METAFORER I DEN POLITISKE DISKURS. - EKSEMPLER PÄ SCHLÜTERS BRUG AF SPROGLIGE BILLEDER1
|
|
- Ida Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOLIA SCANDINAVICA VOL. 3 POZNAN 1996 METAFORER I DEN POLITISKE DISKURS. - EKSEMPLER PÄ SCHLÜTERS BRUG AF SPROGLIGE BILLEDER1 T h o m a s M a d s e n I. INTRODUKTION Temaet for dette oplaeg er metaforer og politisk sprogbrug. Eller mere konkret: Metaforer i Poul Schlüters (herefter forkortet PS) politiske sprogbrug i den periode, hvor han fungerede som Danmarks statsminister. Med afsaet i George Lakoff & Mark Johnsons beskrivelse af metaforer i dagligsproget (1980) er det min hensigt at analysere nogle af de sproglige billeder, der kommer til udtryk i PSs politiske sprogbrug. Det, der er karakteristisk ved Lakoff & Johnsons metaforbeskrivelse, er at de betoner, at metaforer ikke blot er sproglige udtryk, men udspringer af selve den made, vi oplever og lever i verden pä (Lakoff & Johnson 1980:5). Netop dette traek placerer Lakoff & Johnsons metaforanalyse inden for kognitionsforskningen: De fremheever, at menneskets begrebsapparat stammer fra menneskers erfaringer og at disse formidles af kroppen. Der er derfor ingen direkte relation mellem sproget og verden uafhsengigt af vores kropslige erfaring (Lakoff 1987 : preface : xiv, 265ff). Den kognitive lingvistik tager afsaet i en epistemologi, der siger, at vi op- 1 Denne skriftlige version er i store trask identisk med manuskriptet til mit oplaeg ved konferencen De nordiske lande i 70 eme og 80 eme, der blev afholdt i Poznan i dagene oktober Foranlediget af efterf0lgende kritiske sp0rgsmäl fra deltagerne ved konferencen har jeg dog tilföjet enkelte nye afsnit. Disse nye afsnit udg0r ikke en revision, men fungerer som uddybende kommentarer.
2 274 Thomas Madsen lever og forstär i bevidsthedsst0rrelser, som bygger pä vores senso-motoriske og socio-kulturelle erfaringer (Johnson 1987:introduction:xix). I studiet af de kognitive faenomener gaelder det derfor om at belyse, hvordan bevidsthedsst0rrelserne og deres mekanismer fär udtryk i sproget. Dette indbefatter blandt andet en udforskning af, hvordan bevidsthedsst0rrelserne afspejler individers senso-motoriske udvikling og deres socio-kulturelle omgivelser (Ruus 1990:222f). Den f0lgende analyse vil derfor bade fokusere pä dynamikker af en mere generel karakter, der er snaevert knyttet til kognitionens senso-motoriske grundlag - og dynamikker, der er karakteristiske for specifikke socio-kulturelle omgivelser. Analysen bygger pä et tekstkorpus bestäende af 58 tekster af forskellige genrer (artikel, kronik, interview og politisk tale), dog overvejende artikler og kronikker2. Faelles for teksterne gaelder det, at PS har forfattet dem, mens han fungerede som Danmarks statsminister, altsä i ti-äret Formälet med at beskrive de metaforer, der manifesteres i den politiske diskurs er at illustrere, at metaforer ikke blot forekommer i litteraere (fiktive) tekster, men er et fundamentalt led när komplekse forhold skal beskrives. De f0lgende metaforiske udtryk skal da heller ikke praetendere at vaere specifikke for politikeren PS og/eller det parti, han repraesenterer; men de metaforiske forstaelsesm0nstre er typiske for den politiske diskurs, der netop er kendetegnet ved at omhandle komplekse og abstrakte forhold. II. EN METAFORISK STRUKTURERING AF BEGREBET POLITIK: POLITIK ER KRIG Et centralt element i den politiske diskurs er begrebet politik. PS beskriver dette begreb pä flere forskellige mäder. En af disse er, at han ved sproglig billeddannelse beskriver politik, som om det er krig. Pä telcstplanet manifesterer det sig i et sammenhaengende system af metaforiske udtryk. Faelles for disse metaforiske udtryk er, at de realiserer det metaforiske begreb POLITIK ER KRIG (min understregning og kursivering i alle eksemplerne):,j3amtidig forudser han, at der fra 1984 bliver plads til en offensiv politik, när de n0duendige besparelser er foretaget (Jyllands-Posten ). 2 Samtlige tekster stammer fra f0lgende danske dagblade: Aktuelt, Berlingske Tidende, B0rsen, Frederiksborg Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Information, Jyllands- Posten, Politiken, Vestkysten, Weekendavisen.
3 Metaforer i den politiske diskurs og vi politikere mä disciplinere os, hvis der skal stä respekt om vores kamp om magt og indflydelse... (Berlingske Tidende ). mere eller mindre ekvilibristiske happeninger med motiverede dagsordener, drabelige fodnote-kampe og meget andet, sorn befolkningen iagttager... (Berlingske Tidende ). Vi har med andre ord vundet mange politiske sejre og lidt nogle fá nederlag (Aktuelt )....at to politiske modstandere trods segte politisk strid og uenighed kan tale fortroligt med hinanden (Aktuelt ).,ßocialdemokratiet har valgt udenrigsministeren som fast angrebsmál (Berlingske Tidende ). Nár PS beskriver politik, som om det er krig, er det ikke blot et udtryk for retoriske faerdigheder. Den sproglige billeddannelse er i lige sá h0j grad en mental proces, der er med til at styre vores handlinger og vores oplevelse af verden3. Der er altsá tale om, at PS oplever politik som et faenomen, der i visse aspekter er identisk med feenomenet krig. Vores dagligsprog er grundlaeggende metaforisk struktureret (Lakoff & Johnson 1980:3). Isser den politiske diskurs er et panorama af metaforer. Og det er der en god grund til: Abstrakte fsenomener og enormt komplekse situationer bliver forstáet ved hjaelp af metaforer. Metaforisk erkendelse er altsá i sig selv hverken godt eller dárligt; det er simpelthen en forudsaetning for at kunne forstá og fungere i en utrolig kompleks verden. Der er et omfattende og relativt fast metaforisk begrebssystem, som vi bruger automatisk og ureflekteret til at forstá kompleksiteter og abstraktioner. En del af dette system anvendes til forstáelse af politik (Lakoff 1992:463). III. EN METAFORISK STRUKTURERING AF BEGREBET SAMFUND: SAMFUNDET ER EN ORGANISME Politik er generelt noget abstrakt, som vi har svsert ved at forholde os til. Det er sá at sige uhándgribeligt. Den metaforiske proces i vores begrebssystem bestár i netop at fá hold pá det uhándgribelige. Det g0r vi ved at lade noget, vi har senso-motorisk og socio-kulturel erfaring 3 Det skal her blot mevnes, at visse omräder i forbindelse med metaforbegrebet er problema tiske. Her sigter jeg primsert mod forskellen mellem de sákaldte levende og d0de metaforer. Det er ikke heit klart, hvilken betydning graden af konventionalitet har for mental billeddannelse.
4 276 Thomas Madsen med, beskrive, forklare og strukturere de abstrakte begreber (Ruus 1990:219f). När vi taler om politik eller ideologi, er det altsä i en diskursform, der er struktureret af noget, vi har fysisk, psykisk eller kulturel erfaring med. (a) Et eksempel pä dette er, at PS ved sproglig billeddannelse beskriver samfundet, som om det er en organisme. Vi har alle erfaring med organismer, da vi er en del af den biologiske natur. Dele af denne erfaring kan projiceres over pä samfundet, sä det kommer til at ligne noget, vi kender. Pä tekstplanet manifesteres det metaforiske begreb SAMFUN DET ER EN ORGANISME pä f0lgende mäde:,jdet var udsigten til 80 milliarder i underskud, det danske velfserdssamfund var livstruet, vore virksomheder indskrsenkede... (Berlingske Tidende ). Tsenk pä hvor särbare vi var overfor en nedbremsning a f olieforsyningerne. Eller tsenk pä, hvor särbart samfundet ville vsere, huis vore störe elvxrker afden ene eller anden grund blev sat ud affunktion (Jyllands-Posten ). For det er mäske betingelsen for, at det segte folkestyre kan overleve (Jyllands-Posten ). Og der er feerre sociale klienter i dagens Danmark, end da vi begyndte...men det er jo et sundhedstegn, og det er et udtryk for, at vi har gjort det muligt for flere borgere at kunne klare sig selv og finde en naturligplads i samfundslivet (Berlingske Tidende )., / et h0jvsekstsamfund som vores skal det kunne lade sig g0re (Jyllands-Posten ). I det metaforiske begreb SAMFUNDET ER EN ORGANISME fungerer organismetanken som et aspekt, der fremhsever samfundet som en harmonisk helhed, hvor de enkelte dele arbejder for helhedens overlevelse og vsekst. (b) Som ovenstäende eksempel illustrerer, forstär vi ofte det ikkefysiske ud fra det fysiske; det mindre klart afgrsensede ud fra det mere klart afgraensede; det ukendte ud fra det velkendte. Og er der noget, der er velkendt for os, sä er det vores eget legeme. Kröppen kan derfor ogsä vffire en velegnet erfaringsbasis, när vi skal forstä det mindre distinkte og mere konfuse begreb SAMFUNDET. Samfundet kan opfattes som en organisme, et menneskelegeme, struktureret efter dettes princip. Mennesket har en hjerne, der styrer, og lemmer, der udf0rer hjernens befalinger med henblik pä individets velbefindende; sädan bestär samfundet af
5 Metaforer i den politiske diskurs 277 en overordnet ledelse og de enkelte erhverv eller samfundsgrupper, der f0lger ledelsens ordrer med henblik pä et velfungerende samfund. Men folkestyret mä samtidig pälsegge os alle en pligt til at respektere de afg0relser, der bliver truffet a f folkestyrets organer (Jyllands- Posten ). at vi blev n0dt til at spare sä meget pä de offentlige udgifter, at det ville ber0re selve rygraden i vort sociale velfserdssystem (Jyllands- Posten ). Dette er et eksempel pä, hvordan vi forstär og erfarer en slags ting eller erfaring ud fra en anden. Den metaforiske proces er netop et begrebs strukturering af et andet begreb. Det er dog vigtigt at bemserke, at den metaforiske strukturering er delvis og ikke total. Hvis den var total, ville et begreb vsere det andet, og ikke blot vaere forstäet ud fra det (Frandsen 1990:63). F. eks. er samfundet ikke en organisme og politik ikke krig. Hvis det var sädan, sä ville verden se noget anderledes ud. Netop dette fravaer af identitet mellem metaforens led bringer os videre til et vaesentligt punkt. I det metaforiske begreb SAMFUNDET ER EN ORGANISME er organisme et aspekt, der tillader os at betragte samfundet pä en mäde, der er naturlig, men ikke neutral: Samfundet er kun delvist struktureret af organismeaspektet og derved fremheeves og skjules forskellige fortolkninger. Der er sat lys pä harmoni i samfundet, men konfliktopfattelse med samfundsmodssetninger eller klassekampen ligger hen i det dunkle. Brugen af denne begrebsmetafor er, som ved alle andre begrebsmetaforer, ideolögisk. IV. METAFORISKE STRUKTURERINGER AF BEGREBET UDVTKLING Det, vi har set indtil nu, er hvorledes et sammenhaengende system af metaforiske udtryk realiserer et metaforisk begreb. Det er vigtigt at päpege, at de metaforiske udtryk faktisk manifesterer sig i PSs tekster. Da de metaforiske udtryk systematisk knytter sig til de metaforiske begreber, er det sandsynligt, at ogsä de metaforiske begreber er systematisk knyttet til hinanden. Derfor er det neeste, jeg vil illustrere, hvorledes en raekke metaforiske begreber udg0r et sammenhaengende system baseret pä subkategorisering, og et tilsvarende sammenhaengende system af metaforiske udtryk for disse begreber. Det eksempel pä et system af metaforiske begreber, jeg her vil beskrive, er PSs beskrivelse af begrebet udvikling.
6 278 Thomas Madsen METAFORISK BEGREB: UD VI KLING ER ET BEVÆGELIGT OBJEKT i UD VI KLING ER EN RETNING 4 UDVIKLING ER EN VEJ 4 UD VI KLING ER EN VEJ MOD MÂL i MÂL ER BALANCE korrelationsforhold i vores erfaringsbasis: et bevægeligt objekt har en bevægelsesretning den kanoniske bevægelsesretning er en vej mod noget en vej har et mai mai er destination (a) UDVTKLING ER ET BEWEGELIGT OBJEKT Naturligvis strukturerer PS begrebet udvikling pä en raekke forskellige mäder. En af disse er, at han ved sproglig billeddannelse beskriver udvikling, som om det er et beveegeligt objekt. Lad os se, hvordan det manifesterer sig pä tekstplanet: i dag, dels fordi udviklingen gar sa umanerlig hurtigł... (Jyllands-Posten ). Jeg siger ikke: Sä ma vi bremse udviklingen (Jyllands-Posten ).... at eksportindtjeningen har udvist en skuffende langsom udvikling (B0rsen ). Denne udvikling ma komme inden for storę grene a f vort socialvsesen... (Jyllands-Posten ). (b) UDVIKLING ER EN RETNING Som vi kan se af ovenstäende eksempler, har udvikling en bevaegelse. Og vi ved, at hvor der er bevaegelse, er der ogsä retning. Det metaforiske begreb UDVIKLING ER EN RETNING tager afsset i vores motoriske erfaring, hvor der er korrelation mellem bevaegelse og retning. Det er netop en korrelation, der manifesteres i de metaforiske udtryk, som PS anvender: Og det gselder vor sikkerhed for en roligt fremadskridende udvikling i beskseftigelse, velstand og social tryghed (Berlingske Tidende ).
7 Metaforer i den politiske diskurs 279 PSs metaforiske udtryk for begrebsmetaforen UDVIKLING ER EN RETNING afspejler en uhyre kompleks Struktur med mange subtile detaljer. F.eks. er RETNING i nogle tilfselde siet ikke besternt af udviklingens bevaegelse. Generelt fär bevsegelige objekter en forside- og en bagside-orientering, säledes at forsiden er i bevaegelsesretningen. F.eks. har en rumkapsel en forende (og noget, der er fremad) när den er i kredsl0b om jorden afhaengigt af den retning, den bevaeger sig i. Stär den stille, har den ingen forende (Lakoff & Johnson 1980:42). Det er grundlaeggende for os mennesker, at vi anser vores egen bevaegelsesretning for at vaere fremad, og denne opfattelse projicerer vi ud pä omverdenen. F.eks. bevarer en bakkende bil sin forende. Det g0r den, fordi den har en kanonisk bevaegelsesretning. Altsä bevaeger en bakkende bil sig i den modsatte retning af dens kanoniske bevaegelsesretning (Frandsen 1990:70). Det kan udviklingen ogsä i PSs strukturering af det metaforiske begreb UDVIKLING ER EN RETNING:,JJette er det segte udtryk for udviklingen i de offentlige udgifter. Det er gäet utrolig stserkt i den rigtige retning og savner sidestykke i lande, ui kan sammenligne os med (Berlingske Tidende ).,J)et vil sige, at i stedet for en langsom udvikling i den rigtige retning, uille ui fä en hurtig udvikling i den forkerte retning (Berlingske Tidende ). PSs metaforiske udtryk er manifestationer af et metaforisk begreb, hvor udviklingen kan have to retninger: en bevaegelsesretning og en kanonisk retning. Hvis udviklingen kan have en forkert retning, mä det praesupponere, at den har en kanonisk retning, som udviklingen ikke n0dvendigvis beh0ver at f0lge. I synonymet "fremskridt" er den kanoniske retning markeret allerede pä det morfologiske niveau. Udviklingens bevaegelsesretning er naturligvis ikke identisk med dens kanoniske retning, men i vores erfaringsbasis korrelerer et objekts bevaegelsesretning med objektets kanoniske retning. Det er f0rst ved en naermere analyse, at vi bliver opmaerksomme pä distinktionen. Pointen med dette eksempel er for det f0rste at vise, at der ikke er nogen modsigelse, og for det andet at vise sammenhaengens kompleksitet. Hele den komplekse og detaljerede metaforiske S t r u k t u r bunder i vores erfaringsbasis og er derfor sä velkendt, at vi almindeligvis ikke bemaerker den. (c) UDVIKLING BR EN VEJ Lad os betragte en anden begrebsmetafor, nemlig UDVIKLING ER EN VEJ. Pä tekstplanet beskriver PS gang pä gang udviklingen, som om den var en vej - og som den vej, vi b0r f0lge:
8 280 Thomas Madsen Derfor er vi n0dt til at acceptere, at den teknologiske udvikling er vejen frem, hvis ui fortsat skal kunne konkurrere med udlandet (Jyllands-Posten ).... vi i feellesskab kunne udforme en ny 0konomisk politik, som kunne fä udviklingen til at gä den rigtige vej (Berlingske Tidende ). I metaforen UDVIKLING ER EN VEJ haenger VEJ n0je sammen med udviklingens praesupponerede retning. Altsá dét, at udviklingen som et bevaegeligt objekt har en retning og er en retning. Nsermere besternt er udviklingens kanoniske retning og vejen frem korrelerende, dvs. at de svarer til hinanden. I denne sammenhaeng skal det forstás sádan, at udviklingens kanoniske retning opleves som en vej - en imaginaer sti eller rute. Korrelationen i vores erfaringsbasis mellem retning og vej manifesteres i et delvist betydningssammenfald mellem de to begreber. Dette afspejler sig bl.a. i vores dagligsprog, hvor vi i en lang raekke sammenhaenge behandler de to begreber retning1 og vej som synonymer. Selv pá lokaliteter uden veje, stier eller andre former for "spor" kan du sp0rge om, hvad vej vi skal gá?. Eksemplet illustrerer at korrelationen mellem retning og imaginaer vej ikke betyder identitet, men at vi i tanke og sprog ikke skelner mellem de to st0rrelser med mindre Situationen fordrer det. (d) UDVIKLING ER EN VEJ MOD MÁL Begrebet VEJ i begrebsmetaforen UDVIKLING ER EN VEJ traekker pá et st0rre semantisk feit: Det er karakteristisk for veje, at de forbinder to punkter med hinanden. Altsá er udviklingen et bevaegeligt objekt og udviklingens kanoniske retning er en vej, der forbinder udgangspunktet med et destinationssted. Nár PS beskriver udviklingen, som om den er en vej, haenger det sammen med hans opfattelse af, at der eksisterer et mal, som udviklingens kanoniske bevaegelsesretning peger mod. Vi vil formulere de ideelle mal, vi ssetter os for udviklingen a f det danske samfund i resten a f ärhundredet, og vi vil prsesentere vores politik for de nsermeste är (Berlingske Tidende ).,yDET ER vigtigt at formulere og forklare de mal, vi ssetter for udviklingen a f det danske samfund i resten a f ärhundredet (Berlingske Tidende ). Det vil vare adskillige är, f0r vi er fremme ved malet. Men vi skal begynde nu - og vi skal straks s0ge at vende udviklingen (Berlingske Tidende ).
9 Metaforer i den politiske diskurs 281 Begrebsmetaforen UDVIKLING ER EN VEJ MOD MAL er forankret i et opfattelsesm0nster: VEJ-m0nsteret4. Dette VEJ-m0nster udg0r en tilbagevendende Struktur, der manifesteres i en raekke umiddelbart forskellige situationer. VEJ-m0nsteret manifesteres f.eks. när vi l0ber et marathonl0b, sparker en fodbold i mal, rsekker en blyant til sidemanden, vi ser Strukturen i relation til tid i k0replaner over busser og toge etc. (e)mäl ER BALANCE Udviklingens intentionalitet eller mälrettethed er i politisk sammenhseng vigtig for en forstäelse af begrebsmetaforen UDVIKLING ER EN VEJ MOD MAL. Med andre ord: Hvad er udviklingens destinationssted? PS beskriver det pä f0lgende mäde: Vi er naet et psent stykke i retning afen sundere balance rnellem den offentlige og den private sektor (Jyllands-Posten ). Vi er allerede naet et godt stykke ad den svsere vej hen imod en sundere balance mellem den offentlige og den private sektor (Berlingske Tidende ).,JDa regeringen tog fat i 1982, satte vi os bl.a. det mal, at der skulle vsere ligevsegt pä betalingsbalancen i 1988 (B0rsen ). V. METAFORISKE NETVZERK: KOHAERENS I STRUKTURERINGEN AF BEGREBER Det er interessant, at malet for udvikling, if0lge PSs strukturering af begrebet, er balance. Tidligere sä vi, at de udtryk, der knytter sig til det metaforiske begreb SAMFUNDET ER EN ORGANISME fokuserede pä det harmoniske aspekt ved samfundet. Analysen af begreberne SAMFUND og UDVIKLING viser, at i PSs brug af begreberne er der sammenfald mellem de aspekter, der fremhaeves. Der er altsä kohaerens mellem PSs strukturering af de to begreber. At der er kohaerens i struktureringen af forskellige begreber vil sige, at der er sammenfald mellem de aspekter, der fremhaeves5. Det er sikkert ikke kun min opfattelse, at forskellen mellem partierne i Folketinget ikke blot beror pä forskelle i ideologiske stästed, men ogsä pä forskellig sprogbrug. Det skal forstäs sädan, at et af de trsek, der karakteriserer et ideologisk stästed er, at de sproglige billeder, der anven- 4 VEJ-m0nster er min oversaettelse af "PATH-schema", der beskrives hos Johnson (1987:28, ) oglakoff (1987:Case Study 2: The Case of Over). 5 For en diskussion af kohaerens i metaforisk strukturering af begreber se Lakoff & Johnson 1980:81,94ff.
10 282 Thomas Madsen des, hsenger sammen - de udg0r et heit netvaerk. Dette netvserk af metaforiske begreber er ideologien. Og medlemmerne af et parti har som regel ideologien og sprogbrugen tilfaelles. VI. METAFORERNES ROLLE I SPROGET Ovenstäende analyser skal pä ingen made praetendere at vsere udt0mmende og de analyserede metaforiske udtryk skal heller ikke praetendere at vsere specifikke for PS, Det konservative Folkeparti eller en säkaldt borgerlig samfundsopfattelse. Derimod er det kendetegnende for den politiske diskurs, at den omhandler komplekse og abstrakte forhold, og at den beskriver disse ved hjaelp af metaforer. Det kunne dog vaere interessant at se naermere pä, om der eksisterer parti-specifikke og/eller person-specifikke metaforer. Den 10. oktober 1982 bliver PS i et interview for Politiken spurgt om der er forskel pä ud0vet konservatisme i dag, og dengang PS var ung\ Dertil svarer han: "Jeg laegger noget heit andet i det i dag. Den samme grundholdning, men med kodeordet balance ". Med udgangspunkt i PSs beskrivelse af ud0vet konservatisme dengang og i dag er der äbnet mulighed for en raekke diakrone analyser: Brugen af metaforer i relation til om man er i regering eller i opposition, i relation til vaelgerflugt eller -tilstr0mning, i relation til den enkelte Politikers karriere etc. Det er vigtigt at päpege, at de metaforiske udtryk faktisk manifesterer sig i PSs tekster (eksempleme). Derfor fokuserer denne analyse primaert pä relationen mellem disse udtryk ved at betragte dem i forhold til begrebsstrukturer. Jeg mener besternt ikke, at det ville vaere problemfrit at slutte sig fra (interpretation af) PSs metaforiske udtiyk til hans begrebsverden. Pä den anden side set mener jeg, det er usandsynligt, at nogle sä klare billeder pä tekstplanet skulle have anden motivation end tilsvarende mentale billeder med en tilsvarende sammenhaengende Struktur. Set ud fra et metodisk (deskriptivt) perspektiv er det altid at foretraskke at kunne beskrive relationen mellem sproglige udtryk ud fra en syntetisk (:samlende, enhedsskabende) helhedsbeskrivelse af begreberne. Dette frem for at betragte de sproglige udtryk og begreberne som adskilte faenomener. Metaforer i sprogbrugen - ogsä i den politiske sprogbrug - er mere end blot retoriske traek. Den sproglige billeddannelse er i lige sä h0j grad en mental proces, der er med til at styre vores oplevelse af og handlinger i verden. PSs udtalelse... intet er fejet ind under gulvtaeppet... satte punktum for hans ti är lange karriere som Danmarks statsminister. De metaforiske processer er ikke kun til stede i ord, men ogsä i tanke og handling.
11 Metaforer i den politiske diskurs 283 LITTERATURHENVISNINGER Frandsen, Nikolaj 1990: Dagligsprogets begrebsmetaforer (oversat og forkortet fra George Lakoff & Mark Johnson: Conceptual metaphor in Everyday Language, The Journal of philosophy, Vol. 77, nr 8, august 1980). TIDSSKRIFT, nr 13. Johnson, Mark 1987: The Body in the Mind. The Bodily Basis of Meaning, Imagination and Reason. The University of Chicago Press. Lakoff, George & Johnson, Mark 1980: Metaphors We Live By. The University of Chicago Press. Lakoff, George 1987: Women, Fire, and Dangerous Things. What Categories Reveal about the Mind. The University of Chicago Press. Lakoff, George & Turner, Mark 1989: More than Cool Reason. A Field Guide to Poetic Metaphor. The University of Chicago Press. Lakoff, George 1992: Metaphor and war: The metaphor system used to justify war in the gulf, pp i Thirty Years of Linguistic Evolution, (red.) Martin Pütz. Benjamin. Ruus, Hanne 1990: Kognitiv Semantik pä dansk - At vaere inde i betydningen pp Mette Kun0e og Erik Vive Larsen (udg.): 3. M 0de om Udforskningen af Dansk Sprog. Ärhus.
ENGELSKE LÁNORD I NORSKE UNGDOMMERS TALE
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 3 POZNAÑ 1996 ENGELSKE LÁNORD I NORSKE UNGDOMMERS TALE WlTOSLAW AWEDYK Artikkelen er basert pä materialet jeg samlet inn i anledning av arbeidet pä min hovedoppgave Engelske länord
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereDen arbejdsløse. en brik i et politisk spil
Den arbejdsløse en brik i et politisk spil 1 Mig Tina Linder Thomsen - Kommunikationsrådgiver i sundhedsvæsenet - lige nu Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Cand. mag i Sprogpsykologi, januar 2014
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereThomas Wibling Lad ikke et handicap styre dit liv! Thomas Wibling 2010
Thomas Wibling Lad ikke et handicap styre dit liv! Thomas Wibling 2010 Forlaget Ha det godt www.forlagethadetgodt.dk Layout: Jan Jakobsen Fotos for- og bagside: Jan Jakobsen 1. udgave - 2. oplag 2012 ISBN
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1s SA
Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereNybolig Erhverv Kobenhavn A/S GVA'VVoriAviCe
Nybolig Erhverv Kobenhavn A/S GVA'VVoriAviCe Kcbenhavn Vester Farimagsgade 7. 3. -1606 Kebenhavn V - 3364 6500-1606@nybolig.dk Hillerod Frederiksvairksgade '55, 1. 3400 Hiil&rgd 3364 6500 ~ 3401 (Srtytaolig.dk
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs merePublikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015
Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.
Læs mereVrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri
Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 16/17 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mere8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning
8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en
Læs mereKognition, læseforståelse og litteraturundervisning
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Danskdidaktik konference: Hvor skal vi hen? Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet 10. og 11. januar 2012 Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning
Læs mereStrukturreformen. succes afhaenger af de offentlige ledere
John Storm Pedersen er cand.scient.adm og ph.d.. Han er lektor ved nstitut for Samfundsvidenskab og Erhvervsokonomi ved Roskilde Universitetscenter. John Storm Pedersen er forfatter til bogen "Nye rammer",
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereNBS Organisatoriske begreber
NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereMagiske Futter. - en booklet om kinæstetisk interaktion. Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt
Magiske Futter - en booklet om kinæstetisk interaktion Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt PA Mollevangskolen har bornene nu et stykke tid brugt
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereSemantiske relationer og begrebssystemer
Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC414 (Pædagogpakken) Oversigt
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereNotation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag
Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger
Læs mereDAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN
SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS
Læs mereDet nye Markedskort - gamle data på nye måder
et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereBECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.
Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Kgbenhavn ~ 28. januar 2015 Tine LundinJacobsen Advokat T +45 72 27 35 11 tij@bechbruun.com
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereC-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
Læs mereHar fagbevægelsen glemt sin rolle?
Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2016 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereVedr. H0ring over forslag til lov om aendring af lov om social service (Justering af betingelser for foraeldres udf0relse af traening).
Helsing0r, d. 21.02. 2012 Vedr. H0ring over forslag til lov om aendring af lov om social service (Justering af betingelser for foraeldres udf0relse af traening). Sammenslutningen for Danske ABA^Supervisorer
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSide 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 13 VUC Viborg Hf Psykologi C (Lene Rank Andersen,)
Læs mereArbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?
Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDEN NORDISKE MODEL - DANSK SPROGI EUROPA
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 3 POZNAIvf 1996 DEN NORDISKE MODEL - DANSK SPROGI EUROPA J ens C ram er Jeg vil i dette foredrag beskæftige mig med internationalisering koncentreret om to forhold. For det f0rste
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereguide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Skab en varig livsstilsændring Varig livsstilsændring INDHOLD I DETTE HÆFTE: Skab en varig livsstilsændring...
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereChristina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag
Læs mere