Møde i Indberetterudvalget, 28. maj 2015

Transkript

1 29. maj 2015 SMC Virksomhedsindberetninger Møde i Indberetterudvalget, 28. maj 2015 Til Indberetterudvalget Tid og sted Deltagere Afbud kl i Danmarks Statistik, Styrelsens mødelokale Søren Schiønning Andersen, Danmarks Statistik Ove Holm, Dansk Transport og Logistik Jes Lerche Ratzer, DI organisation for erhvervslivet Søren Buchmann Petersen, Dansk Erhverv Bjarke Thorbjørn Petersen, Erhvervsstyrelsen Aske Nielsen, Min. for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Lars Knudsen, Dansk Arbejdsgiverforening Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri Thomas Søby, Landbrug og Fødevarer Helle Zinner Henriksen, CBS Carsten Zornig, Danmarks Statistik Hanne-Pernille Stax, Danmarks Statistik Steen Dahl Pedersen, Danmarks Statistik Ashu Conrad, Danmarks Statistik (referent) Pia Thomsen, Danmarks Statistik (deltog under pkt. 7) Peter Stoltze, Danmarks Statistik (deltog under pkt. 3) Kim Normann Andersen, CBS Rune Lorentzen, Erhvervs- og Vækstministeriet Lars Magnus Christiansen, Håndværkerrådet 1. Godkendelse af referat Velkommen Søren Schiønning Andersen bød velkommen til det 10. møde i Indberetterudvalget og introducerede Danmarks Statistiks nye kommunikationschef, Steen Dahl Pedersen, som fremover vil deltage i møderne. Dagsorden og referat blev herefter godkendt. 2. Meddelelser EU-salg uden moms Ashu Conrad informerede om, at der er sket en tilpasning af SKATs systemer, så det nu igen er muligt at bruge Idep.web til integreret indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Indberetterne kan dermed anvende Idep.web til samtidig indberetning af Intrastat og EU-salg uden moms (tidligere listesystem). Både Danmarks Statistik og SKAT udsender nyhedsbreve ud til brugerne. Der er mere information om indberetning til EU-salg uden moms via Idep.web på: 1/7

2 Tilpasningen af SKATs systemer betyder, at to forslag fra Virksomhedsforum, som vedrører indberetning til Intrastat og EU-salg uden moms, nu kan gennemføres. Forslag 220: Genbrug af data mellem Listesystem, Intrastat og Udenrigshandel med tjenester Forslag 259: Bedre oplysning om muligheder for indberetninger med anvendelse af Idep.web 3. Indberetningsbyrde for små virksomheder Virksomheder med ansatte Peter Stoltze præsenterede en analyse af de virksomhedsindberetninger Danmarks Statistik har modtaget fra virksomheder i g Analysen viser, at Danmarks Statistik indhenter oplysninger fra ca virksomheder årligt, og at langt den største indberetningsbyrde er pålagt de store virksomheder. Virksomheder med 10 eller færre ansatte indberetter, med undtagelse af 41 tilfælde, højst til tre statistikker om året. Overskridelsen af reglen om max. tre statistikker tilskrives den nuværende manuelle kontrol af indberetningsomfanget, hvilket vil blive automatiseret fra For virksomheder med ansatte er indberetningsomfanget ligeledes begrænset, dog med nogle få virksomheder, som indberetter til omkring 10 statistikker. Danmarks Statistik vil arbejde videre med at undersøge, hvorvidt der kan fastlægges en øvre grænse for, hvor mange statistikker virksomheder med ansatte skal indberette til. Jes Lerche Ratzer foreslog, at grupperingen med ansatte underopdeles, da der ligger mange virksomheder i dette segment. Finn Bo Frandsen foreslog, at tabellerne opdeles på hovedbrancher, så det fx er muligt at se indberetningsomfanget for bygge- og anlægsvirksomheder. Peter Stoltze svarede, at de foreslåede ændringer vil blive indarbejdet, og sagde, at tabellerne vil blive rundsendt til udvalget. Søren Schiønning Andersen sagde, at der ikke er tvivl om, at målet er at reducere indberetningsbyrden yderligere. Den samlede indberetningsbyrde er blevet halveret gennem de seneste 20 år, så det er blevet muligt at producere flere statistikker uden at hæve byrden. Der arbejdes på andre måder at reducere byrden fx bundling, panel indberetning og bedre koordinering af data på tværs af statistikker, fx i landbrugstællinger. Bjarke Thorbjørn Petersen spurgte, om Danmarks Statistik havde overvejet, hvorfor den oplevede byrde er så stor som den er. Carsten Zornig svarede, at dette til dels kan tilskrives antallet af henvendelser fra Danmarks Statistik. Det er fx nødvendigt at kontakte virksomhederne 12 gange om året i forhold til månedlige statistikker. Herudover medvirker store spørgeskemaer til at øge den oplevede byrde. Dette forventes at aftage på grund af de digitale spørgeskemaer, hvor virksomhederne bl.a. kun skal forholde sig til de spørgsmål, som er relevante for netop deres virksomhed. Lars Knudsen sagde, at det kunne være relevant at kigge på andre faktorer i forhold til virksomhedens størrelse, fx om de kan forventes at have en decideret administrationsfunktion. Dette vil fx kunne belyses via lønstatistikken, som 2/7

3 indeholder et arbejdsfunktionsfelt. Hos mindre virksomheder med en begrænset administrationsfunktion vil indberetningsopgaven blive placeret hos personer som har mange andre opgaver. Søren Schiønning Andersen takkede for præsentationen og for de mange kommentarer og tilføjede, at emnet vil blive taget op igen på et senere møde, når Danmarks Statistik er kommet videre i analysen. 4. Opfølgning på Peer Review Peer Review Carsten Zornig præsenterede resultaterne fra det Peer Review, som var blevet gennemført i januar 2015, og hvor flere medlemmer af Indberetterudvalget havde deltaget. Danmarks Statistik var blevet målt i forhold til Adfærdskodeks for europæiske statistikker, som indeholder 15 retningslinjer for god statistikproduktion. Adfærdskodekset findes på: Overordnet var vurderingen, at Danmarks Statistik er en effektiv statistikproducent, hvor statistikproduktionen primært er baseret på registerdata. I forhold til international standard indsamles data fra virksomheder kun i relativt begrænset omfang. Peer Review rapporten foreslog fire områder, hvor der er plads til at arbejde videre: Øget koordination af statistikproduktionen i Danmark Øget formalisering af registerbaseret dataudveksling Fortsatte bestræbelser på at forbedre metode og kvalitet Forbedring af analysearbejde og formidling Blandt andet på denne baggrund var der igangsat en række initiativer i Danmarks Statistik: Igangværende proces i forhold til ny lov om dansk statistik og retningslinjer for europæisk statistik Formalisering af dataudvekslingsaftaler i forhold til registerdata Overvejelser omkring central stikprøvekoordination og afdækning af nye indberetningskanaler Oprettelse af en analyseenhed og formidling via sociale medier Finn Bo Frandsen sagde, at der var store problemer med byggestatistik for kommunerne, og at det ville være dejligt, hvis en ny lov om dansk statistik gav muligheder for at sanktionere manglende indberetning. Søren Schiønning Andersen svarede, at der er forskellige metodiske tiltag for at få kvaliteten at byggestatistikken til at blive mere retvisende, men at deciderede sanktionsmuligheder ikke kan indgå i disse overvejelser. Søren Schiønning Andersen konkluderede, at Danmarks Statistik havde fået en bedømmelse som vi kunne være tilfredse med. 5. Projekt vedrørende reduktion af de administrative byrder ved statistikindberetning Ny indberetningskanal Helle Zinner Henriksen fra CBS fortalte om projektet, som CBS forsøger at skaffe finansiering til. Projektet skal medvirke til forskning og innovation på tværs af sektorer i erhvervslivet ved at anvende nye teknologiske muligheder i 3/7

4 forhold til at etablere nye digitale indberetningsmuligheder ved at anvende IoT (Internet of things). Det konkrete projekt er rettet mod høststatistikken, hvor det vil være muligt at opsamle informationer fra mejetærskernes sensorer, som kan anvendes ved indberetning til Danmarks Statistik og andre statistikbureauer. Carsten Zornig sagde, at det var et spændende projekt, som er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks bestræbelser på at genbruge eksisterende data ved indberetningen. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at der er en godkendelsesproces i forbindelse med indberetningen, så det er klart for indberetteren hvad der indberettes hvornår. Apps til transport Hanne-Pernille Stax fortalte, at Danmarks Statistik også arbejder på at udvikle en app, som kan bruges til at indberette oplysninger til statistikken om godstransport med lastbiler. App en skal bl.a. anvende GPS koordinator i forbindelse med indberetningen, så indberetteren ikke selv skal fortælle, hvor der er kørt fra og til. Jes Lerche Ratzer foreslog, at Danmarks Statistik sammen med Erhvervsstyrelsen undersøger, om der er mulighed for at skaffe ressourcer til eksterne leverandører, som kan byde ind på nye indberetningskanaler. Ove Holm sagde, at Dansk Transport og Logistik måske vil kunne bidrage til at finde ekstern finansiering på transportområdet. Hanne-Pernille Stax tager kontakt med Ove Holm omkring dette. Søren Schiønning Andersen takkede Helle Zinner Henriksen for præsentationen. 6. Status for digitalisering Digitalisering Carsten Zornig præsenterede status på Danmarks Statistiks digitaliseringsarbejde og anvendelse af Digital post. Danmarks Statistiks digitaliseringsarbejde følger planen, og alle lovpligtige indberetninger vil være digitale fra udgangen af Digitaliseringsgraden for de obligatorisk digitale statistikker er på 96 pct. De resterende 4 pct. skyldes en overgangsordning i forhold til regnskabsstatistikken, hvor virksomheder i regnskabsklasse A og B fortsat kan indberette ved at indsende et internt regnskab. Herudover har ca. 300 virksomheder dispensation for digital indberetning. I forhold til Digital post er Danmarks Statistik fra december 2014 overgået til, at kommunikere via Digital post, med mindre virksomhederne ønsker at kommunikere via mail. Tilsvarende vil de anbefalede breve, som er den sidste rykker, overgå til Digital post fra 2. halvår I en overgangsperiode vil de anbefalede breve også blive fremsendt med traditionel post dog ikke anbefalet. Ove Holm sagde, at det var vigtigt at digitaliseringen udbredes, så det ikke kun er selve indberetningen der digitaliseres, men også de bagvedliggende processer. Carsten Zornig svarede, at Danmarks Statistik bestræber sig på at genanvende data i det omfang det er muligt. 4/7

5 Hanne-Pernille Stax tilføjede, at de oplysninger, der er tilgængelige i virksomhederne, ikke altid kan anvendes af Danmarks Statistik på grund af definitoriske afvigelser eller forkert detaljeringsgrad. Sammenligning med andre landes digitaliseringsgrad Hanne-Pernille Stax havde undersøgt, om der er andre lande end Danmark, hvor detaljeringsgraden opgøres systematisk. Dette var dog ikke tilfældet, men i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, så er det vurderingen, at Danmark ligger meget højt. I Holland vurderer man, at digitaliseringsgraden er på ca. 75. pct. Helle Zinner spurgte, om det ikke generelt skulle være obligatorisk at indberette digitalt. Hanne-Pernille Stax svarede, at kravet om digital indberetning ikke anvendes systematisk uden for Danmark. Søren Schiønning Andersen sagde, at vi er godt hjulpet af lovgivning og at det var positivt, at vi ligger på niveau med et land som Holland, som har et meget højt niveau. 7. Brugerevalueringer Evalueringer Pia Thomsen præsenterede brugerevalueringerne af Detailhandlens omsætning og Industriens produktion og ordreindgang, som begge havde fået tilført nye spørgsmål. De nye spørgsmål havde ikke medført et fald i brugertilfredshed og tidsforbruget var uforandret. Danmarks Statistik vil derfor undersøge, om der er undersøgelser der med fordel kan sammenlægges, så antallet af individuelle undersøgelser reduceres. Søren Schiønning Andersen takkede for præsentationen. 8. Udveksling af mikrodata med Eurostat Udveksling af mikrodata Søren Schiønning Andersen fortalte, at der i EU arbejdes med en forenklet fælles forordning for erhvervsstatistikker, FRIBS. En del af initiativet, SIMSTAT, har til hensigt at lette indberetningsopgaven i relation til Intrastat, fordi de enkelte lande kun skal indsamle eksportoplysninger. I stedet er tanken, at de enkelte landes eksportoplysninger stilles til rådighed for de øvrige lande på mikroniveau, så den nuværende statistikproduktion kan fortsætte. Data skal efter planen udveksles via en data hub ( postkasse ), hvorfra de andre lande kan hente oplysningerne. SIMSTAT kører som pilotprojekt og bliver evalueret til maj Danmarks Statistik er positiv, hvis der kan realiseres en væsentlig byrdelettelse, men er samtidig bekymret for ift. fortrolighedsaspektet. På den baggrund har Danmarks Statistik fastlagt 7 synspunkter på udveksling af identificerbare virksomhedsoplysninger inden for det europæiske statistiksystem. Vi foretrækker løsninger til dækning af statistiske behov, hvor udveksling af oplysninger om enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder ikke er nødvendig, og vi bidrager aktivt til udvikling af nye metoder til dette. 5/7

6 Vi lægger afgørende vægt på, at krav om udvekling af identificerbare oplysninger fastlægges i lovgivningen (Råds- og parlamentsforordning). Det betyder, at politiske myndigheder i medlemslandene - såvel som Europaparlamentet - har indflydelse på løsningerne. Udveksling af identificerbare oplysninger bør kun gælde virksomhedsoplysninger og kun til brug for statistik om grænseoverskridende fænomener (fx udenrigshandel eller oplysninger om multinationale selskaber til brug for de nationale erhvervsregistre og European Group register, der administreres af Eurostat). Andre overnationale statistiske behov bør kunne dækkes ved sammenstilling af nationalt producerede statistikker. Der må ikke være tale om særligt følsomme oplysninger. Der skal være en klar business case ift. landenes omkostninger og virksomhedernes indberetningsbyrde. Datasikkerheden skal leve op til de højeste standarder. Ansvaret for fortrolig og sikker håndtering og anvendelse af udvekslede oplysninger skal være præcist defineret. Jes Lerche Ratzer sagde, at man i DI var bekymret for udsigterne til udveksling af identificerbare mikrodata, og var derfor glad for, at Danmarks Statistik var opmærksomme på de mulige problemstillinger i forhold til dette. Ove Holm var enig i dette, og gjorde opmærksom på, at der kan være forskellige opfattelser af, hvad der betragtes som følsomme data. Lars Knudsen sagde, at det var forskelligt, hvad der indsamles på mikrodataniveau, og at det var vigtigt, at vi har detailkendskab til det hele. Søren Buchmann Petersen sagde, at det umiddelbart var nogle fornuftige synspunkter og at man må forholde sig nærmere til de enkelte situationer efterhånden som de bliver aktuelle. Søren Schiønning Andersen takkede for tilbagemeldingerne og konkluderede, at udvekslingen af mikrodata skal vurderes fra statistikområde til statistikområde, og at der ikke bør gives en generel godkendelse til dataudvekslingen. Søren Schiønning Andersen sagde, at der følges op på emnet på et kommende møde. Jes Lerche Ratzer sagde, at det var godt med en løbende opfølgning jo mere dialog desto bedre, især når vi når frem til den nationale beslutningsproces Søren Schiønning Andersen var enig i dette og sagde, at Danmarks Statistik meget gerne vil have en dialog om emnet. Søren Schiønning andersen henviste i første omgang til et notat om Udveksling af identificerbare virksomhedsoplysninger inden for det europæiske statistiksystem, som kan hentes på Danmarks Statistiks hjemmeside: 9. Eventuelt Serviceydelser Finn Bo Frandsen spurgte, om det vil være muligt at gøre spørgeskemaet til statistikken om Serviceydelser for vikarbureauer mere detaljeret. 6/7

7 Søren Schiønning Andersen svarede, at Danmarks Statistik ville undersøge muligheden for dette og melde tilbage snarest. Søren Schiønning Andersen takkede herefter mødedeltagerne for et godt møde, og fortalte, at næste møde i Indberetterudvalget afholdes torsdag 26. november /7