Landet under. Landet under UNDERVISNINGSMATERIALE FRA 6 ÅR. undervisningsmateriale fra ZeBU

Transkript

1 Landet under UNDERVISNINGSMATERIALE FRA 6 ÅR

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Om forestillingen 3 Introduktion til læreren 4 At åbne op for den kunstneriske oplevelse 5 Elevark, brainstorm før teateroplevelsen 5 Teateroplevelser, til læreren 6 Før- og eftersamtale 7 Beskrivende spørgsmål: 8 Analyserende spørgsmål: 8 Perspektiverende (filosofiske) spørgsmål: 9 Elevark, tegn teateroplevelsen 10 Skriv! 11 Elevark, handling og temaer 11 Elevark, meddigtning 12 Elevark, skriv dramatik. 13 Uddrag fra manuskriptet Elevark, beskriv karakteren 18 Elevark, beskriv karakteren 19 Temaarbejde og dramatiske virkemidler 20 Elevark, hvordan ser døden ud? 21 Elevark, vi skaber RUM? 22 Aktiv læring og teaterøvelser 23 Elevark, dukketeater 23 Til læreren, improvisation 24 Til læreren, skab personligt materiale ud fra tanker om forestillingen 25 Landet Under Workshops 26 2

3 OM FORESTILLINGEN Landet Under Fra 6 år Rose på 8 år har mistet sin bror Milo, og hun føler, at det er hendes skyld, at mor og far er kede af det. Hun forestiller sig, at Milo nu er i Landet Under, hvor han er fanget af Mørkets Herskerinde. Og Rose begiver sig ud på en rejse for at befri Milo, så alle kan blive glade igen. I hendes leg får ting og legetøj stemmer og ud af hendes ønske om at begribe, hvor Milo er blevet af, opstår en sjov, skæv og spændende fantasirejse. Skuespillere og dukkefører tager os med i en rørende historie om at komme videre ved at handle, med hjælp fra legens og fantasiens befriende kraft. ZeBU: Øresundsvej København S t: e: info@zebu.nu w: zebu.nu Undervisningsmateriale: ZeRUM v. Sine Sværdborg Layout og grafik i UV-materiale: Milla Stærmose Kær Foto: Jens Hemmel Billederne i materialet er beskyttet af loven om ophavsret og må derfor kun bruges til undervisning der relaterer sig til dette materiale. Landet Under er en varm beretning om at gennemleve sorgen over at have mistet sin bror, set fra et barns perspektiv. Den tager udgangspunkt i et barns univers og fortæller om et tungt emne som sorg i en legende tone. Ligesom børn kan gøre det, blander Rose i sin leg fantasi og virkelighed. Derigennem møder hun sorgens mange ansigter og lærer til sidst at leve med tabet af sin bror. En co-produktion af ZeBU og teatret Værk Manuskript: Annemarie Jeppesen Instruktør: Jørgen Carlslund Medvirkende: Julie Riis, Bjarne Kalhøj, Jan Overgaard Mogensen og Ene Øster Bendtsen Scenograf: Kasper Hansen Lysdesign: Sonja Lea Komponist: Mikael Fritze Kostumier: Sophie Bellin Hansen Værksted: Sonny Oeftiger Teknik: James Kjølsen Scenografassistent: Rose Elisabeth Kjar 3

4 INTRODUKTION TIL LÆREREN Kære Lærer Undervisningsmaterialet består af opgaver, der åbner for en snak om forestillingen. Se afsnittet: At åbne op for den kunstneriske oplevelse. Materialet lægger op til, at eleverne arbejder skriftligt med deres oplevelser og indtryk. Se afsnittet: Skriv! Materialet indeholder et afsnit om forestillingens temaer og virkemidler. Se afsnittet: Temaarbejde og dramatiske virkemidler. Desuden lægger materialet op til, at eleverne arbejder aktivt med deres erfaringer fra forestillingen og generelt. Se afsnittet: Aktiv læring og teaterøvelser. Landet Under fortælles i et formsprog som taler direkte til børnene og det er derfor ikke vores intention med undervisningsmaterialet at hjælpe børnene til at analysere forestillingen på klassisk vis, for at opnå forståelse for forestillingens indhold. Vi ønsker med dette materiale at motivere børnene til at stille spørgsmål og reflektere over forestillingens temaer og scenekunstens sprog generelt, for at lære teatergenren bedre at kende. Vi ønsker at motivere eleverne til at arbejde med at skabe deres egne dramatiske fortællinger. ZeBU ser det som en fornem opgave at lave scenekunst for børn og unge, der udtrykker sig om de ting, der for børn kan være svært at sætte ord på, men som alligevel fylder meget hos dem. Mennesket rummer mange flere sprog end dem, vi er vant til at bruge, og bevidstheden om det sprog, man kan tale gennem dukkerne og gennem scenekunst generelt, kan være med til at nuancere vores syn på hinanden. Sider markeret med ELEVARK er lige til at printe og bruge direkte i undervisningen. Hvis I kommer fra en folkeskole i Københavns Kommune, kan I bestille en gratis workshop ude hos ZeBU, i forbindelse med forestillingen. Opgaverne i materialet tager udgangspunkt i følgende trinmål i faget dansk efter 4. Klasse: Det talte sprog give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog-skrive skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper Sprog, litteratur og kommunikation have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form Rigtig god fornøjelse med forestillingen og undervisningsmaterialet. 4

5 AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE Elevark, brainstorm før teateroplevelsen Øvelsen kan laves før I har set forestillingen. 1. Hvad tænker du på, når du ser billederne og læser titlen? LANDET UNDER Foto: Jens Hemmel Jeg tænker på. 5

6 AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE Teateroplevelser, til læreren Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. Denne øvelse er inspireret af Teateroplevelser. Formålet med denne øvelse er at tage udgangspunkt i elevernes individuelle oplevelser af forestillingen. Øvelsen spørger eleverne: Hvad var den vigtigste oplevelse for dig? Derved opdager man, at også lydanlægget, hosteanfaldet på bageste række og kammeraternes reaktioner var vigtige. Det gør ikke teateroplevelsen mindre, tværtimod viser det, at børnene har en kompleks forståelse af teateroplevelsen. Rigdommen i disse oplevelser er værd at holde fast i, og det er det, øvelsen understøtter. Se mere om Teateroplevelser på Metodegennemgang 1. Gør eleverne opmærksomme på, at deres erindringer om forestillingen sikkert er forskel lige, og at det nu skal handle om, hvad de hver især synes var vigtigt/godt eller spændende ved teateroplevelsen. 2. Få eleverne til at strække sig eller hoppe et par gange, så de er parate til at gå i gang med øvelsen. 3. Eleverne skal tænke på forestillingen, og på det, de synes, var vigtigt. Eleverne tegner i stil hed det, de oplevede var vigtigt. De må gerne tegne flere tegninger. Brug f.eks. elevarket s.9 4. Efter ca. ti minutter må eleverne gerne begynde at tale sammen om det de tegner. Derved får eleverne suppleret deres visuelle fremstilling. Spørg gerne ind til deres tegninger. 5. Eleverne færdiggør deres tegninger i deres eget tempo. 6. Eleverne vælger hver især den af deres tegninger, som de selv synes, fortæller bedst om deres teateroplevelse. 7. Hæng tegningerne op i klassen og lad eleverne kigge på hinandens tegninger. De kan even tuelt stille spørgsmål til hinanden om det, de ser på tegningerne. OBS! Det er en god idé, at eleverne har adgang til gode tuscher og farver, da det for mange er vigtigt at gengive deres oplevelser så nøjagtigt som muligt. Giv dem også gerne noget A3 papir at tegne på. Teateroplevelser er udviklet af postdoc. Ph.d Louise Ejegod Hansen, Aarhus Universitet. Trine Eibye, souschef/ dramapædagog Randers Egnsteater og Pernille Welent Sørensen, konsulent Teatercentrum. Projektet er støttet af Randers Kommune, scenekunst netværket i Region Midtjylland, Teatercentrum og Aarhus Universitet. 6

7 AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE Før- og eftersamtale Denne øvelse er inspireret af læser-responsemetoden og filosofisk samtale med børn. Formålet med øvelsen er at arbejde med børnenes forventninger til forestillingen og som en metode til at strukturere børnenes indtryk, når I har set forestillingen således, at elevernes individuelle tolkninger kommer i fokus. Metodegennemgang FØR FORESTILLINGEN: 1. Lad eleverne kigge på billederne på s.7 og lad dem associere frit ud fra billederne og titlen Landet Under samt forestillingsteksten fra hjemmesiden Inspirationsspørgsmål: - Hvad tror I forestillingen handler om? - Hvordan tror I at scenografien/rummet ser ud? - Hvordan tror I det er at være Rose, som har mistet sin bror? - Hvordan tror I der ser ud i Landet Under? - Hvem bor I Landet Under, tror I? Skriv elevernes tanker ned og gem dem evt. til sammenligning, når eleverne har set forestillingen som en hjælp til at komme i gang med at reflektere over forestillingens indhold. Øvelsen fortsættes på næste side 7

8 AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE Efter forestillingen: 1. Lad eleverne svare på nedenstående spørgsmål. De berører, til sammen, alle aspekter af teatrets særegenhed (scenografien, figurerne, teksten): BESKRIVENDE SPØRGSMÅL: - Hvad undrede I jer over i forestillingen? - Hvad ville du sige om forestillingen til en, som ikke havde set den? - Hvad sker der i forestillingen? (Beskriv de forskellige scenarier med egne ord) - Hvad ville du sige om figurerne i forestillingen til en, som ikke havde set forestillingen? Stirrestenen, muldvarpen, grinenissen, rotten mm. ANALYSERENDE SPØRGSMÅL: - Hvorfor siger stirrestenen, som den gør? - Hvorfor laver grinenissen jokes, selvom den også er ked af det? - Hvorfor vil rotten gerne hjælpe Rose? - Hvorfor er lyset anderledes i Landet Under? - Hvorfor får Rose cornflakes af dem hun møder? - Hvorfor kan bamserne og bøffen tale? - Hvorfor kan Rose ikke sove? - Hvorfor tager Rose til Landet Under? - Hvor lang tid tager Roses rejse til Landet Under? - Hvorfor hører man den samme lyd flere gange i stykket? - Hvordan døde Milo? (hvordan vises det med teatrale virkemidler) - Hvordan ser der ud i Landet Under? (hvordan vises det med teatrale virkemidler) - Hvordan er forholdet mellem moren og faren Øvelsen fortsættes næste side 8

9 AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE Efter forestillingen (fortsat): PERSPEKTIVERENDE (FILOSOFISKE) SPØRGSMÅL: - Hvordan kommer man til Landet Under? - Hvad sker der, når man dør? - Hvor lang tid tager det at blive glad igen, når man har mistet noget eller nogen? - Hvordan reagerer man, når man er ked af det? - Hvordan er man en god ven over for andre, som har mistet noget eller nogen? - Findes Landet Under? 1. Eleverne tegner en tegning med udgangspunkt i det, I har snakket om. De kan evt. vælge noget af det, der står på tavlen, hvis du har skrevet noget op og tegne en tegning, der passer til det. 2. Hæng tegningerne op i klassen. Lad eleverne stille spørgsmål til hinanden og det, de ser på tegningerne. 9

10 AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE Elevark, tegn teateroplevelsen Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. 1. Hvad var det VIGTIGSTE ved forestillingen? 2. Tegn din oplevelse. Min tegning: 10

11 SKRIV! Elevark, handling og temaer Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. 1. Udfyld nedenstående mindmap. Du skal skrive eller tegne alle de ting, som du synes, forestillingen handlede om. 2. Fortæl dine klassekammerater, hvad du synes forestillingen handlede om. Du kan bruge dit mindmap som tjekliste. LANDET UNDER 11

12 SKRIV! Elevark, handling og temaer Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. Foto: Jens Hemmel 1. Giv billedet en overskrift. 2. Skriv en historie til billedet. Den skal have en start, en midte og en slutning. 3. Send den til post@zebu.nu, så lægger vi den på vores hjemmeside. Skriv dit navn og din alder i mailen. 12

13 SKRIV! Elevark, skriv dramatik Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen HUSK: 1. Læs uddraget fra manuskriptet på de næste sider sammen med din lærer. 2. Hvad er replikker? Hvad er regibemærkninger? 3. Skriv din egen korte scene, hvor genstande bliver levende ligesom i huset. 4. Send din historie til post@zebu.nu, så lægger vi den op på vores hjemmeside. Skriv dit navn og din alder i mailen. Når man skriver teater, skriver man det personerne/tingene siger. Når man skriver regibemærkninger skriver man, hvad personerne gør eller hvordan der ser ud på scenen. Min scene: 13

14 SKRIV! Uddrag fra manuskriptet SCENE 1 (Hjemme hos en familie. Rose, 7 år, leger med sig selv. Hendes forældre rumsterer i baggrunden med at smide gammelt legetøj ud og ombygge det nederste af en køjeseng. ) ROSE Kære hus. Svar mig. Hvordan bliver min mor og far glade igen? HUS Jeg er huset. Jeg ved alt. Mine vægge har ører ROSE Svar mig nu hus. Hvordan? HUS Ude vest, hjemme bedst! Og nu farvel! (smækker døren i) ANNE DORTE Hvor føles det godt at få ryddet op i det her, Kristian KRISTIAN Bestemt. AV for satan. Det her vil ikke rigtigt ROSE (Rose kilder huset) Luk op luk op! HUS Hy hy hy. Ved havemuren ligger de døde Fortsættes næste side 14

15 SKRIV! Uddrag fra manuskriptet (fortsat) ROSE Skal vi så ikke gå ud og vække dem? HUS Nej, vi lader dem sove lidt endnu. Næste gang vi ser ud, så er de væk ROSE Så har Mørkets Herskerinde været der og hjulpet dem med at stå op HUS Sandt nok ROSE Hør altid efter eller du skal dø HUS Ja, sådan siger Mørkets Herskerinde ANNE DORTE Pjat, det er bare noget du finder på Rose. Det har vi jo talt om. Mørkets Herskerinde findes ikke i virkeligheden. ROSE (til huset) Hør altid efter eller du skal dø, hør altid efter eller du skal dø, hør altid efter eller du skal dø Fortsættes på næste side 15

16 SKRIV! Uddrag fra manuskriptet (fortsat) ANNE DORTE (Lukker en sort affaldssæk) Så, Rose! Nu er det ordnet ROSE Alle de døde sover bare. Mørkets Herskerinde hjælper dem med at komme op KRISTIAN Se her, hvor smart det er med din nye seng? HUS Sandheden har håndtag. Nogle skal skubbes nedad. Andre til siden ROSE Må jeg komme ud at lege i haven? ANNE DORTE Nej, ikke i dag ROSE Hvorfor ikke? HUS Man skal ikke tale om reb i en hængt mands hus KRISTIAN Det er alt for koldt Fortsættes på næste side 16

17 SKRIV! Uddrag fra manuskriptet (fortsat) ROSE Åh, må jeg ikke godt få lov at lege udenfor i haven ANNE DORTE Til foråret. Når der er kommet blade på træerne igen ROSE Det er længe siden det var forår ANNE DORTE Ja, det er længe siden. Du laver aftensmad i dag ikke? (lyd af tog der suser forbi udenfor) Kristian? KRISTIAN Jeg går ind og arbejder ANNE DORTE Allerede? Nej, tag lige fat i den ende der, det virker skævt. 17

18 SKRIV! Elevark, beskriv karakteren Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen 1. Se på billedet. 2. Skriv tillægsord om figurerne, ud fra billedet, eller ud fra det du kan huske om figurerne. Brug arket på næste side. 3. Send dine beskrivelser til post@zebu.nu, så lægger vi dem op på vores hjemmeside. 18

19 SKRIV! Elevark, beskriv karakteren Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen Rose er: Moderen er: Faderen er: Arkæologen er: Stirrestenen er: Grinenissen er: Mulvarpen er: Rotten er: Tunge er: Mørkets herskerinde er: Milo er: 19

20 TEMAARBEJDE OG DRAMATISKE VIRKEMIDLER Elevark, hvordan ser døden ud? Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen 1. Kig på teksten her på siden og på s. 21. Læs også uddrag af manuskriptet. Hvad handler teksterne om? 2. Skriv jeres egen tekst om døden 3. Hvordan bliver situationen, hvor Milo dør fremstillet i forestillingen? Hvordan er lyset, hvordan gør skuespilleren og hvilke lyde hører man? 4. Sammen med dine klassekammerater skal I lave en scene, med udgangspunkt i en af jeres tekster som handler om døden. I må kun vise døden som symboler, man må altså ikke se at nogen dør. Når man laver teater, arbejder man med symboler. Det er mere spændende. 20

21 TEMAARBEJDE OG DRAMATISKE VIRKEMIDLER Elevark, hvordan ser døden ud? (link til jeres lærer) 21

22 TEMAARBEJDE OG DRAMATISKE VIRKEMIDLER Elevark, vi skaber RUM? Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen 1. Se på skitserne lavet af scenografen. 2. Hvordan var scenografien i stykket? Hvordan var lyset i de forskellige scener? Hvilke rekvisitter blev brugt? Hvordan kunne vi se forskel på om vi var hjemme hos Rose eller i Landet Under? 3. Skab din eget scenografi til en situation fra stykket eller en historie du selv har digtet, ud fra de ting I har i klassen. Fx stole, borde, papir, skabe. 4. Send et billede af din scenografi sammen med en beskrivelse af den til post@zebu.nu, så lægger vi dem op på vores hjemmeside. 22

23 AKTIV LÆRING Elevark, dukketeater Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen Foto: Jens Hemmel 1. Brug din egen bamse, jakke eller andet som en dukke. Hvordan taler den, hvordan bevæger den sig? 2. Lav et lille skuespil sammen med én eller flere af dine klassekammerater. 3. Optag jeres dukketeater på video. Send videoen, eller et link til den, til post@zebu.nu, så viser vi den på vores facebook- eller hjemmeside. 23

24 AKTIV LÆRING OG TEATERØVELSER Til læreren, improvisation Øvelsen kan laves før og efter I har set forestillingen Improøvelser er, som det ligger i ordet, små, hurtige replikker/replikskifter eller mime-sekvenser. Formålet med improøvelserne er at vænne eleverne til at koble ord, stil og krop. En af fordelene ved dem er, at de er lynhurtige at lave. I forbindelse med denne forestilling kan man evt. bruge improøvelserne til at arbejde med forestillingens temaer. Du kan lade eleverne improvisere med dukker, de selv har lavet, eller med dem selv som skuespillere. Eksempler: - én elev er Rose og en elev er Milo. Hvad sker der? - én elev er grinenissen og må kun sige jokes en anden er Rose, hvad sker der? - Find selv på flere Foto: ZeBU 24

25 AKTIV LÆRING Til læreren, skab personligt materiale ud fra tanker om forestillingen Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen 1. Eleverne vælger i grupper en situation fra forestillingen. I grupper på 3-5 diskuterer eleverne hvilket sted i forestillingen, som de har lagt særligt mærke til, og husker det eller skriver det ned. 2. Eleverne skaber tre meget forskellige statuer ud fra situationen. 3. Sæt billederne i rækkefølge, så de passer til situationen fra forestillingen. Lav overgange mellem billederne, så det bliver til en sammenhængende sekvens. 4. Hver gruppe viser deres sekvens for de andre. Eleverne skal gætte situationerne fra forestillingen og undervejs diskutere, om de er enige i hinandens tolkninger. Foto: Siri Carlslund Billedmaterialet og beskrivelsen af øvelsen er venligst udlånt af Scenekunst i undervisningen en metodehåndbog. Udgivet i 2013 af Skoletjenesten Sjælland, MSG- Midtsjællands Gymnasium og ZeRUM v. ZeBU. Se mere på: 25

26 LANDET UNDER WORKSHOPS Fortællinger om at miste noget eller nogen med rekvisitter som medfortællere. ZeBU tilbyder workshops i forbindelse med teatrets egne forestillinger. Det er selvfølgelig også muligt at bestille en workshop i forbindelse med Landet Under. Hvis I kommer fra en folkeskole I Københavns Kommune, kan I få en workshop gratis, i forbindelse med forestillingen. Del. 1 (Historien) 1. Øvelser til at skabe fokus. 2. Fortælleøvelser til at hjælpe eleverne i gang med deres egne fortællinger. 3. Eleverne skal lave deres egne fortællinger om at miste; sin hamster, en bamse, en bedsteforældre eller en fantasiven. ZeBUs underviser hjælper børnene til at skærpe historien i forhold til Berettermodellen og start, midte og slutning. Del. 2 (Fortæl levende) 1. Øvelser som sætter fokus på stemme og krop. 2. Dukkeføre-øvelser. 3. Eleverne vælger et hverdagsobjekt som de vil bruge som medfortæller. F.eks. jakke, taske, en kop, en stol. Eleverne skaber figurer som passer i de små fortællinger. 4. Eleverne øver sig i at koble deres personlige fortælling med udsagn fra deres med fortæller som kommenterer eller fortæller dele af elevens historie igennem rekvisit ten. Eleverne hjælper hinanden to og to. 5. Eleverne viser/fortæller deres fortællinger for hinanden. Workshoppen lægger sig op af det univers som børnene præsenteres for i forestillingen. Målet er at udvide og skærpe bevidstheden om den teateroplevelse de har haft, ved at afprøve teknikkerne som forestillingen arbejder med, på egen krop. Workshoppen arbejder med at koble krop og stemme samt udvikle fantasi, tekstforståelse og fortolkning hos eleverne med en sanselig tilgang. Workshoppen varer fra kl inkl. Forestilling. Workshoppen udbydes af Åben Skole indsatsen København, som en mulighed for at knytte samarbejde mellem skole og teater. 26