Bæredygtige materialer

Transkript

1 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Bæredygtige materialer Og indeklimaet Lavet af: Emil Pank Hansen Vejleder: Jerry Bak de Ridder Afleveres d

2 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Indholdsfortegnelse 1 Billedliste Abstract Indledning Bæredygtighed DGNB Denmark Kriterier for DGNB Denmark Miljømæssig kvalitet Økonomisk Kvalitet Social og funktionel kvalitet Teknisk kvalitet Kvalitet af proces Kvalitet af sted Delkonklusion LCA- Livscyklusvurdering BEAT Delkonklusion Delkonklusion Indeklima Temperatur og træk Luftkvalitet Støv og rengøring Afgasning Fugt og mikroorganismer Lys Lyd Luftfugtighed Statisk elektricitet Ventilation Delkonklusion Sammenligning af materialer Miljømæssige belastninger Energiforbrug af 28

3 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Globalt opvarmningspotentiale Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren Forsuring af jord- og vandkilder Eutrofiering Dannelse af fotokemiske oxidanter Delkonklusion Indeklimaet Temperatur Luftkvalitet Lyd Delkonklusion Økonomi Delkonklusion Delkonklusion Konklusion Bibliografi Bilag Bilag Bilag 2 Datablade der ligger til grund for bilag Billedliste Figur 1 - Boblediagram over bæredygtighed ( 5 Figur 2 Vægtning af de forskellige hovegrupper ( 6 Figur 3 - Guld-, Sølv- og Bronzeindex ( 6 Figur 4 - Eksempel på vægtningsskema på en DGBN guld certificeret bygning ( 7 Figur 5 - Eksempel på hvilke faser LCA gennemgår ( 12 Figur 6 - Energiforbrug (Emil Pank Hansen, 2013) Figur 7 - Global opvarmningspotentiale (Emil Pank Hansen, 2013) Figur 8 - Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren (Emil Pank Hansen, 2013) Figur 9 - Forsuring af jord- og vandkilder (Emil Pank Hansen, 2013) Figur 10 - Eutrofiering (Emil Pank Hansen, 2013) Figur 11 - Dannelse af fotokemiske oxidanter (Emil Pank Hansen, Figur 12 - Screenshot fra Sigma 2010 med anlægspriser for 1m2 væg af 28

4 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus TITELBLAD RAPPORT TITEL: Bæredygtige materialer og indeklimaet VEJLEDER: Jerry Bak de Ridder FORFATTER: Emil Pank Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag): 22 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 3 af 28

5 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus 2 Abstract This report has been made as a part of the 7 th and final semester of the constructing architect bachelor. The main subjects of this report have been sustainable building materials and indoor climate. The thesis sounds like: What are sustainable building materials and how can they be incorporated into at building so that they add to a better indoor climate? By finding out what sustainability and a good indoor climate is thru theory this report has been comparing four different building materials trying to figure out if one can conclusively be categorized as a more sustainable material, which was not the case. The conclusion to the report has been that more or less any product can be seen as sustainable as long as it contributes more to the overall score of the certificate than the product it is compared to. The other part is that sustainable products easily can be incorporated into a building and add to a better indoor climate. 3 Indledning Denne rapport skal udarbejdes som en del af det afsluttende 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Den skal omhandle et emne inden for professionensområdet og skal indebærer muligheden for at fortage en nærmere undersøgelse omkring emnet. Det er rapportens formål, at fokuserer på bæredygtigt byggematerialer og deres mulighed for at tilfører noget positivt til indeklimaet. Lige netop de to ting, indeklima og bæredygtighed er nogle af de emner der er meget varme i øjeblikket inden for byggeriet og forventes også at være det mange år frem i tiden. Specielt bæredygtighed bliver der snakket om her, der og alle vejende. Mange virksomheder slår sig an på at de er bæredygtige, og at deres materialer er miljøvenlige og nærmest ikke belaster miljøet. Men hvad er det egentligt at dette bæredygtighed dækker over. Og er der nogle byggematerialer der er deciderede bæredygtige, eller i det mindste bare mere bæredygtige end andre. På samme tid som at, der bliver talt meget om det bæredygtige, er der også kommet utroligt stor fokus på hvor vigtigt et godt indeklima er. Det er specielt kommet frem i forbindelse med fx de nye passivhuse, som viser sig at have et ringe indeklima og ligeledes nye kontorer, der også skulle være miljøvenlige, men i stedet viser sig at være udlidelige at opholde og ikke mindst arbejde i fordi de simpelthen bliver for varme. Derfor ønskes der også i denne rapport at få undersøgt hvad der skal til for skabe det ideelle indeklima der tilfredsstiller flest muligt. Sidst men ikke mindst er det rapportens formål at undersøger om det ikke kunne være muligt at inkorporer nogle bæredygtige materialer i et byggeri, således at de også har en positiv effekt på indeklimaet. Det forventes at det vil være muligt at finde nogle produkter, der er både bæredygtige og vil kunne hjælpe med til at skabe et bedre indeklima Overstående emner vil i rapporten blive forsøgt belyst ved hjælp af følgende hovedspørgsmål: - Hvad er bæredygtige byggematerialer og kan de inkorporeres i byggeri således at de er medvirkende til at skabe et bedre indeklima? Hovedspørgsmålet ønske belyst ved hjælpe af følgende underspørgsmål: 4 af 28

6 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus o Hvad er bæredygtighed? Hvordan måles det? o Hvad er et godt indeklima? Hvordan det måles det? o Er nogle byggematerialer mere bæredygtige end andre Rapporten vil så vidt muligt forsøge at fokusere på byggematerialer og deres indflydelse indeklimaet og vil således ikke komme dybt rundt i hele bæredygtigheds begrebet eller indeklimaet, skulle disse vise sige at komme langt ud over relationer til materialerne. Som grundlag for rapportens analyse, vil der blive brugt information og data fra anerkendte danske hjemmesider, producenters hjemmesider i nogle et enkelt tilfælde, hvor der ikke findes nok info på dansk, en tysk hjemmeside. Ligeledes Arbejdstilsynets vejledninger indgå i analysen. Undersøgelsen vil primært blive foretaget på baggrund af den information der kan findes om de forskellige produkter på deres respektive hjemmesider, evt. ved interview med producent, skulle det ikke være muligt at finde nødvendigt information om det valgte produkt på hjemmesiden, for derefter at sammenligne produkterne for at kunne frem til en konklusion. Dette er valgt, da det umiddelbart burde være mugligt at komme frem til en saglig og faglig konklusion på materialers bæredygtighed og indeklimapotentiale ved dette. 4 Bæredygtighed Bæredygtighed er et ord, der optræder mere eller mindre alle steder for tiden. Lige meget hvilken branche man befinder sig i. Der bliver talt om bæredygtigt tøj, madvarer og, skovbrug og sågar også økonomi. Ikke mindst inden for byggeriet er bæredygtighed ved at vinde frem over hele verden. Men hvad dækker begrebet bæredygtighed egentligt over? I 1987 kom Brundtlandrapporten, en rapport udgivet af FN med det formål, at sætte fokus på global bæredygtighed. Brundtlandrapporten kom med en definition på bæredygtighed, der lyder: Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs. Dette udsagn er dog utroligt bredt, og kan derfor dække over utroligt mange ting, men som udsagnet siger, handler bæredygtighed om evnen til skabe eller opretholde en tilstand der, som kan holde i længere tid og som slider langt mindre på dens omgivelser end tilsvarende ikke bæredygtige tilstande. Set i et byggeperspektiv handler bæredygtighed ikke kun om det miljømæssige aspekt, men ligeså vel over de sociale og økonomiske aspekter. Men hvordan måler man om noget er bæredygtigt? I dette kapitel beskrives nogle af de certificeringsordninger som kan være med til at be- Figur 1 - Boblediagram over bæredygtighed ( 5 af 28

7 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus skrive om en bygningsdel eller en bygning er bæredygtig. 4.1 DGNB Denmark DGNB Denmark er en certificeringsordning, hvis formål er at skabe en fælles standard til at måle og vurdere bæredygtigt byggeri. Den er en variant af den tyske ordning af samme navn, som gennem de sidste par år er blevet tilpasset til danske forhold. Den 24. maj 2012 blev ordningen, efter et par år på prøvestadie, endelig lanceret, hvor de første auditors fik deres tilladelser til at certificere og bygninger, der havde været med i prøveordningen, fik deres certificering. Ordningen er administreret af DK-GBC, som er en non-profit organisation og Figur 2 Vægtning af de forskellige hovegrupper ( fungere som uvildigt råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. DK-GBC administrerer alle certificeringer af byggeprojekter og står også for uddannelsen af konsulenter og auditorer inden for certificeringsordningen. (DK-GBC) Kriterier for DGNB Denmark DGNB Denmark er delt op i 6 hovedkategorier til at måle bæredygtighed: Miljømæssig kvalitet, Økonomisk kvalitet, Social og funktionel kvalitet, Teknisk kvalitet og Kvalitet af processen. Derudover er der også Byggegrundens kvalitet, der dog ikke indgår i den samlede optælling. Byggegrunden er adskilt fra de andre kriterier, da selvom placeringen af en bygning, kan være nok så vigtigt, skal den dog ikke være grundlag for at man ikke kan få sin bygning certificeret, selvom en grund skulle være valgt på forhånd og, at der kan være andre forhold der gør at en bygning ikke kan placeres optimalt. De 6 hovedkategorier er delt op i, i alt 12 kriterier grupper, der så yderligere er delt op i, i alt, 48 kriteriepunkter. Kriterierne tildeles tjeklistepoint, på en skala fra 1-10, der så igen vægtes individuelt med en faktor 1-3. Ydermere omregnes pointene til den procentvise opfyldelse af det enkelt kriterier og videre til en samlet procentsats for kategorien. Og endeligt vægtes de 6 hovekategorier for en samlet bedømmelse. Afhængigt af hvor mange point og videre hvor høj en procentsats byggeriet opnår, bliver det certificeret som enten guld, sølv eller bronze. Dog har DGNB det specielle, at man for at kunne opnå sølv, skal man udover at nå det samlede krav for sølv, også opnå minimum bronze i samtlige Figur 3 - Guld-, Sølv- og Bronzeindex ( 6 af 28

8 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus kategorier og ligeledes opnå minimum sølv i samtlige kategorier for at kunne opnå en samlet bedømmelse på guld. (Birgirsdottir m. fl., 2010) Figur 4 - Eksempel på vægtningsskema på en DGBN guld certificeret bygning ( Miljømæssig kvalitet Miljømæssig kvalitet udgør i alt 22,5% af den samlede vurdering. Den er delt op i 3 kriteriegrupper, der dækker over 11 forskellige kriteriepunkter. Og dækker bygnings belastning af miljøet. 7 af 28

9 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus LCA Livscyklusanalyse (Punkt 1-5) Her vurderes der på hele bygnings levetid, hvor meget indflydelse bygningen potentielt vil komme til at have på global opvarmning, huller i ozonlaget, forsuring (syreregn osv.) og eutrofiering. Her er der også inkluderet det aftryk som materialerne i byggeriet sætter Global og lokal miljømæssig påvirkning (Punkt 6-7) I forhold til nærmiljøet tænkes der på om bygningen indeholder skadelige stoffer, som tungmetaller, opløsningsmidler, osv. Ligeledes tænkes der også på mikroklimaet og om bygningen er med til at opvarme klimaet lokalt. Det kunne også være en forbedring i forhold til en tidligere bygning på samme placering, så bygning ville tælle positivt i nærmiljøet, hvorimod en bygning på en ikke bebygget grund ofte vil trække ned i vurderingen. På det globale plan er tænkt på om der bliver brugt fornybare ressourcer, såsom træ der er FSC mærket osv. og begrænser sit forbrug af ikke fornybare materialer som fx tropisk og subtropisk skov Ressourceforbrug og affaldsproduktion (Punkt 8-11) Der vurderes hvor stort et energiforbrug bygningen har, og her tænkes der både på ikke fornybarer ressourcer, som kul, olie og hvad ellers måtte være af fossile brændsler, samt der vurderes på bygningens totale energiforbrug og hvor stor en del der kommer fra vedvarende energikilder. Derudover bliver der også taget højde for forbrug af vand, generering af spildevand, samt nedsivning af regnvand. Samtidig vuderes bygnings arealforbrug også. Hvis man fx inddrager et eksisterende bebygget område og opdyrker det, kan dette tælle positivt, ligesom fx grønt tag også kan have en positiv effekt. Anlægger man derimod bygning i et naturområde, vil dette tælle negativt Økonomisk Kvalitet Økonomisk kvalitet udgør 22,5 % af den samlede vurdering. Den er delt op i 2 kriteriegrupper, der dækker over 2 forskellige kriteriepunkter. Den spænder over omkostninger ved opførelse, vedligehold til vedholdtværdi ved anvendelsesændring LCC- Livscyklusomkostninger (Punkt 12) Her tænkes der på en vurdering på af bygnings totaløkonomi. Det indeholder både opførelsesomkostningen, driftsomkostninger, samt vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele gennem hele bygningens levetid. Desuden skal der også regnes bortskaffelse pris med i LCC en Værdistabilitet (Punkt 13) Her tænkes der på fleksibilitet og tilpasnings evne i forbindelse med at kunne bevare bygnings arealmæssige og funktionsdygtige værdi, selvom anvendelsen skulle skifte. Det kunne bl.a. være indretningen af bærende systemer, placering af tekniske installation osv Social og funktionel kvalitet Social og funktionel kvalitet udgør 22,5 % af den samlede vurdering. Den er delt op i 3 kriteriegrupper, der dækker over 13 forskellige kriteriepunkter. Det spænder over alt fra indeklima, indretning, brugervenlighed til æstetik. 8 af 28

10 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Helbred, komfort og brugervenlighed (Punkt 15-22) Her er det primært indeklimaet der er i fokus. Det handler om hvorledes bygningen kan holdes varm og vinteren og ikke mindst kold om sommeren. Ligeledes skal der sørges for at der er god luftkvalitet, fx ved at vælge materialer med lav afgasning, og samtidigt sørge for at der rigeligt med udluftning. Dog skal man både ved temperaturen og ventilation være påpasselig med ikke at, skabe træk, da dette vil tælle ned i vurderingen. Derudover vil der også blive vurderet på visuel og akustisk komfort, hvilket kan opnås ved bl.a. at sørge for rigeligt med dagslys, og at der er godt udsyn fra arbejdspladsen, således man kan orientere sig om vejr, tid på dag og des lige. Samtidigt skal man dog være opmærksom på ikke at lyset ikke må hverken blænde eller skabe genskind i fx Pc er. For god akustiks komfort kan der nævne muligheden for at opfatte almindelig tale uden at blive generet af baggrundsstøj. Ligeledes bliver kvaliteten af udearealerne også vurderet. Sikkerhed og risiko vurderes også i denne gruppe. Her tænker man specielt på følelsen af at føle sig sikker i forbindelse med at der er sket et uheld. Det kunne være stier og markering, samt sikkerhedsudstyr som hjertestarter, brandslukningsmateriel, der er med til at give en følelse af sikkerhed og tryghed. Desuden vurderes der også hvorvidt skader kan begrænses i tilfælde af uheld. Sidst men ikke mindst tæller det også godt op i regnskabet, hvis der er en stor grad af brugerbetjening i bygningen. Det kan være alt fra selv at kunne skrue op og ned for varmen, kunne styre solafskærmningen, til at skrue til op for ventilationen, skulle man føle det lidt indelukket Funktionalitet (Punkt 23-27) Adgang er et af hovedpunkterne her. Set udefra handler det om muligheden for at komme til bygningen med cykel, og have gode faciliteter til både cyklerne og cykellisterne, så som bad og omklædning. Derudover drejer det sig også om adgangsmuligheder for offentligheden, så bygning kom til at fremstå mere åben, hvilket øger kommunikation og social interaktion. Fra indgangen til bygning handler det meget om niveaufri adgang, der skaber muligheder for alle at komme rundt i alle afkroge af bygningen, og derved ikke være begrænse motorisk hæmmede i at komme rundt over alt. Desuden lægges der også vægt på at arealerne er brugt effektivt, og at der ikke er en masse spildplads Æstetisk kvalitet (Punkt 28-29) Her gives der point have afholdt en arkitektkonkurrence. Der bliver vurderet hvilken konkurrenceform der er valg, og om bygingen svarer til vinderforslaget fra konkurrencen. Derudover bliver der også vurderet på integrationen, eller muligheden for integration af offentligt kunst i byggeriet og hvornår og hvordan denne integration er formidlet ud til kunstner og om bl.a. retningslinjer for Kunst i arkitekturen er fulgt Teknisk kvalitet Teknisk kvalitet udgør 22,5% af den samlede vurdering. Der er kun en gruppe under teknisk kvalitet. Den dækker over 5 punkter. Punkterne dækker over alt teknisk, lige fra brandbeskyttelse til adskillelse og nedrivning. 9 af 28

11 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Teknisk kvalitet af bygningsdesign og systemer (Punkt 30-34) Bygningen skal slevfølgelig overholde bygningsreglementet, men for at få toppoint i denne kategori skal der laves en række ekstra foranstaltninger. Inden for brandsikring kræves bl.a. nogle ekstra tiltag, der er med til at mindske risikoen ved brand. Ligeledes gives der også gode point for at give et godt akustisk miljø uden for meget støj. Det være sige både luftbåren støj og støj gennem bygningsdele. Kategorien dækker også over kvaliteten af fugttætning af klimaskærmen og en vurdering af u-værdier og kuldebroer, lige såvel som risikoen for kondens i bygningsdele samt luftskifte. Herudover bliver der også taget højde for omkostninger ved rengøring samt muligheden for let at kunne udskifte en bygningsdel. På samme måde er det også vigtigt at der er mulighed for at de materialer der brugt til byggeriet kan genbruges, eller om der evt. er materialer der skal skilles ad og afskaffe på særlig miljøskadelig vis Kvalitet af proces Kvalitet af proces ud 10% af den samlede vurdering. Der 2 undergrupper, som dækker over 9 punkter. Punkterner indeholder overordnet en vurdering af planlægningen af byggeriet og en vurdering af kvaliteten af entreprenørens udførelse af byggeriet Kvalitet af planlægningsprocessen (Punkt 35-41) Allerede i programfasen skal der gøres overvejelser for bygningens fremtidige brug og energiforbrug. Der bliver også taget højde for om der er fundet en målsætning med byggeriet. Desuden bliver der også lagt vægt på integreret design, hvor man får så mange parter som muligt, hurtigst muligt inddrages i planlægningen. Det gælder både arkitekter, ingeniører, konstruktører og at de arbejder tværfagligt sammen på at opnå det bedst mulige resultat. Ligeledes bliver der også vurderet på de forskellige metoder der er brugt på at dokumentere både dette, men også på om, der er lavet planer for arbejdsmiljø, energikoncept, plan for vandforbrug, plan for affaldshåndtering, planer for af kunne genbruge bygningernes materialer ved evt. ændringer i bygningen, planer for drift og vedligehold og evt. alternativer til de valgte løsninger. Under planlægningsprocessen skal der også tages højde bæredygtighed i udbudsmaterialet og ligeledes vurderes der på om entreprenøren bliver valgt ud fra kriterier om bæredygtighed og i så fald hvilke. Med tanke på entreprenøren bliver der også lagt vægt på at der er taget højde for at minimere gener i forbindelse med affald, støj, støv og beskyttelse af nærmiljøet under byggeprocessen Kvalitet af udførelsen (Punkt 42-43) Her bliver der hovedsagligt lagt vægt på at entreprenøren får dokumenteret den opnåede kvalitet og at kvaliteten hænger sammen med det der er projekteret. Desuden skal det kunne dokumenteres hvilke materialer og komponenter der er blevet brugt lige så vel som der også skal ligge dokumenter for bl.a. bygnings tæthed og støjdæmpning. Derudover skal der også systematisk justeres på de tekniske installationer i indkøringstiden. Disse skal dokumenteres således at evt. brugerændringer kan føres tilbage til en standard indstilling Kvalitet af sted Kvalitet af sted indgår ikke i den samlede vurdering. Den vurderes særskilt fra de andre. Den har ingen underkategorier men er delt op 6 punkter, der dækker alt fra naturskabte risici til forbindelse med offentlig transport. 10 af 28

12 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Under disse 6 punkter bliver bygningen vurderet på de risici der er i det nære område. Det drejer sig både om menneskeskabt og naturskabte risici og indeholder en vurdering af hvor stor chance er for fx oversvømmelser, stormskader eller over i den menneskeskabte del fx risikoen for terror eller nedbrud på infrastrukturen. Udover risiciene vurderes også på hvorledes nærmiljøet har det. Det være sig alt fra luftkvalitet, støjniveau, elektromagnetisk stråling og over til jordbundsforhold og forurening. Der vil også blive lavet en vurdering af hvorledes bygning er placeret i forhold til offentlig transport, forbindelse til motorvej. Da bygning gerne skulle have en positiv indflydesle på brugernes hverdag, vil nem adgang til indkøb, grønne områder, uddannelse, træningcentre osv. også tælle positivt ind i vurderingen. På Samme måde vil en placering i et hårdt belastet område med meget kriminalitet tælle ned da brugerne her vil føle sig mindre sikre Delkonklusion DGNB Denmark virker umiddelbart som et meget godt redskab til at vurdere om en bygning er bæredygtig. Den har en masse styrke i at den går ind og måler på både den miljømæssige kvalitet, den økonomiske kvalitet, den sociale kvalitet, den tekniske kvalitet, kvaliteten i processen, samt byggerundens kvalitet. Dette med fører at den dækker meget bredt og komme ind og rammer stort set alle aspekter i byggeriet. Det har dog også sine ulemper. At den rammer så bredt gør nemlig også at det er meget svært at gå ind og vurdere om enkelt dele af et byggeri er bæredygtige, men det er den jo heller ikke beregnet på. 4.2 LCA- Livscyklusvurdering LCA kommer fra engelsk og står for Life Cycle Assessment, eller over sat til dansk, livscyklusvurdering. Det er et redskab der er blevet opfundet med det formål at finde ud af hvad der er bedst ud fra et miljøsynspunkt, en såkaldt miljøvaredeklarationen eller EPD (Environmental Product Declaration). LCA kan bruges til at sammenligne forskellige produkter og systemer, samt serviceydelser, der bruger forskellige produkter. Et produkt kan være alt lige fra kemiske stoffer, materialer og til egentlige industrieller produkter. LCA kan ligeledes anvendes til analysere for miljøpåvirkninger for produkter i gennem hele produktets levetid, fra vugge til grav, med det formål at finde frem til de væsentlige miljøbelastninger, for dermed at kunne identificere hvor der kunne sættes ind for at forbedre et produkt og herved skabe et mere miljøvenligt produkt. LCA er ikke, som fx DGNB, en bestemt metode, men nærmere en betegnelse for en række metoder, som alle har det fælles formål, at kunne lave en systematisk opgørelse og vurdering af et produkt gennem hele dets livsforløb, hvilket også inkluderer destruering, for at finde produktets miljøpåvirkning. Formålet med at foretage en LCA er i bund og grund, at gøre det muligt at kunne inddrage miljøhensyn i beslutningsprocesser, og LCA betegnes derfor ofte også som et beslutningsværktøj, der giver information om produkters mulige miljøpåvirkning. (Hansen, 2004) Det karakteristiske ved en livscyklusvurdering er at den tager højde for samtlige, eller i det mindste forsøger, miljøpåvirkninger i hele produktets livsforløb. Dvs. at der beregnes og summeres på forbruget af råstoffer, emissioner til luft og vand, samt affald til deponering. Det hele er opsummeret meget godt på Figur 5 på næste side. 11 af 28

13 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Figur 5 - Eksempel på hvilke faser LCA gennemgår ( Resultatet af disse miljøpåvirkninger siger dog umiddelbart ikke noget om konsekvenserne for miljøet. Derfor omregnes de til potentielle miljøeffekter, hvor fx alt der bidrage til øget drivhuseffekt, bliver omregnet til CO 2 -ækvivallenter, på grundelag af viden om hvor meget de enkelte emissioner bidrager med CO 2. Således kan stort set samtlige miljøpåvirkninger omregnes til potentielle miljøeffekter. Årsagen til at det er potentielle miljøeffekter, skyldes at miljøpåvirkning ikke nødvendigvis vil resulterer i en miljøeffekt. Det afhænger de lokale kemiske og biologiske forhold, hvor emissionen fysisk ender, om det være sig sø, skov, mark osv. På den måde er de beregnede potentielle miljøeffekter et udtryk for den de effekter som et produkt i værste fald kan have på miljøet og produktets levetid. For at kunne sammenligne to produkter kræver det imidlertid endnu en omregning. Man kan for 2 forskellige produkter godt sammenligne fx drivhuseffekten fra det en med drivhuseffekt for den anden, men man kan derimod ikke sammenligne drivhuseffekten fra det ene med fx forsuringen fra det andet, og derfor skal 12 af 28

14 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus der omregnes til samme enhed man kan sammenligne direkte. Da der endnu ikke findes nogen international, eller for den skyld europæisk, løsning på dette, bruger vi i Danmark den såkaldte UMIP-metode. Metoden fungerer ved at normalisere og vægte de forskellige potentielle miljøeffekter, og så herved omregner dem til enheden personækvivalent. Normaliseringen fungerer ved at miljøeffekten sættes i forhold til en reference ved at dividere med en normaliseringsfaktor. Normaliseringsfaktoren repræsenterer bidraget til de enkelte miljøeffekter for en gennemsnitperson i et givent referenceår. Det bemærkes at der skelnes mellem globale og regionale miljøeffekter. Vægtningen består i, at miljøeffekten, efter normaliseringen, multipliceres med en vægtningsfaktor, der udtrykker, hvor alvorlig miljøeffekten er i forhold til de andre miljøeffekter. Vægtningsfaktoren er fastsat ud fra henholdsvis forsyningshorisonten og politisk fastsatte reduktionsmål for den enkelte miljøeffekt. Dvs. at jo strammere den politiske holdning over for miljøeffekten, jo større bliver vægtningsfaktoren, og hårdere bliver miljøeffekten straffet i opgørelsen. Dette har dog medført miljøeffekter i praksis, stort set, aldrig bliver vægtet, da det er meget politisk bestemt og diverse interessenter ikke altid har samme holdning som politikerne til en miljøeffekts vigtighed. (Petersen, Dinesen, & Krogh, 2001) BEAT 2000 BEAT er et redskab udviklet af By og Byg, og udgivet af SBi, med det formål at kunne lave livscyklusanalyser på specielt bygninger og bygningsdele. Programmet består af en database og et opgørelsesværktøj. I databasen indtastes alle de input der har betydning, det være sig alt fra råmaterialer, energikilder og produkter, og alle de output der har betydning, det være sig emissioner til luft og vand samt fast affald. Herfra omregner værktøjet så miljøpåvirkningerne til potentielle miljøeffekter. Skulle der være unøjagtigheder og usikkerhed i nogle af resultaterne håndtere BEAT 2000 det ved hjælp af successiv kalkulation. Nedenfor er en liste over de miljøpåvirkninger og de potentielle miljøeffekter som værktøjet omfatter: Miljøpåvirkninger Forbrug af primære råstoffer og brændsler, dvs. råstoffer, som udvindes i naturen (fx sand, sten, ler, kul, olie og naturgas) Forbrug af sekundære råstoffer og brændsler, dvs. restprodukter fra anden industri (fx flyveaske, mikrosilika, affaldstræ og savsmuld) Forbrug af energi Emissioner til luft Emissioner til vand Fast affald (Petersen, Dinesen, & Krogh, 2001) Potentielle miljøeffekter Drivhuseffekt Nedbrydning af ozonlaget Forsuring Næringssaltbelastning Fotokemisk ozon Humantoksicitet Økotoksicitet Persistent toksicitet Ressourceforbrug (fordelt på brændsler og metaller) Volumenaffald Slagge og aske Farligt affald Delkonklusion LCA livscyklusvurdering, og herunder også BEAT 200, virker umiddelbar som et rigtig godt redskab til at kunne vurdere hvorledes et produkt har mere eller mindre skadelige miljøeffekter. Det har dog nogle be- 13 af 28

15 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus grænsninger i og med at der i praksis ikke bliver brugt vægtningsfaktoren, og man derved ikke kan sammenligne to produkter med hel nøjagtighed, og at der så også her skal en vurdering til. Livscyklus vurdering ser endvidere endnu ikke på arbejdsmiljøeffekterne og om der evt. også har været børnearbejde inde over produktet. Dette kunne være et spændende punkt at få ind i værktøjet, men samtidigt kun det også skabe nogle negative sider, da man så ikke længere så kun så på det rent miljømæssige effekter. 4.3 Delkonklusion Bæredygtighed er et meget bredt begreb der dækker over meget mere end man kan analyserer sig frem til på et enkelt byggemateriale. Bæredygtighed dækker over både det økonomiske, det sociale og miljøet. Specielt i det sidste kan et byggemateriale være med til at spille ind, da fylder en del i den samlede beregning på om et byggeri er miljøvenligt, men og også på de andre punkter vil det kunne have en effekt alt efter prisen på materialet, rengøringsvenlighed og på det sociale i forhold til at være med til at skabe et godt indeklima. 5 Indeklima Indeklimaet har rigtig stor betydning for rigtigt mange mennesker rundt omkring på de danske virksomheder. LO-rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller Fra 2010 viser at man kan øge produktiviteten på en kontorarbejdsplads med op til procent ved at forbedre indeklimaet. Et dårligt indeklima kan på sammen måde være med til at sænke produktiviteten og i værste fald være skyld i at medarbejdere må melde sig syge. Typisk for problemerne med indeklimaet er at man sjældent kan pege på en enkelt årsag, men at der ofte er flere faktorer der spiller ind. Normale årsager til et dårligt inde vil oftest være temperatur og træk, dårlig luftkvalitet, fx støv eller afgasning, fugt og mikroorganismer samt dårlige lys- og lydforhold. I dette kapitel, vil der med udgangspunkt i AT-vejledning, Arbejdsstedets indretning A.1.2 blive beskrevet hvad der skal til for at skabe et godt indeklima i et kontormiljø. 5.1 Temperatur og træk Ved stillesiddende arbejde, som kontorarbejde kategorisere, vil en temperatur på C være passende. Stiger temperaturen til over 23 C vil antallet af klager over indeklimasymptomer stige. Ligeledes bør temperaturen ej heller, under normale klimaforhold, overstige 25 C. Temperaturen bør på, under normale klimaforhold, heller ikke svinge med mere en 4 C, det gælder både på forskelle målt forskellige tidspunkter på dagen, men ligeledes også på forskellen fra gulv til loft. I vinterperioden kan dårligt isolerede vægge, gulve og vinduer ofte give kuldenedfald eller kuldestråling, der kan føles som træk. Ligeledes kan utætte døre og vinduer også give trækgener, specielt i forbindelse med udsugningsanlæg. Derfor bør hastighede på udsugningsanlæg holdes under 15 m/s 5.2 Luftkvalitet Støv og rengøring Luften i en bygning vil altid indeholde støv. Det kommer bl.a. af hudskæl, papirstøv, pollen og mikroorganismer (svampesporer osv.). Derudover kan der også komme støv fra andre kilder, som fx fibre fra tæpper, 14 af 28

