14 nov-14 mar-15 21. oktober 2015 Init.: joa Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2003 2003-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Tambohuse ved bro, Tambohuse. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Tambohuse ved bro, Tambohuse. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Tambohuse ved bro, Tambohuse Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Toftum Bjerge Strand, Humlum. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Toftum Bjerge Strand, Humlum. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Toftum Bjerge Strand, Humlum Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres

Læs mere

Test og demonstration af Proxy Composting

Test og demonstration af Proxy Composting Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere