DEN STORE REJSE. P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik. Titelblad. P1-projekt. 1. semester. Tekst: form og indhold. Søren Husted.

Transkript

1 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik Titelblad Aalborg Universitet P1-projekt 1. semester DEN STORE REJSE Tema Tekst: form og indhold Vejleder Søren Husted Afleveringsdato 17. december 2008 Sideantal 86 sider 62 normalsider tegn med mellemrum Linette Damborg Eriksen Jesper Jakobsen Sammi Mehmet Kosar Lasse Juhl 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 7 Metode... 8 Hermeneutik... 8 Teori Roman Jakobson Retorik appelformer Anglisering Tekstlingvistik Leksikalske kæder Toulmins argumentationsanalyse Talehandlinger Analyse Teksterne fra 1960 erne Solferie 1965 (Solferie rejsebureau) Ferien 1965 (Globusrejser 1965) Vi blænder op for Deres ferierejse 1963 en håndsrækning til Dem (Sønderjyden 1963) Den røde tråd (Union Rejsebureau, 1965) Teksterne fra 1980 erne Den Store Rejse (Dis Rejser 1982) Tjæreborg har busferier til alle. Vælg mellem mini-ferier, non-stop, nat-stop, og rundrejser (Tjæreborg 1984) Velkommen med Gislev Rejser på ferie i jubilæumsåret (Gislev Rejser 1981) Velkommen med Tjæreborg (Tjæreborg 1982) Teksterne fra Spies for enhver smag (Spies 2008) Fyrre, farverig og fremskuende (NOVASOL 2008)... 62

3 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik En klar favorit, når det gælder familiens ferie (SPIES 2008) Kære Gæst (Tjæreborg 2008) Sammenfattende skema Konklusion Procesbeskrivelse Temarammeredegørelse Ansvarsliste Litteraturliste

4 Indledning Udgangspunktet for denne opgave var at arbejde med udviklingen indenfor danske reklametekster indenfor de sidste ca. 45 år. Vi ønskede at gøre dette med specifikt fokus på den udvikling, der har været indenfor argumentation og appel til kunder. Motivationen der ligger til grund for, at vi har valgt dette emne, er en fælles interesse for reklamemediet. Reklamer er et medie som vi alle bliver eksponeret for på daglig basis, hvad enten vi ønsker det eller ej. I modsætning til de medier som vi frivilligt udsætter os selv for, f. eks. de film vi ser og de bøger vi læser, så har reklamerne en dagsorden som vi alle kender på forhånd, og et succeskriterium der er målbart i kroner og ører. Vi opbygger derfor som mennesker en mekanisme eller et filter, der betyder, at vi altid påfører os de rationelle og kritiske briller, når vi ser en reklame, hvad enten det er på en plakat, på TV eller i en avis. Hvis reklamen skal overbevise os om produktets kvalitet, skal denne barriere overvindes, og netop denne evige kamp mellem forbrugerens rationelle defensiv og reklamernes retoriske offensiv er, mener vi, yderst interessant. At analysere forbrugernes mod- eller velvillighed overfor reklamerne er for os både uhåndgribeligt og uvæsentligt, men at undersøge udviklingen indenfor reklamernes sproglige virkemidler kan sagtens lade sig gøre og, mener vi, danner fin grobund for en omfattende komparativ analyse. Vi har i dette projekt valgt at beskæftige os med en ganske særlig gren inden for reklamegenren. Helt specifikt drejer det sig om rejsekatalogsintroduktioner. Disse introduktioner adskiller sig også fra meget anden reklametekst, dels ved at være lang t mere omfattende, og dels ved at være meget mindre visuel end en helt almindelig annonce. Derudover er introduktionerne et unikt fænomen indenfor reklameverdenen. De giver annoncøren en sjælden mulighed for at sætte et helt personligt præg på reklamen, ved hjælp af tekst i prosaform, frem for korte slogans eller fængende motiver. I og med at vi alle fire, på et eller andet tidspunkt, har siddet med et rejsekatalog mellem hænderne, har vi allerede inden vi starter på projektet en række fordomme, formodninger og hypoteser. Vi har på forhånd en formodning om, at vi som forbrugere i

5 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik dag bliver påvirket på et langt mere implicit plan end tidligere. Katalogerne henvender sig således ikke længere særligt direkte til os, men appellerer i langt højere grad til vores følelser. Vi er alle enige om at der i højere grad bliver manipuleret med os i dag. Generelt har vi alle på forhånd oplevet reklamer igennem hele vores liv, og dermed også har oplevet en del af udviklingen indenfor reklamesproget. Derfor har vi en ballast som gør at vi har forudindtagne holdninger til reklamer. Vi har det som et klart mål at forsøge at se bort fra disse, og i stedet danne os et indtryk af udviklingen, udelukkende ved hjælp af analyse af katalogerne. I forhold til udarbejdelsen af selve opgaven, har vi valgt at forsøge at gribe fat i et bredt udsnit af danske rejsekataloger. Vi har valgt at inddrage fire kataloger fra ca. 1965, fire fra ca og fire helt nye rejsekataloger. Det er vores forhåbning at disse intervaller på ca. 20 år, sammen med den brede repræsentation af kataloger, vil gøre os i stand til at påvise en klar, men endog gradvis udvikling indenfor det danske reklamesprog. Som nævnt tidligere har vi, uanset hvor meget vi end forsøger at se bort fra dem, allerede en række holdninger og forestillinger om reklamernes udvikling. Netop disse forestillinger var en medvirkende årsag til at vi fandt interesse i emnet, og derfor har vi valgt at bruge dem til at opstille en række hypoteser. I første omgang havde hypoteserne en vag karakter. De udtrykte, som udgangspunkt, at vi mente, at der gradvist var sket et skift i den måde, man appellerer til en potentiel kunde. Her talte vi, i et fiktivt eksempel, om en vare der i de ældre reklamer simpelthen bliver beskrevet med tillægsord som smager godt eller bedste på markedet. I de nyere reklamer bliver der ved selv samme vare beskrevet en række egenskaber, som for eksempel fedtfattig eller styrkende hvorefter kunden selv udleder at varen er den bedste på markedet. Derudover mener vi at have iagttaget en stadig stigende grad af engelske, og i øvrigt i høj grad amerikanske, udtryk i de reklamer vi ser. Dette er om ikke andet, et emne som er dukket stadig mere op i den offentlige debat. I og med disse tænkte eksempler ikke var håndgribelige, valgte vi at benytte os af udvalgt teori, for endeligt at udforme disse hypoteser: 5

6 - I forhold til appelformerne tror vi at patos og etos i dag er de mest markante. Vores teori er, at logosappellen førhen var den dominerende, men at denne del spiller en mindre rolle nu. Dog vil alle tre former optræde til stadighed den dag i dag. - I forhold til ordvalg mener vi, at det danske sprog er blevet angliseret i stadig stigende grad. Derudover mener vi at der opfindes ord i dag. (Såsom Multiciamide C og Pedigree med Fortivil) Ud over reklamernes argumentation og appel til kunderne, ønsker vi også at undersøge nærmere, om der er sket nogen forandringer i afsender- modtagerforholdet i dagens reklamer kontra reklamerne for x antal år siden. Vi har på dette område en ide om, at annoncørerne i dag er langt mere bevidste om modtagerne end de tidligere har været, og at de som resultat deraf også har formået at vinkle deres reklamer langt mere til den intenderede køber. Her kan der være tale om at vinklingen enten bliver mere snæver, for bedre at lokke en mindre målgruppe eller langt mere bred for bedre at favne alle grupper af et stort og voksende marked. Deraf denne hypotese: - Vi forventer, at man alt efter produktet, vil kunne opleve at målgruppen er blevet henholdsvis langt bredere og langt mere snæver. Dette skal undersøges i afsender-modtagerforhold (Roman Jakobson). Koden er ligeledes i højere grad blevet fokuseret på den intenderede målgruppe. Et sidste, helt åbenlyst element ved at sammenligne tidligere tiders reklamer med nutidens, er netop det faktum, at nutidens annoncører har muligheden for at kigge tilbage på effekten af tidligere kampagner. Derudover bliver de pågældende firmaer der reklamerer naturligt nok kun ældre og ældre, og dette åbner også op for at spille på den genkendelse som et godt brand vækker hos den almindelige dansker. Det er derfor nærliggende at danne endnu en hypotese:

7 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik - Vi forventer at kunne påvise en højere grad af referencer til egen historie. Altså etos. Problemformulering I forhold til vores endelige ambition med dette projekt kan der opstilles nogle delmål. Vi har valgt at opstille disse mål efter de taksonomiske niveauer. For det første ønsker vi at redegøre for udviklingen indenfor reklamesproget i rejsekatalogsintroduktioner. Med dette forstås at vi ønsker at finde og udpege de forskelle der måtte være på henholdsvis gamle og nye kataloger. For det andet ønsker vi at analysere og sammenligne gamle og nye rejsekatalogsintroduktioner. Vi vil benytte os af den udvalgte teori, for så hvidt muligt at nå hele vejen rundt om teksterne. For det tredje ønsker vi at vurdere på hvilke områder der er sket en udvikling. Derudover vil vi bedømme hvor godt de udviklinger der måtte være sket, svarer overens med vore hypoteser. Vores problemformulering lyder derfor således: En komparativ analyse af udviklingen indenfor de sproglige virkemidler i rejsekatalogsintroduktioner igennem de sidste 45 år. 7

8 Metode Et andet ord for metode kan være den tilgang vi har haft til dette projekt. Den vej vi har valgt at gå for at nå til vores endelige mål. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der ikke nødvendigvis er en vej der er den rigtige, og at ingen af vejene fører direkte mod målet, og at vejene og metoderne, krydser hinanden undervejs i forløbet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i én bestemt retning, den hermeneutiske. Hermeneutikken, i den form som vi kender den i dag, er den humanvidenskabelige metode. Det er metoden til at undersøge alt hvad der er menneskeskabt, og som der ligger en menneskelig tanke bag. Naturvidenskaberne søger forklaringer på ikke-meningsfulde fænomener; humanvidenskaberne søger fortolkninger på meningsfulde fænomener. 1 Som humanister har vi derfor følt os overbevidste om at dette var den metode vi ville benytte os af. Hermeneutik Historisk set var hermeneutikken en metode til tolkning af religiøse og juridiske tekster. I dag er begrebet udvidet betragteligt, således at alt hvad der er skrevet kan tolkes hermeneutisk. Når vi siger at vi ønsker at arbejde efter den hermeneutiske metode, så vil det sige at vi søger at opnå ny viden, og ny indsigt i et emne, som vi allerede ved en hel del om. Denne metode giver os altså mulighed for at udforske emnet ud fra de fordomme og forestillinger vi i forvejen har om reklamebranchen. I og med at vi altså allerede har en række forestillinger om, ikke alene det sprog der benyttes i reklamer i dag, men også det sprog man tidligere har anvendt, har vi så at sige en forståelseshorisont. En forståelseshorisont er et begreb som Hans-Georg Gadamer bl.a. arbejder med. Det der menes dermed er, at vi aldrig helt vil kunne frigøre os fra de fordomme vi i forvejen har om et givent emne. For-domme er forventninger, der til tider viser sig at passe og til tider ikke passer. Når de ikke passer, må de justeres, og det er denne justering Gadamer definerer som forståelse 2. Vores ønske er, at undersøge begrebet reklamesprog ud fra vores forståelseshorisont. Svarer vores forestillinger om 1 F. Collin & S. Køppe mfl.: Humanistisk Videnskabsteori, DR Multimedie, 2003, side Føllesdal, D., mfl.: Politikens bog om moderne videnskabsteori, Politikens Forlag, 1992, side 99

9 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik udviklingen overens med virkeligheden? Eller er udviklingen i virkeligheden en ganske anden end det vi havde forestillet os? Hans-Georg Gadamers tankegang er en videreudvikling ift. Heideggers hermeneutiske filosofi. Den hermeneutiske cirkel består i, at helheden skal forstås ud fra delene og delene ud fra helheden 3. Man skal forstå dette sådan, at man deler den enkelte tekst op i små fragmenter/brudstykker, hvor man derefter analyserer dem enkeltvis og derved opnår en viden og forståelse for hele teksten. Det er altså nemmere at forstå en tekst, hvis man går ind i nogle enkelte afsnit og analyserer dem, i stedet for at man tager hele teksten på én gang. Man skal udvælge sine afsnit med omhu, da det er vigtigt, at man vælger nogle afsnit, som ikke er helt afvigende fra hele konteksten. Det er derfor et subjektivt valg. Dog har vi en ramme omkring, hvad et afsnit skal indeholde. Det er ikke blot et afsnit, vi vælger på baggrund af vores meninger, men simpelthen ud fra de kriterier vi har for et afsnit, ergo er det ikke helt subjektivt. således at vi frasorterer de læsemåder, der gør teksten selvmodsigende, urimelig eller direkte falsk. I stedet søger vi at fortolke teksten således, at vi på stadig mere dækkende måde formår at indfri vor for-forstående stræben efter forståelse af en fuldkommen tekst, der på fuldkommen måde gør rede for den sag, som den taler om. 4 Figur 1 3 Gadamer: Sandhed og metode s Gadamer: Sandhed og metode s

10 På figur 1 kan man se den hermeneutiske cirkel. De små dele bliver altså til én helhed, og ligeledes bliver helheden forstået via delene. Hermeneutikken er en måde at forstå sandheden på og samtidig lære at fortolke den givne tekst. Vi forstår kun en tekst, hvis vi har vilje til at lade os sige noget af den, dvs. hvis vi har villighed til at gå ind på, at teksten måske siger noget sandt. 5 Det er vanskeligt at sætte selve teksten uden for et historisk perspektiv. Modtageren kan sætte sig selv i relief med historien, og derved har læseren mulighed for at erkende budskaberne. Ydermere har læseren mulighed for at handle og agere ud fra den givne fortælling. Gadamer mener, at vi alle har en for-forståelse for den tekst vi læser, som vi har opnået via traditioner og generelle erfaringer i livet. Dette er selvfølgelig noget privat og subjektivt fra individ til individ. Vi bruger altså den hermeneutiske metode for at opnå en større viden omkring vores undren, og for at opnå dette bliver vi nødt til at analysere reklamesproget op gennem tiderne bid for bid. 5 Gadamer: Sandhed og metode s. 168

11 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik Teori Roman Jakobson 6 7 Roman Jakobson ( ) var en russisk-amerikansk sprogforsker. Han har udformet en analysemodel, som bygger på de elementer, som kan opstå når vi kommunikerer. Han siger, at der i enhver form for verbal kommunikationshandling vil være en afsender, som sender en meddelelse til en modtager. Ovenover ses Roman Jakobsons analysemodel. Vi vil beskrive denne mere detaljeret, for at skabe bedre forståelse for afsender- og modtagerforholdet. Der er ifølge Roman Jakobson seks punkter som altid forekommer i en taleakt og disse har hver især én funktion. - Afsenderen ønsker at overbringe en meddelelse til modtageren. Afsender har, som det ses i modellen på den foregående side, den emotive funktion. Denne emotive funktion handler om at give udtryk for afsenderens mening/holdning til 6 Jakobson, Roman: Elementer, funktioner og strukturer i sproget: udvalgte artikler om sprogvidenskab og semiotik. Kbh: Nyt Nordisk Forlag, 1979, s Chapman, Siobhan & Routledge, Christopher: Key Thinkers in Linguistics and the Philosophy of language. Edinburgh University Press, 2005, s

12 tekstens overordnede budskab. Tegn på den emotive funktion er ved brugen af personlige pronominer som f.eks. jeg og vi. Emotionelle verber som f.eks. henrykkelse og bekymre og værdiladede adjektiver som f.eks. godt og skidt, er også tegn på at den emotive funktion. - Modtageren skal have overbragt meddelelsen fra afsenderen. Modtager har den konative funktion. Den konative funktion omhandler, hvordan man kan få modtageren til at udføre en handling. Denne funktion gør sig gældende, når der bruges imperativer som f.eks. køb/gå og direkte sproghandlinger som f.eks. vil du gøre en forskel?. Derudover benyttes der personlige pronominer i 2. person som f.eks. du, dig, hvilket gør at modtageren føler, at teksten henvender sig direkte til ham eller hende. - Meddelelsen er det budskab, der skal videregives. Meddelelsen har den poetiske funktion, som handler om at fokusere på selve tekstens form. Det kunne eksempelvis være i meddelelsen, at der var brugt en række sproglige virkemidler, som fanger modtagerens opmærksomhed. Dette gælder især reklamer, som oftest bruger metaforer eller mange sanselige udtryk. - Konteksten er den sproglige sammenhæng, som et budskab forekommer i, der hjælper til at forklare udtrykkets betydning. Konteksten har den referentielle funktion. Den referentielle funktion fortæller om den kontekst den aktuelle tekst indgår i. Funktionen udtrykker, hvordan tekstens sagforhold og emner forholder sig i forhold til verden udenfor selve teksten. Altså refererer den til ting fra omverdenen, som modtageren bør have kendskab til for at få større forståelse for teksten. - Koden er et fælles sprog som både modtager og afsender forstår, dette kunne eksempelvis være kultursprog eller tegnsprog. Koden har den metasproglige

13 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik funktion. Denne funktion anvendes i tilfælde hvor teksten omtaler sig selv som i situationer, hvor man diskuterer ordvalg i samme tekst som ordet benyttes i. Funktionen bruges, når afsender og modtager gerne vil sikre sig at modparten bruger samme kode(sprog). - Kontakt betyder, at der skal være skabt en kontakt mellem afsender og modtager, før de er i stand til at kommunikere. Kontakten har den fatiske funktion. Den fatiske funktion skaber og bevarer kontakten mellem afsender og modtager for, at sikre de hele tiden er på bølgelængde. Dette sker oftest i starten af en tekst eller samtale, ved selve anslaget. Retorik appelformer 8 Mennesket bruger kommunikation som en essentiel del af dets hverdag, derfor er retorik en vigtig del for at kunne kommunikere ordentligt. At have ordet i sin magt er oftest noget de fleste gerne vil have inklusiv reklamefolk. Rejsekatalogerne forsøger på bedste vis at overbevise læseren/modtageren om, at netop dette produkt er noget særligt, og at det skal prøves. Man er derfor nødt til at appellere til nogle bestemte følelser for at kunne virke overbevisende og stærk hos individet. Derfor appellerer man på tre forskellige måder; logos-, etos- og patos-appel. Logos er en måde, hvorpå man appellerer til det fornuftige i mennesket. Det er en meget saglig kommunikationsform, hvor man hele tiden kan se det logiske i argumentationen. Den forholder sig objektivt, for at det saglige grundlag ikke skal forsvinde. Logos anvender oftest meget neutralt ordvalg, idet man helst skal undgå at virke på nogen måde fremtrædende eller subjektiv i sin argumentation. Patos appellerer til følelserne. Denne appelform vinder større og større indtog i reklamebranchen, i og med at følelserne oftest er den bedste måde at appellere til, da 8 Drotner, Kirsten m.fl.: Medier og kultur side

14 patos kan vægte mere end logos og etos. Der bliver ofte brugt ord, som vækker følelser, og disse er ofte meget nuancerende og beskrivende. Det er en god appelform, når man forsøger at opildne en stemning, idet modtageren tit føler sig mere indlevende i selve teksten. Stærke og eksplicitte ord bliver anvendt i denne appelform igen for at fremtvinge en passion blandt læseren. Etos bliver brugt i sammenhæng med troværdigheden etik og moral. Det er en kombination af de to ovenstående appelformer hvor man forsøger at vække de stabile følelser i kroppen på individet. Hyppigt ser man henvisninger til eksperter eller faktabokse for at virke troværdig. Anglisering Det danske sprog bliver kraftig præget af det engelske ditto. En af årsagerne til dette er globaliseringen. Verden bliver tættere og mindre, idet det bliver nemmere at kommunikere og transportere sig rundt i verden. Handelsvejene bliver også langt mere udbredte, og man kan nu handle med alle lande i hele verden. Grunden til at netop Danmark bliver udsat meget for anglisering er bl.a. landets størrelse, og derfor er vi nødsaget til at tilpasse os det mere globale sprog engelsk, da vi ellers ikke kan kommunikere med den store verden udenfor lille Danmark. Derfor har det har mange fordele for lille Danmark. Globaliseringen er altså hovedårsagen til angliseringen. Direkte lån De direkte låneord fra engelsk såsom appetizer og feedback er noget vi danskere gladelig implementerer i det danske sprog. Når man anvender et direkte lån, er det oftest fordi det er nemmere, bedre beskrivende og mere troværdigt. Det er bedre beskrivende, for når man skal oversætte noget fra engelsk, mister man nogle gange betydningen, og man vil aldrig være i stand til at oversætte, så man får præcis den samme mening, som det var hensigten med det engelske ord. På den måde er det både nemmere og mere beskrivende. Ord der er direkte lån fra engelsk har oftest en større troværdighedsgrad, i stedet for at man skal bruge et dansk ord, som lyder helt forkert,

15 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik idet det er totalt fordansket. At bruge engelske ord giver oftest en vis ekspertstatus, som er nemmere at opnå med det engelske sprog, da man derved kan virke mere pålidelig. Prestige Engelsk er prestigesprog, så vil man være in, bruger man anglicismer. Engelske modeord florerer. 9 Når man bruger engelske ord, ligger der oftest en vis prestige bag det. Derfor bruger rejseselskaberne disse ord for at være in overfor modtageren. Hvis man bruger engelske ord, viser man implicit, at man er et moderne selskab, der er med på den nyeste mode, både nationalt og internationalt. Der er en vis klang og jargon over de engelske ord, som de danske aldrig vil opnå, da det er vores modersmål. Når vi implementerer udenlandske ord i vores sprog, er der ganske enkelt mere reputation over det. Tekstlingvistik 10 For at starte fra begyndelsen, kommer ordet 'tekst' kommer fra det latinske ord textus og betyder vævning eller sammenføjning. Dvs. at en tekst er en sammenføjning af flere dele og disse dele har en sammenhæng. Det er hertil, at vi benytter tekstlingvistikken. Tekstlingvistikkens overordnede mål er at begribe og forklare, hvordan tekster hænger sammen. For at opnå dette findes der to essentielle begreber som man kan anvende til at undersøge, hvorledes en tekst hænger sammen. Det første begreb er kohærens. Kohærens stammer oprindeligt fra det latinske ord cohaerere og betyder hænge sammen. Kohærens drejer sig altså om sammenhængen mellem forskellige dele eller afsnit i en opgave, altså den overordnede tekst. Dvs. når man skriver en tekst er det essentielt at præsentere et nyt emne, og først herefter bør man uddybe det pågældende emne. 9 Engelsk i dansk s Jensen, E.H. 2003: Tekstlingvistik ind i teksten. I: Jensen, E.H, Olesen, J.A (red): Tekstens univers: en introduktion til tekstvidenskab. Århus: Klim, s

16 Kohæsion drejer sig om tekstens grammatiske sammenhæng. Hvilke sproglige midler og hvilke ord er der blevet brugt, for at skabe en mere meningsfuld og forståelig tekst for modtageren. For at kigge nærmere på disse forhold i en tekst kan man bl.a. se på begreber som, konnektorer, anaforer og semantisk isotopi. Konnektorer er ord, som placeringsmæssigt (syntaktisk) og indholdsmæssigt forbinder enkelte sætninger til en tekst. Konnektorerne skaber en bro, som fører de enkelte sætninger sammen, til én sammenhængende sætning. Konnektorerne henviser til noget foregående eller noget kommende i teksten. Der findes forskellige former for konnektorer, og dem skal vi se lidt nærmere på. Der findes 6 forskellige slags: Kausale(begrundende): Han læste reklamen, fordi han havde lyst. Temporal(tidsmæssige): Han læste reklamen, inden han gik i bad. Additive(tilføjende): Han læste reklamen og så noget fjernsyn. Adversative/kontrastive(modsættende): Han læste reklamen, men forstod den ikke. Elaborative(uddybende): Han læste reklamen, som var ret manipulerende. Koncessive(indrømmende): Han læste reklamen, selv om den var manipulerende. I det ovenstående vises hvordan konnektorer skaber overgange i sætningerne. Det næste begreb som vi vil komme ind på er anaforiske referencer eller anaforer. En anaforisk reference er et sprogligt element, som henviser til tidligere dele i teksten. Disse anaforer refererer eksempelvis til personer. Dette viser eksemplerne nedenfor, anaforerne er markeret med fed skrift. Jens skulle vandre i flere dage, og derfor tog han madpakke med eller Dorthe skulle på ferie, og hun skulle derfor huske sin bikini. En anaforisk reference hjælper modtageren til at kunne udlede, hvem/hvad der refereres til ud fra en tidligere nævnt tekst. Anaforer kan sammenlignes med en tråd som binder hele teksten sammen ved at gentage tidligere omtalte objekter. Semantisk isotopi handler om at skabe en logisk sammenhæng i teksten. Semantisk isotopi benytter sig af ord fra samme betydningsfelt til at skabe forståelse overfor modtageren. Et eksempel herpå kunne evt. være, at vi vælger at skrive en reklame om et

17 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik køkken, så ville ord som skab, håndvask og bordplade være ord, som er semantisk forbundet med køkkenet. Dette giver modtageren et bedre kendskab til emnet og dermed en større forståelse for teksten. Leksikalske kæder En leksikalsk kæde defineres som hyppig brug af synonymer, eller brug af et bestemt ord indenfor en tekst. Brug af leksikalske kæder, og måske især bevidst overleksikalisering (nedenfor) er et meget almindeligt fænomen indenfor reklamer. I og med at dette er et af de virkemidler som vi ved bruges indenfor reklamebranchen, er det nærliggende at kigge nærmere på dette. Ved leksikalske kæder forstås de indholdsmæssige forbindelser, en teksts nøgleord danner igennem teksten 11. De leksikalske kæder bruges til at udpensle tekstens vigtigste udtryk, og finde de gennemgående og gengivne ord for på den måde at danne sig et overblik over tekstens emnemæssige indhold. De skaber således sammenhæng i temaer gennem teksten 12, en sammenhæng som opnås igennem hyppig gentagelse af ord og synonyme udtryk. De leksikalske kæder kan inddeles i ordklasser. Substantiver, verbums, adjektiver og adverbier. Disse ordklasser angiver i hvilken sammenhæng de leksikalske kæder optræder. Substantiver om personer og genstande, verbums om handlinger, tanker osv. Adjektiver som evaluering eller vurdering, afhængig af taksten og adverbier om tid, sted, årsag mv. Man kan således anvende de leksikalske kæder som en metode til at analysere afsenderens ønskede effekt med en tekst. De kan bruges til at afdække centrale emner og deltagere i teksten 13. Ved en analyse af de leksikalske kæder er det vigtigt også at 11 Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, side Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, side Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, side 52 17

18 fokusere på de ord der er blevet fravalgt, som det er at fokusere på de der er blevet valgt. Overleksikalisering Overleksikalisering forekommer hvis en tekst meget ofte refererer til et specifikt sagsforhold 14. Ved overleksikalisering forstås meget kompakte leksikalske kæder, og meget hyppig brug af synonymer. Det er således en løst defineret grænse mellem centrale leksikalske kæder og overleksikalisering, og det er op til læseren at vurdere antallet af referencer, og bedømme hvorvidt der er tale overleksikalisering. Overleksikalisering kan benyttes til at ligge ekstraordinær stor vægt på et bestemt aspekt i teksten. Dette vil ofte være tilfældet i netop reklamer, i og med man her vil sikre sig at modtageren kan fanger navnet på produktet samt dets kvaliteter. Dette kan sikres gennem hyppig gentagelse af produktets navn, og ved konstant at benytte sig af leksikalske kæder der giver positive associationer til produktet. Omleksikalisering Ved omleksikalisering forstås at man tillægger et ord ny betydning. Man omdefinerer indhold eller vælger et ordvalg der afviger fra de gængse normer 15. Dette benyttes i eksempelvis i forbindelse med humor, i ideologisk sammenhæng eller til at overtale en skeptiker 16. Man kan man ved hjælp af leksikalske kæder vende et ords betydning på hovedet, ved at kæde det sammen med ord der vækker andre associationer. Kategorisering Kategorisering betyder at sagforhold bliver kategoriseret på en bestemt måde i teksten 17. Her kan med andre ord sætte ordene i bås, således at man som afsender opnår, at to forskellige begreber for samme betydning, eller to ensbetydende udtryk 14 Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, side Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, side Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, side Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, side 55

19 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik bliver skilt fra hinanden. Det kan således være tale om omleksikalisering af et af udtrykkene. Kategorisering kan derfor, præcis som omleksikalisering, bruges strategisk for at vende modtagerens associationer fra negative til positive. Toulmins argumentationsanalyse 18 Når vi kommunikerer, har vi oftest til hensigt at formidle et budskab. Når vi formidler et budskab, ønsker vi at vinde modtagers tilslutning hertil og for at dette kan lade sig gøre, skal budskabet være begrundet med relevant information. Det er denne formidling, vi kalder argumentation, og det er dennes opbygning, vi vil kigge nærmere på i det nedenstående afsnit. Vha. Stephen Toulmins argumentationsmodel (1958), en moderne tilgang til argumentationsteknik, vil vi se nærmere på argumenternes opbygning indenfor reklamesproget. Igennem dette vil vi klargøre, hvorvidt afsenders måde at argumentere sit budskab på har forandret sig. Påstanden, som er det første man må finde i argumentationsanalysen, er den information eller det postulat, som afsender ønsker modtagers tilslutning til. Denne kan man ofte finde ved at spørge sig selv om, hvad det er, der er tvivl om. Hvis den står implicit i teksten, må man selv eksplicitere den. Sommetider kan den være markeret med biord som: derfor og altså. Belægget er den information, afsender har, for at kunne fremsætte sin påstand. Denne bygger, i modsætning til påstanden, på noget i teksten som der ikke er tvivl om, noget som afsender formoder, at modtager accepterer som alment gyldigt. Belægget kan undertiden være markeret med biordene: fordi og da. Hjemmelen er den, som kæder påstanden og belægget sammen, så man kan derfor spørge sig selv Hvordan kommer man fra belæg til påstand?. Hjemmelen rummer, 18 Medier og kultur, s

20 ligesom belægget, noget alment gyldigt og er oftest skrevet implicit, idet modtager ellers vil føle sig undervurderet. En markør herpå kan være biordet: eftersom. Belæg Påstand Hjemmel Den udvidede model Afsenderen i en argumentation kan herudover benytte sig af tre yderligere elementer for at styrke argumentationen. Disse tre elementer er dog ikke nødvendigvis at finde i et argument, hvilket skyldes at de er oftest fakultative ( valgfrie). Styrkemarkøren er indlejret i argumentets påstand og angiver hvor meget, afsender forpligter sig til den. Den indikerer altså, hvor villig afsender er til at stå inde for rigtigheden af sin påstand. Styrkemarkøren kommer til udtryk i sætningsbiord såsom sandsynligvis, garanteret eller måske. Disse markører afspejler styrken af hjemmelen i et argument. Gendrivelsen er afsenders forsøg på at forudsige og gendrive eventuelle modargumenter fra modtagers side. Afsender viser derved, at den påstand der fremlægges, er velovervejet. En markering på dette kan være ordet medmindre. Elementet knytter sig til styrkemarkøren, og rummer betingelser og omstændigheder der sætter hjemlens generelle autoritet ud af kraft. Rygdækningen, er det element, som underbygger hjemlen via fremførelse af yderligere dokumentation eller konkretisering af hjemmelen. Dette inddrages når der kan sås tvivl omkring hjemmelens gyldighed.

21 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning Talehandlinger John R. Searle, tidligere elev af John L. Austin, har viderebygget teorien om talehandlinger. Vha. denne teori har vi til hensigt at undersøge teksternes brug af talehandlinger og derigennem klargøre for afsenders intentioner i de forskellige tekster. Nedenfor bliver Searles fem forskellige bud på talehandlinger ekspliciteret Den assertive ytring har til formål at afgive oplysninger, at repræsentere verden. Denne ytringsform forpligter den talende til at tale sandt. Indikatorer på disse er ord som: konstatere, formode, insistere på, betvivle og påstå. Den direktive ytring har til hensigt at få modtager til at gøre noget bestemt. Indikatorer herpå: befale, opfordre, råde til, bede om og tillade. Herudover er direktiver kendetegnende ved at anvende impirativer. Den kommisive ytring forpligter afsender til fremtidige handlinger. En indikator herpå: love. 19 Austin og Searle: Talehandlinger 20 Fremlagt ved 1. forelæsning Analyse af komm. via 21

22 Den ekspressive ytring har til formål at udtrykke afsenders psykologiske eller følelsesmæssige tilstand. Ord som udtrykker en sindstilstand som f.eks. sorg, glæde og vrede, indikerer den ekspressive ytring. Dette kan være ord som lykønske og takke. Den deklarative ytring har til formål at ændre noget i verden, lokalt eller globalt. Hvorvidt disse ytringer virker troværdige på modtager, afhænger af afsenders autoritet. Indikatorer på disse: erklære, ægtevie, dømme og udnævne.

23 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik Analyse Analyse af rejseselskabernes introduktioner i kataloger fra henholdsvis 1960 erne, 1980 erne og år Vi har ud fra vores teori lavet en analysemodel, som vi i dette afsnit vil benytte til at analysere vores tekster. Analysen er det vigtigste led til at kunne nå frem til en løsning af vores problemformulering. Vi vil altså analysere os frem til, hvorvidt der er sket en ændring i sprogbruget i disse tekster siden 1960 erne og frem til i dag. Teksterne fra 1960 erne Solferie 1965 (Solferie rejsebureau) Roman Jakobsons kommunikationsmodel: Vi har i dette katalog én eksplicit afsender, som er rejseselskabet Solferie. Dette ses tydeligt ved at de præsenterer sig selv flere gange i løbet af teksten, første gang sker i andet afsnit. Præsentationerne er understreget, SOLFERIE vil ikke konkurrere og SOLFERIE er (4-6). Den emotive funktion kommer til udtryk ved, at vi får præsenteret nogle værdiladede adjektiver. I dette tilfælde er det f.eks., tillokkende rejsetilbud og chokerende fantasipriser (2-3). Modtageren er kunden som ønsker at finde en rejse. Modtageren har den konative funktion, og denne kommer til udtryk ved brugen af personlige pronominer i 2. person som f.eks. De er fri (9), De dygtige SAS stewardesser hygger om Dem (41-42). Dette er en direkte henvendelse til læseren, og dette gør at kunden føler at han/hun får et mere personligt forhold til rejseselskabet. Meddelelsen er, at man med selskabet Solferie får en god ferie, til en favorabel pris og hos et selskab med megen erfaring. Det er her den poetiske funktion kommer til udtryk. De skriver f.eks; vil ikke konkurrere thi enhver har sin pris - (4-5). I dette citat kommer budskabet tydelig til udtryk og der bliver brugt en meget poetisek skrivestil. Konteksten er rejsekataloget, som introduktionen er publiceret i. Den referentielle sprogfunktion kommer her til udtryk i referencen til bureauet Solferie og ord som flykontrakter og buskontrakter. Dette bevirker, at man som kunde føler man har 23

24 meget mere kendskab til det som selskabet nævner, og man kommer på et mere lige plan med afsenderen. Koden i introduktionen er det danske sprog og der stilles implicit et krav om, at modtageren skal kunne forstå dansk. Firmaet bruger et sprog, som de er sikre på at alle deres kunder vil kunne forstå, og derved får de en bredere kundekreds. Kontakten skabes i sjette linje hvor der med fed skrift står...deres garanti for en kvalitetsrejse (6-7). Det er her, man første gang føler at der bliver henvendt sig direkte til en selv og der bliver derved skabt en kontakt. Det er i bl.a. denne sætning at den fatiske funktion opretholdes. Retorik I denne tekst bliver der appelleret mest til troværdigheden, men dog bliver der også appelleret logikken og følelserne. Vi kan derfor udlede, at den mest anvendte appelform er etos, men dog med enkelte anvendelser af logos og patos. Denne appelform benytter de sandsynligvis for at skabe en form for troværdighed og tillid hos kunden, og dette ser vi tydeligt i dette citat; Årelang erfaring har bevirket, at SOLFERIE er i stand til at afslutte alle kontrakter (12-13). De taler her om erfaring og hvad de er i stand til at gøre. Denne professionelle kommunikationsmåde kombineret med en mere følelsesbetonet henvendelse, skaber tryghed og tillid hos kunden. De bruger bl.a. sætninger som denne til at appellere til patos; Nogle mennesker foretrækker hyggelige hoteller med familiær stemning og rare værtsfolk (27-28). Appellen til logos kommer til udtryk i dette citat, Ruter er gennemrejst gang på gang, hoteller er gennemført af fagfolk, og rejseledere er valgt efter såvel faglige som menneskelige kvalifikationer (20-23). Det at vi får at vide, at det er fagfolk og at ruterne er gennemrejst gang på gang, det fungerer som en opfordring til at lade det fornuften skinne igennem, og vælge et så professionelt selskab som Solferie. Tekstlingvistik I introduktionen fra Solferie 1965, får vi fremlagt en lang række oplysninger opdelt i 4 afsnit. Forbindelserne mellem disse afsnit skaber en god kohærens, fordi der inden det nye afsnit implicit bliver lagt op til et andet emne. Dette ses eksempelvis i disse citater, det første er fra slutningen af første afsnit, og det andet fra afsnittet derefter. vore