16 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus åbne mineralulds flader, og det er derfor en god ide at mindske disse, da det er her de flest støvproblemer opstår. Det er vigtigt at støv fjernes med effektiv rengøring. Hyppigheden af rengøringen skal afpasses til lokalernes indretning, overfladernes art samt lokalernes brug Afgasning Byggematerialer som fugemasse, lim, maling og visse gulvbelægninger kan afgive forskellige stoffer som fx formaldehyd og/eller andre former for organiske opløsningsmidler. Problemer er størst i nybyggeri, da afgasningen aftager med tiden. Der bør vælges produkter der afgasser mindst muligt. Indholdet af formaldehyd i luften må ikke overstige 0,15mg pr. m 3 luft. Laserprintere og fotokopimaskiner afgiver både varme og ozon. Der bør derfor ved valg af maskine tages højde for både placering og brug af maskine. Som tommelfingerregel siges, at en lille laserprinter, der kun bruges i begrænset omfang godt kan installeres i et lokale med faste arbejdspladser. Større maskine bør installeres i dertil indrettede lokaler, eller som minimum på en lokaltet uden faste arbejdspladser og med rigeligt ventilation Fugt og mikroorganismer Fugtige forhold giver ideelle vækstbetingelse så mikroorganismer som skimmelsvampe og bakterier og bør derfor undgås. Skimmelsvampe vokser generelt på organiske materialer som gipsvægge og træværk, hvorimod bakterier of findes i bl.a. tæpper. Tage, ydermure og fundamenter skal være tætte, og samtidigt kunne tillade at fugt kan ventileres ud af konstruktionen, så ledes der ikke dannes kondens og herved grobund for mikroorganismer samt bakterier. Desuden bør ventilationsanlæg være godt vedligeholdte og rengjorte, da de ellers hurtigt bliver bakteriebomber fyldt med mikroorganismer som så sendes rundt i luften. Fugtskader og/ eller skimmelvækst skal behandles med det samme skaden er fundet og udbedres. Der kan være tale om fjernelse af kilde samt rengøring af det angrebet område eller evt. en komplet udskift af området. 5.3 Lys Belysningen skal oplyse rummet på en behagelig måde, samtidigt med at det selvfølgelig skal give det nødvendige lys til det pågældende arbejde. Der skal desuden være vinduer der giver både naturligt lys, samt mulighed for udsyn. Der skal være muligt at kunne undgå blænding eller genskind fra både naturligt og kunstigt lys. Lys skal kunne rettes mod der arbejdes med, og skal have den nødvendige størrelse alt efter arbejdets art. Ved kontorarbejde, med vedvarende læsning, samt arbejde med tastetur gælder et krav på 500 lux. Ved øvrigt kontorarbejde lyder kravet på 200 lux, jf. DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Der også kan benyttes for yderlig info. 5.4 Lyd For at opnå passende lyd og akustikforhold, er det vigtigt at lokalet er passende lyddæmpet, og ikke bliver belastet af støj og vibrationer fra tilstødende rum eller udefra. 15 af 28

17 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus 5.6 Luftfugtighed Den relative luftfugtighed bør holdes på mellem procent for at skabe mindst mulige gener. Skulle det være nødvendigt med et befugtningsanlæg, bør vælges et, der ikke giver risiko for vækst af mikroorganismer, da højere luftfugtighed giver bedre vækstvilkår for mikroorganismer. 5.7 Statisk elektricitet Statisk elektricitet opstår som en kombination af påklædning, skosåler og påklædning. Er en af delene isolerede, kan der opstå en opladning af den enkelte på op til flere tusinde volt, der kan giver yders ubehagelige stød, hvilket bør undgås. Problemer med statisk elektricitet kan forbygges ved brug af antistatiske gulvbelægning, kontorstole og beklædningsgenstande. Alternativt kan nogle gulvbelægninger behandles med et antistatisk middel ved gulvvask. Desuden bør brug af polishmidler til linoleum og vinyl undgås, da det øger risikoen for statisk elektricitet. 5.8 Ventilation I arbejdslokaler med ikke særligt forurenende arbejdsprocesser, som kontorer med få personer, kan det være tilstrækkeligt med naturlig ventilation. Dette er dog oftest ikke tilfældet, da døre og vinduer ofte er tætnet i en sådan grad at for at spare på udgifter til opvarmning og mindske trækgener. Dette med fører dog at man derfor ofte må lufte ud selv og derved øger risikoen for træk og kulde. Derfor vil det oftest være nødvendigt med mekanisk ventilation for at sikre passende luftskifte, temperatur og luftfugtighed uden generende ved træk. Træk fremkaldt af ventilation skyldes enten kold luft, for høj hastighed på luften eller, som oftest, en kombination af de to. Det er vigtigt at indblæsningshastigheden, samt temperaturen på luften tilpasses så indblæsningsluften ikke genere de ansatte. (Jensen, 2008) 5.9 Delkonklusion Der skal rigtigt meget til for at skabe det helt perfekte indeklima, og det bliver nok svært at kunne skabe et indeklima, hvor samtlige medarbejdere er helt tilfredse, da det er meget individuelt, hvordan man fx har det med temperaturen, eller for den sag skyld lydniveauet, men ovenstående er et meget godt bud på hvordan man behager flest muligt. Meget kort fortalt, vil det gennerelle, ideelle indeklima på et kontor kunne sammenfattes til følgende: En temperatur på C med maksimale svingninger i temperaturen på 4 C. Træk, kuldenedfald samt kuldestråling skal forhindres. Materialerne i bygningen skal ikke medvirk til støv og afgasning og samtidigt være rengøringsvenlige, og rengøring skal tilpasses efter bygningen og dens brug. Indholdet af formaldehyd i luften må ikke overstige 0,15mg pr. m 3 luft. Luftfugtigheden skal ligge på procent og vækst af mikroorganismer skal undgås. Lokalerne skal oplyses, så det passer til deres anvendelse jf. DS 700, og der skal være adgang til vinduer med mulighed for udsyn. De enkelte lokaler skal ikke generes af støj eller vibrationer fra naborum eller udefra. Gulvbelægning bør ikke give anledning til at der bliver skabet statisk elektrici- 16 af 28

18 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus tet ved bevægelse herpå. Ventilation af lokalet skal ske uden at skabe træk, hvad enten det er mekanisk eller naturligt. 6 Sammenligning af materialer Materialer der benyttes i et byggeri har en stor indflydelse på hvor bæredygtigt et byggeri er. Det gælder både inden for alle tre hoveområder i bæredygtighed, det være sig miljøet, det sociale, og ikke mindst det økonomiske. I dette kapitel er der sammenlignet fire bygge materialer, der alle kunne fungere som en indervæg i enten et enfamilieshus hus eller fx et kontorbyggeri. Dvs. at kravene til alle fire materialer er de samme i forhold til lyd, brand og statik. Sammenligningen er baseret på produkternes EPD og på produkternes evner i forhold til indeklimaet, hvilket dog er på et smule mere vagt grundlag en EPD. For at kunne have noget sammenligneligt er der regnet frem til materialets forbrug/ udledning ved 1m 2 af materialet. Dataene brugt i udregning på EPD er hentet fra producenterne hvor muligt, og ellers hentet fra Institut Bauen und Umwelt 1, der er en tysk database og nok er det tætteste vi kommer på danske producenter. (Se bilag 2) Produkterne der bliver sammenlignet er en classicboard gipsplade fra knaufdanogips, insitustøbt beton, hvor det ikke har været muligt at skaffe fra en bestemt producent, men har i stedet fået info fra dansk beton 2. Derudover er der også Ytong porrebeton og standard teglmursten massiv. Nå der beskrives at det er for 1m2 af materialet, er det regnet ud på den måde, at for fx 1m2 af gips pladen, går der 4stk 12,5mm plade, dvs. 2stk på hver side. For betonen drejer det sig om en vægtykkelse på 120mm. For ytongen 100mm og for teglstenen 108mm 6.1 Miljømæssige belastninger Gips Energiforbrug MJ Ytong Beton Teglsten Figur 6 - Energiforbrug (Emil Pank Hansen, 2013) 1 Tysk database med EPD er 2 Forening for producenter af beton i Danmark Forbrug af ikkevedvarenden primære energikilder Forbrug af vedvarenden primære energikilder Energiforbrug For energiforbrug er der lavet et samlet søjlediagram der viser både forbruget af vedvarende og ikkevedvarende energikilder. Det ses tydligt af diagrammet at beton er der bruger mest både ikke-vedvarende energi, og samtidige er det produkt der bruger mest vedvarende energi. Samlet set bruger andre 3 produkter ca. lige meget energi, hvor teglstenen dog virker som det bedste valg, i og med at en stor del af energimængden brugt ved den er af vedvarende energi, og ikke som de 2 andre, hvor det er minmalt hvad der bliver brugt af vedvarende energi. Det endelige forbrug kan desuden ikke vurderes helt nøjagtigt, da det jo også afhænger af transportafstanden fra 17 af 28

19 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus fabrik og til byggeplads Globalt opvarmningspotentiale Det globale opvarmningspotentiale, viser hvor stor den potentielle drivhuseffekt er, eller retter sagt hvor en potentiel udledning af CO2 produktet udleder. I diagrammet kan der aflæses at beton har der største potentielle udledning af CO2, herefter kommer teglsten, ytong, og til sidst gips. Muligvis kunne dette hænger sammen med det store forbrug af energi, specielt den ikke-vedvarende del af slagsen. Her skal der dog også lægges mærke til at selv om ytong havde et større forbrug af energi har det en markant lavere potentiel udledning af CO2. 3,00E+01 2,50E+01 2,00E+01 1,50E+01 1,00E+01 5,00E+00 0,00E+00 Global opvarminginspotentiale kg CO2-ækv. Figur 7 - Global opvarmningspotentiale (Emil Pank Hansen, 2013) Global opvarminginspotenti ale kg CO2-ækv Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren, er der populært bliver kaldt, at lave huller i ozonlaget. Ozonlaget er med til at beskytte jorden mod UV-stråler, der er farlige for både dyr og mennesker. 1,50E-06 1,00E-06 5,00E-07 0,00E+00 Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren kg CFC 11-ækv. Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren kg CFC 11-ækv. I diagrammet kan man se at den store synder på dette område er ytong, hvorimod beton nærmeste ikke har nogen for for potentiel nedbrydning ozonlaget i stratosfæren. Gips og teglsten klare sig også rigtigt godt, i hvert fald hvis man sammenligner med ytong. Det ses dog også at selvom både gips og tegl er gode i forhold til ytong, er gips stadigt omkring dobbelt så slem som tegl. Figur 8 - Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren (Emil Pank Hansen, 2013) Forsuring af jord- og vandkilder Forsuring af jord- og vandkilder er det der sker når jord eller vand får tilført mere syre end der er naturligt. Dette medfører at mineralske nærringstoffer bliver letopløselige og bliver udvasket af jorden og derved forstyrre det naturens balance. I havene har 6,00E-02 4,00E-02 2,00E-02 0,00E+00 Forsuring af jord-og vandkilder SO2-ækv. Forsuring af jord- og vandkilder SO2- ækv. Figur 9 - Forsuring af jord- og vandkilder (Emil Pank Hansen, 2013) 18 af 28

20 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus det den effekt at ændre dyrenes og planternes evner til at danne hårde skaller. På digrammet ses tydeligt beton, er næsten dobbelt så slemt som den nærmeste efterfølger ytong, der igen er ca. dobbelt so slem so både tegl og gips Eutrofiering Eutrofiering er det der sker når noget er overnæret. Ved eutrofiering af fx en sø, dannes der ofte store mængder alger, der i sidste ende at skabe iltmangel i søen og derved dræbe både dyr og planter og skabe et unaturligt kredsløb med lav diversitet. 1,00E-02 8,00E-03 6,00E-03 4,00E-03 2,00E-03 0,00E+00 Eutrofiering PO4-ækv. Gips Ytong Beton Teglsten Eutrofiering PO4- ækv. Endnu viser grafen at beton er den absolutte største synder. Og endnu engang er den næsten dobbelt så slem som sin nærmeste efterfølger, ytong. Efter ytong har vi gips og endnu engang sidst tegl. Teglen udlede potentielt næsten kun en fjerdedel af den eutrofiering som beton har, hvilket må siges at være Figur 10 - Eutrofiering (Emil Pank Hansen, 2013) tankevækkende Dannelse af fotokemiske oxidanter Fotokemiske oxidanter er også bedre kendt som fotokemisk smog eller fotosmog. Det er hvad der sker når sollyset rammer bestemte partikler i luften og danner nogle kemikalier der er potentielt farlige og bl.a. kan være årsag til astmatiskelidelse. 4,00E-03 3,00E-03 2,00E-03 1,00E-03 0,00E+00 Dannelse af fotokemiske oxidanter kg ethene-ækv. Gips Ytong Beton Teglsten Dannelse af fotokemiske oxidanter kg ethene-ækv. Her viser diagrammet at ytong er specielt dårlig i forhold til de fotokemiske oxidanter. Specielt taget i betragtning af at den er næsten 4 gange så slem som gips og teglsten, og ca. 8 gange værre end beton Figur 11 - Dannelse af fotokemiske oxidanter (Emil Pank Hansen, af 28

21 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Delkonklusion Da alle disse tal ikke er vægte, som beskrevet unde LCA-afsnittet, er det svært at komme en klokkeklar konklusion på hvilket materiale der er bedst at bruge for miljøet, da man ikke kan blive politisk enige om hvor vigtigt de forskellige emner er. Dog kan det se at et produkt som teglsten ligger i den lave ende under samtlige punkter, bortset fra global opvarmnings potentiale, og derfor på alle andre punkter må være favorit til at være det mest miljøvenlige produkt. I den anden enden ligger betonen i 4 ud af 6 punkter som den højeste og må således ses som en af de værste for miljøet af de udvalgte produkter. 6.2 Indeklimaet Temperatur Beton Beton har en høj termisk masse der medvirker at det er let at holde den samme temperatur døgnet rundt. I varme perioder kan betonen ved hjælp af nattekøling hjælpe med til at holde bygningen kold i løbet af de varme dag. På Sammen måde kan de medvirke til at holde bygingen varm om natten i de kolde perioder. Betons termiske masse kan reducere bygningers energiforbrug med 2-16 %. (Dansk Beton, 2011) Ytong Ytong har også en høj termisk masse, dog ikke helt så høj som beton, men stadigt betydelig høj til at have en meget positiv effekt på at temperaturen ikke svinger og ligger jævnt Teglsten Tegl har samme positive effekt på temperaturen som både ytong og beton har. På samme måde som de 2 andre produkter, er den rigtig god til at holde temperaturen, så temperaturen i omgivelserne ikke svinger som meget Gips En gipsvæg er en meget let væg, og gips er derfor meget ringe, hvad angår termisk masse. Alligevel ser man den ofte anvendt i ved ydervægge, da der her mulighed for at konstruer en forholdsvis tynd væg med stor u-værdi, dette hjælper dog ikke i fx et kontormiljø hvor meget af varme i rummet stammer indefra Luftkvalitet Beton Beton har længe haft det ry at det skulle indeholde stoffer, der med tiden blev afgivet således medføre til dårlig luftkvalitet. Dette har teknologisk institut dog tilbagevist, de mængderne er så små, at der er under alle grænse værdier. Desuden har bl.a. EXPAN 3 modtaget Indeklimamærket 4 som bevis den endelig modviser det dårlige ry. Beton er desuden let at rengøre og afgiver ingen støv. I og med at beton er et inaktivt og uorganisk materiale, kan det hverken rammes af skimmel eller mug. (Dansk Beton, 2011) 3 Betonelementfabrik 4 Dokumentation for afgasning. Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet (Teknologisk institut) 20 af 28

22 Emil Pank Hansen februar 2013 BKAR71P-S13 University College, Teknisk Merkantil højskole - Aarhus Ytong Ytong har ligeledes modtaget indeklimamærket, og er derfor ligeledes dokumenteret for ikke at afgive skadelige stoffer til indeklimaet. Ytong er ligesom beton et 1005 uorganisk materiale og kan derfor heller ikke angribes af skimmel. (Ytong, 2013). Ytong er et diffusionsåbent materiale, hvilket vil sige at det kan ånde, og herved hjælpe med opsuge noget af luftfugtighede når den er høj og afgive det igen når den er lav Teglsten I forbindelse med produktionen af teglsten bliver der, hverken brugt opløsningsmidler eller andre organiske produkter og murværk er derfor helt fri fro afgasning. Der findes dog ingen teglstensproducent der har indeklimamærket, der er dog opført huse i tegl som har modtaget indeklimamærkningen. Et andet rigtig god engeskab ved teglsten, er den evne til at ånde. Dvs. ved højfugtighed suger den noget af fugten i sig og på sammen måde afgiver den også noget af dette igen ved lav luftfugtighed og hjælper på den måde med at holde luftfugtigheden mere konstant Gips Gips udgiver som de øvrige produkter ingen afgasninger der er værd at bemærker. Ligeledes har også bl.a. Gyproc 5 modtaget Indeklimamærket for deres produkter. Da gips er et delvist organisk materiale, det vil sige at det er belagt med papir, kan gips under fugtige forhold angribes af mug og skimmel Lyd De tre tunge materiale, beton, ytong og teglsten, har alle stort set samme lydmæssige kvaliteter. I og med at de er produkter der har en forholdsvis stor masse og at man generelt kan sige at jo større masse på m2 jo bedre lydisolering. Dog kræver det jo også at alle sprækker og så videre er tilstrækkeligt lukkede. Med gips er det lidt en anden situation. Her er der mange muligheder for at forbedre lydforholdende med bl.a. isolering og lydtætningsfuger, men generelt vil en gipsvæg i samme tykkelse som en tilsvarende af de tre andre ikke være lige så godt lydisoleret Delkonklusion Skulle man inde og vælge et produkt kun på egenskaber i forbindelse med et godt indeklima, ville en teglstensvæg eller en porrebetonvæg, nok ligge ret højt i skemaet over hvad man skulle vælge. Ligeledes ville betonen også ligge forholdsvis højt, da den muligvis er en anelse bedre end de to andre termisk, men kan så ikke ånde på samme måde og taber derfor lidt værdi der. Gipsen fald på indeklimaparameteret lidt ud da den egenskaber her enten er på højde med eller ringer end de tre andre produkter. 6.3 Økonomi Økonomien spiller også en stor rolle om et byggemateriale er bæredygtigt eller ej. Det har desværre været utroligt svært at finde noget info over levetidsomkostninger på produkter der bliver undersøgt her i rapport, så i stedet er gennem Sigma 2010 og V&S-prisbøger fundet frem til en anlæggelsespris på produkterne. De ser ud som på nedenstående figur: Figur 12 - Screenshot fra Sigma 2010 med anlægspriser for 1m2 væg 5 Gipsplade producent 21 af 28