DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET"

Transkript

1 NOTAT DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Europa er ramt af en trehovedet krise. Der er lav vækst, der underinveste- res og den europæiske produktivitet sakker bagud. Det er nu, der skal handles, stats- og regeringslederne må finde nye instrumenter i værktøjskassen, hvis Europa skal på fode igen. Det kan kun gå for langsomt, for der er stigende risiko for en langvarig stagnation og deflation i Europa. Der bør udvikles en ny offensiv vækstplan frem mod topmødet i december, og i dette notat skitserer Tænketanken EUROPA en række løsningsforslag, der kan bringe den europæiske økonomi ud af hængedyndet. På det seneste EU- topmøde d oktober diskuterede EU s stats- og regeringschefer den økonomiske krise og muligheden for at hæve investeringerne. Selv den tyske kansler Angela Merkel er ved at erkende, at der skal gøres noget mere end hidtil. Det haster med en offensiv vækstplan for hele Europa. Kapitalapparatet nedslides løbende, men aktuelt investeres der så lidt i lande som Tyskland, Spanien og Italien, at disse lande reelt forfalder. Det kan kaste Europa ud i en dyb og langvarig krise, og derfor er der brug for at gå mere offensivt til værks. Beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at der reelt er et finanspolitisk råderum i EU- landene. Det bør man bruge. Råderummet er på 100 mia. euro i Kobles dette sammen med bedre incitamenter til private investeringer kan det løfte økonomien. Der bør således være fokus på produktivitetsfremmende investeringer i lande som bl.a. Tyskland. Herudover må man tage fat om ondets rod og sætte fart på genopretningen i lande som Frankrig og Italien. I disse lande er den offentlige gæld aktuelt stor, men EU bør forholde sig pragmatisk til, at disse Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 lande har for høj gæld i forhold til stabilitetspagtens krav. En afgørende betingelse for at se pragmatisk på gældskravet må være, at disse lande forpligter sig til at gennemføre strukturreformer i 2015/2016. Så kan den genvundne vækst på mellemlangt sigt benyttes til at nedbringe gælden. Studier fra såvel OECD som IMF viser, at koordineret økonomisk politik virker mere stimulerende end selvstændig national politik. Europa bør derfor samle kræfterne i stedet for, at medlemslandene går egne vegne og kun kigger indad. En del af løsningen ligger i en koordineret og mere ekspansiv finanspolitik på europæisk plan, der giver plads til øgede investeringer i ny infrastruktur og kombineres med fortsatte strukturreformer så får vi simpelthen mere vækst for pengene. HOVEDKONKLUSIONER: Europa er i dyb krise og der er alvorlig fare for, at krisen bider sig fast. En koordineret finanspolitik vil have langt større effekt end en national. Europa bør samle kræfterne. Tænketanken EUROPA vurderer, at der lige nu er et finanspolitisk råde- rum på 100 mia. euro og det bør bruges fornuftigt på investeringer, der øger produktiviteten og fremmer private investeringer. Der underinvesteres: I en række kernelande såsom Tyskland, Spanien og Italien er nettoinvesteringerne ligefrem negative, hvorfor kapitalappara- tet forfalder. Denne nedslidning truer væksten på længere sigt. Der er et massivt behov for investeringer i transportinfrastruktur, digitale fibernet, grøn omstilling og ny teknologi mv. Der underinvesteres aktuelt for 2 pct. af BNP. Bankernes udlån er sunket sammen med 740 mia. euro siden begyndelse af 2012, det skader virksomhedernes investeringer, og aktiviteten i sam- fundet. Europa må i de næste par år anlægge et mere pragmatisk syn på den offentlige gæld. Som kompensation må man stille krav om, at nationale strukturreformer annonceres og gennemføres i 2015/2016. Den gen- vundne vækst kan bruges til at nedbringe gælden på mellemlangt sigt. 2

3 Den japanske syge bider sig fast Den økonomiske vækst i Europa er svag, og vi mangler at genskabe 6,6 millioner arbejdspladser efter krisen 1. Europas vej mod genrejsning er blevet ramt af endnu en nedtur, der leder opmærksomheden hen på den japanske syge, dvs. en lang periode med ganske svag eller slet ingen økonomisk vækst. Seneste er det eksemplificeret i form af en kraftigt faldende industriproduktion, hvilket er ganske alvorligt som følge af den høje arbejdskraftintensitet, der er i industrien. Udviklingen kalder på handling, hvilket er bredt accepteret på tværs af det europæiske kontinent. Der er imidlertid ikke nødvendigvis enighed om, hvad der er den rette kur. Tyskland har hidtil forsvaret en skrap sparevej, Frankrig og Italien har slået til lyd for en mere ekspansiv finanspolitik, men Europa er nødt til at komme ud over de fastlåste positioner og finde en tredje vej. Der må være muligt at skabe et nyt europæisk kompromis - en Grand Bargain - om en fælles vækstplan, der både løfter investeringerne, og samtidig sikrer strukturreformer i de kriseramte lande som bl.a. Frankrig og Italien. Figur 1: Krisen bider sig fast Den europæiske industriproduktion 2010= ,00 110,00 105,00 EU28 EA18 Se [igur 1a 100,00 95,00 90, M0 2004M0 2005M0 2005M0 2006M0 2006M0 2007M0 2007M0 2008M0 2008M0 2009M0 2009M0 2010M0 2010M0 2011M0 2011M0 2012M0 2012M0 2013M0 2013M0 2014M0 2014M0 Kilde: Eurostat 1 Se 3

4 Figur 1a: Uddrag af krisen bider sig fast Den europæiske industriproduktion 2010= ,00 102,50 102,00 101,50 101,00 100,50 100,00 99,50 99,00 98,50 98,00 EU28 EA18 Kilde: Eurostat Inflationen i Europa kan aktuelt opgøres til 0,3 pct., hvilket er det laveste niveau siden oktober Deflation spøger i kulissen og er allerede en realitet i en lang række lande såsom Spanien, Italien, Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet. Kombinationen af lav inflation, som følge af afmatning i de nye økonomier og krisen med Rusland, politisk usikkerhed i Grækenland og lav vækst er ødelæggende også for en nødvendig genopretning af de offentlige finanser i Europa. Et af de lande, der nu viser flere svaghedstegn, er Tyskland, hvor en lang række økonomiske nøgletal på det seneste har skuffet. Væksten var - 0,2 pct. i andet kvartal og tredje kvartal risikerer også at blive negativt. Regeringen har netop nedjusteret prognosen for den tyske økonomi. Den tyske regering regner således kun med lidt mere end 1 pct. vækst til næste år. Situationen er alvorlig, idet Tyskland ofte betragtes, som Europas vækstlokomotiv. Aktuelt er Tyskland ramt af en svag eksport med et fald på 8 pct. i august måned, og der er også et fald i industriproduktionen. Det haster med handling. Skal Europa endeligt fri af den økonomiske krise, nytter det ikke at klamre sig til de seneste års austerity manual om at spare sig ud af krisen. USA er kommet ud af krisen, mens EU- landene stadig hænger fast i den. Selv den tyske forbundskansler, Angela Merkel, ser ud til at erkende, at der er behov for nye løsninger. I forbindelse med EU- topmødet d oktober roste hun de input, som ECB- chefen Mario Draghi kom med på mødet i en gennemgang af den økonomiske situation. Og hun udtalte, at "hvis vore økonomiske foranstaltninger ikke forbedres, hvis vores konkurrenceevne ikke forbedres og hvis vores investeringspolitik ikke forbedres, vil vi ikke komme ud 4

5 af den utilfredsstillende økonomiske situation." Merkel nævnte her eksplicit behovet for at ledsage pengepolitikken med finanspolitiske instrumenter. Hun bevæger sig på en hårfin grænse, men mange økonomiske iagttagere fortolker hendes udtalelser som udtryk for en opblødning. Tiden er ved at være moden til, at EU- lederne skifter gear i den økonomiske politik. Man bør her fokusere på fælles offensive initiativer, som skaber plads til flere investeringer, så der kan skabes større tro på fremtiden. Det er meget vigtigt, at handlingerne er koordinerede i Europa, så tiltagene får maksimal styrke. Endelig skal tiltagene pege fremad med de nødvendige strukturreformer, der også sikrer den langsigtede holdbarhed og konkurrenceevnen. I den forbindelse skal det ikke negligeres, at lande som de baltiske stater og Spanien har haft stor succes med at gennemføre skrappe strukturreformer. Den rette medicin synes derfor at være en kombination af strukturreformer og offensive investeringer, der går hånd i hånd med en fortsat lempelig pengepolitik og en stærk indsats fra Den Europæiske Centralbank (ECB). I den forbindelse skal der også øget fokus på bankernes udlån og en hurtigere indsats fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Råderum til økonomisk vækst I kølvandet på finanskrisen har der været meget fokus på gæld og budgetunder- skud. Det er naturligvis afgørende, at de finansielle markeder har tillid til, at der er styr på økonomien i de enkelte stater, men samtidig efterspørger investorerne også vækst. Der er derfor tale om en balancegang mellem offentlige investerin- ger, reformer og en fortsat genopretning af de offentlige finanser. Tager man udgangspunkt i Europa- Kommissionens forecast for den europæiske økonomi, ser det ud til, at EU28 samlet ender med at få et budgetunderskud på 2,3 pct. af BNP i I forhold til kravene i vækst- og stabilitetspagten om at budgetunderskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, giver det et finanspolitisk råderum på 0,7 pct. af BNP 2. Det finanspolitiske råderum er ikke ligeligt fordelt, hvorfor der er stor forskel på, hvilke lande kan søsætte mere vækstskabende aktiviteter. Eksempelvis overskrider et land som Frankrig sine budgetforpligtigelser, idet man her planlægger at køre med et budgetunderskud på 4,3 pct. af BNP. Tænketanken EUROPA s beregninger viser, at det samlede råderum i EU- landene inden for de 3 pct. underskud, svarer til lige knap 100 mia. euro alene i Offentlige penge, der vil kunne komme ud at arbejde og skabe en positiv finanseffekt. Det er afgørende, at der investeres i projekter, der kan øge 2 Nedjusteres prognoserne fremadrettet for de Europæiske økonomier vil det mindske råderummet. 5

6 produktiviteten, og at disse investeringer også kan trække private investeringer med sig. En kæp i hjulet er den høje gæld. Ifølge Europa- Kommissionens forecast vil den samlede offentlige gæld ende på 96 pct. af BNP i Det strider imod kravene i vækst- og stabilitetspagten, idet denne kun tillader, at man må have gæld på op til 60 pct. af BNP. Igennem årene har man imidlertid givet dispensation til en lang række lande på dette punkt. Det kan man gøre igen med modkrav om, at landene gennemfører seriøse strukturreformer. Disse reformer skal annonceres og vedtages, så investorerne ved, at det ikke bare er politisk bragesnak. Den nuværende situation risikerer at føre til både lav vækst og lav inflation, og vil dermed være gift for en genopretning af de offentlige finanser. I lyset af krisens alvor bør man derfor forholde sig mere pragmatisk til stabilitetspagtens restriktionerne vedrørende den offentlige gæld og lave en plan for, hvordan den genvundne vækst efterfølgende kan bruges til at nedbringe gælden på mellemlangt sigt. Imidlertid bør en forlængelse af genopretningsperioden parres med krav om, at man i de lande, der opnår en forlængelse af genopretnings- perioden, skal vedtage og annoncere strukturreformer, som træder i kraft i løbet af 2015/2016. Det er et argument, der senest er fremført af den velanskrevne økonomiprofessor Jean Pisani- Ferry 3. På denne måde signalerer man også til de finansielle markeder, at gælden ikke løber løbsk. Set i lyset af, at vi Europa netop har været ramt af en gældskrise er det afgørende, at der er fokus på den samlede gæld. Herudover må man ikke undervurdere, at der er flere lande med en betydelig privat opsparing såsom Italien, Danmark og til dels Frankrig. Netto er den samlede gæld således noget mindre end den offentlige gæld. Ligeledes tyder meget på, at de finansielle markeder indtil videre, med måske Grækenland som undtagelse, er mindre bekymrede for gældsniveauer end for lav økonomisk vækst. For få investeringer Et tiltrængt boost i de offentlige finanser skal selvfølgelig ikke føre til at offentlige penge smides efter dårlige projekter. Der er brug for intelligente investeringer. I den aktuelle situation har vi masser af dokumentation fra IMF, OECD, Europa- Kommissionen mv. for, at der er behov for yderligere offentlige investeringer i infrastruktur, i energieffektiviseringer og i uddannelse 4. Det er vigtigt at foretage investeringer, der bidrager til at højne produktiviteten, hvilket understøtter konkurrenceevnen. Dertil kommer at de offentlige investeringer i ny infrastruk- 3 se 4 Investeringer i uddannelse har dog den svaghed, at det tager tid før det virker. Uddannelse er dermed en god investering på langt sigt, men vil på den korte bane ikke løfte økonomien i samme grad som investeringer i infrastruktur og energieffektiviseringer. Dermed bør uddannelse på den korte bane have lavest prioritet. 6

7 tur og andre produktivitetsfremmende projekter kan bruges til trække private investeringer med sig. Siden krisens indtog har der været investeret alt for lidt i Europa. Dette understøttes af et nyligt økonometrisk studie fra IMF, der konkluderer, at der siden den europæiske gældskrise er underinvesteret for op mod 2 pct. af BNP. Figur 2: Der investeres for lidt i Europa Offentlige nettoinvesteringer i procent af BNP Kilde: Centre for European Reform/ Haver Analytics, De manglende investeringer er især sket i europæiske kernelande som Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. Det siger sig selv, at underinvesteringer giver anledning til lavere økonomisk vækst, dels på kort sigt, men også på længere sigt, idet det eksisterende kapitalapparat løbende nedslides. Det ses af ovenstående figur, at lande som Spanien, Italien og Tyskland aktuelt investerer så lidt, at deres nettoinvesteringer (dvs. investeringer fratrukket afskrivninger) er negative. Det nuværende investeringsniveau står ikke mål med den løbende nedslidning af kapitalapparatet. På langt sigt betyder det, at kapitalapparatet i de pågældende lande forfalder, hvilket kan udløse en længerevarende krise. Et nedslidt kapitalapparat giver anledning til lavere produktion, dårligere produktivitet og faldende konkurrenceevne. Udviklingen kan betyde, at Europa vil tabe yderligere terræn til Asien og USA. Europas lokomotiv nummer et, Tyskland, er det helt store problem her. Studier viser, at der i Tyskland er behov for at investerer imellem 0,5 og 1 pct. af 7

8 BNP årligt for at vedligeholde og modernisere Tysklands infrastuktur og bekæmpe de værste flaskehalse, fastslår et in- depth review, som Europa- Kommissionen har lavet af tysk økonomi. Et land som Tyskland har behov for massive investeringer i bedre infrastruktur. Studier fra IMF viser, at investeringer alene på transportområdet vil have en positiv finanseffekt på mellem en 0,5 til 1 pct. af BNP. Foretages der således massive investeringer alene i Tyskland, vil det kunne medføre et betydeligt løft af den europæiske økonomi. Som anført ovenstående er underinvesteringer i infrastruktur i Tykland en af årsagerne til, at Europa lige nu lider rent økonomisk. Men også i flere af de andre kernelande er der behov for investeringer, og hvis disse har samme finanseffekt, vil det give et stort løft i den økonomiske aktivitet. Europa må investere mere sammen I forhold til energiinvesteringer har EU allerede forpligtet sig til at bruge 20 pct. af sit budget i årene fra på klimaforbedringer. Det svarer til 180 milliarder euro. Penge, der skal bruges til investeringer, og som samtidig kan bruges til at løfte økonomien. Investeringsbehovet indenfor energieffektiviserin- ger, smart grid netværker i Europa og fremtidens energikilder vil dog være endnu større. Europa- Kommissionen vurderer, at man for at realisere de ambitiøse mål indenfor 2030 strategien skal investere 38 mia. euro årligt frem mod Samlet givet det et investeringsbehov på mere end 600 mia. euro 5. Den nye formand for Europa- Kommissionen, Jean- Claude Juncker har i sin tiltrædelsestale til Europa- Parlamentet forpligtet sig til at mobilisere 300 mia. euro i både offentlige og private penge over de næste 3 år til investeringer i såvel offentlige som private projekter. På EU- topmødet her i oktober var der opbakning til denne ide. Det er vigtigt at få aftalt, hvor pengene kan bruges mest effektivt, hvordan der investeres, og hvordan indsatsen koordineres på tværs af landegrænserne. Juncker peger på behovet for flere investeringer i transportin- frastruktur, i bredbånd og i energinetværk. Endvidere nævner han specifikt også investeringer i uddannelse og forskning. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan spille en nøglerolle i planen. Forberedelsen af projekter fra EIB og fra Kommissionen skal dog fremskyndes og udvides. Tænketanken EUROPA s beregning over det finanspolitiske råderum i hele EU dokumenterer, at der alene kan mobiliseres offentlige penge for 300 mia. euro over tre år - men hertil bør lægges private penge fra bl.a. pensionskasser og andre institutionelle investorer, der også bør kunne mobiliseres. Der er brug for en større investeringsplan for Europas genopretning end blot 300 mia. euro over tre år. 5 Se evt. 8

9 Det er dog vigtigt, at det ikke ender i store politiske hensigtserklæringer uden en effektiv, smidig og intelligent kapitalformidling. Pengene skal snart ud at arbejde til fordel for den økonomiske genopretning. Juncker taler selv om at skabe mere effektive finansieringsinstrumenter inklusive lån og garantier forbundet med større risiko samt om eventuelt at udvide EIB s kapital. Noget der i flere medier synes at være opbakning til blandt Europas finansministre 6. Juncker har bedt den udpegede finske viceformand i Europa- Kommissionen, Jyrki Kaatainen om at have hele planen klar inden for 3 måneder efter den nye kommissions tiltrædelse, dvs. i begyndelsen af det nye år. Samtidig har det italienske formandsskab og Europa- Kommissionen bedt tidligere vice- formand Henning Christophersen om at stå i spidsen for et arbejde om identifikation af egnede infrastrukturprojekter og muligheder for at finansiere disse. En første rapport skal afleveres primo december og den endelige rapport skal foreligge i juli Der er en række projekter, der vil kunne skabe øget økonomisk vækst, hvoraf nogle allerede kan påbegyndes og gennemføres i Hertil kan lægges et stort behov for energieffektiviseringsprojekter i både private og offentlige bygninger, som i vidt omfang må anses for små projekter med en meget kort affyringstid, hvis der sørges for offentlige tilskud og eventuelle skatteincitamenter jf. afsnittet om private formuer. Set i lyset af de historiske lave kapitalomkostninger burde det aktuelt være meget gunstigt at investere. Den understøttelse i form af lave renter, øget likviditet og de seneste opkøb af værdipapirer, der kommer fra ECB, har indtil videre givet et vist fald i euroen over for dollaren, men dette fald er ikke tilstrækkeligt til at opveje effekten af den lavere internationale økonomiske aktivitet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at Europa er en økonomi, der er meget afhængig af handel mellem medlemsstaterne, hvorfor der er en naturlig grænse for, hvor meget økonomien kan blive stimuleret af en valutasvækkelse. Hertil kommer, at Europa aktuelt importerer 40 pct. af sin energi, der typisk afregnes i dollars, hvorfor en svækket euro også medfører øgede omkostninger for virksomhederne. Dramatisk fald i bankudlån Bankernes udlån er faldet drastisk, hvilket er med til at trække krisen i langdrag, da det kan være vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at skaffe risikovillig kapital. Europa er således fortsat ramt af en kreditklemme, viser tal fra Bank of International Settlements (BIS). De europæiske bankers udlån er faldet med 5,6 pct. siden begyndelsen af 2012, hvilket svarer til 740 mia. euro. 6 Se evt. 9

10 Desuden tyder noget på, at ECB s bestræbelser på at skabe vækst gennem øget udlån fra bankerne giver anledning til såkaldt carry trade. Dvs. at bankerne låner penge af ECB til en lav rente og investerer dem primært i statsobligationer til en højere rente for at score gevinsten. Den positive side er, at det kan konsolidere finanssektoren og på kort sigt give lavere renter til staterne, men rent strukturelt er det problematisk, for denne trafik fører ikke til øgede udlån til virksomhederne og flere investeringer i den produktion, der skal trække fremtidens vækst. Figur 3: Bankernes udlån falder De europæiske bankers udlån i milliarder euro eksklusiv udlån til MFI er og stater Kilde: BIS Der synes også behov for at skabe bedre incitamenter for private på investe- ringssiden, samtidig med at det offentlige hjælper flere investeringer på vej. Sammenligner man Europa med USA, er det netop noget af forskellen. Den forholdsvis succesfulde økonomiske politik i USA har haft held til at øge de private investeringer. Store private formuer der kan skabe vækst Pensionsformuerne i specielt den nordlige del af Europa er store. Det vil derfor være oplagt at overveje om en del af denne formue kan aktiveres i forhold til at skabe vækst i Europa. Man kunne f.eks. overveje at indføre en form for afkasttillæg, hvor låntager dvs. staten giver et risikotillæg til pensionskasserne oveni markedsafkastet eller 10

11 andre måder, hvor man på europæisk plan kan fremme offentlige og private samarbejder om investeringer i infrastruktur og grøn omstilling mv. Pensionskasserne skal naturligvis sikre størst muligt afkast til deres medlemmer eller ejere afhængigt af selskabskonstruktion. Øget adgang til ikke kun at stå for investeringer i anlæg, men også at overtage den efterfølgende drift, kan være et ekstra incitament til pensionskasser og andre institutionelle aktører, der gør det mere økonomisk attraktivt at være med til at løfte samfundets løbende investeringsopgaver. Hensigten må således være, at eventuelle afkasttillæg eller driftspræmier udløses ved investeringer i projekter, der har en høj samfunds- økonomisk værdi såsom investeringer i transportinfrastruktur, grøn omstilling mv. Man kunne eksempelvis administrere ordningen ved, at præmien udbetales, såfremt der investeres i projekter med en finanseffekt af en vis størrelse. Dvs. præmien tilfalder de investeringer, der løfter BNP mest. Der kan tænkes flere andre modeller, hvor der er fælles fordele for både samfundet og for investorer- ne, men det er vigtigt at tænke ud af boksen, hvis Europas langvarige investe- ringskrise skal løses. Vi har ikke råd til, at kontinentets infrastruktur forfalder, og at der ikke investeres i den infrastruktur, de teknologier og de energieffektiviseringer, der styrker den økonomiske produktivitet og den langsigtede konkurrenceevne. Rent hypotetisk ville det være mest rentabelt, at staterne gik ud og lånte pengene til alle nye infrastruktur projekter frem for at overlade nogle af opgaverne til private investorer og pensionskasser. Men denne alt andet lige betragtning holder ikke. For det første sætter statsgælden visse grænser for, hvor meget medlemslandenes regeringer kan gå ud og låne til ny infrastruktur, og for det andet kan private operatører i processen fra anlæg til professionel drift opnå driftsøkonomiske gevinster, der også skal tænkes med i regnestykket. De dynamiske gevinster for samfundet i form af højere produktivitet f.eks. i form af færre bilkøer eller hurtigere højhastighedsnetværker skal også regnes med. Herudover kan der findes midler i de europæiske strukturfonde, ligesom at der er en lang række af projekter vedr. energiforbedringer i bl.a. Østeuropa. En del af disse projekter er allerede identificeret, hvorfor man bør se på om de kan fremrykkes. Som nævnt ovenfor er EIB også i spil som aktør, idet banken kan gå ind med professionel vurdering af projekter og bidrag til garanter og lånefinansiering. Med sin triple A status kan banken låne og refinansiere til billigere penge end de fleste både offentlige og private aktører i EU. EIB har dog ikke ry for at være verdens hurtigste til at bidrage til projekter, og hvis EIB skal med i denne aktion, er der behov for at fremskynde de sædvanlige processer betydeligt, dog uden at sætte kvalitetskontrollen over styr. 11

12 Skattelettelser kan også være en del af ligningen En anden del af den private formue er de frie midler. Denne del vil blandt andet kunne aktiveres ved at give bedre skatteincitamenter til investeringer. Offentlige investeringer vil ikke kunne løfte økonomien alene, hvorfor skattelettelser også er et vigtigt instrument 7. I øjeblikket er der et race to the bottom om selskabs- skatterne. En mulighed kunne derfor være at lave en mere eller mindre koordineret aktion, hvor man sænker selskabsskatten med 2-5 procentpoint. En række studier fra bl.a. OECD, IMF mv. viser, at en nedsættelse af selskabsskatten med 1 procentpoint løfter BNP med 0,1-0,2 pct. om året. Eventuelt kan man overveje kun at sænke skatterne i nogle af de lande, der har en høj selskabsskat som eksempelvis Tyskland. Mario Draghi opfordrede ved sin Jackson Hole- tale i sommers til, at man sænkede skatterne. I forhold til en koordineret selskabsskattelettelse gerne til mere ensartede skattesatser i mellem EU- landene skal man være opmærksom på, at det også være et offensivt modtræk til race to the bottom ligesom, at man i hele EU kan få den positive sideeffekt ved lavere selskabskatter, der medvirker til at øge investeringerne og giver bedre incitamenter for iværksættere. En mere tvivlsom model er derimod en midlertidig momsnedsættelse med henblik på at sparke gang i forbruget, for det vil være en langt dyrere operation. Selvfinansieringsgraden på selskabslettelser er noget højere end på momsned- sættelser, idet lavere selskabslettelser giver anledning til flere investeringer og højere produktivitet. Investeringerne skaber arbejdspladser. En midlertidig momsnedsættelse fremrykker kun forbruget. En lavere moms giver samtidig forbrugere med højt nationalt forbrug bedre økonomisk råderum. I forhold til skattelettelser rettet mod forbrugerne, bør man samtidigt holde sig for øje, at nyere økonomisk forskning viser, at mindre skattelettelser er mere effektive end store skattelettelser, idet folk har en tendens til at spare op af store skattelettelser men forbruger mindre beløb. Bolig- jobordningen har været meget omtalt herhjemme. Kunne man gennemføre denne i en koordineret europæisk aktion, så flere lande kan kickstarte investeringerne i byggebranchen. Medlemslandene har forskellige skattesyste- mer, derfor er de enkelte nationalstater nødt til selv at administrere ordningen. Det er dog vigtigt, at boligjob- ordningerne afgrænses, f.eks. til energirenoverin- ger af egen bolig, da det er investeringer, der er påtrængende for at nå EU s overordnede mål for CO2 reduktioner og energieffektiviseringer. En sådan grøn bolig- jobordning vil kunne skabe vækst i de nye lande i det europæiske samarbejde, hvor behovet for energirenovering er størst. Samtidig øger det sandsynligheden for, at Europa når sine klimamål. 7 Jf. 12

13 Gulerod men også pisk Som nævnt overfor er de høje gældsniveauer en kæp i hjulet på det økonomiske råderum. I forhold til håndteringen af denne bør man stille krav om, at lande, der skal have dispensation for gældsoverskridelse, forpligtes til at annoncere og vedtage reformer. De spanske erfaringer viser, at en skrap økonomisk chokterapi forholdsvis hurtigt vil kunne bringe et land på bedre fode igen, selv om det kan være en barsk omgang. Det taler for, at man kombinerer skrappe strukturreformer i de kriseramte lande med en mere offensiv finanspolitik, der får reformerne til at glide lettere ned. Det handler om at bekæmpe flaskehalse, at skabe bedre incitamenter til at gå på arbejde og at sikre investeringer, der højner produktiviteten. Den skandinaviske flexicurity model vil kunne være et forbillede. I EU- lande med tunge og stive arbejdsmarkeder vil det være en fordel at gå over til flexicurity- modellen, da den giver bedre mobilitet på arbejdsmarkedet, og den rummer bedre incitamenter til at ansætte og udvikle medarbejdere. Det er vigtigt, at den nye europæiske vækstplan ikke bare bliver en kortsigtet mikstur, der lapper på det aktuelle konjunkturproblem. Man er også nødt til at igangsætte langsigtede strukturreformer, der styrker Europas samlede konkurrenceevne, produktivitet og økonomiske vækst. En række økonomiske studier dokumenterer bl.a., at der er et meget stort vækstpotentiale i det indre marked. I forhold til det nuværende krise vil det virke for langsomt, men på den lange bane er det af afgørende betydning, at man sparker ekstra gang i det indre marked og udvider det. Serviceområdet, de digitale markeder og energiområdet rummer store vækstpotentialer, hvis man gennem nye fælles europæiske reguleringer kan sikre øget konkurrence på tværs af grænserne. Sammen med de rigtige strukturreformer vil der være betydelige økonomiske gevinster at høste via et bedre og mere velfungerende indre marked. 13

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal!

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! Nyhedsbrev Kbh. 4. jan. 2017 Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! December blev en god afslutning på et omskifteligt år med råvare- og Kinakrise, Brexit, og Trump som nogle af hovedingredienserne.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere