RENTE- OG INFLATIONSfrie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENTE- OG INFLATIONSfrie"

Transkript

1

2 MARGRIT KENNEDY RENTE- OG INFLATIONSfrie PENGE HVORDAN MAN SKABER ET OMSÆTNINGSMIDDEL FOR ALLE

3 Margrit Kennedy RENTE- OG INFLATIONSFRIE PENGE Hvordan man skaber et omsætningsmiddel for alle (Interest and Inflation Free Money - How to create an exchange medium that works for everybody) Oversat af Bent Kallehave Forlaget Fri i samarbejde med Forlaget Indtryk ISBN Oprindelig udgivelse 1988: PERMAKULTUR INSTITUT e.v. Ginsterweg Steyerberg Vesttyskland tlf Margrit Kennedy Tysk forlægger: Declan Kennedy Illustrationer: Annelise Mark Andersen på baggrund af Helmut Creutz' originaler. Bogen må citeres med angivelse af dens titel og forfatter. Ekspeditionsadresse: Forlaget Fri Lupinvej Hørsholm tlf

4 FORORD RENTE- OG INFLATIONESFRIE PENGE Af Margiit Kennedy De første månevandrere tog dét foto der danner basis for billedet på forsiden. Det har forandret næsten alt på jorden - blot ikke vores tankesæt. Så vi fortsætter i katastrofens bane. Denne bog viser at vi har skaberevne og kraft til at ændre såvel vores tanker som vores verden. Den vil give dig et nyt syn på dine penge og deres virkning på dine omgivelser - og skubbe lidt til din samvittighed. Ved læsning af bogen kan du finde ud af hvor rig eller fattig du er i forhold til dine medmennesker, og du kan få afsløret, om du hører til vinderne eller taberne i dagens pengespil. Du vil opdage at man rent matematisk kan forudsige et øåkonomisk sammenbrud. Spørgsmålet er hvornår det kommer, og hvor det vil starte. Det vil berøre enhver. Selv de der hidtil har profitteret af systemet vil kunne opnå gevinst, hvis de vil være med til at gennemføre en pengereform nu. Den "dobbelte vindersituatiorf' er verdens chance for at bevæge sig fra nutidens krise - til et funktionsdygtigt pengesystem i fremtiden. Vi kan vælge at lære lektien på den hårde måde, dvs. ved økonomisk sammenbrud og socialt kaos for verdens millioner. Men vi kan også vælge evolutionens bløde vej. Skulle det sidste ikke lykkes, vil denne bog kunne hjælpe fremtidens mennesker med at bygge et bedre økonomisk system efter sammenbruddet. MARGRIT KENNEDYS økonomiske studier har stået på i over 10 år. Hun er nået frem til dén anskuelse at økologiske og sociale forbedringer er umulige, så længe det nuværende pengesystem er i funktion. Denne bog handler om forbindelsen mellem økonomi og økologi - og den anfører nogle veje til større lighed mellem jordens mennesker, hvad enten de nu lever i udviklingslande eller industrilande. Bogen giver dig handlemuligheder - og håb. Oversætterens tilføjelse: udgave, der som basis har benyttet Da jeg havde fået den engelske udgave analyser af den tyske økonom og af bogen i hånden, folie jeg behov statistiker Helmut Creutz. for at få oversat væsentlige passager Der er anvendt "lydkommatering", til eget brug. Jeg fornemmede at der Rente 9 rentes rente er no 9 le var ikke så få i min omgangskreds steder fork ortet r-r-r. Tallene i der ville være interesserede i at læse p f e " tes. inde ' teksten henviser Margrits analyser og lære hendes»' Margnt? e? n? Y \ kme l - ændringsforslag af kende. " overs,gt findes bagest, bogen.... ;,,. Jeg har modtaget hjælp fra et så Mange gode foranstaltninger er. _..,,.. «_. ", stort antal mennesker at leq her begyndt som utopier, og nogle y af,. *,, >. '.,,., f. afstår fra at nævne navne. De har de antydede ideer praktiseres af g e gjort det for at hjæ, danske andelskasser Talmaterialet en ^, fornuftf er overfort direkte fra den engelske synspunkter. Takl God fornøjelse! Godt udbytte! Bent Kallehave

5 HVORDAN MAN SKABER ET OMSÆTNINGSMIDDEL FOR ALLE INDHOLDSFORTEGNELSE OM FORFATTEREN 28 KAPITEL I: FIRE GRUNDLÆGGENDE MISFORSTÅELSEROM PENGE 5 MISFORSTÅELSE NR.1: DER ER KUN EN SLAGS VÆKST 7 MISFORSTÅELSE NR.2: VI BETALER KUN PENGE, NÅR VI LÅNER PENGE 10 MISFORSTÅELSE NR.3:1 DET NUVÆRENDE PENGESYSTEM ER ALLE LIGE GODT STILLEDE 10 MISFORSTÅELSE NR.4: INFLATION ER EN NATURLIG DEL AF DEN FRI MARKEDSØKONOMI 14 KAPITEL II: HVORDAN MAN SKABER RENTE- OG INFLATIONSFRI PENGE RENTEN ERSTATTES AF EN OMLØBSAFGIFT 19 FORSØGET I WORGL 19 OMKOSTNINGSKRÆVENDE PENGE I USA 21 EN NUTIDIG LØSNING 21 BEHOVET FOR EN JORDREFORM 23 BEHOVET FOR EN SKATTEREFORM 26 KAPITEL III: HVEM HAR FORDEL AF DET NY PENGESYSTEM 29 HVAD MED DET LAND ELLER DEN REGION DER BEGYNDER 30 REGERINGER, POLITIKERE, PENGEHANDLERE, ØKONOMER...32 DE RIGE 39 DE FATTIGE 42 KIRKER OG ÅNDELIGE GRUPPERINGER 48 HANDEL OG INDUSTRI 49 LANDMÆND 51 ØKOLOGER OG KUNSTNERE 52 KVINDER 55 KAPITEL IV: NOGEN AF HISTORIENS LÆRESTYKKER 57 BRAKTEAT PENGE I MIDDELALDERENS EUROPA 58 WEIMAR-REPUBLIKKEN OG GULDMØNTSTANDARDEN 58 KAPITEL V: HVAD KAN JEG GØRE FOR AT HJÆLPE MED OMSTILLINGEN 61 BIDRAG TIL EKSPERIMENTER 62 START TIL EN LOKAL "BØRS" 63 BIDRAG TIL INVESTERING I "GODE PROJEKTER" 64 KAPITEL VI: PENGEREFORMEN I SAMMENHÆNG MED GLOBAL ÆNDRING...65 AT ERSTATTE REVOLUTION MED EVOLUTION 65 HENVISNINGER 67

6 KAPITEL i: FIRE GRUNDLÆGGENDE MISFORSTÅELSER OU PENGE Der går næppe en dag uden at hver eneste beboer på vor planet bruger penge. Og alligevel forstår de færreste, hvordan penge virker, og hvordan penge influerer på deres hverdag. Så lad os se lidt nærmere på, hvad penge er, og hvad der ville ske, hvis de ikke fandtes. Først det gode ved penges Penge er én af menneskehedens allermest geniale opfindelser. De fremmer udvekslingen af varer og tjenesteydelser, og de overskrider tuskhandelens grænser, dvs. de muliggør den direkte udveksling af varer og ^enester. Hvis man f. eks. bori en landsby der helt og holdent benytter sig af byttehandel, og man tilfældigvis er kunstner, så kan man komme i dén situation at man ikke kan finde andre at bytte sine kunstværker med end bedemanden! Så det bedste ville være hurtigt at skifte job. Penge skaber mulighed for specialisering. Og det er grundlaget for vor civilisation. Men hvorfor har vi så et problem med penge? Nu kommer det dårlige ved penge? Penge kan hindre udvekslingen af varer og tjenesteydelser, hvis de forbliver i hænderne på dem der har mere end de behøver! For så danner de en bom, sådan at de der har mindre end de behøver blir nødt til at betale en afgift til dem der har flere penge end de behøver. Det er ikke "ærlig handel" Vores monetære systemer kan faktisk betegnes som "ikke i overensstemmelse med forfatningen". Det gælder i de fleste demokratiske stater; det vil jeg vise senere. Før vi går videre, må vi nok hellere fastslå, at der sikkert findes mere end 4 misforståelser omkring penge. Vores tiltro til penge viser nok et ret godt spejlbillede af vores tiltro til dén verden vi lever i. Og dvs. et antal opfattelser lig med antallet af mennesker på planeten Jorden. Men alligevel. De 4 fejl der skal diskuteres i det følgende er de væsentligste hindringer for at vi kan forstå, hvorfor vi bliver nødt til at ændre det nuværende pengesystem - samt hvilke knapper vi skal trykke på for at erstatte det.

7 VÆKSTMØNSTRE F e ** lg-1

8 MISFORSTÅELSE 1: DER ER KUN EN SLAGS VÆKST Vi "føler" at der kun er én type vækst: naturens. Den har vi oplevet på vor egen krop. Figur 1 viser imidlertid 3 helt væsensforskellige mønstre: Kurven a viser forenklet det normale fysiske vækstmønster. Det mønster følger menneskelegemet og dyr og planter. Vi vokser temmelig hurtigt, mens vi er små, væksten aftager i teenage-årene og holder som regel op omkring de 21. Men det forhindrer os ikke i at vokse kvalitativt! Kurven b repræsenterer et mekanisk eller lineært vækstmønster, dvs. at mere mekanik producerer flere varer, mere kul producerer mere energi osv. Væksten holder kun op, når maskinerne stoppes, eller der ikke kommes mere kul på. Kurven c er det exponentielle vækstmønster, der kan beskrives som modsætningen til kurve a, derved at det vokser meget langsomt i begyndelsen, så hurtigere og hurtigere for at ende med en næsten lodret linie. Fysisk og biologisk optræder denne kurve som regel i forbindelse med sygdom og død. Tag for eksempel kræft. Sygdommen følger den exponentielle kurve. Når sygdommen opdages, er den i en vækstfase, hvor den ikke kan standses. Exponentiel vækst slutter normalt med "værtsorganismens" død. I overensstemmelse med rente og rentes rente systemet (herefter ofte kaldet r-r-r), fordobles vores penge med præcise mellemrum, dvs. at de følger det exponentielle vækstmønster. Det er derfor vi er på spanden med dagens monetære system: renten påvirker vores sociale struktur på samme måde som kræften påvirker patienten! Figur 2 viser fordoblingstiden for penge: - med 3% sker fordoblingen i løbet af 24 år - ved 6% 12 år - ved 12% 6 år Selv med bare 1% r-r-r er vi inde i det eksponentielle vækstmønster med en fordoblingstid på 70 år.

9 KONSTANT-VÆ'KST-KURVER Fig 6 2 8

10 Fysisk/biologisk har vi kun oplevet det fysiske vækstmønster, hvor vi standser ved en maximal størrelse (kurven a). Det er derfor umuligt for os at forstå den fulde konsekvens af den exponentielle vækst i vores materielle verden. Fænomenet illustreres bedst af den berømte historie om den persiske kejser, der var så begejstret for et nyt skakspil, at han ville opfylde ethvert ønske, dets opfinder måtte fremsætte. Opfinderen var en klog matematiker, så han bad om et sædekorn på det første skaktern - og så få det doblet op på hvert af de efterfølgende 63 felter. Kejseren blev glad for skakmesterens beskedenhed, indtil han opdagede, at selv ikke hele udbyttet af korn i hans rige nogen sinde ville kunne opfylde det "beskedne" ønske. Med 1982 som sammenligning ville det betyde 440 gange denne planets samlede kornhøst (1). Vi kan anvende en lignende analogi, der vedrører vores emne: Hvis man havde investeret en pfennig (4 øre!) til 4% rente ved Jesu fødsel, ville man i år 1750 kunne bytte den med en guld-kugle af samme vægt som Jorden! Og i 1990 ville man kunne købe gange Jordens vægt i guld! Ved en investering til 5% p.a. ville man kunne købe den første kugle allerede i og i 1990 kunne høste 2742 milliarder guldkugler af Jordens tyngde! Eksemplet viser også forskellen i 1% rente øver en længere periode. Det viser også at en fortsat udbetaling af r-r-r er aritmetisk - og rent faktisk umulig. Den økonomiske nødvendighed contra den matematiske umulighed har skabt dén selvmodsigelse, der - for at kunne blive fuldbyrdet - har ført til utallige fejder, krige og revolutioner gennem menneskehedens historie. Løsningen på de problemer den exponentielle vækst forårsager, er at skabe et pengesystem der følger kurven for den naturlige vækst. Det kræver en udskiftning af renten med en anden mekanisme, der kan holde pengene i omløb.

11 MISFORSTÅELSE 2: VI BETALER KUN RENTER HVIS VI LÅNER PENGE Endnu en grund til at det er svært for os at forstå den fulde konsekvens af rentemekanismen i vores monetære system er at det fungerer I det skjulte. Den næsthypste misforståelse er at vi kun betaler rente når vi låner penge - samt at vi kan undgå at betale rente, bare vi undgår at låne penge. Figur 3 viser at det ikke passer. For der ligger rente i hver eneste pris vi betaler. Det exakte beløb varierer i takt med arbejdsindsatsen og kapitalomkostningerne for de varer og tjenesteydelser vi køber. Et par exempler viser forskellen. Kapital-andelen ved renovation beløber sig til 12%, fordi andelen af kapitalomkostninger er relativ lav i forhold til andelen af fysisk arbejde. I drikkevandsforsyningen er det anderledes. Her er kapitalomkostningen allerede 38%, og det gælder i endnu højere grad, når vi kommer til udlejningsejendomme, hvor kapitalomkostningen går op til 77%. I gennemsnit betaler vi 50% til kapitalomkostninger, når det beregnes ud fra samtlige priser på varer og tjenesteydelser. Så hvis vi kunne afskaffe renten og erstatte den med en anden mekanisme, der kunne holde pengene i omløb, kunne de fleste af os enten blive dobbelt så rige - eller kun behøve at arbejde halvt så meget for at opnå den nuværende levestandard. MISFORSTÅELSE 3: I DET NUVÆRENDE PENGESYSTEM ER VI ALLE LIGE GODT STILLET Den tredie misforståelse kan formuleres sådan: fordi alle skal betale rente, når de låner penge (eller køber varer eller tjenester), er vi alle lige godt (eller lige dårligt) stillet i vores nuværende monetære system. -JQ Forkert igen! Der er mægtige forskelle med hensyn til profitter, og på hvem der betaler dette system. Figur 4 viser en sammenligning mellem ind- og udgående rente inden for hver af 10 numerisk lige store dele af den vesttyske befolkning. De første 8 tiendedele af befolkningen betaler mere end de modtager, sektion 9 modtager lidt mere end den

12 EKSEMPEL PÅ EENTEES ANDEL AF PEISEE OG AFG1FTEE 1. RENOVATIONS-AFGIFTER a) Afskrivning, personale- oocr udgifter og alt andet b) renter 12% (Afgift for hentning af 110 liter affald: 194 DM (Aachen 1983)) 2. DRIKKEVAND a. energi 7% b. vandværksdrift 6% c. vandbehandling 1% d. lønninger og faste omkostninger 18% e. afskrivninger 30% f. renter 38% (Pris pr. kubikmeter vand: 1,36 DM (Nordtysk Vandforsyning 1981)) 3. KLOAKAFGIFT a. Faste udgifter 19% b. Lønninger 7% c. Afskrivninger 27% d. Renter 47% (Pris pr. kubikmeter: 1,87 DM (Aachen 1983)) 100% 4. SOCIALT BOLIGBYGGERI a. Risiko og fortjeneste 1% b. Administration 6% c. Bygningsvedligeholdelse 5% d. Afskrivninger 11% e. Renter 77% (Husleje pr. kvadratmeter: 13,40 DM (Bundesstatistik 1979)) FIg. 3 11

13 betaler - mens sektion 10 modtager cirka dobbelt så meget rente som den betaler, og det er netop det beløb som de første 8 tiendedele har tabt. Det er en simpel grafisk illustration af det forhold at "de rige bliver rigere og de fattige fattigere". Hvis vi ser lidt nærmere på den sidste tiendedel (sektion 10 i figur 4) med hensyn til indkomst fra renter, fremstår der endnu et exponentielt vækstmønster. Thi for den sidste (øverste) procent af befolkningen ville indkomstsøjlen skulle forlænges med en faktor 10. Og de rigeste 0,1% skulle illustreres med en søjle der er 100 gange højere end dén der er afbildet! Med andre ord: inden for vores monetære system tillader vi en tilbagestrømnings-mekanisme, der konstant skovler penge fra dem der har færre penge end de behøver - over til dem der har flere penge end de behøver. Dette er en anden og meget mere dulgt og effektiv form for udbytning, end dén Marx søgte at forklare. Det er hævet over enhver tvivl at han med rette påtalte mer-værdien på produktionsområdet. Viderefordelingen af merværdien sker imidlertid i vid udstrækning på omløbsområdet (i pengecirkulationssfæren). I dag kan vi se det meget tydeligere, end man kunne på Marx' tid. Stadig større beløb koncentreres i hænderne på stadig færre individer og selskaber. For eksempel er strømmen af kontanter, der flyder rundt i verden (selv om man så bort fra fortjenester der måtte ventes på grund af valuta- og kursændringer!) mere end fordoblet fra 1982 til Hver dag omsættes der alene på New Yorks valutabørs 50 mia. dollars (1986) - mod 18 mia. i 1980 (3). Verdensbanken har vurderet at pengetransaktionerne på verdensbasis er 15 til 20 gange større end nødvendigt for verdenshandelen (4). Rente og rentes rente mekanismen (r-r-r) betyder et ekstra skub til den sygelige økonomiske vækst, men - som Dieter Suhr påpeger det - er dette faktisk i strid med de forfatningsmæssige rettigheder for indbyggerne i de fleste lande (5). Hvis en lovgivning garanterer alle borgere lige adgang til offentlige tjenester - og pengesystemet er sådan én! -, så må det være ulovligt at have et system, hvor 10% af befolkningen uophørligt modtager mere, end de betaler, og hvor 80% af befolkningen konstant " 2 modtager mindre end de betaler - for den selv samme tjeneste.

14 PLUS OG MINUS RENTER fordelt på 10 grupper af husholdninger e F A lff. 4 13

15 MISFORSTÅELSE 4: INFLATION ER EN INTEGRERET DEL AF DEN FRIE MARKEDSØKONOMI Det kunne se ud tii at en ændring i vores monetære system, "kun" vil være til glæde for 80% af befolkningen! Nemlig dém der betaler mere end deres retfærdige del. I kapitel III vil jeg vise at alle har fordel af en økonomisk kur, selv de der profittérer af det kræftsystem vi har nu. De Heste mennesker opfatter inflation som en integreret del af ethvert pengesystem, næsten som noget "naturgivent". Der findes jo heller ikke noget kapitalistisk land med fri markedsøkonomi uden inflation. 'Udviklingen af økonomiske sektorer i Vesttyskland' (figur 5) viser nogen af de faktorer der forårsager inflation. Mens statens indkomst (BruttoNationalProduktet) og den gennemsnitlige indkomst kun steg 300% fra 1968 til 1982, så gik statens rentebetaling 1160% op. Det var muligt, fordi rentebetalingen i 1982 (i absolutte tal) gik op i 29 mia DM, mens BNP samme år nåede 1600 mia DM. Tendensen er klar: statsgælden vil før eller senere vokse hurtigere end statens indtægt, selv i industrilandene. Hvis et barns krop vokser med en faktor 3, fx. mellem dets første og niende leveår, mens dets fødder voksede med en faktor 11, ville vi sige at barnet er sygt. Men der er meget få, der er opmærksom på sygdom i det monetære system; endnu færre ved hvad de skal gøre ved det, - og ingen har kunnet opstille en sundhedskur med varig effekt. Kun få indser at inflationen bare er en form for beskatning, gennem hvilken stater har en vis mulighed for at klare de værste problemer med den tiltagende gæld. Det er helt indlysende, at jo større svælget er mellem indkomst og gæld, jo større inflation er der brug for. Ved at give Nationalbanken lov til at trykke flere penge kan stater reducere deres gæld. Figur 6 viser reduktionen af D-markens værdi fra 1950 til Og inflationen rammer netop de 80% af befolkningen hårdest, som hele tiden rnå punge ud. Som regel kan netop de ikke omsætte deres aktiver i "inflationsresistente" obligationer, fast ejendom eller andre investeringer, sådan som de rigeste 10% kan. John L. King, historiker med økonomi som speciale, sætter in- - 4 fiation i forbindelse med dén rente, vi betaler for "kreditballonen". 1 januar 1988 skrev han i el privat brev til mig:

16 UDVIKLINGEN AF FORSKELLIGE ØKONOMISKE INDIKATORER Helmut Creutz fra "Rapport fra den tyske Nationalbank m. fl." JL JL *=^ o \^/ 15

17 "Jeg har skrevet en masse om, at renten nu er den væsentlige årsag til stigende priser. For den ligger jo latent i priserne på alt hvad vi køber. Den idé er sand, men den blir ikke vel modtaget. 9 billioner dollars U.S.A. indenrigsgæld til 10% rente blir til 900 mia dollars at betale i stigende priser - og det er lig med de Søbende 4% prisstigninger, som eksperterne betragter som inflation. Jeg har altid betragtet rente af rente som en usynlig nedbrydningsmekanisme, og den er i fuld funktion for tiden. Vi må se at blive af med dén tåbelige økonomiske mekanisme." I løbet af de sidste 33 år er der sket en 1000% udvidelse af den private og offentlige gæld i U.S.A. Den største del skyldes privatgælden. Men alle den amerikanske regerings kræfter er blevet anvendt til at anspore denne vækst: lånegarantier, begunstigelse af prioritetsbelåning, lav udbetaling, terminslettelser, skattekreditter, sekundære markeder, forsikringer som pant osv. Årsagen til denne politik er at den eneste mulighed for at få følgerne af rentesystemet til at glide ned hos det store flertal er at skabe en økonomisk vækst, der lægger sig op ad den exponentielle kurve - en ond cirkel med accellererende spiraleffekt. Hvad enten vi ser på inflationen, den sociale lighed eller de miljømæssige konsekvenser, så virker det fornuftigt at erstatte det "åndsforladte økonomiske kredsløb" med en mere fyldestgørende mekanisme - nemlig én der kan holde pengene i omløb. 16

18 KAPITEL II: HVORDAN MAN SKABER RENTE- OG INFLATIONSFRIE PF.NGE Henimod slutningen af det nittende århundrede havde Silvio Geseli - en købmand med succes i Tyskland og Argentina bemærket at nogen gange fik han hurtigt solgt sine varer til høj pris - til andre tider gik det langsomt, selv om priserne var lavere. Hvorfor? Han fandt ud af at prissvingningeme ikke havde ret meget med folks behov at gøre, heller ikke med kvaliteten, men udelukkende med "markedsprisen på penge". Så han begyndte at observere disse bevægelser op og ned, og han fandt ud af at - når renten var lav - så købte folk, men -når den var høj - solgte han mindre. Grunden til at der un-dertiden var flere, undertiden færre penge, var pengeudlånernes lyst til at udlåne deres penge. Hvis renten var under 2,5%, holdt de fast på deres penge - og det skabte ophold i investeringerne. I kølvandet kom fallitter og vilstigende arbejdsløshed. Efter nogen tid - når folk var villige til at betale højere rente - kom det økonomiske kredsløb i gang igen. Der ville så i starten være høj rente og høje varepriser. Derefter ville flere penge på markedet forårsage lavere rente - og til slut igen "kapitalstrejke". Silvio Geselis forklaring lyder: "Helt uligt andre varer og tjenesteydelser kan penge opbevares uden omkostninger. Hvis Jensen har en pose æbler, og Hansen har penge til at købe dem for, så må Jensen sælge, inden æblerne blir dårlige. Men Hansen kan vente til prisen passer ham. Penge har ingen "opbevarings-omkostning". Gesell konkluderede: Hvis vi kunne skabe et monetært system, der ligestillede penge med andre varer og tjenester, så ville vi have en økonomi, der var fri for udsving på grund af spekulation. Han foreslog at penge skulle kunne ruste, så de måtte udskiltes med mellemrum. 17

19 På grund af inflationen er hundredekronesedlen nu kun 28-kroner værd ( Forudsætning: Vesttyskland og Danmark har haft omtrent samme inflationsrate...) Hvilke årsager er der til den bestandige misere? Hvem vinder og hvem taber? Hvorfor har vores penge ikke fast værdi? FIg.6 18

20 RENTEN ERSTATTES AF EN "OMLØBS-AFGIFT" I 1890 formulerede Silvio Gesell sin penge-teori om en "naturlig økonomisk orden". Den forholder sig til kapitalisme og kommunisme lissom verdensbillederne under henholdsvis Ptolemæus og under Kopernikus: Solen går ikke rundt om Jorden, men omvendt, selv om vore sanser stadig har noget imod denne videnskabelige sandhed. Gesell foreslog at man skulle sikre pengestrømmen ved at gøre penge til en statstjeneste, belastet med en brugsafgift. I stedet for at betale rente til dem der har flere penge end de behøver, og for at få pengene tilbage i cirkulation skulle folk betale en mindre afgift, så længe de holdt pengene ude af cirkulation! For at forstå denne idé bedre er det godt at sammenligne penge med en godstransport med jernbane. Hvis en jernbanevogn ikke bliver tømt for sit indhold inden en aftalt tid, skal kunden betale en lille stralfeafgift pr. døgn, jernbanevognen står lastet. For jernbaneselskabet vil gerne så hurtigt som muligt bringe vognen tilbage i "cirkulation". Det er hvad vi skal gøre med pengene: Samfundet, nationen der udsteder nye penge - med henblik på at lette udvekslingen af varer og tjenester - bør opkræve en lille parkeringsbøde til dén bruger, der holder på pengene længere end nødvendigt af hensyn til omsætningen (exchange). Sådan et arrangement - så simpel som den måtte synes - løser de mange af de samfundsproblemer, som r-r-r har forårsaget gennem historien. Hvor renter i vore dage er en privat gevinst, ville en afgift på pengeforbruget blive en offentlig gevinst. Denne afgift skulle vende tilbage i omløb for at opretholde balancen mellem pengemængden og mængden af økonomisk aktivitet. Afgiften ville være en statsindtægt, der ville nedsætte skattebehovet til brug for offentlige tjenester. FORSØGET I WORGL Geseils efterfølgere i Freiwirtschaft (Frit samfund) fik lejlighed til at iværksætte rentefrie pilotprojekter. Hensigten var at afhjælpe arbejdsløsheden og at demonstrere værdien af "frie penge" og ideerne bagved. Der var visse bestræbelser^ for at få frie penge indført i Østrig, Frankrig, Tyskland, Spanien, Schweiz og U.S.A. Det heldigste blev gennemført i Worgl i Østrig (7). 19

21 I den lille østrigske by Worgl startede der i 1933 et eksperiment, der har været en inspirationskilde for alle dem, der senere har beskæftiget sig med emnet: en pengereform. Borgmesteren i Worgl havde overbevist forretningsfolk og administratorer om at de havde meget at vinde og intet at tabe, hvis de trådte ind som ledere af et forsøg efter de retningslinier, som Silvio Gesell havde foreslået i sin bog "Den naturlige økonomiske orden". Folk gik med på den, og som følge heraf udstedte byens råd 5000 "frie schilling", dvs. rentefrie penge. De blev vekslet lige over i enhver bank. Der blev bygget en bro, forbedret veje og offentlige tjenester - og udbetalt løn og betalt materialer med frie penge, og de blev accepteret af slagteren, skomageren og bageren. Afgiften for at bruge pengene var 1% pr. måned. Den skulle betales af dén, der havde schilling-sedlen ved månedsskiftet. Vedkommende skulle købe og anbringe et "1%-frimærke" på sedlen. Hvis det manglede, var sedlen ugyldig. Det førte til at alle, der havde frie schilling, skyndte sig at bruge dem før de almindelige. Folk betalte endda deres skatter forud for at blive fri for frimærket. I løbet af et år havde de 5000 frie schilling cirkuleret 463 gange - og altså transporteret varer og tjenester for over schilling. De almindelige schilling var kun i omløb 213 gange (8). Mens de fleste europæiske lande havde store problemer med faldende beskæftigelse, kunne Worgl reducere sin arbejdsløshed med 25% det første år. De samlede afgifter, som bystyret modtog, løb op i 600 schilling - eller en "forrentning" på 12% Og det var afgiften der fik sedlerne til at skifte ejermand så ofte! De 600 schilling blev brugt til offentlige formål. Det betyder at ingen enkeltperson tjente på det, men kun fællesskabet. Da så 300 kommuner i Østrig blev interesseret i at efterligne modellen, så den østrigske Nationalbank sit monopol truet. Den greb ind over for byen og forbød den at trykke lokale pengesedler. Sagen gik helt op til højesteret, og hverken Worgl eller nogen anden kommune i Europa har endnu kunnet gentage eksperimentet. 20

22 OMKOSTNINGSKRÆVENDE PENGE i USA I sin bog "Kapitalismen når den er bedst" henviser Dieter Suhr til en amerikansk rapport af Hans Cohrssen (i samarbejde med økonomen Irving Fisher). I rapporten "Frimærke-seddelbevægelsen" prøver de i 1933 at indføre Geselis begreb om "omkostningskrævende penge" i USA. På den tid havde over 100 samfund - deriblandt flere store byer - tænkt sig at indføre "frimærke-penge". Forslaget gik helt op til arbejds-, indenrigs- og finansministerierne i Washington. Ingen af dem havde noget at indvende, men de havde ikke magt til at udstede de nødvendige tilladelser. Den senere udenrigsminister Dean Acheson ville lige rådføre sig med professor Russel Sprague, inden han besluttede sig. Cohrssen husker det afgørende møde sådan: "Professor Sprague fremførte at der i princippet ikke var noget at indvende mod forslaget om frimærke-penge med det hovedformål at skabe jobs. Men vores plan gik jo meget videre: det var et forsøg på at omstrukturere det amerikanske pengesystem, og han havde ikke myndighed til at godkende en så vidtgående forandring. Det var døden for "Frimærkepengebevægelsen" - samt for et mægtigt pilotprojekt som kunne have vist vejen til en pengereform" (10) Den 4. marts 1933 beordrede præsident Roosevelt alle banker midlertidig lukket, og han forbød videre overvejelser om en "nødvaluta". Cohrssen konkluderer: "Sammenfattende kan vi sige at de tekniske van«skeligheder med at opnå valutastabilitet syntes små i sammenligning med den almindelige mangel på forståelse for det fundamentale problem: så længe man ikke får bugt med pengeillusionen, vil det de facto blive en umulighed at mønstre den politiske vilje tii stabilitet!" (11) EN NUTIDIG LØSNING Ser vi på Yoshito Otanis forslag (12), ville den tekniske side af reformen - baseret på indretningen af nutidens pengeoverførsler - gøre brugerbetaling på de Nye Rentefri Penge (NRP) til en meget lettere sag. 90% af pengene er i vor tid data i en computer. Stort set alle har 2 konti: en løbende konto (på anfordring) og en sparekonto. 21

23 Pengene på den første er til rådighed, når ejeren ønsker det. De ville blive betragtet som kontanter og måske tabe 1/2% pr. måned. Hvis Hansen har flere NRP på kontoen end han behøver for at kunne betale månedens udgifter, vil hans overskydende indestående få pålagt en lille afgift, men først i dét øjeblik hans penge overføres til hans sparekonto. Banken ville kunne udlåne en del af hans penge rentefrit til én, der har brug for dem en vis tid. Den udlånte del af Hansens sparekonto ville så selvfølgelig være afgiftsfri. Hansens sparekonto ville heller ikke blive belastet af renter - men de Nye Rentefrie Penge ville bevare deres værdi. Husk at så snart renten afskaffes, bliver inflation unødvendig (Kapitel I). Jensen, der tager lånet, skal ikke betale renter, men en "risikopræmie" og et gebyr til banken, helt magen til dagens normale banklån. Det ville betyde noget i retning af 1.5% i dagens Vesttyskland. Bankerne kunne fungere næsten som sædvanlig, dog ville de være mere interesserede i at udstede lån, for bankerne ville jo også skulle betale "afgift" af de penge, de ligger inde med ved månedskiftet. For at kunne få balance mellem indog udlån, kunne bankerne blive nødt til at betale eller modtage en mindre rente (plus/minus 1%), afhængig af om de for tiden har flere NRP på sparekonti end nødvendigt, eller om de har likviditetsproblemer. På den måde ville renten kun tjene det formål at regulere - og ikke som nu være en berigende omfordelingsmekanisme. Der ville ved denne reform blive tale om en ret nøjagtig tilpasning mellem det beløb der er i omløb, og det beløb der kan klare alle pengeoverførsler. Når der én gang for alle er trykt nok NRP til imødekommelse af alle pengeoverførsler, ville der ikke være behov for at trykke flere. Nye penge ville altså følge kurven for naturlig fysisk vækst (figur 1). Endnu en teknisk aspekt ved gennemførelse af sådan en pengereform vil være nedlæggelse af det grå pengemarked. En mere elegant løsning end dén at klæbe et frimærke bag på pengesedlen ville være at trykke pengesedler i forskellig farve. Der kunne en eller to gange om året udtrækkes en farve - uden forudgående varsel! Pengesedler af denne farve ville straks være ugyldige. Det ville ikke være dyrere for landets 22 styre at trykke en ny farve pengesedler, end dét genoptryk af slidte pengesedler der finder sted i dag!

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

OPBEVARING. INDHOLD: 1 spillebræt, 1 spilenhed, 6 MONOPOLY-bankkort, 6 brikker, 30 ejendomskort, 32 huse, 12 hoteller og 2 terninger.

OPBEVARING. INDHOLD: 1 spillebræt, 1 spilenhed, 6 MONOPOLY-bankkort, 6 brikker, 30 ejendomskort, 32 huse, 12 hoteller og 2 terninger. ALDER 8+ OPBEVARING 2-6 SPILLERE. Læg de 6 brikker i de særlige åbninger i bankørens bakke, så de ikke bliver ridset. 2. Vent på, at spilenheden slukker automatisk (den går i dvale, når den ikke har været

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Grafisk samfundsmodel

Grafisk samfundsmodel Grafisk samfundsmodel Dette dokument indeholder en forklaring til de grafiske modeller over kapital og materiel strømme i samfundet som er vist i samfundsmodelgrafik3 Modellerne viser dels hvordan forholdene

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere