Forslag til vejledning til udarbejdelse af affaldshåndteringsplan for drifts- og lastaffald fra skibe

Transkript

1 Forslag til vejledning til udarbejdelse af affaldshåndteringsplan for drifts- og lastaffald fra skibe Bilag 1: Definition af affaldstyper og indsamling Bilag 2: Klageformular Bilag 3: Udkast til modtageplan til udlevering til skibene/brugerne

2 Indhold Introduktion Lovgrundlaget... 3 Reglernes betydning... 4 Hvornår må skibe udlede affald? Ansvarlig i havnen Formål med modtageordningerne Generelle regler for modtageordninger... 5 Tidsrum:... 5 Varsling... 5 Mængder... 5 Dispensation fra afleveringspligten... 6 Art... 6 Ejendomsretten... 6 Ansvar... 6 Yderligere oplysninger Afgiftsstruktur... 7 Olie- og kemikalieaffald... 8 Maskinslop... 8 Olieholdigt tankskyllevand og ballastvand... 8 Rester og blandinger af skadelige flydende stoffer i bulk (virksomheder).. 9 Kloakspildevand... 9 Badevand... 9 Dagrenovation... 9 Sygehusaffald Lastrester Definition af enkelte affaldstyper, indsamlingsmåde, bortskaffelsesmåde og priser Definition af containertyper og mærkning Placering af modtageordningerne samt liste over godkendte affaldsbehandlere Forventede mængder og indsamling af statistisk materiale Varslingsskrivelser Ansvar og kontrolforanstaltninger Konsultation med brugerne Klageadgang... 14

3 Introduktion Denne vejledning henvender sig til erhvervshavne, og ikke til lystbåde- og fiskerihavne, hvor Miljøstyrelsen har udarbejdet et særligt paradigma. Alle skibe der anløber danske havne har pligt til at aflevere affald i havnen. Skibe er dog undtaget afleveringspligten, hvis der er tale om mindre mængder affald, der miljømæssigt forsvarligt kan opbevares om bord, og hvis affaldet, sammen med det senere frembragte affald, kan afleveres til en senere havn.. Driftsaffald defineres ved at fremkommes som en naturlig del af skibets drift (MARPOL). For større mængder driftsaffald samt lastaffald opkræves særskilt betaling. Dette udkast indeholder forslag til havnens affaldshåndteringsplan. Vejledningen kan havnen bruge som inspiration, når den skal udarbejde sin egen affaldshåndteringsplan tilpasset lokale forhold. I bilag 3 er indeholdt et forslag til plan, der kan udleveres til skibene/brugerne. Udgangspunktet for vejledningen er dels HELCOM-reglerne og den danske modtagebekendtgørelse, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 10. december 2002om modtageordninger for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe der skal implementeres senest 28. december Dette direktiv er ændret ved direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002 om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe. 1. Lovgrundlaget Gyldige nationale og internationale retsforskrifter, reglementer og anbefalinger: MARPOL konventionen (The International Convention for The Prevention of Pollution from Ships 73/78). Trådt i kraft 1. juli Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, der skal implementeres senest 28. december Dette direktiv er ændret ved direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002 om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe. Helsingfors-konventionen af 1992 med senere anbefalinger. Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet af 30. juni 1993 med senere ændringer.

4 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 10.december 2002 om modtageordninger for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner samt bekendtgørelse nr. 959 af 8. september 2004 med ændringer til førstnævnte bekendtgørelse. De gyldige retsregler bør fremgå af affaldshåndteringsplanen, men det kan eventuelt ske i bilagsform. Reglernes betydning Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 10. december 2002 om modtageordninger for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner, skal alle havne etablere modtageordninger til at modtage alle typer affald fra skibe, der normalt anløber havnen. Bekendtgørelsen dækker alle danske havne, dvs. også fiskeri- og lystbådehavne. Havnene er forpligtet til at etablere modtageordninger, der har tilstrækkelig kapacitet til at opfylde behovet for aflevering, uden at skibene forsinkes unødigt. Hvornår må skibe udlede affald? De danske regler for udtømninger fra skibe har alle baggrund i internationale vedtagelser, først og fremmest i MARPOL eller HELCOM samt EU-direktivet. I henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet må der på dansk søterritorium ikke ske udtømning af olie, skadelige flydende stoffer eller øvrigt affald. Udtømning af kloakspildevand på dansk søterritorium og i Østersøområdet må kun finde sted såfremt det udledes i henhold til reglerne i Havmiljølovens 20, dvs. På dansk søterritorium og i Østersøområdet må udtømning af kloakspildevand (afløbsstoffer eller andet affald fra toiletter, hospitalsrum og rum, hvori der findes levende dyr) kun finde sted, såfremt 1) udtømningen foretages under anvendelse af et godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand og spildevandet ved udløbet fra anlægget ikke frembringer synlige spor i havet, 2) spildevandet er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg og udtømningen sker i en afstand af mindst 4 sømil fra nærmeste kyst eller 3) udtømningen foretages i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst. Foretages udtømning fra en tank til opsamling og opbevaring af kloakspildevand, skal skibets eller platformens fart endvidere være mindst 4 knob, og udtømningen skal ske med moderat udløbshastighed. Uden for dansk søterritorium må der kun ske udtømning af olie og skadelige flydende stoffer, når udtømningen sker i henhold til de fastsatte regler. I Østersøområdet og i Nordsøområdet må udtømning af affald, bortset fra levnedsmiddelaffald, ikke finde sted.

5 Levnedsmiddelaffald må kun udtømmes, såfremt det sker mindst 12 sømil fra nærmeste kyst. 2. Ansvarlig i havnen Det skal anføres, hvem i havnen, der er ansvarlig for planens gennemførelse og vedligeholdelse. Det kan anføres med titel, navn og kontaktadresse. Det kan være havnebestyrelsen eller havnens ledelse, der er øverste ansvarlige med kontakt til havnens personale. 3. Formål med modtageordningerne Ved etablering af effektive modtageordninger er det ønsket, at havnene medvirker til, at der kan opnås en positiv miljømæssig effekt, idet det vil motivere de skibe, som anløber danske havne til at aflevere alt deres affald i de danske havne, i stedet for at udlede/dumpe det i havet. 4. Generelle regler for modtageordninger Havnen skal etablere modtageordninger i henhold til gældende lovgivning. For så vidt angår driftsaffald skal havnen efter lovgivningen afgiftsfrit modtage dette under en række nærmere specificerede forudsætninger. Havnen bør indsætte en række generelle betingelser, hvor disse krav og forventninger præciseres: Tidsrum: Angivelse af hvornår, aflevering skal/kan finde sted med angivelse af normal arbejdstid. Varsling Der skal gives varsling om anløb og aflevering af affald mindst 24 timer før skibets ankomst, jvf. bestemmelserne i pkt. 10 i denne vejledning. Opmærksomheden henledes på, at der kræves et bindende varsel på mindst 24 timer, før afhentning af affald ønskes påbegyndt. Mængder Der kan kun afgiftsfrit afleveres en mængde driftsaffald, der svarer til, hvad skibet har oparbejdet siden sidste anløb af havn, idet mængden afgrænses under hensyntagen til skibets størrelse og dets normale fart. For større mængder driftsaffald samt lastaffald opkræves særskilt betaling.

6 Dispensation fra afleveringspligten Det er op til Miljøstyrelsen, efter indstilling fra havnen, at dispensere fra skibenes afleveringspligt. Dispensation kan gives, hvis der enten er tale om skibe i fast rutefart, hvor der er aftalt en fast rutine for håndtering af affaldet, eller hvis havnen ikke har kapacitet til at modtage affaldet. Skibe i fast rutefart er defineret som ruter, der er skriftligt anmeldt til havnen og er godkendt som fast rute på havnen. Der skal være en fartplan med angivelse af de havne, der anløbes samt navnene på de skibe, som normalt vil blive benyttet. Der må gerne lejlighedsvis anløbes havne, der ikke er på ruten. Dertil kommer en række yderligere definitioner af fast rutefart, som også anvendes ved fastsættelse af havnens skibsafgifter for skibe i fast rutefart. Det antages, at de samme forudsætninger kan opstilles for afleveringspligten. Art Der kan være visse affaldstyper, havnen ikke vil modtage. Det kan eksempelvis være, at havnen ikke modtager olieholdigt affald, der indeholder emulgerende stoffer, som hindrer adskillelse i en oliefase og en vandfase. Sådanne forbehold kan tages under denne paragraf. Bekendtgørelsen lukker ikke op for sådanne undtagelser, men havnen skal på den anden side kun være parat til at modtage affald fra skibe, der normalt anløber havnen. Ejendomsretten Havnen bør overveje, om den ønsker ejendomsretten til affaldet. Det kan være en fordel, hvis affaldet kan sælges til genanvendelse, men der kan også være affaldstyper, havnen ikke ønsker at modtage ejendomsretten over. Der har været eksempler med bomber, der er blevet afleveret blandt andet affald, og hvor havnen ikke har haft kendskab til dets eksistens. Konsekvenser og evt. erstatningskrav fra forkert håndtering af sådant affald kan være betydningsfulde, men der bør altid påhvile kaptajn/skipper en forpligtigelse til at oplyse om affaldets karakter, jvf. nedenfor. Ansvar Skibets reder indestår for rigtigheden af samtlige af skibsførerens oplysninger om affaldet, dets art, sammensætning, mængder, tidspunkt for afhentning og for skader, der skyldes fejl eller mangler herunder ved betjening. Skibets reder er således uden hensyn til skyld ansvarlig for enhver skade, der er en følge af skibsførerens urigtige, vildledende eller mangelfulde oplysninger. Dette gælder også skade, som bliver påført tredjemand som følge af skibsførerens urigtige, vildledende eller mangelfulde oplysninger. Ifølge bekendtgørelsen kan den ansvarlige for skibet straffes med bøde, hvis man undlader at anmelde affaldet, eller med fængsel, hvis der er udvist grov uagtsomhed. Yderligere oplysninger Dette afsnit bør indeholde dato for ikrafttræden, kontaktpersoner og andre oplysninger af faktuel karakter, der ikke har kunnet finde plads andre steder.

7 5. Afgiftsstruktur Betaling for modtagelse og håndtering af driftsaffald fra skibe skal være indeholdt i den normale skib- og vareafgift/havneafgift. Havnen er dog efter bekendtgørelsen berettiget til at kræve særskilt betaling, hvis en eller flere af følgende punkter er opfyldt: - Hvis den mængde driftsaffald fra skibene, der ønskes afleveret, er større end den mængde affald, skibet ved normal drift under hensyntagen til skibets størrelse og type ville frembringe siden sidste havneanløb. - Hvis et skib ønsker at aflevere affald uden for havnens almindelige arbejdstid. - Hvis skibet ikke betaler normal skib- og vareafgift/havneafgift - Hvis skibet ikke mindst 24 timer før anløb af havnen indsender anmeldelse af det affald, der ønskes afleveret. Hvis en eller flere af ovenstående betingelser ikke er opfyldt, kan havnen kræve særskilt betaling for modtagelse af affaldet. Forsinkelser uanset årsag, herunder forgæves fremmøde eller levering af eksempelvis spildevand med lavere pumpehastighed end forudsat, vil blive debiteret skibet i henhold til takstblad. Det er dog en misforståelse, når nogle skibe mener, at no-special fee er det samme som, at de ikke skal betale for at komme af med deres affald. Aflevering af affald under no-special fee systemet er ikke gratis for skibene/brugerne. Betaling for anvendelse af havnens modtageordninger opkræves under no-special fee systemet, som en ikke specificeret andel af skibsafgiften. Betaling til modtagefaciliteterne opkræves i forbindelse med skibsafgiften, hvad enten skibet afleverer affald i havnen eller ikke. Den andel af havneafgiften, der går til betaling af modtagefaciliteterne, er ikke umiddelbar synlig for brugeren, deraf udtrykket nospecial fee. For orlogsskibe og andre ikke-kommercielle statsskibe og skibe som ikke betaler normal skibs-/vareafgifter/havneafgifter til havnen træffes i hvert enkelt tilfælde aftale om, hvilke afgifter der skal betales for at benytte havnens modtageordninger. Det mest naturlige vil måske være, at de betaler for de anvendte faciliteter efter takstblad. Taksterne skal klart fremgå af takstblad med præcisering af de enkelte priskomponenter. Alle priser bør opgøres med og uden moms. Det er sandsynligvis ikke tilstrækkeligt at udarbejde en prisliste, der siger faktiske omkostninger tillagt en eller anden procentsats samt en bemærkning om, at priserne vil blive underkastet en aftalemæssig regulering, idet det ikke skønnes at være tilstrækkeligt til at imødekomme EU's krav om gennemsigtighed. Det kan dog ikke afvises, at det accepteres, hvis der kan gives plausible forklaringer på havnens tillæg på f.eks. 5% eller 20%. Derimod er det nok tvivlsomt, om det vil blive accepteret, at

8 det i takstbladet anføres, at der i hvert enkelt tilfælde træffes aftale om, hvilke afgifter, der må betales for at benytte havnens modtageordninger. Olie- og kemikalieaffald Der kan evt. i kommunens regulativ for erhvervsaffald være indføjet bestemmelser for bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald. Skibet eller dets agent afregner direkte med transportør/modtager. Der er ganske få havne, der stiller krav til olieprocenten, hvis olieaffaldet skal kunne modtages under no-special fee systemet. Maskinslop Nogle skibe vil opfylde betingelserne for afgiftsfri aflevering. For andre kan afgiften bestå af en - startafgift - afgift pr. m3 slop - ventetid pr. påbegyndt time eller ½ time. - Overtidsbetaling, hvis det er udenfor havnens normale arbejdstid. Det kan også overvejes, om der skal opkræves tillæg, hvis - skibet ikke selv kan pumpe i land, eller hvis det er for langsom i landpumpning. Langsom bør nok defineres. - der er tale om ikke-pumpbart slopolie, som godkendes afleveret i fade, kan der betales for ekstraordinære omkostninger, herunder destruktion af emballagen. - olien er forurenet - et alternativ kan være, at skibet betaler de faktiske omkostninger tillagt et administrationsbeløb til havnen, evt. tillagt et mertillæg for afhentning udenfor havnens normale arbejdstid. Olieholdigt tankskyllevand og ballastvand Der kan her tages forbehold for, at olieaffald samt ballast- og tankskyllevand indeholdende eksempelvis petrokemikalier, fareklasse I og II produkter, eller emulgerende stoffer enten ikke modtages eller kun modtages mod ekstrabetaling. Der kan også stilles krav om, at skibet er forsynet med standardflange. Afgiften kan eksempelvis bestå af : - et startgebyr - en afgift pr. m3 - en timebetaling for hhv. indenfor og udenfor normal arbejdstid. - ventetidsbetaling Benyttelse af tankanlæg kan evt. afregnes direkte med det firma, der betjener anlægget.

9 Rester og blandinger af skadelige flydende stoffer i bulk (virksomheder) Virksomheder, der afskiber eller modtager skadelige flydende stoffer i bulk, skal selv modtage ballast- og tankskyllevand, der indeholder disse stoffer. Virksomhederne må da selv sørge for og betale for aflevering til et af myndighederne godkendt modtage- og behandlingsanlæg. Skibet eller dets agent afregner derfor direkte med transportør/modtagefirma. Kloakspildevand De fleste skibe vil opfylde betingelserne for afgiftsfri aflevering. Det kan dog være problematisk i forbindelse med lystbåde og fiskerbåde i trafikhavnene. Der er i bekendtgørelsen taget højde for, at kloakspildevand stammende fra passagerer ikke nødvendigvis er omfattet af no special fee-princippet. Opmærksomheden henledes dog på, at bekendtgørelsen endnu kun foreligger i udkast. For andre kan afgiften bestå af en - startafgift - afgift pr. m3 kloakspildevand - ventetid pr. påbegyndt time eller ½ time. - Overtidsbetaling, hvis det er udenfor havnens normale arbejdstid. Et alternativ kan være, at skibet betaler de faktiske omkostninger tillagt et administrationsbeløb til havnen evt. tillagt et mertillæg for afhentning udenfor havnens normale arbejdstid. Badevand Der kan stilles krav om, at skibet afleverer badevandet ved skibssiden med en bestemt pumpehastighed, samt at det er forsynet med standardflanger. Afgiften kan eksempelvis bestå af: - et startgebyr evt. pr. rekvireret bil - afgift pr. m3 - ventetidsbetaling - tillæg ved afhentning udenfor havnens normale arbejdstid. Dagrenovation Startgebyr: Der kan opkræves et beløb for bestilling af container. Denne kan være lig 0 kroner, hvis der er tale om no-special-fee. Da containere til bortskaffelse af dagrenovation typisk vil blive leveret af en underleverandør pålægges afgift svarende til de faktiske omkostninger, dvs. inkl. transport og afgifter etc. og eventuelt med et tillæg for havnens administrationsudgifter forbundet med bestilling, tilsyn etc. De faktiske omkostninger inkluderer også evt. ventetid for vognmand etc.

10 Sygehusaffald Der kan evt. i kommunens regulativ for erhvervsaffald være indføjet bestemmelser for bortskaffelse af sygehusaffald. Skibet eller dets agent afregner direkte med transportør/modtager. Lastrester Afgiften for aflevering af lastrester skal betales af brugeren af modtagefaciliteten. 6. Definition af enkelte affaldstyper, indsamlingsmåde, bortskaffelsesmåde og priser Se vedlagte skema, bilag 1. Skemaet er bygget op efter opdelingen i MARPOL. Det kan i nogle tilfælde være et problem, at skibene vil anmode om kvittering for afleveret affald, idet havnen ikke vil være i stand til at give sådanne. Det kan eksempelvis være tilfældet med fast driftsaffald, hvor besætningen har benyttet de opstillede containere. 7. Definition af containertyper og mærkning Til almindeligt driftsaffald, bl.a. levnedsmiddelaffald kan der på kajarealerne opstilles f.eks. 240/800 liter containere, som er tilmeldt den kommunale renovationsordning. Der er mulighed for at foretage sortering af affaldet, hvis det ønskes eller kræves. Alle levnedsmidler går til forbrænding pga. veterinærreglerne. Der er derfor ofte ikke noget behov for at sortere levnedsmidler fra andet brændbart materiale. Der kan stilles krav om, at jern og stål afleveres ved kaj og efter aftale afhentes af havnens personale. Afhængig af sorteringsgraden kan det for visse affaldstyper være nødvendigt at håndsortere affald efterfølgende. Det kan enten være, fordi man ikke vil stille krav til skibenes besætninger om sortering, eller fordi der sker fejl i sorteringen. Der kan da opkræves et gebyr for denne sortering. Nogle, hvis ikke alle kommuner, har regler for erhvervsaffald, hvorefter der skal kildesorteres i fraktioner efter behandlingsform - om ikke andet så ud fra en økonomisk betragtning. På grund af veterinærreglerne vil det almindeligste dog nok være at lade al dagrenovation går direkte til forbrænding. Hvis der ønskes kildesortering, skal mærkning fremgå tydeligt på de enkelte containere. Mærkning af tromler/dunke i relation til eventuel kemikalieindhold i olieaffald skal opfylde generelle mærkningsregler, hvilket er en naturlig følge af, at havnene skal levere olieaffaldet videre til diverse modtagestationer/oliegenbrugsfirmaer, herunder Kommunekemi A/S.

11 8. Placering af modtageordningerne samt liste over godkendte affaldsbehandlere Placering af landbaseret affaldsfaciliteter er væsentlig. Forurening af landpladser kan give alvorlige problemer, f.eks. hvis arealet på et senere tidspunkt ønskes anvendt til andet formål. Oprensning og deponering af jord er meget omkostningskrævende. Havnemyndigheden skal søger for, at der på havnens område findes tydeligt afmærkede affaldscontainere mv., som er let tilgængelige for brugerne. Havnen bør på et kort angive, hvilket geografisk areal affaldsplanene omfatter. De enkelte virksomheder og aktiviteter bør indtegnes på dette kort tillige med placering for affaldsindsamling. Denne placering bør være ledsaget af forståelige signaturforklaringer. Det kan også overvejes, at de havne, der ikke allerede har det, indretter en miljøstation, hvor depoterne for diverse typer affald samles. Denne skal i størrelse og kapacitet selvfølgelig afpasses havnens normale behov. Ved planlægning af affaldshåndteringen er det vigtigt, at miljøstationerne placeres og indrettes således, at de dels er lettilgængelig for brugerne, dels ikke ligger i vejen for andre aktiviteter. Miljøstationer skal også afmærkes på kortet over havnen. Tydelig skiltning om affaldstype på miljøstationernes enkelte depoter anbefales. Ligeledes kan en forklaring om vigtigheden af at overholde sorteringsforskrifterne med fordel opsættes. Udgangspunktet for reglerne og mærkningen er, at skibene skal kunne finde ud af, hvor de kan aflevere affald. Havnen kan stille krav til, hvor på havneområdet skibene kan aflevere olieaffald. Kravene varierer i praksis fra, at det er helt specifikke steder på havnen, hvor olieaffaldet kan afleveres, til at der kun er krav om afleveringsstedet, hvis det drejer sig om større mængder olieaffald, som havnen skal modtage. Det samme kan komme til at gælde for kloakspildevand. Med hensyn til krav til skibenes flanger er der en del havne, der ikke stiller særlige krav, mens nogle stiller krav om, at flanger er standard i henhold til MARPOLs krav, der er identiske med de krav, der opstilles i Miljøministeriets bekendtgørelse nr Den nye bekendtgørelse vil også indeholde sådanne specifikationer. Efter MARPOL standarden skal flangen med tilhørende pakning af oliebestandigt materiale kunne holde til et arbejdstryk på 6kg/cm2. Der kan også fastsættes krav til pumpetrykket. Der er også havne, der modtager olieaffaldet i tromler og dunke, og skibene må i de tilfælde selv sørge for at pumpe olieaffaldet til disse beholdere. Stedangivelse af hvor disse beholdere befinder sig skal dog være klar.

12 9. Forventede mængder og indsamling af statistisk materiale Som følge af EU-direktivet kan havnen blive pålagt at indsamle information om antallet af forskellige skibe, der anløber havnen, og i hvilket omfang, de benytter modtageordningerne. Det må forudses, at sådanne informationer ikke vil være tilgængelige i alle havne. Det kan f.eks. være umuligt at angive det enkelte skibs anvendelse af containere til driftsaffald opstillet på kaj eller angive den totale mængde, der afhentes af underleverandør eller det kommunale affaldsselskab. Den enkelte havn kan tage udgangspunkt i aktuelle anløb og modtagne mængder. Hvis information er tilgængelig over de anløbne skibe, kan eksempelvis følgende indgå: - antal - type - størrelse - rejsetid - tidsforbrug i havn For så vidt angår de affaldsmængder, der afleveres i havnen, kan havnen muligvis basere sig på informationer fra underleverandørerne. Der kan måske gives et skøn over den totale mængde på baggrund af en gennemsnitlig fyldningsgrad af containere eller tanke ganget med afhentninger. En anden fremgangsmåde vil være at basere sig på skibsførernes oplysninger om, hvilke affaldstyper og mængder, de ønsker at aflevere i havn, jvf. varslingsskema pkt. 10. Modtageplanen skal indeholde en forklaring på hvilken fremgangsmåde, havnen anvender. Det er væsentligt, at det bliver i overensstemmelse med de oplysninger, der kan leveres. 10. Varslingsskrivelser Skibsføreren på et skib, som planlægger at anløbe havnen, skal udfylde en formular med oplysninger om, hvilke typer og mængder af affald, han ønsker at aflevere. Dette skal ske - mindst 24 timer inden ankomsten, hvis anløbshavnen kendes eller - så snart anløbshavnen kende, hvis denne oplysning først foreligger mindre end 24 timer inden ankomsten eller - senest ved afsejling fra den foregående havn, hvis sejladsens varighed er under 24 timer. Dette anmeldelseskrav påhviler alle skibe undtagen fiskerskibe og lystfartøjer. Der er et anmeldelsesskema på dansk og engelsk som bilag i bekendtgørelse om modtageordninger for affald fra skibe, samt om skibes aflevering af affald. Havnebestyrelsen kan dog beslutte at acceptere et anmeldelsesvarsel på mindre end 24 timer.

13 11. Ansvar og kontrolforanstaltninger HELCOM relgerne indeholder ingen krav til kontrolforanstaltninger. Der er ikke vedtaget detaljerede bestemmelser om håndhævelse og kontrol af, at pligten til at aflevere affaldet overholdes. I Danmark vil tilsynet med skibene blive delt mellem Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen, mens tilsynet med om havnene etablerer modtageordninger vil blive varetaget af Miljøstyrelsen. I særlige tilfælde kan der pålægges bøde med mindre forseelsen giver højere straf, jvf. anden lovgivning. Dette gælder også, hvis taksterne ikke er fastsat i overensstemmelse med bekendtgørelsens anvisninger om no-special fee. EU-direktivets regler baserer kontrollen, dels på stikprøvekontrol, dels på en meldepligtsordning for skibet. Omfanget af kontrollen er i direktivet fastsat til 25% for erhvervsskibe. Inspektionerne, hvis det er relevant, kan foretages inden for rammerne af direktiv om havnestatskontrol. Der lægges dog op til, at udvidet havnestatskontrol kan finde sted også over for skibe, der ikke er omfattet af havnestatskontroldirektivet, eller i det hele taget ikke bliver inspiceret i dag. Det gælder f.eks. mindre lastskibe, skibe i national fart, fiskerbåde og lystfartøjer. Der er dog i direktivet angivet visse kriterier for udvælgelsen af de skibe, der skal kontrolleres. Der skal herunder udvises særlig opmærksomhed overfor skibe, der ikke har overholdt forpligtelsen til at oplyse myndighederne om, hvilke affaldsmængder de medbringer samt overfor skibe, der viser sig at have indberettet unøjagtige oplysninger. 12. Konsultation med brugerne Den enkleste måde til at sikre, at modtagefaciliteterne imødekommer behovene hos havnenes brugere og lever op til lovgivningens krav, er at tale med de faktisk berørte parter. Der kan eksempelvis være et årligt møde med havnens brugere og andre interesserede. Havnen er forpligtiget til at konsultere alle havnebrugere, skibsredere, myndigheder og andre organisationer, der har en relevant interesse i affaldsbehandlingen. Følgende emner skal/kan drøftes med de berørte parter: - planens funktionalitet. - behovet for modtagefaciliteter - placering og adgang til faciliteterne - omkostninger ved brug af faciliteterne - tilstækkeligheden af faciliteterne - mængder af affald, der leveres fra skibene - muligheder for at minimere affaldsmængderne - behov for ændringer i planerne på grund af ændringer i havnens aktiviteter - underleverandørens muligheder for at komme af med affaldet - genbrugsmuligheder

14 13. Klageadgang Hvis det er skibets vurdering, at der ikke er tilstrækkelige faciliteter til rådighed, bør første skridt være en direkte henvendelse til havneadministrationen. Såfremt skibets fører eller agent ønsker at henlede miljømyndighedernes opmærksomhed på utilstrækkelige eller mangelfulde faciliteter, kan der henvises til vedlagte klageformular, der er identisk med HELCOM skema til anbefaling 10/6 (bilag 3). Udfyldt formular sendes til havneadministrationen med kopi til Miljøstyrelsen. En anden løsning kan være at anvende Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor Miljøstyrelsen har udarbejdet et informationssystem til brug for skibene. Dette system kan skabe overblik over havnenes faciliteter og vil også på sigt indeholde en dialogboks med miljømyndighederne.