25 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik rejseledere er til stede med råd og vejledning, når DE ønsker det (9-11) og i det nye afsnit får vi at vide at de har meget erfaring, Årelang erfaring har bevirket (12). Dette skaber en bro fra den ene del til den anden. Kohæsion handler om at gøre teksten læsbar og forståelig ved at bruge forskellige virkemidler. Der bruges for eksempel konnektorer, disse er ord, som skaber flydende overgange mellem to sætninger. Nogle eksempler på konnektorer fra Solferies introduktion, kunne være en sætning som, De er fri og uafhængig (9), som har ordet og, der er en additiv konnektor. Et eksempel på en anden slags konnektor, er denne temporale konnektor, vejledning, når DE ønsker det (10-11). Der bliver i dette brev ikke direkte brugt anaforiske referencer, de benytter ordet De og Deres, til at refererer til deres kunder. Grunden til at det ikke direkte er en anaforisk reference, er grundet, at de ikke på noget tidspunkt nævner ordet kunde i brevet. Da dette brev handler om rejsebureauets rejser og erfaring, er det oplagt at der benyttes semantisk isotopi, og det gøres der også. Der bliver igennem hele brevet nævnt ord, som hører indenfor samme gruppe som ordet rejse, det er ord som, hotel, stewardesser og flyvekøkken. Dette bevirker, at man føler man kender meget mere til firmaet, og man føler en vis tillid til selskabet. Semantik I teksten fra Solferies rejsekatalog, finder vi flere forskellige leksikalske kæder, men vi vil dog her kun citere to af dem. Det første ser således ud, Et rejseår hvor utallige tillokkende rejsetilbud vil blive tilbudt det ene til mere chokerende fantasipriser (1-3). Det andet lyder således her, Nogle mennesker foretrækker hyggelige hoteller med familiær stemning og rare værtsfolk, medens andre gerne vil betale lidt mere for komforten på et moderne førsteklasses hotel (27-30). Der bliver i disse passager nævnt en række positive adjektiver, som bevirker, at man til sidst vil forbinde disse ord med Solferies rejser. Altså udgør disse ord en form for skjulte budbringere af bureauets budskab, nemlig at de her kan få en god rejse, med gode oplevelser. Der forekommer i denne tekst dog også en overleksikalisering som kunne irritere læseren en smule. De skriver SOLFERIE med kapitaler seks gange igennem teksten, hvor de i princippet ligeså 25

26 godt kunne have tiltalt dem selv som vi. Det havde virket mindre anmassende hvis de havde nøjes med at skrive deres navn to eller tre gange. Argumentationsanalyse Denne introduktion har påstanden, at Solferie giver dig den bedste rejseoplevelse. Dette ser vi i denne sætning, Solferie er fortsat deres garanti for en kvalitetsrejse (6-7). Dette gør at vi kommer til at undre os over belægget for denne påstand, og dette kommer til udtryk i en sætning 5 linjer længere nede. I denne sætning står der, Årelang erfaring har bevirket, at Solferie er i stand til at afslutte alle kontrakter (12-13) Ud fra belægget kan vi altså udlede at hjemmelen må være: Meget erfaring giver en bedre rejse. Argumentationen kan nu opstilles i en grundmodel der ser således ud: Talehandlinger I Solferies brev bliver der lagt vægt på assertive ytringer og kommisive ytringer. Et eksempel på en assertiv ytring i Solferies introduktion, kunne være denne her; Årelang erfaring har bevirket, at SOLFERIE er i stand til at afslutte alle kontrakter (12-13). Andre assertive ytringer kunne være tidspunkter, hvor de beskriver madvarer og drikkevarer der er til stede ombord på flyet. De bliver her nødt til at tale sandt, fordi de repræsenterer deres firma og dets troværdighed. Et eksempel på en kommisiv ytring, er til stede i denne sætning; SOLFERIE er fortsat Deres garanti for en kvalitetsrejse (6-7). Det garanterer her overfor kunden, at de får et kvalitetsprodukt og dette forpligter bureauet til at give kunden dette. Det er dette der kendetegner den kommisive ytring.

27 Ferien 1965 (Globusrejser 1965) DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik Globusrejser tilbyder kunderne nogle valg, nemlig hvilken slags ferie de vil på. Kunden kan vælge mellem hvilerejser, specialrejser og tog-/busrejser. Derfor henvender de sig til en bred vifte af den danske befolkning, ikke blot fordi de har specielle interesser, men fordi økonomien er forskellig fra rejse til rejse. Roman Jakobsons kommunikationsmodel Afsender/modtager-forholdet er i dette tilfælde noget omtvisteligt, da Globusrejser har flere intenderede modtagere. Hvilerejserne eller på moderne sprog badeferie/daseferie, er henvendt til unge og ældre personer, som også kommer til udtryk i teksten. Oveni det tilbyder de også specialrejser, som mere er henvendt til den velhavende borger, da det højst sandsynligt koster flere penge at planlægge/sammensætte en ferie efter eget ønske. Dette publikum er noget ældre end eksempelvis dem der benytter hvilerejserne. Til sidst tilbyder de tog/busrejser, hvor der bliver lagt vægt på en anderledes og muligvis endnu billigere type ferie. Her er charmen og morsomme oplevelser i højsædet. Modtageren vil dog oftest være i Københavnsområdet, da Vi glæder os til at byde Dem velkommen i Købmagergade på en af vore GLOBUSREJSER (22-23) som vil henvende sig til københavnerne som modtageren, grundet det geografiske i 1965, hvor man skulle være fysisk tilstede i en given butik. Meddelelsen er generelt meget kort ift. andre introduktioner fra år 2008, men bruger samme teknik f.eks. ved at highlighte ord med kapitaler GLOBUS, HVILEREJSERNE, SPECIALREJSERNE, TOG/BUSREJSERNE og GLOBUSREJSER, som bliver anvendt for at fange læserens opmærksomhed, da dette oftest er noget af det første, som modtageren kigger på, hvis man kigger efter ferie i netop dette katalog. Selve teksten er delt op i fire dele, og de er hver især meget beskrivende for en given rejsefacon. Konteksten er ikke særlig svær at følge med i, selvom man ikke ved noget om rejser sådan generelt. Derfor er konteksten ikke i særlig høj grad speciel, som man evt. ser i andre kataloger. 27

28 Selve skriftsproget koden er meget bred forstået på den måde, at den ikke henvender sig til en snæver målgruppe ved eksempelvis at tale meget i fagtermer, så man skal have en vis viden for at kunne forstå teksten. Dette afspejler selvfølgelig, at Globusrejser henvender sig til en bred målgruppe, og derfor skal man passe på med at skrive på en bestemt måde, men derimod forsøge at gøre sproget så nemt som muligt, så man kan fange flere rejselystne. Kontakten er ikke personlig, som man ellers tit ser, men generel forståelse Atter står ferien for døren, og med GLOBUS ferierejser tilbyder vi Dem en række levende og interessante rejsemål rejser, som altid dækker en reel ferie. hvor man forsøger at skabe en neutral kontakt og blot forsøger at vise det logiske i at tage på en reel ferie, som vi fleste går og drømmer om. Retorik Ferien 1965 som er overskriften på introduktionen er meget flad og intetsigende. Ingen nuancer eller retoriske eksperimenter. Det er dog sikkert et bevidst valg, da man hos Globusrejser har valgt en så neutral overskrift som muligt, blot oplysende om, at der er en sommerferie på vej. Globusrejser har derefter valgt at skrive de vigtige ting med stort, så en given person hurtigt kan læse om den eksakte ferie han/hun havde tænkt sig. Appelformerne er centreret omkring logos og etos. Logos kommer til udtryk i Lad GLOBUS i Købmagergade råde Dem uden forbindende. Vi kan tilbyde Dem både hvilerejser og specialrejser med såvel tog, bus, skib eller fly transportmidler, som alle har deres specielle fordele (4-7)- hvor man får på fornemmelse, at Globusrejser er et selskab med orden i tingene og nærmest er et multirejseselskab, da det tilbyder så mange måder at rejse på. Her vil GLOBUS mangeårige erfaring i det pågældende land samt vor tekniske rejsekunnen komme Dem til gode. (15-17) er et godt eksempel på etos, da det afspejler firmaets mangeårige erfaring og derved troværdighed omkring firmaets gøremål og handlekraft. Man ved præcis hvad man har med at gøre i dette firma, og man sender ikke folk ud på en rejse, som Globusrejser ikke har fuldstændig styr på.

29 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik Patos er tilstede på megen charme og morsomme rejseoplevelser. (19-20), men man når ikke at opretholde nogle specielle følelser for deres rejser. Dette kan være svært, da man har så lidt plads at gøre med som Globusrejser har. Anglisering er ikke noget Globusrejser har gjort brug af på nogen måde. Dette hænger uden tvivl sammen med, at årstallet er Angliseringen opstod dog langt tidligere end 1965, men i vores komparative analyse som sætter 1960 erne, 1980 erne og 2000 erne op mod hinanden, er der ingen tvivl om, at i 1965 var angliseringen ikke så langt fremme som den er i dag. Tekstlingvistik Kohærensen er minimal i denne tekst. Normalt forsøger man at binde hvert afsnit sammen, da man derved får skabt en flydende tekst. Dog gør Globusrejser det modsatte, da man efter hvert afsnit skaber en splittelse ved at starte med en ny rejseform og så endda skrevet med kapitaler. Det eneste der går igen er positivt ladede ord omkring en generel rejse Hotellerne er alle beliggende ved kendte badesteder eller naturskønne alpeomgivelser (9-10), Specialrejser er en fornøjelig kombination mellem oplevelser og hvile på et højt plan (17-18), vil De opleve en egen atmosfære, som gør rejserne levende og fornøjelige (20-21). Kohæsionen er meget skiftende, da der både bliver anvendt kausale, additive og elaborative konnektorer. Et eksempel på elaborativ er Også her vil De opleve en egen atmosfære, som gør rejserne levende og fornøjelige. hvor man først kommer med et postulat og sidenhen uddyber postulatet. Additiv er typisk for argumentationen i en reklame, da man hele tiden vil tilføje noget ekstra viden som f.eks. Specialrejser er en fornøjelig kombination mellem oplevelser og hvile på højt plan. Den anaforiske reference er svær at få øje på i teksten, da Globusrejser har opdelt deres introduktion, som de nu engang har gjort. Dog er Købermagergade noget der bliver nævnt i introen og outroen, da det er vigtigt at slå fast, hvor man skal henvende sig, hvis man kunne ønske sig en rejse, som netop er blevet beskrevet i teksten. Derfor er det essentielt at komme ind til stedet nemlig Købermagergade. 29

30 Den semantiske isotopi er godt brugt i hvert afsnit. Det er logisk, at der til specialrejser bliver nævnt at for et forventningsfuldt og krævende publikum (14-15), da det ikke er de fleste danskere der sammensætter deres helt egen specialferie, og derved kommer det krævende publikum meget naturligt til at udpege vælge Globusrejser som deres feriearrangør. Ydermere er hvileferie og ordene kendte badesteder noget der igen hænger utrolig godt sammen, nærmest uadskillelige. De leksikalske kæder bliver meget anvendt i formen kategorisering, da det er vigtigt for Globusrejser at fremhæve, at nogle ord hører til en bestemt slags ferie. Argumentationsanalyse Påstanden i denne tekst er implicit, og det hele er nærmest et stort belæg for hvor gode ferier kan være hos Globusrejser. De påstande der kommer til udtryk er generelt meget små og kortvarige her vil De opleve en egen atmosfære (20-21), dette kommer til udtryk under tog/busrejserne. Der kommer altså en påstand for hver slags ferie. Derimod opererer de meget i belægget, som er et langt sammenstykke fra start til slut. Det fungerer umiddelbart rigtig godt, idet teksten er så god og man derfor ikke bliver belastet af en masse grunde til at vælge en rejse ud fra Globusrejsers rejsekatalog. Man kan nemt overbruge argumenter, men da teksten er så kort i denne sammenhæng virker det fint. tilbyder vi Dem en række levende og interessante rejsemål (1-2) dette er et relativt kort belæg, men når det ikke er længere, kan det godt optræde et par gange uden der bliver et overforbrug af belæg ift. påstand. Hjemmel optræder i teksten meget logisk. Indenfor specialrejser er der oplevelser og hvile på højt plan (18). Det virker logisk, at belægget indenfor specialrejser netop er oplevelser og hvile. En specialrejse har sat oplevelser højt på dagsordenen, og derfor understøtter det belægget på fornemste vis.

31 DEN STORE REJSE P1 gruppe 17 Humanistisk Informatik Talehandlinger De repræsenterer tre verdener indenfor rejser, og her gør de brug af den assertive ytring ved at afgive oplysninger om forskellige rejserformer. Da teksten er så kort, er det umuligt at beskrive en given location nærgående, men de bliver beskrevet overfladisk. Globusrejser beskriver dog tre rejseformer, så derfor er overfladisk den eneste måde man kan gøre det på i en introduktion. En introduktion er nemlig til for at fange læseren, og i og med at man vil fange læseren med at kunne udbyde hele tre rejseformer, er man nødsaget til at virker overfladisk i den beskrevne ytring. Den implicitte ytring viser sig også tilstede i form af den direktive ytring, da man har til hensigt at fange modtageren med mindst én af disse rejseformer. Vi blænder op for Deres ferierejse 1963 en håndsrækning til Dem (Sønderjyden 1963) Roman Jakobsons kommunikationsmodel Afsender er rejsebureauet Sønderjyden og brugen af de personlige pronominer udtrykker den emotive funktions tilstedeværelse: Vi byder Dem velkommen.(l. 10) Herudover kan den emotive funktion genkendes ved brugen af emotionelle verber: den solstråle, der kan varme (l. 3) og værdiladede adjektiver: dejlige rejser (l. 2) Modtager er den almindelige borger, som ønsker at købe en rejse. Den konative 31