Grundlæggende undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende undervisningsmateriale"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Arbejde med døende og afdøde patienter Udviklet af: Lis Tjørnelunde Social- og sundhedskolen Århus Olof Palmes Allè Århus N Tlf.: Februar 2006

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen hører til i fælles kompetencebeskrivelse 2688: Patientrelateret service på sygehusene, men kan også være relevant i forhold til 2692: Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde. Uddannelsesmålet er primært relevant for portører og hospitalsserviceassistenter, men kunne også være relevant for faglærte og ufaglærte social- og sundhedsmedarbejdere inden for primær-sektoren. Arbejdsfunktioner Som ansat på et hospital vil man blive konfronteret med døende og afdøde patienter. Portører og Hospitalsserviceassistenter tilhører den faggruppe, der er til stede når en døende skal forflyttes, hvis andre fag personer har brug for hjælp i forbindelse med plejen af den døende og er til stede, ofte alene, når en afdød skal fremvises til pårørende. Uddannelses målene er relevante til andre tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK` er) i FKB `en og skal kvalificere deltagerne indenfor dette felt. o Grundlæggende kendskab til kommunikation o Kendskab til procedurer ved intern patienttransport o Nødvendigt at have overblik o Medarbejderne arbejder med forskelligartede patientkategorier og i samarbejde med relevante fag personer. De har viden og færdigheder, som knytter sig til arbejdet inden for de forskellige patientområder. De kan udføre arbejdet inden for rammerne af den gældende etik og med psykologisk indsigt. o Medarbejderne har kompetencer i arbejdet med patienttransport, -lejring og -forflytning. De kan udføre patienttransport således, at ubehag og risici for patienterne forebygges. o Medarbejderne varetager lejring og forflytning i forhold til døende patienter. Det medfører behov for særlig viden at kunne tage højde for de særlige belastninger, der knytter sig til terminalstadiet. o I forbindelse med arbejdet med afdøde kan medarbejderne også arbejde i kapelfunktionen. Mennesker i alle aldre bliver særligt sårbare i perioder, hvor de er udsat for store psykiske belastninger, hvilket ofte er tilfældet i terminalstadiet, både for den døende selv og de pårørende. Det er vigtigt, at den døende og dennes pårørende bliver mødt på en indfølende måde af det personale, der omgiver dem. 1 af 15

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Det er derfor afgørende, at det professionelle personale, de møder, forstår, hvilke psykologiske og fysiologiske mekanismer der gør sig gældende, og kan forholde sig hensigtsmæssigt til dem uanset patientens og de pårørendes etnisk tilhørsforhold. Deltagerforudsætninger Deltagernes forudsætninger vil være meget forskellige. Den vil være præget dels af, hvilken grunduddannelse har deltageren, hvor den enkelte er ansat og hvor lang tid deltagerne har været i faget. Der kan være deltagere, der arbejder som hjemmehjælper i hjemmeplejen (faglærte eller ufaglærte). Struktur Uddannelsen kan gennemføres uden særlige forudsætninger ud over grunduddannelsen. Deltagere der arbejder steder hvor der ofte er terminale patienter, kan med fordel supplere med uddannelsen: Sorg og krise Målet er at deltageren kan o Agere etisk forsvarligt med respekt for den døende, afdøde og pårørendes religiøse overbevisning, ønsker og ritualer. o Genkende de normale sorg- og krisereaktioner hos den døende patient og reagere hensigtsmæssigt derpå i kontakten med både den døende og de pårørende. o Varetage praktiske opgaver og handle i overensstemmelse med nedskrevne regler og procedurer i arbejdet med terminale patienter, afdøde og pårørende. o Ved lejring og forflytning af døende patienter tage højde for de særlige symptomer, der kan være i terminalstadiet. o Deltage aktivt i forbindelse med istandgørelse af afdøde. o Reflektere over egne reaktioner, har kendskab til metoder til forebyggelse af psykisk betingede arbejdsskader, og kan handle i overensstemmelse med arbejdspladsens politik for området. 2 af 15

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer 1. Erfaringsudveksling omkring emnet 2. Hvad er de hyppigste dødsårsager og hvornår er man døende? 3. Hvor dør man i Danmark? 4. Hvordan agere etisk forsvarligt? 5. Sorg og krisereaktioner hos den døende og dennes pårørende 6. Symptomer på at døden er nær 7. Dødshjælp? Aktiv eller passiv 8. Døden i forskellige trossamfund 9. Symptomer på at døden er indtrådt 10. Istandgørelse og forflytning af døde 11. Den svære samtale 12. Egne reaktioner Tema 01. Erfaringsudveksling omkring emnet For at få et klart billede af hvad deltagernes erfaring er omkring emnet: At arbejde med døende og afdøde patienter bliver deltagerne inddelt i grupper, på tværs af afdelinger, og udveksle erfaringer både fra deres arbejde og privatliv. Tema 02. Hvad er de hyppigste dødsårsager og hvornår er man døende? Du kan som underviser hente vigtige oplysninger på nedenstående web steder: Danmarks statistik Du kan finde frem til den nyeste opgørelse i forhold til Danmarks Statistik opgørelse over dødsårsager. Her kan man finde en opgørelse fordelt på årsager og på aldersgrupper. I det danske samfund lever mange personer en single tilværelse. Gennemsnitsalderen er stigende og der bliver flere gamle-gamle (personer over 85 år.) I Danmark bor ifølge Danmarks statistik ca. 1 mio. personer alene. (http://www.dst.dk/) I 2004 døde der i Danmark. Mellem 5500 og 6500 danskere dør alene/år, svarende til ca. 10%. Dødens betydning er præget af historie og af det samfund vi lever i. Holdning og kendskabet til døden har ændret sig meget gennem tiden. 3 af 15

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET For år siden var døden en naturlig del af befolkningens liv. Dødeligheden blandt børn var stor, samtidig med at den gennemsnitlige levealder var meget lavere. Dette betød at døden var en integreret del af dagliglivet. Ofte lå den afdøde i hjemmet flere dage inden der blev sunget ud. De samfundsmæssige ændringer har gjort døden til en fjern ting for moderne mennesker. Der skrives meget om døden, men på tros af dette er døden stadig et tabu. Tema 03. Hvor dør man i Danmark? I dag har en døende person teoretisk mulighed for at vælge mellem 3 steder: o Hjemme o Hospitalet o Hospice Til emnet findes forskellige videoer som alle er brugbare. Man bør som underviser udvælge, ud fra deltagernes behov, hvilken / hvilke videoer man vil vise, da tidsforbruget til dette ellers bliver for stort. Tema 04. Hvordan agere etisk forsvarligt? Det er meget vigtigt at ansatte personalemedlemmer handler og optræder etisk forsvarlig med respekt for den døende, den afdøde og de pårørende. Etiske argumenter tager nogle gange udgangspunkt i alment accepterede regler, evt. med et religiøst præg. Samtidig indgår også overvejelser om, hvilke konsekvenser ens handlinger får for patienten. I mødet med den døende kan man føle sig magtesløs og alene. Især når det er unge mennesker der er døende. Det er vigtigt at personalemedlemmer få skabt et rum af tillid, tryghed og harmoni til patienten. Tema 05. Sorg og krisereaktioner hos den døende og dennes pårørende. Under dette tema skal man være meget opmærksom på hvor mange af deltagerne der har været på sorg og krise kursus eller skal på dette kursus i fremtiden. Tema 06. Symptomer på at døden er nær. Det er vigtigt at deltagerne kender de særlige symptomer, der kan være i terminalstadiet. Det er næsten umuligt at forudsige tidspunktet for dødens indtræden, men i de sidste dage og timer vil visse tegn blive mere og mere fremtrædende. Der sker ændringer følgende steder: 4 af 15

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET o Ansigtet o Åndedrættet o Øjne o Hørelsen o Hudfarve o Temperatur o Bevidsthedsniveau o Urinveje o Fødder Det er meget vigtigt at den døendes ønsker respekteres, samt de pårørendes behov til gode ses. I denne fase kan det være at de pårørende har behov for at være til stede når den døende forflyttes. Husk respekt for den døendes blufærdighed. Tema 7 Dødshjælp? Aktiv eller passiv. Aktiv dødshjælp har været og er et omdiskuteret emne. I Danmark går man ikke ind for aktiv dødshjælp. Bliver man uhelbredelig syg eller kommer ud for en ulykke, kan hverken pårørende, læger eller en selv tage stilling til, om man er bedre tjent med at dø. I Holland er aktiv dødshjælp gjort lovlig. Inden aktiv dødshjælp var lovligt i Holland, har det været praktiseret gennem mange år. Tema 8 Døden i forskellige trossamfund. I Danmark er der gennem de sidste år er kommet flere og flere udenlandske borgere. Forskellige religioner har forskellige udtryksformer i forhold til død, tab, sorg og følelser. Disse udtryksformer kan være meget fremme artede og svære at forstå for andre. Ritualer og ceremonier findes indenfor alle religioner og har bl.a. til hensigt at lette overgangsfaserne ved f.eks. død. Psykologisk giver ritualerne et sted til at udtrykke følelser i og dermed også en mulighed for at reducere en evt. angst. Ritualer giver også en mulighed for at finde mening med det skete. Vores opgave er at respekterer de forskellige ønsker som en døende og de pårørende må have, på tros af at vi evt. ikke selv forstår meningen. På de fleste hospitaler er der i dag indrettet et specielt rum, hvor personer med anden etnisk oprindelse og tro, kan istandgøre deres afdøde. Tema 9 Symptomer på at døden er indtrådt Det er vigtigt at portører og hospitalsserviceassistenter kender symptomerne på at døden er indtrådt. 5 af 15

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 10 Istandgørelse og forflytning af døde. Til tider er det portøren eller hospitalsserviceassistenten som skal være behjælpelig i forbindelse med istandgørelse af den afdøde. De står ofte alene når en afdød skal fremvises for familien. Tema 11 Den svære samtale Ofte mødes personalet med spørgsmål, udsagn som kan være meget svære at svare på. Hvad må siges og hvad må ikke? Portøren og hospitalsserviceassistenten må reflektere over hvad der siges og udtrykkes og viderebringe disse oplysninger til samarbejdspartnere. Tema 12 Egne reaktioner Når man arbejder i vores sektor bliver man udsat for mødet med døden. Alt efter alderen på den afdøde og under hvilke omstændigheder dødsfaldet er sket, vil vi blive mere eller mindre berørt. Meningsløsheden og afmagten kan være stor. Det er svært at se de pårørende være så kede af det. Vi mindes om, at vi ikke er udødelige, at livet kan ændre sig i et splitsekund. Samtidig forventes det at vi optræder professionelt. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 01: Erfaringsudveksling omkring emnet. Hver gruppe får udleveret karton, hvorpå de, i stikordsform, skal skriver: Hvad er svært ved at komme hos døende og deres pårørende Dette vil jeg/vi gerne blive bedre til. Har skolen pc`ere nok vil, det være en ide, at hver gruppe få udleveret en pc`er. Besvarelsen kan fremvises via en projektor som en power point præsentation eller i et Word dokument. Plancherne gennemgås i plenum og hænges på væggen gennem hele forløbet, da man derved kan vende tilbage til dem. Tema 02: Hvad er de hyppigste dødsårsager og hvornår er man døende? Under dette tema kan man starte med at lade deltagerne komme med forslag til Hvad dør vi af i Danmark? Derefter kan man se på hvordan dette passer til de statistikker som man kan finde 6 af 15

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET fra Danmarks statistik. Her skal man være opmærksom på at de nyeste opgørelser baseres sig på tal der er i nogle tilfælde er ca. 3 år gamle. (Dette gælder når man vil finde dødsårsager opgjort efter sygdom) Går man ind i statistikbanken kan man finde tal opgjort hvert kvartal. Dette gælder for dødstal. Gruppediskussion: Hvornår er man døende? Tema 03: Hvor dør man i Danmark? Opgave: Hvad mener du er forskellen mellem disse tre steder for den døende? Derefter samles gruppen til diskussion. Opsamling i plenum. Omkring hjemmedød findes der en del. Her er nogle eksempler som det lykkedes at samle i den periode hvor jeg arbejdede med den opgave at skrive Grundlæggende undervisningsmateriale, du kan sikkert finde tilsvarende i den forberedelsesfase der er forinden kursustilrettelæggelsen:. 1. Udpluk fra TV 2 udsendelsen sendt den klokken Tematirsdag, emne: Døden. Denne udsendelse består af en tidligere udsendelse; Hospitalspræsent Tom Kjærs arbejde og to nye dele. Den ene af disse følger Thomas Larsen, hans kone Anette og deres to børn, Emma på 11 år og Kresten på 8 år. Thomas alder får man ikke at vide på filmen, men jeg vil skyde på at han er mellem 43 og 46 år. Thomas har fået konstateret prostata cancer, der har metastaseret til skelettet og kraniet. Thomas arbejder i staten af filmen (marts 2005) stadig som ambulancefører hos Falck. I løbet af meget kort tid, eksplodere hans cancersygdom, han bliver nød til at holde med at arbejde og Anette må søge plejeorlov. Filmen slutter med at de er på vej på ferie, så man får ikke den sidste del af forløbet med. Varighed: ca. 45 min. 2. Det lange farvel (om plejeorlov) TV DOK I denne følger man fra 2000 i Fårup, Østjylland, Alex Kvist, 61 år får lymfekræft. Man følger i filmen Alex, hans kone Pia (48 år) og deres mindste barn, en dreng der skal til at starte i skolen. Dokumentarprogrammet er optaget over 1 år. I starten har Alex det nogenlunde og det ender med hans død og familiens reaktion på dette. Varighed: 43 min. Omkring Hospice: Her findes flere forskellige videoer. 7 af 15

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tanker bag hospice Båndværkstedet, DR TV Jeg vil dø på hospice : del 1 og 2, Tilrettelæggelse: Karen Holmquist januar 1998, TV 2, Varighed: hver video varer 25 min. - Mod livets slutning, 2003 Forlag: DR Man følger Ebba, Kerstin og flere andre patienter, som under deres sidste tid i livet er indlagt på et hospice. Tema 04: Hvordan ageres etisk forsvarligt? Der kan undervises i o Konsekvensetik o Situationsetik o Pligtetik Der kan her evt. bruges udpluk fra videoen Døde poeters klub. Ud fra Sundhed i det 21. århundrede. WHO har udstukket rammer for en værdig død I den europæiske region. Der foregår debat i mange medlemslande om den indflydelse, som mennesker selv har eller burde have på deres død. Gruppediskussion: o Hvem skal bestemme over din død? o Hvilken indflydelse har WHO på dette område? Man kan lave et gruppearbejde omkring: Hvad kræves der af personalet for der skal omgås døende og deres pårørende? Hver kursist får udleveret et stykke A4 papir og skriver i løbet af 5 min hvad han/hun mener der skal til. Derefter samles kursisterne i grupper, får udleveret et stykke karton og tegner en kasse i midten. Omkring denne skriver gruppen alle de udsagn, som de er enige om. Gruppernes besvarelse gennemgås i plenum. 8 af 15

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Skriv i denne ramme, hvad I mener der kræves af personale, der skal omgås døende patienter Spørgsmål til gruppe diskussion: o Hvad vil det sige at handle etisk forsvarligt? Tema 5: Sorg og krise-reaktioner hos den døende og dennes pårørende. Start med at bede hver deltager nedskrive, hvilke reaktioner de har set fra o den døende o de pårørende Når dette er gjort, gå de i gruppen og kigger på hvordan hver enkelt deltager oplevelser har været. Her gruppe laver en liste med gruppemedlemmernes oplevede reaktioner fra henholdsvis den døende og de pårørende. Gruppearbejdet samles op i plenum og der kobles teori på. Definition på kriser: o udviklingskrise o traumatisk krise Gennemgang af krisens forløb og de 4 faser. Hvad forstår vi ved sorg? Skelnen mellem sorg og krise Gennemgang af sorgens 4 opgaver. 9 af 15

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET De reaktioner der kan ses fra de pårørende er ofte de samme som man ser fra den døende. Uanset alder er det svært at skulle miste en af sine forældre. Her går fornuft og følelsesmæssige tilknytningsforhold ikke hånd i hånd. I forhold til Elisabeth Kûbler-Ross stadier der er vigtige som forberedelse til at skulle forlade denne verden. 1. Fornægtelse og isolation 2. Vrede 3. Købslåen 4. Depression 5. Accept Tema 6: Symptomer på at døden er nær. Gruppe opgave: Hvilke ting skal du være opmærksom på i forbindelse med varetagelse praktiske opgaver i arbejdet med terminale patienter. Deltagerne kan sættes til at lave en liste over hvilke ændringer de har bemærket hos den døende i tiden lige før dødsfaldet. På plenum gennemgås gruppernes observationer og det der evt. mangler af ændringer sættes på. Husk: Decubitus profylakse. Tema 7: Dødshjælp? Aktiv eller passiv. Gruppediskussion: Er aktiv dødshjælp, aktiv selvhjælp? Gruppediskussion omkring aktiv dødshjælp. Udgangspunktet kan tages i en avisartikel (se litteraturlisten) Diskussions emner: o Livstestamentet o Organdonation I 2004 havde knap udfyldt et livstestamente. Tallet er svagt faldende. Hver uge modtager livstestamenteregistreret ca. 125 nye livstestamenter, fortrinsvis fra kvinder. Tema 8: Døden i forskellige trossamfund. Gruppeopgave Hvad ved du om ritualer i forskellige trossamfund? o Jehovas vidner o Sikhisme 10 af 15

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET o Jødedom o Katolikker o Buddhisme o Islam I forbindelse med gruppernes fremlæggelse på klassen sættes teori på. Evt. få besøg eller besøge forskellige trossamfund. Evt. sende deltagerne ud til forskellige trossamfund, efter deltagernes ønsker, og udstyre dem med en ens spørgeliste. Når deltagerne kommer tilbage til skolen, skal hver gruppe fremlægge for de andre deltagere og underviseren supplere med evt. manglende oplysninger. Tema 9: Symptomer på at døden er indtrådt Gruppeopgave: o Hvad er forskellen mellem usikre og sikre dødstegn? o Er der forskel på hvad der evt. sker ved ventet kontra uventet dødsfald. Tema 10: Istandgørelse og forflytning af døde. Gruppearbejde: o Hvilke overvejelser gør du dig når du skal deltage i istandgørelse af den afdøde? o Hvilke krav vil du have til en person der skal være med til at istandgøre en af dine pårørende? Angående forflytning af afdøde: Her vil det være en ide at få en portør eller en hospitalsservice assistent, der er tilknyttet et kapel, til at undervise i forflytning af døde. Undervisningen kan enten foregå i kapellet eller i et demo lokale på skolen. De fleste deltagere har via deres grunduddannelse set et kapel, men det er de færreste der har set et krematorium. Alt efter deltagernes ønske kan klassen deles op og tage ud at se forskellige steder. Tema 11: Den svære samtale Gruppeopgave: o Hvorfor er kommunikation med en døende svær? o Hvad skal du være opmærksom på i din kommunikation med en døende? o Hvordan kan du være med til at skabe tillid og tryghed hos patienten? o Hvordan kan du være med til at skabe tillid og tryghed hos den pårørende? 11 af 15

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET o Har en døende behov for fysisk kontakt? o Hvad vil du gøre hvis patienten siger til dig: Du kan lige så godt skære mig op og se hvad der er inde i mig Undervisning i o Kropsprogets betydning i arbejdet med døende og deres pårørende o Aktiv lytning o Processpørgsmål o Gensvars modeller Tema 12: Egne reaktioner Individuel opgave: o Hvilke reaktioner har du selv haft i forbindelse med dit arbejde med døende og deres pårørende? Derefter kan deltagerne gå i deres grupper og lave en liste over rektioner og følelser der kan komme i forbindelse med deres arbejde med den dødende og deres pårørende. Samles i plenum og kigger på gruppernes ord og udsagn. Gruppediskussion om: o Hvordan hjælper man sin kollega, når han/hun er udsat for noget svært? o Hvordan kan samarbejdes partnere hjælpe? o Hvilke hjælpemuligheder er der på arbejdspladsen? Undervisning omkring: o Kollegial supervision o Evt. lave øvelser i dette. 4. Litteraturliste mv. Tema 03: Hvor dør man i Danmark? Undervisningen bygges på: Hansen, Lissi m.fl. Sundheds- og sygeplejefag Munksgaard Danmark Omsorg for alvorligt syge og døende. Redegørelse. Om hospiceprogrammet og andre initiativer inden for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen, af 15

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Juul Busch, Christian, Cramon, Preben, Timm, Helle & Wagner, Lis (red): Palliativ indsats i Danmark 1997 Halskov Madsen, Kirsten & Due, Lisbeth (Red): Sygeplejen i den palliative indsats Munksgaard, 2001 Tema 04: Hvordan agere etisk forsvarligt? Når livet gør ondt en pjece til alvorligt syge og deres pårørende, Udgivet af dansk bibelselskab og kan fås ved henvendelse til hospitalspræsten. Behandling af døende de svære beslutninger Etisk Råd 2002 Tema 05 Sorg og krisereaktioner hos den døende og dennes pårørende. Undervisningen baseres på: Hillgaard, Lis, Keiser. Lis og Ravn. Lise: Sorg og Krise Munksgaard, 2000 Kübler-Ross, Elisabeth Døden og den døende Gyldendal, 1999 I bogen af Lene Malstrøm Vi Plejer Gyldendal er der en lang række gode digte at vælge imellem: Side 48: At dø kan være en smerte uden navn Side 49: Man kan da ikke være jaloux på en sygeplejerske Side 51: Selv om det er midt om natten Side 52: Om at give slip Side 54: Vil du ikke godt dø i min vagt? Side 56: Hvornår er døden færdig? Tema 07 Dødshjælp? Aktiv eller passiv. Nyt fra diakonissestiftelsen 2. juni 2003 Kristelig dagblad den 22/ Nej til dødshjælp 68% af den danskerne gå ind for aktiv dødshjælp, viser meningsmålinger. Politikerne siger nej. Artikel fra Jylland posten 26/ Danskere på venteliste til selvmord Artikel fra Århus Stiftstidende skrevet af Karsten Bjøno: Stadig flere vil bestemme over deres egen død Landsforeningen En Værdig død En værdig død TV 2002: Dokumentar fra Holland, hvor lægen, efter at have sagt det sidste ord til sin patient, giver patienten den dødbringende medicin, som han har bedt om. I udsendelsen følger vi 4 dødsmærkede kræftpatienter. Gerard Dane, Henk Landa, Wina Pesman og Eva Zalewska. 13 af 15

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 08: Døden i forskellige trossamfund. Bydam, Jens & Hansen, Janet Mary Sygeplejens fundament 1 Nyt Nordisk forlag Arnold Busch, 2005 afsnit 17 Åndelige og religiøse værdier Juul Busch, Christian m.fl. Religion, eksistens og sygepleje Nyt nordisk forlag Arnold Busck.2002 Jacobsen, Anne: Alting har sin tid. En bog om døden, begravelsesritualer og traditioner Hans Reitzels Forlag, 1994 Rigshospitalets palliationsinstruks. Fremmede religioner, side 1-6 Tema 9 Symptomer på at døden er indtrådt Hansen, Lissi m.fl. Sundheds- og sygeplejefag Munksgaard Danmark Tema 11: Den svære samtale Kübler-Ross, Elisabeth Døden og den døende Gyldendal, 1999 Lindhardt, Jan et al. Døden at sige verden ret farvel, Munksgaard, 1987 Metze, Erno & Jørgen Nystrup: Samtaletræning Socialpædagogisk Bibliotek, 1994 Tema 12: Egne reaktioner Bang, Susanne Rørt, ramt og rystet Socialpædagogisk bibliotek, 2003 Bøger: Steen, Broch & Samsø, Anette Mens vi venter på døden. Døden i etisk og kulturfilosofisk belysning, Philosophia, 2005 Busch, Christian Juul m.fl. Religion, eksistens og sygepleje Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 2002 Bydam, Jens og Janet Mary Hansen Sygeplejens fundament 1 Nyt Nordisk forlag Arnold Busch, 2005, afsnit 17 Åndelige og religiøse værdier Dansk Sygeplejeråd Sundhed i det 21. århundrede Malmstrøm, Lene Vi Plejer Gyldendal, 1983 Pjecer: Behandling af døende de svære beslutninger Etisk Råd 2002 Rigshospitalets palliationsinstruks. Fremmede religioner, side af 15

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Artikler Nyt fra diakonissestiftelsen 2. juni 2003 Kristelig dagblad 22/ Nej til dødshjælp Jyllands Posten 26/ Danskere på venteliste til selvmord Århus Stiftstidende - Karsten Bjøno: Stadig flere vil bestemme over deres egen død Landsforeningen En Værdig død Helse Januar Video: Det lange farvel (om plejeorlov) TV DOK, Tanker bag hospice Båndværkstedet. DR TV, 1996 Jeg vil dø på hospice : del 1 og 2, Tilrettelæggelse: Karen Holmquist, TV 2, januar 1998 Mod livets slutning, 2003 Forlag DR Videoen Døde poeters klub En værdig død TV 2002, Dokumentar fra Holland Web-sider: Arbejdsmarkedsuddannelser:2004.efteruddannelse. Danmarks statistik (Fundet www: ) 15 af 15

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44833 Udviklet af: Bitten Salomonsen Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44345 Udviklet af: Lis Tjørnelunde Social- og Sundhedsskolen i Århus Olof Palmes

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 43745 Den professionelle betjening af kirkens brugere Materialet har til formål at give inspiration

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Bilag pkt. 8 Viskvalitet.dk - eller "De Systemfælles

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 42677 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med akut medicinsk sygdom 44008 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge 44782 Udviklet af:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Frustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg

Frustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg Livets afslutning på Intensiv SVS Et projekt, en undersøgelse og et resultat Årsmøde for Organdonation januar 2014 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Frustration Ingen accelererede

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Genoptræning af patienter med fysiske lidelser 44825 Udviklet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder 1 Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Indhold: Side: Handleplan i forbindelse med at organisationen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 42679 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6 ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1 !"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6

Læs mere