Gaddisijn DOF- NYT. Bornholm. December årgang nr. 3. Glædelig Jul

Transkript

1 DOF- NYT Bornholm December årgang nr. 3 Glædelig Jul

2 Formand for DOF-Bornholm: Per C. Pedersen Strandvejen Rønne Tlf DOF-Bornholms formål: At arbejde for beskyttelse af fuglene og deres levesteder på Bornholm, at udbrede kendskabet til fuglene samt at indsamle viden om øens fugleliv. GADDISIJN udkommer 3 gange årligt, plus 1 årsrapport. Udsendes til ordinære, junior- og seniormedlemmer. Man kan abonnere separat på, ved at indbetale 100,- kr. årligt til foreningens kasserer Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet på vor konto i Danske Bank: Reg.nr kontonr INDHOLDSFORTEGNELSE Mindeord for Torben Side 3 TEt er ikke mere Side 4 Mindeord for Elmer Side 5 Vandfugletælling Side 7 En spændende landing Side 7 Ensom i Vintermørket Side 10 Byd på en fugl Side 12 Årsarter Side 13 Generalforsamling Side 14 ESB og teleskoper Side 20 Hjælp Falck Side 22 Turreferater Side 23 Mågekursus Side 25 Vidste du Side 37 Observationer indsendes til: Carsten Andersen Bagå 1, 3790 Hasle Tlf eller carstenogannette@post.tele.dk Indslag til sendes til: Redaktør: Lis Clemmensen Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne lclemme@mail.dk Tlf Tryk: Søe Knudsen, Offset-Kopiering Hammeren Stoholm Forsiden. Sortgrå Ryle. Foto: Sune Riis Sørensen 2 Ungdomsafdelingen Side 39 X i ungdomskalenderen Side 40 Siden Sidst Side 43 Sæt X i Voksenkalenderen Side 44 Vinterfugletælling Side 48 Det er en meget vemodig redaktør, som her afleverer dette færdige blad. Torben, Elmer og undertegnede samarbejdede om at lave et godt blad, og få det sendt ud til medlemmer og abonnenter. Nu er de her ikke mere, men begge har været i mine tanker medens bladet blev til. Lis Clemmensen Deadline for : 1. marts 1. aug. 1. nov. På hjemmesiden er der link til DOF-Bh.

3 MINDEORD FOR TORBEN ETHELBERG Det kom som et chok for os alle, da vi fredag den 16. nov. fik besked om Torbens alt for tidlige død. Familien og fuglene var de store omdrejningspunkter i Torbens tilværelse. Interessen for ornitologi var en ledetråd gennem Torbens liv. En passion han førte videre til sin søn Janus, hvis arbejde han fulgte med i på flere fuglestationer i Danmark. Med en sjælden ihærdighed, deltog han i registreringsarbejdet af fuglelivet på Bornholm og Ertholmene siden sidst i 60érne. Han var en af de flittigste observatører af fugletrækket på Bornholm og sås tit stå med kikkert, teleskop og notesbog på trækstederne fra Dueodde til Hammerodde. Indtil få dage før sin død stod Torben og kiggede på fugle på Hammeren. Med stor kyndighed registrerede han fugletrækket, noterede observationerne og fik sine iagttagelser bragt ud til en bredere kreds via DOF-basen og lokalbladet s lokalrapport Fugle på Bornholm. Derudover deltog Torben med stor ihærdighed i hovedforeningens projekter Punk-tællinger og 3 Caretaker projektet. Hvor han sammen med andre lavede optællinger af yngle- og vinterfugle på Bornholm. I en årrække stod han sammen med andre aktive for projekt Ørnefodring her på Bornholm. I foråret 2007 tog han på tre ugers ophold på Gilbjerg Hoved Fuglestation på Sjællands nordkyst, hvor han varetog jobbet som observatør af det daglige fugletræk sammen med en god ven. Torben var gennem en lang periode medredaktør af DOF-Bornholms lokalblad, et arbejde han varetog med stor grundighed. Mange lærte Torbens lune og imødekommende væsen at kende på ture i ind- og udland, samt via sit virke i foreningsarbejdet. Vore tanker går til familien i denne svære tid. Ære være Torbens minde. På DOF-Bornholms vegne Per C. Pedersen

4 TEt ER IKKE MERE Aldrig mere skal vi se disse 3 bogstaver vedrørende fugle. For det var Torben Ethelberg, der havde disse initialer TEt i DOF-basen. Han er den ornitolog her på øen med suverænt flest opdaterede fugle. Ikke mindre end ! Hans sidste opdateringsdag var den 15. nov. 07. Han døde dagen efter på Rønne Hospital af en kraftig hjerneblødning i en alder af 66 år.vi var mange, der var med til en højtidelig bisættelse i Rønne Kapel. Han havde mange venner og bekendte. Torben og jeg var på fugletur den 13. nov. 07. Han skulle med ud på en gård for at se Slørugler. De var der desværre ikke. Men vi kørte ud til Blykobbe Å, hvor jeg viste ham en Vandstær. Det blev hans sidste nye fugl i denne verden til årslisten. Han udtalte da, at nu manglede han kun én fugl for at nå 200 arter i år. Jeg så på listen og bemærkede, at han havde opdateret 194 arter. Jeg tillod mig på Torbens vegne at fortælle Steen Jensen, at Torbens årsliste skulle være på 199 fuglearter, hvilket Steen var med på. Jeg har i mange år kendt Torben. Men de 3 uger på Gilbjerg Fuglestation knyttede os naturligvis endnu mere sammen. Torben var en stille og rolig mand. Samvittighedsfuld og beroligende ind i mellem, når jeg brokkede mig lidt over noget. Vi nåede ikke at færdiggøre vore skolebesøg, hvor vi skulle finde sjove, sjældne udstoppede fugle. Fotografere dem og sende alle oplysninger til koordinator Jørgen Staarup Christensen, der sammen med Netfugl startede denne indsamling i Vi mangler 3 skoler og et museum inden undersøgelserne er tilendebragt her på Bornholm. Om ikke andet, så vil jeg for Torbens skyld forsøge at afslutte besøgene på nævnte lokaliteter. Jeg overtager Torbens lokaliteter omfattende hele Rønne Havn vedrørende vandfugletællingen. Dette skal være min sidste gestus til min gode fugleven. Farvel Torben! Eilif S. Bendtsen Fotoet på forrige side af Torben er taget af Eilif, medens de var sammen på Gilbjerg Fuglestation april

5 MINDEORD OM ELMER JENSEN. Det var med sorg vi modtog meddelelsen om Elmers død sent torsdag den 25.okt Elmer, der var æresmedlem i DOF-Bornholm, sad i lokalafdelingens bestyrelse i mange år og frem til sin død. Han varetog gennem en lang årrække bl.a. det ansvarsfulde hverv som kasserer. Elmer var igennem sit lange medlemskab med til at sætte sit tydelige aftryk på foreningens aktiviteter. Fra lokalafdelingens spæde start som feltudvalg i 60érne og til i dag, har Elmer været en samlende personlighed og altid aktiv i foreningsarbejdet. Han deltog i det forberedende arbejde til bogen Bornholms Fugle der udkom i Ved siden af arbejdet i bestyrelsen, deltog Elmer som en højt skattet og vidende turleder på utallige ture i det bornholmske landskab. Udover sin store viden om fuglene, havde Elmer en stor viden om geologi og botanik, en viden som han villigt øste af. Torben Ethelberg og Elmer Jensen i en afslappet stund på Gästgiveragården i Sjöbo. Foto: Finn Hansen

6 Mange har lært Elmer at kende på de årlige forårsture til Christiansø. Han var leder af disse ture i mange år. Med sit vindende væsen, fik han talrige venskaber. Mange fuglebade, som Elmer huggede ud i natursten og forærede til sine venner, står nu tilbage som et kært og varigt minde. På DOF-Bornholms vegne Per C. Pedersen Lokalformand. Tekst til billedet nederst på siden. Personerne er fra venstre: Torben Ethelberg, Torben Kure, Per Olsen, Henrik Kure, Steffen Sommer Nielsen, Elmer Jensen, Orla Olsen, Hans Peter Stange, Svend Møller Jensen, Finn Hansen. Billedet er taget ved Häckeberga søndag 10/ Det er fra en todages ørnetur, hvor vi overnattede på Gästgiveragården i Sjöbo. Vi kørte i et folkevognsrugbrød, lejet i Kbh. (anes i billedets højre hjørne) samt Elmer s hvide Morris. I løbet af de to dage så vi bl.a. 2 kongeørne og 3 havørne, og det var ganske godt dengang. Tekst og foto: Jens Christensen

7 VANDFUGLETÆLLING 26. OG 27. JANUAR 2008 EN SPÆNDENDE MELLEM- LANDING. Igen i år tælles fuglene omkring Bornholm i de kystnære søer og på Ertholmene. Som i foregående år tælles enten lørdag eller søndag. Hvis du ikke har en rute, og gerne vil være med kan du kontakte mig. Der er ikke ledige ruter lige nu, men du kan blive skrevet op. Måske er der også nogen, der vil have en at gå sammen med. Denne optælling er en tradition der er speciel for Bornholm. Jeg ønsker alle en god tur og glæder mig til at se hvad vi finder i denne vinter. Mogens Kofod mtkofod@paradis.dk Om morgenen d. 5. september stod ni hvide storke pludselig nord for Åkirkeby ved Sigtebrovej. Det var Susanne Knudsen, som fandt dem og hurtigt fik spredt nyheden. Dette fascinerende syn nærmest fra en svunden tid blev derfor en del bornholmske ornitologer til gode, indtil fuglene satte kurs sydøstover ved ti-tiden og skruede sig højt op i en sky. De var forholdsvis tillidsfulde, og ved gennemsyn af flokken viste det sig hurtigt, at denne bestod af to adulte fugle og syv unger. Samtlige unger var ringmærkede med en kombination af farveringe på venstre ben. Det var nærliggende at tro, at disse fugle stammede fra det skånske storkeprojekt. Berit Cavallin, som er en central figur i projektet, blev derfor kontaktet på , og jeg sendte hende en række fotos, det lykkedes mig at få af de seks fugle som kunne identificeres (den syvende fremturede med ikke at ville stå på venstre ben). Længe gik der ikke før en overlykkelig Berit meldte tilbage. De to voksne storke kunne kun være polske! Det gjorde dem i øvrigt til legitime årsarter for dem, der samler på sådanne. Idet jeg håber s læsere har svenskkundskaberne i orden, bringes mailen her i sin originale ordlyd: 7

