Følelsesmæssige reaktioner og MS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følelsesmæssige reaktioner og MS"

Transkript

1 Følelsesmæssige reaktioer og MS Mosedalvej Valby Tlf Scleroseceter Ry Klostervej Ry Tlf Scleroseceter Haslev Rigstedvej Haslev Tlf Scleroseforeige er e privat sygdomsbekæmpede foreig, som arbejder for idsamlede midler. Aktivitetere omfatter forskig, patietstøtte, oplysig samt drift af to sclerose cetre og e ferieby. Foreige har u mere ed medlemmer og bidragydere. Over frivillige yder e stor idsats for foreige. Følelsesmæssige reaktioer og MS

2 Idhold 2 Itroduktio 3 At geemleve sorg og tab 3 Følelser og tab 3 Sorgprocesse 3 Hvad ka påvirke sorgprocesse? 5 Følelsesmæssige reaktioer og MS 5 Vrede og frustratio 7 Frygt, agst og bekymrig 7 Beægtelse 8 Uvirkelighedsfølelse 8 Forvirrig 8 Depressio 8 Skyld 8 Skam 9 Håb 10 Stress og MS Følelsesmæssige reaktioer og MS 12 Adre persoers reaktioer på MS 12 Familie og veers reaktioer 12 Børs reaktioer Origial tekst er skrevet af: The Special Iterest Group o Psychology ad Neuropsychology, R.I.M.S. (Rehabilitatio of Multiple Sclerosis). (http://www.rims.be). Arbejdsgruppe: Päivi Hämäläie (Filad), Agete Jøsso (Damark), Roberta Litta (Italie), Patricia Maguet (Spaie), Bete Østerberg (Damark), Michelle Pirard (Belgie), Julia Segal (Eglad), Liia Sema-Vather (Estlad), Peter Thomso (Eglad), Wi Va de Vis (Hollad), Luc Vleugels (Belgie). Tekste er oversat og modificeret af Agete Jøsso og Bete Østerberg. Rigmor Poulse, cad. mag. i dask og medlem af bestyrelse i Scleroseforeiges lokalafdelig for Vejle Kommue, har kritisk geemlæst mauskriptet og bidraget med værdifulde ædrigsforslag. 12 Kollegaer og arbejdsgivers reaktioer 14 Rådgivig, støtte og behadlig 14 Psykologisk rådgivig og støtte 15 Social støtte 15 Selvhjælpsgrupper 15 Medici 15 Litteratur Illustratioer: Lee Perez Storm-Jørgese / Udgivet: 2007 Itroduktio Dee pjece heveder sig primært til persoer med multipel sclerose (MS) og deres pårørede, me veer, kolleger og professioelle ka også have udbytte af at læse de. Pjece er blevet til i et samarbejde mellem e gruppe europæiske europsykologer og kliiske psykologer. Fra Damark har chefeuropsykolog Agete Jøsso og ledede kliisk psykolog Bete Østerberg deltaget. Formålet er at beskrive ogle af de mest almidelige følelsesmæssige reaktioer i forbidelse med MS samt at give forslag til at hådtere dem. At geemleve sorg og tab Følelser og tab MS er e uvetet gæst, der kommer for at blive. De ka medføre e række tab både for de persoer, der får MS, og for deres familier. Der skal fides ye måder at tæke, føle og være samme på. Ved ethvert tab er det ormalt at skulle igeem e sorgproces, der ivolverer mage forskellige følelser, som det er ødvedigt at geemleve. Persoer, der har fået MS, ka opleve tab af deres selvbillede og deres forvetiger til fremtide. De ka også opleve ædriger af deres sociale liv, deres rolle i familie og/eller af deres arbejdssituatio. Det er vigtigt at give sig selv lov til at sørge over disse tab, ligesom det er vigtigt at kue tilpasse sig de ye situatio. Sorgprocesse ka vække følelser som frustratio, vrede, tristhed, chok eller skyld. Disse følelser er ormale, især i de første måeder efter diagose, me de ka også strække sig over lægere tid eller komme ige i forbidelse med ye symptomer og dermed ye tab. Det tager tid at tilpasse sig de ye og uvetede ædriger. Rådgivig, støttegrupper og/eller forståede omgivelser ka hjælpe til at komme videre. Sorgprocesse Mage meesker bliver chokerede, år de får diagose MS, og deres første reaktio ka være: Det må være e fejltagelse eller Hvorfor mig? Adre ka føle lettelse over, at der er blevet sat av på deres symptomer. Chokket efterfølges ogle gage af beægtelse. Hvis symptomere forsvider, ka sygdomme måske glemmes for e stud. Varighede af dee periode er idividuel, me kommer der ye symptomer, ka sygdomme ikke lægere skubbes i baggrude (beægtes), og sorgprocesse ka begyde. Når virkelighede går op for persoe, kommer der ofte reaktioer som paik, tristhed eller vrede. Det er ormale reaktioer, som ka vedes idad og blive til skyldfølelse, eller som ka vedes udad og blive til vrede mod adre som for eksempel familie, veer eller professioelle. Taker og følelser er ofte kaotiske. Noget af det mest skræmmede er at skulle se i øjee, at MS er e uforudsigelig og kroisk sygdom. Lidt efter lidt falder de mage taker og følelser til ro, og persoe begyder at kue forholde sig til virkelighede i stedet for at føle sig magtesløs og overvældet. Selv om e perso er godt i gag med at idrette tilværelse efter de ye situatio og er ved at lære at leve med eller acceptere ædrigere, er det almideligt, at der idimellem er dårlige dage. Efterhåde som de ye tilværelse tager form, geoprettes følelse af at have kotrol over sit liv. Da MS er e progressiv sygdom, vil tilpasigsprocesse ofte være tilbagevedede. De fleste persoer med MS oplever dog lage, stabile perioder, hvor de ikke har behov for særlige tiltag. Hvad ka påvirke sorgprocesse? Hvorda persoer med MS kommer videre med deres liv, afhæger både af sygdomsforløbet og forhold som persolighed, tidligere erfariger med sygdom og social støtte. Disse forhold ka ete fremme eller hæmme sorgprocesse. Persoer med MS og deres familier er ødt til at revurdere deres idbyrdes roller og deres måde at fugere samme på. Der er f.eks. e risiko for at reagere på e overdreve måde for at kompesere for det tabte. Nogle gage ka partere overtage for mage af de daglige gøremål og dermed give persoe med MS e uødig følelse af hjælpeløshed. Partere ka også være for beskyttede og gøre persoe med MS uødigt afhægig og passiv. Det er vigtigt at 3

3 bevare e ligeværdighed med gesidig respekt. Kort sagt, ogle forhold skal ædres og adre bevares. Kommuikatioe er også vigtig. Åbe kommuikatio, hvor taker og følelser udtrykkes frit, gør forholdet mellem partere tættere. Nogle persoer med MS taler ikke om deres symptomer, især hvis det er usylige symptomer som f.eks. træthed, føleforstyrrelser eller smerter. Det ka være et forsøg på at skåe partere for uro og bekymrig, me ofte skaber det i stedet distace og usikkerhed. Nogle gage deles frygte for fremtide således ikke på grud af misforstået hesy. Persolighede ka også påvirke sorgprocesse. Der er ige typisk MS-persolighed, me ogle gage ka persolighedstræk forstærkes eller svækkes. For eksempel ka geerthed eller passivitet føre til, at persoe trækker sig tilbage og bliver socialt isoleret, og selvstædighed ka føre til e overdreve jeg ka selv -holdig. Hvis disse persolighedstræk er ekstreme, komplicerer de sorgprocesse. Alle meesker har e grudlæggede holdig til sudhed og sygdom, og de påvirker sorgpro cesse. Nogle persoer har de holdig, at hvis jeg spiser sudt og dyrker motio, bliver jeg ikke syg, mes adre tror, at de bliver syge lige meget, hvad de gør. Det er vigtigt for persoe at erkede, hvilke holdig ha/hu har til sudhed og sygdom for at kue tilpasse sig de ye situatio på et realistisk grudlag. De måde, som udredigsforløb og iformatio om MS-diagose foregår på, har stor betydig for, hvorda sorge hådteres. Idfølig og forståelse fra de professioelle ka hjælpe til at komme i kotakt med følelsere. Sygdomsforløbet har også betydig for sorgprocesse. Hvis e perso kommer sig helt efter et sygdomsagreb (attak), ka det være lettere at glemme sygdomme, og der kommer på det tidspukt ige større følelsesmæssige reaktioer. Omvedt ka e perso, der oplever flere alvorlige attakker efter hiade, reagere med agst og forvirrig. De kostate ædrig af symptomer ka gøre det vaskeligere for persoe med MS at forholde sig til sygdomme, og det komplicerer sorgprocesse. Meesket har heldigvis e stor tilpasigseve, og persoer med MS lærer sædvaligvis at leve godt med de ye situatio. De sygdomsprocesser i hjere, som er e følge af MS, ka give kogitive problemer eller ædret væremåde (jf. pjecer). Disse symptomer ka også påvirke sorgprocesse. Eve til at opleve f.eks. stærke følelser ka være edsat, og det ka af adre forveksles med ligegyldighed. Følelsesmæssige reaktioer og MS Vrede og frustratio Vrede og frustratio er itese følelser, der ka optræde på et hvilket som helst tidspukt uder sygdomsforløbet. Det er aturlige reaktioer, år der sker oget uøsket. Det ka være vrede over at være blevet syg eller over skæbe. Vrede ka være rettet mod é selv (selvbebrejdelser), mod læge eller mod meesker, der ete ikke hjælper, eller ikke forstår. Det ka være udtryk for oget, der reelt er sket, eller det ka være udtryk for fortvivlelse og afmagt. Det er hårdt og udmattede at være vred. Det er også svært for familie og veer, især hvis deres forsøg på hjælp afvises. Tilbud om hjælp mider persoe med MS om sygdomme og om behovet for hjælp. Dette ka også resultere i vrede. 4 5

4 Vrede forsvider sædvaligvis i takt med, at persoe med MS væer sig til foradrige. Frygt, agst og bekymrig Det er e både sud og aturlig reaktio at blive bage for e fare. Frygt hjælper til at opfage, at der er oget galt, og til at hadle derefter. Nogle gage ka frygt føre til paik eller til følelse af at fryse til is. Nogle meesker reagerer med at trække sig tilbage, år de mærker agst, mes adre igorerer frygte og kompeserer måske ved at leve mere farligt, ed de gjorde, før de blev syge. Frygt og agst ka også forskyde sig og opstå i situatioer ude umiddelbar sammehæg med MS, f.eks. i form af agst for at være alee hjemme eller frygt for at bryde samme eller gå i paik. Når sygdom kommer tæt id på livet af e perso, er der mage taker, som ka give bekymrig. Hvad vil der ske i fremtide? Da sygdomsforløbet ikke ka forudsiges, vil dee uforudsigelighed være e kilde til stadig bekymrig og agst. Mage meesker reagerer i starte af sygdomsforløbet med at forestille sig det værste, og først seere er det muligt at håbe det bedste. Hvis jeg bare vidste, at attakket ville gå over, eller hvis jeg bare vidste, at jeg ikke ville blive mere syg ed u, så kue jeg godt leve med det. Spørgsmålet om arvelighed ka også give aledig til bekymrig og agst. E forælder ka være bage for, at børee også får sclerose. Me der er ikke é årsag til MS, det er et samspil af mage årsager, heribladt også arvelige forhold. Beægtelse De ædriger, der sker i kroppe, og frygte for fremtidig sygdomsforværrig ka være så belastede og smertefulde, at det er ødvedigt at fortræge eller beægte realitetere for e stud. Det er e måde, psyke forsvarer sig på, år situatioe bliver for overvældede. Selv de mest robuste persoer oplever dette. Det hjælper med et pusterum, føred persoe ka begyde at erkede virkelighede. Beægtelse ka således være e positiv og ødvedig reaktio, så erkedelsesprocesse ka foregå i et passede tempo for de ekelte. At tale om symptomere og foradrigere gør dem mere virkelige, og det skal persoe med MS være følelsesmæssigt parat til. 6 7

5 Frygte for at miste kotrolle over følelsere ka være med til ikke at tale om sygdom og symptomer, me beægtelse ka også skyldes agst for at bekymre omgivelsere. Hvis jeg ikke fortæller mi mad om, hvorda jeg har det, er det som om, at jeg ikke fejler oget. Uvirkelighedsfølelse Hvis diagose kommer uvetet, eller der sker e pludselig forværrig, ka det føles uvirkeligt. Det ka være som e od drøm, som det ikke er muligt at slippe ud af eller e følelse af, at verde går videre ude es deltagelse. Persoe med MS ka høre sig selv tale og hadle, me med følelse af ikke at være til stede eller at det ikke vedkommer é. På dee måde ka overvældede og smertefulde følelser dæmpes for e stud. Forvirrig Ofte er taker og følelser ét virvar. Alt er foradret, og alligevel fortsætter verde omkrig é, som om itet var hædt. De ye situatio er svær at forstå, og e magfoldighed af spørgsmål melder sig. Bliver tilværelse ogeside som før? Får jeg mit liv tilbage? Følelsere sviger fra optimisme og håb til fortvivlelse og modløshed. Situatioe opleves uoverskuelig, og mage ka slet ikke forestille sig, at det er muligt at overvide forhidrigere og ige få ro og glæde i tilværelse me det er muligt. Depressio I dagligdags tale bruges ordet depressio ofte til at beskrive dårligt humør. E ægte depressio er imidlertid e lagt mere alvorlig tilstad, som påvirker persoes sædvalige måde at fugere på. Nogle gage ka det være svært at skele depressio fra sorg og tristhed. Persoer, som er deprimerede, føler sig triste, melakolske eller forstemte på e såda måde, at de føler sig fastlåste og ude eve til at se e udvej. E deprimeret perso ka også virke vred og irritabel på omgivelsere. Depressio er ært forbudet med følelse af lavt selvværd og tab af idetitet. Depressioe ka være e reaktio på at få MS-diagose, på e pludselig sygdomsforværrig eller på lægere tids belastig. Imidlertid ka sygdomsprocesser i hjere også medføre e depressio (se pjece Persolighed, væremåde og MS). Det er vigtigt at give sig selv lov til at sørge over tabte fuktioer. Dette er muligt samtidig med, at persoe prøver at geopbygge e y idetitet. Skyld Persoe med MS ka få skyldfølelser f.eks. over at være blevet syg eller over troe på ikke lægere at være god ok og derfor ikke at kue leve op til ege eller adres forvetiger. I dagligdage fider de fleste e balace mellem forvetiger og ressourcer. Hvis dee balace forstyrres, ka skyldfølelse tage over. Hvis e perso f.eks. bliver ødt til blive hjemme fra arbejde eller aflyse sociale arragemeter, ka skyldfølelse over at svigte være e forståelig, me ikke hesigtsmæssig reaktio. E perso ka også have skyldfølelse over at være irritabel og opfarede, især hvis det er e reaktiosmåde, der ikke tidligere var karakteristisk for persoe. Kvider med midre bør ka føle, at de ikke er tilstrækkeligt gode mødre, og mæd ka føle, at de ikke lever op til deres ege forvetiger som hovedforsørger. Skam Nogle persoer skammer sig over deres hadikap især de sylige hadikap. Skam er ofte forbudet med e magelfuld accept af de ye situatio. Følelse af skam opstår sædvaligvis over for omgivelsere. Med adre ord er det forestillige om, hvad adre tæker om é, der ligger bag. I ogle tilfælde skammer bør sig over at have e forælder, der har MS. Børs reaktiosmåder afhæger bl.a. af e række forhold som f.eks. forælderes ege holdig til MS, adre familiemedlemmers holdiger og kammerateres reaktioer. Håb Håb er e grudlæggede og ødvedig følelse for at leve et meigsfuldt liv. Det er forståeligt, at persoer med MS søger efter håb på forskellig måde. Nogle af disse håb er realistiske: håbet om e effektiv behadlig eller håbet om at leve et godt liv på trods af MS. Nogle håb får et urealistisk og magisk præg: f.eks. håbet om, at MS ka holdes ede ved at tæke de rigtige taker eller ved at gøre de rigtige tig. Det ka være så svært og smertefuldt at opgive urealistiske håb, at persoe ikke er parat til dette og derfor holder fast i håb, der er urealistiske. På lidt lægere sigt er det oftest muligt for persoe at lægge de urealistiske håb bag sig og erkede, at realistiske håb letter hådterige af de ye situatio. 8 9

6 Stress og MS Stress er velkedt for de fleste meesker. I små doser ka et vist pres være med til, at persoe yder sit bedste. Hvis udfordrigere og forvetigere derimod er for store eller for lagvarige, ka presset resultere i stress og blive et problem. Det faktum, at MS både er e uforudsigelig og e fremadskridede sygdom, ka i sig selv fremkalde stress. Det er dog ikke ku egative, me også positive begiveheder som f.eks. at blive gift, at få et bar eller at flytte bopæl, som ka opleves som så store og ressourcekrævede udfordriger, at det ka medføre stress. Mage meesker frygter, at stress vil forværre sygdomsforløbet og fremprovokere sygdomsprogressio. Dette eme er meget komplekst, og forskigsresultatere er ikke etydige. Nogle meesker syes ikke at blive påvirkede af stress, mes adre er sårbare over for stress på visse tidspukter i deres liv, me ikke på adre tidspukter. Imidlertid ser det ud til, at social støtte og det at tale med adre meesker har e positiv virkig på oplevelse af stress. Dette gælder ikke midst, fordi det er e lettelse at høre, at adre oplever ogle af de samme problemer. Desværre ka følelse af stress ikke midskes ved at tæke positive taker eller ved at opføre sig ordetligt. Derimod ka et godt socialt etværk samt praktisk iformatio midske de egative følger, som MS ka have på dagligdages aktiviteter. Det gælder både iformatio om symptomer, behadlig, hjælpemid ler og om metoder til at afhjælpe symptomer/geer. Hvis persoe med MS ser på sygdomme som e række midre problemer, der hver især ka løses, vil følelse af kotrol over eget liv øges, og det vil midske oplevelse af stress. Hver ekelt perso har si ege måde at hådtere stress på. Afspædigstekikker ka være yttige, da de ofte ka midske spædiger og dermed midske sværhedsgrade af de oplevede symptomer. Nogle persoer har udbytte af psykologhjælp eller af at deltage i e selvhjælpsgruppe

7 Adre persoers reaktioer på MS Familie og veers reaktioer MS påvirker hele familie og de ærmeste omgagskreds, dvs. både parter, bør, ade familie og veer, og det er ødvedigt for hele familie at tilpasse sig de foradriger, som sclerose har medført. Der ka være behov for at ædre families rollefordelig, og de raske parter ka være ødt til at påtage sig flere af de praktiske opgaver i hjemmet eller edog påtage sig rolle som persolig hjælper. Hvert familiemedlem har deres ege måde at hådtere situatioe på. De reagerer forskelligt, og deres behov og prioriteter ka variere. I ogle tilfælde ka bekymrigere for persoe med MS medføre overbeskyttelse, mes reaktioere i adre tilfælde ka være at igorere eller beægte sygdomme. Nogle gage vil partere eller hele familie ikke dele deres bekymriger med persoe med MS, fordi de øsker at skåe persoe. Dette er misforstået hesy, idet følelser, der deles, sædvaligvis er lidt lettere at bære; på samme måde som gode oplevelser bliver edu bedre, år de deles med oge. De fleste familier kommer i fællesskab igeem krise og væer sig til de ye situatio. Ofte styrkes forholdet i løbet af dee proces. Børs reaktioer Det er meget forståeligt, at forældre øsker at skåe deres bør for bekymriger. Mage vokse forsøger at skjule deres bekymriger for at beskytte baret mod smerte og usikkerhed. Som regel er bør meget følsomme og opmærksomme på de foradriger, der foregår i familie. Hvis børee ikke får e foruftig forklarig på situatioe, ka de føle sig forvirrede og skyldige. Børee ka også miste tillide til de vokse og forestille sig det værste, f.eks. at de forælder, der har MS, skal dø. Sædvaligvis er bør ikke så skrøbelige, og de er bedre til at acceptere smertefulde og vaskelige situatioer, ed vi tror. MS sætter gag i e masse spørgsmål, som ikke altid har simple svar, og det ka være meget frustrerede for familie. E tillidsfuld stemig i hjemmet gør det muligt for børee at stille spørgsmål om MS samt at udtrykke deres bekymriger og fatasier; og forældree ka svare børee på det iveau, der passer til deres alder. Nogle gage ka børee føle sig asvarlige for alt, hvad der hæder forældree, og det ka give aledig til, at børee føler, at det er deres skyld, at mor eller far har fået MS. Dette ka medføre, at børee bekymrer sig alt for meget om at behage og være hjælpsomme eller bliver bage for at gøre oget forkert. Forældree ka hjælpe deres bør ved at være opmærksomme på dee frygt og tale med børee om deres oplevelser og følelser. Kollegaer og arbejdsgivers reaktioer Det ka være svært at vede tilbage til arbejdspladse eller at søge yt arbejde efter at have fået diagose MS. Mage spørgsmål dukker op: Hvorår skal jeg fortælle, at jeg har MS? eller Vil jeg få jobbet, hvis jeg fortæller, at jeg har MS? Kollegaers og arbejdsgivers måde at reagere på spiller e stor rolle for, hvorda persoe med MS trives på arbejdspladse. På mage arbejdspladser ved folk ikke, hvad MS er, og de vil være usikre med hesy til, hvorda de skal reagere over for persoe med MS. Bør de tage specielle hesy, spørge om sygdomme, eller lade som om itet var hædt? Da ogle MS-symptomer er usylige, f.eks. træthed eller følefor 12 13

8 styrrelser, ka det være svært for kollegaer at forstå, hvorda persoe med MS har det. Dette ka resultere i misforståelser. Samtidig ka kollegaer være bage for at forværre situatioe, hvis de stiller spørgsmål. I stedet kocetrerer de sig om deres arbejde og forveter, at persoe med MS selv tager iitiativet til at iformere om si situatio. Dee passive reaktio afspejler ofte et øske om at gøre det rigtige, me ka af persoe med MS opfattes som maglede iteresse og forståelse. Mage persoer med MS passer deres arbejde ude vaskeligheder, me det ka fra tid til ade være ødvedigt at revurdere arbejdssituatioe, så ressourcere svarer til arbejdsopgavere. Rådgivig, støtte og behadlig Forskellige former for hjælp og støtte ka lette tilpasige til de ye situatio. Psykologisk rådgivig og støtte Det er vigtigt at erkede sie tab for at kue komme videre. Det ka være e stor hjælp at tale med e professioel perso, som har kedskab til MS, år de ye situatio skal hådteres. Der ka være brug for at tale om de ormale reaktioer, der ofte opstår, år diagose er stillet, eller år der kommer e sygdomsforværrig. Parter, ægtefælle eller adre familiemedlemmer ka også have udbytte af samtaler med e psykolog. E psykolog ka hjælpe med at få sorteret de kaotiske taker og følelser, få sat ord på dem og bearbejde dem. Det er også e fordel at få talt om det, du evetuelt frygter, da frygte dermed midskes. Psykologisk støtte og rådgivig ka være e hjælp til at hådtere situatioe på e mere realistisk og positiv måde. Det ka være e fordel at løse et ekelt eller få problemer ad gage og sætte adre problemer på stad by, da det bedrer overblikket og forhidrer persoe i at blive overvældet. Hesigtsmæssige strategier til at hådtere agst ka være e hjælp til ige at få kotrol over sit liv. Edvidere giver det persoe følelse af styrke og kotrol, hvis det er muligt at flytte fokus fra det, ha/hu ikke ka til det, ha/hu ka. Social støtte Social støtte er vigtig og ka fås på mage måder og i forskellige sammehæge; f.eks. fra familie, veer, kollegaer på arbejde eller geem fritidsaktiviteter. Dee støtte ka styrke selvbilledet og selvtillide. Det er også vigtigt at vedblive med forskellige sociale kotakter, som ikke har oget med MS at gøre, da det er med til at fastholde følelse af at være e ve, e kollega, e svigeride m.m. i stedet for e perso med MS. Selvhjælpsgrupper Det ka være e hjælp at dele sie følelser med adre persoer, som er i samme situatio og som ka gekede ogle af de samme følelser og oplevelser. I e gruppe er der mulighed for at udtrykke følelser, som persoe med MS måske ikke har lyst til at fortælle familie om, og for at drage ytte af hiades erfariger med både praktiske forhold og sygdomshådterig. Medici Nogle gage ka de følelsesmæssige reaktioer være så overvældede, at medici i e kortere periode ka være e hjælp, f.eks. ved søvbesvær eller agstreaktioer. Depressio ka også behadles med medici, og udersøgelser har vist, at de mest effektive behadlig af depressio er e kombiatio af atidepressiv medici og psykologsamtaler. Litteratur Kogitive fuktioer og MS. Pjece udgivet af Scleroseforeige, Persolighed, væremåde og MS. Pjece udgivet af Scleroseforeige, Dissemieret sclerose. E bog for patieter, pårørede og behadlere. PS Sørese, M Ravborg, A Jøsso. Muksgaard At være i e verde med kroisk sygdom. E bog for behadlere, patieter og pårørede. M Bache og B Østerberg. Dask Psykologisk Forlag Sclerosetræthed e brugsbog til persoer med multipel sclerose og deres pårørede. A Jøsso og F Sellebjerg. Avetis Pharma A/S, 2. oplag

Psyken på overarbejde hva ka du gøre?

Psyken på overarbejde hva ka du gøre? Psyke på overarbejde hva ka du gøre? Idhold Hvorår kommer ma uder psykisk pres? 3 Hvad ka øge det psykiske pres på dit arbejde? 4 Typiske reaktioer 6 Hvorda forløber e krise? 7 Hvad ka du selv gøre? 9

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvorda hjælper trøster vi hiade, år livet er svært? - at være magtesløs med de magtesløse Dask Myelomatoseforeig Temadag, Hotel Scadic, Aalborg Lørdag de 2. april 2016 kl. 14.00-15.30 Ole Raakjær, præst

Læs mere

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Projekt Vest for Storebælt Bør og uge med seksuelt bekymrede og krækede adfærd Hvorår er der grud til bekymrig? Hvorda hevises et bar/e ug til gruppebehadlig? Hvad hadler projektet om? Projekt Vest for

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Facilitering ITU 15. maj 2012

Facilitering ITU 15. maj 2012 Faciliterig ITU 15. maj 2012 Facilitatio is like movig with the elemets ad sailig the sea Vejvisere Velkomst de gode idflyvig Hvad er faciliterig? Kedeteg ved rolle som facilitator Facilitatores drejebog

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010 Helede miljø e udfordrig for patietsikkkerhed? Workshop Patietsikkerhed og syge bør fredag de 15. oktober 2010 Elisabeth Brøgger Jese mag.art. kultursociolog elisabeth.broegger.jese@regioh.dk. Pricipper

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor godschauffør området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed F O FA O A f faa g o g aar rb eb jed je d e Forbudets grudlæggede holdig til magfoldighed Magfoldighed 1 Idledig FOA er e del af de daske og iteratioale fagbevægelse og forakret på et solidarisk og humaistisk

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt Dårligt arbejdsmiljø F O A f a g o g a r b e j d e koster dyrt Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø, og hvad ka vi gøre for at bedre forholdee for de asatte idefor Kost- og Servicesektore? Læs her om de

Læs mere

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd F O A f a g o g a r b e j d e FOAs 10 bud på fremtides velfærd FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Claus Corelius, Kasper Maiche og Lars Ole Preisler Hase Layout: Girafisk Desig

Læs mere

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer Avedelser og arbejdsmiljøforhold Dee Kort & Godt pjece heveder sig til dig, som er medlem af FOA. Pjece giver iformatio om: Hvad er et aomateriale? Eksempler

Læs mere

Den Store Sekretærdag

Den Store Sekretærdag De Store Sekretærdag Tilmeld dig ide 1. oktober og få 300 kr. i rabat! De 25. ovember 2008 Tekologisk Istitut Taastrup De 8. december 2008 Mukebjerg Hotel Vejle Nia Siegefeldt, chefsekretær Camilla Miehe-Reard,

Læs mere

Blisterpakninger i det daglige arbejde

Blisterpakninger i det daglige arbejde Bettia Carlse Marts 2013 Blisterpakiger i det daglige arbejde I paeludersøgelse 35 1 har 1.708 beskæftigede sygeplejersker besvaret e række spørgsmål om (hådterige af) blisterpakiger i det daglige arbejde.

Læs mere

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev!

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev! Iformatio til dig, der er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Hej elev! Til dig som er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Idustri Hej elev!

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG

Læs mere

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig

Læs mere

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer i virkelighede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Naomaterialer i virkelighede Idhold Gå ikke i paik eller baglås. I ka sagtes

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3

Claus Munk. kap. 1-3 Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor

Læs mere

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com ESBILAC - modermælkserstatig til hvalpe VEJLEDNING De bedste start på livet, e yfødt hvalp ka få, er aturligvis at stille si sult med si mors mælk. Modermælk ideholder alt, hvad de små har brug for af

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER Hadligspla for FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2015 Lygby-Taarbæk Kommue Trykt på Rådhustrykkeriet Grafik Layout: Ole Lud Aderse, Iter Service INDHOLD Rotte - dyret

Læs mere

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd JausCetret Psykologisk udredig og behadlig til bør og uge med seksuelt bekymrede eller krækede adfærd Edvidere rådgivig, supervisio og udervisig til forældre og professioelle JausCetret JausCetret har

Læs mere

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det Hvad vi gør for jer og hvorda vi gør det Vi skaber resultater der er sylige på di budliie... Strategi Orgaisatio Produktio Økoomi [ Ide du læser videre ] [ Om FastResults ] [ Hvorfor os? ] I foråret 2009

Læs mere

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud

Læs mere

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden.

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden. ifo FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lyhurtigt bredbåd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser ka ses på bagside. Velkomme til SAFet - avet på vores eget lokale Bredbåd! Sæby Ateeforeig har med virkig fra 15.

Læs mere

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit!

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit! Vaebryderdage 2009 Vaes magt eller magt over vae? Valget er dit! Osdag de 4. marts 2009 taastr u p Vaebrydere Torbe Wiese Meditatiosgurue Heig Davere Hjereforskere Milea Pekowa COACHEN Chris MacDoald Ulrik

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv

Læs mere

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN VELKOMMEN Tilskudsreglere beskriver hvorda Faaborg-Midtfy Kommue støtter det frivillige folkeoplysede foreigsarbejde med økoomisk tilskud og avisig

Læs mere

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De 50+ sygdomme Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Overaktiv blære er e tabubelagt sygdom Side 8 Geidlæggelser for dehydrerig Regio Hovedstade 26,2% Nyt middel mod forhøjet blodtryk Omkrig

Læs mere

FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsentant

FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsentant F O A f a g o g a r b e j d e FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsetat 1 FORORD Dee pjece beskriver FOAs løfte til alle arbejdsmiljørepræsetater om de støtte og uddaelse du ka forvete at få som tillidsvalgt

Læs mere

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet HD i Afsætigsøkoomi Efteruddaelse HDA I social scieces Det Samfudsvideskabelige Fakultet Syddask Uiversitet HD i Afsætigsøkoomi ÂÂ K læsss ii: Koldig HD specialet i Afsætigsøkoomi giver dig et solidt grudlag

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Introduktion. Ide, mål og formål

Introduktion. Ide, mål og formål Itroduktio Dette er e itroduktio til forskigs- og udvikligsprojektet Udviklig af e eksemplarisk participatorisk model for implemeterig af redskaber til opsporig og tidlig idsats i relatio til potetielt

Læs mere

9. Binomialfordelingen

9. Binomialfordelingen 9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme

Læs mere

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddaelse, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præseterer overordede cetrale begreber, teorier samt hadlemåder, der ka avedes

Læs mere

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1 Duo HOME Duo OFFICE Programmerigsmaual DK 65.044.50-1 INDHOLD Tekiske data Side 2 Systemiformatio, brugere Side 3-4 Ligge til og slette brugere Side 5-7 Ædrig af sikkerhedsiveau Side 8 Programmere: Nødkode

Læs mere

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne HALLO o e hjemme? Eksperte forklarer, hvorfor det er så svært for små ører at høre efter. Se, hvorda det går, år Elie Holm tester de gode råd på si datter Liva, og få idblik i, hvad der sker i de lille

Læs mere

Renteformlen. Erik Vestergaard

Renteformlen. Erik Vestergaard Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sammefatiger, aalyser og abefaliger fra FOAs sudhedspolitiske udspil Sudhed for alle FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Kasper Maiche og Peter

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Fysisk arbejdsmiljø. Sundhedsfremmende ikke nedslidende

F O A F A G O G A R B E J D E. Fysisk arbejdsmiljø. Sundhedsfremmende ikke nedslidende F O A F A G O G A R B E J D E Fysisk arbejdsmiljø Sudhedsfremmede ikke edslidede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Fysisk arbejdsmiljø Idhold Forskig skal bidrage til at

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,

Læs mere

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009 Kultur og sport Risiko for ulykker Ergoomisk arbejdsmiljø Støj Psykisk arbejdsmiljø Ideklima Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i di virksomhed Velkomme til arbejdsmiljøvejvisere

Læs mere

Sandsynlighedsregning i biologi

Sandsynlighedsregning i biologi Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.

Læs mere

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016 Ygre Læger, 23. maj 216 Ygre Lægers medlemsudersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 216 - svarfordeliger på ladspla Idholdsfortegelse 1. Idledig... 2 2. Baggrudsvariable... 2 3. Vide om arbejdspladse

Læs mere

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6. enote 5 enote 5 Determiater I dee enote ser vi på kvadratiske matricer. Deres type er altså for 2, se enote 4. Det er e fordel, me ikke absolut ødvedigt, at kede determiatbegrebet for (2 2)-matricer på

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder De servicemidede økoomi- og regskabsmedarbejder 25. og 26. marts 2009 Tekologisk Istitut Taastrup 16. og 17. april 2009 Tekologisk Istitut Århus Få idsigt og redskaber, der styrker service og rådgivig

Læs mere

Personlighed, væremåde

Personlighed, væremåde Personlighed, væremåde o g m u l t i p e l s c l e r o s e Indhold 2 Introduktion 4 Ændret personlighed og væremåde ved MS 4 Hvorfor påvirkes personlighed og væremåde ved MS? 4 Psykologiske årsager 4 Organiske

Læs mere

A14 4 Optiske egenskaber

A14 4 Optiske egenskaber A4 4 Optiske egeskaber Brydigsideks Når lys træffer e græseflade mellem to materialer, kastes oget af lyset tilbage (refleksio), mes oget går igeem græseflade med foradret retig (brydig eller refraktio).

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grudlæggede Lederuddaelse Grudlæggede Lederuddaelse God ledelse er vigtig for både dig og di virksomhed. Det er vigtigt for di ege persolige udviklig, for die medarbejderes motivatio og dermed i sidste

Læs mere

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013 Team Damark tilfredshedsudersøgelse 2013 Baggrudsrapport Trygve Buch Laub, Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgese & Ulrik Holskov Idrættes Aalyseistitut MIND THE CUSTOMER December 2013 Titel Team Damark tilfredshedsudersøgelse

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.

Læs mere

RAW FOOD. www.rawfoodbogen.dk. Revolutionerende kogebog: Raw Food kan forvandle vores sundhed og Jordens tilstand

RAW FOOD. www.rawfoodbogen.dk. Revolutionerende kogebog: Raw Food kan forvandle vores sundhed og Jordens tilstand i t e l l i g e t, f o r f ø r e d e o g s u d m a d t i l a l l e www.rawfoodboge.dk Revolutioerede kogebog: Raw Food ka forvadle vores sudhed og Jordes tilstad Det er fascierede, hvad Raw Food ka gøre

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller Kommues styrigssystemer og offetlige leders krydspres eller hvorda får du forebyggelse sat på kommues dagsorde 1 Dispositio: Præsetatio og itroduktio til emet Ledergruppes styrigsmæssige dagsorde Begreber

Læs mere

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353 Takegagskompetece Hesigte med de følgede afsit er først og fremmest at skabe klarhed over de mere avacerede regeregler i skole og give resultatet i de almee form, der er karakteristisk for algebra. Vi

Læs mere

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.

29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik. Epidemiologi og biostatistik Forelæsig Uge 1, torsdag. februar 006 ichael Væth, Afdelig for Biostatistik. Sammeligig af to middelværdier sikkerhedsitervaller statistisk test Sammeligig af to proportioer

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016

FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016 Adreas Nikolajse og Morte Hedelud FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Esomme Gamles Vær 2016 Fortæl for livet.idd 1 12/02/16 13.36 FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre

Læs mere

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO Rapport fra Videskoferece på Christiasborg 22. jauar 2013 1 Bradbekæmpelse og kræftrisiko bygger på idlæg og diskussioer på koferece, afholdt på Christiasborg 22. jauar 2013.

Læs mere

Motivation. En tegning

Motivation. En tegning Motivatio Scatter-plot at det mådelige salg mod det måedlige reklamebudget. R: plot(salg ~ budget, data = salg) Økoometri Lektio Simpel Lieær Regressio salg 400 450 500 550 20 25 30 35 40 45 50 budget

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning

Nye veje til den gode forflytning TEMA Ergoomi Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed Nye veje til de gode forflytig Idhold Nye veje til de gode forflytig side 3 Lies første

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nimerix pulver og solves til ijektiosvæske, opløsig i fyldt ijektiossprøjte Meigokokgruppe A, C, W-135 og Y kojugeret vaccie 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso Udgå tab med effektiv debitorstyrig og ikasso 6. maj 2009 tekologisk istitut TAASTRUP Bliv opdateret på de yeste regler hvad betyder de for di virksomhed? Har du styr på virksomhedes tilgodehaveder? Etablerig

Læs mere

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram Jauar 2011 Garatibevis DS Trapezprofiler DS Siusprofiler DS Padeplader DS Tagstesprofiler DS Lysplader DS Tagredeprogram GARANTIBEVIS 2 Betigelser for opfyldelse af garativilkår at produktet ikke avedes

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18

Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18 ermodyamik. Første og ade hovedsætig /8 ermodyamik Idhold. Isoterme og adiabatiske tilstadsædriger for gasser...3 3. ermodyamikkes. hovedsætig....5 4. Reversibilitet...6 5. Reversibel maskie og maksimalt

Læs mere

Muligheder og visioner for monitering af anlægskonstruktioner

Muligheder og visioner for monitering af anlægskonstruktioner Muligheder og visioer for moiterig af alægskostruktioer Claus Vestergaard Nielse, Betocetret Dask Brodag de 31. marts 2009, Odese Dask Brodag, 31.03.2009 Claus V. Nielse, Betocetret INDHOLD Bæredygtighed

Læs mere

Laurids september 1998 LAURIDS

Laurids september 1998 LAURIDS LAURIDS Skoleblad for Laurses Realskole September 1998 1 leder Du sidder u med e y udgave af. Laurses Realskoles skoleblad. Bladet har ædret form og til dels også idhold side sidste ummer. Vi håber hermed

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Test i to populationer. Hypotesetest for parrede observationer Test for ens varians Gensyn med flyskræk!

Test i to populationer. Hypotesetest for parrede observationer Test for ens varians Gensyn med flyskræk! Test i to populatioer Hypotesetest for parrede observatioer Test for es varias Gesy med flyskræk! Afhægige og uafhægige stikprøver Ved e uafhægig stikprøve udtages e stikprøve fra hver gruppe.. Mæd og

Læs mere

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011 Aalborg Uiversitet Ladsbyer i storkommue Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørge Publicatio date: 2011 Documet Versio Tidlig versio også kaldet pre-prit Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio for published

Læs mere

og Fermats lille sætning

og Fermats lille sætning Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage

Læs mere

Plejebrochure. Gør dit bassin til det bedste

Plejebrochure. Gør dit bassin til det bedste Plejebrochure Gør dit bassi til det bedste Er du god til at vedligeholde dit svømmebassi? Hvis ikke, så lad os hjælpe dig. Med dee brochure vil du hurtigt blive e ekspert. Ethvert svømmebassi ka opå krystalklart

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger Sige Friis Christiase 7. maj 2015 NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakiger I paeludersøgelse 55 i DSRs medlemspael blev deltagere stillet e række spørgsmål om deres arbejde med blisterpakiger. Afrapporterige

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter Matematikkes mysterier - på et obligatorisk iveau af Keeth Hase 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Hvad er e asymotote? Og hvorda fides de? 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Idhold 7.0 Idledig 7.1 Udsag

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

n n ' 8 DK. 2012 Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde D D D D 3 3 3 3 3 3 E 3

n n ' 8 DK. 2012 Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde D D D D 3 3 3 3 3 3 E 3 WS101651W omska 18 12 2012 10 17 SEPBARCOE 0U121 Syddjurs Kommue Hovedgade 77 8410 Røde Telefo 87 5 50 00 Kommues av og adresse Syddjurs Kommue Borgerservice Hovedgade 77 8410 Røde ' 8 K. 2012 Udfyldes

Læs mere

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Bjørn Grøn. Analysens grundlag Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til

Læs mere

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Bogstvregig - supplerede eksepler Reduktio... Ligiger... d Bogstvregig Side Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Reduktio M gger to preteser ed hide ved -

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Begreber og definitioner

Begreber og definitioner Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstade med de laveste idkomster

Læs mere

Statistik Lektion 8. Parrede test Test for forskel i andele Test for ens varians Gensyn med flyskræk!

Statistik Lektion 8. Parrede test Test for forskel i andele Test for ens varians Gensyn med flyskræk! Statistik Lektio 8 Parrede test Test for forskel i adele Test for es varias Gesy med flyskræk! Afhægige og uafhægige stikprøver Ved e uafhægig stikprøve udtages e stikprøve fra hver gruppe.. Mæd og kviders

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere