VELKOMMEN TIL MASTERCLASS 2

Transkript

1 VELKOMMEN TIL MASTERCLASS 2 En eftermiddag om fundraising

2 PROGRAM 1. Velkomst og præsentation af dagens program 12:30-12:40 2. Fundraising i helikopterperspektiv: Inspiration fra jer 12:40-12:50 3. Fundraising i dag og udviklingstendenser hvad kan du fundraise til og hvor? 12:50-13:35 4. Pause 13:35-13:45 5. Fundraising i praksis: ansøgningsteknik og værktøjer 13:45-14:50 6. Præsentation af workshop med relevant fundraising case og eftermiddagsforplejning 14:50-15:00 7. Workshop samt opsamling 15:00-16:00 8. Aktivering og organisering af samarbejdspartnere 16:00-16:20 9. Præsentation af Fonde.dk og håndbog i fundraising 16:20-16: Afslutning og opsamling 16:40-17:00

3 OM OS Underviser Oplægsholder Forfatter Fundraiser Iværksætter

4 OM OS Mentor Konsulent Rådgiver Projektleder Fundraiser

5 FUNDRAISING I HELIKOPTERPERSPEKTIV Jeres erfaringer med fundraising? Kan det betale sig?

6 FIND - OG BEVAR - MOTIVATIONEN!

7 FIND - OG BEVAR - MOTIVATIONEN!

8

9 FUNDRAISING I DAG OG UDVIKLINGSTENDENSER

10 FUNDRAISING I DAG OG UDVIKLINGSTENDENSER Nyeste analyser og fremtidige indsatsområder Overblik over relevante støttemuligheder Private fonde Offentlige puljer Internationale programmer (nordiske, EU m.fl.) Crowdfunding Sådan finder du støttemulighederne

11 UDVIKLINGSTENDENSER

12 UDVIKLINGSTENDENSER Indsatsområderne er stadig de samme Grøn vækst og reduktion af CO2 Intelligente løsninger og velfærdsteknologi Trivsel og sundhedsfremme Byudvikling og ghettoisering Bedre (livslang) uddannelse til alle Aktivering af frivillige ressourcer Landsdistriktsudvikling Kultur, Turisme og oplevelsesøkonomi Brugerdreven innovation Internationalisering og EU samarbejde Flere i arbejde og Integration Iværksætteri og konkurrenceevne

13 NY RAPPORT FRA MANDAG MORGEN 400 mia. kr. i samlede formuer. Top 10 uddeler ca. 6 mia. kr. årligt. Alle ca fonde uddeler ca. 8 mia. kr. årligt. Voksende interesse for fondenes adfærd og uddelinger ikke mindst grundet manglende kontrol og åbenhed. Ønske om at donationerne kombineres med langsigtede strategiske satsninger.

14 UDDELING AF EGENKAPITAL De 10 største fonde gav i gennemsnit 3% af deres egenkapital i Gennemsnittet for alle fonde er ca. 2%. I USA er fonde forpligtigede til at uddele 5% af deres egenkapital årligt. Hvis vi gjorde det samme i Danmark, så ville danske fonde på 10 år bidrage med 200 mia. kr. til udvikling af Danmark. Bred og smal uddelingsstrategi.

15 FUNDRAISING I MEDIERNE Fondenes kulturkroner forbigår de små aktører Matthæus-princippet og hattedame-princippet. Fondene er blevet mere strategiske i deres uddelinger med øget fokus på bæredygtighed. Sværere at tiltrække penge og opmærksomhed for mindre kulturorganisationer. Fonde kræver synlighed og effekt for deres penge. Kulturfondenes uddelinger sætter rekord Uddelinger af fondsmidler til kultur er steget fra 1 til 2 mia. kr. fra Uddelinger af fondsmidler til kultur vil øges med 10-15% i 2012/2013. Stærk stigende efterspørgsel efter kultureksponering og betalingsvillighed. Fondenes vil i stigende grad gerne have øget indflydelse på kulturlivet.

16 FONDENES SITUATION Krav om større åbenhed med bl.a. ny fondslov. Voksende interesse for fondenes adfærd og uddelinger ikke mindst grundet manglende kontrol og åbenhed. Sekretariater er blevet oprettet i mange fonde medarbejderne vil gerne indstille de gode projekter. Fondene har dannet fondsnetværk for kommunikationschefer, direktører og projektchefer.

17 KATALYTISK FILANTROPI I den nye form for filantropi ser fondene sig ikke længere som gavmilde donorer, men som katalytiske partnere, der påtager sig ansvaret for at sætte komplekse udfordringer på dagsordenen. Navnet på denne nye bølge er katalytisk filantropi.

18 LOKALT ORIENTERET ELLER NICHEBÅRET FILANTROPI I denne form for filantropi ser fondene det som deres fornemste opgave at give noget tilbage til lokalsamfundet, som de kommer fra (fondens virkeområde) eller hvor de måske har en virksomhed. Derudover bliver nicher også højt prioriteret. Dette kunne fx være kunst og kultur.

19 FONDENE SIGER Sociale formål er in færre penge kan gøre en større forskel. Spændende referenceprojekter fremfor hyldevarer Projekter med samfundsmæssig relevans bliver prioriteret. Nye partnerskaber og nye samarbejdsformer er vigtige. Fondene fylder ikke huller ud rent økonomisk. Vil gerne indgå i dialog med projektejer. Vil lave noget, som de kan brande sig med.

20 FAGEKSPERTER Støtteyderne siger: Hos Velux-fondene er vi nok blevet mere selvkritiske, end vi var tidligere. De kulturprojekter, som vi støtter, skal også hænge sammen økonomisk. Du er ikke længere bare ansøger, men samarbejdspartner. Fondene er ikke bare pengetanke, men faglige huse. Og vi er lige så afhængige af det gode projekt, som projektet er af os. Vi går efter at støtte projekter, som er bæredygtige over en årrække. Kjeld Juel Petersen Fhv. direktør, Velux/Villum Fonden Søren Bojer Det Obelske Familiefon

21 FAGEKSPERTER Målgruppen siger: Ligesom de store himmellegemer trækker mindre himmellegemer til sig, oplever vi, at de store institutioner trækker offentlige og private midler med sig. Vi kunne ikke lave de investeringer, vi har gjort i balletten, hvis vi ikke havde private fonde til at tage det tunge læs med at lave nye produktioner. Mogens Holm Fhv. formand, Foreningen Af Små Teatre Vi konstaterer bare, at der er en tendens til, at det er sværere at få penge ud af de her fonde. Der er mindre risikovillighed og mindre begejstring for det nye. Der hersker en tøven. Erik Jakobsen Fhv. teaterdirektør, Det Kgl. Teater Det er en rigtig god udvikling, fordi fondene også er begyndt at acceptere, at der ikke kun er faste installationer, som de skal bidrage til, men også vores kerneopgave nemlig at bevare og udvikle dansk kunst.

22 FAGEKSPERTER Eksperterne siger: Jørn Langsted Leder, Kulturpolitisk Forskningscenter Fondsstøtte går lettest til det store, kendte og ikkekontroversielle. Fondene vil sjældent forbindes med noget, der er samfundsmæssigt provokerende. Den overordnede tendens er klart, at fondsstøtten tilfalder det sikre. De eksperimentelle og mindre dele af kulturlivet kommer til at mangle livsnødvendige midler. Markus Bjørn Kraft Direktør, Kraft & Partners Vi ser, at fondene gerne vil have en større sikkerhed for, at deres penge har effekt. Og samtidig er der et ønske om at satse lidt mere på det sikre. Tidligere var fondene en slags hattedamer, der delte ud til, hvad man lige i år syntes var spændende. I dag satser de store fonde i stedet på store markante kulturprojekter, der giver størst synlighed og effekt.

23 UDVALGTE PRIVATE FONDE A. P. Møller Fonden Augustinus Fonden Bikubenfonden Beckett Fonden Det Obelske Familiefond Tuborg- fondet Knud Højgaards Fond Lokale- og Anlægsfonden Nordea- fonden Realdania Oticon Fonden Velux Fondene Nykredits Fond Egmont Fonden Tryg Fonden Lauritzen Fonden Nationalbankens Jubilæumsfond Salling Fondene Ole Kirks Fond Rockwool Fonden

24 A.P. MØLLER FONDEN Nøgletal (2013) Egenkapital: 89 mia. kr. Ansøgninger modtaget: ca Beløb uddelt i alt: ca. 1 mia. kr. Støtteområder Det maritime, Syddanmark, danskheden, alment velgørende formål og hvad fonden ellers lige beslutter at støtte som fx kunstgræsbaner mv.

25 NORDEA-FONDEN Nøgletal (2013) Egenkapital: 6,1 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Beløb uddelt i alt: 390 mio. kr. Nationalt og lokalt Støtteområder Sundhed, motion, natur og kultur Det gode liv i byen 100 mio. kr.

26 BIKUBENFONDEN Nøgletal (2013) Egenkapital: 1 mia. kr. Ansøgninger modtaget: (1.200) Beløb uddelt i alt: 62 mio. kr. Projekter over og under kr. Støtteområder Sociale formål, kulturelle formål, natur og miljø samt forskning og uddannelse.

27 SALLING FONDENE Nøgletal (2012) Egenkapital: 11 mia. kr. Beløb uddelt i alt: 220 mio. kr. Støtteområder Kultur, kunst, sport og livskvalitet Landsdækkende organisationer Aarhus, Kolding, Aalborg og Randers?

28 DET OBELSKE FAMILIEFOND Nøgletal (2013) Egenkapital: 2,2 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Beløb uddelt i alt: 158 mio. kr. Støtteområder Sociale formål og sundhed, Forskning og uddannelse, Kunst og kultur, Nordjylland

29 UDVALGTE PULJER OG ORDNINGER KODA Kulturstyrelsen Statens Kunstfond Styrelsen for International Udd. Regionale kulturpuljer Kommunale kulturpuljer Friluftsrådet Interreg Tips- og Lottomidler Lokaludvalg Landdistriktsmidler Nordisk Ministerråd 18 midler Nordisk Kulturfond DUF s Initiativstøtte Lokale Aktionsgrupper (LAG) Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) EU s Kulturprogram: Et Kreativt Europa Det Danske Fiminstitut Erasmus+

30 STATENS KUNSTFOND

31 NORDISK KULTURFOND

32 ET KREATIVT EUROPA

33 ET KREATIVT EUROPA EU s støtteprogram til de kulturelle og kreative sektorer i Europa Støtter og bidrager bl.a. til: Europas kulturelle mangfoldighed Europas målsætninger om intelligent, bæredygtig inkluderende økonomisk vækst Tilpasning af den digitale tidsalder og globalisering Adgang til nye internationale muligheder, markeder og publikummer Samlet budget på 1,4 mia. Euro Pt. 8 aktuelle ansøgningsfrister ( Kontakt Creative Europe Desken i Danmark (kan hurtigt vurdere, om du og dit projekt egner sig til at søge støtte. Mulighed for fysisk møde.)

34 LOKALE FONDE OG LEGATER

35 GODE RÅD Online fondsdatabaser Abonnér på nyhedsbreve Google underretninger Tjek nyhedsmedier (websites, aviser, m.fl.) Tjek brancheforeninger og interesseorganisationer Tjek lokaludvalg, kommunen og regionen Undersøg tidligere støttemodtagere (benchmarking) hvem gemmer på guldet? Opdater løbende en fundraising logbog og brug den!

36 ONLINE FONDSDATABASER

37 CROWDFUNDING Crowdfunding = netværksfinansiering Markedsplads Typisk mindre beløb end traditionel fundraising (5k 100k) Direkte kontakt med din slutbruger/publikum Ombytning af udbud og efterspørgsel = kunderne får hvad de vil have Godt til at teste dit projekt/dummies/pilots på målgruppen Supplement til traditionel fundraising Hurtig respons

38 FAKTA OM CROWDFUNDING crowdfunding platforme på verdensplan Fra horisontalt til vertikalt/kurateret Kickstarter (US) rundede 1 mia. $ i donationer i marts efter 5 år Booomerang (DK) fremgang på 250% fra Stor politisk bevågenhed

39 HVAD ER VIGTIGT? Lav en troværdig/ærlig projektbeskrivelse Fortæl om dit team/kompetencer Lav en video Læg et budget og gør det synligt Vær generøs med incitamenter (motivation nr. 1!) Din platform er dit netværk (30/70) Opdateringer af dit projekt Faseinddelt: indhold, rammer, målgruppe, PR, afslutning Alle indtægter er skattepligtige! Tjek skatteregler med brancheorganisation!

40 CROWDFUNDING SUCCES

41 FUNDRAISING I PRAKSIS: TEKNIK OG VÆRKTØJER

42 FUNDRAISING I PRAKSIS: TEKNIK OG VÆRKTØJER Dét lægger fondene vægt på og sådan tænker de Råd, tips og idéer til den gode ansøgning Strukturering af din ansøgning Skabeloner Grib fundraisingprocessen rigtig an sådan!

43 DET DANSKE FONDSMARKED

44 DET STØRRE PERSPEKTIV Store virksomheder Den lokale købmand Erhvervsdrivende fonde (Lundbeck, Velux, Nordea) Herreløse fonde/ alment velgørende fonde Anonym giver Synlighed, Markedsføring Et større perspektiv

45 HVOR MANGE OPNÅR STØTTE? De store danske fonde modtager årligt ml ansøgninger Antallet af fondsansøgninger er ofte baggrunden for etablering af elektroniske ansøgningssystemer Generelt får under 10% af indkomne ansøgninger støtte

46 KOM IGENNEM NÅLEØJET! Høj faglig kvalitet! Vær ambitiøs!! Perspektiv samfundsmæssig nødvendighed! Organisering, strukturering, ansvarsfordeling! Nytænkning (nye målgrupper, nye metoder etc.)! Kend din målgruppe og forhold dig til den gerne analyser! Hvordan vil du følge op på projektet? Skal projektet fortsætte?

47 DE VISE ORD Kan samfundet undvære dit projekt? SÅ KAN STØTTEYDER OGSÅ!

48 HVORDAN TÆNKER EN FOND? Indledning (Hvad søger du støtte til og hvor meget ansøger du om?) Projektbeskrivelse Indhold hvad, hvor og hvornår? Baggrund formål og hensigt hvorfor? (perspektivet) Succeskriterier (er vi lykkedes med projektet?) Målgruppe for hvem (og hvorfor)? Organisering af hvem (og evt. samarbejdspartnere)? Markedsføring Afrapportering, opfølgning, evaluering og effektmåling Budget et spørgsmål om tillid Udgifter og finansieringsplan

49 DE VISE ORD Vær omhyggelig og præcis! Vær kortfattet!

50 DET ALTAFGØRENDE FORARBEJDE! Er det relevant at ansøge om midler hos denne fond?! Kontakt fonden og tænk dem ind som samarbejdspartner fra start! Sæt dig ind i, hvordan lige præcis denne fond tænker og prioriterer! Fondens mission, vision og værdier! Find eksempler på allerede støttede projekter på fondens hjemmeside! Er der særlige krav, du skal være opmærksom på?! Hvad ønsker denne fond i forhold til opfølgning, effektmåling osv.?

51 HVORDAN TÆNKER EN FOND? Afslag Begrundelser I hører Vi begrunder ikke. Der er for mange ansøgninger. Bestyrelsen traf desværre et andet valg. Begrundelser I ikke hører Budgettet så ud til at være oppustet Hattedameprincippet dvs. formål, som vi kan være enige om, men som næppe ændrer noget Mangelfuld definition af målgruppe og succeskriterier Mangelfuld finansieringsplan Ukritisk brug af fundraiser

52 HVAD FORVENTER FONDEN? Projektets nødvendighed og det større perspektiv i fokus Andel i det større perspektiv (måske) Kreditering og presseomtale, samarbejde om kommunikation Evaluering, opfølgning og forankring Ansøgningen er en slags kontrakt ændrer du projektet, skal du kontakte fonden Respons fra målgruppen

53 FØR DU GÅR I GANG Konkurrencen om både offentlige og private midler er benhård med chancer for succes på under 10 %. Det er derfor vigtigt at følgende spørgsmål overvejes, inden der træffes beslutning om at påbegynde en ansøgning til en fond eller pulje: 1. Kan du prioritere din egen eller din bedste medarbejders tid i op til flere uger til udarbejdelse af ansøgningen? 2. Kan du stille ressourcerne, der skal bruges til medfinansiering af projektet til rådighed? 3. Kan du stille med de rette kompetencer, der kan overbevise støtteyder og måske en ekstern evaluator om, at I kan løfte opgaven? 4. Er din projektidé stærk i forhold til støtteyders krav; særligt i forhold til udfordringer inden for fagområdet og samfundsmæssig gavn ved gennemførelse?

54 START MED EN FORESPØRGSEL Før du bruger tid på en ansøgning, anbefales det, at du udarbejder en forespørgsel. En forespørgsel er en kort og præcis beskrivelse af, hvad du ønsker at søge støtte til og kan anvendes både i den telefoniske dialog og som førstegangsmateriale til støtteyder: 1. Afsender: Hvem er ansøgeren/ansøgerne? Hvilke andre aktører inddrages? 2. Baggrund: Hvad er baggrunden for / problemstillingen bag projektet? 3. Mål: Hvad vil du opnå med projektet, og hvorfor er det relevant? 4. Målgruppe: Hvem er projektets målgrupper? 5. Projektet: Hvilke tiltag eller aktiviteter indebærer projektet? 6. Budget: Hvad er totalbudgettet og det forventede støttebehov? Er der modtaget støtte fra andre?

55 KUNSTEN AT PÅVIRKE STØTTEYDER Sagsbehandler Fondsdirektion Fondsbestyrelse Lobbyarbejde

56 HVEM SKAL MAN LOBBY OVERFOR? Netværk til personer i fonden, bestyrelsen, uddelingsudvalg m.fl. Fagfolk vs. lægmænd i bestyrelsen Netværk til personer, som tidligere har siddet i fonden Sidder bestyrelsesmedlemmerne også i andre fonde? Hvilke og samarbejder de med denne fond? Har fonden præferencer i forhold til samarbejde med andre fonde?

57 MÅLRETTET LOBBYARBEJDE 10 gode råd om lobbyarbejde 1 Vælg en løsningsorienteret approach 2 Aktiver og identificer eget netværk 3 Udarbejd et netværks-mindmap 4 Vær godt forberedt 5 Vær tidligt ude 6 Undervurder ikke modtageren 7 Giv modtageren et personligt udbytte 8 Overhold aftaler 9 Kommuniker budskaber bredt 10 Plej løbende relationer og netværk

58 ANSØGNINGSSTRUKTUR Følgebrev Resumé Ansøgningsskema Projektbeskrivelse Bilag Obligatorisk Opmærksomhed Overblik Detaljering Troværdighed Udfyld alle rubrikker Hvorfor denne fond? Hurtigt overblik Baggrund og indhold Budget- og finansiering Henvis ikke til bilag Max. 1 side Max. ½ A-4 side Formål og målgruppe Tilbud fra leverandører Overhold formalia Personlig underskrift Inkluder det vigtigste Organisering Støttebreve

59 ANSØGNINGSTEKNIK Inspiration til projektbeskrivelsens punkter 1. Titel, forside og indholdsfortegnelse 6. Relevans og forventede resultater 11. Usikkerhedsfaktore r / Risici 2. Problemstilling / Baggrund 7. Målgrupper 12. Formidling 3. Præsentation af ansøger 8. Nyskabelse og innovation 13. Evaluering 4. Formål og succeskriterier 9. Tids- og handlingsplan 14. Tilskyndelsesvirkni ng 5. Metode KEEP IT SIMPLE! Indhold hvad og hvornår? Baggrund hvorfor? (perspektivet) Målgruppe for hvem? Organisering af hvem? 10. Projektorganisation og kvalitetssikring 15. Økonomi

60 BILAG HVAD ER VIGTIGT? Budget og finansieringsplan CV og virksomhedsbeskrivelse Interessetilkendegivelser Vedtægter og årsrapporter Publikationslister og udgivelser Artikler og presseudklip Tilbud og prisoverslag Tegninger og skitser

61 HANDELSHØJSKOLEN EN ANSØGNING ER ET SLAGS VISITKORT

62 UNDLAD AT SKRÆDDERSY ANSØGNINGEN

63 SKRIV IKKE KUN SE BILAG

64 HANDELSHØJSKOLEN SKRIV TYDELIGT!

65 HANDELSHØJSKOLEN BUDGETTET SKAL BALANCERE

66 EN SUCCESFULD EU-ANSØGNING FEJL Ambitionsniveauet er for lavt og for kortsigtet. Projektidéen passer ikke til støtteyders formål. Der mangler grafik til illustration af projektstruktur, tidsplan, organisationsdiagram m.v. Ansøgningen er meget ordrig og vanskelig at læse. RÅD Vær ambitiøs og fokuser på effekt. Check projektets relevans gennem dialog med støtteyder. Brug Excel og PowerPoint til at generere grafik og tabeller. Få en anden skribent til at gøre ansøgningen mere læsevenlig.

67 EN SUCCESFULD EU-ANSØGNING FEJL Partnernes kompetencer er ikke klart beskrevet. Antallet af slutbrugere er begrænset. Manglende commitment fra slutbrugere. Budgettet er oppustet og uspecificeret. Copy-paste agtige ansøgninger RÅD Beskriv partnernes specifikke kompetencer i forhold til deres roller. Sørg for tilstrækkelige slutbruger, flere målgrupper og typer af anvendelser. Vedlæg altid støttebreve fra målgruppen. Sørg for at der er budgetnoter til udgiftsposterne og at tal er realistiske. Brug gerne skabeloner og inspiration, men skab jeres eget materiale.

68 SKABELONER Budget- og finansieringsplaner Fundraising logbøger Interessetilkendegivelser Motiverede følgebreve Tids- og aktivitetsplaner

69 BUDGET- OG FINANSIERINGSPLAN Oversigt over omkostninger og hvordan man har tænkt sig at finansiere disse. Projektansøgere glemmer ofte, at vise: Hvor finansieringen skal komme fra Hvordan man selv vil bidrage (egenfinansiering) Budgetnoter

70 BUDGET- OG FINANSIERINGSPLAN

71 FUNDRAISING LOGBOG

72 FØLGEBREV Rammende overskrift Budget og ansøgt beløb Ansøgte fonde og puljer Begrundelse for valg af fond Projektets formål Kontaktoplysninger Personlig underskrift

73 INTERESSETILKENDEGIVELSE Præsentation Baggrund for interesse Hvorfor støttes der op? Objektivt og personligt udbytte Hvordan støttes der op? Personlig underskrift Pas på med copy-paste

74 TIDS- OG AKTIVITETSPLAN Dato Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Opgave/aktivitet Indsamle data Analysere Skrive rapport Godkendelse Korrektur Aflevering Sep. Okt. Nov. Dec.

75 SKABELONER TIL IDÉUDVIKLINGEN

76 GRIB FUNDRAISINGPROCESSEN RIGTIGT AN SÅDAN! Fundraising strategi Organisering Baggrund Mindre Brandslukning Metoder FUNDRAISING STRATEGI Muligheder Flere Strategiske overvejelser Målsætninger Strategiske valg

77 FUNDRAISING STRATEGI Eksempel på fundraising strategi (Kilde:

78 ORGANISATORISK SUCCES MED FUNDRAISING Opbakning Ressourcer Kompetenceudvikling Succes med fundraising!

79 5 SIKRE FIASKOER Underskud på systematik og ressourcer For sen inddragelse Manglende relevans Forkert match Ubalance imellem ansvar og kompetence

80 SÅ Selve ansøgningsbrevet er kun én side Lækker læsning Mere udførlig, nøgtern, objektiv og faktuel projektbeskrivelse som bilag Indled med teaser, fx. beskrivelse af oplevelse el.lign. Før derefter belæg for teaseren pyramiden Skriv ikke konkret beløb med mindre det efterspørges Knyt an til fundatsen Beskriv nytteværdien ikke din egen (kunstneriske) ambition Læg ikke ord i munden på fondene, de ved bedst i modsætning til puljer Hvad er det langsigtede perspektiv livet efter tilskuddet, næste skridt, forankring Evt. profileringsmuligheder Med venlig hilsen

81 WORKSHOP OG FUNDRAISING CASE + OPSAMLING

82 TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Case Danseteater turné og workshops til 16 asylcentre i DK i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Opgave Hvad virker i ansøgningen? Hvad virker ikke i ansøgningen?

83 HANDELSHØJSKOLEN TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Hvad virker? Problemstilling med politisk bevågenhed Partnerskab med URK (citat på forside) Et kulturelt social-humanitært projekt Høj grad af frivillighed i lokalsamfundet Målbare succeskriterier Bred formidling (medier + workshops) Anmeldelser fra tidligere forestillinger Både store og små beløb ansøges Egenfinansiering på ca. 20% + Statens Kunstråd

84 HANDELSHØJSKOLEN TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Hvad virker ikke? Hiphop danseteater kan anses for at være for eksperimenterende og hipt Der mangler et resumé til at skabe overblik For meget fokus på forestillingen, da det er processen, som er vigtig i dette projekt Meget presset tidsplan i forhold til ansøgningstidspunktet Der mangler et par bekræftende udtalelser fra deltagende asylcentre Ansøger er et privat selskab hvor går grænsen? Er 9 fonde for meget at ansøge første gang?

85 HANDELSHØJSKOLEN TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Opnået støtte Bikubenfonden: kr. TrygFonden: kr. Det Obelske Familiefond: kr. Ville Heises Legat: kr. I alt kr.

86 AKTIVERING OG ORGANISERING AF SAMARBEJDSPARTNERE

87 HVORDAN GØR MAN? Finansiering er lige så vigtig som kerneydelsen og den berører alle: forventningsafstemning, brief, brainstorm Start med leverandører Tag det med på produktions-/planlægningsmøderne Tænk det ind fra starten og følg op/revidér/informér/evaluér både internt og eksternt Play the game brug kompetencen Ring til dem, skriv et kort oplæg/powerpoint, send det af sted og følg op Efter aftalen: inddrag/involvér, giv dem merværdi (asymmetrisk værdi) Lov ikke mere end du kan holde Evaluér: konkret og målbart frem for kunstnerisk/kvalitativt

88 HVORDAN LAVER I ET OPLÆG? Skriv til en eller flere specifikke personer Max. 1 side Ikke en kontrakt Høflig personlig indledning med teaser Få, konkrete eksempler, fx. 2-3 muligheder for samarbejde Formulér jer kort og præcist: x leverer a, til gengæld for at y leverer b Det skal være målbart Få bi- og tillægsord Vedlæg godt bilagsmateriale Der skal være kød på for flere dele af virksomheden Tidsperspektiv Opfølgning Ved mødet: brug slides som I efterfølgende kan sende

89 FÅ ENDERNE TIL AT MØDES

90 FÅ ENDERNE TIL AT MØDES

91

92 PRÆSENTATION AF FONDE.DK OG HÅNDBOG I FUNDRAISING

93 GRATIS ADGANG TIL FONDE.DK

94 DATABASE

95 HANDELSHØJSKOLEN GEM EGNE LISTER

96 FONDE.DK Ca støttemuligheder +40 artikler om fundraisingprocessen +20 redigerbare skabeloner Daglig opdaterede nyheder Nyt om trends, tendenser, bevillinger, frister m.v. Eventkalender

97 TILMELDING

98 LÆS HÅNDBOGEN

99 AFSLUTNING OG OPSAMLING

100 AFSLUTNING OG OPSAMLING 10 gode råd Få mere at vide Eventuelle spørgsmål Sidste ord fra Midtjysk Turisme

101 10 GODE FUNDRAISING RÅD 1. Løs flere problemer på én gang find lokale alliancer 2. Beskriv det epokegørende 3. Spild hverken jeres eller fondenes tid kend deres formål og vedtægter 4. Overvej timing tidlig kontakt, men 5. Tag personlig kontakt med en konsulent få en ambassadør 6. Vid hvilket projekt, I vil have! 7. Vurdér trends 8. Søg evt. hjælp hos professionel projektmager privat eller offentlig 9. Fortæl, hvem I ellers har søgt hos 10. Beskriv livet efter fondsstøtten daglig drift

102 TILMELD DIG NYHEDSBREVET

103 KULTUR & KAPITAL 2014

104 LÆS ABC-GUIDEN

105 ODA UDGIVELSE

106 INFORMATION OM FRIVILLIGHED

107 EVENTUELLE SPØRGSMÅL

108 TAK FOR I DAG Inden I går hjem: - Vi vil gerne have evaluering og navneskilt - I får to-go-snack og håndbog Sæt et STORT X i kalenderen til afslutningskonferencen i Aarhus d