GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD
|
|
- Sara Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 4 JULI/AUGUST 2009 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD
2 FORSIDEILLUSTRATION: Drivhus på Ny Kastrupgård fyldt med champignons, der gødes med hestemøg og halm. Ca KILDER: Til Ullerup. Udg. af Lokalhistorisk Samling 1995 Grundejersammenslutningens Renholdningsselelskabs arkiv. Tårnby Stads-og lokalarkiv Erindringer fra Lilly Erlandsen, Karen Nielsen og Ingvar Larsen Diverse avisartikler ISSN Tidsskriftet Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og lokalarkivet Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen Layout: Anne Petersen
3 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD Indledning FN s klimakonference i København til december har sat mange tanker og ideer i gang. Direktøren for Amagerforbrænding, Ulla Röttger, er gået i gang med at omskabe Amager til et World Energy Showroom, da hun mener, at Amager er et spændende sted at bygge et sådant rum. Inden for relativt kort afstand er der nemlig eksempler på mange forskellige energiformer bl.a. vindmøller, affald der omdannes til el og varme, jordrensning, fjernvarme fra geotermisk varme og mange andre grønne initiativer. Men genbrug hører også fortiden til her på øen, men af andre årsager end nutiden. Man tænkte ikke på forurening eller alternative energiformer, men brugte det, der var ved hånden mere af økonomiske årsager. I dette nummer af Glemmer du fortælles om fortidens genbrug af bl.a. tang, latrin, mødding og skrald, samt hvordan man tidligere håndterede vores affald. GLEMMER DU NUMMER 4 JULI/AUGUST 2009 TANG Ved de arkæologiske udgravninger, der blev foretaget i Tårnby i 1993/94 lige før anlægget af Øresundsforbindelsen, fik man resultater, der tyder på, at middelalderens Tårnbybønder i stor stil har brugt tang, som man jo har haft nem adgang til. Tangen har været brugt til gårdenes tage og til at isolere med. Man har desuden udvundet sæbe og det meget vigtige salt af tangen. Salt blev anvendt til konserveringsmiddel både til fisk men også til kød. Kødet smagte sikkert ikke særligt godt efter at have været nedsaltet en god rum tid. Derfor krydrede man i middelalderen maden meget, og her brugte man bl.a. koriander. 3
4 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD På Amager er tang gennem flere århundrede blevet anvendt som isoleringsmateriale for kulerne og bagefter genbrugt som gødningsmiddel. Hver by havde sit tanglæg eller -stykke. Der var helt faste regler for, hvornår og hvordan tangen måtte hentes. I 1850 ansøgte 10 gård - og husmænd i Ullerup og Viberup Det danske Landhusholdningsselskab, der stod for Kongelunden, om lov til at køre gennem skoven ud til stranden efter tang. I ansøgningen understreges tangens betydning for amagerbruget. Såvel som gødningsmiddel, da vi ligger langt fra København (her menes til at hente latrin), som for at bevare vore grønsager om vinteren er tang i høj grad uundværlig. Chrilles Hansen fra Ullerup fortæller her om sine erfaringer med tangen: Der har altid været brug for dækkemateriale til både kålkuler som urtekuler med andet indhold, f.eks. rødbeder, selleri, gulerødder. Dertil var tang et udmærket middel til at holde frost på afstand p.g.a. sin Der hentes tang ved stranden. Ca Foto: Dragør Lokalarkiv 4
5 Hvidkålskuler ved Isakgården, Tømmerupvej 60. Kulerne er dog ikke dækket med tang men med tørv. Ca GLEMMER DU NUMMER 4 JULI/AUGUST 2009 konsistens, luftig og alligevel tæt. Ullerup havde sit naturlige tanglæg på Amagers vestside mod Kalveboderne fra Tårnby Kommunes sydgrænse til delingspunktet ved Tømmerup bys andel af Kalvebodstanglægget. Ullerupperne kørte til stranden ad Frieslandsvej (daværende Ullerup Strandvej) og op over diget og ud på tanglægget. Her blev det ilanddrevne tang hentet. I Maglebylille havde man en nedfældet overenskomst om tangkørsel, for at tilvejebringe en bedre orden ved tangkørslen ved stranden. Ingen måtte begynde at køre tang sammen ved stranden eller køre det hjem før solopgang heller ikke efter solnedgang. Selvom lufthavnen blev anlagt fik maglebylillerne dog lov til at hente den uundværlige tang langt op i tiden. Under besættelsen måtte de dog vise et specielt pas, når de skulle derud. Tang til kulerne blev erstattet af plastic i 1960 erne. AMAGERGAS Som et alternativ til brændsel brugte man ind imellem kålstokke. Det skete bl.a. under besættelsen, hvor brændsel var en mangelvare. På det tidspunkt benyttede man også tørv. 5
6 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD Ib Svendsen fra Dannebrogsgård i Ullerup husker følgende om kålstokkene: Når marken var ryddet for hvidkål og rødkål, gik vi i gang med at trække kålstokkene op og banke dem fri for jord, så godt det nu lod sig gøre. Derefter blev de lagt til tørre inden døre, hvor de fyldte kolossalt. Brændeværdien har sikkert været minimal, men sikke en bunke aske de kunne give. Lugten fra de brændte stokke var ikke behagelig, og blev derfor kaldt for Amagergas. Asken kunne dog bruges til at strø på den isglatte gårdsplads. LATRIN Så længe der var tilstrækkeligt med dyr på gårdene var der også gødning til markerne. Møddingen blev kørt ud på markerne og lagt i mistbænkene om foråret. Men antallet af dyr var begrænset på Amager, da man i stedet satsede på dyrkning af grønsager. Amagerbønderne brugte derfor latrin fra egen husholdning og fra København. Amagerlands Producentforening nedsatte i 1911 et gødningsudvalg, der bl.a. forhandlede med Københavns Renholdningsselskab om priser på og leverancer af naturlig gødning, nemlig latrin. Latrinen var nogle få år tidligere blevet undersøgt, og det viste sig at indeholde: 85 % vand, 6 % kvælstof, 5 % fosforsyre og 4 % kali. Chrilles Hansen fortæller: Før København blev kloakeret, blev latrinen bl.a. kørt til Kløvermarken af natmændene. På Kløvermarken var der indrettet en mølle, hvor al latrin blev malet igennem og tilsat vand, så der fremkom en flydende masse i nogle siloer. Fra dem blev latrinen tømt ned i de vogne, som amagerbønderne kom med. På vognene var der anbragt nogle lange tønder, som vel kunne indeholde et par kubikmeter. Så kørte man hjem med det, og tømte det almindeligvis ud i nogle damme. Denne form for afhentning skete, før Amagerbanen blev etableret. Der skal have hersket ret kaotiske forhold dengang, navnlig på tidspunkter, hvor det kunne køres direkte ud på marken. En sådan efterspørgsel efter latrin kunne forårsage, at mange kørte hjemmefra sidst på aftenen for at være sikker på at få fyldt tønden. Så holdt man hele natten og ventede 6
7 på, at udleveringen skulle beg ynde hen ad morgenstunden. Det fortaltes, at nogle tog noget bedre tøj med i en sæk og skiftede, når de kom til Kløvemarken. Så tog de til bal i Kæden eller White Star nogle timer. Amagerbanen overtog senere denne afhentning. Latrinen blev transporteret i nogle tøndeformede tankvogne til f.eks. Tømmerup Station. Her blev gødningen afhentet af amagerne. For at få det ud på marken måtte det først hældes ud i en træsluffe, som man kunne køre med på marken. Der skulle ikke meget til, før det skvulpede over. I april 1945 forbød en ny lov al gødning med latrin på arealer, der blev dyrket med grønsager og frugt til videresalg. Det skyldtes først og fremmest frygten for smitsomme sygdomme. Husejere med tilstrækkelig store haver kunne søge kommunens sundhedskommission om tilladelse til at anvende latrinen som gødning på egen grund, når kommissionen skønnede, at det kunne ske uden ulemper for naboerne. Det gjaldt dog ikke i bymæssig bebyggelse, hvor grundene ikke var større end parceller. Dermed var det slut med at gøde med latrin på amagernes marker, selvom mange stadig havde latriner i stedet for wc. I 1948 var der ca. 300 latriner. Et medlem af Renholdningsselskabet i Tårnby mente man GLEMMER DU NUMMER 4 JULI/AUGUST 2009 Latrintog fra Amagerbanen. Ca
8 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD skulle vende tilbage til at genanvende latrinen, da det var dyrere at pumpe latrinen ud. NATRENOVATION I 1948 overtog Københavns Grundejeres Renholdningsselskab bortkørslen af natrenovationen i Tårnby Kommune efter det nystiftede Grundejersammenslutningens Renholdningsselskab. KGR leverede de nødvendige tønder, men da de var lidt højere end de almindeligt benyttede var det nødvendigt at hæve sæderne i retiraderne, dette skulle kommunen sørge for. De var 63 cm høje, og der skulle beregnes en afstand mellem tønde og sæde på ca. 8 cm. Natmand populært kaldt for chokolademand kørte her i kommunen sidst på Vestamager. I 1973 hentede Renholdningsselskabet R98 latrin hos 1200 grundejere i Tårnby Kommune. De fleste af disse var nye parcelhuse på Vestamager, der måtte vente nogle år endnu, før der blev kloakeret. I marts 2008 hentede renholdningsselskabet for sidste gang natrenovation i Københavnsområdet. Det var et ubehageligt arbejde at tømme og rense latrintønderne. Her overvåges arbejderne af en strengt udseende herre. Renholdningsselskabet af 1898 havde sit rensningsanlæg på Kløvermarken, hvor arbejderne efter arbejdstid kunne vaske sig i selskabets badeanstalt. Ill. fra 1901, Renholdningsselskabets arkiv 8
9 GLEMMER DU NUMMER 4 JULI/AUGUST 2009 Vognmand Johan Olsen og hans kone Marie yderst til højre foran deres gård, Amager Landevej 150 Fra venstre er det soldaten Alfred Mikkelsen, Rine og Gudrun Jakobsen. SKRALD TIL GØDNING Flere på Amager supplerede latrinen med skrald. Lilly Erlandsen f. Olsen fortæller om sin bedstefar der kørte med skrald: Min bedstefar Johan Olsson, senere fordansket til Olsen, kom til Danmark i 1887 og fik plads hos gårdmand. Claus Petersen i Maglebylille. Han var født i Skurup ved Ystad i I Maglebylille mødte han Marie Jønsson, som tjente hos gårdmand. Hans Jansen. Hun var kommet til Danmark i 1881 fra Farhult i Sverige, knap 15 år gammel i følge med 3 ældre søstre. I 1889 giftede Johan og Marie sig og flyttede ind i et hus i Maglebylille, og her fik de det første barn. Senere flyttede de til Sundby og Johan blev vognmandskusk. I 1901 købte han gården Amager Landevej 150 og blev selvstændig vognmand. Han kørte skrald fra København og havde losseplads ved gården. Han havde stort grisehold og kørte også skrald ud til andre gårde, ligesom han også pløjede og 9
10 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD høstede for andre. Jorden bagved gården blev drevet som Amagerbrug med grønsager, som bedstemor solgte på Grønttorvet. Hun kørte selv derind med en enspændervogn. Mine bedsteforældre havde en stor have med mange frugttræer, som min bedstefar selv havde plantet. Han byggede også et drivhus, hvor han dyrkede ferskner og han havde mistbænk til meloner. Dette var i tiden omkring 1. verdenskrig. Han var også interesseret i hundeopdræt og fik herfor et lille sølvbæger. De fik 5 børn og både min far og hans yngre bror kørte med på skraldevognen, så snart de kom ud af skolen. Der var også 2-3 karle på kost, så min bedstemor har haft nok at gøre. I 1939 havde de guldbryllup, men da havde min onkel overtaget vognmandsforretningen, og da de døde henh blev gården solgt til et konsortium, der rev den ned og byggede på grunden. Jacob Bernitt fra Ullerup fortæller: Fra Sundby havde vi lært at lave en losseplads. Det var fra gammel tid, at man havde svin gående der. De blev sat ud nogle timer om dagen, og det gav god gødning. Vi havde som regel et enkelt svin, der blev slagtet om efteråret. Det gav ikke den store gødning, men så havde Skraldemand Hans Gjermandsen med sine to heste Knold og Tot. Her med Kalksandstensfabrikken ved Amager Strandvej
11 vi gødningen fra stalden. Det blev ikke til så meget skrald og møg, som vi kunne bruge i mistbænken. Karen Nielsen fra Elmegård husker: Som noget gevaldigt spændende fra min tidlige barndom husker jeg, at der blev kørt store læs skraldemøg ud på mistbænkepladsen. Det var affald fra skraldepladser i København, som skulle pløjes ned på arealet og fungere som gødning. Men sikke da en masse interessante ting, man kunne gå og finde i de dynger. En øreløs kop hørte til særlig fine ting. Vi fandt også et par mahognirammer til billeder. Dem fiksede mor op, og de kom i anvendelse. Og så var der en uendelighed af kulørte potteskår, som var kønne og sjove at samle på. Dyngerne bestod nærmest mest af aske og delvis kompost. Det hele kom gennem et groft sold, inden det kom på jorden og blev pløjet ned. FRA HESTEVOGN TIL CONTAINERBIL Sammenslutningen af grundejere i Tårnby Kommune oprettede i 1947 et renholdningsselskab, da man var utilfreds med de private vognmænds renovationsafhentning. Der skulle anskaffes heste og vogne samt lejes stalde og betales afgift til lossepladsen samt ikke mindst ansættes arbejdskraft. Under denne titel fortæller Ingvar Larsen, der var medlem af Grundejersammenslutningens Renholdningsselskabs bestyrelse, i anledning af selskabets 25 års jubilæum i 1971 følgende: Selskabets virke er indgået som en helt naturlig del af samfundsmaskineriet i kommunen, og de færreste tænker over, hvad der ligger i navnet og hvordan det egentlig er blevet til. Som navnet siger, var det Sammenslutningen, der var initiativtager til stiftelsen af selskabet, og her må nævnes nogle navne. Først og fremmest M. Lorentsen, daværende medlem af kommunalbestyrelsen og formand for Sammenslutningen, B. P. Bertelsen, Rob. Pedersen, Poul Mogensen og Sv. Elgaard. Disse herrer dannede et såkaldt Renovationsudvalg, og årsagen hertil var stigende utilfredshed med den måde, de private vognmænd forhandlede tingene på. Man optog forhandlinger med Arbejdernes Landsbank og opnåede tilsagn om en kassekredit GLEMMER DU NUMMER 4 JULI/AUGUST
12 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD Skraldevogn på Amager Landevej. Ca på det, set med vores dages øjne, beskedne beløb af kr kr. til bestridelse af anlægsudgifter og en start af driften. Jeg skal ikke trætte læserne ved at fortabe mig i alle de øvrige detaljer, der var nødvendige for at give selskabet en koncession fra kommunen, - men fastslå, at selskabet kom i gang med Robert Pedersen som den første formand for bestyrelsen og Marius Lorentzen som daglig leder. Remedierne var få og beskedne, en vogn og 4 heste, opstaldet i Løjtegården. Der var 4 mand til selve arbejdet og tømningstallet var ca bøtter pr. uge á gennemsnitlig 50 øre. Budgettet balancerede med ca. kr kr. årligt. Man må i den forbindelse erindre, at den vestlige side af kommunen dengang kun var svagt beboet. Det var fortrinsvis sommerbeboere, hvoraf mange tilmed unddrog sig den tømningspligt, der var bestemt i det af kommunen vedtagne regulativ, og den første bestyrelse og daglige leder af arbejdet fik sandelig deres sag for. Det var intet mindre end en stor vognmandsforretning, man uden synderlige forudsætninger havde startet her, hvor det vrimlede med problemer, både af praktisk og økonomisk art. Det første regnskab måtte naturligvis slutte med et underskud. Det hestedrevne var for dyrt og usikkert, så allerede det følgende år 12
13 kom man i besiddelse af en lastvogn ved Tårnby Kommunes hjælp, og det blev snart til flere. Aflæsningsstedet var dengang ved Amager Strandvej ud for Kemisk Industri. Her stod kommunens sorteringsanlæg, en tårnagtig træbygning, i hvis indre en stor snegl roterede og sorterede skraldet i forskellige størrelser, der så tømtes ud for neden og brugtes til opfyldning af strandarealet, sådan at det store kom nederst osv. En i og for sig ganske god måde at opfylde på, i al fald betydelig mere hygiejnisk, end det, der foregik ved Artillerivej i mange år. Skraldet brændte sammen ved så høj en temperatur, at ingen dyr kunne leve i det, og det øverste lag var så jordholdigt, at der efter kort tids forløb kunne sås græs på det. Men hel lugtfri var fremgangsmåden ikke, det mærkedes på sommerdage med østenvind. Jeg må måske tilføje for dem, der er af yngre dato, at Øresunds noget grumsede bølger dengang slikkede op ad den dengang smalle Strandvej og strækningen var garneret med alskens tilfældige affald, lige fra mursten til kasserede dampkedler fra Kastrup Maskinfabrik. Siden selskabets start er problemerne naturligvis ikke forsvundet. De vil altid være der, men man har ligesom fået hold på dem og ved, Brandvæsenet slukker ild på lossepladsen. Ca hvordan de skal gribes an. Det gamle bøttesystem havde vel nok skylden for de fleste vanskeligheder. De fleste af os kan vel nok huske de særlige bøtter med kroge, der var obligatoriske, og som man skiftede, således at man fik naboens snavsede bøtte i stedet for sin egen rene. Eksperimenterne med skylning osv., al det er nu historie, som det vil føre for vidt at komme ind på. Det fylder op mod 300 sider i selskabets forhandlingsprotokol, men årene er gået, og selskabet er vokset støt og sikkert og har søgt på enhver måde at følge med i udviklingen. Den voldsomme vækst i kommunens befolkningstal fra ca til har både muligg jort og nødvendigg jort det. I 1963 beg yndte man overgangen til den posetømningsform, vi har i dag, og som nok er den almindeligste landet over, og som sine ulemper til trods overvejende har fordele. Den voksende industri i kom- GLEMMER DU NUMMER 4 JULI/AUGUST
14 GENBRUG AF TANG, LATRIN OG SKRALD munen og ikke mindst den største kunde, selskabet har, nemlig lufthavnen, g jorde det nødvendigt, at man så sig om efter nye tømningsformer, der var mere rationelle. Der tænkes her på containertømning, som selskabet startede med den 1. september Det har siden udviklet sig således, at man nu kører konstant med 3 specialvogne, der afhenter de fyldte beholdere hos industri, skoler, foreninger og private, der har et behov for det. Foruden disse 3 vogne har selskabet 7 vogne med tippelad til poseafhentning og en varevogn. Man beskæftiger 25 mand ved kørslen samt en bestyrer, en kørselsleder og en kontordame. De oprindelige afhentninger årligt er vokset til op imod ca nu og budgettet kommer til at nærme sig de 3 millioner på det kommende regnskab. Bestyrelsen består som dengang af 5 mand. I 16 år var Robert Pedersen en myndig og handlekraftig formand. I 1965 valgtes Gunnar Kure til det vanskelige hverv, som han siden har beklædt i en periode hvor man har været igennem en økonomisk krise, som følge af en gammel parole gående ud på, at holde tømningsprisen nede under det forsvarlige, og i en tid, hvor store reformer indførtes. Af den oprindelige bestyrelse helt fra starten er så kun tilbage tidl. kommunaldirektør Thorkild Nielsen og Poul Mortensen, der som bekendt tillige er Sammenslutningens kasserer. I 1957 indvalgtes Ingvar Larsen og i 1960 Erik Trolle. Når jeg før nævnte reformer tænkte jeg ikke mindst på den flytning af selskabets domicil, der skete allerede i efteråret, og som man nu tilligemed de 25 år bag sig ønsker at markere ved samme lejlighed. Man havde i mange år haft til huse i kommunens ejendom på Randkløve Allé, men alle rammer var for længst sprængt her. Adskillige vogne var udstationerede i lejede garager, så man måtte se sig om efter større forhold. Det blev til eget byggeri, altså helt igennem indrettet til formålet. De nye bygninger ligger på lejet grund tilhørende Tårnby Kommune på Hornevej ved Præstefælledvej. Her er store garager til alle vogne, mandskabsrum til omklædning og bad, mødelokaler til mandskab, lyse og velindrettede kontorlokaler og bestyrelsesværelse. Det har kostet 1¼ million kroner og er endnu ikke færdigprioriteret, men kan gennemføres med en betydelig selvfinansiering. For snart adskillige år siden for- 14
15 svandt den før omtalte kommunale sorteringsanstalt ved Amager Strand, arealet var helt opfyldt efter planen, og man måtte igen aflæsse på Københavns Kommunes plads ved Sjællandsbroen, men lossepladsernes tid er ved at være forbi. Det skal være forbrænding i vore dage, og for ca. 1½ år siden var den nye store forbrændingsanstalt I/S Amagerforbrænding færdig til at modtage affald fra vor kommune. Der kører selskabet vogne i dag og læsser af i den enormt store silo, men det er en anden historie, som der ikke skal fortælles om her. AFSLUTNING Ved Renholdningsselskabets generalforsamling i 1979 fremgik det, at der siden oliekrisen i 1974 havde været en livlig debat om genbrug og genanvendelse. På dette tidspunkt var Danmark på vej ind i en ny krise. Formanden Gunnar Kure sagde bl.a.: Befolkningen i de industrielle lande lever med en høj udviklet teknologi, som kræver stor tilførsel af naturresurser. Det gælder især Danmark. I øjeblikket anvendes flere ressourcer end naturen kan genopbygge. En højere grad af genbrug og genindvinding må være vejen. Genbrugstanken har mange aspekter, økonomiske, beskæftigelsesmæssige o.s.v. Der er her i landet startet flere genbrugsprojekter, men de fleste har grebet sagen forkert an, idet man forsøger at sortere affaldet i afhentningsfasen. Selskabet havde siden 1970 haft en containerafdeling og hentet stor-skrald og skrammel. Men på det tidspunkt var der intet genbrug, kun debat både i selskabet og i kommunalbestyrelsen. Men efter generalforsamlingen i 1979 oprettede kommunen samme forår 3 containerpladser, ved Ugandavej, Syrefabriksvej og ved Hornevej overfor selskabets lokaler. I dag hedder det ikke containerplads men genbrugsplads, et meget dansk fænomen. I 1998 overgik renovationen i Tårnby Kommune til et andet firma p.g.a. et EU-direktiv og klager fra andre vognmænd over udbudsmaterialet på renovationen i kommunen. Samme år blev Grundejersammenslutningens Renholdningsselskab opløst. GLEMMER DU NUMMER 4 JULI/AUGUST
16 Annonce fra Renholdningsselskabet. HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og lokalarkivet. VI HAR ÅBENT Mandag Tirsdag Fredag STADS- OG LOKALARKIVET HAR DESUDEN UDSTILLINGER PÅ: Kastrupgårdssamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS Tirsdag til søndag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: PERMANENTE OG SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag oplag: nr. 4-09/1000 Stads- og lokalarkivet TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Kamillevej 10. Tlf.: taarnbybib.dk
AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør
Læs mereSIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1
SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,
Læs mereFra broen ved Marius Pedersen 2012-2
Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.
Læs mereKort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.
Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mereStendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2
Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra
Læs mereRolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1
Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereWeitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,
Læs mereTÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2008 AMAGERLANDS PRODUCENTFORENING 100 ÅR FORSIDEILLUSTRATION: Axel Sally, Ullerup, præsenterer sine grøntsager på en udstilling i Forum
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereSpørgsmål til Karen Blixen
Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs mereRovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.
. Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs merePå Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.
1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereFra Rolfsted Flyveplads 2011/1
Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.
Læs mereSiden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni
2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om
Læs mereEt strejftog gennem 20 år
1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september
Læs mereLidt om Bjergby Lokalforening.
Lidt om Bjergby Lokalforening. Billeder og tekst af Erik Skjoldager Pr. 1. maj 1962 blev jeg ansat som foderstofuddeler i Bjergby Lokal-forening og Hovbak Gødningsforetning, der indtil da havde været en
Læs mereEn sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.
Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947
Læs mereBORGGADE 4 THORSØ AUTOMOBILFORRETNING V/Jens Andersen Møller
BORGGADE 4 Thorsø 1910. I forgrunden mellem banen og Borggade 6, kan man se et hul, hvor der er udgravet mergel fra, samme sted hvor Jens A. Møller byggede Thorsø Automobilforretning. Men efterhånden kom
Læs mereKakerlakker om efteråret
lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:
Læs meregrå i den plast Ref. Ref. Bro Fisk dem affaldssæk Ref.
Resten skal i den grå Vi har lavet en pizza, den smagte rigtigg godt Men puh hvor dett roder, nu skal køkkenet gøres flot Der er skræller og papir, emballage og plast Når vi hjælpes ad går det med lynets
Læs mereSagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.
Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs merePå væltepeter ud i det fynske landskab
På væltepeter ud i det fynske landskab En af cykelsportens veteraner, fhv. møller Peder Pedersen, Ørritslev Skov, der i dag fylder 95, fortæller om væddeløb på væltepeter, skydning og møllebrug omkring
Læs mereSprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma
Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereNr. 58- Persillekræmmeren - 2008
Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereFællesarealer, strand & veje.
Formandens beretning til generalforsamlingen den 9. juni 2018 Som helt ny bestyrelse, havde vi en række praktiske opgaver vi skulle have afklaret, men efter nogle måneder, så var vi klar til at lave en
Læs merePå Læsø 16. - 20. april 2007
På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg
Læs mereBeringsminde-Nyt www.beringsminde.dk
Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 36. årgang nr. 3 December 2012 Vinterudgave Referat fra generalforsamlingen er at finde på foreningens hjemmeside www.beringsminde.dk. Det bli r måske hurtigt en kold
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereStrandgården s Affalds-uge 2009
Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereAstrid og S.P. Jensen
Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John
Læs mereAndelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl. 19.30 Sted: Foreningshuset, have 63
Referat: 1. Formandens velkomst Formanden bød velkommen 2. Valg af dirigent Dan Jønsson have 71, blev valgt til dirigent. Det blev konstateret at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. 3. Protokol og
Læs mereDatid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.
Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.
Læs mere(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)
Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte
Læs mereVelkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen
Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod
Læs mereBrian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.
Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereside 9 manden Navn: Jacob Jespersen
StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereSådan brænder vi for naturen
Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,
Læs mereArkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne
Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev
Læs mereForurenet jord i haven
Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereJanuar Kulturhuset, Bredgade 4, 8870 Langå.
Januar 2019 Kulturhuset, Bredgade 4, 8870 Langå. Postadresse: Poul Lund Pedersen, Parkvej 11, 8870 Langå. Museets hjemmeside: www.museumilangå.dk Mailadresse.: pouloglilli@gmail.com eller roarolesen@mail.dk
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.
Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereIndhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39
1 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 6 3 Tilfredshed Side 8 4 Affaldssortering Side 27 5 Konklusion Side 39 2 1 Formål, metode og fordeling I dette afsnit
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.
Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst
Læs mereHelenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650
nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende
Læs mereDommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.
Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35
Læs mereGrundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet
Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereGULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015
GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter
Læs mereVand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk
Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereBoligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut
Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereI 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!
Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereAne 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen
Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mereForbered jer på at blive eksperter i affald! Din Jr.FLL- udfordring i denne sæson er at:
I 2015 skal Junior FIRST LEGO League holdene lære at indsamling af affald blot er begyndelsen på affaldets spændende rejse. Holdene skal se nærmere på reducering, genbrug og recirkulering, og hvilken betydning
Læs mereBERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL
April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg
Læs mereHAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mereLangdyssen ved Lundsbjergvej
Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant
Læs mereKOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse Et forløb, der nemt kan tilpasses andre landsbyer. Eleverne går tilbage i tiden, når de gruppevis undersøger deres landsbys udvikling.
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereMiniThai - En rejse tilbage
MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet
Læs mereBYGGERIET GÅR I GANG
16. DECEMBER BYGGERIET GÅR I GANG Når jeg kigger ud af vores vinduer, kan jeg hver eftermiddagen se pølsemanden komme trækkende med sin pølsevogn hen over viadukten. Der er en lille motor foran pølsevognen,
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereReportage sponsorer. DM4 Vejle.
Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs mereEmilies sommerferieeventyr 2006
Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.
Læs merePå påskebesøg i Kairos Skraldeby
På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mere