VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS!"

Transkript

1 Nyhedsorientering marts 2010 VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Schiller Instituttets danske formand, Tom Gillesberg, kunne den 4. marts fortælle om den spekta kulære valgsejr til LaRouche-demokraten Kesha Rogers ved primærvalget i det 22. kon gres distrikt i Texas. Hendes appel om at afsætte Obama banede vejen for en jordskredssejr. Obama svigter ikke bare sin egen befolkning men også Haitis. LaRouche har erklæret lord Rothschild og Inter-Alpha Group of Banks krig for at give nationerne deres suverænitet tilbage. Danmark kan ligesom USA ikke vente til næste valg med at få en ny politik, for det internationale finansielle og økonomiske sammenbrud kræver handling nu, ikke regeringens taburetbytteri. 68-kulturens grønne dogmer må erstattes af et videnskabssamfund og en isotopøkonomi. Hele mødet, inklusive diskussion, kan ses og høres på Velkommen til nye tider, de tider, hvor det faktisk godt kan lade sig gøre for kvalificerede kandidater både at udgøre det fremtidige lederskab for verden, og så blive valgt. I Texas så lød der man plejer at sige, at der lød et skud, som blev hørt verden rundt. I tirsdags var det ikke et skud, der blev affyret, der lød verden rundt, det var en afstemning. Det var et valg i Texas, i det 22. kongresdistrikt i Texas, hvor en ung LaRouche-aktivist, Kesha Rogers, stillede op i det distrikt, hvor NASA har sit hovedkontor. Specifikt med en kampagne:»save NASA Impeach Obama Vote Kesha«. Altså:»Red NASA-rumprogrammet Afsæt Obama ved en rigsretssag Stem på Kesha Rogers«. Med det ekstremt polemiske tema stillede hun op imod en kandidat, som havde den fulde opbakning fra Det demokratiske Parti ved det demokratiske primærvalg og hun vandt en overvældende jordskredssejr. Der var tre kandidater, der stillede op til det demokratiske primærvalg, og Kesha fik 52,3 procent af stemmerne. Det demokratiske partis officielle kandidat, Doug Blatt, som havde fået opbakning fra alle de store kanoner, fik 27,7 procent af stemmerne, og så var der en anden kandidat, John Wieder, der fik 20 procent. Så Kesha fik flere stemmer end de to andre tilsammen, og hun fik så mange, at der slet ikke bliver et omvalg, fordi hun vandt det hands down, som man siger. KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 Dermed bliver Kesha så den officielle demokratiske kandidat ved midtvejsvalget i november i det 22. kongresdistrikt i Texas, der stiller op mod den republikanske kandidat om pladsen i USA s kongres. Men det er ikke noget, der først får betydning, når vi når frem til midtvejsvalget i november. Det her er et signal, som er langt, langt kraftigere, end det signal der blev sendt for seks uger siden i Boston, da man skulle finde en erstatning for senator Ted Kennedy, der døde for nylig, til hans senatsplads, og hvor den demokratiske kandidat stillede op med opbakning fra partiet. Demokraterne havde altid vundet denne post, og nu tabte de med et brag til en totalt ukendt republikansk modkandidat. Amerikanerne i revolte imod Obama Vælgerne sendte helt klart et signal, om at man er meget frustrerede, dybt utilfredse og i en total revolte imod Obama og den demokratisk ledede Kongres i Washington. Det her var bare skridtet videre, for det her er direkte, hvad de fleste har troet umuligt: At de her kloge LaRouche-folk, som ved så pokkers meget, men som har den ubehagelige vane, at de siger sandheden, og derfor siger meget upopulære ting, kan blive valgt. Jo, i USA netop nu, så kan de. Faktisk er det sådan, at hvis man er en Obama-demokrat, en demokrat der støtter Obama, den samme Obama som 80% af den amerikanske befolkning jublede over blev indsat som præsident, så har man ikke en snebolds chance i helvede for at blive valgt i USA lige netop nu. Det her vil blive hørt i Washington. Spørgsmålet er, om der er nok, der lytter hurtigt nok. For samtidig med at det her sker, så er Obama netop nu i gang med en fuld kampagne, hvor han åbent siger, at han er ligeglad med, hvor upopulær han bliver. Han har en dagsorden, han skal igennem, en dagsorden, som han har fået fra London. Deltager: Det siger han ikke. TG: Det siger han dog ikke, nej. Men det har han fået. Obama, som havde dette enorme folkelige mandat, hvad har han brugt det på? Først på at gennemføre nogle ekstremt upopulære hjælpepakker til bankerne og finansverdenen på bekostning af den amerikanske befolkning. Dernæst har hans hovedtema så været, at vi skal reducere udgifterne i det amerikanske sundhedsvæsen. Vi skal reducere de penge, der blev brugt på at hjælpe fattige amerikanere med at få sygeforsikring. Det er ikke det, man siger i medierne her. Her lader man som om, at nu skal alle få sygesikring, og Obama er åh så god. Men det er ikke, hvad der foregår. Hele idéen er at reducere udgifterne, som den amerikanske stat har til sundhedsvæsenet med en tredjedel. Og hvor skal det komme fra? Det skal komme ved at dem, der er afhængige af den offentlige sygeforsikring lige nu, får en dårligere standard, end de fik før. Og allerede nu, som en del af de standardnedskæringer man har lavet, så er vi allerede derhenne, hvor langt de fleste læger i USA slet ikke vil tage imod folk, der kommer med støtte fra det offentlige, fra Medicaid eller fra Medicare. Simpelthen fordi, at den kompensation de får for at yde den her tjeneste, den er så lav, at det ikke kan betale sig for dem at gøre det. De skulle simpelthen tabe penge, hvis de gjorde det. Samtidig har Obama sagt: Og så for i øvrigt, så vil vi nedlægge de bemandede flyvninger i NASA, det amerikanske rumprogram, som er det eneste USA stadigvæk har tilbage af de gamle tiders storhed. Man har ikke længere nogen industri. Man har ikke længere noget af alt det, man havde. Jo, man er en supermagt, der kan gå ind og sende en masse tropper til Afghanistan og Irak, hvor de bliver dræbt. Det er det, man kan gøre. Men det eneste andet man har tilbage, det er rumprogrammet. Det er NASA. Der er man stadigvæk ledende, og der har Obama sagt, det skal nedlægges. Der må handles nu Så det her har gjort, at befolkningen er dybt frustreret over Obama. Men Lyndon LaRouche har så taget skridtet videre og sagt: Det er ikke nok at være frustreret over Obama. Man kan ikke sidde og vente på, at Obama kommer på valg i Det kan hverken USA eller verden overleve. Der må et oprør til fra den amerikanske befolkning og fra de amerikanske institutioner; ikke næste år, ikke om to år, ikke i 2012, men nu, i løbet af de næste par uger. Og det er ikke fordi [LaRouche forhaster sig]. LaRouche har gået skridt for skridt. Begyndende med at LaRouche sagde, inden Obama blev valgt, at han er en skidt fyr. Det er ikke godt, at briterne støtter ham. De har dårlige planer for USA. De har en dårlig hensigt med, at de støtter ham. Men når han nu er blevet valgt til præsident, så lad os give ham chancen. Det varede i tre måneder, og så var det klart, at Obama ikke havde tænkt sig at gøre noget som helst godt. Så gik LaRouche over i næste fase og spurgte: Kan vi ikke rense nogen folk ud fra hans administration. Kan vi ikke gøre noget? Og nu er vi derhenne, hvor Obama faktisk må afsættes. I august måned sidste år begyndte der så en massestrejke i USA. Da kongresmedlemmerne kom hjem på sommerferie, blev de overfaldet af deres vælgere, som sagde: Hvad er det for noget, I laver i Washington? Det her må høre op. Der må en helt anden kurs til, hvis der skal være en fremtid. Og der skete ikke noget. Kongressen gik tilbage til Washington og gjorde, som Obama sagde. Og nu er vi så i gang med næste fase, hvor det er klart for den amerikanske befolkning, at de ikke kan stole på de kongresfolk, de har valgt indtil nu. De bliver forrådt af dem. Der må nogle helt andre folk ind. Det var, hvad vi så i Bostons senatsvalg, og det var, hvad vi så i endnu højere grad, ved at Kesha Rogers kunne gå hen og vinde i det 22. kongresdistrikt i Texas. Cæsar Obamas dage er talte Bare for at vise, hvor skidt det står til: Den 25. februar holdt Obama et sundhedstopmøde, hvor han sagde, at nu har vi snakket sundhedsreform osv., men nu er jeg villig til at lytte. De ledende folkevalgte fra Det demokratiske Parti og for republikanerne satte sig sammen med Obama, og så var det meningen, at man skulle sætte sig ned og lytte til 2 Schiller Instituttet marts 2010

