Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatri- og Socialforvaltningen, Kbh. Amt Afdeling: Psykiatrisk Center Speciale/specialer: Psykiatri Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): Reservelæger, Almen medicin: 2/2 Reservelæger, Introduktion: 3/5 Reservelæger, supl. udd. 1/1 Reservelæger, undervisningsstilling: 4/4 1. reservelæger: 2/2 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Center-/afdelingsledelsen: 1 kontorchef fra psykiatri- og socialforvaltningen 2: Adm. overlæge og oversygeplejerske Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 uddannelsesansvarlig overlæge og 1 uddannelsestutor Øvrige speciallæger: 4 overlæge og 2 afdelingslæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 i-læger, 4 u-læger, 2 R-I, 2 i uddannelse til almenpraksis, 1 i sideuddannelse. Andre relevante personalegrupper: chefpsykolog, afdelingssygeplejerske, sygeplejerske og socialrådgiver B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Inden lægerne tiltræder har de fået tilsendt et fyldestgørende materiale der bl. a. indeholder fakta om afdelingen, psykiatrilovens tekst og vejledning om behandlingsplaner. Alle nytilkomne læger deltager i en fælles introduktionsdag sammen med det øvrige personale. På denne fælles introduktionsdag er der ½ time om selve lægearbejdet. Der er dog fra helt nyansatte læger ønske om en yderligere og mere formaliseret introduktion. Efterfølgende er der god introduktion ved uddannelsesansvarlig overlæge, tutor eller vejleder. Lægerne har mulighed for at deltage i følgevagter i introduktionsperioden, men kun i dagtiden. Der mangler måske noget undervisning i psykiatriloven inden de første selvstændige vagter for læger, der ikke tidligere har arbejdet på psykiatrisk afdeling. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger et fyldestgørende uddannelsesprogram og noget mere summariske checklister. Checklisterne bliver brugt, men kun som et "sikkerhedsnet" for at sikre sig, at alt er gennemgået. 1

3 B 3.3. Evalueringssystemet Evalueringssystemet er velfungerende. Alle får de obligatoriske evalueringssamtaler med deres vejleder B 3.4. Vejledning Vejledningen foregår dels ved den udpegede vejleder i forbindelse med de obligatoriske evalueringssamtaler og dels vedr. det daglige arbejde ved overlægen eller anden senior læge ved de afsnit, hvor lægen arbejder. Sidstnævnte vejledning er ikke systematiseret, men alle de uddannelsessøgende læger mener, at de kan få den relevante vejledning. Der er ikke formaliseret kommunikation mellem den enkeltes vejleder og den kliniske overlæge, men det tilstræbes at den uddannelsessøgende læge, vejlederen og overlægen er tilknyttet samme afsnit. Imidlertid kan dette knibe, hvis den yngre læge skifter afsnit (for at lære noget andet). Hvis lægen skifter til gerontopsykiatrisk afsnit, der liggger geografisk adskilt fra afdelingen, skifter lægen også vejleder. Dette foregår nu i det væsen tlige. Der har tidligere været egentlig formaliseret supervision af vagtarbejdet. Dette foregår nu ved eller lige efter morgenkonferencen i et stort fælles forum for alle læger. Dette miljø regnes ikke for trygt nok til formålet af de yngre læger - og mødets funktion har derfor skiftet til at være en opdatering lægerne indbyrdes om, hvad der er sket det sidste døgn. Der er tilstrækkelig vejledning på det skriftlige arbejde i forbindelse med erklæringsskrivning etc. B 3.5. Konferencer Lægerne deltager i de daglige morgen- og middagskonferencer, der er fælles for hele afdelingen. Derudover deltager lægerne i behandlingskonferencer i de enkelte afsnit. Disse konferencer ledes ikke altid af en læge. ved disse konferencer deltager lægerne i tværfaglige diskussioner og læger at lægge en tværfaglig beandlingsplan. B 3.6. Undervisning En gang om ugen deltager lægerne i fælles depressionsrating i 45 minutter. Ved denne fællesrating læres en hel del om depressiv symptomatologi. Der er tværfaglig undervisning ligeledes i 45 minutter en gang om ugen bl. a. indeholdende "afrapportering" fra konferencer. De yngre læger er sjældent aktive i denne undervisning - i hvert fald er det kun sjældent, at de selv fremlægger noget. En tredje dag om ugen er der 45 minutters undervisning for læger og psykologer. Det lykkes at komme psykopatologien rundt på et års tid, men da langt fra alle læger kan deltage i denne undervisning vil der være mange læger, der kommer fra afdelingen uden denne undervisning. Ved undervisningskonferencerne er der formelt mødepligt, men det fremføres, at "arbejdet ofte vælger for en", idet der ellers kan være en dårlig stemning, når man vender tilbage til sin sengeafdeling. De uddannelsessøgende læger tilbydes i et amtsligt samarbejde den tilstrækkelige teoretiske undervisning i psykoterapi. Imidlertid er ikke alle læger i introduktionsstilling opmærksomme på muligheden for at deltage. Der er kun ringe mulighed for lægerne til at deltage i gruppeterapi B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er enkelte igangværende forskningsprojekter i afdelingen, men lægerne deltager kun sjældent eller slet ikke i disse aktiviteter. De yngre læger savner, at de seniore læger taler om deres projekter og spreder deres praktiske erfaringer i afdelingen. Ved de ugentlige undervisningskonferencer får de dog formentlig en træning i at bedømme forskningsresultater. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse 2

4 Reservelægerne går i 2 holdsdrift som forvagter og har derfor begrænset dagarbejdstid. Dette influerer på deres muligheder for at være til stede i dagarbejdstiden, hvilket mindsker deres muligheder for at deltage i teoretisk undervisning og i kliniske konferencer. Næsten alle reservelæger klager desuden over selv at skulle skrive skadesedler i et tungt elektronisk system og finder, at deres vagtarbejde bliver unødigt belastet af dette. Det er vagthavendes opgave, at give i.v.-medicin, hvilket opfattes som rimeligt belastende i vagten. Kun ganske få uddannelsessøgende læger når at stifte bekendskab med distriktspsykiatrien. (Læger i uddannelsesstilling, der har behov og interesse derfor, kan komme på gerontopsykiatrisk afdeling i ½ år.) For læger i uddannelsesstilling indgår 6 måneders funktion i gerontopsykiatrisk afdeling, der dog kan "undgås" med mindre man har særligt behov og interesse herfor. 1. reservelæger (og kursister?) deltager i tilsyn og får et godt indblik i specialets grænser til andre specialer. B 3.9. Uddannelsesmiljø Alle de uddannelsessøgende vurderer, at afdelingens uddannelsesmiljø er godt. Der er mange enkeltpunkter der kan kritiseres og forbedres men alt i alt er det en god afdeling. Afdelingen har et skrabet kursusbudget og de uddannelsessøgende læger får næppe tilskud til mere end de mere eller mindre obligatoriske kurser - enkelte læger er endog ikke klar over dette. Introduktionskursus med en kursusafgift mellem og kr. betales således ikke af afdelingen. I forbindelse med obligatorisk U-kursus bevilliges tjenestefrihed med løn, hvorimod U-lægen selv skal betale rejse og ophold. Afdelingen er i gang med en uddannelse i kognitiv terapi - en uddannelse, der må formodes at have en afsmittende indvirken på de uddannelsessøgende læger, der ikke deltager i dette kvalitetsudviklingsprojekt. Afdelingen har en høj produktivitet, men til trods for dette afsættes der en del tid til fælles konferencer og undervisning. B Andet Den uddannelsesansvarlige overlæge er ny i funktionen lige som yngre lægers uddannelsestutor. Der foreligger ikke skriftlige instrukser, der udstikker rammerne for deres opgaver og kompetence lige som der ikke er afsat tid til disse funktioner. Alle læger har eget kontor, inkl. telefon, men kun overlæger og afdelingslæger har egen PC. Kontorerne beskrives generelt som "små og utidssvarende". De uddannelsessøgendes lægers PC-adgang begrænser sig til en enkelt sådan i biblioteket. De uddannelsessøgendes lægers vagtværelse er beliggende i en anden bygning, og vagtværelses bruges hyppigt af "andre", hvorfor vagthavende læge som regel sover på sit kontor, som ikke er indrettet hertil. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Der er en del af afdelingens uddannelsesmuligheder, der kunne udnyttes bedre ved skematisering af de logistiske procedurer og ved omlæggelse af noget af arbejdet. F. eks. kan en nogle læger ikke nå at deltage i psykoterapiuddannelsen - blot fordi de ikke ved, at det er et kontinuerligt kursus med løbende tilmelding. Følgende punkter anses at ville forbedre uddannelsesmiljøet i afdelingen: 1. Udarbejdelse af stillings- og funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig overlæge og uddannelsestutor. Dette vilfokusere opmærksomheden på hvem det er, der skal hjælpe den yngre læge med "logistikken" - tilmelding til diverse kurser, kontakt med psykoterapipatient, deltagelse i psykoterapigruppe etc., lige som det vil give den uddannelsesansvarlige overlæge en formel adgang til at supervisere vejlederne - også med den fordel, at vejlederne kan lære noget af deres funktion så selve vejledningsfunktionen bliver udbytterig. 2. Vejlederen bør være mere aktiv ud over de formelle evalueringssamtaler og der bør formaliseres flere samtaler månedligt mellem vejleder og uddannelsessøgende læge. Den kliniske vejledning ad hoc ved den behandlingsansvarlige overlæge er for tilfældig. 3

5 3. Den teoretiske undervisning for læger (og psykologer) bør overvejes flyttet til umiddelbart efter morgenkonferencen, hvor flere læger (den afgående vagthavende) også har mulighed for at være med. Forvagtslaget når kun at være med til en lille del af denne undervisning og lærer derfor ikke tilstrækkeligt i løbet af den korte tids ansættelse. Dette er måske aller mest nødvendigt for læger, der skal uddannes til almen praksis, da disse læger heller ikke tilbydes i-kursus. 4. Det bør overvejes, om beslutningen om at læger skal skrive elektroniske skadesedler er korrekt. Det ser ud somom den tager tiden for mere relevant lægearbejde i vagten. Det bør ligeledes overvejes, i hvilket omfang, det bør være vagthavenden læges opgave at foretage administration af i.v. medicin eller om dette i det væsentlige kan delegeres til plejepersonalet. 5. Hvis fællesrating opretholdes bør emnet udvides fra kun at omhandle dpressionsrating til også at omhandle beskrivelse og vurdering af anden psykopatologi. 6. Der bør genindføres supervision af vagtarbejdet. En stor del af de yngre lægers arbejde ligger i vagttiden og uddannelsesværdien af dette arbejde kan forøges ved supervision. Den nuværende morgenkonference for læger vurderes ikke at kunne opfylde dette formål. 7. Afdelingens forskningsaktiviteter bør synliggøres over for de uddannelsessøgende læger, der bør involveres i de metodologiske overvejelser etc. B 5. Konklusion Afdelingen er en god uddannelsesafdeling. Der er et godt uddannelsesmiljø og de yngre læger er glade for deres ansættelse i afdelingen. Det vurderes, at man ved gennemførelse af (nogle af) de ovenfor anførte forslag kan bedre den lægelige uddannelse yderligere. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 4

6 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt 5

7 som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6