Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn Plejecentret Lærkebo Bystævneparken 31, 2700 Brønshøj

Transkript

1 Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Anmeldt tilsyn Plejecentret Lærkeb Bystævneparken 31, 2700 Brønshøj Tilsynet er udført den 3. september 2009 kl af specialknsulenter Lis Oline Madsen g Lisbeth Lind. September 2009

2 Indhldsfrtegnelse 1 FORMÅL METODE TILSYNSRESULTAT ANBEFALINGER... 5 UDVIKLINGSPUNKT... 6 DATAGRUNDLAG FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED BEBOERE OG PÅRØRENDE DIALOGPROCES MED MEDARBEJDERNE FREMGANGSMÅDE...15 YDERLIGERE OPLYSNINGER UNDERSKRIFTER BILAG 1: HØRINGSSVAR BDO Kmmunernes Revisin Side 1

3 1 Frmål Kmmunalbestyrelsen skal, i henhld til 151 i Lv m scial service, fretage mindst ét anmeldt tilsynsbesøg pr. plejehjem m.v. Det verrdnede frmål med tilsynet er at påse, at beberne får den hjælp, sm de har krav på, g at kvaliteten i hjælpen er i verensstemmelse med det serviceniveau, sm kmmunalbestyrelsen har besluttet. Derudver skal tilsynet belyse, hvrdan beberne plever kvaliteten af den mdtagne pleje g msrg samt belyse bebernes plevelse af medinddragelse g fleksibilitet. Fr det anmeldte tilsyn er det endvidere frmålet at afdække det enkelte plejehjems styrker g udviklingsptentialer inden fr de kvalitetsmråder, sm Sundheds g Omsrgsfrvaltningen har udmeldt. På den baggrund skal tilsynet medvirke til at skabe fremadrettede, knstruktive g anerkendende udviklingsfrløb fr medarbejderne g ledelsen på det enkelte plejehjem. 2 Metde De anmeldte tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af enheden ved hjælp af følgende metder: Fkusgruppeinterview med udvalgte bebere g repræsentanter fra bruger- g pårørenderådet. Dialgprces med medarbejderne. BDO Kmmunernes Revisin Side 2

4 3 Tilsynsresultat Plejecentret Lærkeb er gdkendt ved det anmeldte tilsyn. Samlet vurdering X Gdkendt Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet - på baggrund af udsagn fra bebere, pårørende, medarbejdere g ledere - lever p til såvel lvgivningens krav, Københavns Kmmunes kvalitetsstandard m hverdagen på plejehjemmet, interne vedtagelser g værdier samt almen sundhedsfaglig standard. Frhldene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gde g tilfredsstillende. Gdkendt med mangler på enkelte mråder Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet - på baggrund af udsagn fra bebere, pårørende, medarbejder g ledere - delvist lever p til såvel lvgivningens krav, Københavns Kmmunes kvalitetsstandard m hverdagen på plejehjemmet, interne vedtagelser g værdier samt almen sundhedsfaglig standard. Frhldene på plejehjemmet vurderes samlet set at være karakteriseret af få fejl eller mangler. Alvrlige mangler Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet - på baggrund af udsagn fra bebere, pårørende, medarbejder g ledere i alvrlig grad ikke lever p til lvgivningens krav, Københavns Kmmunes kvalitetsstandard m hverdagen på plejehjemmet, interne vedtagelser g værdier samt almen sundhedsfaglig standard. Frhldene på plejehjemmet vurderes samlet set at være karakteriseret af alvrlige mangler. Den verrdnede vurdering begrundes med: Afgørelsen Gdkendt kendetegnes ved det meget tilfredsstillende tilsynsresultat, hvr tilsynet har knstateret: Rigtig gde frhld vedrørende hverdagen på Plejecentret Lærkeb fr både bebere g medarbejdere. Den leverede hjælp har mange styrker, g der er særlig fkus på trivsel, tryghed g gd pleje g msrg fr beberne. Der vægtes et gdt samarbejde g en gd kmmunikatin mellem plejecentret, beberne g pårørende. Dette er med til at skabe tryghed fr både beberne g pårørende. Der er gd mulighed fr at beberne kan få medindflydelse på egen hverdag bl.a. gennem beskrivelse af beberens vaner g ønsker, beberens livshistrie, samt medinddragelse i udarbejdelse af døgn- g ugeplanen. BDO Kmmunernes Revisin Side 3

