K&K. Nr. 112 Årgang 2011 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG UNATURLIGE FORTÆLLINGER

Transkript

1 K&K Nr. 112 Årgang 2011 UNATURLIGE FORTÆLLINGER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2

3 K&K Kultur og Klasse Nr. 112 Årgang 2011 UNATURLIGE FORTÆLLINGER

4 Redaktion Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding), Mari Hatavara (University of Tampere), Stefan Jonsson (Linköping Universitet), Karen Hvidtfeldt Madsen (Syddansk Universitet, Odense), Henrik Skov Nielsen (Aarhus Universitet), Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet). Redaktionspanel Peer Bundgaard (Aarhus Universitet), Peter Burke (Emmanuel College, Cambridge), Lise Busk-Jensen (Det Kongelige Bibliotek), Terry Eagleton (University of Manchester), Arild Fetveit (Københavns Universitet), Anker Gemzøe (Aalborg Universitet), Kristin Gjesdal (Temple University), Jørgen Holmgaard, Irene Iversen (Universitetet i Oslo), Fredric Jameson (Duke University, North Carolina), Jørgen Dines Johansen (Syddansk Universitet, Odense), Jakob Lothe (Universitetet i Oslo), Jacob Lund (Aarhus Universitet), Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet, Kolding), Søren Pold (Aarhus Universitet), Søren Schou (Roskilde Universitetscenter), Lars-Åke Skalin (Örebro Universitet), Anders Troelsen (Aarhus Universitet), Jacob Wamberg (Aarhus Universitet), Martin Zerlang (Københavns Universitet). Redaktører K&K112 Per Krogh Hansen, Stefan Iversen, Henrik Skov Nielsen og Rolf Reitan Kontakt redaktion@kulturogklasse.dk unipress@au.dk Redaktionssekretær: Hjørdis Havsteen Brandrup K&K Kultur og Klasse nr. 112, 39. årgang Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2011 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN ISSN Aarhus Universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV Udgivelsen er støttet af Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation, V. Gieses Legat og Nordic Board for Periodicals in the Humanities and Social Sciences NOP-HS.

5 K K&Indhold Forord 7 Jan Alber, Stefan Iversen, Henrik Skov Nielsen og Brian Richardson Unaturlige fortællinger, Hinsides mimetiske modeller 33 James Phelan Usandsynligheder, overkrydsninger og umuligheder En retorisk tilgang til brud på den mimetiske karakternarrations kode 51 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven Om det unaturlige i narratologien og i J.P. Jacobsens Et Skud i Taagen 71 Brian McHale Det unaturlige i fortællende poesi To radikale eksempler 93 Per Krogh Hansen Tiden ødelægger alt Om episodisk bagvendte fortællinger illustreret ved hjælp af Gaspar Noés Irréversible 107 Rolf Reitan Teorier om dufortællinger: En blindgyde?

6 133 Maria Mäkelä Realismen og det unaturlige 155 Rikke Andersen Kraglund Ukronier i Svend Åge Madsens forfatterskab 177 Anmeldelser 178 Karen-Margrethe Simonsen Migrationslitteratur 181 Om forfatterne

7 FORORD Unaturlige fortællinger Dette nummer af K&K handler om fortællinger og mere specifikt om fortællinger, som man kan kalde unaturlige. For at forstå relevansen af betegnelsen unaturlige fortællinger er det nyttigt at sammenligne med dens modsætning; naturlige fortællinger. Her vil vi især nævne to opfattelser: Den ene, generelle, angår i bred forstand definitioner af fortælling, som har en mimetisk bias og anser normale, realistiske tekster for at være prototypiske fortællinger (f.eks. Prince 1987, Phelan 2007, Herman 2009). Dvs., at de mener, at alle fortællinger som udgangspunkt er baseret på og modelleret over den verden, vi lever i. Den anden, snævrere, er knyttet til Monika Fluderniks beskrivelser i det banebrydende værk Towards a Natural Narratology (1996) og anser naturlige fortællinger for at være de dagligdags, konversationelle fortællinger, som vi fortæller til hinanden. Denne opfattelse har udløst en udbredt tendens til at beskrive og analysere alle fortællinger med rekurs til den mundtlige fortællings naturlige fortællesituation. Det gør man ud fra den antagelse, at fortællinger, uanset om de er fiktive eller ikke-fiktive, litterære eller ikke-litterære, fundamentalt adlyder samme regler. En sådan antagelse ligger under tilgangene i dominerende paradigmer som kognitiv narratologi (Herman 2004, 2009), lingvistisk narratologi (Fludernik 1996, 2004) og til dels retorisk narratologi (Phelan 2005, 2007), særligt i disse traditioners amerikanske versioner. Effekten heraf har været tosidet, idet der er blevet frigjort et potentiale, hvormed frugtbare indsigter og opdagelser i fortællingens virkemidler har ladet sig formulere, mens de henholdsvis kognitive, lingvistiske, og retoriske forståelsesrammer samtidig har begrænset muligheden for at tage den fulde konsekvens af de forskelle, som i visse henseender eksisterer mellem de konversationelle hverdagsfortællinger, som Fludernik kalder naturlige, og andre former, som man lidt groft kunne kalde unaturlige. Uanset om det gælder fortælleteoretiske kernetermer som plot, temporalitet, fortællesituation eller andre som varighed, fabula og sjuzhet, frekvens og udsigelse, så indeholder stort set alle håndbøger og opslagsværker altovervejende mimetiske eksempler, mens f.eks. den eksperimentelle fiktions, traumefortællingens, DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD

8 6 K&K Kultur&Klasse postmodernismens (og dele af modernismens og avantgardens), den aristofaniske komedies, vidnesbyrdets og en række andre centrale fortælleformers særlige modi og muligheder forbigås. Ved at fokusere på disse og andre unaturlige fortællingers muligheder håber vi med nummeret at kunne bidrage til et teoretisk, empirisk og metodisk modsvar til dominerende forklaringsparadigmer. Bidragyderne beskæftiger sig med f.eks. fortællinger med impersonal udsigelse, fortællinger som overskrider nonkontradiktionsprincippet, om at to hinanden udelukkende muligheder ikke begge kan være sande samtidig, og fortællinger med en udsigelse, en protagonist, eller en verden, der adskiller sig fra, hvad der er fysisk, logisk eller psykologisk muligt i den virkelige verden. Der er også artikler om du-fortællinger og fortællinger med omvendt temporalitet. Nummeret som helhed bidrager både til at belyse de måder, hvorpå mærkelige, innovative, eksperimenterende og unaturlige teknikker udfordrer mimetiske forståelser, og til en undersøgelse af sådanne fortællingers betydning for vores mere generelle opfattelse af, hvad en fortælling er og kan. Dvs., at genstandsfeltet spænder fra decideret anti-mimetiske tekster til de mindre flagrante, men nok så interessante unaturlige træk ved f.eks. traditionelle, realistiske tekster. Vi håber dermed, at nummeret også bidrager til en gentænkning af litterær realisme samt med nye perspektiver på fortællende poesi og på eksperimenterende tekster fra forskellige litterære perioder. DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD

9 Aarhus Universitetsforlag K&K Kultur&Klasse 112 Vol Pages 7 32 JAN ALBER, STEFAN IVERSEN, HENRIK SKOV NIELSEN OG BRIAN RICHARDSON Adjunkt ved Afdeling for Engelsk, Universität Freiburg Adjunkt ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Professor med særlige opgaver ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Professor ved Afdeling for Engelsk, University of Maryland UNATURLIGE FORTÆLLINGER, UNATURLIG NARRATOLOGI: HINSIDES MIMETISKE MODELLER 1 UNNATURAL NARRATIVES, UNNATURAL NARRATOLOGY In recent years, the study of unnatural narrative has developed into one of the most exciting new paradigms in narrative theory. Both younger and more established scholars have become increasingly interested in the analysis of unnatural texts, many of which have been consistently neglected or marginalized in existing narratological frameworks. By means of the collaboration of four scholars who have been developing unnatural narratology, this article seeks to summarize key principles, to consolidate some conclusions, to extend the work through carefully chosen examples, and, finally, to point toward the future. KEYWORDS unnatural narrative, unnatural narratology, narrator, fiction, storyworld, consciousness in narrative I de senere år har forskningen i unaturlige fortællinger udviklet sig til et af de mest lovende nye paradigmer i narrative teori. Både yngre og mere etablerede forskere er i stigende grad blevet interesserede i analyse af unaturlige tekster, hvoraf mange har været negligerede eller marginaliserede i eksisterende narratologiske tilgange. 2 Denne artikel søger i et samarbejde mellem fire forskere, der har udviklet unaturlig narratologi, at opsummere nogle nøgleprincipper; at konsolidere indsigter 1 Artiklen er en oversættelse af samme forfatteres Unnatural Narratives, Unnatural Narratology: Beyond Mimectic Models, Narrative vol: 18:2, Se alle nævnte kilder af følgende forfattere: Richardson, Alber, Mäkelä, Nielsen, Tammi, Iversen, Heinze, og Alber/Heinze. I november 2008 afholdt Jan Alber og Rüdiger Heinze en konference kaldet Unnatural Narrative på det nye Freiburg Institute for Advanced Study i Freiburg, Tyskland, og på Narrative-konferencen i 2009 i Birmingham, England (organiseret af ISSN), behandlede to paneler unaturlig narrativ teori. I 2009 ved MLA i Philadelphia afholdtes ISSN-panelet på Postmoderne og unaturlige Fortællinger (arrangeret af Jan Alber). DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD

10 8 K&K Kultur&Klasse fra det tidligere arbejde, at give en række nye eksempler, samt endelig at udpege nogle uafklarede spørgsmål og fremtidige perspektiver. For det første søger vi at afklare, hvad termen unaturlig betegner, og hvordan unaturlig narratologi adskiller sig fra klassisk strukturalistisk samt typisk kognitiv, narrativ teori. For det andet præsenterer vi fire analyser for at demonstrere de mulige konsekvenser af at arbejde inden for rammerne af unaturlig narratologi. Med henblik på at undersøge unaturlige storyworlds undersøger vi først beskaffenheden af fysisk umulige verdener med den omvendte temporalitet i Alejo Carpentiers Journey Back to the Source som eksempel. Derefter analyseres den logisk umulige verden i Robert Coovers The Babysitter. Efterfølgende undersøger vi spørgsmålet om unaturlige bevidstheder ved at se på Knut Hamsuns roman Sult, mens Edgar Allan Poes The Tell-Tale Heart er vores eksempel på en tekst med en unaturlig udsigelsessituation. Afsluttende søger artiklen at illustrere, hvordan udforskningen af fortællingers unaturlighed kan kaste nyt lys over, hvordan fortællinger i al almindelighed fungerer, ligesom vi ekspliciterer nogle af de uløste problemer og åbne spørgsmål, som rejses af en unaturlig tilgang. Fortællinger og det unaturlige De fleste definitioner af fortælling (ikke mindst på engelsk af narrative ) har mimetisk 3 bias og antager, at almindelige, realistiske og naturlige tekster er prototypiske manifestationer af fortællinger overhovedet 4. Det betyder, at de i for høj grad fokuserer på en ide om, at fortællinger er modelleret over den virkelige verden og følgelig kommer til at ignorere de mange interessante egenskaber og funktioner ved fortællinger, som James Phelan kalder synthetic. 5 Tilsvarende gælder det et stort flertal af de håndbøger og oversigter, der indeholder et afsnit om narrativ temporalitet, at de (over)betoner de mimetiske og naturlige eksempler. Kun få teoretiserer eller så meget som nævner de mange eksempler på umulige temporaliteter eller eksperimentelle fiktioner, såsom middelalderens drømmevisioner, legende renæssancetekster, science fiction eller postmoderne værker. Vi er enige med andre narratologer i, at den fortalte verden i mange fortællinger ligner den virkelige verden, hvad angår karakterer og temporale og spatiale koordinater. En 3 Ifølge James Phelan indebærer reaktioner på en fortællings mimetiske elementer et publikums interesse i karaktererne som mulige mennesker i den fortalte verden som lig vores egen (20). 4 Vores brug af ordet realisme er ikke begrænset til det nittende århundrede realismebevægelse, men henviser snarere til en fortælling som ser ud til at give en præcis, objektiv og selvsikker beskrivelse eller autentisk indtryk af virkeligheden. Denne semiotiske effekt, som hviler på den antagelse, at sproget er et ikke-forvrænget spejl af, eller gennemsigtigt vindue til det virkelige, er baseret på et sæt af litterære konventioner til fremstilling af en naturtro illusion (Palmer Realist Novel 491). Udtrykket naturlig fortælling betegner former for spontane mundtlige fortællinger, det vil sige naturligt forekommende eller daglige historiefortællinger i Labovs forstand. 5 Ifølge James Phelan indebærer reaktioner på en fortællings syntetiske elementer publikums interesse i og opmærksomhed på karaktererne og den samlede fortælling som en konstruktion (20). DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD