Børn har det med at misforstå!
|
|
- Thorvald Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel til tidsskriftet 0-14 nr , skrevet af konsulent Hanne Holm. Børn har det med at misforstå! Jeg er, som underviser og konsulent bl.a. indenfor feltet konflikthåndtering, optaget af at udvikle og forbedre voksnes muligheder for at støtte børn i deres håndtering af konflikter og fungere som gode rollemodeller for de børn, de har et medansvar for. Sommeren 2006 afsluttede jeg en master i konfliktmægling, hvor jeg valgte at skrive min afsluttende opgave om Børns oplevelser med konflikter i skolen. Jeg interviewede børn fra en ganske almindelig 6 klasse. Aldersgruppen blev valgt, fordi udviklingsmæssigt skal børn være ca. 12 år, før man kan forvente, at de har de kompetencer, der skal til, for at kunne løse konflikter konstruktivt, De skal også have den alder for at kunne reflektere over de konflikter, de har været en del af, henholdsvis i børnehaven, fritidsordningen og skolen, og dermed kan fortælle, hvordan de har oplevet voksne i rollen som konfliktløsere. Jeg vil godt understrege, at jeg mener deres udsagn har relevans uanset hvilken aldersgruppe I arbejder med. Ud fra mit daglige arbejde som underviser og konsulent for medarbejdere fra pædagogiske arbejdspladser, oplever jeg at mange voksne ikke evner at medtage barnets perspektiv i deres arbejde, specielt når det drejer sig om konflikter. Derfor vil jeg nu bruge nogle af børnenes udsagn til at skabe debat og refleksion omkring voksnes rolle i børns konflikter. Dem, der tager konflikter med de voksne, er meget modige! De tør sige dem i imod, selvom de voksne bliver sure og oftest bliver de løst sådan, at de voksne får ret. Når vi har konflikter med voksne har vi et hemmeligt had, det betyder, at vi snakker om det, uden at den voksne får det at vide. Når børn oplever, at det ikke nytter noget at tage det op med den voksne, som de føler sig uretfærdig behandlet af, så kan det komme til udtryk på flere måder: 1. Børnene mister tilliden til, at de kan hente hjælp ved de voksne. Har børnene først mistet tilliden til voksne, kan det blive svært for voksne at nå disse børn! 2. At de enten vender deres frustrationer, vrede eller ked af det mod sig selv, dvs. at de mister selvværd og mister troen på, at de selv magter situationen. Dette kan ende i passivitet og tilpasning og i sidste ende selvdestruktiv adfærd. 3. At de får afløb for deres frustrationer i børneuniverset. I mine interview var der både eksempler, hvor børn mobber mindre børn, eller får konflikter med kammerater, når de ikke kan komme af med deres frustrationer i forhold til overmagten den voksne! 4. Børnene kan rotte sig sammen og lave oprør i forhold til den voksne. Systemkritik kan man opleve hos børn allerede i 6 års alderen, nogle gange tidligere. Når man ikke kan få anerkendelse i voksenverdenen, så laver man subkulturer, hvor man kan hente anerkendelse og bekræftelse, f.eks. en gruppe der laver ballade/hærværk. Hvad er det de voksne gør? Teoretisk kender de voksne i den pædagogiske verden det nye børnesyn, hvor børn er ligeværdige, skal tages alvorligt, lyttes til osv., men mange praksisfortællinger afslører, at i konfliktsituationer handler voksne med udgangspunkt i det traditionelle børnesyn, hvor den voksne har patent på sandheden. Her er hvordan en dreng oplever dette: 1
2 En voksen holdt fast i noget, som han ikke havde sagt, vi var mange, som kunne huske, hvad han havde sagt, alligevel påstod han: A børn har det med at misforstå. Han sagde direkte: fordi der er forskel på børn og voksne. Det han mente var, at voksne er mere betydningsfulde end børn, - de skal bare vente til de bliver pensionister! Dette oplever barnet helt tydeligt som meget uretfærdigt og her er et eks. på, at den voksne skaber eller optrapper en konflikt med et barn. De voksne tager typisk dommerrollen, når de skal løse konflikter i børnegruppen, dvs. at de kommer med løsningerne og de lader deres moral afgøre, hvem af børnene der har ret, og hvem der har uret. I sådanne situationer føler mindst det ene barn sig uretfærdig behandlet, - de føler sig underkendt. Deres oplevelse bliver der ikke spurgt ind til. Når voksne agerer på denne måde i børns konflikter stjæler de børnenes konflikter. Vi fratager dem den læring det er, at skulle formulere sin oplevelse, skulle lytte til modpartens oplevelse, selv skulle komme med løsningsforslag, som kan løse problemet og måske genoprette en ødelagt relation. Hvis man får skabt en konfliktkultur, der tager udgangspunkt i det nye børnesyn, vil det være en kultur, der kan udvikle respekten for forskellighed. Voksne som dommere i børns konflikter eller voksne, der ikke behandler børn som ligeværdige, når de har konflikter børn/voksne imellem, skaber konflikter og/eller vedligeholder konflikter, som kan fortsætte rigtig længe, bare med et nyt ansigt eller indhold! Derfor er det vigtigt at fralægge sig den gamle opdragerrolle, og i stedet påtage sig den nye opdragerrolle, når man skal hjælpe børn at løse deres konflikter! Yderligere er der den dimension, at når følelserne og konflikten er tilstede, er det den ligeværdige håndtering af parterne der er vigtig. Det man syntes børnene skal lære, skal der tales om, når de ikke er i en konfliktsituation! Voksenkulturens betydning. Børn gør ikke hvad de voksne siger de skal, de gør hvad de ser og oplever de voksne gør! Vi må tage udfordringen op, og se på hvordan vi griber konflikter an i personalegruppen, på stuen, mellem personale og forældre, mellem børnene og i de konflikter der opstår mellem børn og voksne. Det er vigtigt at erkende, hvordan man selv reagerer i konfliktsituationer, om man har mest tendens til at trække sig (konfliktskyhed) eller blive aggressiv (svarer igen, typisk skælder ud og fastholder sin magtposition uden hensyn til modparten). Min påstand er, at vi alle har en overvægt til en af disse strategier, når vi bliver pressede. (kap. 3 i Konflikt og kontakt) Hvad gør I konkret, når I har konflikter? Bliver Jeres konflikter taget op og løst på en ligeværdig måde, eller hænger de i luften, bliver der snakket i krogene, - eller? Har I for nylig talt åbent om der er særlige måder, I håndterer konflikter på? Er der nogle mønstre der går igen? Mangler der en erkendelse af egen strategi kan det være skyld i, at man enten kommer til at svigte børnenes læringsprocesser ved fx, ikke at reagere eller bruger sin magt uden hensyn til barnet og dets oplevelser! Som voksen kan det også være spændende at gå på opdagelse i, hvilke reaktionsmønstre børnene har. De meget konfliktsky eller tavse børn har brug for hjælp til at manifestere sig og komme til orde, hvorimod de aggressive børn har brug for hjælp til at forlade nogle af konflikterne inden det går galt! Hvornår har I sidst snakket om, hvordan I bruger jeres magt? Magtbegrebet er umuligt at komme udenom, da børn er afhængige af de voksne. Det er voksne, der er kulturbærere og sætter rammerne for børnenes muligheder i de forskellige situationer. Teoretisk underbygges det i Bae (1996) og Krag-Müllers (2005) teorier om definitionsmagten. 2
3 Begrebet henviser til: At voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv. Den måde voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke i disse processer ligger deres definitionsmagt. Bae siger, at børn altid er afhængige af de voksne. Det er den voksne, som bestemmer, hvordan barnet skal opleve situationen og i sidste ende sig selv. Den voksne udøver magten via sin kommunikation, men også ved at reagere eller lade være med at reagere på barnet eller dets handlinger. Jeg vil gerne understrege, hvor stor betydning det har, at voksne er bevidste om deres magt og reflekterer over, hvordan de bruger den. Desværre oplever jeg, at ordet magt har en negativ klang i pædagogiske kredse og derfor tales der ikke om det, - dette skal laves om, da det er meget vigtigt at erkende og tale om, hvordan vi som voksne bruger vores magt! Fordi - bruges definitionsmagten positivt og bevidst - kan voksne styrke børnenes oplevelse af sig selv og styrke deres udvikling, så de føler de kan klare nogle af deres konflikter selv, og endda hjælpe andre børn med at løse deres. Det giver børn tillid og lyst til at bruge voksne, hvis de ikke selv kan klare konflikterne. Flg. eks. viser hvordan en dreng oplever en hjælp som meget positiv og hjælpsomt: Når jeg har en konflikt med en voksen, så ringer vedkommende hjem. Det er godt for så spørger min mor, hvordan jeg oplevede situationen og hun fortæller så den voksne, hvordan det er sket og hvad jeg følte. Det er dejligt at få det sagt til en voksen, på den måde hjælper mor mig med at få snakket om det. Bruges definitionsmagten negativt, har det den modsatte effekt. Her er et eks. på en dreng, der oplever at blive ignoreret, og som opgiver at bede de voksne om hjælp, når han er i situationer, han ikke selv kan klare, så hvad er det han lærer? Vi bliver for langt det meste ignoreret Selv om jeg kom og bad om hjælp, var de bare ligeglade, de lod bare de store slæbe mig væk Der var en periode, hvor de voksne prøvede at se lidt mere af, hvad der sker på legepladsen, de kaldte det de 100 øjne. Ved du hvad der skete, - overhovedet ingenting, så vi har givet op! I er rollemodeller: Det var meget tydeligt i min lille undersøgelse, at børn bruger den magtform/konfliktløsningsform, de selv er blevet mødt med, når de hjælper hinanden med at løse konflikter, og det har betydning for, hvordan de ser på konflikter, - om man kan lære noget nyt om hinanden, eller - om konflikter er noget man helst undgår, da de alligevel ikke bliver løst på en ordentlig måde, - husk man er sårbar, når man er i konflikt, der er meget på spil! Eks. på at børn bruger det de selv er blevet udsat for, når de hjælper hinanden med at løse konflikter (voksne er rollemodellerne, så iagttag børnene og få et billede af voksenkulturen i din institution): Jeg har tit været mellemmand i andres konflikter, så går jeg først til den ene, så til den anden, de kan så fortælle mig om det, på den måde kan de blive gode venner igen. Engang var der 3 drenge, som slog en anden dreng. Jeg spurgte dem, hvilken klasse de gik i og hvilken lærer de havde, og så sagde jeg til dem, at de skulle holde op. Min påstand er, at der altid er en intention bag et andet menneskes handlinger, den kan være tydelig eller den skal hentes frem via spørgsmål, aktiv lytning og empati. Et dagligdags eksempel kunne være, at når Peter slår, så er det egentlig fordi han gerne vil være med i legen eller bare være en del af fællesskabet, denne forståelse skal være der, for at vi kan hjælpe Peter til at få sit behov opfyldt på en mere konstruktiv måde. 3
4 Tager vi højde for den ligeværdige tilgang og er bevidste om vores definitionsmagt, kan vi undgå at behandle børn uretfærdigt ved at skælde ud, sanktionere osv. uden først at undersøge, hvad intentionen bag barnets handling egentlig var eller hvad der er foregået forud for konflikten! Vi må anerkende at nogen gange er der børn, der har sagt/gjort noget, som har ramt barnet hårdt, men som er foregået skjult for den voksne. Vi må derfor spørge børnene, så vi får de subjektive oplevelser med. Relationen og anerkendelse som grundlag for konfliktløsning. Grethe Kragh-Müller har defineret relation på denne måde: (i Ritchie, 2005, s. 60) Relation kan defineres som et længerevarende forhold, der er udviklet over tid. Relationer består af interaktioner plus en erindret historie om tidligere interaktioner. Hun siger her, at en relation skal være længerevarende og hun siger, at tidligere erfaringer i en relation kan skabe forventningen til den nuværende relation. Det betyder, at relationen kan være udviklende eller den kan være fastlåsende i forhold til tidligere problemer/konflikter. Et eks. på dette kan være, når en bliver tildelt eller fastholdt i en rolle som syndebuk, jeg har oplevet dette i en institution hvor det smittede af på børnene, så syndebukken fik skyld for en konflikt, selv om barnet ikke var til stede. Dette er et eks. på, at vi voksne kan komme til at lave selvopfyldende profetier: Når barnet alligevel får skylden, kan det jo lige så godt leve op til forventningerne! Prøv at diskuter jeres måde at omtale børn på. De forestillinger (opfattelser) I har om børn, ligger bag jeres måde at være i kontakt på. Jeres relation til børnene udspringer af dette! Tilgangen til barnet kan ændres, i forhold til hvilke ord og hvordan barnets problem omtales! Eksempel: Taler I negativt om børn, der altid vil have ret eller selv bestemme eller omtaler I barnets problem med en positiv reformulering? Det kunne være, at barnet er god til at udtrykke sin mening, er klar over hvad hun/han vil eller passer på sig selv og sine behov. Med denne reformulering lægger det op til en positiv relation, hvor vi forstår og støtter barnet i stedet for at gøre det forkert. Antagelsen er, at barnet er blevet vant til, eller har været nødsaget til at bruge en bestemt strategi, for at få sine behov opfyldt. Nogle børn har lært nogle strategier, som ikke er særlig hensigtsmæssige i forhold til at skabe gode relationer og forstå de sociale koder, disse børn har ekstra brug for at vi forstår deres intentioner. Hvad børn ønsker at de voksne skal tage ansvar for: Jeg vil slutte med at referere til min undersøgelse, - hvad de 12-årige svarede på spørgsmålet: Hvad de ønsker af voksne som konfliktløsere. I min undersøgelse formulerede børnene deres ønsker til de voksne sådan: At voksne tager ansvaret for at få talt om det, hvis de har en konflikt med et barn. At de voksne skal være ærlige. At voksne stiller sig til rådighed som samtalepartner og rådgiver, hvis barnet har en alvorlig konflikt, det ikke selv kan overskue. At voksne griber ind, hvis en konflikt er voldelig eller hvis der er flere mod en. Måden børnene ønsker de voksnes hjælp på er: At den voksne skal fungere som en 3. part i deres konflikter. At de skal snakke stille med de børn, der er indblandet i en konflikt. At voksne viser dem tillid og spørger ind til deres oplevelse og tanker. Min konklusion på deres svar er ret klar: 4
5 Børnene ønsker voksnes hjælp til at løse deres konflikter på en respektfuld og ligeværdig måde, hvor børnene bliver inddraget og nogen gange selv bliver gjort ansvarlige for at finde en løsning. Undtagelsen er, når konflikter opleves som overgreb. Her udtrykker børnene, at det alene er de voksnes ansvar, og at de har en pligt til at handle. De forventer selvrefleksion og selvafgrænsning af de voksne. De fleste børn vil også gerne have mulighed for selv at reflektere, f.eks. ved at de bliver spurgt. Min erfaring som underviser og superviser er, at voksne gerne vil være gode rollemodeller og gode konfliktløsere i børnemiljøerne. Dette kan personalet føre ud i livet, når de får tilført ny viden, forståelse og handlemuligheder i forhold til konflikthåndtering. Det er nødvendigt og aktuelt, i forhold til det nye børnesyn og børns ønsker, at revidere vores rolle som konfliktløsere. Litteratur, der er henvist til: Bae, Berit (1996): Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Trykt i Social Kritik 47/96. Kragh-Müller, Grethe (2005): Relationer, anerkendelse og underkendelse. I: Ritchie, Tom, red.: Relationer i psykologien. Billesø & Baltzer. Hammerich, Else, Frydensberg, Kirsten (2006): Konflikt og kontakt. Hovedland. Hanne Holm,
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereHvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereAssertiv kommunikation - MBK A/S
Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset
Her indsætter I dagtilbuddets navn og evt. logo samt kommune Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset Dato: 20-03-15 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereMaria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.
Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereKonflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk
Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereKID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009
KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereKonflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)
Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereTema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning
Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereHvad er et etisk dilemma? Hvad er dannelsessyn? Hvordan navigerer jeg i konflikter med de unge?
Indledning: Der er nu gået mange timer, siden jeg startede i min praktik, hvor mange tanker, observationer, og nye erfaringer er skrevet ned i min logbog. På baggrund af de noter jeg har gjort mig i praktikken,
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)
Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er
Læs mereBørn hjælper børn 50
50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereOplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.
Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereStore Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik
Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereGodt samarbejde - MBK A/S
Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 1. Modul d. 20. september 2017 Rene D. C. Juhler Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mere