8 De två adulta omärkta har vistats i Skåne sedan mitten av maj. De fanns sedan mitten av augusti tillsammans med ca 80 projektstorkar som samlats i Flyinge, en klassisk plats för storkar att samlas på sedan över 100 år. Jag har tidigare stuckit ut näsan och sagt att "hoppet att ungstorkar skulle flytta i år stod till de omärkta - om de flyttade och ungstorkar fanns i närheten skulle de troligen följa med oavsett genetiskt ursprung". Annars är de ju nu omgivna av alltför många gamla storkar som inte flyttar därför att de lärt sig att bli matade vintertid. De sex ungstorkar du sänt mig förnämliga bilder på är: 739 (orangeröd-olivgrön) född på hägntaket vid Karups Nygård ur ett polskt ägg som ruvades ut av ett algeriskt storkpar; 754 (orange-pink-ljusblå) född i Östra Tvet (intill storkhägn); 755 (orange-pink-pink) född i Ö Tvet; 758 (orange-pink-blå) född i Ö Tvet av storkpar där hannen är en vild stork som kom i april 2004 och inte flyttat; 761 (orange-gröngul) och 762 (orange-grön-svart) syskon födda i Skånes Viby. Att jag poängterar ungarnas ursprung beror på att projektledaren Ola Olsson helt fräckt uttalat i media att det var polska storkar som landade på Bornholm. Hösten Hvid Stork ved Vallensgård Huse. Foto: Carsten og Anette. 8

9 2004 importerades storkar som lämnats in skadade till Poznan Zoo. Anledningen var att nuvarande projektledning påstår att de "gamla" projektstorkarna saknar flyttgener trots att 33 ungstorkar flyttade under 90-talet när små antal släpptes årligen landade 7 stycken på Bornholm, en föll ner i en gylle-behållare, togs omhand av Bodil Stoltze, släpptes igen och återvände med fyra av de andra. Hon lever än och häckar på Flyinge Kungsgård. De två andra sträckte vidare och en av dem lästes senare av i Rumänien landade 5 projektstorkar på Bornholm och alla sträckte vidare. Ägg från de skadade polska storkarna har i år lagts hos 14 algeriska storkpar. Resultatet 7 flygga ungar! Två är kvar runt Flyinge och en (kanske 2) mellanlandade alltså på Bornholm. Det kan tilføjes, at ungerne gener er hhv. 100% polske for nr. 739, 75% algeriske for nr. 754, 761 og 762, 68,75% algeriske for 755 samt som nævnt ovenfor 50% algeriske + 50% vilde for nr Skulle disse storke finde tilbage til Skåne næste år, kunne det jo medføre en hel kaskade af trækkende skånske storke, hvilket jo også ville blive til glæde for os fremover. Hvide storke på øen er i øvrigt ikke noget uhørt, idet der de fem foregående år er set en lille snes eksemplarer. Noget kunne dog tyde på, vi får lidt hyppigere besøg i fremtiden. Carsten Andersen 9

10 ENSOM I VINTERMØRKET. Af Søren P. Sillehoved. Da jeg kom hjem fra Torben Ethelbergs begravelse skrev jeg denne artikel som også vil blive bragt i Bornholms Tidende i det nye år. Dueodde er kold, blæsende og kedelig om vinteren. Der findes ikke et mere kedeligt sted på øen. Om vinteren er alting trist. For på denne årstid er de hvide klitter ved Dueodde forvandlede til nogle triste grå konturer. Landskabet virker uendeligt og tomt. I sommer og solskin er der helt anderledes. Så er Dueodde et lyst og smilende landskab med besøgende gæster. Om vinteren er de væk. Og strandens mange røde, gule og blå parasoller er også væk. Alle de glade stemmer er også væk. Borte har taget det hele om vinteren. 10 Om sommeren er Dueodde en broget blanding af alting. Fra solskin og sand, hvide klitter og skrigende måger. Til farver og lyde fra legende børn i de blå bølger. Nu er alt dette bare et svagt minde. Og alle fuglene er også væk. For efterårets store fugletræk er også fortid. De mange ornitologer er også borte alle dem der ser på fugle. De mange fugleinteresserede, som hele efteråret står trofast i den yderste klit for at kikke. Men de nøjes ikke med det. For fuglene bliver studeret til mindste detalje, alt bliver registreret. Og tusindvis af gæs, traner og småfugle, flyver hvert efterår mod syd fra Dueodde. Om vinteren er ingenting. Gråt i gråt. Nu er klitterne ved Dueodde grå og livløse. Der er hverken fugle eller folk i det tomme område. Mennesker er ligeså sjældne, som en udtrukket lotto kupon. En travetur ved Dueodde en kold vinterdag er en prøvelse, selv for de barske. For selv om der ingen vind findes, så blæser der alligevel altid langs kysten. Og den føles som is, med en kulde, der går gennem marv og ben. Skønhed skal man heller ikke vente sig. Ved Dueodde drukner alting i ingenting. Ensom i vintermørket. Overskriften passer ikke helt, for jeg var slet ikke ensom. Vinterbesøget ved Dueodde var nemlig sammen med en god ven. En af mine mange fuglevenner. I dag er han desværre død alt for tidligt. Og Torben og jeg havde set på fugle sammen i mange år. Nu skulle vinterens tur gå til Dueodde. Måske var der alligevel et eller andet. Helst nogle spændende fugle.

11 Og det var der. Men der var også koldt og blæsende ved odden. Hvor er her ensomt og væmmeligt. Sagde jeg, og mente det. Mens Torben kikkede viljefast ud over de grå klitter. Den dag lignede klitterne næsten stivnede bølger i et stort tomt og ensomt hav. Der var ingen fugle overhovedet. Vi skal bare ned til stranden. Nede i de fugtige områder skal der nok være fugle. Den altid optimistiske Torben var sikker på gevinsten. Det store fugleeventyr. Og begyndte turen over klitterne til stranden. Jeg fulgte bare med. Det blev en lang og sej travetur mod blæsten og sandet. Det fine sand føg ind i øjnene, og der var sand i ørerne, og sand mellem tænderne. Vores røde kinder blev sandblæste. Men nok er ikke nok. Nu begyndte det også at regne, brillerne duggede, vi kunne intet se. Det var nu også lige meget. Der var jo intet og se. Og tavse og triste gik vi i gåsegang til kysten. Vinterfugle ved stranden. Vejret ved Dueodde varierer fra år til år. Om vinteren kan der godt ligge sne, men ikke meget. Ofte er der bare vådt og gråt. Skyet og tåget eller diset. Der er vandkoldt siger bornholmerne. Pludselig kom en lille flok stære. Så var der alligevel fugle, og optimismen steg nogle grader. Måske var det efternølere, eller nogle der havde valgt at blive. Svaret hænger i vinden. Vi pudsede brillerne og opdagede faktisk der var mange fugle ved stranden. Selvfølgelig flest måger. Grå og hvide måger hvis konturer smeltede sammen i regnen. Vi bestemte arterne på størrelse og deres form. Det var bare alle de almindelige måger. Mellem noget opskyllet tang opdagede vi også en lille brun fugl. En Engpiber. Da den fløj op sagde den Zit zit zit. Humøret steg, og yderligere da vi også opdagede en lille grå vadefugl i sandet. En islandsk ryle. Der var også en del sorte skarver, og ude på havet store flokke af havlitter. Så der var altså fugle ved Dueodde om vinteren. Bare ingen sensationer. Bortset fra nogle tørre tidsler oppe ved parkeringspladsen. For de var pyntede med rimfrostens sne så det lignede funklende diamanter, og dermed også et lille eventyr. Synet forandrede hermed den grå, triste og våde tur til en oplevelse i et eventyrrige. 11

12 Arktiske snespurve. Vi opdagede også en lille flok snespurve. Brune og musegrå løb de tavse rundt mellem strandens tang. Om sommeren er de hvide som sne, og ligner det landskab hvor de yngler i den barske tundra. De trækker mod syd om vinteren. Og ændrer deres fjerdragt, så fuglene også her ligner omgivelserne. Brunt og gråt. Vådt og trist. Men den arktiske skønhed afslører dem i flugten. Hvide farver og smil lyser fra vingernes hvide felter. Den bornholmske vinter er sommerstemning for snespurve. Søren P. Sillehoved BYD PÅ EN FUGL GIV DIN VIDEN TIL ANDRE. I DOF er vi vant til at arrangere ekskursioner og guidninger både for medlemmer i foreningen og udenfor. På trækstederne står ofte garvede feltornitologer, der villigt deler ud af deres viden om det der foregår. På foreningsturene møder deltagerne engagerede turledere med stor viden og personligt kendskab til fuglene. Men også i det daglige kan du gøre en indsats. Når du deler din fuglekundskab med andre vil fugleinteressen spredes. Når du viser dine fugle og dine lokaliteter til andre, vil din glæde over fuglene smitte. Når du sætter navn på fugle, som andre ikke har et navn på, forøges interessen. Når du fortæller om fuglenes liv, der hvor det er fascinerende og ukendt for lytteren, giver det inspiration til selv at opleve fuglene. Så enkelt er det at gøre en forskel. Det er stimulerende at indgå i fællesskabet med andre fuglefolk, der villigt deler deres oplevelser med andre. Det er på den måde vi knytter nye medlemmer til DOF. Del din viden om fuglene med andre, både du og modtageren vil lære noget dette til dobbelt glæde. Per C. Pedersen 12

13 ÅRSARTER I 2 år har vi nu haft årslisten på Steen Jensens hjemmeside. Det har været ret interessant. Men det er som om nyhedens interesse har lagt sig. Ideen med årslisten er, at man fortløbende kan finde ud af, hvor man står med antal arter. Det er en lille konkurrence, der skal få alle til at bevæge sig lidt mere ud i naturen for at se på fugle. Vi er 14 personer, der deltager i denne dyst. Men, men halvdelen glemmer (med vilje eller bare dovenskab) at opdatere. Flere har ikke indsendt én eneste fugl siden februar/juni 07. Det er jo ikke meningen, at man den 31. december skal komme frem med alle sine arter. Så er aktualitetsværdien helt borte. Så jeg tror nok, at jeg fra årsskiftet går over til min oprindelige ide med at notere alt ned, der ses på og fra matriklen. Ja, det var bare et lille s opstød. Godt nytår! Eilif Havlit. Foto: Sune Riis Sørensen. 13

14 GENERALFORSAMLING TIRSDAG D. 26/ Mødested: Bornholms Centralbibliotek kl Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent og stemmetællere. 2. Beretning om lokalafdelingens virke i forrige kalenderår. 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget for indeværende år til godkendelse. 5. Valg af lokalafdelingens bestyrelse. 6. Valg af revisor. 7. Valg af repræsentanter til repræsentantskabet. 8. Forslag til nye vedtægter for lokalafdelingen. 9. Forslag fra medlemmerne. 10. Eventuelt. Efter generalforsamlingen er der underholdning m.m. ved Sune Riis Sørensen. Silkehaler ved Nørrekås. Foto: Carsten Andersen. 14

15 STANDARDVEDTÆGTER FOR DOF S LOKALAFDELINGER Vedtægter for DOF -Bornholm 1 Navn og formål Lokalafdelingens navn er Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Bornholm og Ertholmene. I daglig tale benyttes det forkortede navn DOF- Bornholm. Stk. 2 DOF-Bornholm er oprettet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for at fremme foreningens formål lokalt. Foreningen har som formål at fremme kendskabet til og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. DOF arbejder i Danmark og internationalt for: formidling af fugleoplevelser i naturen indsamling og udbredelse af viden om fugle beskyttelse af fugle og forbedring af deres levesteder medlemmernes deltagelse i foreningens aktiviteter 2 Hjemsted Lokalafdelingens hjemsted er Bornholm. Stk. 2 Lokalafdelingens område omfatter følgende kommuner: Bornholm. Lokalafdelingens geografi kan ændres ved beslutning i DOF s øverste myndighed, repræsentantskabet. 3 Medlemmer og aktiviteter Medlemmer af lokalafdelingen er de medlemmer af DOF, der har folkeregisteradresse i de under 2, stk. 2 nævnte kommuner, med mindre de pågældende har skiftet lokalafdeling efter de regler, der er fastsat herfor i DOF s vedtægter. Stk. 2 Alle medlemmer af DOF Bornholm har stemmeret og er valgbare. 15

16 Stk. 3 Alle medlemmer af DOF har adgang til lokalafdelingens arrangementer. Disse bekendtgøres i landsforeningens og lokalafdelingens medier. 4 Generalforsamlingen Generalforsamlingen er lokalafdelingens øverste myndighed. Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Indvarsling sker mindst fire uger forinden i landsforeningens og lokalafdelingens medier. Dagsordenen skal omfatte følgende: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om lokalafdelingens virke 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget til godkendelse 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 6. Valg af revisor 7. Valg af medlemmer til DOF s repræsentantskab (i ulige år) 8. Forslag fra medlemmerne 9. Eventuelt Stk. 3 Forslag skal fremsættes skriftligt og begrundet over for bestyrelsen senest tre uger før mødets afholdelse. Den samlede dagsorden med indkomne forslag offentliggøres i et af lokalafdelingens medier senest to uger før. Stk. 4 Alle afstemninger på generalforsamlingen foregår skriftligt, hvis blot ét medlem ønsker det. Beslutninger træffes med simpelt flertal. Ændring af lokalafdelingens vedtægter i overensstemmelse med 7 kræver dog et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer. Stk. 5 Medlemmer af bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Halvdelen af bestyrelsen er på valg i ulige år, den anden halvdel i lige år. Ved ulige antal bestyrelsesmedlemmer vælges 1 mere end halvdelen i ulige år. Kandidater til lo- 16

17 kalafdelingens bestyrelse opstilles af denne eller ved skriftlig indstilling fra mindst fem medlemmer. Stk. 6 Suppleanter indtræder i den resterende valgperiode for det medlem af bestyrelsen, som de erstatter. Stk. 7 Lokalafdelingens formand er født medlem af repræsentantskabet. Stk. 8 Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling hvis det kræves af: A B C DOF s hovedbestyrelse; Lokalafdelingens bestyrelse; Mindst ti medlemmer af lokalafdelingen, der afleverer skriftlig, begrundet henvendelse herom til bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling indvarsles som efter stk. 2 og 3. Kan tidsfristen ikke overholdes, skal samtlige medlemmer af DOF-Bornholm indvarsles pr. brev eller mail. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 3 måneder efter, at kravet er fremsat. Stk. 9 Referatet fra generalforsamlingen offentliggøres i et af lokalafdelingens medier og sendes til DOF. 5 Bestyrelsen Bestyrelsen består af 5-9 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen med mindst formand og kasserer, der ikke kan være samme person. Stk. 2 Der kan vælges 2-5 suppleanter til bestyrelsen 17

18 Stk. 3 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og grupper efter behov. Desuden kan bestyrelsen udpege enkeltpersoner til at varetage lokalafdelingens interesser i specifikke sager. Bestyrelsen udpeger en kontaktperson til de enkelte udvalg og grupper. Disse kontaktpersoner refererer til bestyrelsen. Stk. 4 Bestyrelsen sørger for rettidig afholdelse af generalforsamling. Stk. 5 Bestyrelsen er ansvarlig over for DOF s hovedbestyrelse og repræsentantskab for overholdelse af foreningens vedtægter, formål, trufne beslutninger og lokalafdelingens regnskab. Ved grov tilsidesættelse heraf kan lokalafdelingens bestyrelse afsættes af foreningens hovedbestyrelse, der herefter indkalder til ekstraordinær generalforsamling. Stk. 6 Bestyrelsen skal inden 14 dage efter ordinær generalforsamling indsende lokalafdelingens beretning og det reviderede regnskab til DOF. Stk. 7 DOF s hovedbestyrelse kan fastsætte krav til lokalafdelingens bestyrelse om indberetning af regnskabsoplysninger. Stk. 8 Bestyrelsens kasserer sikrer, at der ved årets slutning afleveres regnskab, herunder fra grupper og udvalg. Stk. 9 Lokalafdelingens regnskabsår følger kalenderåret. Stk. 10 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Stk. 11 Der føres referat fra bestyrelsens møder. 18

19 6 Tegningsret Udadtil tegnes DOF - Bornholm af formanden, henholdsvis kassereren, i forening med to medlemmer af bestyrelsen. 7 Vedtægtsændringer og opløsning af lokalafdelingen Vedtægternes 1 7 kan kun ændres af DOF s repræsentantskab. Stk. 2 Vedtægtsændringer i øvrigt kan kun besluttes i det omfang, de ikke er i strid med DOF s vedtægter og beslutninger truffet af DOF s repræsentantskab. Stk. 3 Hovedbestyrelsen påser, at lokalafdelingens vedtægter opfylder disse krav, hvorfor vedtægtsændringer besluttet af lokalafdelingen først træder i kraft, når de er godkendt af HB. Stk. 4 Lokalafdelingen kan ikke træffe afgørelser i strid med beslutninger truffet af DOF s repræsentantskab eller hovedbestyrelsen. Stk. 5 Opløsning af DOF-Bornholm finder sted på en af DOF s hovedbestyrelse indkaldt ekstraordinær generalforsamling i lokalafdelingen og kræver et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Stk. 6 I tilfælde af DOF- Bornholm s opløsning tilfalder lokalafdelingens formue Dansk Ornitologisk Forening. 19

20 ESB OG TELESKOPER I næsten 50 år har jeg set på fugle i almindelige håndkikkerter. Det begyndte med en Royal 7x50, japansk mærke. Både min bror og jeg fik en til den store pris af 180 kr. pr. stk. i Senere blev det til andre mærker, og i dag har jeg en Leica 10x50 til en pris af ca kr. Sidstnævnte er min tro følgesvend på alle fugleture. Jeg kan se meget i den kikkert. Har også en 20x80 kikkert (over 25 år gammel). Den er tung og med lille dybdeskarphed, hvorfor jeg sjældent bruger den. Mærkværdigvis har jeg aldrig ejet et teleskop. Dels fordi jeg mener (mente), at det er for besværligt, og hvad der ligger uden for min Leicas rækkevidde, ja, det kan være lige meget. Men, men, jeg kan da godt se, at det er rart at kigge i et skop på træksteder, eller når vadefugle, måger m.v. skal ses efter i sømmene. På det afholdte mågekursus her i oktober var jeg noget ude at svømme, når der skulle findes små kendetegn i min håndkikkert. Så nu er jeg vist helt omvendt. Jeg vil over i en hel anden boldgade. Hvis og når jeg anskaffer mig et skop, ja, så skal det ikke være et rør, men et skop til 2 øjne. En såkaldt binokulær kikkert. Man er så fri for kun at åbne det ene øje, men kan behageligt kikke med begge. Og disse kikkerter findes i både 90 og 100 mm. De er tunge, men ikke dyre. I søværnet i tresserne så jeg i en sådan krabat ved Sjællands Odde. Det var en fremragende kikkert, men med skydefelter i synsfeltet. Den kunne desværre heller ikke købes. Jeg tænkte da, at sådan en ville jeg en dag eje. Jeg har forespurgt i Fuglenes Hus i Kbh., hvorfor man ikke tilbyder disse kikkerter. Svaret var, at de er for dårlige (hvad så siden det er) og for Vi glæder os til at møde Eilif sådan på trækstederne. Fotoet er der manipuleret med. (red.) 20

21 tunge. Jeg ved, at firmaet ASTRO forhandler mange sjove modeller i den retning. Kig på din computer. Skal jeg da være den første ornitolog i Danmark, der anskaffer en sådan kikkert? Hos Zeiss i Rønne (gågaden) kan man i øvrigt se en model. Den ser altså god ud. Og så kr. for kikkert, kuffert, stativ og det hele, det er da ikke dyrt. Den slæbes nok ikke med overalt, men man ved på forhånd, hvornår man skal se på træk m.v. Og endelig kører de fleste af os i bil, så hvor svært kan det være? I øvrigt skulle det ikke undre mig, om der snart kommer en digitalkikkert på markedet. Noget lignende et digitalkamera. Det kunne jo være smart, at hvis man f.eks. ser en lom på 5 km.s afstand og så være i stand til at få den ind på 50 meter. Se, så var der jo noget ved prikornitologi! ESB alias Eilif S. Bendtsen 21

22 HJÆLP FALCK En dag i oktober stod en Falckmand pludselig i min stue og sagde, "måske kan du hjælpe mig?" Hjælpe Falck?? Jo, han var blevet tilkaldt for at redde en Musvåge, der sad fast i noget snor, måske havde den siddet der længe? Han huskede, at jeg tidligere havde plejestation for vilde fugle. (P.T. er der ikke sådan et sted åbent, men det kommer snart) Og nu stod han med en fin lys Musvåge, der kun var lettere skadet, men temmelig chokeret, ingen brud, - så han syntes den skulle ha' en chance. Jeg mærkede efter på brystmuskulaturen, den var ikke mager, så den fik bare noget honningvand (havde ikke druesukker). Fuglen blev sat ind i min gamle voliere, og den lagde sig straks på ryggen i forsvarsstilling, med opstrakte klør, og den låste en klo så fast i min minkhandske, at jeg bare måtte trække hånden ud. Så lod vi den i fred til næste dag. Da prøvede den at flyve op på en tyk pind, som bare knækkede. Vi satte hurtigt en ny siddepind op for enden af volieren, og lagde rødt skært oksekød ud; men det rørte den ikke. Så Paul og jeg håndfodrede den med 22 småstykker kød, som den slugte, og leverede en klat. Musvågen var meget på vagt, og stresset, den var lidt pjusket, men så ellers godt ud. Så 3. dag bar jeg den ned på marken og slap den fri, den lettede fint, hang en lille bitte smule med den ene vinge, fløj lidt ud over dalen, vendte om og satte sig i et højt træ. Nu ved vi alle, at Bornholm har en Guds velsignelse af Musvåger., (jeg kender 4-5 par her i omegnen) så de behøver da ikke hjælp?? Jo og nej. Det er ikke noget med at "redde" bestanden, men bare almindelig omsorg for vore medskabninger. Da jeg havde plejestationen, var der landmænd, som bad om at få "deres" Musvåge tilbage igen "den bor nemlig i vores lille skov". Og finder man en skadet fugl og står ansigt til ansigt med den, så. ja, hvad så? Bodil Stoltze Den omtumlede musvåge. Foto: Martin Stoltze

23 DE FIRE ÅRSTIDER PÅ HAMMEREN (3. DEL) Søndag den 7. oktober mødtes vi ved Bølgebadet for at følge med Carsten Andersen på den tredie årstidstur på H a m m e r e n. Det var køligt med en let vind fra vest og o v e r v e j e n d e sol. 19 Fugleinteresserede m e d b å d e kendte og nye ansigter fulgte kysten til Salomons Kapel, hvor vi delte os i to grupper. En blev hos Klaus Hermansen og fulgte gåsetrækket langs kysten, en anden gruppe gik med Carsten op over Hjortebjerg. Der var overalt hele formiddagen masser af småfugle, i alt på turen kom vi op på halvtreds arter. Af gæssene var der flest Bramgæs, der var også ænder og svaner, bl.a. en lille trop Sangsvaner. Rovfugle- 23 ne præsenterede sig meget flot og pædagogisk med Fjeldvåge og Musvåge lige efter hinanden. Rigtig pæne observationer af Spurvehøge og en meget flot Vandrefalk som alle fik en rigtig god oplevelse af. Efter at grupperne var samlede igen og de medbragte ter mokander var tømt gik vi op over b a k k e r n e tilbage. Her var den største oplevelse en Stor Tornskade som også præsenterede sig smukt. Foruden de fine fugleoplevelser er det en tur som også i dette tidlige efterår er en stor naturoplevelse, som ikke bliver dårligere af at blive oplevet i godt selskab. Mogens Kofod Stor Tornskade, Hammeren. Foto:Carsten Andersen

24 UD I DET GRÅ Turen Ud i det grå, en mangeårig tilbagevendende ekskursion i november, løb af stabelen lørdag d. 4. november med start fra busterminalen i Åkirkeby. 10 deltagere kørte ved 13-tiden af sted i 3 personbiler mod Kalby, hvor en flok Sjaggere iblandet et par Vindrosler blev studeret. På Hallegårdsvejen med stop ved en afhøstet majsmark var der fugle i rigt mål. På lang afstand sås 200 rastende Viber og 40 overflyvende Hjejler og tættere på blev 2 Ravne, 60 Ringduer, 1 Spurvehøg, 40 Sjaggere og 1 Engpiber taget i øjesyn. Ved Skyttegård i Nylars stoppede bilerne, fordi 1 hvid Musvåge skulle betragtes nøjere, alt imens endnu en flok Hjejler strøg forbi i luftrummet bag den. I Arnager rastede 40 Skarver, flere af dem stod ude på stenene og lufttørrede deres vinger. Videre gik det til Sose Odde, hvor 8 Sangsvaner fløj hen over os mod SV udstødende deres kraftige, trompeterende kald. I bugten lå almindelige arter som Knopsvane, Gråænder og Toppede Skalleslugere, men ved kørslen fra stedet sås en mere usædvanlig art, da 1 Sortkrage blev opdaget på en stubmark i en flok af 40 rastende Gråkrager. Næste stop var ved Viborg Torv (Grammegårdsvej/ Søndre Landevej), hvor en stor flok Hjejler og Viber stod på marken lige ved vejen. Fuglene blev betragtet fra bilerne for ikke at skræmme dem, alligevel gik de på vingerne for dog atter at vende tilbage til samme rasteområde. Flot var det, og et af turens højdepunkter, at se de 525 Hjejler og 275 Viber, og så på så tæt hold. Tilbage ved udgangspunktet, busterminalen i Åkirkeby, fik vi lige et glimt af 10 fouragerende Silkehaler, en fin afslutning på turen. Hanne Tøttrup Musvåge. Foto: Martin Stoltze 24

25 MÅGEKURSUS Fra 25. til 28. oktober 2007 Torsdag aften kl tog Klaus Malling Olsen, sammen med Kåre Kristiansen, imod alle deltagerne (vi var 14) på Væbogård, hvor kursets teoretiske del skulle foregå og hvor aftensmaden, som Vebse stod for, skulle indtages de næste dage. De fleste af deltagerne, kendte hinanden i forvejen og var mødt op med stor forventning om, at de efter kurset, fremover ville kunne tale med, når Sune Riis Sørensen fik øje på Kaspiske måger og Middelhavs sølvmåger! Hanne, David, Jens, Klaus, Torben, Vebse, Eilif, Kurt, Niels-Christian, Mogens, Kåre, Anders, Niels Erik og Johanna, satte sig alle godt til rette, med te og kaffe og Vebses hjemmebagte kage, mens Klaus Malling begyndte at tegne og fortælle, om de lidt lettere måger, som bl.a. hætte og dværgmåge, så vi kunne være klar, til morgendagens måge observationer! Vi mødtes alle friske og veloplagte fredag morgen kl. 8.00, ved Havnegrillen i Hasle havn. Vejret var gråt og blæsende. Vi stilede direkte imod den største flok måger vi kunne finde. Ved første kig, var det hele bare en stor flok sølvmåger, spættet med lidt skarver. Med 25 stor entusiasme og en enorm energi, som rev os andre med, fortalte Klaus Malling os, hvordan vi hurtigt og bedst spottede en anderledes udseende måge, i sådan en stor flok. Og med ét, var der dukket en flot adult Kaspisk Måge op, midt mellem alle de andre måger Jubel!! Prøv at bemærk det kridhvide hoved og det mørke øje! Og kan I se, hvor langbenet den er? Prøv at se, hvor langt der er fra knæet til kroppen og at benene nærmest er farveløse. Kan i alle sammen se det? spurgte Klaus Malling ivrigt. Vi gik lidt rundt på havnen og kiggede, imens vi prøvede at ignorere lugten af måge ekskrementer, som nærgående kildede i næseborene. En stor flok Blisgæs fløj ind over os. Og en flok på omkring 70 Silkehaler, fløj omkring havnen et par gange. Snespurve! råbte Klaus Malling pludselig, da 6 Snespurve, fløj hen over os. 4 Ravne kom flyvende i roligt tempo og det overraskede Klaus Malling, at de var blevet så almindeligt et syn for os, på Bornholm. En fisker kom cyklende hen ad molen og kiggede med store øjne, på den flok underlige mennesker, som kom gående med deres teleskoper slængte over skuldrene. Han bremsede med begge hæle i jorden og hoppede af cyklen.

26 Hvad sker der hér! spurgte han måbende. Vi kigger på måger! svarede vi.. Ha måger! Jeg har da også lige set en af de dér hattemåger hernede, den havde kasket på! sagde han, mens han kiggede skælmsk på os, som om vi havde fortalt ham en røverhistorie. Eilif gik hen til ham, på sin rolige manér og fortalte ham, at vi faktisk var på mågekursus! Næste stop blev Tejn Havn. Der var mange sølvmåger på molen, lidt svartbage og en enkelt hættemåge. Klaus Malling kiggede lynhurtig mågeflokken igennem. Der er én her, som ser interessant ud! Vi kiggede alle sammen i vores teleskoper og kikkerter, imens han dirigerede os frem, til den rette måge - en underligt udseende sølvmåge, som viste sig at være en kaspisk måge 1K. Her er én mere! Prøv at se det lille fine hvide hoved og det mørke øje! sagde Klaus Malling, da vi andre endelig også havde fundet frem, til den måge i flokken, som han talte om. Jo, det syntes vi godt, at vi kunne se ja faktisk var der nok en del af os, som allerede syntes, at vi havde rimelig styr på, hvordan en Kaspisk måge ser ud! På vej tilbage mod bilerne, fik vi øje på en meget mørk Lomvie, som lå i havnebassinet. Først troede vi, at den ikke havde det særlig 26 godt, fordi dens vinger hang sådan. Men da den begyndte at fouragere, forsvandt vores bekymringer. Vi stod og kiggede på den, imens den roligt svømmede tættere på. En gærdesmutte sad på en mur og lavede knæbøjninger, da Eilif kom gående imod os, bærende på en død Sølvmåge, som så temmelig pap agtig ud! Men den var helt fin i fjerdragten, så Klaus Malling gik i gang, med at fortælle om fjerdragtens tegninger og opbygning, imens alle vi andre stod tæt omkring ham og lyttede dvs. på nær Johanna, for hun var optaget af, at fotografere den mørke Lomvie, som var kommet helt tæt på os. Så hun gik desværre glip af den interessante fjerundervisning! Vi kørte videre til Gudhjem Havn, hvor der var meget stille. Lidt Sølvmåger og Svartbage, var hvad det kunne blive til! Og Silkehaler var ingen trætte af at kigge på, så vi nød en lille flok på 15 stykker, som kredsede rundt over havnen og landede på et af husenes antenner. Skal vi ikke tage hjem til mig og spise? spurgte Mogens opfordrende, da det var ved at være tid til frokost og vi alligevel, var tæt på hans hjem. Klaus Malling var ikke vant til, at man brugte særlig meget tid på maden på hans kurser, da folk ville have noget for pengene. Men der var jo lidt kaffeklub over os, så vi tog hjem i Mogens hyggelige

