RENTE- OG INFLATIONSfrie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENTE- OG INFLATIONSfrie"

Transkript

1

2 MARGRIT KENNEDY RENTE- OG INFLATIONSfrie PENGE HVORDAN MAN SKABER ET OMSÆTNINGSMIDDEL FOR ALLE

3 Margrit Kennedy RENTE- OG INFLATIONSFRIE PENGE Hvordan man skaber et omsætningsmiddel for alle (Interest and Inflation Free Money - How to create an exchange medium that works for everybody) Oversat af Bent Kallehave Forlaget Fri i samarbejde med Forlaget Indtryk ISBN Oprindelig udgivelse 1988: PERMAKULTUR INSTITUT e.v. Ginsterweg Steyerberg Vesttyskland tlf Margrit Kennedy Tysk forlægger: Declan Kennedy Illustrationer: Annelise Mark Andersen på baggrund af Helmut Creutz' originaler. Bogen må citeres med angivelse af dens titel og forfatter. Ekspeditionsadresse: Forlaget Fri Lupinvej Hørsholm tlf

4 FORORD RENTE- OG INFLATIONESFRIE PENGE Af Margiit Kennedy De første månevandrere tog dét foto der danner basis for billedet på forsiden. Det har forandret næsten alt på jorden - blot ikke vores tankesæt. Så vi fortsætter i katastrofens bane. Denne bog viser at vi har skaberevne og kraft til at ændre såvel vores tanker som vores verden. Den vil give dig et nyt syn på dine penge og deres virkning på dine omgivelser - og skubbe lidt til din samvittighed. Ved læsning af bogen kan du finde ud af hvor rig eller fattig du er i forhold til dine medmennesker, og du kan få afsløret, om du hører til vinderne eller taberne i dagens pengespil. Du vil opdage at man rent matematisk kan forudsige et øåkonomisk sammenbrud. Spørgsmålet er hvornår det kommer, og hvor det vil starte. Det vil berøre enhver. Selv de der hidtil har profitteret af systemet vil kunne opnå gevinst, hvis de vil være med til at gennemføre en pengereform nu. Den "dobbelte vindersituatiorf' er verdens chance for at bevæge sig fra nutidens krise - til et funktionsdygtigt pengesystem i fremtiden. Vi kan vælge at lære lektien på den hårde måde, dvs. ved økonomisk sammenbrud og socialt kaos for verdens millioner. Men vi kan også vælge evolutionens bløde vej. Skulle det sidste ikke lykkes, vil denne bog kunne hjælpe fremtidens mennesker med at bygge et bedre økonomisk system efter sammenbruddet. MARGRIT KENNEDYS økonomiske studier har stået på i over 10 år. Hun er nået frem til dén anskuelse at økologiske og sociale forbedringer er umulige, så længe det nuværende pengesystem er i funktion. Denne bog handler om forbindelsen mellem økonomi og økologi - og den anfører nogle veje til større lighed mellem jordens mennesker, hvad enten de nu lever i udviklingslande eller industrilande. Bogen giver dig handlemuligheder - og håb. Oversætterens tilføjelse: udgave, der som basis har benyttet Da jeg havde fået den engelske udgave analyser af den tyske økonom og af bogen i hånden, folie jeg behov statistiker Helmut Creutz. for at få oversat væsentlige passager Der er anvendt "lydkommatering", til eget brug. Jeg fornemmede at der Rente 9 rentes rente er no 9 le var ikke så få i min omgangskreds steder fork ortet r-r-r. Tallene i der ville være interesserede i at læse p f e " tes. inde ' teksten henviser Margrits analyser og lære hendes»' Margnt? e? n? Y \ kme l - ændringsforslag af kende. " overs,gt findes bagest, bogen.... ;,,. Jeg har modtaget hjælp fra et så Mange gode foranstaltninger er. _..,,.. «_. ", stort antal mennesker at leq her begyndt som utopier, og nogle y af,. *,, >. '.,,., f. afstår fra at nævne navne. De har de antydede ideer praktiseres af g e gjort det for at hjæ, danske andelskasser Talmaterialet en ^, fornuftf er overfort direkte fra den engelske synspunkter. Takl God fornøjelse! Godt udbytte! Bent Kallehave

5 HVORDAN MAN SKABER ET OMSÆTNINGSMIDDEL FOR ALLE INDHOLDSFORTEGNELSE OM FORFATTEREN 28 KAPITEL I: FIRE GRUNDLÆGGENDE MISFORSTÅELSEROM PENGE 5 MISFORSTÅELSE NR.1: DER ER KUN EN SLAGS VÆKST 7 MISFORSTÅELSE NR.2: VI BETALER KUN PENGE, NÅR VI LÅNER PENGE 10 MISFORSTÅELSE NR.3:1 DET NUVÆRENDE PENGESYSTEM ER ALLE LIGE GODT STILLEDE 10 MISFORSTÅELSE NR.4: INFLATION ER EN NATURLIG DEL AF DEN FRI MARKEDSØKONOMI 14 KAPITEL II: HVORDAN MAN SKABER RENTE- OG INFLATIONSFRI PENGE RENTEN ERSTATTES AF EN OMLØBSAFGIFT 19 FORSØGET I WORGL 19 OMKOSTNINGSKRÆVENDE PENGE I USA 21 EN NUTIDIG LØSNING 21 BEHOVET FOR EN JORDREFORM 23 BEHOVET FOR EN SKATTEREFORM 26 KAPITEL III: HVEM HAR FORDEL AF DET NY PENGESYSTEM 29 HVAD MED DET LAND ELLER DEN REGION DER BEGYNDER 30 REGERINGER, POLITIKERE, PENGEHANDLERE, ØKONOMER...32 DE RIGE 39 DE FATTIGE 42 KIRKER OG ÅNDELIGE GRUPPERINGER 48 HANDEL OG INDUSTRI 49 LANDMÆND 51 ØKOLOGER OG KUNSTNERE 52 KVINDER 55 KAPITEL IV: NOGEN AF HISTORIENS LÆRESTYKKER 57 BRAKTEAT PENGE I MIDDELALDERENS EUROPA 58 WEIMAR-REPUBLIKKEN OG GULDMØNTSTANDARDEN 58 KAPITEL V: HVAD KAN JEG GØRE FOR AT HJÆLPE MED OMSTILLINGEN 61 BIDRAG TIL EKSPERIMENTER 62 START TIL EN LOKAL "BØRS" 63 BIDRAG TIL INVESTERING I "GODE PROJEKTER" 64 KAPITEL VI: PENGEREFORMEN I SAMMENHÆNG MED GLOBAL ÆNDRING...65 AT ERSTATTE REVOLUTION MED EVOLUTION 65 HENVISNINGER 67

6 KAPITEL i: FIRE GRUNDLÆGGENDE MISFORSTÅELSER OU PENGE Der går næppe en dag uden at hver eneste beboer på vor planet bruger penge. Og alligevel forstår de færreste, hvordan penge virker, og hvordan penge influerer på deres hverdag. Så lad os se lidt nærmere på, hvad penge er, og hvad der ville ske, hvis de ikke fandtes. Først det gode ved penges Penge er én af menneskehedens allermest geniale opfindelser. De fremmer udvekslingen af varer og tjenesteydelser, og de overskrider tuskhandelens grænser, dvs. de muliggør den direkte udveksling af varer og ^enester. Hvis man f. eks. bori en landsby der helt og holdent benytter sig af byttehandel, og man tilfældigvis er kunstner, så kan man komme i dén situation at man ikke kan finde andre at bytte sine kunstværker med end bedemanden! Så det bedste ville være hurtigt at skifte job. Penge skaber mulighed for specialisering. Og det er grundlaget for vor civilisation. Men hvorfor har vi så et problem med penge? Nu kommer det dårlige ved penge? Penge kan hindre udvekslingen af varer og tjenesteydelser, hvis de forbliver i hænderne på dem der har mere end de behøver! For så danner de en bom, sådan at de der har mindre end de behøver blir nødt til at betale en afgift til dem der har flere penge end de behøver. Det er ikke "ærlig handel" Vores monetære systemer kan faktisk betegnes som "ikke i overensstemmelse med forfatningen". Det gælder i de fleste demokratiske stater; det vil jeg vise senere. Før vi går videre, må vi nok hellere fastslå, at der sikkert findes mere end 4 misforståelser omkring penge. Vores tiltro til penge viser nok et ret godt spejlbillede af vores tiltro til dén verden vi lever i. Og dvs. et antal opfattelser lig med antallet af mennesker på planeten Jorden. Men alligevel. De 4 fejl der skal diskuteres i det følgende er de væsentligste hindringer for at vi kan forstå, hvorfor vi bliver nødt til at ændre det nuværende pengesystem - samt hvilke knapper vi skal trykke på for at erstatte det.

7 VÆKSTMØNSTRE F e ** lg-1

8 MISFORSTÅELSE 1: DER ER KUN EN SLAGS VÆKST Vi "føler" at der kun er én type vækst: naturens. Den har vi oplevet på vor egen krop. Figur 1 viser imidlertid 3 helt væsensforskellige mønstre: Kurven a viser forenklet det normale fysiske vækstmønster. Det mønster følger menneskelegemet og dyr og planter. Vi vokser temmelig hurtigt, mens vi er små, væksten aftager i teenage-årene og holder som regel op omkring de 21. Men det forhindrer os ikke i at vokse kvalitativt! Kurven b repræsenterer et mekanisk eller lineært vækstmønster, dvs. at mere mekanik producerer flere varer, mere kul producerer mere energi osv. Væksten holder kun op, når maskinerne stoppes, eller der ikke kommes mere kul på. Kurven c er det exponentielle vækstmønster, der kan beskrives som modsætningen til kurve a, derved at det vokser meget langsomt i begyndelsen, så hurtigere og hurtigere for at ende med en næsten lodret linie. Fysisk og biologisk optræder denne kurve som regel i forbindelse med sygdom og død. Tag for eksempel kræft. Sygdommen følger den exponentielle kurve. Når sygdommen opdages, er den i en vækstfase, hvor den ikke kan standses. Exponentiel vækst slutter normalt med "værtsorganismens" død. I overensstemmelse med rente og rentes rente systemet (herefter ofte kaldet r-r-r), fordobles vores penge med præcise mellemrum, dvs. at de følger det exponentielle vækstmønster. Det er derfor vi er på spanden med dagens monetære system: renten påvirker vores sociale struktur på samme måde som kræften påvirker patienten! Figur 2 viser fordoblingstiden for penge: - med 3% sker fordoblingen i løbet af 24 år - ved 6% 12 år - ved 12% 6 år Selv med bare 1% r-r-r er vi inde i det eksponentielle vækstmønster med en fordoblingstid på 70 år.

9 KONSTANT-VÆ'KST-KURVER Fig 6 2 8

10 Fysisk/biologisk har vi kun oplevet det fysiske vækstmønster, hvor vi standser ved en maximal størrelse (kurven a). Det er derfor umuligt for os at forstå den fulde konsekvens af den exponentielle vækst i vores materielle verden. Fænomenet illustreres bedst af den berømte historie om den persiske kejser, der var så begejstret for et nyt skakspil, at han ville opfylde ethvert ønske, dets opfinder måtte fremsætte. Opfinderen var en klog matematiker, så han bad om et sædekorn på det første skaktern - og så få det doblet op på hvert af de efterfølgende 63 felter. Kejseren blev glad for skakmesterens beskedenhed, indtil han opdagede, at selv ikke hele udbyttet af korn i hans rige nogen sinde ville kunne opfylde det "beskedne" ønske. Med 1982 som sammenligning ville det betyde 440 gange denne planets samlede kornhøst (1). Vi kan anvende en lignende analogi, der vedrører vores emne: Hvis man havde investeret en pfennig (4 øre!) til 4% rente ved Jesu fødsel, ville man i år 1750 kunne bytte den med en guld-kugle af samme vægt som Jorden! Og i 1990 ville man kunne købe gange Jordens vægt i guld! Ved en investering til 5% p.a. ville man kunne købe den første kugle allerede i og i 1990 kunne høste 2742 milliarder guldkugler af Jordens tyngde! Eksemplet viser også forskellen i 1% rente øver en længere periode. Det viser også at en fortsat udbetaling af r-r-r er aritmetisk - og rent faktisk umulig. Den økonomiske nødvendighed contra den matematiske umulighed har skabt dén selvmodsigelse, der - for at kunne blive fuldbyrdet - har ført til utallige fejder, krige og revolutioner gennem menneskehedens historie. Løsningen på de problemer den exponentielle vækst forårsager, er at skabe et pengesystem der følger kurven for den naturlige vækst. Det kræver en udskiftning af renten med en anden mekanisme, der kan holde pengene i omløb.

11 MISFORSTÅELSE 2: VI BETALER KUN RENTER HVIS VI LÅNER PENGE Endnu en grund til at det er svært for os at forstå den fulde konsekvens af rentemekanismen i vores monetære system er at det fungerer I det skjulte. Den næsthypste misforståelse er at vi kun betaler rente når vi låner penge - samt at vi kan undgå at betale rente, bare vi undgår at låne penge. Figur 3 viser at det ikke passer. For der ligger rente i hver eneste pris vi betaler. Det exakte beløb varierer i takt med arbejdsindsatsen og kapitalomkostningerne for de varer og tjenesteydelser vi køber. Et par exempler viser forskellen. Kapital-andelen ved renovation beløber sig til 12%, fordi andelen af kapitalomkostninger er relativ lav i forhold til andelen af fysisk arbejde. I drikkevandsforsyningen er det anderledes. Her er kapitalomkostningen allerede 38%, og det gælder i endnu højere grad, når vi kommer til udlejningsejendomme, hvor kapitalomkostningen går op til 77%. I gennemsnit betaler vi 50% til kapitalomkostninger, når det beregnes ud fra samtlige priser på varer og tjenesteydelser. Så hvis vi kunne afskaffe renten og erstatte den med en anden mekanisme, der kunne holde pengene i omløb, kunne de fleste af os enten blive dobbelt så rige - eller kun behøve at arbejde halvt så meget for at opnå den nuværende levestandard. MISFORSTÅELSE 3: I DET NUVÆRENDE PENGESYSTEM ER VI ALLE LIGE GODT STILLET Den tredie misforståelse kan formuleres sådan: fordi alle skal betale rente, når de låner penge (eller køber varer eller tjenester), er vi alle lige godt (eller lige dårligt) stillet i vores nuværende monetære system. -JQ Forkert igen! Der er mægtige forskelle med hensyn til profitter, og på hvem der betaler dette system. Figur 4 viser en sammenligning mellem ind- og udgående rente inden for hver af 10 numerisk lige store dele af den vesttyske befolkning. De første 8 tiendedele af befolkningen betaler mere end de modtager, sektion 9 modtager lidt mere end den

12 EKSEMPEL PÅ EENTEES ANDEL AF PEISEE OG AFG1FTEE 1. RENOVATIONS-AFGIFTER a) Afskrivning, personale- oocr udgifter og alt andet b) renter 12% (Afgift for hentning af 110 liter affald: 194 DM (Aachen 1983)) 2. DRIKKEVAND a. energi 7% b. vandværksdrift 6% c. vandbehandling 1% d. lønninger og faste omkostninger 18% e. afskrivninger 30% f. renter 38% (Pris pr. kubikmeter vand: 1,36 DM (Nordtysk Vandforsyning 1981)) 3. KLOAKAFGIFT a. Faste udgifter 19% b. Lønninger 7% c. Afskrivninger 27% d. Renter 47% (Pris pr. kubikmeter: 1,87 DM (Aachen 1983)) 100% 4. SOCIALT BOLIGBYGGERI a. Risiko og fortjeneste 1% b. Administration 6% c. Bygningsvedligeholdelse 5% d. Afskrivninger 11% e. Renter 77% (Husleje pr. kvadratmeter: 13,40 DM (Bundesstatistik 1979)) FIg. 3 11

13 betaler - mens sektion 10 modtager cirka dobbelt så meget rente som den betaler, og det er netop det beløb som de første 8 tiendedele har tabt. Det er en simpel grafisk illustration af det forhold at "de rige bliver rigere og de fattige fattigere". Hvis vi ser lidt nærmere på den sidste tiendedel (sektion 10 i figur 4) med hensyn til indkomst fra renter, fremstår der endnu et exponentielt vækstmønster. Thi for den sidste (øverste) procent af befolkningen ville indkomstsøjlen skulle forlænges med en faktor 10. Og de rigeste 0,1% skulle illustreres med en søjle der er 100 gange højere end dén der er afbildet! Med andre ord: inden for vores monetære system tillader vi en tilbagestrømnings-mekanisme, der konstant skovler penge fra dem der har færre penge end de behøver - over til dem der har flere penge end de behøver. Dette er en anden og meget mere dulgt og effektiv form for udbytning, end dén Marx søgte at forklare. Det er hævet over enhver tvivl at han med rette påtalte mer-værdien på produktionsområdet. Viderefordelingen af merværdien sker imidlertid i vid udstrækning på omløbsområdet (i pengecirkulationssfæren). I dag kan vi se det meget tydeligere, end man kunne på Marx' tid. Stadig større beløb koncentreres i hænderne på stadig færre individer og selskaber. For eksempel er strømmen af kontanter, der flyder rundt i verden (selv om man så bort fra fortjenester der måtte ventes på grund af valuta- og kursændringer!) mere end fordoblet fra 1982 til Hver dag omsættes der alene på New Yorks valutabørs 50 mia. dollars (1986) - mod 18 mia. i 1980 (3). Verdensbanken har vurderet at pengetransaktionerne på verdensbasis er 15 til 20 gange større end nødvendigt for verdenshandelen (4). Rente og rentes rente mekanismen (r-r-r) betyder et ekstra skub til den sygelige økonomiske vækst, men - som Dieter Suhr påpeger det - er dette faktisk i strid med de forfatningsmæssige rettigheder for indbyggerne i de fleste lande (5). Hvis en lovgivning garanterer alle borgere lige adgang til offentlige tjenester - og pengesystemet er sådan én! -, så må det være ulovligt at have et system, hvor 10% af befolkningen uophørligt modtager mere, end de betaler, og hvor 80% af befolkningen konstant " 2 modtager mindre end de betaler - for den selv samme tjeneste.

14 PLUS OG MINUS RENTER fordelt på 10 grupper af husholdninger e F A lff. 4 13

15 MISFORSTÅELSE 4: INFLATION ER EN INTEGRERET DEL AF DEN FRIE MARKEDSØKONOMI Det kunne se ud tii at en ændring i vores monetære system, "kun" vil være til glæde for 80% af befolkningen! Nemlig dém der betaler mere end deres retfærdige del. I kapitel III vil jeg vise at alle har fordel af en økonomisk kur, selv de der profittérer af det kræftsystem vi har nu. De Heste mennesker opfatter inflation som en integreret del af ethvert pengesystem, næsten som noget "naturgivent". Der findes jo heller ikke noget kapitalistisk land med fri markedsøkonomi uden inflation. 'Udviklingen af økonomiske sektorer i Vesttyskland' (figur 5) viser nogen af de faktorer der forårsager inflation. Mens statens indkomst (BruttoNationalProduktet) og den gennemsnitlige indkomst kun steg 300% fra 1968 til 1982, så gik statens rentebetaling 1160% op. Det var muligt, fordi rentebetalingen i 1982 (i absolutte tal) gik op i 29 mia DM, mens BNP samme år nåede 1600 mia DM. Tendensen er klar: statsgælden vil før eller senere vokse hurtigere end statens indtægt, selv i industrilandene. Hvis et barns krop vokser med en faktor 3, fx. mellem dets første og niende leveår, mens dets fødder voksede med en faktor 11, ville vi sige at barnet er sygt. Men der er meget få, der er opmærksom på sygdom i det monetære system; endnu færre ved hvad de skal gøre ved det, - og ingen har kunnet opstille en sundhedskur med varig effekt. Kun få indser at inflationen bare er en form for beskatning, gennem hvilken stater har en vis mulighed for at klare de værste problemer med den tiltagende gæld. Det er helt indlysende, at jo større svælget er mellem indkomst og gæld, jo større inflation er der brug for. Ved at give Nationalbanken lov til at trykke flere penge kan stater reducere deres gæld. Figur 6 viser reduktionen af D-markens værdi fra 1950 til Og inflationen rammer netop de 80% af befolkningen hårdest, som hele tiden rnå punge ud. Som regel kan netop de ikke omsætte deres aktiver i "inflationsresistente" obligationer, fast ejendom eller andre investeringer, sådan som de rigeste 10% kan. John L. King, historiker med økonomi som speciale, sætter in- - 4 fiation i forbindelse med dén rente, vi betaler for "kreditballonen". 1 januar 1988 skrev han i el privat brev til mig:

16 UDVIKLINGEN AF FORSKELLIGE ØKONOMISKE INDIKATORER Helmut Creutz fra "Rapport fra den tyske Nationalbank m. fl." JL JL *=^ o \^/ 15

17 "Jeg har skrevet en masse om, at renten nu er den væsentlige årsag til stigende priser. For den ligger jo latent i priserne på alt hvad vi køber. Den idé er sand, men den blir ikke vel modtaget. 9 billioner dollars U.S.A. indenrigsgæld til 10% rente blir til 900 mia dollars at betale i stigende priser - og det er lig med de Søbende 4% prisstigninger, som eksperterne betragter som inflation. Jeg har altid betragtet rente af rente som en usynlig nedbrydningsmekanisme, og den er i fuld funktion for tiden. Vi må se at blive af med dén tåbelige økonomiske mekanisme." I løbet af de sidste 33 år er der sket en 1000% udvidelse af den private og offentlige gæld i U.S.A. Den største del skyldes privatgælden. Men alle den amerikanske regerings kræfter er blevet anvendt til at anspore denne vækst: lånegarantier, begunstigelse af prioritetsbelåning, lav udbetaling, terminslettelser, skattekreditter, sekundære markeder, forsikringer som pant osv. Årsagen til denne politik er at den eneste mulighed for at få følgerne af rentesystemet til at glide ned hos det store flertal er at skabe en økonomisk vækst, der lægger sig op ad den exponentielle kurve - en ond cirkel med accellererende spiraleffekt. Hvad enten vi ser på inflationen, den sociale lighed eller de miljømæssige konsekvenser, så virker det fornuftigt at erstatte det "åndsforladte økonomiske kredsløb" med en mere fyldestgørende mekanisme - nemlig én der kan holde pengene i omløb. 16

18 KAPITEL II: HVORDAN MAN SKABER RENTE- OG INFLATIONSFRIE PF.NGE Henimod slutningen af det nittende århundrede havde Silvio Geseli - en købmand med succes i Tyskland og Argentina bemærket at nogen gange fik han hurtigt solgt sine varer til høj pris - til andre tider gik det langsomt, selv om priserne var lavere. Hvorfor? Han fandt ud af at prissvingningeme ikke havde ret meget med folks behov at gøre, heller ikke med kvaliteten, men udelukkende med "markedsprisen på penge". Så han begyndte at observere disse bevægelser op og ned, og han fandt ud af at - når renten var lav - så købte folk, men -når den var høj - solgte han mindre. Grunden til at der un-dertiden var flere, undertiden færre penge, var pengeudlånernes lyst til at udlåne deres penge. Hvis renten var under 2,5%, holdt de fast på deres penge - og det skabte ophold i investeringerne. I kølvandet kom fallitter og vilstigende arbejdsløshed. Efter nogen tid - når folk var villige til at betale højere rente - kom det økonomiske kredsløb i gang igen. Der ville så i starten være høj rente og høje varepriser. Derefter ville flere penge på markedet forårsage lavere rente - og til slut igen "kapitalstrejke". Silvio Geselis forklaring lyder: "Helt uligt andre varer og tjenesteydelser kan penge opbevares uden omkostninger. Hvis Jensen har en pose æbler, og Hansen har penge til at købe dem for, så må Jensen sælge, inden æblerne blir dårlige. Men Hansen kan vente til prisen passer ham. Penge har ingen "opbevarings-omkostning". Gesell konkluderede: Hvis vi kunne skabe et monetært system, der ligestillede penge med andre varer og tjenester, så ville vi have en økonomi, der var fri for udsving på grund af spekulation. Han foreslog at penge skulle kunne ruste, så de måtte udskiltes med mellemrum. 17

19 På grund af inflationen er hundredekronesedlen nu kun 28-kroner værd ( Forudsætning: Vesttyskland og Danmark har haft omtrent samme inflationsrate...) Hvilke årsager er der til den bestandige misere? Hvem vinder og hvem taber? Hvorfor har vores penge ikke fast værdi? FIg.6 18

20 RENTEN ERSTATTES AF EN "OMLØBS-AFGIFT" I 1890 formulerede Silvio Gesell sin penge-teori om en "naturlig økonomisk orden". Den forholder sig til kapitalisme og kommunisme lissom verdensbillederne under henholdsvis Ptolemæus og under Kopernikus: Solen går ikke rundt om Jorden, men omvendt, selv om vore sanser stadig har noget imod denne videnskabelige sandhed. Gesell foreslog at man skulle sikre pengestrømmen ved at gøre penge til en statstjeneste, belastet med en brugsafgift. I stedet for at betale rente til dem der har flere penge end de behøver, og for at få pengene tilbage i cirkulation skulle folk betale en mindre afgift, så længe de holdt pengene ude af cirkulation! For at forstå denne idé bedre er det godt at sammenligne penge med en godstransport med jernbane. Hvis en jernbanevogn ikke bliver tømt for sit indhold inden en aftalt tid, skal kunden betale en lille stralfeafgift pr. døgn, jernbanevognen står lastet. For jernbaneselskabet vil gerne så hurtigt som muligt bringe vognen tilbage i "cirkulation". Det er hvad vi skal gøre med pengene: Samfundet, nationen der udsteder nye penge - med henblik på at lette udvekslingen af varer og tjenester - bør opkræve en lille parkeringsbøde til dén bruger, der holder på pengene længere end nødvendigt af hensyn til omsætningen (exchange). Sådan et arrangement - så simpel som den måtte synes - løser de mange af de samfundsproblemer, som r-r-r har forårsaget gennem historien. Hvor renter i vore dage er en privat gevinst, ville en afgift på pengeforbruget blive en offentlig gevinst. Denne afgift skulle vende tilbage i omløb for at opretholde balancen mellem pengemængden og mængden af økonomisk aktivitet. Afgiften ville være en statsindtægt, der ville nedsætte skattebehovet til brug for offentlige tjenester. FORSØGET I WORGL Geseils efterfølgere i Freiwirtschaft (Frit samfund) fik lejlighed til at iværksætte rentefrie pilotprojekter. Hensigten var at afhjælpe arbejdsløsheden og at demonstrere værdien af "frie penge" og ideerne bagved. Der var visse bestræbelser^ for at få frie penge indført i Østrig, Frankrig, Tyskland, Spanien, Schweiz og U.S.A. Det heldigste blev gennemført i Worgl i Østrig (7). 19

21 I den lille østrigske by Worgl startede der i 1933 et eksperiment, der har været en inspirationskilde for alle dem, der senere har beskæftiget sig med emnet: en pengereform. Borgmesteren i Worgl havde overbevist forretningsfolk og administratorer om at de havde meget at vinde og intet at tabe, hvis de trådte ind som ledere af et forsøg efter de retningslinier, som Silvio Gesell havde foreslået i sin bog "Den naturlige økonomiske orden". Folk gik med på den, og som følge heraf udstedte byens råd 5000 "frie schilling", dvs. rentefrie penge. De blev vekslet lige over i enhver bank. Der blev bygget en bro, forbedret veje og offentlige tjenester - og udbetalt løn og betalt materialer med frie penge, og de blev accepteret af slagteren, skomageren og bageren. Afgiften for at bruge pengene var 1% pr. måned. Den skulle betales af dén, der havde schilling-sedlen ved månedsskiftet. Vedkommende skulle købe og anbringe et "1%-frimærke" på sedlen. Hvis det manglede, var sedlen ugyldig. Det førte til at alle, der havde frie schilling, skyndte sig at bruge dem før de almindelige. Folk betalte endda deres skatter forud for at blive fri for frimærket. I løbet af et år havde de 5000 frie schilling cirkuleret 463 gange - og altså transporteret varer og tjenester for over schilling. De almindelige schilling var kun i omløb 213 gange (8). Mens de fleste europæiske lande havde store problemer med faldende beskæftigelse, kunne Worgl reducere sin arbejdsløshed med 25% det første år. De samlede afgifter, som bystyret modtog, løb op i 600 schilling - eller en "forrentning" på 12% Og det var afgiften der fik sedlerne til at skifte ejermand så ofte! De 600 schilling blev brugt til offentlige formål. Det betyder at ingen enkeltperson tjente på det, men kun fællesskabet. Da så 300 kommuner i Østrig blev interesseret i at efterligne modellen, så den østrigske Nationalbank sit monopol truet. Den greb ind over for byen og forbød den at trykke lokale pengesedler. Sagen gik helt op til højesteret, og hverken Worgl eller nogen anden kommune i Europa har endnu kunnet gentage eksperimentet. 20

22 OMKOSTNINGSKRÆVENDE PENGE i USA I sin bog "Kapitalismen når den er bedst" henviser Dieter Suhr til en amerikansk rapport af Hans Cohrssen (i samarbejde med økonomen Irving Fisher). I rapporten "Frimærke-seddelbevægelsen" prøver de i 1933 at indføre Geselis begreb om "omkostningskrævende penge" i USA. På den tid havde over 100 samfund - deriblandt flere store byer - tænkt sig at indføre "frimærke-penge". Forslaget gik helt op til arbejds-, indenrigs- og finansministerierne i Washington. Ingen af dem havde noget at indvende, men de havde ikke magt til at udstede de nødvendige tilladelser. Den senere udenrigsminister Dean Acheson ville lige rådføre sig med professor Russel Sprague, inden han besluttede sig. Cohrssen husker det afgørende møde sådan: "Professor Sprague fremførte at der i princippet ikke var noget at indvende mod forslaget om frimærke-penge med det hovedformål at skabe jobs. Men vores plan gik jo meget videre: det var et forsøg på at omstrukturere det amerikanske pengesystem, og han havde ikke myndighed til at godkende en så vidtgående forandring. Det var døden for "Frimærkepengebevægelsen" - samt for et mægtigt pilotprojekt som kunne have vist vejen til en pengereform" (10) Den 4. marts 1933 beordrede præsident Roosevelt alle banker midlertidig lukket, og han forbød videre overvejelser om en "nødvaluta". Cohrssen konkluderer: "Sammenfattende kan vi sige at de tekniske van«skeligheder med at opnå valutastabilitet syntes små i sammenligning med den almindelige mangel på forståelse for det fundamentale problem: så længe man ikke får bugt med pengeillusionen, vil det de facto blive en umulighed at mønstre den politiske vilje tii stabilitet!" (11) EN NUTIDIG LØSNING Ser vi på Yoshito Otanis forslag (12), ville den tekniske side af reformen - baseret på indretningen af nutidens pengeoverførsler - gøre brugerbetaling på de Nye Rentefri Penge (NRP) til en meget lettere sag. 90% af pengene er i vor tid data i en computer. Stort set alle har 2 konti: en løbende konto (på anfordring) og en sparekonto. 21

23 Pengene på den første er til rådighed, når ejeren ønsker det. De ville blive betragtet som kontanter og måske tabe 1/2% pr. måned. Hvis Hansen har flere NRP på kontoen end han behøver for at kunne betale månedens udgifter, vil hans overskydende indestående få pålagt en lille afgift, men først i dét øjeblik hans penge overføres til hans sparekonto. Banken ville kunne udlåne en del af hans penge rentefrit til én, der har brug for dem en vis tid. Den udlånte del af Hansens sparekonto ville så selvfølgelig være afgiftsfri. Hansens sparekonto ville heller ikke blive belastet af renter - men de Nye Rentefrie Penge ville bevare deres værdi. Husk at så snart renten afskaffes, bliver inflation unødvendig (Kapitel I). Jensen, der tager lånet, skal ikke betale renter, men en "risikopræmie" og et gebyr til banken, helt magen til dagens normale banklån. Det ville betyde noget i retning af 1.5% i dagens Vesttyskland. Bankerne kunne fungere næsten som sædvanlig, dog ville de være mere interesserede i at udstede lån, for bankerne ville jo også skulle betale "afgift" af de penge, de ligger inde med ved månedskiftet. For at kunne få balance mellem indog udlån, kunne bankerne blive nødt til at betale eller modtage en mindre rente (plus/minus 1%), afhængig af om de for tiden har flere NRP på sparekonti end nødvendigt, eller om de har likviditetsproblemer. På den måde ville renten kun tjene det formål at regulere - og ikke som nu være en berigende omfordelingsmekanisme. Der ville ved denne reform blive tale om en ret nøjagtig tilpasning mellem det beløb der er i omløb, og det beløb der kan klare alle pengeoverførsler. Når der én gang for alle er trykt nok NRP til imødekommelse af alle pengeoverførsler, ville der ikke være behov for at trykke flere. Nye penge ville altså følge kurven for naturlig fysisk vækst (figur 1). Endnu en teknisk aspekt ved gennemførelse af sådan en pengereform vil være nedlæggelse af det grå pengemarked. En mere elegant løsning end dén at klæbe et frimærke bag på pengesedlen ville være at trykke pengesedler i forskellig farve. Der kunne en eller to gange om året udtrækkes en farve - uden forudgående varsel! Pengesedler af denne farve ville straks være ugyldige. Det ville ikke være dyrere for landets 22 styre at trykke en ny farve pengesedler, end dét genoptryk af slidte pengesedler der finder sted i dag!

Margrit Kennedy. Oversat af Bent Kallehave. Forlaget Fri i samarbejde med Forlaget Indtryk ISBN 87-87634-13-9

Margrit Kennedy. Oversat af Bent Kallehave. Forlaget Fri i samarbejde med Forlaget Indtryk ISBN 87-87634-13-9 Margrit Kennedy RENTE- OG INFLATIONSFRIE PENGE Hvordan man skaber et omsætningsmiddel for alle (Interest and Inflation Free Money - How to create an exchange medium that works for everybody) Oversat af

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) PUBLIC 15196/15 LIMITE FISC 189 ECOFIN 971 NOTE fra: til: Vedr.: Den Tjekkiske Republiks delegation De Faste Repræsentanters

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

OPBEVARING. INDHOLD: 1 spillebræt, 1 spilenhed, 6 MONOPOLY-bankkort, 6 brikker, 30 ejendomskort, 32 huse, 12 hoteller og 2 terninger.

OPBEVARING. INDHOLD: 1 spillebræt, 1 spilenhed, 6 MONOPOLY-bankkort, 6 brikker, 30 ejendomskort, 32 huse, 12 hoteller og 2 terninger. ALDER 8+ OPBEVARING 2-6 SPILLERE. Læg de 6 brikker i de særlige åbninger i bankørens bakke, så de ikke bliver ridset. 2. Vent på, at spilenheden slukker automatisk (den går i dvale, når den ikke har været

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Aktiebrev : Bet at home.com AG:

Aktiebrev : Bet at home.com AG: Aktiebrev 3 2014: Som jeg har nævnt flere gange på det sidste, så er de nuværende aktiemarkeder ikke præget af en masse flotte tilbud og man skal nærmest lede efter nålen i en høstak for at finde investeringer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Skatteudvalget 2010-11 L 122 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2010-11 L 122 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2010-11 L 122 Bilag 1 Offentligt Klaus Vilner telefon nummer : +33 5 65 99 38 21 Pallies le Bourg telefax nummer : +33 5 65 99 38 21 F-12540 Le Clapier e-mail: Klaus.Vilner@wanadoo.fr France

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere