DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET"

Transkript

1 NOTAT DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Europa er ramt af en trehovedet krise. Der er lav vækst, der underinveste- res og den europæiske produktivitet sakker bagud. Det er nu, der skal handles, stats- og regeringslederne må finde nye instrumenter i værktøjskassen, hvis Europa skal på fode igen. Det kan kun gå for langsomt, for der er stigende risiko for en langvarig stagnation og deflation i Europa. Der bør udvikles en ny offensiv vækstplan frem mod topmødet i december, og i dette notat skitserer Tænketanken EUROPA en række løsningsforslag, der kan bringe den europæiske økonomi ud af hængedyndet. På det seneste EU- topmøde d oktober diskuterede EU s stats- og regeringschefer den økonomiske krise og muligheden for at hæve investeringerne. Selv den tyske kansler Angela Merkel er ved at erkende, at der skal gøres noget mere end hidtil. Det haster med en offensiv vækstplan for hele Europa. Kapitalapparatet nedslides løbende, men aktuelt investeres der så lidt i lande som Tyskland, Spanien og Italien, at disse lande reelt forfalder. Det kan kaste Europa ud i en dyb og langvarig krise, og derfor er der brug for at gå mere offensivt til værks. Beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at der reelt er et finanspolitisk råderum i EU- landene. Det bør man bruge. Råderummet er på 100 mia. euro i Kobles dette sammen med bedre incitamenter til private investeringer kan det løfte økonomien. Der bør således være fokus på produktivitetsfremmende investeringer i lande som bl.a. Tyskland. Herudover må man tage fat om ondets rod og sætte fart på genopretningen i lande som Frankrig og Italien. I disse lande er den offentlige gæld aktuelt stor, men EU bør forholde sig pragmatisk til, at disse Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 lande har for høj gæld i forhold til stabilitetspagtens krav. En afgørende betingelse for at se pragmatisk på gældskravet må være, at disse lande forpligter sig til at gennemføre strukturreformer i 2015/2016. Så kan den genvundne vækst på mellemlangt sigt benyttes til at nedbringe gælden. Studier fra såvel OECD som IMF viser, at koordineret økonomisk politik virker mere stimulerende end selvstændig national politik. Europa bør derfor samle kræfterne i stedet for, at medlemslandene går egne vegne og kun kigger indad. En del af løsningen ligger i en koordineret og mere ekspansiv finanspolitik på europæisk plan, der giver plads til øgede investeringer i ny infrastruktur og kombineres med fortsatte strukturreformer så får vi simpelthen mere vækst for pengene. HOVEDKONKLUSIONER: Europa er i dyb krise og der er alvorlig fare for, at krisen bider sig fast. En koordineret finanspolitik vil have langt større effekt end en national. Europa bør samle kræfterne. Tænketanken EUROPA vurderer, at der lige nu er et finanspolitisk råde- rum på 100 mia. euro og det bør bruges fornuftigt på investeringer, der øger produktiviteten og fremmer private investeringer. Der underinvesteres: I en række kernelande såsom Tyskland, Spanien og Italien er nettoinvesteringerne ligefrem negative, hvorfor kapitalappara- tet forfalder. Denne nedslidning truer væksten på længere sigt. Der er et massivt behov for investeringer i transportinfrastruktur, digitale fibernet, grøn omstilling og ny teknologi mv. Der underinvesteres aktuelt for 2 pct. af BNP. Bankernes udlån er sunket sammen med 740 mia. euro siden begyndelse af 2012, det skader virksomhedernes investeringer, og aktiviteten i sam- fundet. Europa må i de næste par år anlægge et mere pragmatisk syn på den offentlige gæld. Som kompensation må man stille krav om, at nationale strukturreformer annonceres og gennemføres i 2015/2016. Den gen- vundne vækst kan bruges til at nedbringe gælden på mellemlangt sigt. 2

3 Den japanske syge bider sig fast Den økonomiske vækst i Europa er svag, og vi mangler at genskabe 6,6 millioner arbejdspladser efter krisen 1. Europas vej mod genrejsning er blevet ramt af endnu en nedtur, der leder opmærksomheden hen på den japanske syge, dvs. en lang periode med ganske svag eller slet ingen økonomisk vækst. Seneste er det eksemplificeret i form af en kraftigt faldende industriproduktion, hvilket er ganske alvorligt som følge af den høje arbejdskraftintensitet, der er i industrien. Udviklingen kalder på handling, hvilket er bredt accepteret på tværs af det europæiske kontinent. Der er imidlertid ikke nødvendigvis enighed om, hvad der er den rette kur. Tyskland har hidtil forsvaret en skrap sparevej, Frankrig og Italien har slået til lyd for en mere ekspansiv finanspolitik, men Europa er nødt til at komme ud over de fastlåste positioner og finde en tredje vej. Der må være muligt at skabe et nyt europæisk kompromis - en Grand Bargain - om en fælles vækstplan, der både løfter investeringerne, og samtidig sikrer strukturreformer i de kriseramte lande som bl.a. Frankrig og Italien. Figur 1: Krisen bider sig fast Den europæiske industriproduktion 2010= ,00 110,00 105,00 EU28 EA18 Se [igur 1a 100,00 95,00 90, M0 2004M0 2005M0 2005M0 2006M0 2006M0 2007M0 2007M0 2008M0 2008M0 2009M0 2009M0 2010M0 2010M0 2011M0 2011M0 2012M0 2012M0 2013M0 2013M0 2014M0 2014M0 Kilde: Eurostat 1 Se 3

4 Figur 1a: Uddrag af krisen bider sig fast Den europæiske industriproduktion 2010= ,00 102,50 102,00 101,50 101,00 100,50 100,00 99,50 99,00 98,50 98,00 EU28 EA18 Kilde: Eurostat Inflationen i Europa kan aktuelt opgøres til 0,3 pct., hvilket er det laveste niveau siden oktober Deflation spøger i kulissen og er allerede en realitet i en lang række lande såsom Spanien, Italien, Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet. Kombinationen af lav inflation, som følge af afmatning i de nye økonomier og krisen med Rusland, politisk usikkerhed i Grækenland og lav vækst er ødelæggende også for en nødvendig genopretning af de offentlige finanser i Europa. Et af de lande, der nu viser flere svaghedstegn, er Tyskland, hvor en lang række økonomiske nøgletal på det seneste har skuffet. Væksten var - 0,2 pct. i andet kvartal og tredje kvartal risikerer også at blive negativt. Regeringen har netop nedjusteret prognosen for den tyske økonomi. Den tyske regering regner således kun med lidt mere end 1 pct. vækst til næste år. Situationen er alvorlig, idet Tyskland ofte betragtes, som Europas vækstlokomotiv. Aktuelt er Tyskland ramt af en svag eksport med et fald på 8 pct. i august måned, og der er også et fald i industriproduktionen. Det haster med handling. Skal Europa endeligt fri af den økonomiske krise, nytter det ikke at klamre sig til de seneste års austerity manual om at spare sig ud af krisen. USA er kommet ud af krisen, mens EU- landene stadig hænger fast i den. Selv den tyske forbundskansler, Angela Merkel, ser ud til at erkende, at der er behov for nye løsninger. I forbindelse med EU- topmødet d oktober roste hun de input, som ECB- chefen Mario Draghi kom med på mødet i en gennemgang af den økonomiske situation. Og hun udtalte, at "hvis vore økonomiske foranstaltninger ikke forbedres, hvis vores konkurrenceevne ikke forbedres og hvis vores investeringspolitik ikke forbedres, vil vi ikke komme ud 4

5 af den utilfredsstillende økonomiske situation." Merkel nævnte her eksplicit behovet for at ledsage pengepolitikken med finanspolitiske instrumenter. Hun bevæger sig på en hårfin grænse, men mange økonomiske iagttagere fortolker hendes udtalelser som udtryk for en opblødning. Tiden er ved at være moden til, at EU- lederne skifter gear i den økonomiske politik. Man bør her fokusere på fælles offensive initiativer, som skaber plads til flere investeringer, så der kan skabes større tro på fremtiden. Det er meget vigtigt, at handlingerne er koordinerede i Europa, så tiltagene får maksimal styrke. Endelig skal tiltagene pege fremad med de nødvendige strukturreformer, der også sikrer den langsigtede holdbarhed og konkurrenceevnen. I den forbindelse skal det ikke negligeres, at lande som de baltiske stater og Spanien har haft stor succes med at gennemføre skrappe strukturreformer. Den rette medicin synes derfor at være en kombination af strukturreformer og offensive investeringer, der går hånd i hånd med en fortsat lempelig pengepolitik og en stærk indsats fra Den Europæiske Centralbank (ECB). I den forbindelse skal der også øget fokus på bankernes udlån og en hurtigere indsats fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Råderum til økonomisk vækst I kølvandet på finanskrisen har der været meget fokus på gæld og budgetunder- skud. Det er naturligvis afgørende, at de finansielle markeder har tillid til, at der er styr på økonomien i de enkelte stater, men samtidig efterspørger investorerne også vækst. Der er derfor tale om en balancegang mellem offentlige investerin- ger, reformer og en fortsat genopretning af de offentlige finanser. Tager man udgangspunkt i Europa- Kommissionens forecast for den europæiske økonomi, ser det ud til, at EU28 samlet ender med at få et budgetunderskud på 2,3 pct. af BNP i I forhold til kravene i vækst- og stabilitetspagten om at budgetunderskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, giver det et finanspolitisk råderum på 0,7 pct. af BNP 2. Det finanspolitiske råderum er ikke ligeligt fordelt, hvorfor der er stor forskel på, hvilke lande kan søsætte mere vækstskabende aktiviteter. Eksempelvis overskrider et land som Frankrig sine budgetforpligtigelser, idet man her planlægger at køre med et budgetunderskud på 4,3 pct. af BNP. Tænketanken EUROPA s beregninger viser, at det samlede råderum i EU- landene inden for de 3 pct. underskud, svarer til lige knap 100 mia. euro alene i Offentlige penge, der vil kunne komme ud at arbejde og skabe en positiv finanseffekt. Det er afgørende, at der investeres i projekter, der kan øge 2 Nedjusteres prognoserne fremadrettet for de Europæiske økonomier vil det mindske råderummet. 5

6 produktiviteten, og at disse investeringer også kan trække private investeringer med sig. En kæp i hjulet er den høje gæld. Ifølge Europa- Kommissionens forecast vil den samlede offentlige gæld ende på 96 pct. af BNP i Det strider imod kravene i vækst- og stabilitetspagten, idet denne kun tillader, at man må have gæld på op til 60 pct. af BNP. Igennem årene har man imidlertid givet dispensation til en lang række lande på dette punkt. Det kan man gøre igen med modkrav om, at landene gennemfører seriøse strukturreformer. Disse reformer skal annonceres og vedtages, så investorerne ved, at det ikke bare er politisk bragesnak. Den nuværende situation risikerer at føre til både lav vækst og lav inflation, og vil dermed være gift for en genopretning af de offentlige finanser. I lyset af krisens alvor bør man derfor forholde sig mere pragmatisk til stabilitetspagtens restriktionerne vedrørende den offentlige gæld og lave en plan for, hvordan den genvundne vækst efterfølgende kan bruges til at nedbringe gælden på mellemlangt sigt. Imidlertid bør en forlængelse af genopretningsperioden parres med krav om, at man i de lande, der opnår en forlængelse af genopretnings- perioden, skal vedtage og annoncere strukturreformer, som træder i kraft i løbet af 2015/2016. Det er et argument, der senest er fremført af den velanskrevne økonomiprofessor Jean Pisani- Ferry 3. På denne måde signalerer man også til de finansielle markeder, at gælden ikke løber løbsk. Set i lyset af, at vi Europa netop har været ramt af en gældskrise er det afgørende, at der er fokus på den samlede gæld. Herudover må man ikke undervurdere, at der er flere lande med en betydelig privat opsparing såsom Italien, Danmark og til dels Frankrig. Netto er den samlede gæld således noget mindre end den offentlige gæld. Ligeledes tyder meget på, at de finansielle markeder indtil videre, med måske Grækenland som undtagelse, er mindre bekymrede for gældsniveauer end for lav økonomisk vækst. For få investeringer Et tiltrængt boost i de offentlige finanser skal selvfølgelig ikke føre til at offentlige penge smides efter dårlige projekter. Der er brug for intelligente investeringer. I den aktuelle situation har vi masser af dokumentation fra IMF, OECD, Europa- Kommissionen mv. for, at der er behov for yderligere offentlige investeringer i infrastruktur, i energieffektiviseringer og i uddannelse 4. Det er vigtigt at foretage investeringer, der bidrager til at højne produktiviteten, hvilket understøtter konkurrenceevnen. Dertil kommer at de offentlige investeringer i ny infrastruk- 3 se 4 Investeringer i uddannelse har dog den svaghed, at det tager tid før det virker. Uddannelse er dermed en god investering på langt sigt, men vil på den korte bane ikke løfte økonomien i samme grad som investeringer i infrastruktur og energieffektiviseringer. Dermed bør uddannelse på den korte bane have lavest prioritet. 6

7 tur og andre produktivitetsfremmende projekter kan bruges til trække private investeringer med sig. Siden krisens indtog har der været investeret alt for lidt i Europa. Dette understøttes af et nyligt økonometrisk studie fra IMF, der konkluderer, at der siden den europæiske gældskrise er underinvesteret for op mod 2 pct. af BNP. Figur 2: Der investeres for lidt i Europa Offentlige nettoinvesteringer i procent af BNP Kilde: Centre for European Reform/ Haver Analytics, De manglende investeringer er især sket i europæiske kernelande som Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. Det siger sig selv, at underinvesteringer giver anledning til lavere økonomisk vækst, dels på kort sigt, men også på længere sigt, idet det eksisterende kapitalapparat løbende nedslides. Det ses af ovenstående figur, at lande som Spanien, Italien og Tyskland aktuelt investerer så lidt, at deres nettoinvesteringer (dvs. investeringer fratrukket afskrivninger) er negative. Det nuværende investeringsniveau står ikke mål med den løbende nedslidning af kapitalapparatet. På langt sigt betyder det, at kapitalapparatet i de pågældende lande forfalder, hvilket kan udløse en længerevarende krise. Et nedslidt kapitalapparat giver anledning til lavere produktion, dårligere produktivitet og faldende konkurrenceevne. Udviklingen kan betyde, at Europa vil tabe yderligere terræn til Asien og USA. Europas lokomotiv nummer et, Tyskland, er det helt store problem her. Studier viser, at der i Tyskland er behov for at investerer imellem 0,5 og 1 pct. af 7

8 BNP årligt for at vedligeholde og modernisere Tysklands infrastuktur og bekæmpe de værste flaskehalse, fastslår et in- depth review, som Europa- Kommissionen har lavet af tysk økonomi. Et land som Tyskland har behov for massive investeringer i bedre infrastruktur. Studier fra IMF viser, at investeringer alene på transportområdet vil have en positiv finanseffekt på mellem en 0,5 til 1 pct. af BNP. Foretages der således massive investeringer alene i Tyskland, vil det kunne medføre et betydeligt løft af den europæiske økonomi. Som anført ovenstående er underinvesteringer i infrastruktur i Tykland en af årsagerne til, at Europa lige nu lider rent økonomisk. Men også i flere af de andre kernelande er der behov for investeringer, og hvis disse har samme finanseffekt, vil det give et stort løft i den økonomiske aktivitet. Europa må investere mere sammen I forhold til energiinvesteringer har EU allerede forpligtet sig til at bruge 20 pct. af sit budget i årene fra på klimaforbedringer. Det svarer til 180 milliarder euro. Penge, der skal bruges til investeringer, og som samtidig kan bruges til at løfte økonomien. Investeringsbehovet indenfor energieffektiviserin- ger, smart grid netværker i Europa og fremtidens energikilder vil dog være endnu større. Europa- Kommissionen vurderer, at man for at realisere de ambitiøse mål indenfor 2030 strategien skal investere 38 mia. euro årligt frem mod Samlet givet det et investeringsbehov på mere end 600 mia. euro 5. Den nye formand for Europa- Kommissionen, Jean- Claude Juncker har i sin tiltrædelsestale til Europa- Parlamentet forpligtet sig til at mobilisere 300 mia. euro i både offentlige og private penge over de næste 3 år til investeringer i såvel offentlige som private projekter. På EU- topmødet her i oktober var der opbakning til denne ide. Det er vigtigt at få aftalt, hvor pengene kan bruges mest effektivt, hvordan der investeres, og hvordan indsatsen koordineres på tværs af landegrænserne. Juncker peger på behovet for flere investeringer i transportin- frastruktur, i bredbånd og i energinetværk. Endvidere nævner han specifikt også investeringer i uddannelse og forskning. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan spille en nøglerolle i planen. Forberedelsen af projekter fra EIB og fra Kommissionen skal dog fremskyndes og udvides. Tænketanken EUROPA s beregning over det finanspolitiske råderum i hele EU dokumenterer, at der alene kan mobiliseres offentlige penge for 300 mia. euro over tre år - men hertil bør lægges private penge fra bl.a. pensionskasser og andre institutionelle investorer, der også bør kunne mobiliseres. Der er brug for en større investeringsplan for Europas genopretning end blot 300 mia. euro over tre år. 5 Se evt. 8

9 Det er dog vigtigt, at det ikke ender i store politiske hensigtserklæringer uden en effektiv, smidig og intelligent kapitalformidling. Pengene skal snart ud at arbejde til fordel for den økonomiske genopretning. Juncker taler selv om at skabe mere effektive finansieringsinstrumenter inklusive lån og garantier forbundet med større risiko samt om eventuelt at udvide EIB s kapital. Noget der i flere medier synes at være opbakning til blandt Europas finansministre 6. Juncker har bedt den udpegede finske viceformand i Europa- Kommissionen, Jyrki Kaatainen om at have hele planen klar inden for 3 måneder efter den nye kommissions tiltrædelse, dvs. i begyndelsen af det nye år. Samtidig har det italienske formandsskab og Europa- Kommissionen bedt tidligere vice- formand Henning Christophersen om at stå i spidsen for et arbejde om identifikation af egnede infrastrukturprojekter og muligheder for at finansiere disse. En første rapport skal afleveres primo december og den endelige rapport skal foreligge i juli Der er en række projekter, der vil kunne skabe øget økonomisk vækst, hvoraf nogle allerede kan påbegyndes og gennemføres i Hertil kan lægges et stort behov for energieffektiviseringsprojekter i både private og offentlige bygninger, som i vidt omfang må anses for små projekter med en meget kort affyringstid, hvis der sørges for offentlige tilskud og eventuelle skatteincitamenter jf. afsnittet om private formuer. Set i lyset af de historiske lave kapitalomkostninger burde det aktuelt være meget gunstigt at investere. Den understøttelse i form af lave renter, øget likviditet og de seneste opkøb af værdipapirer, der kommer fra ECB, har indtil videre givet et vist fald i euroen over for dollaren, men dette fald er ikke tilstrækkeligt til at opveje effekten af den lavere internationale økonomiske aktivitet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at Europa er en økonomi, der er meget afhængig af handel mellem medlemsstaterne, hvorfor der er en naturlig grænse for, hvor meget økonomien kan blive stimuleret af en valutasvækkelse. Hertil kommer, at Europa aktuelt importerer 40 pct. af sin energi, der typisk afregnes i dollars, hvorfor en svækket euro også medfører øgede omkostninger for virksomhederne. Dramatisk fald i bankudlån Bankernes udlån er faldet drastisk, hvilket er med til at trække krisen i langdrag, da det kan være vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at skaffe risikovillig kapital. Europa er således fortsat ramt af en kreditklemme, viser tal fra Bank of International Settlements (BIS). De europæiske bankers udlån er faldet med 5,6 pct. siden begyndelsen af 2012, hvilket svarer til 740 mia. euro. 6 Se evt. 9

10 Desuden tyder noget på, at ECB s bestræbelser på at skabe vækst gennem øget udlån fra bankerne giver anledning til såkaldt carry trade. Dvs. at bankerne låner penge af ECB til en lav rente og investerer dem primært i statsobligationer til en højere rente for at score gevinsten. Den positive side er, at det kan konsolidere finanssektoren og på kort sigt give lavere renter til staterne, men rent strukturelt er det problematisk, for denne trafik fører ikke til øgede udlån til virksomhederne og flere investeringer i den produktion, der skal trække fremtidens vækst. Figur 3: Bankernes udlån falder De europæiske bankers udlån i milliarder euro eksklusiv udlån til MFI er og stater Kilde: BIS Der synes også behov for at skabe bedre incitamenter for private på investe- ringssiden, samtidig med at det offentlige hjælper flere investeringer på vej. Sammenligner man Europa med USA, er det netop noget af forskellen. Den forholdsvis succesfulde økonomiske politik i USA har haft held til at øge de private investeringer. Store private formuer der kan skabe vækst Pensionsformuerne i specielt den nordlige del af Europa er store. Det vil derfor være oplagt at overveje om en del af denne formue kan aktiveres i forhold til at skabe vækst i Europa. Man kunne f.eks. overveje at indføre en form for afkasttillæg, hvor låntager dvs. staten giver et risikotillæg til pensionskasserne oveni markedsafkastet eller 10

11 andre måder, hvor man på europæisk plan kan fremme offentlige og private samarbejder om investeringer i infrastruktur og grøn omstilling mv. Pensionskasserne skal naturligvis sikre størst muligt afkast til deres medlemmer eller ejere afhængigt af selskabskonstruktion. Øget adgang til ikke kun at stå for investeringer i anlæg, men også at overtage den efterfølgende drift, kan være et ekstra incitament til pensionskasser og andre institutionelle aktører, der gør det mere økonomisk attraktivt at være med til at løfte samfundets løbende investeringsopgaver. Hensigten må således være, at eventuelle afkasttillæg eller driftspræmier udløses ved investeringer i projekter, der har en høj samfunds- økonomisk værdi såsom investeringer i transportinfrastruktur, grøn omstilling mv. Man kunne eksempelvis administrere ordningen ved, at præmien udbetales, såfremt der investeres i projekter med en finanseffekt af en vis størrelse. Dvs. præmien tilfalder de investeringer, der løfter BNP mest. Der kan tænkes flere andre modeller, hvor der er fælles fordele for både samfundet og for investorer- ne, men det er vigtigt at tænke ud af boksen, hvis Europas langvarige investe- ringskrise skal løses. Vi har ikke råd til, at kontinentets infrastruktur forfalder, og at der ikke investeres i den infrastruktur, de teknologier og de energieffektiviseringer, der styrker den økonomiske produktivitet og den langsigtede konkurrenceevne. Rent hypotetisk ville det være mest rentabelt, at staterne gik ud og lånte pengene til alle nye infrastruktur projekter frem for at overlade nogle af opgaverne til private investorer og pensionskasser. Men denne alt andet lige betragtning holder ikke. For det første sætter statsgælden visse grænser for, hvor meget medlemslandenes regeringer kan gå ud og låne til ny infrastruktur, og for det andet kan private operatører i processen fra anlæg til professionel drift opnå driftsøkonomiske gevinster, der også skal tænkes med i regnestykket. De dynamiske gevinster for samfundet i form af højere produktivitet f.eks. i form af færre bilkøer eller hurtigere højhastighedsnetværker skal også regnes med. Herudover kan der findes midler i de europæiske strukturfonde, ligesom at der er en lang række af projekter vedr. energiforbedringer i bl.a. Østeuropa. En del af disse projekter er allerede identificeret, hvorfor man bør se på om de kan fremrykkes. Som nævnt ovenfor er EIB også i spil som aktør, idet banken kan gå ind med professionel vurdering af projekter og bidrag til garanter og lånefinansiering. Med sin triple A status kan banken låne og refinansiere til billigere penge end de fleste både offentlige og private aktører i EU. EIB har dog ikke ry for at være verdens hurtigste til at bidrage til projekter, og hvis EIB skal med i denne aktion, er der behov for at fremskynde de sædvanlige processer betydeligt, dog uden at sætte kvalitetskontrollen over styr. 11

12 Skattelettelser kan også være en del af ligningen En anden del af den private formue er de frie midler. Denne del vil blandt andet kunne aktiveres ved at give bedre skatteincitamenter til investeringer. Offentlige investeringer vil ikke kunne løfte økonomien alene, hvorfor skattelettelser også er et vigtigt instrument 7. I øjeblikket er der et race to the bottom om selskabs- skatterne. En mulighed kunne derfor være at lave en mere eller mindre koordineret aktion, hvor man sænker selskabsskatten med 2-5 procentpoint. En række studier fra bl.a. OECD, IMF mv. viser, at en nedsættelse af selskabsskatten med 1 procentpoint løfter BNP med 0,1-0,2 pct. om året. Eventuelt kan man overveje kun at sænke skatterne i nogle af de lande, der har en høj selskabsskat som eksempelvis Tyskland. Mario Draghi opfordrede ved sin Jackson Hole- tale i sommers til, at man sænkede skatterne. I forhold til en koordineret selskabsskattelettelse gerne til mere ensartede skattesatser i mellem EU- landene skal man være opmærksom på, at det også være et offensivt modtræk til race to the bottom ligesom, at man i hele EU kan få den positive sideeffekt ved lavere selskabskatter, der medvirker til at øge investeringerne og giver bedre incitamenter for iværksættere. En mere tvivlsom model er derimod en midlertidig momsnedsættelse med henblik på at sparke gang i forbruget, for det vil være en langt dyrere operation. Selvfinansieringsgraden på selskabslettelser er noget højere end på momsned- sættelser, idet lavere selskabslettelser giver anledning til flere investeringer og højere produktivitet. Investeringerne skaber arbejdspladser. En midlertidig momsnedsættelse fremrykker kun forbruget. En lavere moms giver samtidig forbrugere med højt nationalt forbrug bedre økonomisk råderum. I forhold til skattelettelser rettet mod forbrugerne, bør man samtidigt holde sig for øje, at nyere økonomisk forskning viser, at mindre skattelettelser er mere effektive end store skattelettelser, idet folk har en tendens til at spare op af store skattelettelser men forbruger mindre beløb. Bolig- jobordningen har været meget omtalt herhjemme. Kunne man gennemføre denne i en koordineret europæisk aktion, så flere lande kan kickstarte investeringerne i byggebranchen. Medlemslandene har forskellige skattesyste- mer, derfor er de enkelte nationalstater nødt til selv at administrere ordningen. Det er dog vigtigt, at boligjob- ordningerne afgrænses, f.eks. til energirenoverin- ger af egen bolig, da det er investeringer, der er påtrængende for at nå EU s overordnede mål for CO2 reduktioner og energieffektiviseringer. En sådan grøn bolig- jobordning vil kunne skabe vækst i de nye lande i det europæiske samarbejde, hvor behovet for energirenovering er størst. Samtidig øger det sandsynligheden for, at Europa når sine klimamål. 7 Jf. 12

13 Gulerod men også pisk Som nævnt overfor er de høje gældsniveauer en kæp i hjulet på det økonomiske råderum. I forhold til håndteringen af denne bør man stille krav om, at lande, der skal have dispensation for gældsoverskridelse, forpligtes til at annoncere og vedtage reformer. De spanske erfaringer viser, at en skrap økonomisk chokterapi forholdsvis hurtigt vil kunne bringe et land på bedre fode igen, selv om det kan være en barsk omgang. Det taler for, at man kombinerer skrappe strukturreformer i de kriseramte lande med en mere offensiv finanspolitik, der får reformerne til at glide lettere ned. Det handler om at bekæmpe flaskehalse, at skabe bedre incitamenter til at gå på arbejde og at sikre investeringer, der højner produktiviteten. Den skandinaviske flexicurity model vil kunne være et forbillede. I EU- lande med tunge og stive arbejdsmarkeder vil det være en fordel at gå over til flexicurity- modellen, da den giver bedre mobilitet på arbejdsmarkedet, og den rummer bedre incitamenter til at ansætte og udvikle medarbejdere. Det er vigtigt, at den nye europæiske vækstplan ikke bare bliver en kortsigtet mikstur, der lapper på det aktuelle konjunkturproblem. Man er også nødt til at igangsætte langsigtede strukturreformer, der styrker Europas samlede konkurrenceevne, produktivitet og økonomiske vækst. En række økonomiske studier dokumenterer bl.a., at der er et meget stort vækstpotentiale i det indre marked. I forhold til det nuværende krise vil det virke for langsomt, men på den lange bane er det af afgørende betydning, at man sparker ekstra gang i det indre marked og udvider det. Serviceområdet, de digitale markeder og energiområdet rummer store vækstpotentialer, hvis man gennem nye fælles europæiske reguleringer kan sikre øget konkurrence på tværs af grænserne. Sammen med de rigtige strukturreformer vil der være betydelige økonomiske gevinster at høste via et bedre og mere velfungerende indre marked. 13

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen 11. august 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Bruttoinvesteringerne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0 Carlsberg -30 Lundbeck -40 Novo Nordisk -40 Finansieringsomkostningerne i erhvervslivet øges, fordi bankerne sætter udlånsrenten op. Carlsberg +50 Danske Bank +50 Novo Nordisk +50 Top Danmark +50 De første

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Tema: Periferilandene præsterer bedre

Tema: Periferilandene præsterer bedre Tema: Periferilandene præsterer bedre 1. maj 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume De såkaldte PIIGS-lande (Portugal,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere