ORIENTERINGSMETAFORER SOM NEJ TIL EF/EU PLAKATER SOM CASE ANALYTISK REDSKAB TIL AT BELYSE IDEOLOGI:

Transkript

1 ORIENTERINGSMETAFORER SOM ANALYTISK REDSKAB TIL AT BELYSE IDEOLOGI: NEJ TIL EF/EU PLAKATER SOM CASE TORBEN BECH DYRBERG ÅRSMØDE FOR STATSKUNDSKAB OKTOBER 2013 To temaer: ü Analy&sk: hvad er ideologi og har det analy&sk relevans? ü Genre: poli&sk iden&tet og visuel kommunika&on ü Poli&sk: venstrefløjens na&onalis&ske og populis&ske EF/EU modstand

2 Strukturen i præsentaponen Slide 3-17: teore&sk om &lgangen &l ideologi i termer af orienteringsmetaforer Slide : generelt om den poli&ske orientering hinsides højre/venstre i Nej &l EF/ EU plakaterne Slide 20-35: venstrefløjens na&onalis&ske, populis&ske og xenofobiske diskurs illustreret i Nej &l EF/EU plakaterne

3 Hvad skal man med et ideologibegreb? Analy&sk 1: forstå og analysere struktureringen og sammenhængskrauen i poli&sk iden&tets- og betydningsdannelse Realpoli&sk effekt af sammenkædningen af det affek&ve og det kogni&ve Analy&sk 2: forstå hvordan man kan iden&ficere sig med noget umiddelbart og kan ræsonnere iu. det Ideologi dækker commonsense og strategisk kommunika&on Fokus: orienteringsmetaforer som omdrejningspunkt for poli&sk intensitet og re\ethed Fra generelle og nær- universelle koder &l konjunkturelle koder Fra mere stabile og typedefinerende rela&oner &l mindre stabile og kontekstbestemte rela&oner

4 At forbinde specifik og general betydning Ideologiske forma&oner forbinder Ubevidste og bevidste sider af adfærd, handlinger og beslutninger Det individuelle, specifikke, delen og det kollek&ve, generaliserede og helheden Fokus på en central funk&on ved ideologi, at sammenkæde: Formningen af specifikke poli&ske forståelsesrammer der strukturerer diskurser og Bredt accepterede og sedimenterede forståelsesrammer, der for det meste ikke problema&seres Denne funk&on gør orienteringsmetaforer særlig relevante for et ideologibegreb Sammenkædning af det personlige, kulturelle og poli&ske

5 Antagelser og formål Antagelser: De måder vi orienterer os på danner infrastrukturen i poli&sk iden&tets- og betydningsdannelse Poli&ske diskurser er sat sammen af div. fragmenter og er holdt sammen af de måder man orienterer sig på og legi&merer &ng Ideologi = orientering + re`ærdiggørelse Formål: Generelt: udvikle en forståelse af ideologi pba. Lakoff og Johnsons kogni&ve metaforteori, Freedens morfologiske teori om ideologier og Laclaus diskursteori + gøre ideologibegrebet opera&onelt Specifikt: Udvikle en forståelse af højre/venstre orientering i poli&k som én form for orientering, der former og er formet af de andre orienteringer: inde/ude, oppe/nede og fremme/ &lbage

6 Aspekter af kognipv metaforteori for diskussion af ideologi Metaforer er ikke figura&ve udtryk men noget vi bruger &l at gøre vores omverden forståelig, håndterbar og mulig at formidle: The essence of metaphor is understanding and experiencing one thing in terms of another (Lakoff & Johnson: 5) Metafor handler om at forstå og erfare noget (X) i termer af noget andet (Y) gennem blending, dvs. Y bliver struktureret med begreber fra X Iden&tet, betydning og adfærd skabes i rela&oner Metafor er defineret ved en systema&sk mapping mellem begrebslige domæner fra source domain &l target domain : det der forklarer det der skal forklares Mapping er primær og det der definerer metafor: det sank&onerer brugen af et source domains sprog og følgeslutninger for target domain begreber, dvs. det etablerer sæt af begrebslige korrespondancer mellem source og target

7 Ideologi som adfærd snarere end bevidsthed Baseret på trivielle kropslige erfaringer, hjernen er gearet &l genkendelse og husker generaliserede ideer Organisering af tænkning: vi associerer noget med noget andet, fordi vi har oplevet dem sammen &dligere Associering og sortering: hjernen kny\er de input sammen som optræder sammen, søger euer ligheder og sammenhænge Neuroner der er ak&ve sam&digt styrker deres neurale forbindelser ( neurons that fire together, wire together ) Informa&onsstrømme: fra hur&ge og store &l snørklede og små: lynkogni&on, fordomme, intui&on Fordel: hensigtsmæssigt mht. brug af ressourcer Ulempe: ureflekteret og fordomsfuldt

8 Rumsymboler brugbare for studiet af polipk Our percep&on of space in terms of up and down, leu and right, close and far, front and behind has universal or near- universal characteris&cs related to biological and physical constants (Laponce) Spa&al dimensions and the shapes which we fit into these dimensions can easily be transferred from an explana&on of the physical to the understanding of the social and the cultural (Laponce) Rumlige dimensioner og deres anvendelse i div. sociale rela&oner er ikke bare en neutral kategorisering, men er kny\et &l forskellige poli&ske logikker og intensiteter

9 Inde/ude oppe/nede fremme/plbage Inde/ude: Medlem/ikke- medlem og inklusion/eksklusion af poli&sk fællesskab Kollek&v selvbeskrivelse og iden&fika&on i termer af os/dem, ven/qende Termer som her/der og vig&gt/marginalt måler posi&on iu. center, hvilket indikerer &lhørsforhold og nærhed Oppe/nede: Hierarkisk posi&on i termer af høj/lav status, over/middel/underklasse, der er forbundet med mere/mindre magt Relateret &l have kontrol vs. at blive kontrolleret, over/underordning, ak&v/passiv, liv/død, mv. Fremme/Plbage: Måler posi&on iu. retning og &d som moderne/tradi&onel, progressiv/ reak&onær, udvikling/stagna&on Måler sinds&lstand eller poli&sk klima som i åben/snæversynet, ærlig/ uærlig, klar/sløret

10 Erfaringsbaseret grundlag for OPPE/NEDE orientering Moralsk: ophøjet vs. depraveret Forskellige orienteringsmetaforer har forskellige funk&oner PoliPk: magt vs. afmagt Placering i hierarki: avancerer vs. degraderet Indekserer kvanptet: Mere/mindre, stærk/svag Social strapfikapon: over/middel/ underklasse Oppe/ nede Geografi: nord/syd Religion: det guddommelige vs. underverdenen SindsPlstand: godt vs. dårligt humør Kontrol og personlighed: højtravende vs. nede på jorden Eksistens: Liv/død og rask/syg Den eneste sfære der er omvendt valoriseret: ü Oppe = nega&v ü Nede = posi&v 10

11 Den polipske betydning af orienteringsmetaforer (in) (out) De har en samordnende funk&on ved at re\e begreber ind euer en overordnet og retningsgivende kategorisering De er associeret med forskelligartede udsyn, værdier, vaner, etc. De gør konceptuelle systemer sammen- hængende ved at integrere del/helhed og frem&d/for&d De framer poli&ske iden&fika&oner og betydninger ved at definere ord iu. konceptuelle rammer De er vig&ge for hvordan poli&ske grænser trækkes

12 Orienteringsmetaforer Som andre metaforer strukturerer de abstrakte begreber i termer af konkrete begreber taget fra fysiske og kulturelle erfaringer: Sinds&lstand, moral, magt, mv. udtrykkes i fysiske former Source domain target domain : fx argument is war, love is a journey, theory is a building, mv. Imt. andre metaforer organiserer de a whole series of concepts with respect to one another De spiller en rolle mht. at gøre konceptuelle systemer kohærente, hvilket er vig&gt for at forstå hvordan poli&ske grænser trækkes og iden&teter skrues sammen Strukturerer og framer bevidste handlinger (at resonere, vurdere, beslu\e) og før- bevidste orienteringer og legi&ma&oner, der er på spil i iden&fika&ons- og betydningsprocesser Rela&oner mellem orienteringsmetaforer framer poli&sk iden&teter og diskurser ved at definerer udsagn iu. en begrebslig ramme

13 IdeologikriPk konstrukpvisme strukturering af betydning Fra fokus på ideologi som en manipulerende afledning af noget dybereliggende og sandt Ideologi som overflade og falsk vs. videnskab som dybde og sandt Internalisering, bevidst/ubevidst, subjek&ve/objek&ve interesser Over afvisningen af objek&visme: konstruk&visme Umuligheden af et objek&vt perspek&v der kan afsløre ideologiske fordrejninger Disse ses i stedet i termer af illusionen om at fiksere betydning Til fokus på ideologi som symbolsk orden: iden&tets- og betydningsdannelse Hvordan betydning skabes og gennem hvilke mekanismer: Diskursteori (Laclau), morfologisk ideologianalyse (Freeden) og kogni&v metaforteori (Lakoff og Johnson)

14 IdenPtet diskurs polipk Hvor iden&fika&onsprocesser ar&kulerer diskursive fragmenter, kredser struktureringen af disse om basale former for orientering: Inde/ude oppe/nede fremme/&lbage højre/venstre Ar&kula&onen mellem disse metaforer strukturerer poli&ske iden&teter, grænsedragninger og kortlægger dermed det poli&ske terræn: Ideologi = orientering + re`ærdiggørelse De\e er en ideologisk proces, der strukturerer begrebslige systemer: Conceptual mapping strukturerer iden&tet og betydning Det er ikke et overfladefænomen iu. adfærd Det er ikke en manipuleret fremtræden iu. hvad der er sandt/ essen&elt

15 Ideologi ia. orientering og rebærdiggørelse Konceptuelle diskursive markører der be&nger hvordan man organiserer erfaring og forstår begivenheder, udviklinger, informa&on, mv. Konstrueret for at fremme specifikke problemdefini&oner, kausale rela&oner, moralske evalueringer, løsninger, mv. Orientering strukturerer iden&fika&onsprocesses hegemoniske ar&kula&oner: poli&ske konstella&oner mellem forskellige typer orientering Ideologi som orienteringsmæssig infrastruktur i diskurser perceptuelt og forståelsesmæssigt perspek&v, der er overgribende iu. følelser og fornuu

16 Orientering ia. ideologi Orientering gør det muligt at operere i et kon&nuum fra: Hvad der er vagt opfa\et, implicit, commonsense, ad hoc og usammenhængende &l systema&sk, eksplicit, vedholdende og udfoldet programma&sk og strategisk argumenta&on Ar&kula&oner mellem de 4 par af orienteringsmetaforer strukturerer iden&fika&on: Kanaliserer iden&fika&onsprocesser Former poli&ske grænseflader Kortlægger det poli&ske terræn Framer policy op&oner, udsagn, mv. Orientering strukturer iden&fika&onsprocesser hegemoniske ar&kula&oner: poli&ske konstella&oner mellem forskellige typer orientering

17 PoliPsk betydning af orienteringsmetaforer generelt 4 par af orienteringsmetaforer: inde/ude + oppe/nede + fremme/plbage + højre/venstre (in) (out) ü Imt. andre metaforer systema&serer de en lang række begreber iu. hinanden: De strukturerer og framer diskurser De kanaliserer poli&sk iden&fika&on De markerer poli&ske grænsedragninger ü De kan to &ng, der er væsentlige for poli&k: De er omdrejningspunkter for intensitet De retningsdirigerer poli&ske handlinger ü Væsentligt for diskurs og ideologi teori, der søger at forstå, hvordan betydning og iden&tet er struktureret og fungerer

18 Diskurserne: Nej Pl EF/EU Den første gang i euerkrigs&den hvor na&onalisme bruges mod systemet Inde/oppe/fremme vs. ude/nede/&lbage Na&onalis&sk og populis&sk diskurs der ikke er orienteret i højre/venstre termer men som fremføres af venstreorienterede især de første 20 år Regime og kultur vs. EF/EU: na&onal suverænitet og demokra&sk fællesskab som truet af EF/EU Lighedspunkter med senere kri&k af masseindvandring, EU, globalisering, mv., der iden&ficeres med højre orientering: Na&onalisme, populisme og xenofobi: naturligt/organisk fællesskab vs. EU og de/det fremmede

19 EF/EU plakater: temaer i NEJ diskurserne ü Fort Europa ü Nej &l EF, Ja &l verden ü Afstand mister kontrol ü Afstand tvang ü Vi bliver opslugt ü EF overmagt ü Kapitalens og bureaukra&ets EF ü Unionsmanipula&on ü Nordisk enhed + En undtagelse Poli&sk hinsides højre/venstre: Værdipoli&sk orienteret na&onalis&sk og populis&sk opposi&on &l systemet og EF/ EU

20 Fort Europa : INDE/UDE & OPPE/ NEDE 1972 Klaus Albrectsen ü Iden%tet vs. anonymitet + det organiske vs. det kuns%ge: vi er naturlige, har naturlige grænser, er små, nordlige og fremme vs. EF der er konformt, kunspge grænser og fællesskab, stort, sydligt ü Truslen kommer fra OPPE + BAGVED: magt, manipulapon og ensretning

21 Nej Pl EF, Ja Pl verden 1972 og 1998: INDE/UDE + OPPE/NEDE Det interkulturelle fællesskab, akpve mennesker vs. det indeslunede og undertrykkende, den passive hob Ækvivalens: nazisme kommunisme EU + nazisme + islamisme Ib Spang Olsen

22 Afstand, mister kontrol 1: INDE/UDE & OPPE/NEDE 1972 ü INDE/UDE: her/der, nærhed/afstand ü Enheden af OPPE/NEDE: naponen som ramme, alle er i samme båd ü IdenPtet: vores hovedstad, ministerium og folkepng er truet

23 Afstand, mister kontrol 2: INDE/UDE & OPPE/NEDE ü INDE/UDE: her/der, nærhed/afstand ü Folkestyret er truet, grundlov og demokrapske krav smidt ud enhed mellem statslig suverænitet og naponaldemokrapsk kultur ü EU som anonymt affald Klaus Albrectsen LO formand Thomas Nielsen Af Steen Andersen 1973, Arbejderkomiteen mod EF

24 Afstand, tvang: INDE/UDE: 1972 ü Nær/sern + nærvær/fravær: ü Den frie bevægelighed deportapon: Nazi tema (tvang, holocaust) + sammenhængskraa undergraves (familie og napon)

25 Vi bliver opslugt 1: INDE/UDE + OPPE/ NEDE 1972 & 1998 ü Dem/os + stor/lille: de kommer og tager os, opsluger os ü Nazi tema: the boys from Brazil = drengene fra Bruxelles, AFR kloner render os over ende fra syd, vores idenptet vs. deres anonymitet (det katolske og centralispske Sydeuropa)

26 Vi bliver opslugt 2: INDE/UDE 1972 Ib Spang Olsen

27 Vi bliver opslugt 3: INDE/UDE + OPPE/ NEDE 1972 ü Vi er uskyldige, by\edyr, ofre for rå vold og manipula&on, vi er ude hvor vi ikke hører hjemme ü Vi bliver rendt over ende af materialisme, overforbrug, poli& og militær Hans Scherfig

28 EF overmagt 1: Udefra ind + Ovenfra ned er ikke noget fællesskab Diktat + anonymitet: Ib Spang Olsen, folkeafstemning 1993, Juni- Bevægelsen

29 EF overmagt 2: INDE/UDE, OPPE/NEDE og FREMME/TILBAGE 1972 & 1986 ü Vi (de små og uskyldige) er ikke i det rene selskab, der bliver handlet hen over hovederne på os. De er magbulde mappedyr ü Vi er ude blandt de store: Ind i EF vi går ud og kommer ind hos dem

30 Kapitalen og bureaukrapets EF: INDE/ UDE + OPPE/NEDE: ü Stor/lille, idenptet/anonymitet: Danmark skal ikke opsluges ü EF er organ for store virksomheder: holder folk i et jerngreb + DF i 2011

31 UnionsmanipulaPon 1: INDE/UDE + FREMME/TILBAGE: 1986 & 1998 ü Danske toppolipkere ( systemet ) i ledtog med EU ü Vi får ikke de lover. De skjuler alle noget vs. os der er sagesløse ofre: børn frempd ü Fremme/Plbage: sandhed vs. manipulapon + det fremadrenede vs. det Plbageskuende

32 UnionsmanipulaPon 2: INDE/UDE + OPPE/NEDE + FREMME/TILBAGE Ib Spang Olsen (Europa parlamentsvalg): Den friske ungdom åbner op for gamle mænds direk&vvirkelighed + Anonyme mørkekræuer begår overgreb på familien Danmark

33 Nordisk enhed 1: INDE/UDE + OPPE/ NEDE 1972 Danmark hører hjemme i Norden: fællesskab, glæde, troskab vs. at blive rykket op med rode, blive opslugt af de store (magt + penge) og dø

34 Nordisk enhed 2: INDE/UDE + OPPE/ NEDE 1972 og 1980 Danmark hører hjemme i Norden: det sunde og glade folkelige fællesskab og suverænitet vs. at blive opslugt, falde i afgrunden, dårligere liv, etc. Fra forsiden af Informa(on 3/ , Klaus Albrectsen

35 Undtagelsen: socialispsk føderalisme!

36 Den diskursive strukturering af NEJ Orientering: PosiPv: + idenpfikapon NegaPv: idenpfikapon INDE/UDE: Organisk fællesskab, rodfæstet Kuns&gt fællesskab, rodløs INDE/UDE + OPPE/NEDE: Iden&tet Nærhed, nærvær Decentralisering, lokalt Folket, alm. mennesker Solidaritet, omsorg, trivsel Anonymitet Afstand, fravær Centralisering Systemet, eliterne, kapitalen Indifference, kynisme OPPE/NEDE: Lille, sårbar, afmæg&g Stor, truende, mæg&g OPPE/NEDE + FREMME/ TILBAGE: FREMME/ TILBAGE: Lighed, uformel Dialog, forståelse, konsensus Åben, ærlig, gennemskuelig Progressiv, frem&d Ulighed/hierarki, formel Diktat, tvang Hemmelig, manipulerende reak&onær

37 Sammenhængskraaen i NEJ diskurserne Den eksterne sende giver sammenhold: EF/EU ü I ovenstående skema: Ver&kalt: associa&onskæder ækvivalenskæder vis- a- vis antagonisme Horisontalt: binære opposi&oner ü Diskurs er et analy&sk begreb, der står for et system af forskelle der afgrænser sig iu. andre ü Betydning og iden&tet frames igennem orienteringsmetaforer ü Der er ikke nogen fællesnævner mellem de forskellige diskurser ü Enheden er be&nget af modstanden mod fælles qende hvis iden&tet er givet som nega&onen af vores iden&tet ü Ækvivalenslogikken strukturerer div. elementers betydning og iden&tet

38 Venstreorientering som eksempel EF/EU modstand hinsides højre/ venstre orientering? De fire orienteringsmetaforpar er i varierende grad ak&ve i poli&ske ar&kula&oner. Spørgsmålet er om højre/venstre kan hegemonisere disse, hvilket ikke har været &lfældet i EF/EU modstanden Kriterier for at højre/venstre er ledende: INDHOLD: fx betoning af div. poli&kker der stræber mod øget lighed og inklusion ORIENTERING: inde: inklusion via reygheder; nede: lighed via omfordeling og social mobilitet, fremme: emancipa&on, håb, fremskridt FUNKTION: poler som symmetriske modsætninger, gensidig accept af forskellighed; kon&nuum mellem dem, mere eller mindre højre/venstre midte; centrering som det at kunne fokusere på sagsforhold og dermed udgrænse andre uenigheder