3 hinanden. Men på mødet talte Obama mere end samtlige republikanere tilsammen. Han lyttede overhovedet ikke. Han docerede om, hvorfor man nu bare skal gøre, som Obama siger. Og i går kom han så ud i Det hvide Hus: Jeg er ligeglad med, hvor upopulær jeg bliver. Nu skal vi i løbet af de næste to uger få sundhedsreformen igennem. Man kan ikke få den vedtaget i Senatet lige nu, men så vil man lave nogle fiksfakserier, hvor man vil sige: Jamen Senatet vedtog noget tidligere. Repræsentanternes Hus vedtog noget tidligere. Kan vi så ikke bare jonglere lidt rundt, og så lave en kompromisaftale, som ikke skal vedtages i Senatet med 60 stemmer, som man ellers skal, men hvor vi bare kan nøjes med et simpelt flertal? Og gør man det, så bryder man forfatningen. Men det her skal igennem, koste hvad det vil, siger Obama. Det er den her opsætning, som har gjort, at vi faktisk står med nogle meget dramatiske uger. LaRouche har beskrevet det, som spåmanden i Shakespeares skuespil Julius Cæsar, der råber ud til Cæsar:»Beware the Ides of March«.»Vær på vagt for den 15. marts.«og Cæsar vil ikke lytte. Hvad skete der så den 15. marts? Jo, så dolkede Brutus og en gruppe på ti senatorer Cæsar ihjel i senatet, for at undgå at Cæsar skulle udnævne sig selv til konge. Og på en lignende måde er det med det, Obama har gang i. Det er ikke sådan, som man siger det i medierne her med henblik på sundhedsreformen, at Obama og befolkningen vil have den, og hvor der så er nogle særinteresser i medicinalindustrien, som ikke vil lade det gå igennem. Nej, det her er Obama og medicinalindustrien og forsikringsindustrien, der har en sammensværgelse for at reducere den sundhedsbehandling, som den amerikanske befolkning får, uden at forsikringsindustrien og medicinalindustrien taber penge på det. Hvem er det, der skal tabe noget? Det er den amerikanske befolkning. Og derfor er den amerikanske befolkning virkelig klar til at gribe til våben på det her. Hvis man ikke passer på, så bliver det også helt bogstaveligt. Og derfor må institutionerne i USA gøre noget ved det her. Obama lader Haiti i stikken Og for dem der måtte have sine tvivl om, hvad karakter Obama har, så se på hvad der forgår i Haiti netop nu. I Haiti havde man et kæmpe jordskælv i et land, som i forvejen var et af de fattigste i verden hvor der ingenting er. Man regner med, at mennesker blev dræbt ud af befolkningens ti millioner. 75% af hovedstaden blev lagt totalt i ruiner. Halvanden million mistede deres hjem, i et land der i forvejen var ekstremt, ekstremt fattigt. Og USA er den lokale supermagt. USA er den eneste på den længdegrad, der kan rykke ind og sige: nu overtager vi det her. USA sendte hospitalsskibe og andre ting derned for at være med til at hjælpe til. USA sendte militærfolk ind for at være med til at få kontrol over tingene. Nu står vi så i en situation, hvor det, der var frygteligt indtil nu, står til at blive meget værre, fordi regntiden sætter ind. Og alle de her folk, som har mistet alting, har stadig mistet alting. De har intet sted at være. De har ingen toiletter. Der er lagt op til et mareridt af kolera, malaria og alle mulige mærkelige sygdomme, fordi der ikke er noget som helst. Skal man have en chance for at undgå en total katastrofe, så må man tage en million mennesker, som ellers ville bo i Port-au-Prince, i hovedstaden, og så må man simpelthen genhuse dem på et højere beliggende sted, hvor de ikke bliver oversvømmet, i den tid der kommer. Hvem kan gøre det? Det kan USA gøre. USA har ingeniørkorps i militæret, som kan rykke ind og kan forestå en sådan operation. Hvad gør USA? Obama har sagt, at det kan ikke komme på tale. USA har gjort sit. Nu har man overvundet jordskælvet. Nu skal man til at tænke på at trække sig hjem. Og der går faktisk rygter om, at de hospitalsskibe man har sendt derned, nu har behandlet deres sidste patient, og at de nu skal til at trække sig ud. Hvad er der af hospitaler i Haiti? De der var i hovedstaden ligger i ruiner. Er der blevet bygget nye? Næh. Hvad skal folk så gøre? Og hvor Obama så vil sige, det er ikke vores problem. Det er regeringen i Haitis problem. Det viser holdningen, og hvad det er, som den amerikanske befolkning står med. Den mangel på moralsk lederskab, som Obama nu udviser i Haiti, som også er det samme, som den amerikanske befolkning står over for derhjemme. Der er nogle, der bliver glade. Det er derfor, vi refererer til London hele tiden. Prins Philip har igen og igen kommet ud og sagt, at den store opgave er at reducere jordens befolkning fra 6,7 milliarder mennesker i dag til under 2 milliarder. Hvordan gør man det mest effektivt? Man gør dét, der er lagt op til at ske i Haiti lige nu. Det er en meget effektiv måde at reducere befolkningen på. Sult, epidemier osv. Lord Rothschild og Inter-Alpha Gruppen Så derfor har LaRouche sagt, at det her går ikke. Det her drejer sig ikke bare om Obama. Det er ikke bare USA, der står på spil her. Det er verden, der står på spil. Det er spørgsmålet om, hvad det er for nogle principper, der skal regere den her klode. Det er problemet, vi har at gøre med i USA. Ledende folk som Arnold Schwarzenegger og Barack Obama er ikke udpeget af den amerikanske befolkning. De er udpeget et helt andet sted, ovre på De britiske Øer, af folk som lord Jacob Rothschild. For nogle år siden publicerede vi et billede af Warren Buffet, der ankommer i en helikopter sammen med Arnold Schwarzenegger til Lord Rothschilds slot. Så kommer Lord Rothschild ud for at tage imod dem, og så holder man et møde med en masse indflydelsesrige folk, hvor det bliver besluttet, at ham her Arnold Schwarzenegger, det er vores mand. Så blev han sendt til Californien for at blive guvernør, og med en hvis forhåbning om, at man måske en dag kunne gøre ham til USA s præsident. På samme måde besluttede den type folk, at vi vil ikke have Hillary Clinton til præsident i USA, men vi vil gerne have Barack Obama. Ham kan vi lide. Ham kan vi stole på. Skal man så sætte et navn på, har LaRouche i de sidste par dage sagt: Jamen det er ganske simpelt. Vi har at gøre marts 2010 Schiller Instituttet 3

4 med en international finansiel gruppering, centreret om lord Jacob Rothschild, en drivende kraft i Royal Bank of Scotland, som er en stor finansiel entitet på De britiske Øer og i andre dele af verden. Royal Bank of Scotland Group, kalder de sig i disse dage, men det er ikke bare den. I 1971 blev der etableret en international gruppe, der hedder Inter- Alpha Group of Banks, med seks store banker, som i dag er vokset til elleve store banker i femten forskellige lande inden for EU. De er verdensomspændende aktører og har lignende interesser, men de fungerer fra en base inden for EU i dag. Deltager: Nordea er faktisk en del af det. TG: Nordea er faktisk en del af det. Præcis. Det er den skandinaviske bid, så at sige. Det er også Banco Santander i Spanien, det er Commerzbank i Tyskland, Société Générale i Frankrig og andre store banker rundt omkring. Men som sagt også Nordea. Det som den her Inter-Alpha Group repræsenterer, det er et samarbejde. Et samarbejde om hvilken politik man skal have, hvad man skal gøre, fælles uddannelse af folk, man snakker sammen, samarbejder om forskellige ting. Den blev som sagt etableret i 1971 som en del af den samme proces, vi har set i EU, hvor man har sagt, vi skal erstatte national suverænitet i Europa med en europæisk union. Det er de her grupperinger, som fik gennemført, at vi skulle have EU s indre marked på det finansielle område, hvor enhver form for national kontrol eller regulering skulle fjernes. Og så skulle det ellers være frit frem for disse store megaenheder i den finansielle verden at gøre præcis, som de havde lyst til. Det gjorde op med en idé, som var helt naturlig tidligere, hvor man som en del af det moderne Europa havde banker, som primært var forankret og fungerede i de enkelte lande. Hvor formålet med banker og sparekasser var at støtte industri, landbrug, almindelige menneskers ind- og udlånskontoer, osv., osv. Sørge for at den type aktiviteter kunne fungere. Så sagde man: Nej, bankvirksomhed skal i stedet være noget multinationalt. Den Danske Bank skal ikke være en dansk bank. Den skal have en masse afdelinger i Irland, den skal være i Skotland. Den skal være i Finland. Den skal være over det hele. Og det samme med alle mulige andre banker. Og bankerne skal fusionere på kryds og på tværs. I princippet ville det være smart, hvis der kun var en bank tilbage, for så ville man sidde rigtig godt på det hele. Parallelt med dette har man haft globaliseringen, parallelt med dette har vi set skabelsen af det indre marked, parallelt med dette var der en idé om, at nu kan nationalstaterne godt pakke sammen, nu er det de private finansinteresser, der skal tage over. Og de her banker, de er derfor også ledende i et kæmpe spekulationsorgie, der forgår netop nu. Jo, der var nogle, der sagde, at der var lidt bankkrise. Der var den her subprime-krise, osv., osv. Staterne måtte gå Warren Buffet, Arnold Schwarzenegger, Lord Jacob Rothschild. ind og redde bankerne. Har bankerne så lært noget af det? Og svaret er nej. Jo, de har lært, at renten nu er faldet til en kvart procent i USA, og en procent i Europa, og så kan man tjene endnu flere penge gennem at låne billigt i centralbankerne, og så investere de penge i bobler rundt omkring i verden. Det kan være i en spansk boligboble, eller det kan være i Brasilien, som er det store hit lige nu. Brasilien er villig til at betale 10% på sine statsobligationer, men hvor der i 2009 kom den bonus oven i, når man havde investeret i brasilianske statsobligationer, at den brasilianske valuta, realen, faktisk steg 27% i værdi, så for hver krone man investerede i brasilianske statsobligationer, så havde man et afkast på 37%. Og det er da meget godt, hvis man kan låne pengene til 1%, ikke? Det er, hvad de her banker har gang i, i stor målestok. Find bobler. Lån penge i centralbankerne til en billig rente. Investerer disse penge i disse bobler. Og så går de ud og siger: Vi tjener så mange penge. Vi er så rige, at vi kan købe hele verden. Nu er det så, at det her er på vej til at kollapse her i Europa. Krisen i Grækenland er ikke en græsk krise. Det er en krise i euroen. Det er ikke kun Grækenland, der ikke kan betale. Det er også Portugal. Det er også Spanien frem for alt. Irland. Til en hvis grad også Italien. Mange andre. Og derfor har man nu en euro, hvor ingen ved, om den vil være her om 10 år som valuta, eller om bare tre år. Så går man ind fra den finansielle verdens side og siger: Der er kun en løsning på det her, og det er George Soros var ude at sige: Vi må have euroobligationer. Vi kan ikke have nationale obligationer mere. Næh, vi må have en euroobligation for det alt sammen. Andre siger: Nej, vi kan ikke gøre den slags. Der er en meget simplere løsning: Tyskland skal bare frem med checkhæftet og betale regningen for Grækenland og de andre. Tyskland må gå ind og købe gælden. Og det er Tyskland ikke specielt begejstret for. Hedgefonde vil knække euroen Det pudsige er, at mens den diskussion har forgået, mens f. eks. George Soros er kommet ud og har sagt, at EU må hæfte solidarisk for gælden, hvad laver disse finansielle gribbe så samtidigt? Wall Street Journal kunne fortælle den 25. februar, at der fandt et møde sted på Manhattan den 8. februar hos et investeringsfirma, der hedder Monnes Crespi, Hardt & Co., mellem en lang række store hedgefonde og spekulanter som Hans Hufschmid, tidligere chef for Salomon Brothers, der nu er chef for hedgefonden GlobeOp Financial Services SA, David Einhorn, grundlæggeren af Greenlight Capital, chefen for SAC Capital, Aaron Cowen, og folk fra Soros Fund Management og Brigade Capital. Alle sammen hedgefonde, superspekulanter og kæmpe aktører på finansmarkederne. Og på det her møde den 8. februar blev de enige om, 4 Schiller Instituttet marts 2010

5 at nu skulle man gå efter euroen. Nu skulle man spekulere mod euroen, indtil euroen kommer ned i kurs 1:1 overfor dollaren. Man skal huske på, at i december måned var en euro halvanden dollar værd. Tre dage efter at disse spekulantfonde havde diskuteret det her, så var euroen faldet til 1,36 overfor dollaren. Det, som disse private finansinteresser gør, det som Inter-Alpha Group gør, er, at på et tidspunkt hvor det globale finanssystem disintegrerer, så forsøger de at redde sig selv, berige sig selv og få endnu større magt og ressourcer, gennem at ruinere alt hvad der er af nationalstater rundt omkring. Gennem at ruinere USA, gennem at ruinere Brasilien, og så selvfølgelig alle eurolandene osv., osv. Lade staterne overtage disse kæmpe gældsbjerge, som ingenting er værd, og når det så er sket, så må befolkningerne betale regningen i form af en kraftig nedsat levestandard. Som man ser det i Grækenland lige nu, hvor man siger: De nedskæringer I lavede i første omgang, de må fordobles. Og så fortsætter man i den dur, som man også kommer til at forsøge at gennemføre det i Spanien, og som man nu vil til at lave det rundt omkring. Det vil ikke finde sted uden sværdslag. Allerede nu har man i Grækenland haft de første demonstrationer med mand på gaden med generalstrejke osv., og der er meget mere på vej. I Spanien, selv om sparekravene ikke rigtig er blevet stablet på benene endnu, har man allerede haft de først mand på gaden i de tre største byer. Og hvis man for alvor vil tvinge den tyske befolkning til at betale det her, så kan man godt regne med, at den tyske befolkning også vil troppe op på et tidspunkt og sige nu er det nok. Nedskæringer og diktatur Så vi er fanget i en situation, hvor man med den kurs man har sat, med den måde man siger, at man vil håndtere den her krise på, så er det bare nedskæringer, nedskæringer og nedskæringer for befolkningerne. Og så er der ikke længere plads til demokrati. Så er der ikke længere plads til, at befolkningen kan få noget at skulle sige, for befolkningen vil ikke frivilligt gå med på det her. Det var, hvad Lissabontraktaten gik ud på. Det var, at inden vi når det her punkt, som vi står ved nu, så skal EU have fået magten, så det er EU, der bestemmer, hvad vi skal gøre ved det her, således at befolkningen kan protestere alt hvad de vil, de kan troppe op inde på Christiansborg, eller de kan troppe op i Paris eller i Berlin, det er ligegyldigt, for alt hvad regeringen kan sige er: Jamen det er ikke os, der bestemmer. Det her er bestemt i Bruxelles. Det her er bestemt af EU. Og så er spørgsmålet: Hvor skal det så ende, hvad har man tænkt sig? Skal vi have militær- og politistater over det hele for at køre det her igennem? Og det er det samme dilemma, som man står med i USA lige nu. Hvis Obama for alvor vil gennemføre sin politik, så kan det ikke ske med befolkningens gode vilje, så skal det ske med tvang. Og derfor er det så fantastisk spændende, hvad der skete i Texas med Keshas afstemning, fordi dét som skal ske nu er, at befolkningen må komme på banen. Det er ikke nok, at befolkningen er sur. Befolkningen må komme på banen og sætte en ny politik på dagsordenen. Som vi heldigvis kan levere. Når folk i USA går ud og protesterer og demonstrerer, hvad gør vi så? Vi går ud og snakker med dem. Vi siger okay, nu skal I høre, der er et program for det her. Global Glass-Steagall-lovgivning I stedet for at ruinere alt i et forsøge på at redde et bankerot system, så behøver vi en global Glass-Steagall-lovgivning. På samme måde som Roosevelt tilbage i 30 erne, da systemet var bankerot, gik ind og rensede op i finansverdenen og i bankverdenen. Man gik simpelthen igennem samtlige banker og sagde så: Hvad er skidt, og hvad er kanel? Hvad skal reddes, og hvad skal ikke reddes. Vi deler aktiviteterne i finansverdenen op, således at alt, hvad der har at gøre med normal legitim bankaktivitet, indlåns- og udlånsaktiviteter til normale kunder, realkreditlån, ting der har at gøre med normale landmænd og industrivirksomheder, små forretninger osv., alt det, den del af bankernes aktiviteter, det får lov at køre videre. Og det får til at køre videre med en statsgaranti. Staten sørger for, at det her fungerer. For uden banker kan økonomien ikke fungere. Men alt det andet der foregik på Wall Street, at folk lånte penge til at spekulere for, alt det som vi i dag ser i form af derivater, i form af enorme bobler, fiktive finansinstrumenter, som er skabt med det ene formål, at folk skal kunne tjene penge på penge, og som ikke er med til at understøtte den fysiske økonomi vi skal leve af, alt det, sagde man i Glass-Steagall-lovgivningen, det må ikke være i de samme banker. Så skal man lave nogle separate investeringsbanker, der har at gøre med den slags. Og dé banker kunne staten aldrig nogensinde drømme om at holde hånden under. Får de problemer, så er det bare ærgerligt. Hvad hvis der er nogle personer, der står nede på kasinoet og taber deres penge? Jamen så skulle de lade være med at spille, skulle de. Det er ikke statens opgave at holde hånden under det. Og den adskillelse havde man faktisk helt op til, at man fjernede Glass-Steagall-lovgivningen i 1999 under Clinton. Mens Clinton var under angreb med alle disse skandaler, så fik Larry Summers det sat igennem, at man skulle af med den lovgivning. Det åbnede døren for, at man kunne korrumpere og ødelægge finansverdenen og bankverdenen i USA i en grad, man ikke kunne før. Ligesom det for i øvrigt gjaldt i USA, indtil man begyndte afreguleringerne, at banker ikke nødvendigvis bare kunne være i flere delstater. Hvis du var en»state-chartered bank«, så kunne du operere i en delstat, men du kunne ikke bare operere, hvor du havde lyst til det. For hvorfor skulle du det? Du havde fået et mandat til at operere i den her delstat, det var dit formål. Så skal du ikke rende rundt og lave noget 2000 km længere væk. Det samme [gjaldt på andre områder]. Udlændinge kunne ikke bare komme og købe amerikanske banker, for hvorfor ville de det? Der var en lang række regler, man havde for at sikre, at bankerne skulle fungere som et serviceredskab for økonomien. Og i takt marts 2010 Schiller Instituttet 5

6 med at man fjernede alt det her, så skete der det modsatte. Så begyndte finansverdenen at betragte økonomien som deres malkeko. Og når de ikke kunne få nok mælk fra den, så begyndte de at slagte køerne, indtil at der ikke var særlig meget økonomi tilbage i USA. Så det er, hvad der skal gøres noget ved nu. Alternativet til den kurs man har slået ind på, det er simpelthen at gå ind og sige: Nu renser vi op. Nu laver vi en global Glass-Steagall. Vi går simpelthen igennem og siger: Hvad er skidt, og hvad er kanel? Skidtet afskriver vi. Alle de værdifulde ting i økonomien dem redder vi. Vi redder den fysiske økonomi. Befolkningens velfærd, det er det vigtigste af det hele. Det er, hvad økonomien drejer sig om. Så red industri, red landbrug, red forskning, investér i infrastruktur. Program for Danmark Altså i Danmark: Byg Kattegatbroen, byg magnettog, Femern Bælt-broen, Helsingborg/Helsingør-tunnellen. Vejene som lige nu kommer til at ligge i ruiner, når vinteren er forbi, hvor det for alvor er blevet afsløret, i hvor dårlig stand de er. Begynd at reparere dem og byg dem der mangler. Byg hospitaler, skoler, investér i uddannelse. I en krise, som den vi har lige nu, hvor hvad man kalder ufaglært arbejdskraft, dem der plejede at arbejde med produktion, og specielt de, der arbejdede i byggesektoren, nu alle sammen bliver sat fra bestillingen, fordi der ikke er noget at lave, så sørg for at sætte dem i gang. Sørg for at holde dem beskæftiget med at gøre noget, som vi har brug for i fremtiden. Med at investere i noget, som gør den danske økonomi og verdensøkonomien rigere. Og så er problemet selvfølgelig, at når alle er bankerot, hvor skal pengene så komme fra? Og der er man tvunget til at bruge et amerikansk forbillede, at gøre som Alexander Hamilton gjorde det, da USA netop var blevet grundlagt som en nation, og man var total bankerot. Man fik en forfatning vedtaget i 1789, men man havde ingen penge. Hvis man havde fulgt de normale spilleregler, så ville USA aldrig have overlevet de første 10 år. Det Alexander Hamilton fik gjort med forfatningen, var at få skrevet ind i forfatningen, at der er én autoritet, og kun én autoritet, som kan tillade og kontrollere udskrivningen af penge i USA, og det er Den amerikanske Kongres. Med den bemyndigelse kan Den amerikanske Kongres lave en nationalbank, og den nationalbank har lov til at trykke penge. Og hvis de penge bliver brugt på at opbygge værdien af den amerikanske økonomi, bygge infrastruktur, sørge for at der kommer industri, sørge for at der kommer produktion, så selv om den amerikanske stat trykker penge, som man hverken har guld eller sølv til at bakke op, så har de penge værdi, fordi de er bakket op af den nationale fysiske økonomi. Det er det, man kalder et kreditsystem. Det er det, som hele verden kommer til at gøre nu. Det, vi udsteder kreditten på baggrund af, det er den fremtidige evne, vi har i de forskellige lande, til at producere, til at skabe værdifulde ting. Og med det i mente, så kan man [skabe et nyt internationalt finans- og kreditsystem], med USA, Rusland, Kina og Indien som en indledende firemagts-alliance, men så efterhånden også med alle de andre lande som f.eks. Danmark. Så kan vi skabe kredit. Vi kan sige til Nationalbanken:»Tryk 500 milliarder kroner ekstra«, som vi ikke bruger allesammen på én gang. Det er penge, som ikke bliver trykt fysisk, men som man bliver bemyndiget til at have stående på en computerkonto, og i takt med at der bliver bevilget kreditter til en række projekter, som f.eks. en Kattegatbro eller et magnettognet, byggerier, lån til landbrug, lån til industri, forskellige udvalgte kategorier, så bliver pengene overført fra Nationalbanken til en lav rente, typisk 1½-2%, til investeringer som øger værdien af den danske økonomi i fremtiden. Samtidig med det, så laver vi bankregulering. Vi kommer også til her i Danmark, såvel som internationalt, at simpelthen gå igennem bankverdenen, og i stedet for at udskrive en blankocheck og sige, at vi redder alt, som man gjorde med Roskilde Bank, så går vi simpelthen igennem og siger:»okay, hvad er skidt og hvad er kanel i finansverdenen?«. Nogle banker, de må gå ned, de må gå konkurs, de må blive reorganiseret i en konkursbehandling. Almindelige menneskers lønkonti, dem sørger vi for bliver dækket, men alt det her andet, de spekulative investeringer, det er bare ærgerligt! Og så går vi ind og gør noget, som må være en helt naturlig ting. Når man nu f.eks. hører, at George Soros og andre hedgefonde sidder og diskuterer, hvordan de nu kan spekulere røven ud af euroen. Hvad bør det umiddelbare svar være på det? Det bør selvfølgelig være at sige:»godt, men så må vi knække halsen på dem. Nu stopper vi valutaspekulation, punkt slut«. Som en del af en reorganisering af systemet, så laver vi selvfølgelig et fastkurssystem. Væk med det her! Der er ingen grund til at folk skal kunne berige sig på at sidde og spekulere i de ting. Regeringens taburetleg på Titanic Så det er det, vi står overfor, og der er så vores problem her, ligesom i USA og i det meste af Europa lige nu. I USA kan man ikke vente til 2012 med at skabe en forandring. Det overlever USA og verden ikke. På samme måde har vi et megaproblem her i Danmark. Vi har lige haft en regeringsrokade, og det er passende at kalde det en»rokade«, for det var egentlig, hvad det var. Det var ministre, der sad på dækket af Titanic, hvor man så blev enige om, hvem der skulle have nogle nye taburetter at sidde på, og så byttede man lidt rundt. Men politikken? Det faktum, at skibet er ved at synke, det ændrede man ikke på. Der var ingen idé om, at nu skal vi gå ind og sætte gang i den danske økonomi. Jo: Forbruget skal redde det hele. Vi giver nogle skattelettelser, så bruger folk nogle flere penge, så går det nok alt sammen bedre. Og det man redder på den måde, er faktisk det, der ikke er værd at redde. Det der er vigtigt, det er industri, det er landbrug, det er fysisk produktion, det er infrastruktur, det er sundhedsvæsen, uddannelse osv., og det er alt det, man ikke har tænkt sig at bruge penge på. Selv det helt åbenlyse. Så 6 Schiller Instituttet marts 2010

7 kan man sige:»jamen for pokker, nu har vi jo snakket om i årevis, at vi har et problem i sundhedsvæsenet, at der ikke er ressourcer nok, så kan vi jo så satse nogle penge der?«nej! Det siger man eksplicit, at det vil man ikke gøre! Så derfor er det som sagt taburetbytteri på dækket af Titanic, mens man ikke forholder sig til virkeligheden. Problemet er, at vi heller ikke hér kan vente til november 2011 med at lave om på det. Der er ufatteligt meget, der faktisk, problemer, der vil være rigtig meget større, når vi når frem til den tid, hvis vi venter. Der er mange folk, som allerede vil være forsvundet fra arbejdsmarkedet til den tid, fordi der ikke er noget for dem at lave, og de så lige så godt kan lave ingenting. Derfor skal vi have et skifte i politikken nu. Regeringen har nu, som det eneste stærke initiativ fra regeringen, sagt, at nu skal vi skærpe den grønne profil. Nu skal vi satse på grønne arbejdspladser. Vi skal bygge havvindmølleparker. Vi skal have el-biler, som er en idiotisk idé. El-biler kommer aldrig til at være en god ide. Jo, det er fint nok, at de kører rundt med dem ude i lufthavnen. Det skal de da have lov til. Men skal vi for alvor investere i noget, som der er et fremtidsperspektiv i, så er det ikke denne grønne boble, som allerede er på vej væk. Det var ligesom tiden indtil COP15, klimatopmødet i København her i december, nu er det ligesom slut.»det var så den grønne boble. Det var fortid, nu skal vi videre frem.«hvad er det så, man skal have? Det er kernekraft! Det er kernefysisk forskning. Det er isotopøkonomi. Jo, man kan godt komme af med fossile brændstoffer, men så er det kernekraftværker, der sammen med en brintøkonomi, skal tage over. Deltager: Kan du lige forklare, hvad isotopøkonomi er? Videnskabssamfund og isotopøkonomi TG: Isotopøkonomi, det er simpelthen en økonomi, der opstår, når man for alvor begynder ikke bare at bruge de forskellige grundstoffer, men også begynder at kikke nærmere på, hvorledes de forskellige grundstoffer består af en hulens masse forskellige isotoper, som faktisk reagerer forskelligt under forskellige omstændigheder. Og hvor vi, ved vores indsigt i hvordan grundstofferne fungerer, og forskellige isotoper fungerer, kan begynde at jonglere rundt og for alvor ændre ting. For eksempel ved, at man kan tage thorium, som er grundstof, man ikke rigtig kan bruge til så meget, og som de har masser af i Norge og Indien, og så kan du bestråle det med radioaktivitet [fra plutonium], og så bliver det et godt brændsel, man kan bruge i et kernekraftværk. Så du tager noget, som du ikke kunne bruge til noget, men ved hjælp af din indsigt i de kernefysiske processer og din kontrol over dem, så kan du pludseligt forandre dem til at blive til noget brugbart. Og isotopøkonomi, det er noget, der går meget videre. Det er en begyndende forståelse af, at når vi har et molekyle, så er det ikke bare et molekyle. Så betér molekyler sig forskelligt, alt efter hvilke isotoper af grundstofferne, der indgår i molekylet, du har at gøre med. Pointen er, at i stedet for at sige:»nu skal vi satse på grønne teknologier, fordi det har vi bare besluttet, og vi har besluttet, at vindmøller er bedre end kernekraftværker. Sådan er det. Og så beskatter vi vores befolkning helt vildt for at holde fast i den her illusion«, så siger du:»nej, nu skal vi gå fra den type dogmer, som den her grønne ideologi er, og så skal vi have en videnskabsøkonomi. Så skal vi have et samfund, som er baseret på videnskab. Så skal vi have et samfund, hvor videnskabelige gennembrud igen bliver sat ind til gavn for hele økonomien«. Det var det, som folk som H.C. Ørsted arbejdede på. Hvordan kan man tage nye videnskabelige opdagelser og gøre dem anvendelige i økonomien som helhed, således at befolkning som helhed kan få gavn af det? Og det var måden, hvorpå man kunne få gode øl i Danmark. Folk som brygger Jacobsen gik til foredrag hos H.C. Ørsted og lærte om, hvordan Pasteurs nye opdagelser med gær og med levende processer osv. fungerede. Så omsatte man dem i praksis, og så fik man bedre øl. Det betød f. eks. også, at man begyndte at pasteurisere mælk, så folk ikke bliver syge af at drikke mælken. Det betyder, at man kan bekæmpe sygdomme. Det betyder i det hele taget, at i stedet for at mennesket er en kastebold for tilfældige omstændigheder og for skæbnens luner, så begynder vi at kunne have en fri vilje, fordi vi kan planlægge ud i fremtiden. Vi kan sige:»vi vil gøre følgende, og hvis det bliver godt vejr, eller hvis det bliver dårligt vejr, så kan vi stadig gøre det«. Hvilket man ikke kan gøre, hvis man lever fra hånden til munden, som man for eksempel gør på Haiti nu. Så er det skæbnen, der bestemmer, om du overlever til næste år. Ligeledes mange steder i Afrika og andre dele af verden. De har ingen frihed. Så det vi gør med menneskelig kreativitet, det er, at vi laver videnskabelige opdagelser. Vi får indsigt i, hvordan naturen fungerer, og dermed får vi friheden til at være med til at bestemme vores egen skæbne. Og vi kan lave investeringer, som gør, at vi med sikkerhed kan sige, at de kommende generationer kan få det bedre, end vi har det. 68-kulturens ødelæggelser Det er den her form for tankegang, som man angreb i hele 68-kulturen. Dér var hele ideen: Nej, vi vil ikke være underlagt sådan et videnskabstyranni. Vi vil ikke være underlagt fornuftens tyranni. Vi vil have vores frihed tilbage. Vi vil have friheden til at sidde og tage LSD eller ryge hash og blæse hjernecellerne ud. Vi vil have frihed til at se, om man kan få god sex med en lygtepæl. Jo mere tosset, jo bedre, for jo mere frihed har vi jo. Og videnskab, det vil vi af med, for så skal man også sidde og studere, og tænke og sådan noget. Det er alt for besværligt. Meninger er meget lettere. Så kan alle have deres egne meninger, og alle meninger er lige gode. Så kan vi være lige. Det er, hvad hele den grønne ideologi er. Det er, at man siger: Jamen, hvis vi bare sætter os ned. Vi laver et klimapanel, og så sætter vi os ned i en rundkreds, og så bliver vi enige om, hvad sandheden er. Selvfølgelig hjulpet godt på vej af nogle stærke finansielle interesser, som har fortalt os, marts 2010 Schiller Instituttet 7

8 NY! Webcast med Lyndon LaRouche den 13. marts kl. 19:00 (dansk tid) THE IDES OF MARCH hvad vi skal komme frem til. Så bliver vi bare enige om det, og så kører det bare derudad. Hvor videnskab altid har været, at hvis du éne mand stiller dig op imod tusind andre, og du er i stand til at lave et afgørende forsøg, der kan vise, at det som de tusind stod og sagde var rigtigt, og som alle troede på i går, det er forkert. At der er en anden måde at se tingene på, som giver os en langt bedre forståelse af, hvordan tingene fungerer, fordi dit forsøg beviser det. Jamen, så må de tusind rette ind, for det er i alles interesse, at der sker fremskridt, det er til gavn for alle. Det er det, man er gået væk fra. Og det er det, vi må have tilbage. Det er, hvad der, når det skal omsættes i praksis, betyder etableringen af et videnskabssamfund eller en isotopøkonomi. Det er også det, der gør, at du skal videre. Vi skal have et program for at komme til Månen. Vi skal have et program for at komme til Mars. Vi skal finde ud af, hvordan kan vi gøre Sahara grøn. Vi skal finde ud af, hvordan man kan fungere i Sibirien. For det er udfordringen. Man giver sig i en hvis forstand i krig med naturen, med de problemer som naturen giver, og gennem at bemestre dem, så øger vi vores magt over naturen, og dermed vores evne til at sørge for, at befolkningen kan få en bedre fremtid. Nu er vi i en situation, hvor verden lige nu, Danmark lige nu, bliver regeret af djøf er. For dem der sidder og træffer beslutningerne, det er jurister og økonomer. Det er finansverdenen, der får lov at bestemme den økonomiske politik. Kunne finansverdenen forudsige finanskrisen? Nej. Kan finansverdenen fortælle os, hvordan vi kommer ud af den? Næh. De er inkompetente. Det, som de er blevet udlært i, er at være bogholdere. Det sætter dig ikke i stand til at opbygge en fremtidig verden. Du kan balancere nogle kolonner på et stykke papir, men du har ingen idé om, hvordan du laver de videnskabelige gennembrud og de investeringer i samfundet, der skaber fremtiden. Det er derfor det, som vi [i LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet] har kastet os over. Det er, hvad Lyndon LaRouche har brugt de sidste halvtreds år på. Det er både at få den indsigt selv, men også at give den videre, at få andre til at tilegne sig den. Hvordan laver vi en videnskabelig opdagelse? Hvordan laver vi et videnskabeligt gennembrud? Hvordan fungerer et samfund på langt sigt, over mange generationer? Og hvad er derfor fysisk økonomi? Hvordan kan vi regenerere det her samfund og forbedre det? Det er det, der skal til nu. Det er udfordringen, og derfor er det også nødvendigt, at folk på mange forskellige niveauer i samfundet, fra mange forskellige hjørner af samfundet, holder op med at forsøge at være populære hos systemet, som det kører lige nu, for det har ingen fremtid. Man behøver altså ikke at rende rundt og kysse røv de rigtige steder, for så at få nogle gode ben om et par år fra de her finansielle interesser, for de kommer ikke til at være der, som de er det nu. Enten får de lov til at køre det hele i sænk, og så er de selv bankerot sammen med alle andre, eller også får de lov til at gå bankerot, og så er der et samfund, der faktisk fortsætter. Derfor må folk i stedet for til at satse på fremtiden. Det vil sige, at gå med i vores kampagne med Schiller Instituttet. Studere LaRouche. Finde ud af, hvordan de her ting fungerer, hvad det er for nogle løsninger, som faktisk kan bringe os ud af krisen, og gøre sig klar til at være et lederskab for den politiske proces, der er i gang lige nu, massestrejke-processen. Der er en masse folk, der er forbandet sure, som vil forlade de politiske partier. Det skal de nok gøre. Det er Fremtidens isotopøkonomi vil være baseret på forståelsen og brugen af grundstoffernes forskellige isotoper, der har hver deres unikke vægt og egenskaber. allerede i gang, for folk melder sig ud i hobetal af Venstre lige nu ovre i Jylland, fordi nu er de trætte af det. De gider ikke mere. Det har mistet enhver troværdighed. Så folk skal nok forlade de politiske strukturer, det er ikke det, der er problemet. Spørgsmålet er, om der så bare skal være kaos? Disintegration? At hver mand for sig selv forsøger at overleve? Eller at der faktisk er nogle, der har løsninger, der har en idé om, hvad der skal være i stedet. Det er det, der udfordringen lige nu. Er der nok folk? Er der en håndfuld her, en håndfuld der, som faktisk tager det alvorligt nok til, at de kaster deres fulde talent ind i at få den forståelse, og dermed sørger for, at vi har en fremtid? Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Hans Schultz, Carol Jensen, Percy Rosell, Janus Kramer Møller. Homebanking: , Giro: Eget tryk. 8 Schiller Instituttet marts 2010

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET Nyhedsorientering fra januar 2010 PÅ VEJ MOD EN 4-MAGTS AFTALE FOR ET NYT KREDITSYSTEM DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET På Schiller Instituttets første møde i 2010 den 7. januar, perspektiverede

Læs mere

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Nyhedsorientering januar 2011 GLASS- STEAGALL 1933: Franklin Roosevelt underskriver Glass/Steagall-banklovgivningen AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Ved et

Læs mere

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Nyhedsorientering februar 2010 Lande for kernekraft Lande imod kernekraft Lande der ikke har valgt side Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER!

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Nyhedsorientering maj 2010 EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 29. april, at den græske krise blot er ét skridt imod et

Læs mere

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Nyhedsorientering juli 2010 ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 1. juli om et»tsunamivarsel«for det globale finanssystem, som

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER?

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Nyhedsorientering december 2011 Det britiske Imperium anno 1886 IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark,

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

GLASS-STEAGALL - ELLER KAOS!

GLASS-STEAGALL - ELLER KAOS! SCHILLER INSTITUTTET KAMPAGNEAVIS NR. 13, EFTERÅR 2011 Infrastruktur for en ny økonomisk platform Investeringer i infrastrukturen er de nulevendes mulighed for, at skabe bedre omstændigheder og muligheder

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU!

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU! Nyhedsorientering juni 2011 ADSKIL LEGITIME NORMALE BANKFUNKTIONER fra SPEKULATIVE INVESTERINGSFUNKTIONER Under en Glass/Steagall-lov skal alle banker vælge, om de vil være en normal bank, der ikke må

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER

Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Nyhedsorientering august 2010 Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg kunne på et møde den 5. august fortælle om muligheden for et dramatisk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER

GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER Nyhedsorientering Glass/Steagall bankopdeling Nyt kredit system Infrastruktur Fusionsøkonomi GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER s Venner fik med kommunalvalgskampagnerne i København og Aarhus

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Nyhedsorientering august 2013 LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Den nye ATP-chef advarer om, at man ikke kan være sikker på, at centralbankernes økonomiske medicin virker og kan redde økonomien.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere