Resultater fra Open Space Handicappolitik

Transkript

1 Resultater fra Open Space Handicappolitik Open Space konference om handicappolitik i Ballerup Kommune På Open Space konferencen om handicappolitik i Ballerup Kommune den september 2006 i Baltoppen gav deltagerne deres bud på en vision for handicapområdet, værdier for handicapområdet og indsatsområder i handicappolitikken. Deltagerne var inddelt i syv grupper, der hver især arbejdede med vision, værdier og indsatsområder. På konferencens første dag gav deltagerne deres bud på en vision og værdier for handicapområdet. Derudover gav de deres bud på, hvilke indsatsområder en handicappolitik kan indeholde. På konferencens anden dag arbejdede deltagerne videre med en række prioriterede indsatsområder og uddybede disse. I det følgende kan du læse om resultatet af deltagernes arbejde på konferencens første og anden dag. Konferencens første dag: Gruppernes bud på vision, værdier og indsatsområder i en fremtidig handicappolitik Visioner en definition: Et klart billede af en ønsket fremtid Gruppe 7: Borgere med handicap skal have de samme muligheder som alle andre Rummelighed Lydhørhed Respekt og værdighed Ligeværdighed Fokus på styrke Gode vilkår for medarbejdere og borgere Rettigheder Mulighed for job Skabe en selvhjulpen tilværelse Der skal være mere tid til dem, der har behov for det Klare rettigheder Gruppe 3: Lige forhold og muligheder til handicappede. At alle kan komme rundt i kommunen. Boliger til ældre, lejeboliger, som er til at betale. Muligheder for at tage ansvar for eget liv og have valgmuligheder. Tale åbent og ærligt om handicappet og ikke pakke folk ind i vat. Adgangsforhold på lige fod med alle andre. Der skal være fokus på planlægning og udformning af Ballerup Kommune i forhold til handicappede. Gruppe 2: Ligeværdighed og tilgængelighed til alle borgere. Vi skal stille krav til hinanden hele livet. Vi skal se på ressourcer hos hinanden. Vi skal være oprigtigt interesserede i hinanden. Der skal sættes fokus på livskvalitet. Lige muligheder for udvikling. Forskellighed er en styrke. I Ballerup ønsker vi fællesskabet. I Ballerup har vi ikke kun en drøm, vi har en stærk vilje. Lige muligheder for alle tilbud i kommunen for alle handicappede. Ligeværdighed som borger i Ballerup. Gensidig respekt. Det koster ikke mere for handicappede end andre at deltage i kommunens tilbud.

2 Vi har brug for mangfoldighed. Plads til alle. Vi vil se på ressourcer. Gruppe 5: I Ballerup Kommune er der fokus på handicappedes styrker, og der skabes rammer for udvikling og et værdigt liv. Ved beskæftigelse skal der skabes reelle jobs. Vigtigt at møde veluddannede og engagerede medarbejdere, der kan stille krav og samtidig udvise respekt for de handicappede. Kommunale medarbejdere skal være medspillere. Man skal føle opbakning. Ballerup Kommunes borgere oplever livskvalitet og har et godt hverdagsliv. Man skal se på handicappede som en helhed. Det vil sige den handicappede selv, netværket og familien. Alle, uanset handicap, kan vælge at bo i Ballerup og få bedst mulig vejledning til at udvikle sig, som den person man er. Bus til East Killbride. Rød tråd ved overgangen fra barn til voksen. Rød tråd til handicappede børns støtte i form af institution, skole, fritid, arbejdsliv og privatliv. Indflydelse på eget liv. Mere boligsocialt arbejde, som skaber netværk. Gruppe 1: Ballerup Kommune vil tilbyde alle borgere rammer, der muliggør en tilværelse så nær det normale som muligt. Frivilligt arbejde vigtigt med kendskab til gode vilkår. Rammer, der muliggør normal tilværelse. Livslange botilbud i kommunen. Formulering i hverdagssprog. Brug ordet ligeværd, ikke ligestilling. Der er forskel på dialog med handicappet og den handicappedes hjælper. Lad være med at være bedrevidende. Der skal være krav til voksenhjælpere. Fastholdelse af nuværende menneskesyn, især ved overgang fra barn til voksen. Bedre uddannelsesmuligheder. Skab tryghed og nærvær i omsorgen. Stille krav til den handicappede. Gruppe 4: Ballerup Kommune er en kommune, hvor alle deltager aktivt i samfundslivet, også når man har et handicap. At man som handicappet kan leve så tæt på det normale som muligt i alle livets sammenhænge. Se muligheder frem for begrænsninger. At skabe virkelig mening for det enkelte menneske. Der bor mennesker i Ballerup, ikke forskellige grupper. Ballerup er den bedste by at bo i som handicappet. At give den enkelte egne muligheder for at skabe et godt liv. Ballerup by skal være indrettet for alle, også for handicappede. Der skal findes kreative løsninger. Tilbud til unge, så man undgår isolation og ensomhed. Gode aflastningstilbud til familier. Der skal tilbydes tolkning, når man ikke kan høre. Man må ikke være afhængig af privatperson. At Støberiet holder åbent alle ugens dage. Nedsætte ventetid på hjælpemidler og genoptræning. Gruppe 6:

3 Om 5 år vil vi have, at handicappede er integrerede i samfundslivet, og politikker for særlige borgergrupper er erstattet af en fælles borgerpolitik. Fælles billede af visioner: Fælles borgerpolitisk ramme, der tilgodeser de handicappede med deres særlige behov. Respekt Tilgængelighed Rettigheder Fokus på styrker Ligeværdige muligheder for alle borgere Gruppernes bud på værdier på handicapområdet og et fælles billede af værdier Værdier - definition: Et fælles syn på verden, mennesker og deres muligheder, rigtigt og forkert. Gruppe 1: Efter ord følger handling. Nærhed og nærvær. Accept af forskellighed. Aktiv og opsøgende fra Ballerup Kommunes medarbejdere til borgerne. Behandle hinanden med værdighed og gensidig respekt. Individuelle løsninger uanset alder. Åbenhed og imødekommenhed overfor ideer fra pårørende mv., når borgeren ikke selv kan formulere sig. Skabe rammer og mulighed for kultur, fritid, kærlighed, venskab og familieliv. Gruppe 2: Der skal være stolthed, og vi skal turde udfordre de givne rammer. Kreativ tænkning. Der skal være differentierede muligheder for handicappede, og man skal stille krav. Turde tænke nyt og visionært. Der er brug for alle. Gruppe 3: Respekt, tid, venlighed og svar. Rettidig indsats. Afdelingerne taler sammen og med borgeren. Man skal høres. Der skal være uddannelse og støtte. Gruppe 4: Gensidige krav og respekt kommune og handicappet borger imellem. Alle mennesker er lige meget værd. Lige muligheder i alle livets forhold. Lydhørhed. Åbenhed. Forskellighed er en styrke. Tolerance, respekt, empati. Interesse for hinanden. Vi vil ikke måles på det, vi siger, men på det, vi gør. Sig ikke nej. Giv det en chance. Gruppe 5: Respekt gensidighed Potentialer/styrker Rummelighed Individuelle løsninger Innovativ tænkning Helhed

4 Respekt på trods af forskellighed Respekt for den personlige integritet Det normale er det unormale Plads til forskellighed Hver person er unik Tillid og ansvarlighed Værdighed Krav og modkrav Solidaritet Hvad kan jeg selv byde ind på? Respektere hinanden som samarbejdspartnere - vi er alle eksperter på livet Ærlighed og åben dialog Lyttende Gruppe 6: Lige muligheder Tillid til, at handicappede kan tage ansvar for sig selv Stille krav til hinanden Vilje til at sætte mål og komme videre Anerkende anderledeshed Gruppe 7: Individualitet Rummelighed Udvikling (personlighed) Yde efter evne, nyde efter behov Empati Alle mennesker er værdifulde Fælles billede af værdier: Respekt Muligheder Individualisering Tillid Krav Kreativitet Nærhed og nærvær Forslag til indsatsområder udarbejdet i grupper ved bordene: Bolig Beskæftigelse Uddannelse Krav til personale Infrastruktur Transport Fritid Sport Inddragelse af brugere og pårørende God sagsbehandling Aflastning Videndeling/udvikling Sammenhæng og tydelighed Flere individuelle tilbud Information Forebyggelse og genoptræning og vedligeholdelse af dette Sundhed Kontinuitet i systemet over alder Tilgængelighed

5 Nedsættelse af ventetider Forebyggende hjemmebesøg Deltagernes prioritering af indsatsområder gav følgende rækkefølge: 1. Uddannelse af borgere 2. Uddannelse af medarbejdere 3. Bolig 4. Fritid/sport 5. Flere individuelle tilbud 6. Aflastning 7. Beskæftigelse 8. Information 9. Inddragelse af borgere og pårørende 10.Tilgængelighed 11.Kontinuitet i systemet over alder 12.Sundhed Derudover endnu ikke prioriterede indsatsområder (de fik alle færre end fire flag (points): Nedsættelse af ventetiden Vidensudvikling Forebyggelse og genoptræning Flere hjemmebesøg Dialog og accept af forskellighed Konferencens anden dag: Gruppernes uddybning af prioriterede indsatsområder Runde 1: Uddannelse af borgere: Recovery at komme sig. Sagsbehandleren skal være lydhør overfor individuelle ønsker om uddannelse. Studieegnethed, at skabe rum for at komme videre. Mentorordning som støtte under selve undervisningen. Kan både være en handicappet og en ikke handicappet, blot man kan være en rollemodel. Uddannelsesplaner, således at der ikke kommer for lange perioder, hvor der ikke er tilbud. Kende muligheder, evt. uddannelsesmesser og praktikforløb. Der skal stilles krav i forhold til individet. Holdningsdebat, så alle bliver klar over, at handicappede kan bruges. Uddannelsestilbud. Uddannelsesvejledning, vejledning om uddannelsesmuligheder, se de individuelle muligheder. Hjælp til at skrive ansøgninger. Passende støttemuligheder, den rette tid, individuelt og vedr. gruppeordninger i skolehjem-samarbejde. Uddannelsestilbud efter skolegang: Erhvervsgrunduddannelse. At der på uddannelsessteder er oprettet små hold. Uddannelse tilpasset funktionsevne/mentorordning. Passende udfordring. Praktiske hjælpere. Selvværdstræning. Agt mig som borger, og jeg vil gro. Flere individuelle tilbud: Tilbud til børn, der er alene og isolerede, f.eks. kontaktsvage børn, unge med psykiske

6 problemer og unge mellem år, der savner kontakt med ligesindede. Nævnte er med henblik på at bryde isolation. Kan eventuelt gøres i samarbejde med andre kommuner. Det er nødvendigt med personale og voksne til disse indsatser. Tilbud til mennesker med multible problemer, der falder udenfor eksisterende tilbud. Nævnte er med henblik på et målrettet fleksibelt tilbud til dem, der falder mellem stolene gerne i samarbejde med nabokommunen. Aften/weekend tilbud til borgere med demens og aflastning i hjemmet. Nævnte tilbud er for, at man får samvær i kendte og trygge omgivelser. Man får støtte i familien. At der er mulighed for støtte til nydiagnostiserede og deres familie. Sikre tryghed og give erkendelse og redskaber til håndtering af problemerne. Tilbud om varmtvandsbassin til bl.a. kørestolsbrugere mere end 1 gang om ugen. Nævnte er for at give afslapning af muskler og krop. Tid til samtale mellem personale og brugere af Støberiet, nærværende personale. Nævnte med henblik på muligheder for at vende sine problemer med en anden. Man har brug for hjælp til at komme videre. Flere timer til aktiviteterne idrætskoordinatorerne. Nævnte med henblik på, at flere kommer i gang med fysiske aktiviteter, der indvirker på deres velbefindende og dermed øget velvære og livskvalitet. Det er forebyggende over hele linjen. Støberiet har åbent både aftener og weekends. Nævnte fordi, mange psykisk syge er isolerede om aftenen og i weekenden. Det er godt med frivillighed, men de skal klædes godt på. De skal uddannes og superviseres, så de ikke gør mere skade end gavn. Runde 2: Uddannelse af medarbejdere: Større tolerance over for andre mennesker. Når man har uddannelse, er man mere rummelig. Standarder for, hvad den enkelte medarbejder skal have for at kunne arbejde det pågældende sted. Behov for at differentiere uddannelse af medarbejdere i basisviden, specialviden. Kvalificeringen skal være i forlængelse af den uddannelse, medarbejderen har (so-suhjælper, pædagoger). Forskellige faggrupper. Rekrutteringsproblemer, når det er svært at få medarbejdere til opgaverne. Drømmen er, at alle har den relevante uddannelse. Når vi får en uddannet, skal der være mulighed for at sende vedkommende på et relevant kursus. Bruge interne ressourcer. De dygtige må gerne blive endnu dygtigere. Skolelærere må kun vælge et årligt kursus. Hvad skal man vælge? Interesse, det faglige. Aflønning efter kvalifikationer. Måske lægge op til mere konkurrence. Se mere på det private. Mulighed for, at medarbejdere går lidt mere efter interesse/specialisering. Midlerne til uddannelse skal være flere. Uddannelse skal have høj prioritet. Sætter man så den ene over for den anden? Peger hinanden ud fedterøvstillæg. Men hvad er alternativet til fedterøvstillæg? Hvad gør vi f.eks. for at motivere? Med hvad? Hvis vi ikke må bruge kroner, hvad må vi så bruge? Løbende eksaminer, tidsbegrænset belønning. Gælder tre år og så eksamen: Holder dine kvalifikationer stadig? Krav om kvalitet i det arbejde, der bliver lavet på arbejdspladsen. Accepten af, at de ressourcer, der bliver tildelt arbejdspladsen, bør kunne rumme.

7 Rammen er vejledende. Uddannelsesniveauet kan være forskelligt. At man får prioriteret i det budget, man har. Kvalificerede personaler giver mere kvalitet i forhold til de handicappede. De mål, der sættes, er mere opnåelige, når medarbejderne magter opgaven. Den enkelte handicappedes ønsker er mulige at opnå. Videndeling med kommuner med sammenlignelige institutioner. Eventuelt et videnscenter. Ældre kan også have handicaps. En hjemmehjælper, der kommer ud, ved ikke, hvad hun skal gøre. De gamle havde tre måneders kursus. Learning by doing. Men det skal følges op. De unge medarbejdere, der kommer ud taler nedværdigende. De ved ikke, hvad det handler om. De bør ikke være så unge. De skal følges med en erfaren medarbejder. Mere end praktik. Hvis en medarbejder er ung, hvordan giver man vedkommende forudsætninger for at klare opgaven? Demente bliver nævnt som en speciel gruppe, hvor der kræves specialviden. Der kan være flere tillægshandicaps. Hjemmehjælp er blevet mere service end omsorg. Det er individuelt, hvad den ældre har brug for. Vi mangler anerkendelse af det arbejde, vi udfører. Måden at gøre sig fortjent til anerkendelse er at blive set, når opgaver bliver løst godt. Vi hører mere om det, der ikke lykkes. En standard kan også gå på menneskelige kvaliteter. Tilbage til rekrutteringen. Sæt mål på personlige kompetencer, egenskaber. Hvis man bliver mødt med forventninger, udfordres man. Det stiller høje krav at arbejde med andre mennesker vedrørende etik og moral. Fokus på intern videndeling, bedst når man lærer på stedet. Teknologisk Institut har lavet undersøgelser, der viser, at intern læring giver mere end ekstern. Fokus på integration af etnisk tilhørsforhold. Nødvendighed med stærk økonomi. Inklusion få handicappede ind i det almindelige miljø. F.eks. skole. Det kræver uddannelse af personalet, så det ved, hvad det har med at gøre. Kan udvides til også at omhandle arbejdspladser (senere i livet). Ofte imødekommende over for handicappede. Ledere kvalificeres. Have ordentlige rammer for at kunne være tovholdere for medarbejderes udvikling. Glade og tilfredse medarbejdere yder mere. Fysiske rammer skal også være i orden. Hvor skal man ellers gå hen og reflektere/holde pause? Medarbejderne er jo væk, når de er på uddannelse. Vi vil gerne have en fast stab. Et vikarkursus. Normeringen skal passe til, at personalet uddannes. Balancen mellem uddannelse og primær opgave skal man være opmærksom på. Afstemme forventning mellem borger og personale og pårørende hvordan får vi disse forventninger til at gå hånd i hånd? Uddannelse målrettet den enkeltes handicap, også etniske tilhørsforhold. Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvordan man skal gribe opgaven an, så borgeren rent faktisk bliver kompenseret. Man fremstår mere sikker over for borgeren, man ved man gør det rigtigt. Medarbejderne skal følge de overordnede visioner for arbejdet.

8 Man skal arbejde ud fra de værdier, der ligger til grund. Man skal kunne se det i det daglige arbejde. Mennesker på rådhuset, når der kun er en, der ved noget om mit handicap. Når vi så ikke forstår hinanden, giver det uhensigtsmæssige situationer. Hvis specialviden hænger på en person, bliver det for sårbart. Samtidig giver det tryghed at have kun en sagsbehandler. Målet kunne være, at vi udnytter ressourcer bedst muligt, så borgeren bliver hjulpet optimalt. Kontinuerlig udvikling til gavn for medarbejderne. Medarbejdere med basisviden vil ikke være nok på sigt. Større arbejdsglæde, større udbytte. Rekrutteringsproblemer gør det essentielt at fastholde. Det bør være et krav, at medarbejderne uddanner sig. Kan de sige nej? Ny viden er til gavn for alle. Motivere dem til at komme af sted. Det bør stå i medarbejdernes ansættelsesbrev, at det er en del af ansættelsesforholdet at uddanne sig. Ellers skal de flytte til andet job. Pædagogfaget rummer aspekter af mange andre fag: rengøring, maler-tømrer, gartner, økonomi, kok Personalet bør være mindre stresset. Når det er muligt, flytter de til det private (som burde uddanne deres egne). Stressede personaler holder ikke længere. Nogle af sværdene: Løn, fastholdelse af kvalitet, tid, tid til nærvær, normering, power nap, bedre arbejdsmiljø. Eksempel: Hvis vi uddanner dig, bliver der 5 år. Arbejdsmiljøet, arbejdstilrettelæggelse. Personalegoder: Fitness, management mm. til afstresning. Kursusaktivitetscenter på tværs i kommunen, så man kunne være fælles om diverse kurser, også fordi kroner og ører er i spil. Psykisk syge er også mennesker og vil ikke pakkes ind i vat og bomuld. Personalet skal være mere kvalificeret til at give den rette støtte og kontakt. Kan vi? Beskrive hjertevarmen, engagement og være sikre på den hos den nye kollega. Demente på et plejehjem besøgsven for.. Det giver meget glæde at kigge med på billederne fra deres (de demente borgeres) fortid. Børnebørnene gider ikke. Sange kan ramme. Når besøgsvenner har så stor betydning, bør det så ikke være noget af det, der er plads til i det daglige arbejde for de personaler, der er der i forvejen (mere end der er nu)? Boliger: Kommunen mangler en oversigt/oplysninger om bomulighederne. F.eks. via pjecer på biblioteket og andre relevante steder. Der er lang venteliste til boliger. Der har ikke været bygget handicapvenlige boliger i 9 år. Ballerup Kommune skal bygge bofællesskab. Der skal være boliger af forskellig art. Bygge noget lav bebyggelse ved Ringtoften og Lilletoften. Muligheder for at bygge bofællesskaber i Østerhøj. Bruge Parkskolen til boliger (fællesskaber). Bofællesskaber med flere mindre enheder, som udgør en enhed. Mange af de udviklingshæmmede bliver ældre, så der skal tænkes på bofællesskaber. Brug Hyrdebrev fra Socialministeriet. Kreativ bebyggelse i landzoner. Information ved skift/salg af bebyggelse. Bofællesskaber i det grønne. Boliger, der skaber sociale relationer. Integration i nuværende boliger. Boligrådgiver/konsulent. Opsparing til vedligeholdelse samt standarder for vedligeholdelse af fællesarealer.

9 Blandet sammensætning af beboere i en opgang med opgaver til de ressourcestærke beboere. Kulturelle tilbud i nærmiljøet. Tilpassede boliger: Plejeboliger, ældre- og handicapegnede boliger, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, satellitboliger, aflastningsboliger, passende størrelse og indretning. Døgnhuse. Indretning af såvel nye som ældre boliger. Fritid/sport: Gudstjenester tilrettelagt for forskellige handicapgrupper. Aktivitetstilbud skal være tilgængelige for alle. Frisbee/golfbane i tilknytning til allerede eksisterende golfbane. Varmt vand er handicapvenligt. Stort pres på eksisterende bassiner. Det skal ikke kun være som behandling, men også som et fritidstilbud. Adgangsforhold skal ikke være særlige foranstaltninger, men indtænkt i det fysiske rum/byggeri. Ofte vælges fritidsinteresser ud fra adgangsforhold. Dette forhindrer integration. Begrænsning af transporttilbud hindrer deltagelse. Der skal bestilles kørsel til f.eks. frisør, og der er brugerbetaling på HT handicapkørsel. Der skal etableres servicebuslinjer. En slags kommunal bus, der kører en rute og standser, hvor der er behov. Telebusser, der kører efter behov. Kodeordene er planlægning og impulsivitet. Sports- og fritidslinks på Ballerup Kommunes hjemmeside, der viser aktiviteter også udenfor kommunen, gerne suppleret med en folder. Et problem at få oplyst, om tilbud til børn og unge, der går på skole udenfor Ballerup Kommune. Holdningsdebat er påkrævet. Synlighed: Handicappede skal være en naturlig del af det offentlige rum. Særlige problemstillinger i forhold til handicappede af anden etnisk oprindelse end dansk. Udbrede oplysninger om muligheder for etablering af nye fritidstilbud. Opfølgning/interesse for folk, der dropper ud, da det kan dreje sig om forhold, der kan ændres/afhjælpes. Nogle formår ikke at handle selv. Der er brug for hjælp og støtte (koordinatorfunktion). Handicapfestival med Rene som indslag. Flere ledsagertimer, når der er særlige arrangementer. Flere ressourcer til Aktivisternes gymnastikforening evt. hyre frivillige. Idrætsklub for psykisk udviklingshæmmede. Aflastning: Der mangler aflastning. Der mangler pladser til unge autister. Forældrene har brug for aflastningen. Familier med en ægtefælle, der har demens, har brug for aflastning. Har en begrænset ret i dag. Psykiske udviklingshæmmede skal have aflastningsmuligheder. Der skal være individuelle tilbud i forhold, til hvilket handicap man har. Aflastning gavner alle og virker præventivt.

10 De mange og skiftende aflastningspladser virker forvirrende. Der skal være et sammenhængende tilbud. Der skal være én central virksomhed, der koordinerer tilbuddene/opgaverne. Vigtigt, at aflastningsstederne matcher familien/brugeren. Nedbringe ventelister, da det giver nedslidning af familien. Der skal være aflastning i nærområderne, så den handicappede kan følge de tilbud/aktiviteter, som han/hun bruger i det daglige. Der skal være besøgsvenner (ældre). Der skal arbejdes med en oplysningskampagne til potentielle aflastningsfamilier. Der mangler ildsjæle. Aflastningsfamilier skal uddannes. Der skal være muligheder for at bevare den aflastning, man har som barn ved overgang til voksen. Det skaber tryghed. Beskæftigelse: Jobmuligheder: Skånejob, fleksjob, mentorordning, følgeordning og frivilligt arbejde offentligt og privat. Beskæftigelse på egen institution. Der skal være individuelle valgmuligheder, kvalitet, bredere tilbud, vejledning. Man skal tænke handicappede ind i almindelige virksomheder med specielle funktioner og stillinger. Der skal være uddannelsesinstitutioner med udefrakommende undervisere og brugere. Mentorordning: Følgeordning og servicejob. Ambassadører, der arbejder med holdninger, viden, muligheder. Succesoplevelser skal videregives, og de skal være sparringspartnere i forhold til vejledning om muligheder. Handicaprådgivning fra vugge til grav. Opsamlingsmøder, som skal være tværfaglige. Fleksibilitet i forhold til krav og udfordringer. Frivilligt arbejde: Efter eget valg. Der skal være beskæftigelse, ordentlig løn og respekt for arbejdsindsatsen. Træningsjob, der skal indeholde: Evner, muligheder, indhold, fornuft, betydning, mening og ligeværdighed. Der skal være et arbejdskorps, hvor der er know how f.eks. om autister, og som sikrer: At der er fleksibilitet mellem de individuelle med hensyn til sygdomsforløb, der gør, at man får mulighed for job, selvom man ikke kan arbejde hver dag. At man udnytter evner og kunnen. At der er viden om etniske handicappedes kvalifikationer. Der skal være jobbank/vikarbureau, internetportal med beskæftigelse. Videnscenter. Runde 3: Information: Alle tilbud til borgerne skal samles et sted, dvs. en indgang med vejledning om, hvor man skal gå hen. Sammenhæng i tilbudene idræt skal med de andre tilbud. Tilbud skal ikke blot fjernes dialog mangler. Kommunal opgave at informere om alle tilbud til handicappede: En slags avis f.eks., gerne i fællesskab med foreninger, der har lyst. Information ikke kun på Internet. Hvad blev der af Victoria, dvs. IT projekt for ældre? Der skal information i: De 4 Årstider (evt. betale portoen), hjemmesiden, genoprette Foreningshåndbogen, evt. en handicapguide, Kommunesiden i Ballerup Bladet. Konsulent, der samler alle tråde. En handicapkonsulent/guide/vejviser. Gensidighed og åbenhed.

11 Forebyggende hjemmebesøg. Hjemmebesøg fra Genoptræningen og Hjælpemidler. Kommunikationen mellem sygehus og kommune svigter, især hvis udskrivning sker fredag. Ventetiden på genoptræning og hjælpemidler skal ned. Inddragelse af borgere og pårørende: Råd og bestyrelser - Flere niveauer: I forhold til den enkelte og i forhold til botilbudene. Retningslinjer for brugerråd og bestyrelser. Formalisering af samarbejdet med pårørende. Det er vigtigt, at også den, der ikke sidder i bestyrelsen, får informationer, bl.a. via referater og hjemmeside. Det er vigtigt, at den der sidder i en bestyrelse, også giver information videre. Det er vigtigt, at amtsinstitutioner, som Ballerup overtager, fortsætter med at have bestyrelser. Det er vigtigt, at de enkelte handicaps har netværksgrupper, som kommunen igangsætter. Det er vigtigt, at de pårørende inddrages i hverdagen: De store og de små linjer. Det er vigtigt, at de pårørende bliver betragtet som professionelle. Det er meget vigtigt med dialog mellem medarbejdere og pårørende. Det skal accepteres, at pårørende bare kigger forbi i institutionerne. Uddannelse, kurser, regler og reel indflydelse. Kompetencer: Vedtægter og retningslinjer. Sammensætning. Netværksdannelser: Uddannelse og kurser. Accept, dialog og respekt. Tilgængelighed/trafik: Hvordan er det nu? P.t. dårlig tilgængelighed generelt i kommunen. Undervisningstilbud m.v., hvor man ikke kan komme ind uden hjælpemidler. Man tilrettelægger tilværelse, så forhindringer undgås hvilket medfører forringet livskvalitet. Fortovs- og vejbelægning er en udfordring. Brosten er et mareridt. Hvorfor bruges det ved nybyggeri? Æstetik er vigtigere end tilgængelighed. Manglende elevatorer ved stationen. Adgang til rådhuset er ok. Svært med adgang til læger, tandlæger m.v. Hvordan kunne vi ønske det? Servicebus, særligt fra Ballerup til Skovlunde morgen og eftermiddag. Fjern dørtrin på Tapeten. Aftage døråbninger. Alle offentlige bygninger skal være tilgængelige. Følge regler, omtanke ved nybyggeri. Tage kontakt til ressourcepersoner. At man kan komme ind til sin læge, tandlæge osv. At Støberiet har mere (døgn?) åbent. Bedre informationsskilte på DSB m.v. for hørehæmmede. At kommunen tænker mere i funktionalitet end i æstetik/arkitektur. Handleplan over år. Omtanke for blinde/svagtseende (minus ragelse på vejen). Lyd på lyskryds og dutter i vejen.

12 Hvad skriger til himlen? At kulturstederne ikke fungerer for handicappede. At man skal finde sig i begrænset/forringet livskvalitet. Kontinuitet i systemet over alder/overgange Overgange: Fra barn til ung til voksen, ældre og gammel. Afklaring med hensyn til job og pension. Overgange: Medfødte og senskader rammer hele familien. Kontinuitet: Handicaprådgivning. Samarbejdsmodel. Forberedelse: Uddannelse/kurator, samarbejde, planlægning, overgange betids start. Viden og information om rettigheder og muligheder om handicappet. Helhedssyn. Netværk, også tværkommunalt. Skabe tryghed ved flytning. Støttegrupper med støtte fra kommunen. Netværksgrupper for pårørende (Ballerup Kommune skal bakke op). Uddannelsesplan. Bruge hinandens faglige ressourcer. Forberedelse til voksenlivet. Voksen og myndig. Sundhed: Projekter for overvægtige (diabetikere). Fysioterapi. Der skal være sundhedscenter på Parkskolen. Der skal være fokus på vedligeholdelse og genoptræning. Bedre tandpleje. Sundhedscentret skal indeholde: Diætist, misbrugskonsulent, psykolog, varmtvandsbassin, sygeplejersker, zoneterapi, afspændingspædagog, tolkningsmuligheder, foreningskonsulenter, vejledningsmuligheder til/af forældre og pårørende. Det skal være henvendelsessted for indberetningssted for borgere m.h.t. misbrug. Der skal være motionstilbud som forebyggelse og det skal være: Fleksibelt, indendørs og udendørs, med frivillige, der skal her være tid sammen med andre handicappede. Man kan på denne måde få motionsvenner, som også kan blive venner i eget hjem. Kurser: 12 ugers forløb i Sundhedscenter i grupper, derefter udslusning til det etablerede aktiviteter. Sundhedsstedet skal/kan være baseret på frivillige, indenfor de forskellige handicapgrupper.