Pasningsvejledning Fedthalemus
|
|
- Aage Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer 8-10 cm (uden hale), ca. 40 g 3-7 år gammel Nataktiv Terrarium min. 80 x 50 cm med gode gravemuligheder og skjul Chinchillasand til sandbadning samt gnavemateriale Graver underjordisk gangsystem; klatrer dårligt Normalt fredeligt, roligt dyr; kan blive relativt tam Æder hvirvelløse dyr og lidt plantemateriale; tåler dårligt emner med højt vandindhold Kan leve i grupper; skal holdes flere sammen Drægtig i ca. 3 uger og føder typisk 3-6 unger Bemærk: Hold aldrig fedthalemus i halen 1 Dyreart Pachyuromys duprasi Fedthalemus (Fat-tailed gerbil, Duprasi gerbil/jird/rat) Fedthalemus er gnavere (Rodentia) tilhørende familien Ægte mus (Muridae) og underfamilien Ørkenrotter (Gerbillinae). Familien er den mest artsrige inden for alle pattedyr med over 700 arter af Ægte mus, hvoraf ørkenrotterne udgør godt 100 arter. Fedthalemusen er den eneste art i slægten Pachyuromys. Alle ørkenrotter, heriblandt fedthalemusen, er tilpasset et tørt miljø i Afrika og/eller Asien. 2 Fuldvoksen størrelse Udbredelse og levesteder Fedthalemus er udbredt i (semi)ørken-områder med sparsom vegetation i det nordlige Afrika (det nordlige Egypten, Libyen, Tunesien, Algeriet, Marokko og evt. Mauretanien). Arten er ikke truet i naturen (IUCN: Least concern), og den vilde bestand anses som værende stabil. I forhold til andre ørkenrotter har fedthalemus en relativt lille og kompakt krop, der kan minde om en dværghamsters. Kropslængden er 8-10 cm plus en kort hale på ca. 5 cm, og vægten er ca. 40 g. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5
2 Kønnene er nogenlunde lige store, hannen dog ofte en smule større. Afstanden mellem køns- og endetarmsåbningen er klart mindst hos hunnen. Kun hunnen har mælkekirtler på bugen (typisk kun synlige hos ældre hunner som bare pletter), mens der hos voksne hanner kan ses en bule (pungen) under haleroden. Den korte, kølleformede, næsten nøgne, lyserøde hale, der bruges som fedt- og vanddepot, er meget karakteristisk for arten. Generelt har ørkenrotter relativt lange ben, men fedthalemusen har korte ben. Fedthalemusen har en relativt lang, pjusket og blød pels, som naturligt øverst er lys brun/gullig med sorte stænk, mens bugen er hvidlig. Fedthalemus har duftkirtler på maven, som bl.a. bruges til at markere gruppens område. De lange knurhår i ansigtet bruges til at sanse omgivelserne og orientere sig med. 3 Forventet levealder Fedthalemus bliver normalt mellem 3 og 7 år i fangenskab. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Fedthalemus er oftest nataktive og sover det meste af dagen. Fedthalemus graver et simpelt underjordisk gangsystem (ned til 1 m s dybde), som bruges som sovested, beskyttelse mod ekstreme temperaturer og skjul mod naturlige fjender. De kan også finde på at overtage eksisterende gangsystemer fra andre dyr. Da fedthalemus i naturen ofte ses at leve i grupper, skal de i fangenskab holdes mindst to sammen. Ørkenrotter, heriblandt fedthalemus, kan hurtigt og let gnave sig igennem bløde materialer (f.eks. træ og plastik) og sviner desuden en del med bundmaterialet. Derfor holdes de bedst i et terrarium med loft af trådnet, så ventilering sikres, og med 2-3 afskærmede sider, så visse områder er mere beskyttede. Anlægget skal være min. 80 x 50 x 50 cm (l x b x h) for 2 individer, men meget gerne større. Grundarealet øges med ca % per ekstra individ. Flere terrarier kan evt. bygges sammen, f.eks. via rør i endevæggene. Fedthalemus skal have et godt, tykt bundlag, hvor de har mulighed for at grave deres eget gangsystem. Fedthalemus klatrer dårligt, og et anlæg med stort grundareal og gravemuligheder er dermed meget vigtigt. Foto: Javier Herrera Fedthalemus skal have mulighed for at grave deres eget gangsystem, så bundlaget skal være min. 30 cm, men gerne dybere, bestående af en blanding af muldjord, sand og spåner/træflis med rødder og smågrene tilgængeligt, som de kan bruge til at stabilisere gangene med. Der kan evt. suppleres med nogle nedgravede, faste rør. Alternativt kan der tilbygges (adgang via f.eks. rør) et jordfyldt terrarium. Anlægget skal have min. 20 cm i fri højde over bundlaget, hvor der skal installeres forskellige slags skjul som sten, klipper, grene, rødder, rør, krukker, trækasser o.l. En sovekasse, hø til foring, samt gnavemateriale skal altid være tilgængeligt. Undgå plastik, da dyrene ved gnavning kan risikere at indtage det, støvende materialer (f.eks. savsmuld) som bundlag samt støj, røg og træk. Belysningen skal være naturlig og i en naturlig døgnrytme (f.eks. dagslys). Fedthalemus er som alle ørkenrotter fysiologisk tilpasset et tørt klima og har derfor et lavt væskebehov og en evne til at udnytte væsken maksimalt. Af den grund urinerer de ikke meget, og anlægget lugter relativt lidt, forudsat regelmæssig rengøring. Drikkevandet skal udskiftes mindst hver 2. dag, og beholderen skal rengøres grundigt. Foderrester og ekskrementer fjernes dagligt, og anlægget rengøres i bund ca. hver 2. uge. Sæt dog lidt af bundlaget tilbage efter grundig rengøring, så nogle duftstoffer bevares, og stress hos dyrene dermed mindskes. Frisk hø til foring skal gives et par gange ugentligt. Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5
3 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Fedthalemus er relativt kulde- og varmetolerante, men bør som udgangspunkt holdes ved stuetemperatur. Dvale forekommer tilsyneladende ikke hos fedthalemus, men kortvarige dvalelignende tilstande er dog set. Pelsen skal jævnligt renses for skidt og fedt via sandbad, så den isolerende evne vedligeholdes. En tung, højkantet skål og et par centimeter chinchillasand skal gives min. et par gange ugentligt, men gerne oftere. 6 Stimulering og behov for motion Forskellige udfordrende foderbeholdere bør bruges til den daglige fodring, og insekter kan gemmes og nedgraves, så fedthalemusene aktiveres og stimuleres med at lede og grave efter føden. Fedthalemus, der ikke har mulighed for at grave i bundlaget, kan udvikle en stereotyp graveadfærd, ofte i et hjørne, hvilket er et typisk tegn på stress og mistrivsel. Pelsbidning kan også være resultat af stress og/eller manglende stimuli. Fedthalemus skal derfor have både ro og masser at beskæftige sig med (gravning, fødesøgning, legetøj). Artsfæller er en miljøberigelse i sig selv, og fedthalemus må som udgangspunkt aldrig holdes alene. Menneske & dyr Fedthalemus er relativt ny i privat hold. Den har også været brugt som forsøgsdyr. Fedthalemus er blandt ørkenrotterne kendt for at være fredelige, rolige og medgørlige dyr. De kan i sjældne tilfælde finde på at bide, hvis de stresses, forskrækkes, provokeres og ikke kan undslippe. Nogle ørkenrotter ses i stressende situationer (bl.a. ved pust i hovedet) at reagere med epileptiske anfald. Fedthalemus kan trænes til at blive relativt tamme og trygge ved håndtering, hvilket også er en fordel for begge parter ved indfangning. Træning kan desuden være en stimulerende aktivitet for dyrene. Start med gradvist at vænne dem til din duft. Håndter dem roligt og løft dem med hul hånd, aldrig i halen. Hvis helt nødvendigt kan der kortvarigt holdes helt inde ved haleroden, mens der støttes under dyret. Vær opmærksom på, at de ikke pludseligt springer ned, da de kan risikere at brække lemmer og ryggen. Generelt er ørkenrotter særdeles aktive og gode klatrere, men fedthalemusen er mere rolig og klatrer dårligt. Derfor skal især grundarealet være stort, og der skal være mulighed for at grave gange. Et løbehjul (med fast bund) kan være godt som supplement til et rummeligt anlæg, men det må aldrig være erstatning herfor. Tamme individer kan tages ud og løbe uden for buret, men hold dem altid under konstant opsyn og vær sikker på, der ikke er huller og sprækker, hvor de kan undslippe eller blive fastklemt. Sørg desuden for, at dyrene ikke har adgang til giftige planter og ledninger, som de kan finde på at gnave i. 7 Fodring Fedthalemus spiser primært insekter og andre hvirvelløse dyr, suppleret med diverse plantematerialer. En proteinrig grundfoderblanding bør gives sammen med en daglig portion af insekter (melorme, græshopper, fårekyllinger, natsværmere o.l.), suppleret med lidt grønt (dog ikke rå bønner og rå kartofler, der kan være giftige for dyrene). Kogt æg kan gives i ny og næ. Proteinrige emner som kogt æg og melorme er især vigtigt for drægtige og diegivende hunner. Frisk hø skal være en naturlig del af deres daglige foder. Rosiner, solsikkefrø, jordnødder og andre sukker- og fedtholdige emner bør kun gives som godbid i meget små mængder, da dyrene ellers let bliver overvægtige. Undgå emner med højt vandindhold Fedthalemus er tilpasset et tørt miljø og dermed også en tør føde. Undgå derfor grønt og frugt med højt vandindhold (f.eks. spinat, salat, agurk, saftige frugter), da fedthalemus dårligt tåler det og vil få fordøjelsesproblemer. Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5
4 Usprøjtede grene (undgå nåletræer), gerne med skud, bør altid være tilgængelige som gnavemateriale sammen med en mineral-, salt- og kalksten. Vitamintilskud i pulverform strøs over foderet. Selvom fedthalemus har et naturligt lavt væskebehov, skal der altid være frisk drikkevand tilgængeligt (f.eks. i en flaske). 8 Sociale behov I naturen menes fedthalemus at forekomme i både større koloni-lignende grupper, mindre familiegrupper og alene. Men der vides generelt lidt om deres naturlige sociale organisering, adfærd og kommunikation. I fangenskab ses individer, der trives sammen, ofte at soignere hinandens pels. For at sikre at dyrenes sociale behov tilgodeses, skal de mindst holdes 2 sammen, men gerne flere, hvis pladsen er til det. Individer, der er vokset op sammen, er lettest at holde sammen, og han og hun bør kun holdes sammen, hvis der ønskes yngel. I en gruppe bør der altid kun være 1 han. Hunner ses ofte med alderen at blive aggressive over for hanner. Sørg altid for, at dyrene har tilstrækkelig plads og skjul til at undslippe hinanden under eventuelle konflikter. Sammensætning af fremmede par uanset køn uden tilvænningsperiode kan lede til aggression, angreb og slåskampe, i værste fald med fatal udgang. En tilstrækkelig lang tilvænningsperiode er derfor essentiel. Det kan tage fra få dage til flere uger, før dyrene har accepteret hinanden og kan sættes endeligt sammen. Tilvænningsperioden sker bedst i et anlæg med en skillevæg i trådnet (helst i dobbeltlag med 1-2 cm s afstand). Flyt jævnligt dyrene mellem de to dele, så de vænner sig til modpartens duft. Tegn på, at parret har accepteret hinanden, er, når de ikke udviser aggression over for hinanden, er afslappede ved flytning mellem delene, sover på hinandens soveplads og forsøger at pelssoignere hinanden. Fjern da først skillevæggens ene lag, og forbliver tegnene de samme, kan skillevæggene helt fjernes. Hold da et skarpt øje med, om parret kan enes, og om de vælger at sove sammen (et næsten sikkert tegn på, at parret trives). Der vides generelt lidt om fedthalemus' naturlige sociale organisering, men de kan findes i grupper i naturen, og i fangenskab ses de at soignere hinandens pels. For at sikre en naturlig kontakt mellem artsfæller skal de holdes mindst to sammen, dog kun med én han per gruppe. Skal fremmede individer sammensættes, skal der altid først være en tilvænningsperiode. Foto: Vladimír Motycka Fedthalemus bør som udgangspunkt kun holdes med egne artsfæller i samme anlæg. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Avl af fedthalemus kan være temmelig svært og krævende, og man bør sætte sig grundigt ind i tingene på forhånd. Fedthalemus kan i fangenskab yngle året rundt med ca. 3 kuld årligt og med ca. 3-6 unger i hvert kuld (kan dog variere fra 1 til 9 unger). Fedthalemusens brunstcyklus er ca. 7 dage. Parringsritualet hos fedthalemus består i, at parret står på bagbenene mod hinanden, udstøder pibelyde og tilsyneladende slås. Hunnen er typisk meget aggressiv (både over for artsfæller og mennesker) under drægtighed og opfostring af unger. Det er derfor meget vigtigt at fjerne hannen efter parringsforsøget og i øvrigt give hunnen ro og fred, til ungerne er selvstændige. Drægtighedsperioden er dage. De nyfødte unger er nøgne og blinde og dier i ca. 4 uger. For at sikre at alle sociale færdigheder er indlært, må ungerne tidligst fjernes fra moderen og kuldsøskende som 6 uger gamle. Kønsmodenhed optræder i 2-måneders-alderen. Kønsmodne unger bør adskilles fra deres forældre, så indavl og unødig aggressivitet undgås. Par aldrig nærtbeslægtede individer (forældre-unger, søskendepar), da afkommet vil blive indavlet, ofte med skadelige helbredsmæssige problemer og andre defekter hos afkommet som konsekvens. Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5
5 Powered by TCPDF ( 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Tegn på sygdom hos ørkenrotter (og dermed også fedthalemus) er sløvhed og fordøjelsesproblemer (typisk diarré). Stereotyp pelsbidning og graveadfærd er tegn på mistrivsel pga. manglende stimuli og aktiviteter. Forkert kost kan resultere i, at de rodåbne tænder vokser skævt, hvilket kan give skader i munden og hindre fødeindtag. Sørg derfor altid for en god og veltilpasset kost med gnavemateriale tilgængeligt, og hold løbende øje med, om tænderne ser sunde ud. Ørkenrotter ses ofte at udvikle kræftknuder, bl.a. ved duftkirtlen på maven, omkring ørerne og halens base samt på hunnens æggestokke. Tjek regelmæssigt især duftkirtlen på maven. Dyrlægen kan evt. operere sådanne knuder væk. En naturligt tyk hale Fedthalemusens hale skal naturligt være tyk og afrundet i enden (formet som en kølle). Halen bruges som fedt- og vanddepot. Afvigelser fra en kølleformet hale er et typisk sygdomstegn hos fedthalemus. Fedthalemus kan rammes af den meget smitsomme og dødelige sygdom, Tyzzer s disease (forårsaget af indtagelse af foder eller andet inficeret med bakterien Clostridium piliforme). Især unge og stressede individer har høj risiko for sygdommen. Symptomerne herpå er dårlig pels, sløvhed, nedsat appetit og diarré. En god hygiejne i anlægget reducerer risikoen for sygdommen. Ved tegn på sygdommen fjern straks det syge individ fra gruppen og søg straks dyrlæge, da døden kan indtræffe inden for meget kort tid. Fedthalemus kan, ligesom andre gnavere, være sårbare over for luftvejsinfektioner forårsaget af træk, støvet bundmateriale, utilstrækkelig ventilation og dårlig hygiejne i anlægget. Hold øje med nys og besværet vejrtrækning (evt. med kliklyde), og opsøg dyrlægen ved tegn på luftvejsinfektion. 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5
Pasningsvejledning Buskhalemus
Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.
Læs merePasningsvejledning Ørkenrotter
Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart
Læs merePasningsvejledning Zebramus
Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.
Læs merePasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Læs merePasningsvejledning Natalmus
Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.
Læs merePasningsvejledning Degu
Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse
Læs merePasningsvejledning Ørkenspringmus
Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat
Læs merePasningsvejledning Pigmus
Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.
Læs merePasningsvejledning Husmus
Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset
Læs merePasningsvejledning Lemminger
Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,
Læs merePasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret
Læs merePasningsvejledning Dværghamstere
Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír
Læs merePasningsvejledning Guldhamster
Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.
Læs merePasningsvejledning Tenreks
Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet
Læs merePasningsvejledning Børstesvin
Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet
Læs merePasningsvejledning Korthalet opossum
Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung
Læs merePasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede
Læs merePasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Læs merePasningsvejledning Hamsterrotter
Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter
Læs merePasningsvejledning Chinchilla
Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes
Læs merePasningsvejledning Rotte
Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes
Læs merePasningsvejledning Næsebjørn
Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs merePasningsvejledning Manguster
Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet
Læs merePasningsvejledning Jordegern
Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern
Læs merePasningsvejledning Springtamarin
Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs merePasningsvejledning Kænguruer
Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1
Læs merePasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern
Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,
Læs merePasningsvejledning Dværgsilkeabe
Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er
Læs merePasningsvejledning Surikat
Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten
Læs merePasningsvejledning Løveaber
Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige
Læs merePasningsvejledning til marsvin
Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt
Læs merePasningsvejledning Vaskebjørn
Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i
Læs mere2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater
Læs mereMus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus
Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af
Læs merePasningsvejledning Tamariner
Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring
Læs merePasningsvejledning Marsvin
Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer
Læs merePasningsvejledning Sisler og klippeegern
Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.
Læs merePasningsvejledning Præriehund
Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund
Læs merePasningsvejledning Pragtegern
Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Læs mereUnger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.
Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog
Læs merePasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx
Læs merePasningsvejledning Ilder
Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca. 2500 år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen
Læs merePasningsvejledning for silkeaber
Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske
Læs mere2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.
Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343
Læs mereHvalpens udviklingsfaser
Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere
Læs merePasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis
Læs mereSocialisering af kattekillinger
Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereUDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner
Læs merestiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset
Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs merePasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone
Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereGode råd til kattens adfærd
Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller
Læs merePasningsvejledning Kat
Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende
Læs mereDrægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen
Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har
Læs mereKategori 2 Selskabshunde
Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Læs mereHund og børn. Lær hunden børnesprog
Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereEn god start med din nye kat
En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,
Læs mereæder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber
IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre
Læs mereSPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE
Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Antallet af slædehunde falder, og Ilisimatusarfik, Københavns og Aarhus universiteter har sat et stort projekt
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs merePasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereSpørgeskema, adfærdsproblemer hund
Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereAnsvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?
Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode
Læs mereRottebekæmpelse. i Middelfart Kommune
Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereBARSEL og hvad deraf følger
BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereHvis hunden er frygtsom over for fremmede
Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs merePasningsvejledning for kaniner
Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen
Læs mereHer er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.
Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereAnsvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?
Tillykke med din nye Lessons spurvepapegøje! Enten har du allerede en Lessons og ved formodentlig alt om pasning, eller også er dette din første, og du skal lige have styr på det hele.. Hvis dette er din
Læs mereOceaner af klasse og stil
Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor
Læs mere