5 Der er et gdt g msrgsfuldt persnale der arbejder med udgangspunkt i kærlighed til gamle mennesker, beberens ressurcer g behv, g en ajurført g grundig faglig viden. Plejecentret Lærkeb sikrer bebernes tryghed ved, at nye medarbejdere (både fastansatte g afløsere) gennemgår et intrduktinsprgram. Medarbejderne har en gd faglighed, g har desuden gde muligheder fr efteruddannelse. Medarbejderne er mstillingsparate g bevidste m nødvendigheden af at være i besiddelse af såvel faglige kvalifikatiner samt persnlige g sciale kmpetencer. De få mangler der er knstateret på Lærkeb vedrører følgende mråder: Fkusgruppeinterview med bebere g pårørende. Dialgprces med medarbejderne. Manglerne udtrykkes af alle bebere g pårørende samt af alle medarbejdere. Manglerne er frdelt ver følgende temaer: Trivsel på plejehjemmet. Bebere g pårørende efterspørger flere persnaleressurcer til pleje g msrg. Ngle bebere giver udtryk fr at de betragter tilværelsen på plejecenter sm tålt phld. Tryghed. Bebere g pårørende plyser at ikke alle bebere har en kntaktpersn. Beberne g pårørende plyser at der i ngle afdelinger går lang tid før kald besvares. Værdifuld aktivitet, herunder gøremål udenfr egen blig g underhldning. Bebere g pårørende efterspørger flere aktiviteter i afdelingerne, samt at medarbejderne fra Terapien kmmer ud i afdelingerne en gang m ugen. Bebernes g pårørendes medindflydelse. Bebere g pårørende efterspørger bebermøder i alle afdelinger. Instrukser fr ansvars-, kmpetence- g pgavefrdeling. Medarbejderne plæres g tildeles kmpetence til udførelse af sygeplejefaglige pgaver på et generelt niveau g ikke i på et specifikt niveau i frhld til en knkret beber. De få mangler der er, vil kunne afhjælpes ved følgende indsats: BDO Kmmunernes Revisin Side 4

6 At Plejecentret Lærkeb sikrer at de tildelte ressurcer udnyttes ptimalt. At Plejecentret Lærkeb sikrer at bebere sm har vanskeligt ved at vænne sig til at b på plejehjem støttes i hverdagen. At Plejecentret Lærkeb sikrer at alle bebere har en kntaktpersn. At Plejecentret Lærkeb sikrer at alle afdelinger besvarer bebernes kald efter krt tid. At Plejecentret Lærkeb sikrer at beberne mdtager aktivitetstilbud i afdelingerne. At Plejecentret Lærkeb sikrer at alle afdelinger gennemfører bebermøder. At Plejecentret Lærkeb sikrer at medarbejderne plæres g tildeles kmpetence til udførelse af specielle sygeplejepgaver på det specifikke niveau i frhld til en knkret beber. 4 Anbefalinger Tilsynet lægger vægt på udvikling g læring i frbindelse med det lvpligtige anmeldte tilsyn. På baggrund af afdækningen af venstående tilsynsresultat freslår tilsynet følgende: At Plejecentret Lærkeb analyserer arbejdsgange på centret med henblik på at afdække behv fr at allkere ressurcer til pleje g msrg. At Plejecentret Lærkeb drøfter hvrdan der kan skabes øget fkus på psykisk pleje g msrg til bebere sm har vanskeligheder med at acceptere at de har behv fr at b på plejehjem. At Plejecentret Lærkeb drøfter hvrdan der kan sikres et ensartet serviceniveau i afdelingerne hvad angår tildeling af kntaktpersn, besvarelse af bebernes kald samt gennemførelse af bebermøder. At Plejecentret Lærkeb iværksætter undervisning fr ledere g medarbejdere i sundhedspersnalets ansvars- g kmpetencemråde med fkus på retningslinjer fr plæring g uddelegering af kmpetence. BDO Kmmunernes Revisin Side 5

7 Udviklingspunkt Beberne giver udtryk fr at medarbejderne yder gd pleje g msrg. Beberne siger at gd pleje g msrg er når medarbejderne er venlige g hjælpsmme g har nænsmme hænder. Det er tilsynets vurdering at alle ansatte vil kunne drage nytte af at analysere udtrykket nænsmme hænder med henblik på at frstå den dybere betydning af beberens udtryk samt dets betydning fr udførelse af pleje g msrg. Den øgede frståelse kan give mulighed fr udvikling af en specifik plejekultur på Plejecentret Lærkeb. BDO Kmmunernes Revisin Side 6

8 Datagrundlag BDO Kmmunernes Revisin har på vegne af Københavns Kmmune gennemført et anmeldt tilsyn på Plejecentret Lærkeb. Ved tilsynet er der fretaget fkusgruppeinterview med fire udvalgte bebere heriblandt en beber, sm er medlem af Bruger- g Pårørenderådet, g en pårørende, sm er frmand fr Brugerg Pårørenderådet. Der er gennemført dialgprces med fire medarbejdere, heriblandt t sygehjælpere, en scial- g sundhedshjælper g en scial- g sundhedsassistent. Medarbejderne repræsenterede både dagvagt, aftenvagt g nattevagt. Blandt medarbejderne var der gså repræsentatin fr funktin sm teamansvarlig, funktin sm Tillidsrepræsentant fr FOA samt funktin sm Sikkerhedsrepræsentant. 4.1 Fkusgruppeinterview med bebere g pårørende Kvalitetsmråde: Hverdag på plejehjemmet Undertemaer Trivsel på plejehjemmet Referat fra fkusgruppeinterview Gd trivsel drejer sig m at hverdagen fungerer fr både bebere g pårørende. Gd trivsel skabes blandt andet ved at beberne får gd mad, g ved at beberne dagligt har mulighed fr at vælge mellem t frskellige menuer. Kntinuitet i pleje g msrg skaber trivsel. Alle bebere har en kntaktpersn sm sammen med beberen sørger fr at hverdagen tilrettelægges på baggrund af beberens ønsker g behv, g samtidig sikrer at aftaler verhldes. Ngle bebere har en kntaktbg. Beberne er glade fr bgen frdi den hjælper dem med at hlde styr på aftaler g planer. Pårørende frtæller at hun har erfaring med at kntaktpersnrdningen g kntaktbgen fungerer rigtig gdt, men tilføjer at hun plever at rdningen desværre ikke fungerer fr tiden. Prfessinel pleje g msrg er gså med til at skabe gd trivsel. Aktiviteter g underhldning skaber gd trivsel, g bebere g pårørende frtæller at der netp har været afhldt en str Smmerfest med ptræden af prfessinelle kunstnere g med servering af gd mad. I hverdagen er det vigtigt at beberne har mulighed fr at kmme i aktivitetsafdelingen så de ikke skal sidde g være inaktive. BDO Kmmunernes Revisin Side 7

9 Gd trivsel fr pårørende hænger sammen med at der er tilstrækkeligt persnale. Medarbejderne har gd vilje, men der er ikke altid tilstrækkelig tid til pleje g msrg. Der udtrykkes ønske m at der i højere grad pririteres ressurcer til ansættelse af mere persnale. Sidste år var der angiveligt verskud på BUM-budgettet, g verskuddet blev anvendt til anskaffelse af nyt inventar. Der gives udtryk fr at BUM-midler bør bruges til at ansætte mere persnale. Ngle bebere udtrykker at dét at b på plejehjem er at sidestille med at være på tålt phld, g at de savner at kunne b hjemme. Generelt mener bebere g pårørende at der er gd trivsel på Lærkeb. Tryghed Tryghed skabes ved at medarbejderne er fagligt dygtige, samt at have en adfærd så beberne tør stle på medarbejderne. Sådan er det på Lærkeb. Beberne ved ikke altid hvilken medarbejder der kmmer ind til beberen. Når beberne spørger hvem det er så er det dejligt når medarbejderen frtæller det g samtidig giver beberen et lille klem det giver tryghed. Regelmæssighed giver tryghed i hverdagen. Kntaktpersnrdningen giver tryghed. I alle bliger hænger pslag m hvem der er beberens kntaktpersn. Det plyses at en beber endnu ikke har fået ny kntaktpersn efter at den frrige afsluttede ansættelse Tryghed skabes ved at medarbejderne er åbne, trværdige g synlige, g medarbejderne pfylder generelt de ønsker. Beberne plyser at det er prblematisk at medarbejderne er så længe m at besvare kald. Det er ikke trygt når en beber, sm fr eksempel er plaget af åndenød, skal vente længe på besvarelse af kaldet. Ventetid på besvarelse af kald er især slemt i ngle afdelinger. BDO Kmmunernes Revisin Side 8

10 Gd pleje g msrg Gd pleje g msrg viser sig blandt andet ved at medarbejderne på en behagelig måde hjælper beberne ud af sengen. Gd pleje er at medarbejderne er venlige g hjælpsmme, g har nænsmme hænder. Det er gså gd pleje når medarbejderne giver sig tid til at lytte til pårørende, uanset m kmmunikatinen fregår direkte eller pr. telefn. Gd pleje g msrg er når beberen plever at være en vigtig del af fællesskabet g har en sikker frnemmelse fr kntakt med medarbejderne. Det er fte sådan at når beberne har spist så følges de ind i deres blig fr at hvile. Det er gdt at hvile, men når døren er lukket så er det sm m at man er lukket inde g er afskåret fra kntakt. Gd pleje er gså at medarbejderne kan håndtere akutte situatiner, g det kan de på Lærkeb uanset m det er dag, aften eller nat. Der gives udtryk fr at der ydes gd pleje g msrg på Lærkeb. Værdifuld aktivitet, herunder gøremål uden fr egen blig g underhldning Terapien udleverer en aktivitetsliste til afdelingerne, g medarbejderne husker hver mrgen beberne på hvilke aktiviteter de kan vælge. Der tilbydes udflugter, men en beber plyser at udflugterne er fr dyre. Der arrangeres ture i Lærkebs bus, g det kan beberne ønske sig mere af, specielt frdi de ikke kster nget. Der arrangeres gså større udflugter, men beberne synes at udflugterne er fr dyre. Der er angiveligt frskel på mulighederne fr at kmme på tur i bussen afhængig af hvilken afdeling man br i. Ngle bebere har ikke plevet mulighed fr at kmme på udflugt i Lærkebs bus. Der efterspørges mere aktivitet i afdelingerne såsm at synge, spille lud, højtlæsning fra avis. Generelt ønskes mere dialg g nærvær fra medarbejderne. Der fremsættes ønske m at medarbejdere fra Terapien, i lighed med tidligere rdning, igen kmmer ud i afdelingerne en gang m ugen g ikke sm nu en gang m måneden. BDO Kmmunernes Revisin Side 9

11 Aftenvagterne er rigtig gde til at arrangere mindre arrangementer heriblandt samvær m spil g gde TVudsendelser. Tidligere blev der arrangeret grillaftener på initiativ af persnalet. Det var bebere g pårørende rigtig glade fr. Vedrørende aftenarrangementer har aftenvagterne ansøgt m penge til et arrangement. Der blev bevilget 300 kr. til 30 bebere, hvilket blev pfattet sm manglende pbakning til arrangementet. Bebernes g de pårørendes medindflydelse Udver den frmelle medindflydelse sm sker via Brugerg Pårørenderådet, afhldes der bebermøder i afdelingerne. På bebermøderne kan beberne fremlægge ønsker til aktiviteter. Det er planen at der gennemføres bebermøde en gang m måneden. I ngle afdelinger er man rigtig gde til at afhlde møderne, hvrimd det kniber mere i andre afdelinger. Netværk Beberne plever at pårørende er velkmne på Lærkeb. Pårørende plever gså at være velkmmen, g der er gde muligheder fr samvær på afdelingerne. Netværk skabes fte i Terapien g ved måltiderne, sm indtages i fælles spisestuer rundt mkring på Lærkeb. Netværk skabes ligeledes ved sangeftermiddage. Ældresagen har ydet tilskud til at der kan afhldes sangeftermiddage fr bebere g pårørende m søndagen en gang m måneden. Det er en str succes g der deltager rigtig mange bebere. Medarbejdere g frivillige deltager gså sm hjælpere til arrangementet. Dagligdagen En gd dagligdag beskrives ved at beberne plever tryghed, at de ved hvem der kmmer g hjælper dem ud af sengen, ved at få gd mad, g ved at medarbejderne støtter g mtiverer beberen til deltagelse i aktiviteter. Det er vigtigt fr en gd dagligdag at der gså sker nget m aftenen, sm fr eksempel at der er filmaftener eller at medarbejderne ser TV sammen med beberne. Beberne mener at de har en gd dagligdag. BDO Kmmunernes Revisin Side 10

12 Sammenhængende plejefrløb Der er sammenhæng i plejefrløbet. Medarbejderne skriver til hinanden g taler med hinanden, således at der er kntinuitet i pleje, msrg g behandling. Sammenhæng skabes i høj grad ved at alle bebere har en kntaktpersn. Optimale fysiske rammer De fysiske rammer er tilfredsstillende. Bligen er gd g fællesarealer er hensigtsmæssigt indrettet. 4.2 Dialgprces med medarbejderne Kvalitetsmråde: Hverdag på plejehjemmet Undertemaer Trivsel på plejehjemmet Referat fra dialgprces Trivsel fr medarbejderne medvirker til at skabe trivsel fr bebere g mvendt. Fast persnale skaber trivsel g r i hverdagen. Det kan blandt andet mærkes at beberen har en gd nattesøvn når der er fast persnale. Gd kmmunikatin skaber gd trivsel. Der kan være sprgprblemer mellem bebere g medarbejdere med anden etnisk baggrund. Det er svært fr beberne. En medarbejder frtæller at trivslen fr bebere g pårørende er blevet højnet siden tilsynet sidste år. Der er iværksat betydelig flere aktiviteter, ligesm måltiderne indtages i mindre grupper g i bedre fysiske rammer. Der er mange tilbud i Terapien. Det er bebernes behv sm er styrende fr hverdagen, g ikke medarbejdernes behv. Der er flere små gå-ture i nærmrådet. Bebere sm ikke selv kan transprtere sig til terapien bliver fulgt af medarbejderne, g ngle bebere hjælper gså hinanden. Aftenvagterne er gså begyndt at lave mindre aktiviteter såsm spil, fælles TV, køre en tur g se på blmster. Generelt udtrykker medarbejderne at de i højere grad end tidligere er fkuseret på at der skal være et aktivt miljø, at der skal være gd trivsel, g at man tager sig tid til det. BDO Kmmunernes Revisin Side 11

13 Tryghed Fast persnale giver tryghed. Uddannet persnale giver gså tryghed. Beberne kan mærke når medarbejderne har erfaring g ved hvrdan pgaverne bør udføres. Tryghed skabes gennem kntakt mellem medarbejder g bebere. Først g fremmest betyder det meget at der er fast persnale sm kender retningslinjer g rutiner på Lærkeb, g det betyder gså meget at medarbejderne er i stand til at vise at de hlder af beberne ved blandt andet at give beberen et knus. Det er vigtigt fr beberens plevelse af tryghed at medarbejderen respekterer de aftaler der er indgået, g at pleje g msrg tilrettelægges på baggrund af beberens individuelle behv g ønsker. Fr at understøtte muligheden fr at beberen skal føle sig tryg er det vedtaget i plejen at alle bebere har en fast kntaktpersn. Gd pleje g msrg I den senere tid er der sket en frbedring i persnalesituatinen. Der fast persnale, der er mere uddannet persnale ligesm de eksterne vikarer sm benyttes, er ftest kendt i huset. Hertil kmmer at der er etableret et internt afløserkrps bestående af Lærkebs eget faste persnale, hvilket øger kvaliteten af msrg g pleje betydeligt. Medarbejderne mener at de har mulighed fr at yde gd pleje g msrg til beberne. Gd pleje g msrg skabes ved at sørge fr at beberen føler sig tryg. Medarbejderen bør kunne være nærværende i kntakten, være i stand til at sætte sig ind i beberens situatin g ligeledes være i stand til at skabe tillid mellem beber g medarbejder. Pleje g msrg tilrettelægges individuelt i dialg g respekt g med udgangspunkt i beberens ressurcer g behv, g medarbejderen er bevidst m betydningen af at have en ajurført g grundig faglig viden. Medarbejderne mener de har gde muligheder fr at yde bebere g pårørende en gd pleje g msrg ikke mindst frdi persnalesituatinen gennem den senere tid er blevet betydelig mere stabil. BDO Kmmunernes Revisin Side 12

14 Værdifuld aktivitet, herunder gøremål uden fr egen blig g underhldning Medarbejderne mener at beberne tilbydes værdifulde aktiviteter. Det drejer sig fr eksempel m små ture på mrådet, spille spil, se TV g i det hele taget priritere samvær, især m aftenen hvr der er mere stille g rligt end m dagen. Bebernes g de pårørendes medindflydelse Beberen medinddrages i tilrettelæggelse af den persnlige pleje. Der tages udgangspunkt i beberens vaner g ønsker, g medarbejderne udarbejder døgn- g ugeplan på baggrund af beberens ønsker g behv. I frhld til bebere sm er hukmmelsessvækkede inddrages pårørende i udarbejdelse af beberens livshistrie. Medarbejderne er blevet mere bevidste m at døgn- g ugeplaner samt vaner g ønsker (beberens ressurcer g behv) er et gdt udgangspunkt fr planlægning af pleje g msrg. Væsentligste faglige kvalifikatiner Medarbejderne skal have faglige kvalifikatiner i frm af teretisk viden m den nrmale aldring g sygdmme i alderdmmen. Medarbejderne skal desuden have persnlige kmpetencer så de er i stand til at indgå i frpligtende relatiner med beberne. Medarbejderne skal endvidere have sciale kmpetencer så de er i stand til at samarbejde både med bebere, pårørende g kllegialt, samt er i stand til at mstille sig til nye krav g frventninger. Kærlighed til gamle mennesker g gdt humør er et vigtigt udgangspunkt fr at medarbejdernes faglige kvalifikatiner samt persnlige g sciale kmpetencer kan msættes til gavn fr beberen g pårørende. Sammenhængende plejefrløb Der skabes sammenhæng i plejefrløbet ved at dkumentere i beberens plejeplan i KOS (Københavns Kmmunes elektrniske Omsrgssystem) samt ved dialg mellem medarbejdere i dag-, aften- g nattevagt. Optimale fysiske rammer De fysiske rammer er tilfredsstillende. Der anskaffes flere g flere lftslifte. Hjælpemidler anskaffes efter behv. BDO Kmmunernes Revisin Side 13

15 Instrukser fr ansvars-, kmpetence- g pgavefrdeling Medarbejderne er bekendte med at der frefindes stillingsg funktinsbeskrivelser i prceduremapper. Disse mapper er placeret på alle afdelingskntrer. Der frefindes plærings- g kmpetenceskema sm benyttes når medarbejderen er plært i en sygeplejefaglig prcedure. Kmpetence til f.eks. insulingivning tildeles angiveligt på et generelt niveau g ikke på et specifikt, individuelt niveau. Oplæring af nyt persnale Medarbejderne frtæller at der frefindes intrduktinsprgrammer både fr fast persnale g fr afløsere, g at intrduktinsprgrammerne udarbejdes individuelt afhængig af den enkelte medarbejders viden g erfaring. Tilbud til bebere med særlige behv Medarbejderne er ikke bekendte med m der freligger beskrivelser af tilbud til bebere med særlige behv. Mulighed fr efteruddannelse Medarbejderne vurderer deres muligheder fr efteruddannelse sm gde, både hvad angår deltagelse i eksterne kurser g hvad angår interne efteruddannelsesmuligheder. BDO Kmmunernes Revisin Side 14

16 5 Fremgangsmåde BDO Kmmunernes Revisin udmelder t gange årligt dat g tidspunkt fr de anmeldte tilsynsbesøg der er minimum en varslingsperide på fem uger. Plejehjemmets ledelse inviterer deltagerne samt indhenter deres accept til deltagelse i fkusgruppeinterviewet. Der inviteres fire bebere g t pårørende fra Bruger- g pårørenderådet heraf gerne frmand. Lederen udvælger fire medarbejdere til deltagelse i dialgprcessen. Medarbejderne skal så vidt muligt repræsentere de tre vagtlag, samt sikkerheds- g/eller tillidsrepræsentant. Plejehjemmets ledelse frbereder et mødelkale. Fkusgruppeinterview g dialgprces gennemføres med en anerkendende g værdsættende tilgang, sm indebærer at der sættes særligt fkus på styrker g ptentialer ved plejehjemmet. Ved tilsynets afslutning afklares evt. spørgsmål g plejehjemslederen får en krtfattet psamling g freløbig vurdering af tilsynsresultatet. Til trds fr at der ikke er fkus på at finde fejl, så gøres lederen pmærksm på, hvis der er knstateret mangler g/eller fejl hs de enkelte bebere under fkusgruppeinterviewet, så lederen kan iværksætte at manglen g/eller fejlen rettes. Tilsynsrapprt udarbejdes g sendes i høring. Først i faktuel høring hs leder, hvrefter eventuelle faktuelle fejl rettes. Rapprten sendes herefter i frmel høring hs leder, bruger- g pårørenderåd g ældreråd. Efter høringsfristen er udløbet indsættes indkmne høringssvar i tilsynsrapprten. Den endelige rapprt sendes til plejehjemmet g Sundheds- g msrgsfrvaltningen. Yderligere plysninger Yderligere plysninger fås ved henvendelse til: Rikke Pedersen Schmidt Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Dkumentatinsstaben Sjællandsgade København N Tlf. nr BDO Kmmunernes Revisin Side 15

17 Underskrifter Dat 6. september 2009 Lis Oline Madsen specialknsulent Lisbeth Lind specialknsulent BDO Kmmunernes Revisin Havnehlmen København V. BDO Kmmunernes Revisin Side 16

18 Bilag 1: Høringssvar Høringssvar vedrørende anmeldt tilsyn 3.september 2009 på Plejecentret Lærkeb. Bruger- g pårørende rådet har 29.september mdtaget tilsynsrapprten fra det anmeldte tilsyn. På baggrund af ønsket m en infrmativ drøftelse mkring Tilsynets arbejde, indhldet af tilsynsrapprten samt de værdier Tilsynet henhlder sig til, har BPR skriftligt 14.ktber g igen 19.ktber anmdet specialknsulenterne ved tilsynet, Lis O. Madsen g Lisbeth Lind, m en gennemgang at rapprten, i henhld til bestemmelserne i Servicelven. Specialknsulenterne har afslået at imødekmme Bruger- g pårørende rådets ønske. Dette finder BPR undrende g dybt beklageligt. Det verrdnede tema fr tilsynet var tryghed/trivsel /aktivitet/medindflydelse i hverdagen. Tilsynet var udelukkende baseret på interview: Med udvalgte bebere (det fremgår ikke af rapprten, hvrdan beberne er blevet udvalgt) Med medarbejdere (dag/aften/nat) Med ledelsen. BPR vil fr den gde rdens skyld bemærke, at vi ikke, i lighed med Ledelsen, har mulighed fr at krrigere Tilsynets plysninger fr faktuelle fejl før udfærdigelse af rapprten. Der frekmmer flere fejlcitater fra fkusgruppeinterviewet med bebere/pårørende. Ved gennemlæsning af rapprten er det slående, at der mangler en rød tråd fra infrmanternes udsagn til tilsynets vurdering. Vi mener, at rapprten bærer præg af rigtig mange selvmdsigelser fra tilsynets side. BPR har frgæves ledt efter udsagn fra infrmanterne i fkusgruppeinterviewet, eksempelvis i undertemaet trivsel på plejehjemmet, der understøtter tilsynets afsluttende subjektive vurdering: generelt mener bebere g pårørende at der er gd trivsel på Lærkeb. Fr gennemsigtighedens skyld, kan BPR plyse, at Plejecentret Lærkeb ved seneste Brugertilfredshedsundersøgelse havde en scre på 3,89. Gennemsnittet fr lkalmrådet var på 4,28. Det er afgjrt BPR s pfattelse, at de få mangler (citat), sm tilsynet har afdækket ud fra interview/dialg med bebere/pårørende g medarbejdere, er mangler af en karakter, der ikke burde udløse tilsynsresultatet gdkendt. Ikke mindst set i lyset af temaet fr Tilsynet. Ydermere har tilsynet tydeligt afdækket Plejecentret Lærkeb s manglende efterlevelse af interne nedskrevne prcedure g regler(scial praksis). Fr en rdens skyld, vil BPR gøre pmærksm på, at de afdækkede mangler er genstand fr en mfattende debat på Plejecentret Lærkeb; ikke kun på BPR møder, hvr BPR til stadighed pinterer det kritisable i, at Centerlederen fr Lærkeb ikke ønsker målrettet at fkusere på, at rammerne fr det daglige arbejde er fastlagt i BDO Kmmunernes Revisin Side 17

19 verensstemmelse med scial praksis. Men så sandelig gså i dagligdagen en livlig debat med deltagelse af både bebere, pårørende g sågar flere frntmedarbejdere. Det er angiveligt et bevidst valg fra Centerlederen, at knceptet fr kntaktpersnrdningen ikke frmidles entydigt, eftersm det angiveligt vil afstedkmme en øknmisk belastning fr Plejecentret Lærkeb i frm af nedslidte medarbejdere. Udsagn m, at det er bebernes behv, sm er styrende fr hverdagen, g ikke medarbejdernes behv er således ikke gældende i Centerlederens ptik. Ikke dest mindre er bebere g pårørende af den verbevisning, at kntaktpersnrdningen er grundstenen fr bebernes (g pårørendes) faktiske plevelse af tryghed g kntinuitet i hverdagen. Undertemaet dagligdagen med fkus på en gd én af slagsen fr bebere, beskrives af tilsynet, sm værende en dag, der starter med, at beberne ved, hvem der kmmer g hjælper vedkmmende ud af sengen. Det er iøjefaldende, at tilsynet ikke har refereret udsagn m, at det er meget utrygt fr hvedpersnerne på Lærkeb, at skulle gætte sig frem til persnalets identitet ved mrgenvækningen, angiveligt 4-5 mulige, bl.a. ud fra graden af nænsmme hænder. Med henvisning til udsagnet, frurligende, at Tilsynet sm udviklingspunkt fremhæver nytten af frdybelsen i netp dette udtryk! Det er rigtigt fint, at Tilsynet har fanget bebere g pårørendes udmeldinger m frntmedarbejdernes abslutte gde vilje; BPR anser gså medarbejderne, med fingeren på pulsen, sm Plejecentret Lærkeb s stre styrke. Medarbejderne har angiveligt de bedste intentiner m at tilrettelægge pleje- g msrgspgaven ud fra individuelle(bebernes) behv, i det mfang de har råderum g muligheder. Ikke dest mindre er pfyldelse af dette ønske besværliggjrt i g med, at Plejecentret Lærkeb, på trds af tidligere anbefalinger, ikke har udarbejdet beskrivelser af tilbud til bebere med særlige (individuelle) behv, herunder demensprblematikker. Det er en åbenlys mangel, g BPR undrer sig meget ver, at dette ikke har givet anledning til bemærkninger i Tilsynets psummering. I det hele taget at Tilsynet ikke har fundet det væsentligt at synliggøre Plejecentret Lærkeb s manglende pfølgning af tidligere tilsyn. (f.eks. kntaktpersn/kntaktbg knceptet g generel ppriritering af medindflydelse g inddragelse. Det blev påtalt under fkusgruppeinterviewet, at ingen bebere var blevet rienteret m tilsynsknceptet; Det blev påtalt, at der ikke mere er lettilgængelig g indbydende infrmatinstavle fr bebere (g pårørende), samt at de små pslagstavler, der frefindes på afdelingerne ikke er ajurførte. Endvidere efterspurgte bebere værdifuld aktivitet i g uden fr egen blig. Fr en rdens skyld, skal det her bemærkes, at en bustur er ganske gratis fr beberne g der er ingen entréudgift frbundet med en tur til Langelinie, f.eks.. BPR vil endvidere her anføre, at Plejecentret Lærkeb, sm pfølgning på Tilsynets anbefalinger ved tidligere tilsyn, umiddelbart efter dette iværksatte et tiltag, der muliggjrde at Terapipersnale ugentlig havde sin gang på afdelingerne, således at bebere, der ikke bliver fulgt i Terapilkalet gså fik lidt adspredelse. Alle bebere var begejstrede fr tiltaget. Dette stppede dg hurtigt, uden advarsel eller infrmatin, igen. Knceptet er p.t. genptaget; dg i langt mindre mfang. BPR anser det fr en tarvelig nedpriritering af bebertrivslen, g kan nærmest sidestille det med at række beberne en hel hånd, inddrage den igen efter frgdtbefindende, fr derefter at tilbagelevere lillefingeren g præsentere denne sm et nyt tiltag! BDO Kmmunernes Revisin Side 18

20 Dejligt at Tilsynet har fundet det bemærkelsesværdigt, at det vil øge trivslen fr beberne, hvis det sikres, at bemandingssituatinen er således, at det vil være muligt at besvare bebernes nødkald uden urimelig ventetid. Det vil afgjrt øge trygheden fr bebere (g pårørende). Afslutningsvis vil BPR give udtryk fr, at eftersm Specialknsulenterne ved tilsynsbesøget blev gjrt bekendt med alt venstående m.m. g Tilsynets frnemmeste frmulerede pgave samtidig er at medvirke til at sikre mhu i Plejecentret Lærkeb s fremadrettede udviklingsfrløb, til glæde g gavn g i respekt fr brugerne af Plejecentret Lærkeb, at vi mildest talt, ved gennemlæsning af rapprten, er meget usikre på, hvilke værdier specialknsulenterne har henhldt sig til. Med venlig hilsen, Bruger- g pårørende rådet/plejecentret Lærkeb. Brønshøj, 23/ BDO Kmmunernes Revisin Side 19