Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse

Transkript

1 Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse om affald KL har modtaget udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse om affald i fornyet høring med meget kort frist. Der tages forbehold for den politiske behandling af sagen../. Hvad angår andre forhold end genbrugspladser og affald fra blandede boligog erhvervsejendomme, henviser vi til KL s høringssvar af 22. november 2010 (Jnr K04 Sagsid ), som er vedlagt dette høringssvar. KL s høringssvar er udtalt mod de vilkår, der skal være opfyldt for den foreslåede tilmeldeordning rent praktisk kan træde i kraft. Det er ikke praktisk muligt at indføre en sådan ordning pr. 1. januar Den 9. december 2010 Jnr K04 Sagsid Ref ACH ach@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /5 De praktiske problemer, der skal løses, inden en tilmeld e- ordning kan træde i kraft Udkastet beskriver kommunalbestyrelsens ret og pligt til at beslutte og etablere en af to ordninger, der skal gælde fra 1 januar En ordning hvor virksomhederne tilmelder sig og betaler efter eksisterende fordelingsnøgle, eller en ordning hvor der betales efter art og mængde. Sidstnævnte forudsætter etablering af bom og vægt. For det første er der det tidsmæssige aspekt. Kommunalbestyrelserne holder ikke flere udvalgsmøder i Alene af den grund kan det ikke besluttes, hvilken model der skal arbejdes videre med. Kommunen kan simpelthen ikke praktisk nå, at beregne nye gebyrer og få gebyrbladet i kommunalbestyrelsen til behandling inden årsskiftet. Uanset hvilken af de to ordninger kommunalbestyrelsen vælger, skal der beregnes nye gebyrer. Disse gebyrer skal igennem fagudvalg, økonomiudvalg og byråd.

2 Det betyder, at der tidligst (og det vil være usandsynligt) vil kunne ligge en kommunal politisk beslutning om hvilken ordning, der skal gælde samt gebyrniveau i starten af februar. På den baggrund kan kommunerne i praksis ikke leve op til forslagets tidsterminer. For det andet forudsætter de nye regler, at omkostningerne til virksomhedernes andel af genbrugspladsordningen fordeles mellem antallet af vir k- somheder der tilmelder sig. For 2011 kendes dette grundlag først fra 1 juli 2011, efter tilmeldingsfristen er udløbet. Først efter denne dato kan gebyret fastlægges endeligt - og opkræves. Det virker ikke som en gennemtænkt og holdbar løsning. Vil virksomhederne tilmelde sig en ordning, hvor de først kender størrelsen på gebyret de tilmelder sig efter et halvt år? For det tredje betyder forslaget i praksis, at alle virksomheder har adgang til genbrugspladserne frem til denne dato, uanset om de betaler eller ej - eller om de agter at betale. Dermed bliver det husholdningerne, der kommer til at betale for virksomhederne. For det fjerde kan kommunerne ikke praktisk nå inden 1 januar, at orientere alle virksomheder om, at de ikke må komme på kommunens genbrugsplads, før de har tilmeldt sig. For det femte er kommunernes gebyr for 2011, for de fleste kommuners vedkommende vedtaget med budgettet senest 15. oktober 2010, baseret efter de nye regler fra 1. januar 2010, herunder administrationsgebyrer i en form, der nu afskaffes. Disse opkrævninger til borgere og erhverv er på vej ud i mange kommuner, idet gebyrbeløb allerede indgår i de (nye) afregningssystemer, som blev ændret i Disse opkrævninger vil skulle tilbagekaldes som følge af de nye regler og nye regninger vil derfor skulle udsendes. For det sjette er kommunerne nødt til at lade hver enkelt bruger registrere manuelt indtil der er etableret digitale eller andre løsninger. Der vil skulle etableres kontrolfunktioner, og erhvervene vil skulle betale herfor over det nye gebyr. For det syvende har genbrugspladser generelt dagligt åben i 10 timer næsten året rundt. Det vil øge personaleforbruget, såfremt hver enkelt bil skal kontrolleres for at se om de nu er tilmeldt den nye ordning pr. 1. januar 2010, så det sikres, at der ikke kører erhvervsaffald ind fra virksomheder, som har fået fritagelse eller ikke er beliggende i kommunen. 2

3 Kontrolfunktionen forventes at medføre en driftsudgift pr. plads på ca. kr , hvilket forudsætter, at der i alle åbningstimer på genbrugspladserne er 1 person til kontrol. Dertil kommer anlægsudgifter til skilderhus, bomme mv. For det ottende skal der gennemføres nye brugerundersøgelser som følge af, at der forventeligt vil komme en ny fordeling mellem borgere og virksomheder. Disse har i 2010 kostet skønsmæssigt mio. kr. Ændringen af administrationsgebyret fremmer ikke miljøhensynet Forslaget skaber betydelige problemer med krydssubsidiering mellem erhverv og husholdninger. Det foreslåede gebyr for administration vil ikke blive pålagt alle affaldsproducerende virksomheder, men vil blive pålagt et mindre antal virksomheder. Dertil kommer betydelige udfordringer i hvordan kommunen skal beregne I praksis vil det betyde, at de virksomheder, der tilmelder sig genbrugspladsordningen, kommer til at betale for den store administrative byrde, der ligger i: Etablering af et system som kan håndtere tilmelding (manuelt eller elektronisk) Håndtering af fritagelsesansøgninger Planlægning af hele affaldsområdet som omfatter alle borgere og virksomheder inkl. affaldsplan Udarbejdelse af standardregulativer for virksomheder Indførelse af kontrol på genbrugspladserne, til sikring af at kun de, der betaler til ordningen, får adgang til genbrugspladserne Affaldsdatasystemet, som omfatter affald fra alle virksomheder Dette virker på ingen måde som en fair løsning, da alle virksomheder har glæde af eller i hvert fald er omfattet af størstedelen af ovenstående admin i- strative områder. Hvor meget en virksomhed belaster genbrugspladsen afspejler på ingen måde, hvor meget virksomheden belaster den administrative del. 3

4 De nye fritagelsesbestemmelser bør justeres Miljøstyrelsen har i udkastet benyttet flere af de forslag, der indgik i KL s høringssvar fra 22. november Disse forslag skulle dels indgå i den lovede evaluering, dels skal de ses i sammenhæng med rådighedsmodellen. Det er derfor KL s klare opfattelse at den foreslåede tilmeldeordning indføres med virkning fra 2012, hvilket vil give den fornødne tid til nogenlunde forsvarlig implementering. Alternativt er der efter KL s vurdering betydelig risiko for, at den nuværende situation ikke ændres til det bedre, for hverken virksomheder eller kommuner. Der er meget svært at forstå de bestemmelser der fremgår af 62i praksis. Der er behov for at drøfte disse bestemmelser, så de kan virke i praksis KL og kommunerne frygter, at de mange undtagelser i 62 kan få betydning i de kommuner, der har kommunal indsamling af dagrenovation med benyttelsespligt. Det er meget uhensigtsmæssigt, at visse virksomheder har krav på fritagelse.. I 62 bør 0-1 ansatte i alle punkter ændres til 0 ansatte. Er der ansatte i virksomheden, vil den have affald. I 62, stk. 1 og 2 er nu indføjet en bestemmelse om, at ejeren skal tælles med ved opgørelsen af antal ansatte i virksomheden. Dette kan ganske givet give anledning til fortolkningsproblemer. Ejeren indgår næppe i CVR`s registrering af ansatte. Så hvordan skal ejeren tælle med i opgørelsen? Hvis antallet af ansatte i en virksomhed skal kunne anvendes ved behandling af ansøgning om fritagelse, skal oplysningen være let tilgængelig, adm i- nistrerbar og verificerbar. Oplysning om antal ansatte i virksomheder opgøres af Danmarks Statistik og indberettes til CVR. Hvordan med affald fra ejendomme med blandet bolig og erhverv? I byområder findes ejendomme, der har blandet bolig og erhverv. Eksempelvis med detailhandel i stueetagen og boliger ovenpå. 4

5 Disse ejendomme har én gård, hvor der i dag står ét sæt containere til affald, som benyttes af både boligerne og erhvervene fra ejendommen. Regningen fordeles på boliger og erhverv af administratoren af ejendommen. Efter de foreslåede, nye regler, skal de berørte erhverv have hver sin affaldsordning, altså containere, og de skal have hver sin regning herfor. Der er ikke plads i gården til så mange, forskellige containere, og der er et betydeligt, ekstra arbejde forbundet med at sende mange regninger ud. KL anbefaler, at der skabes hjemmel til, at den eksisterende ordning med fælles containere for sådanne områder med blandet bolig og erhverv kan fortsætte. Kommunerne kan ikke kontrollere at disse virksomheder ikke benytter borgernes beholdere. Med venlig hilsen Anders Christiansen 5