Notat. Aarhus Kommune. Den 7. juli 2014
|
|
- Gustav Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Emne Den 7. juli 2014 Indledning Haver til Maver dyrker læring i naturen. I Haver til Maver lærer børn gennem praktiske aktiviteter og de får erfaringer med dyrkning, sundhed og økologi. Haver til Maver har fokus på at udvikle bæredygtig adfærd, naturfaglig dannelse, viden om mad og sammenhængsforståelse. Børn får deres egen køkkenhave. Fra forår til efterår arbejder børnene jævnligt i haven. De starter med at så og slutter med at spise deres egne afgrøder. Aarhus Kommune Børn og Unge Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Sagsnummer: I køkkenhaverne møder børnene fagpersoner som fx en gartner, kok, jæger eller en naturvejleder samt studerende fra forskellige uddannelser. Mødet med fagpersoner sikrer et skarpt fokus på de faglige læringsmål i udeskolen. Der er etableret Haver til Maver tre steder i Aarhus: På den pædagogisk ledede legeplads Lykkegården På Natursamarbejdet, Børn og Unges økologiske besøgslandbrug På Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder Sagsbehandler: Anne Dissing Rasmussen Telefon: / Telefon direkte: På de tre lokaliteter er der indrettet fysiske rammer, der understøtter et læringsmiljø, hvor børnene arbejder med haver, udekøkkener og natur. Med tre Haver til Mavermødesteder i Aarhus er tilbuddet reelt bydækkende. Der er i 2014 i alt tilmeldt 25 skoleklasser og dagtilbudsafdelinger har 20 køkkenhaver. Side 1 af 7
2 er inspireret af non-profit udeskolekonceptet Haver til Maver på Krogerup Gods i Fredensborg. Der blev i forbindelse med budgetforlig og en kommunal innovationspulje afsat midler til etablering og drift af Haver til Maver i Desuden har Haver til Maver-foreningen støttet projektet med sparring og donation af start kit med bl.a. haveredskaber, udekøkkener og såsæd. Om Haver til Maver Haver til maver er et tværfagligt udeskolekoncept, hvor børn dyrker deres egen køkkenhave. Hen over sæsonen arbejder børnene i køkkenhaverne, med madlavning og naturoplevelser i otte hele dage. I Aarhus er udeskolekonceptet udvidet til et tilbud der dækker 0-18 år, og der er indrettet mindre køkkenhaver til de 0 til 6-årige børn. Haver til maver bygger på et fundament af mødet med fagpersoner som gartnere, kokke og naturvejledere. Dette sikrer et skarpt fokus på de forskellige faglige vinkler i udeskolen. Se her folderen Haver til maver, en udeskole i haver, mad og natur. Hvorfor udeskole? Haver til Maver vil bidrage til at indfri folkeskolereformens intension om, at give børn en mere alsidig skoledag. Undervisning og læring i Haver til Maver har fokus på at udvikle: En tæt tværfaglig og virkelighedsrelevant kobling mellem naturfagene, madkundskab, biologi, natur/teknik, dansk og matematik. Børns bevidsthed om sundhed, bæredygtig livsstil, fødevarekvalitet og økologi. Et pædagogisk fokus på overgangen til økologi (mål: min. 60 % økologi i Aarhus Kommune i 2020). Børns trivsel og læring i et alternativt læringsrum/udeskole Børns sprogforståelse (fx ordforråd og begrebsforståelse) via aktiviteter og sanseoplevelser i naturen. Børn skal helst se, høre, mærke, smage og gøre ordet (fx så frø, se, høste, smage og tale om en gulerod). Mødet med børn på deres forskellige læringsstile. Styrke den naturfaglige dannelse og skabe større søgning til naturfaglige uddannelser En konkret anledning til områdesamarbejde ved at skabe et fælles fysisk mødested. Side 2 af 7
3 Praktisk information om udeskolen Undervisningen: Varetages af klassens egne lærere/pædagoger i samarbejde med gartner, kok, jæger og naturvejledergartner. Lærere/pædagoger er aktive medskabere af undervisningen før, under og efter besøgene i haverne. For at understøtte undervisningen får lærerene tilbud om at deltage i lokale faglige kick off-dage, de får undervisningsmaterialer og informationsbreve. Besøg: Hver klasse får tildelt otte besøgsdage i deres køkkenhave i løbet af sæsonen. Den lokale Haver til Maver-vært vil guide og vejlede klasserne igennem dagens aktiviteter i et tæt samarbejde med klassens lærere og pædagoger. Der er ingen begrænsninger på, hvor ofte deltagerne må komme. Transport: Skolerne kan benytte offentlig transport, egen bus eller cykle/gå dertil. Flere klasser har valgt at indtænke transporten i de 45 minutters daglig bevægelse. Økonomi: Et tilskud til finansiering af etablering og drift i 2014 er bevilliget fra Børn og Unge, Aarhus Kommune (budgetoverskud og innovationspulje). Der er en egenbetaling på kr. pr. klasse/dagtilbudsafdeling. Aktører i Haver til Maver Mange aktører har meldt positivt ind i forhold til samarbejde med Haver til Maver. Her under eksempler på samarbejdet: Jordbrugets Uddannelsescenter, Beder: Lægger jord til Haver til Maver til 15 klasser. Aftale om frikøb af lærere til at fungerer som vært/gartner/naturvejleder i Haver til Maver. JU-elever har som en del af deres uddannelse etableret store dele af de nye køkkenhaveanlæg på Natursamarbejdet. Erhvervsakademi Aarhus, Vejlby: Studerende har som et led i et formgivningsprojekt tegnet forslag til indretning af haver på Lykkegården. Samarbejde om beplantning på Lykkegården. Studerende som formidlere omkring natur og miljø. Ernærings- og sundhedsuddannelse, VIA: Natursamarbejdet opretter praktikpladser for studerende. Side 3 af 7
4 Læreruddannelsen, VIA: Samarbejde undervejs omkring formidlingsopgaver der varetages af madkundskabsstuderende. Besøg af madkundskabsstuderende. Køkkenhave for alle-netværket bidrager til udvikling via virtuelt netværk, netværksmøder og ad hoc sparring. Deltagere fra: VIA pædagoguddannelsen, VIA læreruddannelsen, 4H, VIA Ernærings- og sundheds-uddannelsen, Verdenshaver i Gellerup, DYRK! Risskov Bibliotek, Botanisk Haves Venner, Anne Hjernøe/Annemad, Frugt-formidlingen.dk, naturbørnehaver, Folkesundhed og Medborgerskab m.fl. Midtvejsevaluering 2014 I juni blev der afholdt møde for alle lærere og pædagoger, der er med i Haver til Maver. Herunder feedback om foråret i Haver til Maver, ideer/ønsker til efterårets program og tip til udekøkkenet. Feedback om Haver til Maver, 1. halvleg Mest baseret på kommentarer fra deltagende lærere og pædagoger. Aldersgrupper: Det kører rigtig godt med klasser i haverne. Over 5. klasse er sværere, det kræver i hvert fald noget mere af klassens egne lærerne. Det faglige niveau: Der er ingen tvivl om, at elever får et stort udbytte af undervisningen i Haver til Maver. Det er forskellige hvad børnene får ud af det. Der er mange erfaringer, som der kan relateres til i undervisningen i løbet af de kommende år. Fagene: Natur/teknik og madkundskab er lige til. Matematik og dansk er også let at integrere. Ide: Skriv logbøger lige når I er kommet tilbage på skolen. Læringsrummet: Det er fedt for alle at være ude og kombinere teori og praksis og få fælles succesoplevelser med dyrkning og madlavning. Om haverne: Det er vigtigt at have fokus på at efterså inden sommerferien. Udeskoledagens program: Børnene har brug for pauser mellem stationerne. På JU kører lærerne typisk selv en aktivitet i klassen som en station, det fungerer godt (der er fx vandhulsgrej til rådighed). Fagpersoner: Der vil fremover som udgangspunkt være to dagpersoner som værter (kok/gartner/naturvejleder) i stedet for kun en. Side 4 af 7
5 Rollefordeling: Børnene er gode til at søge faglig hjælp hos fagpersonerne og egne lærere/pædagoger ved fx spørgsmål af mere social karakter. Lærerrollen: Vigtigt at være rollemodel, fx at sætte sig ned og luge sammen med børnene, at være nysgerrig og undersøgende. Inklusion: Haver til Maver skabet et godt inklusionsrum med plads til alle, læringsrummet skaber en ny slags motivation og godt med det praktiske havearbejde og madlavning. Fagligt svage børn falder ikke igennem, men får gode oplevelser. Sociale kompetencer: Godt rum til træning af samarbejde, sociale kompetencer. Oplever stor motivation blandt de fleste børn. Ejerskab: Har oplevet bedsteforældre der kommer for at se børnenes haver (JU) og forældre der søger job i Haver til Maver. Børnene stryger over og ser til deres have som det første, når de ankommer om morgenen. Aktiviteter: Rigtigt godt med impulsive autentiske bidrag til programmet som fx at køre hø i laden, se foto. Input til efterårets program 2. halvleg Efter sommerferien kommer der mere fokus på høst og madlavning. Tid: Alle - både aktører og lærere/pædagoger - ønsker mere end 3 timer i haverne. Det ser ud til, at det løser sig efter sommerferien. Som udgangspunkt er det klassen der sætter begrænsninger for, hvor lang udeskoledagen er. Kommunikation: Kan vi blive bedre til at kommunikere aktiviteter og læringsmål, så lærere/pædagoger i højere grad har mulighed for at forberede sig? Udeskoledagens program: Børnene har brug for pauser mellem stationerne. På JU har lærere/pædagoger typisk selv kørt en Side 5 af 7
6 aktivitet i klassen som en station, det fungerer godt (der er fx vandhuls-grej til rådighed). Fagpersoner: Der vil fremover som udgangspunkt være to dagpersoner som værter (kok/gartner/naturvejleder) i stedet for kun en. Jæger som ekstra faglighed: I efteråret vil alle klasser komme til at møde en jæger og en død and i Haver til Maver (om jagt, liv og død, dissektion og tilberedning af andekød). Arla som ekstra faglighed: Klasser på Natursamarbejdet vil komme på Arlas Besøgsmejeri som en del af Haver til Maver. I andre kan booke en besøgsdag her. Klassen i staldes: Flemming, Uddannelsesleder på Jordbrugets Uddannelsescenter gør opmærksom på tilbuddet Klassen i stalden på JU s gård, Bredballegaard. Læs mere her. Smagsværksted Annemette fra netværket bag Haver til Maver og frugtformidlingen.dk inviterede til smagseksperimenter i køkkenet. Det var sjovt og spændende at eksperimentere med smag, æstetik og udskæringer! Ingredienslisten her taler for sig selv som inspiration: Æbler og gulerødder. Ingefær, koriander, mynte, forskellige chili fra sød til stærk, sesamfrø, nigellafrø, soja, salt, sukker, olie, æbleeddike, kokosflager, mandler, hyldeblomstsaft, lakridspulver, kanel, karrypulver, fennikelfrø, blå birkes, forårsløg, lime, citron, hvidløg, appelsiner, solsikkekerner. Dertil gode skarpe knive og forskellige udskæringsknive (melonkugleske, juliennejern, kanalkniv). Side 6 af 7
7 Kokkens tip og gode spørgsmål: Smid opskrifterne væk, giv basisviden om råvarerne og lad børnene eksperimentere og smage sig frem! Hvad er smagens/madens oprindelse: Nordisk, middelhav, asiatisk eller andet tænk dig om, inden du blander forskellige genrer. Hvad vil smagen egne sig til: Dessert, kød, stærk ret, fisk? Hvad er forskelle på konventionel og økologisk drift? Stikord: Fødevarekvalitet, sundhed, formering, fotosyntese, næringsstoffer, frugt og grøntsager. Husk at bruge fagudtryk i både haverne og køkkenet: Haver til Maver bidrager stort til børnenes sproglige udvikling, herunder fx ordforråd og forståelse og anvendelse af faglige udtryk og begreber. Side 7 af 7
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Anne Dissing Rasmussen E-mail:
Læs mereHaver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G
Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober
Læs mereNyhedsbrev 2014 nr. 6
Nyhedsbrev 2014 nr. 6 Natursamarbejdet på Sølyst, Louisevej 100, 8220 Brabrand, tlf. 86 25 68 60, e-mail natursamarbejdet@mbu.aarhus.dk Fra busstop Sødalskolen, linje 12 er der 700 meter og fra busstop
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereDEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs merePartnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Læs mereHAVER TIL MAVER udeskole på krogerup
HAVER TIL MAVER udeskole på Krogerup Haver til Maver Haver til Maver er et økologisk sanse- og naturoplevelsescenter med gastronomisk fokus rettet mod børn og unge. Igennem undervisning og oplevelser vil
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereFredensborg Skoles udeskole i Karlebo
Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo Velkommen til udeskolen Går man i 1. Eller 2. Klasse eller går man på Fredensborg Skoles afdeling i Karlebo bliver udeskolen en helt naturlig del af det, at gå i skole.
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereKøbenhavns Madskole Kurser efterår 2014
Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereSMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereLæringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater
Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Pernille Malberg Dyg Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater Pernille Malberg Dyg Post doc, Ph.d., Lektor, Professionshøjskolen
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereFredensborg Skoles udeskole i Karlebo
Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo Velkommen til udeskolen Går man i 1. eller 2. klasse eller på Karleboafdelingen bliver udeskolen en helt naturlig del af det at gå i skole. Kort om udeskolen Udeskolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mereKompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereNaturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager
Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereUbberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden
Ubberud Skole Mad- og måltidspolitik Sund mad i skoletiden Pjecen er udarbejdet af skolebestyrelsen 2016 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? At spise sund mad og at være mæt styrker børnenes koncentration
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereSMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft
SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference
Læs mereBilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG
DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereIND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING SUND MAD PÅ SKEMAET SUND MAD PÅ SKEMAET
CASE I dette forløb arbejder vi med maddannelse som et bidrag til dannelse i bred forstand jævnfør Folkeskolelovens formål. Vi tænker her mad ind som pædagogisk og sundhedsmæssigt værktøj Det er hos børnene,
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereDogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs mereMed Nøglehullet på Madskole
Med Nøglehullet på Madskole Samarbejde for bedre madkultur Målet er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende måde. madskoleambassadører
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNational Links Source Short description Link
National Links 14.11.18 Name of Country Denmark Name of tool or initiative Source Short description Link Børns og unges sundhed, kost og motion Det nationale videncenter KOSMOS På hjemmesiden findes en
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING ÅBEN SKOLE BÆREDYGTIGT FISKERI
CASE LE BÆREDYGTIGT FISKERI BÆREDYGTIGT FISKERI. 8. ÅRGANG Et tværfagligt samarbejde mellem skole og lokale fødevareproducenter i et Åben skole perspektiv. Nymarkskolen i Svendborg har siden 2013 og frem
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår
Læs mereINTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab
INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i
Læs mereVirksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21
Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3
Læs mereHaver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T
Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Formål At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: A)
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereForskning i Haver til Maver
Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereStatus på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen
Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Til Kopi til Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen 1. Baggrund I dette notat beskrives status
Læs mereKompetencemål efter 9. klasse:
Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor
Læs mereOpskriften som læremiddel
Opskriften som læremiddel Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Bagt æblekage (4 per.) Opskrift 4 æbler 75 g smør 75 g hvedemel 75g
Læs mereNotat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014
NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereFormål med evalueringen
Formål med evalueringen At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: a) Optimere og videreudvikle Haver til Maver b) Implementere Haver til Maver to nye steder c) Skabe grundlag for
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET
Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Gøre noget man føler sig god til Gøre noget man har indflydelse på Succesoplevelser Medskabelse
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereKostpolitik for Hørning BørneUnivers
Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.
Læs mereHvorfor er det vigtigt?
Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereSMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereMADSPILD I MADKUNDSKAB
MADSPILD I MADKUNDSKAB Inspiration til undervisningsforløb Madkundskabsholdene på Skovgårdsskolen og Hellerup Skole har de sidste par år haft et undervisningsforløb om madspild i samarbejde med den lokale
Læs mereNaturcenter HINDSGAVL
HINDSGAVL RNATURVEJLEDE Naturcenter HINDSGAVL T I L I N S T I T U T I O N E R FORENI NGEN Naturcenter Hindsgavl er en enestående facilitet, som frit kan bruges af pædagoger og lærere i Middelfart Kommune.
Læs mereSelvkærlig Hormonbalance. En uges madplan
Selvkærlig Hormonbalance En uges madplan MADPLAN 1 TIL KØDSPISEREN Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgen Grøn Grøn Middag Omelet med bid i. Asiatisk inspireret salat - med steak fra
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereSeptember Kære elever i udskolingen
September 2017 Kære elever i udskolingen Igen i år har vi valgt at følge op på succesen med at arbejde med linjer i et koncentreret forløb over to hele uger. Du skal derfor i uge 41 (op til efterårsferien)
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mereBørnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering
Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Vores fokus i forbindelse med indretningen i børnehaven har været at forsøge at skabe muligheder og rammer for læring, ved at etablere forskellige læringsmiljøer.
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mere