Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
|
|
- Karen Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet
2 Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling
3 Dokumentation Narrativ dokumentation bidrager ikke til at sandsynliggøre, sandfærdiggøre eller retfærdiggøre praksis ki Narrativ dokumentation understøtter refleksion over og analyse af, hvordan det, I gør, har konsekvenser for borgerne og for målopfyldelse Understøtter kvalificering og udvikling af praksis 3
4 Kvalitetssikring, effektmåling, evaluering
5 Begrebsbestemmelser Fokus påkontrol: Måling af resultater: viser, om organisationen bevæger sig i den ønskede retning i forhold til kerneydelsen, målopfyldelse ogi forhold til andre biblioteker Måling af effekt: Det, der kommer udaf enhandling eller indsats Fokus på proces: Måling af kvalitet: vurdering af forholdet mellem indsats og effekten for borgeren og for realisering af givne mål Evaluering: en systematisk retrospektiv vurdering af indsats, effekt, forvaltning og organisering af indsatserne
6 Nødvendige krav til offentlige tilbud: Dokumentation af forholdet mellem indsats og effekten for borgeren Dokumentation af forholdet mellem indsats og målopfyldelse Løbendeevaluering på grundlag af refleksion og Løbende evaluering på grundlag af refleksion og analyse
7 Hvordan gøres kvalitetsstyring, i kvalitetssikring, ik i resultatmålinger, effektevaluering og evidens til meningsfulde redskaber i jeres arbejde? Hvordan gøres arbejdet med dokumentation og evaluering til en meningsfuld del af jeres arbejde? Hvad betyder kvalitet i jeres arbejde? Hvilke kriterier for kvalitet skal gøres gældende hos jer?
8 Narrativ dokumentation
9 Udgangspunkt: Forholdet mellem viden og handling Handling er situeret inden for en specifik kulturel kontekst (Bruner): Hvad siger det man gør om hvad man tænker, g gø, føler og tror?
10 Vidensformer i praksis Kropsliggjort før bevidst viden (habitus) Viden i handling (ubevidst praksisviden) Viden om handling (ubevidst refleksiv viden) Refleksion over handling (refleksivitet)
11 Professionsviden Specialistviden kan ikke direkte overføres til praksis Praksis forudsætter improvisation og personlig p g p g dømmekraft
12 Praksiskundskab Impulsiv Spontan Menneskelig Anvende værktøjer Kompetencen til at træffe beslutninger i situationer på baggrund af vurderinger og skøn i konkrete k situationer ti og forløb PRONESIS (Polkinghorne)
13 Techne: at følge manualer eller modeller ud fra forestillingen om, at det er modellen og ikke den professionelle, der behandler Kritik: hverdagslivets kompleksitet borttænkes (Begge vidensformer er i spil i praksis) i)
14 Fokus i dokumentation Kompetencen til at træffe valg om næste handling i sociale il interaktioner, i der udspiller sig i konkrete situationer under specifikke omstændigheder på baggrund af refleksion i handling og over handling
15 Den faglige selvforståelse De forståelser, som ligger til grund for den professionelles valg af handlinger i nuet og som skaber mening i praksis for den professionelle
16 Hvordan handler den professionelle i praksis Hvorfor handler den professionelle, som hun gør Hvilke konsekvenser har den professionelles praksis ki og forståelser for
17 Har praksis den ønskede effekt? At reflektere over praksishandlinger kih og deres konsekvenser ifht. borgeren og ifht. målopfyldelse ld l Identificere utilsigtede effekter svagheder Opstille nye mål Afprøve nye handlinger
18 Vurdering af effekten af praksis fordrer: Innovationskompetence
19 Iagttagelse af situerede praksishandlinger kih Identificering af faglig selvforståelse: hvilken viden og hvilke kompetencer trækker den professionelle på i situationen? Hvilke effekter har den professionelles handlinger for borgeren og for realisering af mål? Hvilke kompetencer er der behov for, for at kvalificere indsatsen?
20 Mål Børnebibliotekerne skal udvikle sig til at fungere som kulturhuse med bøger Brugerne: Børn skal tilbydes en rig og mangfoldig g børnekultur Børn skal klhave mulighed for at udvikle dikl sig i mødet med kunst og kultur
21 Formål Børn skal være aktive og medskabende Børns kulturforståelse og kreativitet skal stimuleres Skabes et mødested dmed plads til både sjov og fordybelse Det skal være sjovt at blive klogere Børns læselyst l skal klinspireres i og motiveres
22 Dokumentation En kulturændring af børnebibliotekernes bibli karakter k forstået som en dynamisk og forskelligartet proces Øgning af besøgs og udlånstal Stigning i antallet af arrangementer Brugertilfredshedsundersøgelse
23 Metodens udgangspunkt og teoretiske fundament
24 Fokus Iagttage og identificere den professionelles praksis og faglige selvforståelse analysere konsekvenserne af de herskende logikker og sandheder for: Relationen til borgerne Effekt i relation til specifikke mål 24
25 Genstandsfeltet: De centrale forandringsagenter: frontpersonalet og dets meningsskabelse Konkrete situationer og relationer De uformelle sider af praksis 25
26 Teoretisk fundament: Konstruktivistisk teori Narrativ viden Implementeringsteori 26
27 Konstruktivisme Virkeligheden eksisterer, men den mening, vi tillægger virkeligheden, skabes gennem vores subjektive iagttagelse af virkeligheden Viden er ikke en afspejling af virkeligheden, men et resultat af vores iagttagelse af virkeligheden 27
28 Narrativ viden Virkeligheden er uforståelig, kaotisk k og flertydig Den viden der skabes ved at fortælle virkeligheden frem gennem sammenkobling af spredte begivenheder til en sammenhængende helhed Fortællingen bliver et redskab til at skabe mening og sammenhæng, orden, tidslighed, identitet, m.m. 28
29 Mening Mening skabes gennem fortællingens struktur, så der skabes meningsfulde helheder ud af spredte begivenheder, ved at de sættes sammen i en specifik, kronologisk rækkefølge 29
30 Den faglige selvforståelse udtrykker det grundlag, som den professionelle handler på samt den konstruktion af mening og betydning som produceres i praksis, i det konkrete møde 30
31 erfaring etik Regler og rutiner teori Mulighedsrum for handling i det Konkrete møde organisation struktur uddannelse kultur 31
32 Metoden i praksis
33 Konstruktion af en fortælling Der produceres en iagttagelse af en oplevelse i praksis Den skal være enkel og berette om dagligdagens d små og store begivenheder Iagttagelsen skal produceres uden refleksioner og analyser Iagttagelsen skrives ned som en fortælling 33
34 Fortællingens opbygning Fortællingen har en begyndelse, handling og afslutning Indledning: sted, tid, situation, deltagere Handlingsforløb: l hændelsen formidles som en kronologisk helhed og skaber en meningsfuldhed Afslutning: Hvordan og hvornår slutter hændelsen 34
35 Et par eksempler Beskriv frem for at referere! Beskrivelse giver større mulighed for videndeling
36 Identifikation af selvforståelse Hvordan giver fortællingen og fortællerens handlinger mening for fortælleren selv? Hvilke logikker og sandheder kommer til udtryk? Hvilken problem- og løsningsforståelse fortælles frem?! Loyalitet frem for fortolkning og bedømmelse 36
37 Analyse af konsekvenser Hvilke konsekvenser har de herskende forståelser for borgerne? Hvilke konsekvenser k har de herskende forståelser for målopfyldelse? 37
38 Metodens faser Der udarbejdes fortællinger Kollegaer læser og tolker fortælling Der gennemføres en samtale med fortælleren Den faglige selvforståelse identificeres Konsekvenser identificeres og analyseres Formulering af nye strategier Processen gentages 38
39 Udfordringer Stille sig undrende d og udforskende d over for kollegaers praksis/meningsskabelse Hvordan spørger man ind, så der opnås en dybere forståelse for den andens meningsskabelse? At undgå dåvurderinger og bedømmelser bd Skabe tillid og tryghed til at gøre egen og andres praksis til genstand for analyse og refleksion 39
40 At komme i gang Opdeling i grupper Aftale om hvor mange fortællinger, der udarbejdes samt aftale om deadline Kollegaer læser hinandens fortællinger Grupperne mødes og gennemgår fortællinger mhp. identificering af faglig selvforståelse Grupperne mødes mhp. at analysere konsekvenser Nye mål og strategier aftales og afprøves Processen starter forfra
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereKvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereIndledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:
T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereFortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk
Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereHvad ved du? Og hvad tror du, du ved? - Data og viden-informeret ledelse
Hvad ved du? Og hvad tror du, du ved? - Data og viden-informeret ledelse Lederkonference den 6. marts 2019 Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva viden til udvikling Konsulenthus med speciale i evaluering
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015
Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereVidensinformeret praksis
Vidensinformeret praksis DES 2017 Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Skabe viden
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om
Læs mereEvaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk
Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereElevdemokrati på H. C. Andersen Skolen
Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen.
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereLedelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereAktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereBørn og familieudførerområdet
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse Nuværende mål. Der skal sammen med familierne arbejdes med UP evalueringer Mål for indsatsen som borgeren ikke kan identificere sig med på et eller andet niveau,
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs merePraktik i praksis i SFO- Katrinebjerg
1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereKend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi
Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereLæreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
Læs mereLivsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen
Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej
Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2
Læs mereFatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs merePædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan
Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereHvorfor refleksion ikke er evaluering
Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mere