27 have, hvor vi kunne nyde spurvehøgen, mens vi spiste og hvor Mogens delte indbydende røde æbler ud, til dessert! Med fornyet energi, kørte vi mod Svaneke Havn. Der var tomt! Så vi kørte derfra og til Svaneke fyr. Enten var der mange Silkehaler på Bornholm i øjeblikket, eller også måtte den samme flok på omkring 70 Silkehaler, være fulgt med os! De kredsede rundt over klippe skærene og slog sig ned i et træ, med røde bær. En stor flok måger var der også. Og atter var størstedelen af dem sølvmåger. Klaus Malling var som altid hurtig. Der er noget interessant hér! Alle teleskoper og kikkerter, blev peget i den retning, som han viste. En 1K Middelhavs Sølvmåge, stod midt mellem alle de andre måger. Har i den alle sammen? spurgte Klaus Malling og fortalte os hvilke kendetegn, vi skulle lægge mærke til. En flok Grønsiskner fløj hen over os. En adult Kaspisk måge, havde også gemt sig i flokken og var ved at føles helt almindelig. Desværre stod Kurt af hér. Han havde haft en tiltagende migræne fra morgenstunden, som plejede at vare flere dage og Kaspisk Måge 4k med lyst øje, Nexø Havn d. 10/ Foto: Sune Riis Sørensen. 27 valgte at tage hjem. Det var ærgerligt! Da vi ankom til Årsdale havn, som var vores næste mål, var der en masse liv, af både måger og fiskere. Det virkede til, at nogle af fiskebådene lige var ankommet og fiskerne var i fuld gang, med at arbejde på og omkring bådene, imens mågerne myldrede forventningsfulde omkring dem. Bl.a. en 1K Baltisk Sildemåge, som var lidt aggressiv over for de andre måger. En ældre fisker, kom gående ned til vandkanten ved havnebassinet, med en stor spand i den ene hånd og mange af mågerne, fløj ham i møde, som om de kendte manden og hans rutiner! Så da han hældte fiskeaffald ud, var mågerne helt parate, til at tage imod. Imellem en stor flok sølvmåger, fik Klaus Malling øje på en adult (4K) Kaspisk måge, som vi så tydeligt og fint. Den virkede så lille, at han mente det var en hun. En stor flok Pibeænder, fløj ude over vandet og omkring 30 Silkehaler, trak over os. Den unge Baltiske Sildemåge, var gået hen og blevet til en afvigende Sølvmåge! Et par lamper over bådene, tiltrak sig vores op-

28 mærksomhed! De var forsynet med læssevis af kæmpe søm, på oversiden, som pegede opad, med deres sylespidser og nærmest mindede om en gammeldags stålbørste! Formodentlig var de anbragt dér, for at holde mågerne væk! En vanvittig underlig ting at gøre på en havn eller nogen andre steder! Da vi havde set os mætte på Årsdale havn og havde været ved at blive kørt ned, utallige gange af en fisker i sin gaffeltruck, som ikke virkede til at bryde sig om, at have os som publikum, besluttede vi os for at køre til Nexø havn. Da vi nåede frem, kom Sune ud fra sit arbejde og hilste på os. Da vi gik ind over græsset, mod molen og alle mågerne, fløj en flok på ca. 25 Bjergirisker, forbi os og landede lidt længere væk. Længere fremme, stod der 3 Knortegæs, 3 Bramgæs og en Blisgås. De blev nydt i både kikkerter og teleskoper. En stor flok Pibeænder, fløj forbi ude over vandet. Vi gik mod et par store jordbunker, som var fyldt med måger. Og da vi til sidst var ved at træde på gæssene på vejen, fordi de ikke var særlig sky, blev de også fotograferet. Som sædvanlig, var der mange Sølvmåger og lidt Svartbage. Men imellem dem, stod der en ungfugl af Middel- Feltbisser på mågekursus. Foto: Sune Riis Sørensen 28

29 havs Sølvmåge. Og neden for den samme jordbunke, stod der en adult. Se hvor gule ben den har! sagde Klaus Malling. Og på den anden jordbunke, stod der en Kaspisk måge. Vi gik ud mod molen. I havnebassinet tæt på, lå der 5 rastende Lille lappedykker. Vi så også Troldænder, Ederfugle og et par dobbeltbekkasiner. På molen var der også 2-3 Kaspiske måger. Det var vildt fedt! Der er ikke noget at sige til, at Sune så ofte ser dem, omkring Nexø havn! Han kom i øvrigt atter ud til os, da han havde fyraften. På vej tilbage mod bilerne, kom Klaus Malling, Jens, Anders og Johanna, sjoskende efter de andre, optagede af at snakke med Sune. Nogle fiskere havde lagt deres net hen over vejen, og et par måger var ved at rense dem. Hov, det er jo en Kaspisk måge! udbrød Klaus Malling. Kikkerterne op for øjnene. Jo, minsandten! Er den anden ikke en Middelhavs Sølvmåge? hviskede Sune til Klaus Malling. Hvad! sagde Klaus, som var optaget af at kigge på den anden måge. Jo, det var det da! Og så var der fire kameraer på mågerne! Og de andre, som var gået i forvejen, nåede også at se dem. En fantastisk afslutning, på den første dag i felten! (Der opstod dog senere en tvivl, omkring Middelhavs Sølvmågen og ud af 29 det kan man jo konkludere, at den kan være svær at bestemme)! Bilerne kørte mod Væbogård og Vebses mad! Trætte og med røde kinder, efter mange timers frisk luft, sad vi efter en velsmagende gang Chili con carne og et glas rødvin og syntes det var meget passende, at kunne slappe af. Men dagens program var ikke overstået! Vi skulle i gang med det teoretiske. Med en energi, man ikke fattede hvor kom fra, tegnede og fortalte Klaus Malling. Og vi lærte om Push up bh er og hænge mås, når vi skulle genkende en Kaspisk måge! Og en rød næb klat, som går op på overnæbbet og en flad pande, når vi skulle genkende Middelhavs Sølvmåge. Klaus Malling kunne have blevet ved, med at undervise og fremvise billeder, i en evighed! Men efter at have set på en skeløjet Johanna, der til sidst sad og snorksov og andre trætte ansigter, besluttede han sig for, at dagens undervisning var omme! Vi mødte friske og veloplagte op ved Salthammer Odde, omkring kl næste morgen. Og dog! Anders sagde, at han følte sig som havde han tømmermænd, efter den lange dag i går. Og da der var flere andre, der nikkede ivrigt til det, var han åbenbart ikke den eneste, der havde det sådan! Vejret var råt, blæsende og overskyet. Ude på ste-

30 land, fløj der nogle Spurvehøge rundt over træerne. Imellem Sølvmåger, Svartbage, Stormmåger og hættemåger, stod der 2 Kaspiske måger. Vi fik regndryp på næserne og lidt diset sol, skinnede ned gennem en meget mørk himmel og kastede et smukt lys på stranden. 3 Sortkrager fløj rundt og fouragerede. Derudover blev der set Hvid Vipstjert, Alliker, Gråkrager, Bjergirisker, Gråsiskener, Lille Korsnæb, Gulspurve og Stor Korsnæb. Kaspisk 1k og Middelhavssølvmåge 1k (michahellis). Foto: Sune Riis Sørensen. nene i vandet, stod der en stor flok måger, som vi så nærmere på. En stor flok blåmejser fløj ind over os, efterfulgt af en mindre flok bjergirisker. Som den første dag i felten, behøvede Klaus Malling ikke mange sekunder, til at se en flok igennem og spotte noget interessant! Imellem alle Sølvmågerne og Svartbagene, stod der ikke mindre en 4 Kaspiske måger! 2 adult, en teenager og en ungfugl 1K. Ellers så vi en måske Baltisk Sildemåge, som stod lidt gemt. Skarver, Knopsvaner, Pibeænder, Krikænder, Gråænder, Ederfugle, Blishøns og et par Rørspurve. Vi kørte videre mod Dueodde og da vi ankom, kiggede solen lidt frem mellem skyerne. Vi gik derudaf og stoppede ved strandsøen, hvor man om sommeren kan se Strandtudser. Vi gik målrettet videre, mod en flok måger, som stod i vandkanten på stranden. Inde over Da vi kom tilbage til parkeringen, holdt vi en lille kaffepause, hvor der også blev tid til at studere måger, i Dof og Sof blade, som Hanne og David, havde med i bilen. Og til at få gode ideer til, hvordan man kan have sin kikkert på sig, uden at have den hængende om halsen, så man undgår at få ondt i nakken og komme til at ligne en doven grib! Og det havde både Kåre og Mogens, nogle aldeles gode løsninger på! 30

31 Efter kaffepausen, satte vi kursen mod Østre Sømark. Vejret var atter gråt i gråt. Vi gik ud over stranden og stillede os, ved den lille beton mole, som gik ud til den lille bitte havn. En større flok Tornirisker trak over os. En stor mågeflok længere fremme på stranden, blev kigget igennem. Og minsandten! Midt mellem Storm og Sølvmåger, stod der 2 1K Sildemåger. En stor flok fouragerende Hættemåger, lettede og landede konstant over bølgerne. En ravn fløj over os og en større flok Hvide Vipstjerter, fløj som små Kålsommerfugle, lavt hen over tangen og fouragerede. En adult Kaspisk måge, fløj elegant hen over os. Der blev også set Toppet Lappedykker, Fiskehejre, Knopsvane, Gråænder, Havlit, Toppet Skallesluger og Stor Korsnæb. Vi kørte videre til Boderne havn. Der var ikke mange fugle, men en masse boder! Små butikker, med tøj og turist ting! Og for et øjeblik, tog Eilif botaniker hatten på og viste os stolt, Stolt Henriks Gåsefod, som er en sjælden plante! En Knortegås, Knopsvane og en Spurvehøg, blev der set. Mogens måtte desværre forlade os, for et stykke tid! Vi satte os atter i bilerne og kørte mod Sose Odde. Ingen ting! Så vi satte os ind i bilerne igen og kørte videre, mod Arnager havn. 31 Hooooldt! Den forreste bil med Klaus Malling, vinkede kortegen ind til siden, inden vi nåede ud af Sose. Han steg ud og vi andre fulgte trop. Der stod en kæmpe stor flok Sølvmåger, langt ude på marken den skulle kigges igennem! Samtidig kom tidligere formand for lokalafdelingen, Jens Christensen, intet anende kørende i sin bil og blev nødt til at standse op, for at se hvad der foregik, da en stor flok fuglenørder, gjorde sig temmelig bemærkede, ved at holde på stribe langs vejen, med teleskoperne pegende ud på en mark med måger! Men det viste sig at han var heldig, at komme til at hilse, på Klaus Mallings måge kursus hold! Klaus Malling fik øje på en 1K Sildemåge og prøvede at pege den ud til os. Men da vi ikke kunne se den, valgte den at gå på vingerne og fremvise en længere flyveopvisning, så man tydeligt kunne se, dens lange slanke vinger. Frokosten blev spist på Arnager havn, da vi nåede frem og Johanna, havde taget hjemmebagt æblekage med til os, med lyserød glasur! Torben syntes det var en god ide, for så kunne vi jo få fyldt sukker depoterne op! Der blev set Hvinænder. Vi satte kursen mod Rønne havn/ Galløkken. Da vi nåede frem og steg ud af bilerne, blev vi mødt af lyden fra en skrækkelig måge

32 skræmmer! (en båndoptager med høje lyde fra en falkeart). Vi gik gennem det store område, med en masse buske langs stranden, hvor der var en del småfugle. Bl.a. Gransanger, Rørspurv, Bjergirisker, Sjagger og Vindrosler. Vi nåede ned til vandet, med de lange sten rækker af bølgebrydere. Selv på lang afstand, hørtes måge skræmmeren igen og igen! Vi så 3 Knortegæs, 2 Munke og Rødhalse. Vi kørte videre mod Rønne Sydhavn, hvor vi siddende langs vandet, studerede mågerne, som stod på stendigerne. Vi fandt én Kaspisk måge. Klaus fik øje på en Husrødstjert, på muren ved en af siloerne. Ellers så vi Lille Lappedykker, Gråænder og 200 Troldænder. Vi kørte videre mod Hasle havn troede nogen af os! Men der var vidst sket en kommunikationsfejl! Vebse skulle lige ind og handle i Kvickly, inden hun skulle tilbage og lave mad og kørte sammen med Klaus. Eilif, Torben, Niels Erik og Niels-Christian, kørte efter Klaus flower power bil og Anders og Johanna, kørte efter dem! Men de blev lidt lange i ansigterne, da Klaus bil, standsede foran Kvickly! De besluttede at køre til Hasle havn og vente, til de andre dukkede op. Klaus Malling og resten af holdet, var kørt til redningsstationen på Rønne havn, for at kigge! 32 Det blev til en kaffe pause, for de ventende på Hasle havn. De satte sig ned og lunede sig i solen, som var begyndt at skinne. Nogle gråspurve som også nød solen, tjirpede lystigt i en nærliggende busk. Der var 4 Lille Lappedykker i havnebassinet. Der blev ikke kigget særlig mange måger, da de andre dukkede op for der var næsten ingen måger! Dog var der en enkelt Baltisk Sildemåge. Jens prøvede ihærdigt, at slippe af med sit teleskop! I hvert fald stod det atter ensomt tilbage på havnen, da vi alle havde sat os i bilerne og var ved at køre! Vi parkerede ved Hasle Røgerierne og gik ude langs vandet, ved sydstranden. Vinden havde fuldstændig lagt sig og eftermiddagssolen, havde fundet den varme farve frem og skinnede over vandet, som var blevet blankt og stille skvulpede i vandkanten og virkede ganske afslappende på os andre, som blev nødt til at slænge os i græsset. Lige neden for os, lå en adult rastende Sangsvane, som blev mobbet af to Knopsvaner. Mellem nogle rastende måger, fandt vi en adult Kaspisk måge. Inde fra træerne bag os, kunne vi høre Stor Flagspætte. David, Eilif og Johanna, glemte fuglene et øjeblik og drøftede i stedet verdens situationen! En rastende Strandhjejle var dukket op, til stor glæde for alle. Vi så også Pi-

33 beænder, Gråænder og Toppet Skallesluger. Solen var så småt ved at gå ned, men vi kørte videre til Hellig Peder/Teglkås, hvor Kåre viste os sin fine båd, som lå i den lille havn. Der så vi også Fiskehejre, Knopsvane, Skarver og en fin bænk, som mågerne kunne sidde på! Allersidste stop inden aftensmaden, blev Vang. Der blev hørt 3 syngende Rødhalse og set et par Husrødstjerter. Og Klaus Malling syntes, at det var den perfekte murløber lokalitet! Da vi sultne ankom på Væbogård, havde Mogens atter sluttet sig til os og var i fuld gang med borddækning. Vi fik selskab af Kåres familie, til spisning og nød en velsmagende Kylling gryde, med ris og flere slags lækker salat til uhm! Der blev uddelt en lille gave, som var økologisk øl og vin, fra kursus holdet, til både Klaus Malling, Kåre og Vebse. Der var ingen vej udenom den teoretiske gennemgang, selvom man var ved at være træt! Og den ukuelige Klaus Malling, fortalte, tegnede og viste billeder, med samme energi, som aftenen før! Og Vebse, Hanne og David, som sad på række og henholdsvis snorkede og fløjtede, påstod at man sagtens kunne modtage undervisning, med lukkede øjne! Men det hjalp lidt, da der blev serveret kaffe og kage. 33 Det var søndag og vores sidste kursus dag! Vi havde aftalt at mødes kl 8.00, ved Årsdale havn. Vi var gået over i vintertid og havde fået en ekstra times søvn forærende. Vi var blevet et lidt mindre hold, da både Hanne, David og Niels- Christian, ikke kunne være med os om søndagen. Solen skinnede. Der var ikke den samme aktivitet, som sidst vi var der. Klaus Malling stillede teleskopet op, med fokus på en stor flok måger og vi gjorde det samme. Kan I ikke se noget, der ser anderledes ud? Spørger Klaus Malling. Njah, njoh! Tøvende bliver vi enige om, at der står en adult Kaspisk måge derude. Hør! sagde Klaus Malling pludselig og pegede op i luften. En Bjergvipstjert! Vi andre nåede lige nøjagtig at se den, da den fløj over hovedet på os! I det samme hvirvlede også en kæmpe flok på omkring 70 Bjergirisker forbi. Ude blandt de andre måger, stod der også en Middelhavs Sølvmåge. Derudover fik vi set Fiskehejre, Knopsvane og Hvid Vipstjert. Mogens foreslog at vi kørte til Frenne odde, som var et sted han syntes godt om. Det var helt sikkert et rigtig dejligt sted, men mågerne var fløjet! Men vi kunne høre Dompap, som puslede rundt i træerne bag os. Og en gevaldig flok Silkehaler, på omkring , kom flyvende forbi.

34 Derefter kørte vi til Svenske havn, hvor vi sad på bænken, med udsyn over havet og nød en lille kaffe pause. Vi kunne hele tiden høre Sjaggernes karakteristiske stemmer i nærheden, mens de formentlig var i fuld gang, med at plyndre buskene for bær. I luften så vi både Spurvehøg og Fjeldvåge. Og vi så trækkende Grågæs, Gråænder og Ringduer. Vi satte os i bilerne igen og kørte til Nexø Sydstrand. Ved fugletårnet, så vi Lille Skallesluger hun, Skarver, Knopsvaner, Knarænder, Gråænder, Krikænder, Hvinænder, Toppet Skalleslugere, Strandhjejler, Viber og Spurvehøg. Vi gik til venstre for tårnet og studerede en stor flok måger. Der var både hættemåger, Sølvmåger, Svartbage og Stormmåger. Og imellem dem, stod der tre adult Kaspiske måger. Man kunne godt mærke på os alle sammen efterhånden, at vi havde set os mætte på måger. Flere af os følte, at vi ikke havde lært så meget som vi troede. Men sådan er det jo ofte, når man har fyldt på og fyldt på og intenst, beskæftiget sig med et emne. Vores medbragte madpakker, blev spist siddende i solen, på bænke vi havde rykket sammen. Eilif var i godt humør og uddelte madder, fra sin madpakke og Jens kunne ikke sige nej tak, til en mad med rullepølse! En Rødhals underholdt os, 34 fra træet ved siden af og nogle Silkehaler fløj forbi. Efter maden, måtte Klaus Malling i gang med en skorensning da han havde været uheldig, at jokke i en hunde hømmer! Han skældte lidt ud over, at de lå overalt og at man på Sjælland, samler dem op i poser. (Måske kunne vi lære noget hér på Bornholm og ikke kun, når man kommer til en bådeplads)! Og det er jo svært, at holde øje med minerne på jorden, samtidig med at man underviser og er optaget af fuglene i luften! Vi kørte videre til Nexø havn. Klaus og Jens gik forrest og var optaget af at snakke, så de havde ikke opdaget, hvor tæt de var kommet på mågerne og så fløj næsten hele banden! De undskyldte begge meget, at de havde været uopmærksomme. Men det var vel bare atter et tegn på, at vi var ved at være fyldt op, omkring måger! Der lå stadig 5 Lille lappedykker i havnebassinet. Der var også stadig Mørkbuget Knortegæs, Bramgæs og Blisgæs. Og Bjergirisk underholdt også stadigvæk, med at flyve rundt om os, igen og igen, for at finde de rette spisesteder. Vi så også Stillits, Tornirisk, Fiskehejre og Skarver. Man har talt om, at nedlægge dette dejlige område på havnen, da man synes det går til spilde! Og i stedet ønsker man, at bygge boliger med

35 havudsigt! Det ville godt nok være trist! Det er jo et rigtig godt sted, for utrolig mange rastende fugle. Og hvem gider dog bo, midt på en havn, som bliver gennem skidt af læssevis af måger hver dag! Der findes selvfølgelig, både måge skræmmere og stålbørster!! Vi valgte at køre nordpå, mod Allinge-Sandvig. Vi stoppede ved flere havne undervejs, bl.a. Årsdale, hvor Mogens valgte, at sige tak for nu.! I Tejn-Sandkås, kiggede vi efter Skovhornugler og uglegylp. Men vi måtte nøjes med et par fjer, som dog viste tegn på, at Skovhornuglerne er der! Vi stoppede også ved Allinge-Sandkås, hvor der var rigtig dejligt, masser af måger og skønt solskin. Og folk på søndagstur i det gode vejr, stoppede op og snakkede og spurgte til fuglene vi kiggede på. Der var to Sortstrubede Lommer, som kom rimelig tæt på stranden, så vi kunne nyde dem fint i med lys, i teleskoperne. Og mellem de læssevis af Sølvmåger og Svartbage, stod en enkelt 1K rastende Kaspisk måge og pudsede sig. Ja, ja Klaus! sagde vi og havde mere travlt, med at komme over til Torben, som gav Godt nok ikke en måge, men en meget flot Skarv på Nørrekås. Foto: Carsten Andersen 35

36 snegle fra byens bedste bager hvilket gjorde stor lykke! Da vi kom til Tejn havn, drejede vi blot hovedet mod højre og kiggede, mens vi bare kørte videre. Vi blev enige om, at dagen skulle slutte ved Sæne havn. Men Johanna ville absolut have, at vi skulle kigge ved den lille Sandvig havn, hvor hun en uge forinden, havde set en rovterne tæt på land. Så de trætte kursister, stoppede ved Sandvig havn og kiggede på Sølvmåger og Svartbage! Men det var mere end hvad der var, da vi nåede frem til Sæne havn, hvor vi nok havde forventet at se en masse! Men en enkelt hættemåge, som lå ude på vandet, blev der kigget på, da den stadig havde hætte. Vi havde vist håbet på noget sjældent, men det var og blev, bare en hættemåge! Det var tid til at sige tak for denne gang! Og der herskede ingen tvivl om, at vi gerne så Klaus Malling herovre igen måske til et terne eller vadefugle kursus! (det bliver piber/vipstjertkursus i sep. 08. red.) En stor flok Sølvmåger og Svartbage, kom flyvende ind over os i glidende flugt Vi er her endnu, glem os ikke! En stort tak fra os alle, til Klaus Malling, som er en rigtig god underviser og som bare er på og tilstede, fra start til slut! Johanna M. Hartmann Nexø Havn. 3 gåsearter på opfyldningen. 1k Blisgås med Bram- og Mørkbuget Knortegås. Foto: Sune Riis-Sørensen 36

37 at jeg påtænker at lave et nyt Bornholm Rundt til fods. Dog ikke som i 2007, idet ikke mange kunne afse flere dage dertil. I stedet vil det blive dagsmarcher på 15 til 20 km. Altså bliver turen hele øen rundt delt op i etaper. Det vil så nok vare flere år, før vi er hele vejen rundt. Men det gør vel heller ikke noget. Eilif at Silkehaler også kan agere fluesnappere. I nov. 07 sad der således 8 Silkehaler i et stort træ ved Hotel Fredensborg. På skift fløj de ud i luften og fangede insekter, selv om der var bærtræer i nærheden. Jeg har aldrig set dette før. Litteraturen siger, at i ynglesæsonen fanger de mange insekter, men den yngler jo ikke her i landet. Eilif...vidste du at... jeg har stadig fornøjelsen af at hilse på "min" Ravn (håber det er gensidigt??) Forleden stod Paul og jeg i haven da begge Ravne kom flyvende over huset, jeg kaldte, den svarede og fløj videre, som vanligt mod syd, langs skovbrynet. Et øjeblik efter kom den ene tilbage, kaldende, og lige foran os rullede den sidelæns rundt et par gange, inden den fortsatte turen. Så vi smilede lidt! Bodil..at I den israelske forfatter Arnos Oz store erindringsroman En fortælling om kærlighed og mørke, fortæller han om en bestemt dag. Hans mor var ikke rask, hun ville alene rejse og besøge en søster. Hans far ville følge med moderen i toget. Drengen, der må ha været 13 år, - skal blive tilbage og lover at passe sin skole. Faren kalder ham en klog dreng og udenfor høres i det øjeblik fuglen ELISE, der kvidrede sit morgenstykke af Beethoven for dem, tre fire gange, med klar og tydelig glæde. Ti-da-di-da di.. 37

38 Fuglen sang med forundring, ærefrygt, opstemt, - som om denne morgen var universets allerførste morgen. Men det var sidste gang han så sin mor - hun døde få dage efter, og fuglen Elise kalder stadig på hende, forgæves. Bodil at du nu bør foretage fuglefodring i din have. Også selv om du derved dækker op til Spurvehøgen. Men den skal vel også leve. Og dit fuglebræt bør et par gange om måneden overhældes med kogende vand for at holde bakterier m.v. borte. Eilif...at Kasper tit ser tranerne gå på marken omkring Ølene når han kører fra skolen i Østermarie, sidst på eftermiddagen. Kasper Nielsen og familie Hvepseedderkop ved Sose. Foto: Martin Holm 38

39 HVEPSEEDDERKOP VED SOSE den. 19/8 kl Vi var 12 heraf 5 børn, der mødte op ved Sose, for at se om vi kunne være heldige at finde hvepseedderkoppen. Tove havde taget 3 forskellige edderkopper med, kvadratedderkop, flot lysegrøn, husedderkop med æg, en stankelbensedderkop og en kokon fra en hvepseedderkop. Hun havde også bøger med edderkopper, så børnene vidste hvad vi skulle kigge efter. Vi var så heldige at finde 3 hvepseedderkopper. Børnene havde det sjovt med at fange insekter, frøer og firben i bøtterne. De fik brudt nogle grænser. De turde tage edderkopperne op i hånden, meget modigt. Vi fandt også svampe, ikke mange men lidt. En stor larve, den var ca.10 cm. tyk som en langfinger gul med en lilla/brun stribe ned ad ryggen. Den blev også taget op i hånden, til trods for at den ville bide hvis man forstyrrede den, med en pind. Den var meget flot. På stranden fandt vi sten, slog smut i vandet og kiggede på Digesvaler. Vi var så heldige at se et redehul med 3 unger i. Turen sluttede med saft, kaffe og kanelsnegle, som et af børnene havde med. En dejlig tur med kombination af både insekter, svampe, sten og fugle. Jane 39

40 SORTGRÅ RYLE "Vinter en lavsæson for fugleoplevelser... A HVAFFORNOGET?? Mød op lørdag den 9. februar Vi prøver igen at finde en SORT- GRÅ RYLE? (Se billedet på forsiden af bladet) Den Sortgrå Ryle er en af de få vadefugle som tilbringer vinteren i Danmark og dens specielle forkærlighed for stenede kyster og bølgesprøjt gør den til en særlig oplevelse at finde. Den Sortgrå Ryle lever af tanglopper og smådyr som bølgerne kaster op på klipperne. Bornholms klippekyster er gode men gør det også krævende at finde den Sortgrå Ryle. Her skal I med ud og kravle langs den stenede klippekyst fra Svaneke Havn mod Grisby og tjekke hver en klippesprække langs vandet. Der er gode chancer men skulle rylen svigte er der heldigvis mulighed for andre sjove arter som havlit, sortand, tejst, nordisk lappedykker, gråstrubet lappedykker -ja listen er lang. Så tag dit gode fodtøj på og lad os ses den 9. februar kl 9.00 ved Svaneke havn ved Pølsevognen. Turen varer ca. 2½ time og vi slutter igen ved Svaneke havn. Sune Tlf DOF-Ungdoms afdelingen" FIND FORÅRET Søndag den 30. marts Mødested: Troldeskoven Sdr. Strandvej 128, Rø Mødetid: kl. 14 Turleder: Naturung Hvordan ser foråret ud? En skøn forårstur hvor vi ser på buske, træer og dyr. Der er masser af spørgsmål kender du svaret SE DET NYE PROGRAM FOR

41 DINOSAURERNES TUMLEPLADS Søndag den 27. april Mødested: Robbedale P-plads Aakirkebyvej, Rønne Mødetid: kl. 14 Turleder: Jens Rehfeld For 130 millioner år siden kom en lille let rovdinosaur forbi Robbedale. Hvordan så stedet ud dengang? Og levede der andre dyr i området den gang? Se billedet i NaturBornholm s annonce her. SPELLINGE MOSE Lørdag den 24. maj Mødested: Ved klubhuset, skolevej 6, Rø Mødetid: kl. 19- ca Turleder: Vebse alias Vibeke F. Madsen (DOF) Vi skal lytte til og se mosens fugle: ænder, Blishøns, Nattergal, Rørsanger, Rørspurv og forhåbentlig får vi Rørhøgen at se. Vi anbefaler gummistøvler og evt. regnbukser. BESØG NATURBORNHOLM! - og mød bl.a. fuglenes fætter 41

42 Denne udgave af Siden Sidst dækker årets sidste sommermåned og de tre efterårsmåneder. Trods ikke altid lige optimalt vejr blev der gjort en hel del spændende iagttagelser. For at starte fra en ende af, blev der 12/10 set en forbitrækkende hvidnæbbet lom fra Hammeren. Rørdrum optræder sjældent på denne årstid, men 29/10 blev en set ved Ølene, og sidst på sommeren blev der 22/8 opdaget en fiskende sølvhejre nær Hammershus (det var allerede årtiets femte på øen). Nok en repræsentant for de hvide fugle var de ni hvide storke, som rastede nord for Åkirkeby 5/9 de er nærmere omtalt andetsteds i bladet. Der blev en del gode dage med trækkende gæs, som for bramgæssenes vedkommende var 3/ Hammeren, 6/ Dueodde og 13/ Hammeren. Knortegæssene kom mere koncentreret 3/10 med 5756 eksemplarer forbi Hammerknuden. Fire rovfuglearter skal omtales. Sort glente blev set både 4/10 Hammeren, 20/10 Nyker og 9/11 Vestermarie. Havørne optrådte i en forvirrende mængde observationer primært i første halvdel af oktober. Sammenlagt små ti fugle har det vel drejet sig om, i en alder mellem første og fjerde kalenderår. Fundene præsenteres mere uddybende i årsrapporten. Så var kongeørnene nemmere at holde styr på: en 3-4K fugl blev set 13-19/10 hhv. Bagå og Ølene. Endelig skal det nævnes, at mindst 25 fiskeørne passerede øen på vej sydover frem til 12/9. Et tilbagevendende højdepunkt i efteråret er tranetrækket. Der blev én stor dag i 2007 i form af 3/10 min. 2450, men også 9/ og 13/ trækkende over en bred front bør nævnes. Vadefuglene nød godt af en våd sensommer, da der blev dannet en tillokkende strandsø på Dueodde. Her blev bl.a. talt op til 96 store præstekraver, 22 sandløbere, 56 islandske og 21 krumnæbbede ryler i september. Hertil i alt fem kærløbere (12/8 3 Dueodde) og to odinshøns. Hele fem rider lagde vejen forbi Bornholm 26/9-12/11 og blev set fra 42

43 Dueodde, Tejn og Hammeren. Der var flere spektakulære terneiagttagelser. Ikke mindst 17/8 en sandterne ved Nexø Sydstrand var overraskende. Seneste observation går tilbage til juli 1995, og arten er SU-art uden for Vadehavet. Fuglen trak i 6-8 meters højde over land lige forbi fugletårnet og fortsatte mod syd. Fem rovterner noteredes, hvoraf de tre var fra Dueodde 4/9. En 1K hvidvinget terne ved Salthammer 22/8 var sikkert en udløber af miniinvasionen i maj, hvor omkring fyrre fugle sås på øen. En perleugle lod sig se i Almindingen 15/11, hvor den sad på vejen ved Aboretet. Hertil kan nævnes fem mosehornugler 2/10-12/11. Fire natravne blev opdaget, og så fik vi en ny bornholmsrekord for bjerglærke, da ikke mindre end 75 i samlet flok trak forbi Hammeren 9/10! Både mark- og storpiber blev fundet på Dueodde hhv. 21/8 og 10/10. Til gengæld kun to rødstrubede. Silkehalerne optrådte igen i pæne antal som 900 Rønne, 750 Svaneke og 375 Nexø i starten af november. Vandstær som efterhånden er noget af et særsyn, blev set i Blykobbe Å og ved Svaneke Nordskov i november. Af drosler kan nævnes seks ringdrosler i efteråret. To små spændende phylloscopus-sangere blev opdaget i anden halvdel af oktober. Hvidbrynet løvsanger 25/10 i Rønne det blev århundredets første af sin slags; men samtidig er det meget trist at konstatere, at det også blev Torben Ethelbergs sidste hit! 18/10 en fuglekongesanger ved Hullehavn camping var årtiets tredje eksemplar. To små fluesnappere noteredes og 7/8 gjordes en meget overraskende iagttagelse af en turist i Almindingen: tre spætmejser. Bjergirisker optrådte i uhørte mængder. Ny rekord var 26/ Pedersker! Små korsnæb væltede også ind over Bornholm i efteråret givende adskillige trecifrede noteringer på Dueodde. Disse trak som så ofte før set en del store korsnæb med sig. Nær hundrede blev det til, hvoraf 27/10 75 Dueodde tegnede sig for langt størstedelen. Sluttelig kan nævnes tolv laplandsværlinger 8/9 til 19/10. Carsten Andersen 43

44 RØNNE HAVN torsdag d. 27/12. Mødetid: kl Mødested: P-plads ved Velkomst centeret (Bådehavnsvej). Ledere: Eilif S. Bendtsen og Frank Pauck. Lidt motion på 3. juledag er vel ikke så dårligt, så mød op til denne friske vintertur. Vi går en tur ved Nørrekås, Nordhavnen og opfyldspladsen, hvor der ofte er småfugle. Medtag noget varmt at drikke og mød op i tøj til årstiden! VINTERFUGLE SYD FOR HASLE søndag d. 13/1. Mødetid: kl Mødested: Hasle Havnegrill. Ledere: Karsten Rasmussen og Carsten Andersen. Vi kigger i Hasle Havn, som ofte rummer flere seværdigheder og bevæger os siden sydpå 2-3 km. i retning af Sorthat Odde og Pyritsøen. På kysten ligger gerne en del hvinænder såvel som havlitter lige som overvintrende pibere og snespurve er en mulighed. Afhængig af vinterens hårdhed kan der også blive tale om isfugl, lille skallesluger samt en del forskellige måger. Retur til Hasle i roligt tempo og gennem skoven, hvor der selvfølgelig er mulighed for diverse skovfugle som f.eks. lille korsnæb. MINE FUGLE/DINE FUGLE onsdag d. 23/1 (flyttet fra 13/11 grundet valget). Mødested: Bornholms Centralbibliotek kl Klaus Hermansen fortæller om de vildtplejestationer, han har lavet rundt omkring i Danmark. Oplev Christiansø der vises gamle film optaget på Christiansø i starten af 70 erne. Hvis du har nogle natur-/fuglebøger, du vil af med, bytte eller udlåne, så tag dem med. 44

45 Medbring i øvrigt, hvad du har af spændende fuglestof. Foreningen byder på kaffe/te og kage. VANDFUGLETÆLLING lørdag d. 26/1 og søndag d. 27/1 Se side 6 her i bladet. ÅRETS NATUROPLEVELSER tirsdag d. 12/2. Mødested: NaturBornholm Mødetid: kl I samarbejde med Naturhistorisk Forening, Svampevennerne og Stenklubben er der igen i år mulighed for at høre om spændende naturfænomener og begivenheder i Bornholms natur. GENERALFORSAMLING tirsdag d. 26/2. Mødested: Bornholms Central bibliotek Mødetid: kl Dagsorden ifølge vedtægterne: Se side 14 her i bladet. 45 DE FIRE ÅRSTIDER PÅ HAMMEREN del 4 lørdag d. 23/2. Mødetid: kl Mødested: P-plads ved camping pladsen. Ledere: Carsten Andersen og Eilif S. Bendtsen. Så er det blevet tid til at runde af på Hammerknuden med en vintertur. Denne gang fokuseres der bl.a. på vandfugle som hvinand, havlit, lommer og alkefugle. Skærpiber ses af og til på denne årstid lige som der er mulighed for andre overvintrende gæster. Er vejret mildt, vil de første sanglærker også vise sig. Vandrefalk kan dukke op som et velkomment krydderi. Turen lægges, så vi udnytter det aktuelle vejr mest muligt. ØRNENS DAG søndag d. 24/2. Mødested: Ølenevej/Rømersvej syd for Ølene Mødetid: kl Området er øens bedste ørnelokalitet på denne årstid, selv om der langt fra er garanti for noget som helst. Blå Kærhøg benytter området sammen med flere andre rovfuglearter. Turen er et specialtilbud til bornholmere, der ikke allerede er medlemmer af DOF, men alle er selvfølgelig meget velkomne.

46 SE NATUREN I FUGLEPERSPEKTIV" søndag d. 30/3 Mødetid: kl Mødested: Gyldensgård, Svaneke vej 63, Svaneke Ledere: Morten B. Jørgensen Sune Riis Sørensen og Thomas Christensen Kom og hør om, hvorledes kulturlandskab og natur kan mødes og se eksempler på landskaber, der giver dyr og fugle gode livsbetingelser. Vi starter dagen på Gyldensgård og besøger efterfølgende udvalgte lokaliteter rundt om på øen. KLØVEDAL lørdag d. 12/4. Mødested: P-plads ved Østerlars Brugs Mødetid: kl ca Ledere: David Nestved og Hanne Tøttrup Kløvedal, som ligger på grænsen mellem Østerlars og Østermarie, er en af Bornholms smukkeste sprækkedale, som for de fleste er ret så ukendt. Vi vil gå en tur i og ved dalen, nyde stedets særpræg og lytte efter årstidens sangere. Stedet hører til en af øens gode spættelokaliteter. 46 VATTENRIKET (SKÅNE). Forårstur til Kristianstads Vattenrike i Kristi Himmelfartsdagene 1/5 3/5 Søerne, engene og kysten omkring Kristianstad og Åhus er kendt for deres meget rige fugleliv. Særligt vadefuglene, bl. a. Stor Kobbersneppe, Storspove, Brushøns og Engryle gør sig bemærket ved deres spil på engene, men også mange ænder, gæs, terner, f.eks. Sortterne, og mange andre sumpfugle yngler her, ligesom Fiskeørnen, der svæver over søerne. Starten af maj er træktid for mange bl. a. andefugle, der raster i området. Endelig skulle der være mulighed for at se og høre spillende urfugle i Fjellmossen på Linderødsåsen. Afgang fra Rønne torsdag 1/5 kl med færgen til Ystad. Hjemkomst lørdag sidst på eftermiddagen. Vi skal bo på Tollarp Vandrerhjem. Lille Korsnæb. Foto: Sune Riis Sørensen

47 Pris: 825 kr., der dækker overnatning, transport i minibus samt morgenmad fredag og lørdag. Frokost og aftensmad er ikke inkluderet. Ledere: Jens Christensen og Carsten Andersen. Tilmelding: Senest 1. april til Jens, tlf eller jc@bornholm-gym.dk. Oplys venligst adresse ved tilmeldingen, hvis det er muligt. Da antallet af deltagere skal passe med 1 eller 2 minibusser kan det blive nødvendigt at sige nej til de sidst tilmeldte. Yderligere oplysninger hos Jens eller Carsten ( ). ER SKOVREJSNING EN FORDEL FOR FUGLENE? Torsdag d. 15/5 Mødested: Blemmelyngvej 18, Mødetid: kl Under en rundvisning på et nyplantet skovareal vil vi se på, hvilke ændringer der sker med fuglelivet, når en brakmark bliver tilplantet med skov. Samtidig bliver der lejlighed til at sammenligne med fuglelivet i en ældre skov. Ledere: Jens Christensen og Svend Svendsen. FUGLENES DAG Søndag den 25. maj Nærmere herom i næste nummer. 47 TUR TIL CHRISTIANSØ 6/6 8/6 Mødested: Gudhjem havn Mødetid: Fredag kl , vi sejler kl Hjemrejse: Søndag kl fra Chr.Ø Ledere: Mogens T. Kofod og Thomas Christensen Pris: 400 kr. for voksne 200 kr. for børn/unge (til og med 15 år) Deltagerantal: max. 20 inkl. Tur ledere Tilmelding til Mogens Kofod på tlf eller mtkofod@paradis.dk senest d. 16 maj Indbetaling senest 16. maj 2008 på konto: Turen er forbeholdt medlemmer af DOF. Efter et års pause tager vi igen til Christiansø, denne gang i juni, hvor der er gode chancer for østtrækkere. Vi står op med solen, så husk varmt tøj. Fællesspisning (grill) fredag aften i Kongens Have. Lørdag fællesspisning mod egenbetaling på kroen. Overnatning i gymnastiksalen. Medbring sovepose, liggeunderlag og proviant herunder kød til grillen. Grilltilbehøret til fredag aften sørger lederne for. Øvrig kost er for egen regning, der er købmand på øen.

48 DEN STORE VINTERFUGLETÆLLING Den store Vinterfugletælling 2008 Denne vinter gentager OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening succesen fra sidste år, når vi lancerer Den store Vinterfugletælling Når vinterfugletællingen starter 12. januar, kan alle være med til at fortælle om havens, skolegårdens, parkens og altanens fugle. Oplysningerne tastes ind på obsnatur.dk, hvor man time for time kan følge med i hvilke fugle, der bliver set hvor. Det er bare om at holde øjnene åbne. Selv i en lille have eller på en altan er der mulighed for at se mange fugle. Hvis man fodrer fuglene i løbet af vinteren, kan man få rigtig gode oplevelser med fuglene og hvorfor ikke give nogle af disse oplevelser videre til andre? Udover at indsende oplysninger om foderbrættets fugle kan man nemlig diskutere med andre i et forum. På obsnatur kan man også søge hjælp, hvis der er fugle, man ikke kender navnet på, og få gode råd til vinterfodringen. Man kan læse om de forskellige fugle og ikke mindst følge med i, hvad der dukker op af sjove fugle rundt omkring i landet. Vi håber, at rigtig mange vil være med det er til glæde for både fugle og mennesker! Bornholms Tidende står for distributionen af. 48