Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Transkript

1 Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen for bobledannelse på det danske boligmarked. Det er notorisk svært at sige, om der er tale om en boble eller ej, før den eventuelt brister, men i denne analyse kigger vi nærmere på indicierne. Vi fokuserer alene på markedet for lejligheder i København, da det er her priserne er steget mest, og da det er her, at risikoen for boblelignende tilstande er størst. Siden lejlighedspriserne ramte bunden i 1. kvartal 2009 er priserne på ejerlejligheder i København by steget med 47%. Priserne lå således i 4. kvartal sidste år 9,2% under niveauet inden krisen, hvor priserne toppede. At priserne nærmer sig den tidligere top siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt der er tale om en boble. Efterspørgslen efter boliger i København kan også være drevet af fundamentale forhold eksempelvis tilflytning og indkomstvækst. Sammenholder man lejlighedspriserne med den regionale udvikling i BNP, så ser udviklingen ikke så faretruende ud. Målt i forhold nominel BNP i København, så er der langt til niveauet i 2006 priserne ligger således 23,6% under niveauet i 3. kvartal 2006 korrigeret for nominel BNP. Selvom advarselslamperne endnu ikke blinker for ejerlejlighedsmarkedet i København generelt, så må vi konstatere, at markedet for projektsalg begynder at se faretruende ud. Der er derfor grund til at følge dette delmarked tæt. Når man betragter udviklingen i bank- og realkreditudlån, er der i øjeblikket ingen bobletendenser. Prisstigningerne skyldes ikke større gældsætning. Selvom der i øjeblikket ikke er tegn på bobledannelse bortset for på markedet for projektlejligheder, skal man som privatperson passe på med ikke at lade sig forblænde de lave renter og stigende priser. Priserne lejligheder kan sagtens falde i fremtiden også selvom der ikke har været tale om en egentlig boble. Utroligt lave renter er blevet endnu lavere har øget frygten for en boble Kilde: Danske Bank Markets Store regionale prisforskelle på det danske boligmarked I løbet af de seneste måneder er der kommet stor fokus på risikoen for bobledannelse på boligmarkedet. Baggrunden er de ekstremt lave renter samt udsigten til at renterne vil blive ved med at være ekstremt lave længe. Vi har i Danmark siden 2012 haft negative nationalbankrenter, men aldrig tidligere har renterne været så lave som aktuelt. Indskudsbevisrenten er siden midten af januar blevet sat ned med 0,7%-point til rekordlave -0,75%. Lave renter gør det billigere at låne penge, og lave renter stimulerer således efterspørgslen efter boliger, hvilket historisk set har fået priserne til at stige betydeligt. Denne effekt er særligt udtalt i områder med stor gældsætning, hvor rentefølsomheden er højere. Denne analyse prøver at belyse, hvorvidt der rent faktisk er tale om en boble på det danske boligmarkedet med udgangspunkt i det københavnske marked. Anm.: Regionale boligpriser dækker frem til og med 3. Kvartal Kilde: Danmarks Statistik Cheføkonom Steen Bocian stbo@danskebank.dk Analytiker Mikael Olai Milhøj milh@danskebank.dk Assisterende Analytiker Mikkel Rud Bjørndal mibj@danskebank.dk Important disclosures and certifications are contained from page 6 of this report.

2 Store prisstigninger på københavnske ejerlejligheder Priserne på lejligheder i København by, der dækker over Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner, er steget betragteligt gennem de seneste år. Fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014 er det således blevet til en prisvækst på 9,4%. Sammenlignet med da priserne ramte bunden i 1. kvartal 2009, er priserne i København steget med hele 47%. Priserne har endnu ikke nået niveauet inden krisen satte ind, men vi nærmer os. I 4. kvartal sidste år lå priserne på ejerlejligheder i København 9,2% under toppen i 3. kvartal De betydelige prisstigninger gav allerede sidste år anledning til bekymring med hensyn til risikoen for bobledannelse. Denne bekymring har kun vokset sig større i år, hvor yderligere rentefald må forventes at stimulere det københavnske boligmarked yderligere. Det er vigtigt at understrege, at boligpriser sagtens kan stige uden, at der er tale om en boble. Prisen på boliger er dybest set bestemt af efterspørgslen efter boliger, da udbuddet er ret konstant, i hvert fald på kort sigt. Efterspørgslen efter boliger i et bestemt område afgøres af mange forhold. For det første så spiller økonomien en rolle. Er der gode jobmuligheder, og stiger indkomsterne i et område, så taler det alt andet lige for højere priser. Denne effekt forstærkes, hvis der er tale om et populært område, hvor mange ønsker at bo. Falder renterne, hvilket gør det billigere at finansiere boligkøb, så trækker det ligeledes i retningen af højere boligpriser. Omvendt så taler fx højere boligbeskatning for lavere priser. De høje prisstigninger i København skyldes flere faktorer. For det første betyder de utroligt lave renter, at flere måske er villige til at låne lidt flere penge for at få råd til drømmeboligen. Umiddelbart gør lavere renter det ikke nødvendigvis så meget nemmere at få et lån, men det er jo langt fra altid banker og realkreditinstitutter, som er den begrænsende faktor for, hvor dyrt man ønsker at sætte sig. Den lave månedlige ydelse betyder, at der ikke er stor forskel på at låne til boligkøb i København i forhold til at låne til boligkøb i resten af landet. Gældsætningen i København er højere, både absolut og i forhold til indkomsterne, hvilket øger rentefølsomheden. Der er heller ingen tvivl om, at mange ønsker at bo i København. Antallet af indbyggere i København by er over det seneste år steget med personer svarende til en fremgang på næsten 4%. Siden 2010 er antallet af indbyggere i København by steget med personer eller 9%. Det trækker klar i retningen af højere priser i København. Kigger man på udviklingen i beskæftigelsen, så er det også tydeligt, at beskæftigelsen stiger mere i Københavnsområdet end i resten af landet. I Region Hovedstaden bundede beskæftigelsen allerede i starten af 2012 og siden er beskæftigelsen i regionen steget med personer viser AKU-beskæftigelsesstatistikken. På landsplan er beskæftigelsen steget med personer siden bunden, så der er ingen tvivl om, at fremgangen har været størst i Region Hovedstaden. Stor stigning i antallet af indbyggere i København by Kilde: Danmarks Statistik Lav rente, tilflytning, konstant boligudbud og stærk indkomstvækst gør, at prisvækst på boliger er forventelig. Men selvom der gode argumenter for, at priserne skal stige, så udelukker det jo ikke, at de kan stige mere, end hvad godt er april

3 Udvikling knap så faretruende når man måler i forhold til BNP En måde at sætte prisudviklingen på lejligheder ind i en økonomisk kontekst for at vurdere risikoen for bobledannelse er at kigge på priserne sat i forhold til den regionale BNP udvikling. Dermed korrigeres for både indkomstvækst og tilflytning. Regionalt BNP er ikke et perfekt mål, da det ikke eksempelvis kan tage højde for, at forældrekøb gør, at købekraften i det københavnske boligmarked kan stige eller falde mere end produktionen tilsiger. Men BNP på lokalt niveau er trods alt et bedre mål for udviklingen i indkomstforholdene end eksempelvis BNP på nationalt niveau. Gør man det, så ser markedet for ejerlejligheder ikke helt så faretruende ud, som hvis vi alene fokuserer på de nominelle priser Set over det seneste år er ejerlejlighedspriserne korrigeret for lokalt BNP steget med 7%. Der er således ingen tvivl om, at det er svært at forklare prisstigningerne med indkomstvæksten alene over det seneste år. Men der er naturligvis også andre vigtige faktorer i spil. Over det seneste år er renten faldet markant, hvilket sagtens kan retfærdiggøre prisstigningerne. Det er dog vigtigt at understrege at renteudviklingen er meget vanskelig at forudsige og da den samtidig både kan stige og falde meget på kort tid, så skal man som boligkøber være en smule forsigtig, når prisvæksten er drevet af faldende renter. Set siden bunden er priserne på ejerlejligheder i København by steget med 25,9% - det er meget, da bunden kun daterer sig tre år tilbage. Men der er fortsat et langt stykke til prisniveauet inden krisen ramte, og det er endda til trods for at renterne i dag er meget lavere end de var før krisen ramte os. For København by er vi således 23,6% under toppen i 3. kvartal Samlet set er udviklingen altså knap så faretruende ud, når man korrigerer for udviklingen i lokalt BNP. Selvom der altså ikke er så meget, som tyder på, at der er tale om en boble på nuværende tidspunkt, så er det vigtigt at understrege, at det ikke er det samme som, at priserne på ejerlejligheder i København ikke kan falde over de kommende år. Hvis renten begynder at stige, så vil det ramme det københavnske marked hårdt, da det jo som nævnt er steget betydeligt mere end indkomstskabelsen skulle tilsige. Det er dog i den sammenhæng værd at understrege, at der ikke er noget som tyder på snarlige rentestigninger, og det er derfor bestemt ikke usandsynligt, at prisvæksten i København også over de kommende år kommer til at ligge højere end landsgennemsnittet. Det gør også, at vi skal have stor fokus på om markedet løber løbsk. Billedligt talt har det københavnske marked kørt for grønt lys siden 2012, nu begynder signalet at skifte til gult, og vi skal naturligvis holde øje med om vi nærmer os det røde felt. Store nominelle prisstigninger på det københavnske ejerlejlighedsmarked Udviklingen ser mindre faretruende ud, når man korrigerer for løn- og prisudviklingen Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Regionalt BNP går kun frem til tallet er fremskrevet ved at korrigere den nominelle BNP væskt på landsplan med en mervækst på 0,8%- point. Kilde: Danmarks Statistik, Danske Bank april

4 Der er kommet gang i markedet for projektlejligheder For bedre at belyse risiciene på det københavnske boligmarked er det også værd at holde et vågent øje med udviklingen på markedet for projektlejligheder (dvs. primært nye lejligheder, enten færdigopført eller under opførsel), idet der er et større spekulativt element på markedet for projektlejligheder sammenlignet med markedet for eksisterende ejerlejligheder. Det skyldes, at investorer ikke har samme likviditetsbelastning ved køb af en projektlejlighed som ved køb af en eksisterende bolig. Det er desværre svært at analysere udviklingen på markedet for projektlejligheder baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det skyldes for det første, at tallene ikke opdeles i salg af projektlejligheder og eksisterende lejligheder. Derudover indgår projektsalg slet ikke i tallene med det samme, da Danmarks Statistik kun inkluderer tinglyste salg, hvilket typisk først sker ved indflytning ved projektsalg (kan ligge 1-3 år ude i fremtiden). Tal fra home, se homes kvartalsfokus: Projektsalg trækker ejerlejlighedspriserne markant op, 16 april, viser dog, at der er kommet lige lovligt godt i gang i markedet for projektlejligheder. Tallene viste, at både salget af og prisen på projektlejligheder steg markant i 1. kvartal i år. Således udgjorde salg af projektlejligheder omkring 25% af det samlede salg i 1. kvartal. Det er ikke langt fra andelen under overophedningen på boligmarekdet. Betragter man kvadratmeterprisen, så lå kvadratmeterprisen på københavnske projektlejligheder på knap kr. i 1. kvartal i år mod knap kr. i 4. kvartal sidste år det er en prisvækst på 21% på kvartalet. Målt over det seneste år er prisen på projektsalg steget med 16%. Dermed er kvadratmeterprisen på projektsalg nu tilbage på niveauet før krisen, om end man skal tage forbehold for, at karakteren af de solgte projekter kan variere over tid. Selvom prisen på eksisterende lejligheder i København også steg i 1. kvartal, så var prisstigningen mere moderat. Priserne steg her 6,5% på kvartalet og 9% over det seneste år. Tallene viser med andre ord, at der er stor forskel på udviklingen på markedet for eksisterende ejerlejligheder og på markedet for projektlejligheder. Prisforskellen mellem de to forskellige typer lejligheder i København betyder, at mens en lejlighed på 85 kvm fra den eksisterende boligmasse koster 2,5 mio. kr., så koster en tilsvarende stor projektlejlighed hele 3,4 mio. kr. eller mere nøjagtigt en forskel på omkring kr Tallene siger ikke noget om, hvor stort det spekulative element er i øjeblikket, men det er værd at have in mente, at der var mange, der tabte penge på køb af dyre projektlejligheder, da boligboblen bristede. Projektsalg har en højere pris end eksisterende lejligheder Andelen af projektsalg er stigende Anm: Tallene er hverken korrigeret for areal eller sæson Kilde: Danske Bank og home. Kilde: Danske Bank og home. Tallene er ikke korrigeret for sæson. Man skal huske, at København pga. den store tilflytning har et behov for flere lejligheder, så byggeriet af nye ejerlejligheder er i sig selv ikke et problem. Tværtimod kan et større udbud af ejerlejligheder være med til at dæmpe prisvæksten over tid, da udbuddet i så fald bedre stemmer overens med efterspørgslen. Markedet for projektlejligheder har dog som nævnt et mere spekulativt element, der gør markedet væsentligt at holde øje med april

5 Ingen kreditvækst Når man skal vurdere, hvorvidt der er tale om en boligboble eller ej, er det også væsentligt at se på udlånsvæksten. En forventningsdrevet boligboble går hånd-i-hånd med for høj udlånsvækst. Der er almindeligvis en positiv sammenhæng mellem den økonomiske aktivitet og udlånsvæksten, og udlånsvæksten er med til at forstærke konjunkturudsvingene i økonomien. At udlånsvæksten er højere under en højkonjunktur skyldes, at både efterspørgslen efter og udbuddet af kredit er større. Det skyldes bl.a., at husholdningerne i højere grad har lyst til at foretage større køb, der typisk kræver optag af lån (som f.eks. bolig- eller bilkøb) og at husholdningerne er mere kreditværdige under et økonomisk opsving, da ledigheden er lavere og aktivpriserne højere. Risikoen er dog, at udlånsvæksten bliver for høj. Det var netop en høj udlånsvækst, der var med til at bidrage til overophedningen på boligmarkedet tilbage i , hvor udlånsvæksten var meget kraftig. De massive prisstigninger på boliger under højkonjunkturen var finansieret ved øget gældsætning. En af årsagerne var, at der var forventning om, at boligpriserne ville fortsætte med at stige, hvilket førte til øget spekulativ adfærd og dermed endnu højere priser. Ser man på udviklingen i udlån til husholdningerne efter krisen, er der sket et skifte fra banklån til realkreditlån, men det samlede udlån til husholdningerne har ligget stort set uændret siden Med andre ord er den nuværende fremgang på boligmarkedet ikke drevet af øget udlån. Medmindre udlånsvæksten tager til må man formode, at prisvæksten på det københavnske ejerlejlighedsmarked på et tidspunkt vil begynde at aftage, da folks indkomster ikke kan følge med. Boligsøgende vil dermed i højere grad søge lidt længere ud fra byen, hvor pengene rækker til mere. Samlet udlån til husholdningerne har ligget fladt i flere år Vi er langt fra en kreditboble Anm.: Databrud i september Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Databrud i september Kilde: Danmarks Nationalbank Man skal som privatperson ikke lade sig forblænde af lave renter og høje prisstigninger Selvom vi ikke mener, at der er tale om en boble på det københavnske boligmarked, så er det selvfølgelig vigtigt, at man som privatperson husker at tænke sig om, inden man foretager et boligkøb. Det er vigtigt, at man ikke sætter sig for hårdt for økonomisk ved at presse citronen til det yderste. Selvom det i den nuværende situation er billigt at låne penge, så skal man huske på, at lånte penge skal betales tilbage uanset hvad. Det gør altså en forskel, om man låner en, to eller tre millioner kr. Ligeledes skal man huske på, at der ikke er nogen garantier for, at boligpriserne ikke kan falde på et tidspunkt. Det er derfor væsentligt ikke at lave sig forblænde af lave renter og troen på stigende huspriser april

6 Disclosure [Insert Disclosure] Disclaimer [Insert Disclaimer] april