DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET
|
|
- Marie Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT DER ER RÅDERUM TIL EN STOR EUROPÆISK INVESTERINGSPLAN PÅ 100 MIA. EURO OM ÅRET Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Europa er ramt af en trehovedet krise. Der er lav vækst, der underinveste- res og den europæiske produktivitet sakker bagud. Det er nu, der skal handles, stats- og regeringslederne må finde nye instrumenter i værktøjskassen, hvis Europa skal på fode igen. Det kan kun gå for langsomt, for der er stigende risiko for en langvarig stagnation og deflation i Europa. Der bør udvikles en ny offensiv vækstplan frem mod topmødet i december, og i dette notat skitserer Tænketanken EUROPA en række løsningsforslag, der kan bringe den europæiske økonomi ud af hængedyndet. På det seneste EU- topmøde d oktober diskuterede EU s stats- og regeringschefer den økonomiske krise og muligheden for at hæve investeringerne. Selv den tyske kansler Angela Merkel er ved at erkende, at der skal gøres noget mere end hidtil. Det haster med en offensiv vækstplan for hele Europa. Kapitalapparatet nedslides løbende, men aktuelt investeres der så lidt i lande som Tyskland, Spanien og Italien, at disse lande reelt forfalder. Det kan kaste Europa ud i en dyb og langvarig krise, og derfor er der brug for at gå mere offensivt til værks. Beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at der reelt er et finanspolitisk råderum i EU- landene. Det bør man bruge. Råderummet er på 100 mia. euro i Kobles dette sammen med bedre incitamenter til private investeringer kan det løfte økonomien. Der bør således være fokus på produktivitetsfremmende investeringer i lande som bl.a. Tyskland. Herudover må man tage fat om ondets rod og sætte fart på genopretningen i lande som Frankrig og Italien. I disse lande er den offentlige gæld aktuelt stor, men EU bør forholde sig pragmatisk til, at disse Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
2 lande har for høj gæld i forhold til stabilitetspagtens krav. En afgørende betingelse for at se pragmatisk på gældskravet må være, at disse lande forpligter sig til at gennemføre strukturreformer i 2015/2016. Så kan den genvundne vækst på mellemlangt sigt benyttes til at nedbringe gælden. Studier fra såvel OECD som IMF viser, at koordineret økonomisk politik virker mere stimulerende end selvstændig national politik. Europa bør derfor samle kræfterne i stedet for, at medlemslandene går egne vegne og kun kigger indad. En del af løsningen ligger i en koordineret og mere ekspansiv finanspolitik på europæisk plan, der giver plads til øgede investeringer i ny infrastruktur og kombineres med fortsatte strukturreformer så får vi simpelthen mere vækst for pengene. HOVEDKONKLUSIONER: Europa er i dyb krise og der er alvorlig fare for, at krisen bider sig fast. En koordineret finanspolitik vil have langt større effekt end en national. Europa bør samle kræfterne. Tænketanken EUROPA vurderer, at der lige nu er et finanspolitisk råde- rum på 100 mia. euro og det bør bruges fornuftigt på investeringer, der øger produktiviteten og fremmer private investeringer. Der underinvesteres: I en række kernelande såsom Tyskland, Spanien og Italien er nettoinvesteringerne ligefrem negative, hvorfor kapitalappara- tet forfalder. Denne nedslidning truer væksten på længere sigt. Der er et massivt behov for investeringer i transportinfrastruktur, digitale fibernet, grøn omstilling og ny teknologi mv. Der underinvesteres aktuelt for 2 pct. af BNP. Bankernes udlån er sunket sammen med 740 mia. euro siden begyndelse af 2012, det skader virksomhedernes investeringer, og aktiviteten i sam- fundet. Europa må i de næste par år anlægge et mere pragmatisk syn på den offentlige gæld. Som kompensation må man stille krav om, at nationale strukturreformer annonceres og gennemføres i 2015/2016. Den gen- vundne vækst kan bruges til at nedbringe gælden på mellemlangt sigt. 2
3 Den japanske syge bider sig fast Den økonomiske vækst i Europa er svag, og vi mangler at genskabe 6,6 millioner arbejdspladser efter krisen 1. Europas vej mod genrejsning er blevet ramt af endnu en nedtur, der leder opmærksomheden hen på den japanske syge, dvs. en lang periode med ganske svag eller slet ingen økonomisk vækst. Seneste er det eksemplificeret i form af en kraftigt faldende industriproduktion, hvilket er ganske alvorligt som følge af den høje arbejdskraftintensitet, der er i industrien. Udviklingen kalder på handling, hvilket er bredt accepteret på tværs af det europæiske kontinent. Der er imidlertid ikke nødvendigvis enighed om, hvad der er den rette kur. Tyskland har hidtil forsvaret en skrap sparevej, Frankrig og Italien har slået til lyd for en mere ekspansiv finanspolitik, men Europa er nødt til at komme ud over de fastlåste positioner og finde en tredje vej. Der må være muligt at skabe et nyt europæisk kompromis - en Grand Bargain - om en fælles vækstplan, der både løfter investeringerne, og samtidig sikrer strukturreformer i de kriseramte lande som bl.a. Frankrig og Italien. Figur 1: Krisen bider sig fast Den europæiske industriproduktion 2010= ,00 110,00 105,00 EU28 EA18 Se [igur 1a 100,00 95,00 90, M0 2004M0 2005M0 2005M0 2006M0 2006M0 2007M0 2007M0 2008M0 2008M0 2009M0 2009M0 2010M0 2010M0 2011M0 2011M0 2012M0 2012M0 2013M0 2013M0 2014M0 2014M0 Kilde: Eurostat 1 Se 3
4 Figur 1a: Uddrag af krisen bider sig fast Den europæiske industriproduktion 2010= ,00 102,50 102,00 101,50 101,00 100,50 100,00 99,50 99,00 98,50 98,00 EU28 EA18 Kilde: Eurostat Inflationen i Europa kan aktuelt opgøres til 0,3 pct., hvilket er det laveste niveau siden oktober Deflation spøger i kulissen og er allerede en realitet i en lang række lande såsom Spanien, Italien, Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet. Kombinationen af lav inflation, som følge af afmatning i de nye økonomier og krisen med Rusland, politisk usikkerhed i Grækenland og lav vækst er ødelæggende også for en nødvendig genopretning af de offentlige finanser i Europa. Et af de lande, der nu viser flere svaghedstegn, er Tyskland, hvor en lang række økonomiske nøgletal på det seneste har skuffet. Væksten var - 0,2 pct. i andet kvartal og tredje kvartal risikerer også at blive negativt. Regeringen har netop nedjusteret prognosen for den tyske økonomi. Den tyske regering regner således kun med lidt mere end 1 pct. vækst til næste år. Situationen er alvorlig, idet Tyskland ofte betragtes, som Europas vækstlokomotiv. Aktuelt er Tyskland ramt af en svag eksport med et fald på 8 pct. i august måned, og der er også et fald i industriproduktionen. Det haster med handling. Skal Europa endeligt fri af den økonomiske krise, nytter det ikke at klamre sig til de seneste års austerity manual om at spare sig ud af krisen. USA er kommet ud af krisen, mens EU- landene stadig hænger fast i den. Selv den tyske forbundskansler, Angela Merkel, ser ud til at erkende, at der er behov for nye løsninger. I forbindelse med EU- topmødet d oktober roste hun de input, som ECB- chefen Mario Draghi kom med på mødet i en gennemgang af den økonomiske situation. Og hun udtalte, at "hvis vore økonomiske foranstaltninger ikke forbedres, hvis vores konkurrenceevne ikke forbedres og hvis vores investeringspolitik ikke forbedres, vil vi ikke komme ud 4
5 af den utilfredsstillende økonomiske situation." Merkel nævnte her eksplicit behovet for at ledsage pengepolitikken med finanspolitiske instrumenter. Hun bevæger sig på en hårfin grænse, men mange økonomiske iagttagere fortolker hendes udtalelser som udtryk for en opblødning. Tiden er ved at være moden til, at EU- lederne skifter gear i den økonomiske politik. Man bør her fokusere på fælles offensive initiativer, som skaber plads til flere investeringer, så der kan skabes større tro på fremtiden. Det er meget vigtigt, at handlingerne er koordinerede i Europa, så tiltagene får maksimal styrke. Endelig skal tiltagene pege fremad med de nødvendige strukturreformer, der også sikrer den langsigtede holdbarhed og konkurrenceevnen. I den forbindelse skal det ikke negligeres, at lande som de baltiske stater og Spanien har haft stor succes med at gennemføre skrappe strukturreformer. Den rette medicin synes derfor at være en kombination af strukturreformer og offensive investeringer, der går hånd i hånd med en fortsat lempelig pengepolitik og en stærk indsats fra Den Europæiske Centralbank (ECB). I den forbindelse skal der også øget fokus på bankernes udlån og en hurtigere indsats fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Råderum til økonomisk vækst I kølvandet på finanskrisen har der været meget fokus på gæld og budgetunder- skud. Det er naturligvis afgørende, at de finansielle markeder har tillid til, at der er styr på økonomien i de enkelte stater, men samtidig efterspørger investorerne også vækst. Der er derfor tale om en balancegang mellem offentlige investerin- ger, reformer og en fortsat genopretning af de offentlige finanser. Tager man udgangspunkt i Europa- Kommissionens forecast for den europæiske økonomi, ser det ud til, at EU28 samlet ender med at få et budgetunderskud på 2,3 pct. af BNP i I forhold til kravene i vækst- og stabilitetspagten om at budgetunderskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, giver det et finanspolitisk råderum på 0,7 pct. af BNP 2. Det finanspolitiske råderum er ikke ligeligt fordelt, hvorfor der er stor forskel på, hvilke lande kan søsætte mere vækstskabende aktiviteter. Eksempelvis overskrider et land som Frankrig sine budgetforpligtigelser, idet man her planlægger at køre med et budgetunderskud på 4,3 pct. af BNP. Tænketanken EUROPA s beregninger viser, at det samlede råderum i EU- landene inden for de 3 pct. underskud, svarer til lige knap 100 mia. euro alene i Offentlige penge, der vil kunne komme ud at arbejde og skabe en positiv finanseffekt. Det er afgørende, at der investeres i projekter, der kan øge 2 Nedjusteres prognoserne fremadrettet for de Europæiske økonomier vil det mindske råderummet. 5
6 produktiviteten, og at disse investeringer også kan trække private investeringer med sig. En kæp i hjulet er den høje gæld. Ifølge Europa- Kommissionens forecast vil den samlede offentlige gæld ende på 96 pct. af BNP i Det strider imod kravene i vækst- og stabilitetspagten, idet denne kun tillader, at man må have gæld på op til 60 pct. af BNP. Igennem årene har man imidlertid givet dispensation til en lang række lande på dette punkt. Det kan man gøre igen med modkrav om, at landene gennemfører seriøse strukturreformer. Disse reformer skal annonceres og vedtages, så investorerne ved, at det ikke bare er politisk bragesnak. Den nuværende situation risikerer at føre til både lav vækst og lav inflation, og vil dermed være gift for en genopretning af de offentlige finanser. I lyset af krisens alvor bør man derfor forholde sig mere pragmatisk til stabilitetspagtens restriktionerne vedrørende den offentlige gæld og lave en plan for, hvordan den genvundne vækst efterfølgende kan bruges til at nedbringe gælden på mellemlangt sigt. Imidlertid bør en forlængelse af genopretningsperioden parres med krav om, at man i de lande, der opnår en forlængelse af genopretnings- perioden, skal vedtage og annoncere strukturreformer, som træder i kraft i løbet af 2015/2016. Det er et argument, der senest er fremført af den velanskrevne økonomiprofessor Jean Pisani- Ferry 3. På denne måde signalerer man også til de finansielle markeder, at gælden ikke løber løbsk. Set i lyset af, at vi Europa netop har været ramt af en gældskrise er det afgørende, at der er fokus på den samlede gæld. Herudover må man ikke undervurdere, at der er flere lande med en betydelig privat opsparing såsom Italien, Danmark og til dels Frankrig. Netto er den samlede gæld således noget mindre end den offentlige gæld. Ligeledes tyder meget på, at de finansielle markeder indtil videre, med måske Grækenland som undtagelse, er mindre bekymrede for gældsniveauer end for lav økonomisk vækst. For få investeringer Et tiltrængt boost i de offentlige finanser skal selvfølgelig ikke føre til at offentlige penge smides efter dårlige projekter. Der er brug for intelligente investeringer. I den aktuelle situation har vi masser af dokumentation fra IMF, OECD, Europa- Kommissionen mv. for, at der er behov for yderligere offentlige investeringer i infrastruktur, i energieffektiviseringer og i uddannelse 4. Det er vigtigt at foretage investeringer, der bidrager til at højne produktiviteten, hvilket understøtter konkurrenceevnen. Dertil kommer at de offentlige investeringer i ny infrastruk- 3 se 4 Investeringer i uddannelse har dog den svaghed, at det tager tid før det virker. Uddannelse er dermed en god investering på langt sigt, men vil på den korte bane ikke løfte økonomien i samme grad som investeringer i infrastruktur og energieffektiviseringer. Dermed bør uddannelse på den korte bane have lavest prioritet. 6
7 tur og andre produktivitetsfremmende projekter kan bruges til trække private investeringer med sig. Siden krisens indtog har der været investeret alt for lidt i Europa. Dette understøttes af et nyligt økonometrisk studie fra IMF, der konkluderer, at der siden den europæiske gældskrise er underinvesteret for op mod 2 pct. af BNP. Figur 2: Der investeres for lidt i Europa Offentlige nettoinvesteringer i procent af BNP Kilde: Centre for European Reform/ Haver Analytics, De manglende investeringer er især sket i europæiske kernelande som Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. Det siger sig selv, at underinvesteringer giver anledning til lavere økonomisk vækst, dels på kort sigt, men også på længere sigt, idet det eksisterende kapitalapparat løbende nedslides. Det ses af ovenstående figur, at lande som Spanien, Italien og Tyskland aktuelt investerer så lidt, at deres nettoinvesteringer (dvs. investeringer fratrukket afskrivninger) er negative. Det nuværende investeringsniveau står ikke mål med den løbende nedslidning af kapitalapparatet. På langt sigt betyder det, at kapitalapparatet i de pågældende lande forfalder, hvilket kan udløse en længerevarende krise. Et nedslidt kapitalapparat giver anledning til lavere produktion, dårligere produktivitet og faldende konkurrenceevne. Udviklingen kan betyde, at Europa vil tabe yderligere terræn til Asien og USA. Europas lokomotiv nummer et, Tyskland, er det helt store problem her. Studier viser, at der i Tyskland er behov for at investerer imellem 0,5 og 1 pct. af 7
8 BNP årligt for at vedligeholde og modernisere Tysklands infrastuktur og bekæmpe de værste flaskehalse, fastslår et in- depth review, som Europa- Kommissionen har lavet af tysk økonomi. Et land som Tyskland har behov for massive investeringer i bedre infrastruktur. Studier fra IMF viser, at investeringer alene på transportområdet vil have en positiv finanseffekt på mellem en 0,5 til 1 pct. af BNP. Foretages der således massive investeringer alene i Tyskland, vil det kunne medføre et betydeligt løft af den europæiske økonomi. Som anført ovenstående er underinvesteringer i infrastruktur i Tykland en af årsagerne til, at Europa lige nu lider rent økonomisk. Men også i flere af de andre kernelande er der behov for investeringer, og hvis disse har samme finanseffekt, vil det give et stort løft i den økonomiske aktivitet. Europa må investere mere sammen I forhold til energiinvesteringer har EU allerede forpligtet sig til at bruge 20 pct. af sit budget i årene fra på klimaforbedringer. Det svarer til 180 milliarder euro. Penge, der skal bruges til investeringer, og som samtidig kan bruges til at løfte økonomien. Investeringsbehovet indenfor energieffektiviserin- ger, smart grid netværker i Europa og fremtidens energikilder vil dog være endnu større. Europa- Kommissionen vurderer, at man for at realisere de ambitiøse mål indenfor 2030 strategien skal investere 38 mia. euro årligt frem mod Samlet givet det et investeringsbehov på mere end 600 mia. euro 5. Den nye formand for Europa- Kommissionen, Jean- Claude Juncker har i sin tiltrædelsestale til Europa- Parlamentet forpligtet sig til at mobilisere 300 mia. euro i både offentlige og private penge over de næste 3 år til investeringer i såvel offentlige som private projekter. På EU- topmødet her i oktober var der opbakning til denne ide. Det er vigtigt at få aftalt, hvor pengene kan bruges mest effektivt, hvordan der investeres, og hvordan indsatsen koordineres på tværs af landegrænserne. Juncker peger på behovet for flere investeringer i transportin- frastruktur, i bredbånd og i energinetværk. Endvidere nævner han specifikt også investeringer i uddannelse og forskning. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan spille en nøglerolle i planen. Forberedelsen af projekter fra EIB og fra Kommissionen skal dog fremskyndes og udvides. Tænketanken EUROPA s beregning over det finanspolitiske råderum i hele EU dokumenterer, at der alene kan mobiliseres offentlige penge for 300 mia. euro over tre år - men hertil bør lægges private penge fra bl.a. pensionskasser og andre institutionelle investorer, der også bør kunne mobiliseres. Der er brug for en større investeringsplan for Europas genopretning end blot 300 mia. euro over tre år. 5 Se evt. 8
9 Det er dog vigtigt, at det ikke ender i store politiske hensigtserklæringer uden en effektiv, smidig og intelligent kapitalformidling. Pengene skal snart ud at arbejde til fordel for den økonomiske genopretning. Juncker taler selv om at skabe mere effektive finansieringsinstrumenter inklusive lån og garantier forbundet med større risiko samt om eventuelt at udvide EIB s kapital. Noget der i flere medier synes at være opbakning til blandt Europas finansministre 6. Juncker har bedt den udpegede finske viceformand i Europa- Kommissionen, Jyrki Kaatainen om at have hele planen klar inden for 3 måneder efter den nye kommissions tiltrædelse, dvs. i begyndelsen af det nye år. Samtidig har det italienske formandsskab og Europa- Kommissionen bedt tidligere vice- formand Henning Christophersen om at stå i spidsen for et arbejde om identifikation af egnede infrastrukturprojekter og muligheder for at finansiere disse. En første rapport skal afleveres primo december og den endelige rapport skal foreligge i juli Der er en række projekter, der vil kunne skabe øget økonomisk vækst, hvoraf nogle allerede kan påbegyndes og gennemføres i Hertil kan lægges et stort behov for energieffektiviseringsprojekter i både private og offentlige bygninger, som i vidt omfang må anses for små projekter med en meget kort affyringstid, hvis der sørges for offentlige tilskud og eventuelle skatteincitamenter jf. afsnittet om private formuer. Set i lyset af de historiske lave kapitalomkostninger burde det aktuelt være meget gunstigt at investere. Den understøttelse i form af lave renter, øget likviditet og de seneste opkøb af værdipapirer, der kommer fra ECB, har indtil videre givet et vist fald i euroen over for dollaren, men dette fald er ikke tilstrækkeligt til at opveje effekten af den lavere internationale økonomiske aktivitet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at Europa er en økonomi, der er meget afhængig af handel mellem medlemsstaterne, hvorfor der er en naturlig grænse for, hvor meget økonomien kan blive stimuleret af en valutasvækkelse. Hertil kommer, at Europa aktuelt importerer 40 pct. af sin energi, der typisk afregnes i dollars, hvorfor en svækket euro også medfører øgede omkostninger for virksomhederne. Dramatisk fald i bankudlån Bankernes udlån er faldet drastisk, hvilket er med til at trække krisen i langdrag, da det kan være vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at skaffe risikovillig kapital. Europa er således fortsat ramt af en kreditklemme, viser tal fra Bank of International Settlements (BIS). De europæiske bankers udlån er faldet med 5,6 pct. siden begyndelsen af 2012, hvilket svarer til 740 mia. euro. 6 Se evt. 9
10 Desuden tyder noget på, at ECB s bestræbelser på at skabe vækst gennem øget udlån fra bankerne giver anledning til såkaldt carry trade. Dvs. at bankerne låner penge af ECB til en lav rente og investerer dem primært i statsobligationer til en højere rente for at score gevinsten. Den positive side er, at det kan konsolidere finanssektoren og på kort sigt give lavere renter til staterne, men rent strukturelt er det problematisk, for denne trafik fører ikke til øgede udlån til virksomhederne og flere investeringer i den produktion, der skal trække fremtidens vækst. Figur 3: Bankernes udlån falder De europæiske bankers udlån i milliarder euro eksklusiv udlån til MFI er og stater Kilde: BIS Der synes også behov for at skabe bedre incitamenter for private på investe- ringssiden, samtidig med at det offentlige hjælper flere investeringer på vej. Sammenligner man Europa med USA, er det netop noget af forskellen. Den forholdsvis succesfulde økonomiske politik i USA har haft held til at øge de private investeringer. Store private formuer der kan skabe vækst Pensionsformuerne i specielt den nordlige del af Europa er store. Det vil derfor være oplagt at overveje om en del af denne formue kan aktiveres i forhold til at skabe vækst i Europa. Man kunne f.eks. overveje at indføre en form for afkasttillæg, hvor låntager dvs. staten giver et risikotillæg til pensionskasserne oveni markedsafkastet eller 10
11 andre måder, hvor man på europæisk plan kan fremme offentlige og private samarbejder om investeringer i infrastruktur og grøn omstilling mv. Pensionskasserne skal naturligvis sikre størst muligt afkast til deres medlemmer eller ejere afhængigt af selskabskonstruktion. Øget adgang til ikke kun at stå for investeringer i anlæg, men også at overtage den efterfølgende drift, kan være et ekstra incitament til pensionskasser og andre institutionelle aktører, der gør det mere økonomisk attraktivt at være med til at løfte samfundets løbende investeringsopgaver. Hensigten må således være, at eventuelle afkasttillæg eller driftspræmier udløses ved investeringer i projekter, der har en høj samfunds- økonomisk værdi såsom investeringer i transportinfrastruktur, grøn omstilling mv. Man kunne eksempelvis administrere ordningen ved, at præmien udbetales, såfremt der investeres i projekter med en finanseffekt af en vis størrelse. Dvs. præmien tilfalder de investeringer, der løfter BNP mest. Der kan tænkes flere andre modeller, hvor der er fælles fordele for både samfundet og for investorer- ne, men det er vigtigt at tænke ud af boksen, hvis Europas langvarige investe- ringskrise skal løses. Vi har ikke råd til, at kontinentets infrastruktur forfalder, og at der ikke investeres i den infrastruktur, de teknologier og de energieffektiviseringer, der styrker den økonomiske produktivitet og den langsigtede konkurrenceevne. Rent hypotetisk ville det være mest rentabelt, at staterne gik ud og lånte pengene til alle nye infrastruktur projekter frem for at overlade nogle af opgaverne til private investorer og pensionskasser. Men denne alt andet lige betragtning holder ikke. For det første sætter statsgælden visse grænser for, hvor meget medlemslandenes regeringer kan gå ud og låne til ny infrastruktur, og for det andet kan private operatører i processen fra anlæg til professionel drift opnå driftsøkonomiske gevinster, der også skal tænkes med i regnestykket. De dynamiske gevinster for samfundet i form af højere produktivitet f.eks. i form af færre bilkøer eller hurtigere højhastighedsnetværker skal også regnes med. Herudover kan der findes midler i de europæiske strukturfonde, ligesom at der er en lang række af projekter vedr. energiforbedringer i bl.a. Østeuropa. En del af disse projekter er allerede identificeret, hvorfor man bør se på om de kan fremrykkes. Som nævnt ovenfor er EIB også i spil som aktør, idet banken kan gå ind med professionel vurdering af projekter og bidrag til garanter og lånefinansiering. Med sin triple A status kan banken låne og refinansiere til billigere penge end de fleste både offentlige og private aktører i EU. EIB har dog ikke ry for at være verdens hurtigste til at bidrage til projekter, og hvis EIB skal med i denne aktion, er der behov for at fremskynde de sædvanlige processer betydeligt, dog uden at sætte kvalitetskontrollen over styr. 11
12 Skattelettelser kan også være en del af ligningen En anden del af den private formue er de frie midler. Denne del vil blandt andet kunne aktiveres ved at give bedre skatteincitamenter til investeringer. Offentlige investeringer vil ikke kunne løfte økonomien alene, hvorfor skattelettelser også er et vigtigt instrument 7. I øjeblikket er der et race to the bottom om selskabs- skatterne. En mulighed kunne derfor være at lave en mere eller mindre koordineret aktion, hvor man sænker selskabsskatten med 2-5 procentpoint. En række studier fra bl.a. OECD, IMF mv. viser, at en nedsættelse af selskabsskatten med 1 procentpoint løfter BNP med 0,1-0,2 pct. om året. Eventuelt kan man overveje kun at sænke skatterne i nogle af de lande, der har en høj selskabsskat som eksempelvis Tyskland. Mario Draghi opfordrede ved sin Jackson Hole- tale i sommers til, at man sænkede skatterne. I forhold til en koordineret selskabsskattelettelse gerne til mere ensartede skattesatser i mellem EU- landene skal man være opmærksom på, at det også være et offensivt modtræk til race to the bottom ligesom, at man i hele EU kan få den positive sideeffekt ved lavere selskabskatter, der medvirker til at øge investeringerne og giver bedre incitamenter for iværksættere. En mere tvivlsom model er derimod en midlertidig momsnedsættelse med henblik på at sparke gang i forbruget, for det vil være en langt dyrere operation. Selvfinansieringsgraden på selskabslettelser er noget højere end på momsned- sættelser, idet lavere selskabslettelser giver anledning til flere investeringer og højere produktivitet. Investeringerne skaber arbejdspladser. En midlertidig momsnedsættelse fremrykker kun forbruget. En lavere moms giver samtidig forbrugere med højt nationalt forbrug bedre økonomisk råderum. I forhold til skattelettelser rettet mod forbrugerne, bør man samtidigt holde sig for øje, at nyere økonomisk forskning viser, at mindre skattelettelser er mere effektive end store skattelettelser, idet folk har en tendens til at spare op af store skattelettelser men forbruger mindre beløb. Bolig- jobordningen har været meget omtalt herhjemme. Kunne man gennemføre denne i en koordineret europæisk aktion, så flere lande kan kickstarte investeringerne i byggebranchen. Medlemslandene har forskellige skattesyste- mer, derfor er de enkelte nationalstater nødt til selv at administrere ordningen. Det er dog vigtigt, at boligjob- ordningerne afgrænses, f.eks. til energirenoverin- ger af egen bolig, da det er investeringer, der er påtrængende for at nå EU s overordnede mål for CO2 reduktioner og energieffektiviseringer. En sådan grøn bolig- jobordning vil kunne skabe vækst i de nye lande i det europæiske samarbejde, hvor behovet for energirenovering er størst. Samtidig øger det sandsynligheden for, at Europa når sine klimamål. 7 Jf. 12
13 Gulerod men også pisk Som nævnt overfor er de høje gældsniveauer en kæp i hjulet på det økonomiske råderum. I forhold til håndteringen af denne bør man stille krav om, at lande, der skal have dispensation for gældsoverskridelse, forpligtes til at annoncere og vedtage reformer. De spanske erfaringer viser, at en skrap økonomisk chokterapi forholdsvis hurtigt vil kunne bringe et land på bedre fode igen, selv om det kan være en barsk omgang. Det taler for, at man kombinerer skrappe strukturreformer i de kriseramte lande med en mere offensiv finanspolitik, der får reformerne til at glide lettere ned. Det handler om at bekæmpe flaskehalse, at skabe bedre incitamenter til at gå på arbejde og at sikre investeringer, der højner produktiviteten. Den skandinaviske flexicurity model vil kunne være et forbillede. I EU- lande med tunge og stive arbejdsmarkeder vil det være en fordel at gå over til flexicurity- modellen, da den giver bedre mobilitet på arbejdsmarkedet, og den rummer bedre incitamenter til at ansætte og udvikle medarbejdere. Det er vigtigt, at den nye europæiske vækstplan ikke bare bliver en kortsigtet mikstur, der lapper på det aktuelle konjunkturproblem. Man er også nødt til at igangsætte langsigtede strukturreformer, der styrker Europas samlede konkurrenceevne, produktivitet og økonomiske vækst. En række økonomiske studier dokumenterer bl.a., at der er et meget stort vækstpotentiale i det indre marked. I forhold til det nuværende krise vil det virke for langsomt, men på den lange bane er det af afgørende betydning, at man sparker ekstra gang i det indre marked og udvider det. Serviceområdet, de digitale markeder og energiområdet rummer store vækstpotentialer, hvis man gennem nye fælles europæiske reguleringer kan sikre øget konkurrence på tværs af grænserne. Sammen med de rigtige strukturreformer vil der være betydelige økonomiske gevinster at høste via et bedre og mere velfungerende indre marked. 13
Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen
BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereOpsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed
Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereVækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort
BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres
Læs mereDen økonomiske krise den perfekte storm
Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det
Læs mereLavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser
Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereDANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST
NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger
Læs mereStresstest bringer os nærmere bankunionen
BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereTRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM
BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2017
Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereKoordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark
Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først
Læs mereStilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013
Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereKAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager
Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereBig Picture 2. kvartal 2016 WEB
Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereMarkedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal!
Nyhedsbrev Kbh. 4. jan. 2017 Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! December blev en god afslutning på et omskifteligt år med råvare- og Kinakrise, Brexit, og Trump som nogle af hovedingredienserne.
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereTysk økonomi og finanskrise
Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereLDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO
LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND 1.200.000 LDS MEDLEMMER 2006-2016 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 210.270 884.583 229.724 809.676 228.159 743.227 221.511
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereMarkedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 2. maj. 2017 Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa! Europæiske og danske aktier var i storform i april måned. Det ser endelig ud til, at der kommer lidt mere ro
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereUSA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld
Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereFinanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans
Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereUSA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent
Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret
Læs mereLavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten
Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereEscapeCrisis.dk. Korrektionen i lyset af superakkomodativ pengepolitik
Hysteri eller Hysteresis? Aktiemarkederne fortsætter den brutale nedtur i eftersommeren. Siden midten af juli er danske OMXC20Cap således nede med hele 12%. Er det en overreaktion? Analysen her, viser
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mere