Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier
|
|
- Birthe Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 nr.2_side_24-28.qxd :0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før - Derfor mister regeringsblokken overraskende borgerlige vælgere - Tendensen går igen i hele den vestlige verden - Danske vælgere blandt de mest værdiorienterede, påpeger international forsker Folketingsvalget i november 200 var langt mere dramatisk, end det hidtil har været kendt. Det virkelige jordskred fandt sted under overfladen, hvor vælgerne for alvor bragte dansk politik ind i den nye værdipolitiks tidsalder. For første gang har værdierne bag retspolitik, udlændingepolitik og miljøpolitik større betydning for vælgernes partivalg end den klassiske strid om økonomi og fordelingspolitik. De nye værdier har sat vælgervandringer i gang, som vender op og ned på det kendte billede af partierne. F.eks. har den borgerlige regeringsblok trods massiv fremgang stødt en stribe borgerlige vælgere fra sig, men til gengæld opslugt en række frafaldne socialdemokrater. Dermed fremstår VK-regeringen som danmarkshistoriens første klasseløse regering. Det viser de første videnskabelige undersøgelser af folketingsvalget, som professor i politisk sociologi Ole Borre, Aarhus Universitet, i dag fremlægger i Mandag Morgen. Analysen bekræfter, at både vælgere og partier for længst har forladt et snævert syn på politik. Den gamle venstre-højre-dimension, hvor socialister og socialdemokrater kæmper mod liberalister og konservative om den økonomiske politik og fordeling af goderne i samfundet, er stadig væsentlig. Men større betydning har nu den såkaldt nypolitiske venstrehøjre-skala, hvor striden handler om ikke-materielle spørgsmål som identitet, kultur, moral og miljø. I gamle dage ville man have sagt, at ideologierne er døde. Det var også, hvad Anders Fogh Rasmussen sagde efter valget. Og det er rigtigt, hvis man kun ser på den gammelpolitiske akse. Men det er bestemt ikke rigtigt, hvis man ser på den nypolitiske akse - her bliver ideologierne mere og mere spillevende. Det er bare nogle andre ideologier, siger professor Ole Borre. Mens der er sket en højredrejning i vælgernes holdninger på de gammelpolitiske spørgsmål det seneste årti, så er det - trods heftig debat om nypolitiske temaer som indvandrere og ulandsbistand - ikke tilfældet på de nypolitiske spørgsmål, fremgår det af valgforskerens analyse. Samtidig er der sket klare forskydninger mellem partierne. Ganske vist formår regeringsblokken - Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti - at tiltrække mange vælgere, der er venstreorienterede på de gammelpolitiske spørgsmål, men højreorienterede på Nypolitik er nu vigtigst Sammenhængen mellem partivalg og hhv. gammel- og nypolitik, Eta-koefficienter* 0,7 0, 0, 0,4 990 Gammelpolitik Nypolitik Figur : Gammelpolitik er langtfra uden betydning for vælgerne, men for første gang betyder holdningerne til nypolitik mere for deres partivalg. Note*: Eta er et mål for den statistiske sammenhæng. Det går mellem 0 og og falder til 0, hvis alle partiers vælgere mener det samme, mens det nærmer sig, hvis der er stærke holdningsforskelle mellem de enkelte partiers vælgere. Kilde: Valgundersøgelserne og Ole Borre. 24 Nr juni 2002
2 nr.2_side_24-28.qxd :0 Side 2 de nypolitiske - f.eks. de frafaldne socialdemokrater. Men omvendt skræmmer de borgerlige partiers markante profil på udlændinge- og retspolitik en række borgerlige vælgere væk, som er tolerante og grønne. Det betyder bl.a., at de sociale forskelle mellem VKO-blokken og resten af vælgerkorpset langtfra er så markante som tidligere. Vi har næsten fået en klasseløs regering, siger Ole Borre, men understreger dog, at uddannelsesniveau er på vej til at udgøre et nyt politisk skel hos vælgerne. De nye værdier ser ud til at være slået særligt kraftigt igennem i Danmark og nogle af vores nabolande, men tendensen går igen i hele den vestlige verden. Nypolitik står stærkt i Danmark. En vigtig forklaring er, at partisystemet er åbent for de nye værdier, fordi der er mange forskellige partier, fastslår en af Europas førende forskere i nypolitik, professor Oddbjørn Knutsen, universitetet i Oslo. Vælgernes stille revolution Siden den franske revolution er politik blevet opfattet ud fra en opdeling i venstre og højre. I dansk politik har indholdet af denne venstre-højre-dimension siden den spæde industrialisering sidst i 800-tallet været lig med den økonomiske fordelingskamp mellem arbejdere, bønder og virksomhedsejere. Til venstre lå de, der ønskede en stor stat og en høj grad af lighed mellem borgerne, mens de højreorienterede gik ind for fri ejendomsret og frie markedskræfter. I løbet af 90 erne begyndte et opbrud i det traditionelle venstre-højre-skel. Ungdomsoprør, kvindekamp, freds- og miljøbevægelser og nye partier tog afstand fra det ensidige fokus på materielle spørgsmål og satte nye, ikke-materielle værdier på den politiske dagsorden. Den amerikanske politiske sociolog Ronald Inglehart konstaterede, hvad han kaldte post-materielle værdier hos de yngre generationer og talte om vælgernes stille revolution. Disse generationer var vokset op uden krig og i stigende velstand, og nu hvor deres materielle behov var dækket, lagde de vægt på en række post-materielle værdier - livskvalitet, ligestilling, mere demokrati, miljø - som ifølge Inglehart med tiden ville fortrænge de materielle konflikter. En række forskere har siden modereret Ingleharts teori og taler i stedet om new politics : Den gamle venstre-højre-dimension består, samtidig med at en nypolitisk venstre-højre-dimension vil få stigende betydning. Hvor den gamle dimension handler om, hvordan velstanden skal skabes og fordeles, handler den nye dimension om de sociale, miljømæssige og Gammel og ny politik Ole Borres analyse af danske vælgeres værdier bygger på indeks for henholdsvis gammelpolitik og nypolitik. På hvert af indeksene kan svarpersonen enten ligge til venstre eller højre. Den gammelpolitiske dimension er målt med følgende spørgsmål: Hvem er De mest enig med, A eller B? ) A siger: Man er gået for langt med de sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 2) A: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med lavere indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægter. B: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkelig langt. De indtægtsforskelle, som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 3) A: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov at bestemme over deres egne forretninger. B: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre, end den er i dagens Danmark. 4) I hvor høj grad er De enig i følgende: Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag. Den nypolitiske dimension er målt på følgende spørgsmål: Hvor enig er De i følgende udsagn? ) Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. 2) Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. 3) Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. 4) Mener De, det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på ulandsbistand? etiske værdier, der bliver væsentlige, når de basale behov er opfyldt. Der sker et skift fra klassepolitik til værdipolitik. Opgør med myte om højredrejning I Danmark slog denne nypolitiske dimension for alvor igennem ved folketingsvalget i 990. Siden har de nye værdier fået stigende betydning, og ved det seneste valg var de nypolitiske spørgsmål blevet mere vigtige end de gammelpolitiske spørgsmål, da vælgerne skulle sætte deres kryds. Se figur. Vælgernes holdninger er desuden mere polariserede på nypolitik end på gammelpolitik. Det er dér, uenigheden er. Nr juni
3 nr.2_side_24-28.qxd :0 Side 2 Ingen højredrejning på nypolitik Vælgernes holdninger til gammel- og nypolitiske spørgsmål , pct. venstreorienterede minus højreorienterede Gammelpolitisk indeks Højredrejning Sociale reformer Indkomstudligning Kontrol med erhvervslivet Progressiv skat 7 - Gennemsnit Nypolitisk indeks Voldsforbrydelser Ulandshjælp Indvandring en trussel -4-9 Miljø eller vækst Gennemsnit Figur 2: Danskerne er generelt blevet mere højreorienterede på de økonomiske fordelingsspørgsmål. Men på nypolitik er holdningerne ganske stabile. Endda er tolerancen over for indvandrere blevet større. Note: Se tekstboks for ordlyden af spørgsmålene. Kilde: Valgundersøgelserne og Ole Borre. Gammelpolitik og nypolitik har konkrete udtryk på de forskellige politikområder. Se også tekstboks forrige side. Men hos den enkelte vælger hænger holdningerne nøje sammen indbyrdes på hver af de to dimensioner. Hvis en vælger er imod strengere straffe, er der stor sandsynlighed for, at hun også er imod nedskæringer i ulandsbistanden, på kulturområdet og stramninger i udlændingepolitikken. Det skyldes, at dimensionerne er udtryk for dybe værdier. Det nypolitiske venstre er kosmopolitisk og tolerant, mens det nye højre er mere nationalt orienteret og mindre tolerant. Professor Ole Borre har ikke bare undersøgt udviklingen i vælgernes prioritering af de forskellige stridsspørgsmål, men også i deres holdninger. Analysen viser, at vælgerne set under ét er blevet mere højreorienterede på den gammelpolitiske dimension i det seneste årti. Højredrejningen er især sket på spørgsmålene om indkomstudjævning og omfordeling via en progressiv beskatning. Se figur 2. Omvendt er de nypolitiske holdninger nogenlunde stabile. Trods stor fokus på problemer med integration og familiesammenføringer og hidsig debat om ulandsbistand og kriminalitet er der altså ikke sket en højredrejning på disse spørgsmål. Tværtimod er der en tendens til et mere tolerant syn på indvandring. Højredrejningen på de økonomiske spørgsmål er en følge af velstandsstigningen. På nypolitik skulle vi omvendt forvente en venstredrejning i takt med stigende uddannelsesniveau og de yngre generationers opvækst, siger Ole Borre. Men denne effekt er blevet neutraliseret af den nærmest kriseagtige tilstand, som vi har haft med indvandrerpolitikken. På baggrund af, hvad der diskuteres, er det overraskende, at der ikke har været tale om en højredrejning i holdningerne, siger han og tilføjer: Højredrejningen er en trend i retning af liberalisme, individualisme og et frafald fra socialistiske ideer. Ikke mod Pia Kjærsgaard og lignende partier. Værdier afgørende for partierne Vælgernes orientering mod de nye værdier smitter direkte af på partierne. De positionerer sig forskelligt, alt efter om de tager stilling til nypolitik eller gammelpolitik. Se figur 3. På den vandrette, gammelpolitiske akse ligger partierne, som de traditionelt har gjort: Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til venstre, Socialdemokratiet, de Radikale og Kristeligt Folkeparti i midten og de borgerlige partier til højre. Bemærkelsesværdigt er det dog, at Dansk Folkepartis vælgere ikke er mere højreorienterede end Kristeligt Folkepartis. På den lodrette, nypolitiske akse tegner der sig et helt anderledes billede. Her er de Radikale mere venstreorienterede end SF, Socialdemokratiet ligger længere mod højre end Kristeligt Folkeparti, og Dansk Folkeparti skiller sig ud ved at være markant mest højreorienteret, men Venstre ligger ikke langt efter. Det er især de små partier, der spreder sig på nypo- 2 Nr juni 2002
4 nr.2_side_24-28.qxd :0 Side 27 litikken, mens Socialdemokratiets, Venstres og de Konservatives vælgere ligger tæt på hinanden. S-vælgerne ligger til gengæld langt fra VK-vælgerne på den gammelpolitiske dimension. De små og nye partier har altså i højere grad formået at tilpasse sig de nye værdier, mens de gamle partier især differentierer sig på gammelpolitikken. At nypolitikken har fået stigende betydning afspejler sig klart i vælgerbevægelser mellem partierne. Ikke så meget, hvis man ser på vælgernes sociale baggrund, som hvis man ser på ideologien og værdierne hos forskellige vælgergrupper. Da gammelpolitik og nypolitik udgør to selvstændige holdningsdimensioner, kan en vælger godt ligge til venstre på den ene og til højre på den anden. På den måde kan vælgerne inddeles i fire ideologiske typer: Venstrefløj: Ligger til venstre på både den gammelpolitiske og nypolitiske dimension. Udgør 24 pct. af vælgerne. Gamle socialister: Ligger til venstre på gammelpolitik, men til højre på nypolitik. Udgør 30 pct. af vælgerne. Grønne borgerlige: Ligger til højre på gammelpolitik, men til venstre på nypolitik. Udgør 4 pct. af vælgerne. Højrefløj: Ligger til højre på både gammelpolitik og nypolitik. Udgør 32 pct. Set over hele det seneste årti har Venstre, de Konservative tværtimod stødt grønne borgerlige vælgere fra sig. Her må de borgerlige notere et minus på 8 procentpoint, mens blokken går frem hos alle andre vælgertyper, endda svagt hos de rene venstrefløjsvælgere. Regeringens stærke basis i det nye højre kommer også til udtryk i dens politik, der foreløbig har været præget af stramninger på udlændingeområdet, strengere straffe og en stærkt nypolitik-ideologisk finanslov, der bød på nedskæringer på ulandsbistand, miljø og kultur. Se også Ugebrevet nr., Lav spærregrænse presser politikere Når det er lykkedes VKO-blokken at tiltrække så mange vælgere fra det nye højre, selv om der ikke har været tale om en generel højredrejning på nypolitikholdningerne, skyldes det et fundamentalt skift i den politiske dagsorden. I løbet af 990 erne er nypolitiske emner i stigende grad rykket op på den politiske dagsorden, mens de økonomiske problemer som betalingsbalance, inflation og arbejdsløshed, der plagede det politiske liv i 70 erne og 80 erne, næsten er gledet ud af vælgernes bevidsthed. Det er den nypolitiske akse, der har været omdrejningspunktet for den aktuelle politik. Derfor er det i højere grad disse emner, vælgerne stemmer ud fra. Man kan godt være mest enig med et bestemt parti på den gammelpolitiske akse, men stå nærmere et andet Fordelingen af vælgere på de fire grupper viser, at op mod halvdelen af vælgerne, 44 pct. - de gamle socialister og grønne borgerlige - ligger til venstre på én af akserne og til højre på den anden. Det viser, at dansk politik i høj grad er præget af to dimensioner. Denne inddeling af vælgerne er en afgørende nøgle til at forstå forskydninger mellem partierne. Se figur 4. Anders Fogh Rasmussen kan især takke det nye højre for, at han i november erobrede Statsministeriet. VK-regeringen har sammen med sit parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, først og fremmest hentet valgsejren hos de gamle socialister. I denne gruppe har fremgangen for VKO siden 998 været 22 procentpoint - næsten dobbelt så stor som regeringens samlede fremgang. Dermed er de gamle socialister mere borgerlige i deres partivalg end gruppen af såkaldte grønne borgerlige, der er tolerante i udlændinge- og retspolitikken og lægger vægt på miljø. Også de rene højrefløjsvælgere har givet fremgang for VKO-blokken ved valget i november, mens grønne borgerlige vælgere ikke har givet øget mandat til VKO. Dansk politik må forstås todimensionelt Placeringen af partiernes vælgere på den gamle og den nye venstre-højre-dimension, 200 Højre Nypolitik Venstre SF Enh Figur 3: På den nye dimension er de radikale mere venstreorienterede end SF'erne. På den gamle dimension er DF'erne ikke mere højreorienterede end de kristlige. SD Gammelpolitik Kilde: Valgundersøgelsen 200 og Ole Borre. Rad V DF KrF V Kon Højre Nr juni
5 nr.2_side_24-28.qxd :0 Side 28 Regeringsblok skræmmer borgerlige vælgere væk Opbakningen til Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti fra fire ideologiske vælgertyper, pct. Venstrefløj Gamle socialister Grønne borgerlige Højrefløj Valgresultat Fremgang Figur 4: Anders Foghs regering har især hentet sin sejr hos vælgerne på det nye højre, ikke mindst hos gamle socialister. Derimod er de grønne borgerlige blevet stødt over partiernes markante udlændinge- og retspolitik i de senere år. Kilde: Valgundersøgelserne og Ole Borre. parti på den nypolitiske akse. Hvis dagsordenen så skifter, kan det være naturligt at skifte parti, selv om man ikke har skiftet holdning, forklarer Ole Borre. At de nye værdier er slået så kraftigt igennem i dansk politik, skyldes ikke bare, at velstandsudviklingen og det generelle uddannelsesniveau ligger på et højt niveau. De mange partier gør det politiske system mere åbent over for værdiændringer hos vælgerne. Partisystemet er en vigtig mellemkommende faktor for den måde, de nye værdier slår igennem på. Med en spærregrænse på to pct. er det nemt for et nyt parti at blive repræsenteret, og så snart det er over spærregrænsen har det mulighed for at udøve endda afgørende indflydelse på dansk politik, siger Ole Borre. Det er ikke alle lande, der har et så fleksibelt partisystem. Det betyder, at danske politikere er nødt til at reagere på disse strømninger, hvis de vil beholde magten, eller hvis de vil have magten, forklarer han. Nypolitik-partier størst i Danmark Professor i statskundskab Oddbjørn Knutsen, universitetet i Oslo, er formentlig den forsker, som mest indgående har sammenlignet nypolitik-dimensionen i de vesteuropæiske lande. Knutsens analyser viser, at nypolitiske spørgsmål bliver vigtigere og vigtigere i hele den vestlige verden. Danmark hører sammen med Holland og Tyskland til de lande, hvor de nye politiske værdier sætter størst præg på vælgere og partier. Det kniber med helt aktuelle sammenligninger mellem landene, og de mest friske resultater er fra begyndelsen af 990 erne. Alligevel tøver Oddbjørn Knutsen ikke med at udpege Danmark som et af de mest nypolitiske lande. Nypolitik står stærkt i Danmark. En vigtig forklaring er, at partisystemet er åbent for de nye værdier, fordi partierne allerede er der. Siden jordskredsvalget i 973 har der været en stærk højreradikal kraft, Fremskridtspartiet, og allerede fra 90 erne var der stærke venstreradikale kræfter, SF og Venstresocialisterne. Altså partier, der tidligt har stået over for hinanden på en nypolitik-dimension og har artikuleret nypolitik-sagerne, siger Oddbjørn Knutsen med henvisning til et af 70 ernes største stridsemner, miljøpolitikken. Disse nypolitik-partier er ganske stærke i Danmark sammenlignet med andre lande. De samme tendenser, som du finder i mange lande i 80 erne, f.eks. grønne partier, har du allerede i Danmark i 70 erne. Så når indvandrerpolitikken slår igennem som en ny bølge af nypolitik, så har Danmark et partisystem, som kan opfange det, forklarer Oddbjørn Knutsen. Indholdet af den nypolitiske dimension er det samme i de fleste lande. De har alle oplevet et skift fra konflikter om grønne værdier til nu indvandring som nypolitikkens største stridsemne. Når indvandring i 990 erne er blevet en meget vigtig politisk sag i de fleste lande, skyldes det ydre omstændigheder i form af øget indvandring. Folk har nogle grundlæggende værdier, og så kommer indvandrerspørgsmålet og aktualiserer, hvad disse værdier udtrykker, siger Oddbjørn Knutsen. Værdierne spiller altså sammen med aktuelle politiske problemer. Derfor er det langt fra givet, hvilke spørgsmål, der fremover kommer til at dominere nypolitikken. Og det er ikke sikkert, at det nye højre kan bibeholde vind i sejlet, påpeger de to forskere. Især fordi der ikke har været tale om noget højreskred i danskernes nypolitiske holdninger. Rune Slothuus rs@mm.dk Referencer - Valgprojektets hjemmeside: - Ole Borre: Ny højredrejning? Manus til bog om folketingsvalget. - Ole Borre and Jørgen Goul Andersen: Voting and Political Attitudes in Denmark, Aarhus University Press, Jan W. van Deth og Elinor Scarbrough (eds.): The Impact of Values, Oxford University Press, Nr juni 2002
Danske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereDanske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereNotat om Europaparlamentsvalget 2014
20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget
Læs mereResumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner
Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs merePartiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereHer er Europas politiske landkort
Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi
Læs mereRadikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet
UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mereDansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg
Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg
Læs mereParti og vælgeradfærd - synopsis
Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og
Læs merePOLITIK. Ugebrevet MANDAG Morgen
POLITIK Underdanmark har forladt Socialdemokratiet 56 pct. af arbejderne vil nu stemme borgerligt - Socialdemokratiet står stærkere blandt unge med studentereksamen end blandt unge uden - Borgerlige partier
Læs mereDanske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
Læs mereEU-holdninger får mange vælgere til at smække med døren
EU-holdninger får mange vælgere til at smække med døren Vælgerflugt har neutraliseret EU-modstanden i Socialdemokratiets vælgerkorps - Gennemsnitssocialdemokraten står ikke langt fra den typiske konservative
Læs mereONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Læs mereHvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg?
Sjællandsvænget 1 4000 Roskilde Telefon 46 30 47 00 Direkte bosj.dk jbw@bosj.dk 25. februar 2019 Vælgeranalyse Folketingsvalg 2019 Hvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg? 30% 20%
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereTopper Venstres formkurve igen for tidligt?
POLITIK Topper Venstres formkurve igen for tidligt? Tabel1: Venstre kan miste 4,2 procentpoint i forhold til meningsmålingerne, hvis alle partiers tvivlere stemmer, som de gjorde sidst. - Hvis alle partiers
Læs mere1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg
Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereDanmark: Når jeg sammenligner med, hvad mine kollegaer udsættes for i udlandet, så synes jeg, vi bor to numre fra Paradiset Margrethe 2. af Danmark.
Danmark: Når jeg sammenligner med, hvad mine kollegaer udsættes for i udlandet, så synes jeg, vi bor to numre fra Paradiset Margrethe 2. af Danmark. Lone Vigsø, 210154 Sylvia Eriksen, 220006 Betina Bach
Læs mereSocialdemokratiet reduceret til Danmarks arbejderparti nr. 3
POLITIK Socialdemokratiet reduceret til Danmarks arbejderparti nr. 3 I dag er Socialdemokratiet kun det tredjestørste arbejderparti i Danmark - Både Venstre og Dansk Folkeparti har stærkere tilslutning
Læs mereFeltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende
Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer
Læs mere1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.
Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907
Juni 2015 2 Feltperiode: Den 8. juni 10. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.062 personer Stikprøven
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284
Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereDanskerne ønsker valg om sundhed
Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.
Læs mereNyrup hårdt såret af pinsepakke, efterløn og udlændingepolitik
POLITIK Nyrup hårdt såret af pinsepakke, efterløn og udlændingepolitik Trods bedrede opinionstal er Nyrups krise dyb - Pinsepakke, efterlønsforlig og udlændingepolitik repræsenterer tre bølger af tilbageslag,
Læs mere6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver
Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereVælgerne stabilitet, dynamik og skæve vinkler
Vælgerne 00-00 stabilitet, dynamik og skæve vinkler Johannes Andersen, lektor, Institut for økonomi, politik og forvaltning, Aalborg Universitet, johannes@epa.aau.dk Ved valget i 00 stemte mere end halvdelen
Læs mereMåling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere
Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereEr klasserne blevet usynlige i politikken? Så tag nogle bedre briller på! Prieur, Annick Ingrid; Skjøtt-Larsen, Jakob
Aalborg Universitet Er klasserne blevet usynlige i politikken? Så tag nogle bedre briller på! Prieur, Annick Ingrid; Skjøtt-Larsen, Jakob Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet
Læs mereOpsigtsvækkende kortlægning: Ny klasse af umoderne vælgere
Opsigtsvækkende kortlægning: Ny klasse af umoderne vælgere Livsstils-analyse afslører nye skillelinjer blandt danske vælgere - Modsætninger mellem samfundets top og bund har helt erstattet højre-venstre-opdelingen
Læs mereFlertal efterlyser brud med blokpolitik
Flertal efterlyser efterlyser brud med blokpolitik brud med blokpolitik To tredjedele af vælgerne mener, at regeringen fører blokpolitik med Dansk Folkeparti og håber på, at partiet bliver henvist til
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereDanskerne må give op før pensionsalderen
Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet
Læs mereFoghs Folkeparti i fare
Mandagmorgen 11 Fortsætter Anders Fogh Rasmussen som statsminister, vil det være en dyrekøbt sejr Venstre får tilbagegang for fjerde valg i træk, og samarbejdet med Ny Alliance vil underminere Foghs vælgergrundlag
Læs mereGAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00
Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et
Læs mereDen fritsvævende vælger?
Den fritsvævende vælger? Sociale grupper, politiske holdninger og partivalg v. Rune Stubager ph.d., lektor Dias 1 Folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk ikke blot fordi valget meget markant
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereHvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?
Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for
Læs mereFra krisevalg til jordskredsvalg
Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,
Læs mereGallup om DF som regeringsparti
TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereAKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010
C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina
Læs mereA B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3
3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216
Læs mereDansk Folkepartis nye vækstbase: Regeringspartiernes vælgere
18 Mandagmorgen Dansk Folkepartis nye vækstbase: Regeringspartiernes vælgere Socialdemokraternes rolle som hofleverandør af stemmer til Pia Kjærsgaard er slut DFs fremgang siden valget i 2005 er hovedsagelig
Læs mereUligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Læs mereRegeringens politik (november 2006)
Ugens Gallup, nr., Side / Nu kommer der nogle spørgsmål om regeringens politik. Jeg vil bede dig fortælle, om du generelt er enig eller uenig i regeringens politik på enkelte områder. Man kan svare helt
Læs mereAIM: Massiv vælgerflugt skyldes Nyrups løftebrud
POLITIK AIM: Massiv vælgerflugt skyldes Nyrups løftebrud Det var primært Nyrups løftebrud, der udløste jordskreddet i meningsmålingerne - Blandt de S-vælgere, der føler sig svigtet, er kun hver sjette
Læs mereValg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?
1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mere4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.
Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til
Læs mereMeningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser
Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ
Læs mereS-formand mangler en klar strategi
Politik S-formand mangler en klar strategi Dagligdag. Den nye S-formands projekt med at rykke partiet lidt til højre er lykkedes - Men den diffuse højredrejning har endnu ikke givet bonus i betydende vælgergrupper
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mereDanskerne tror ikke på Løkke som statsminister
Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2010
Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mere- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 24,8
3 2 26,4 26, 24,8 26, 2 18,3 1,8 2,2 2, 1 1 12,3 9, 9,2 8,8 9,,2,4 6,,3,6,9 4,9 4,9, 3, 3, 4, 4,,8,6,, +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 6-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,1 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 2,4 2, 24,8 18,9 18,3 2, 2, 21, 1 12,3 9, 9,2 8,2 8, 8,,3,8,, 4,9, 4,2 4, 3,4 3,4 3,8 3,8,8,,, +/- 2 +/-,9 +/-,8 +/- 1 +/- 1,1 +/-,4 +/- 1, +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 3--2 4--2 4 44 4
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 1,9 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,2 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 24, 2,1 24, 26,7 2,2 1, 1,2 1,1 1 12,3,,2,,,3 7,7 6, 6,7 4,,3 4,,,,2 4,6 3,1 3,2,,,, +/- 1, +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,7 +/- 1, +/- 1,2 +/-, Valgresultat 211 1-6-2 11-6-2 4 44 44 44 47
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 26,7 26,7
3 2 24, 26,7 26,7 26,7 2 17, 1,3 2, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9,, 7,4 7,3 6,7,9 6, 4,9 4, 4,9, 3,7 4, 4,3 3,4,,,, +/- 2,1 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 7-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 26,4 26,4 24,8 18,9 18, 26, 21, 2,2 1 12,3 9, 9,2 8,6 8, 6,8,3 6,,,8 4, 4, 4,9, 3,4 3,4 3,8 4,2,8,,6, +/- 2 +/- 1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 4-6-2-6-2
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2,4 2,4 24,8 2, 2 18, 18,3 2,2 2,2 1 1,3 9, 9,2 8, 8,8,3,2,,3,8, 4, 4,9, 4,2 3,4 3, 4,,8,,, +/- 2,1 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 --21 --21 4 44
Læs mereA B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9
3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereA B C F l O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1,2. Valgresultat ,8 26,3 26,3 21,9
26,3 26,8 26,3 21, 21,1 21,1 1, 17, 17,3 4,6, 4, 3,4 2, 2,6 4,2 4,7 4,8 7, 8,2 7,1 7,8 8,2 8,2 4,8 6, 6,8 +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1, +/- 1,4 +/- 1,2 Valgresultat 24--16 24-8-16
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereLyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober
Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereDovne Robert har ændret vores syn på velfærdsstaten: Nu vil danskerne bruge færre penge 07:35:42 på konta
UDKANTSVELFÆRD Dovne Robert har ændret vores syn på velfærdsstaten: Nu vil danskerne bruge færre penge på kontanthjælp Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. marts 2017 Del: Middelklassen vil hellere
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereHolstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557
Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg
2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereLyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011
Lyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011 TNS Gallup
Læs mereØget social polarisering ved EU-afstemningen
EUROPA Øget social polarisering ved EU-afstemningen Amsterdam-afstemningen forstærkede den sociale polarisering mellem de veluddannede og de dårligt uddannede - Nej-siden vandt markant øget tilslutning
Læs mere