- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune

Transkript

1 - Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune Indledning Overgangen fra daginstitution til skole og fritidstilbud er en betydningsfuld fase i børns liv. Med indførsel af obligatorisk børnehaveklasse er der behov for et større fokus på, hvordan vi i Faxe Kommune sikrer, at alle børn får den bedst mulige overgang til skolen og SFO/fritidshjem. Børn er potentielt sårbare ved miljøskift, og særligt på børn, der er i en eller anden form for vanskeligheder på tidspunktet for overgangen, vil ofte være endnu mere udsatte ved miljøskift. Vi skal arbejde for, at alle børnene får de bedste forudsætninger for at få succes i de nye sammenhænge, de skal indgå i - i skolen og det nye fritidstilbud. En fælles ramme for børns overgange skal sikre, at uanset hvor man som barn er bosiddende i kommunen, så skal børnenes overgange fra daginstitution til skole og SFO/ fritidshjem foregå i overensstemmelse med en fælles kommunal ramme båret af perspektiverne social inklusion og pædagogisk kontinuitet. Den fælles kommunale ramme indeholder en række obligatoriske elementer som sikrer, at der i praksis implementeres en række måder at arbejde på, som muliggør den sociale inklusion og pædagogiske kontinuitet. Et øget fokus på vilkårene for børnenes institutionsskift i Faxe Kommune skal styrke fokus på, at faggrupper indenfor samme forvaltning arbejder med de samme børn blot på forskellige tidspunkter i deres liv eller på forskellige tidspunkter af deres dagligdag. Der er hermed indbygget et formål, at et øget fokus på overgange og pædagogisk kontinuitet skal være med til at skabe mere helhed i arbejdet med børnene i Faxe Kommune. Faxe Kommunes børnepolitik Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Faxe Kommunes børnepolitik. Iblandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende 3 målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Faxe Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Faxe Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs afforskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Faxe Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. 1

2 Fælles kommunal ramme i Faxe Kommune Rammen for børns overgange til skolen og SFO/fritidshjem indeholder en række perspektiver, som skal sikre, at alle børn får den bedste overgang fra livet i børnehaven til livet i skolen og det nye fritidstilbud. Rammen skal sikre, at alle børn uanset bopæl i kommunen vil opleve overgangen som præget af de samme værdier og perspektiver. Disse perspektiver er; Social inklusion og læringsforståelse, Pædagogisk kontinuitet, Fra børnehave til skole, Forældrenes perspektiv, Samarbejde mellem medarbejdergrupper og Central ramme lokal udvikling og forankring. Social inklusion og læringsforståelse Social inklusion udgør et dannelsesperspektiv. Social inklusion er ikke en særlig teori eller metode men en måde at begribe samfundets sammenhængskraft og det enkelte barns udvikling. Den mest væsentlige præmis i inklusionsperspektivet er den relationelle forståelse mellem det enkelte menneske og omverdenen. Barnets udvikling af identitet og kompetencer sker i forhold til, og skal ses i forhold til, hele fællesskabets dannelse hele børnegruppens dannelse. Denne forståelse sidestiller det enkelte barns udvikling med udviklingen af børnenes fællesskab, idet disse er hinandens forudsætninger. De pædagogiske medarbejderes fokus kommer til at ligge på relationen mellem det enkelte barn og børnefællesskabet. Dannelsesperspektivet social inklusion indeholder en relationel læringsforståelse. Forudsætningen for, at det enkelte barn kan lære de sociale spilleregler i en børnehave eller i en skoleklasse, udgør barnets muligheder for at deltage socialt i disse sammenhænge. Barnet udvikler sig og lærer ved at være aktivt sammen med andre børn og voksne. Dette betyder, at det er vigtigt for medarbejdere i daginstitutioner, skoler og SFO/fritidshjem at have særligt fokus på, hvordan de kan understøtte børnenes deltagelse i forskellige former for lærende fællesskaber. Der skal arbejdes med, hvordan fællesskaber er midlet til det enkelte barns udvikling og læring. En modsætning til social inklusion kan siges at være en forståelse af børns udvikling og læring baseret på integration. En integrationsforståelse indebærer, at barnet skal tilpasse sig miljøet, det befinder sig i. Barnet forventes af egne iboende evner og drifter at kunne foretage tilpasningen til f.eks. den nye børnehaveklasse. En læringsforståelse, der støtter et dannelsesperspektiv baseret på integration kan være en kognitiv læringsforståelse. Pædagogen vil arbejde med barnets udvikling i tilfælde af f.eks. uhensigtsmæssig adfærd ved at ekskludere barnet fra resten af gruppen og sende barnet ud på gangen alene. Ude på gangen vil pædagogen redegøre for barnets uhensigtsmæssige adfærd og via sproget forsøge at indprente i hovedet på barnet, hvordan barnet skal agere for at blive accepte- 2

3 ret. Herefter vil det forventes, at barnet omsætter denne sproglige irettesættelse af adfærd til mere hensigtsmæssige handlinger. Pædagogisk kontinuitet Når medarbejdere i børnehaver, skoler og SFO/fritidshjem skal arbejde for, at børnene får de bedste muligheder for at blive socialt inkluderet, er et fokus på pædagogisk kontinuitet et betydningsfuldt perspektiv at arbejde med. Pædagogisk kontinuitet i børns overgange mellem institutioner kan af børnene opleves ved, at der, på tværs af f.eks. miljøet i børnehaven og miljøet i børnehaveklassen på skolen, er genkendelige træk ved indretning, pædagogik og sociale spilleregler. En måde at arbejde med pædagogisk kontinuitet kan også være ved, at medarbejdere på tværs af institutionerne giver børnene muligheder for at bruge og overføre deres viden og kompetencer på tværs af de pædagogiske miljøer, børnene deltager i. I daginstitutionen tilegner børnene sig kompetencer, som kan være forbundet med lige præcis den kontekst, som daginstitutionen udgør. Dette betyder, at det kan være vanskeligt for nye børn i børnehaveklassen at anvende kompetencer, de har tilegnet sig i daginstitutionen, hvis miljøet i børnehaveklassen ikke er genkendeligt. I samspillet mellem de femårige i daginstitutionen, bliver børnene gradvist bevidste om sig selv som lærende individer og deltagere i et børnefællesskab, der forandrer sig. Det er via aktiviteter i daginstitutionen, at børnene bringer værdifuld viden om sig selv som lærende individer i spil. Pædagogisk kontinuitet vil betyde for børnene, at de kan bevare og udvikle viden og kompetencer, som de kommer med fra livet i dagsinstitutionen. Pædagogisk kontinuitet betyder på medarbejderniveau, at medarbejderne bevidst arbejder med, hvilke betydninger kulturforskelle mellem de forskellige sammenhænge, børnene deltager i, har for børnene. Det er betydningsfuldt for børnene, når medarbejdere på tværs af daginstitutioner, SFO, fritidshjem og skoler arbejder målrettet med at udvikle en større genkendelighed for børnene på tværs af daginstitutioner, SFO, fritidshjem og skoler. Dette vil hjælpe børnene til at kunne praktisere det, de allerede kan og udvikle sig derfra. Læringsmiljøer kan med fordel tilrettelægges, så de kompetencer børnene har erhvervet sig i f.eks. børnehaven kan sættes i spil i den nye børnehaveklasse. Ligeledes kan læringsmiljøet i f.eks. SFO eller fritidshjem tilrettelægges, så børnene kan anvende kompetencer her fra børnehaveklassen og omvendt. Skattekisten som obligatorisk element: Den obligatoriske ramme for børns overgange sikrer sig et element af pædagogisk kontinuitet, idet det er obligatorisk for medarbejdere i børnehaver, børnehaveklasser og SFO og fritidshjem at arbejde med en skattekiste. Skattekisten implementeres som et symbol på pædagogisk kontinuitet og skal følge børnene fra børnehaven til skolen og SFO eller fritidshjem. 3

4 I daginstitutionen skal førskolebørnene arbejde med at lave en skattekiste med et indhold, som giver børnene forskellige deltagelsesmuligheder, og som giver børnene mulighed for at fortælle om sig selv, den viden de besidder, og det liv de kommer fra. Et sådant indhold kan f.eks. udgøre; beskrivelse af lege og sange, børnene kan igangsætte med andre børn, materialer/billeder fra projekter eller begivenheder i børnehaven, fotos af de enkelte børn og gruppen af børn eller produkter børnene har lavet i børnehaven med henblik på at have en betydning i overgangen. Eller produkter, der bærer børnenes forestillinger og forventninger til skolen eller gaver målrettet at have en funktion i børnehaveklassen, SFO eller fritidshjem. Der er kunstnerisk frihed i forhold til indholdet af skattekisten, det er dog vigtigt, at elementerne repræsenterer fællesskabet. Det, der derfor er tale om, er en skattekiste repræsenterende hele gruppens liv i daginstitutionen Skattekisten er i udgangspunktet målrettet børnenes overgang fra børnehaven til SFO/fritidshjem. Dette indebærer, at det pædagogiske personale i disse institutioner har en særlig opgave med at møde børnene med de skattekister, de medbringer fra de institutioner de kommer fra og indrette den første tid efter, at skattekisten kan indgå i de pædagogiske aktiviteter. Skattekisten skal bære den pædagogiske kontinuitet videre til børnehaveklassen. Dette indebærer, at børn sammen med personale i fritidshjem og SFO skal sende børnene i skole med deres skattekister. Dette kan f.eks. gøres ved, at elementer i skattekisterne bliver i SFO/fritidshjem og nye elementer kommer til. Eller det kan f.eks. gøres ved, at der bygges videre på elementer, der allerede er i skattekisten. Der er kunstnerisk frihed, så længe at børnene starter i skole med skattekister, der repræsenterer livet i børnehaven og i en vis udstrækning livet i det nye fritidstilbud. I det enkelte område af kommunen tilrettelægger medarbejdere på tværs af institutionerne selv, hvordan skattekisten implementeres i praksis. Det er i denne sammenhæng afgørende for børnenes mulighed for at opleve pædagogisk kontinuitet, at medarbejdere på tværs af institutionerne er i dialog om, hvilke pædagogiske hensigter, der er forbundet med skattekisterne og deres indhold. Besøg i SFO, fritidshjem og skole som obligatorisk element: Et middel til at arbejde med at sikre en pædagogisk kontinuitet er at arbejde med, at børnene kan foregribe de nye miljøer, de skal være en del af. Barnet kan opnå en tryghed i overgangen, hvis barnet kan foregribe de nye fysiske rammer i SFO, fritidshjem og skole og de nye voksne. En måde at arbejde med denne foregribelse på er ved, at børnene før overgangen har aflagt besøg i den nye skole og i det nye fritidstilbud. Det er obligatorisk i den fælles kommunale ramme for børns overgange, at førskolebørn sammen med pædagoger i børnehaverne aftaler besøg med den eller disse skoler og SFO/ fritidshjem, som børnene overgår til. Udover dette obligatoriske minimumskrav kan der også arbejdes yderligere med besøg for at styrke foregribelsen og den pædagogiske kontinuitet. Børnene kan f.eks. komme på et tilbagevendende besøg i deres børnehave og fortælle om skolen til pædagogerne og de andre børn. I forhold til medarbejderne kan det 4

5 også styrke børnenes mulighed for at foregribe de nye miljøer, hvis børnehaveklasseledere og pædagoger i SFO og fritidshjem inden overgangen besøger børnene. Ved at vælge også at have fokus på medarbejdernes kendskab til de forskellige institutioner og medarbejderne i dem, styrkes medarbejdernes bevidsthed om f.eks. det børnehavemiljø, som børnene kommer fra. Denne bevidsthed kan ruste medarbejderne yderligere til at møde børnene. Klassedannelse inden sommerferien: Børnenes muligheder for at foregribe de nye miljøer i skolen og i fritidstilbuddet er medvirkende til, at børnene kan opleve en kontinuitet, der skaber tryghed. Det er vigtigt for børn, at de ved, hvor de hører til. Når børnene forberedes på, at de skal begynde deres skoleliv, er det betydningsfuldt, at børnene også forberedes på, med hvilke børn de skal danne klasse med, og måske endda også hvor på skolen, de skal høre til. Hvis børnene, før skoleåret formelt starter, forberedes på hvilke børn de skal gå i klasse med, har børnene mulighed for at danne nogle netværk og sociale grupper, som kan være tryghedsskabende for børnene i overgangen. Fra medarbejdernes perspektiv er det betydningsfuldt, at jo før medarbejderne kan komme til at lære børnene at kende jo bedre. Dette er ekstra vigtigt i forhold til de sårbare børn, som ofte er særligt udsatte i overgange mellem institutionstyper. Det er vigtigt for disse børn, at de fra første dag i skolen får mulighed for at opleve et tilhørsforhold i forhold til både de fysiske rammer og i forhold til de nye voksne. Hermed vil de sårbare børn opnå de bedste deltagelsesmuligheder, og herigennem de bedste muligheder, for at blive socialt inkluderet. For at give børnene de bedste muligheder for at foregribe skolen, og for at give medarbejderne de bedste muligheder for at lære børnene at kende, kan klassedannelsen laves inden sommerferien. Andre måder at arbejde med pædagogisk kontinuitet: Der findes mange andre måder, hvorpå medarbejdere på tværs af daginstitutioner, SFO, fritidshjem og skoler kan arbejde med pædagogisk kontinuitet. F.eks. kan der arbejdes med; at der arbejdes med fælles projekter på tværs af daginstitution, fritidstilbud og skole. at medarbejderne praktiserer kulturrejser og udveksling på tværs af de sammenhænge, børnene bevæger sig i. at medarbejderne aktivt arbejder med barnets fortid (børnehaven) og barnets fremtid (skolen). at børnene oplever, at der er fællestræk i form af arbejdsformer og læringsforståelse, som børnene oplever i de forskellige læringsmiljøer. at børnene medbringer og anvender artefakter som f.eks. skattekisten, der skal bidrage til, at børnene kan forbinde børnehavelivet med livet i fritidstilbuddet og skolen og omvendt. 5

6 Fra børnehave til skole Det er en fordel for barnets muligheder for at opnå succes i en ny sammenhæng, at der bygges bro mellem de forskellige institutionstyper og mellem forventninger, de forskellige medarbejdergrupper har til børnene. Dette betyder, at daginstitutionerne skal have fokus på at forberede børnene på, hvad der vil forventes af dem i skolen. Samtidig betyder det også, at medarbejdere i skolen, SFO og fritidshjem skal have fokus på, hvilket pædagogisk miljø børnene kommer fra og anerkende børnene for den viden og de kompetencer, børnene kommer med herfra. Målrettet indsats for førskolebørnene i børnehaven som obligatorisk element: Som en del af den obligatoriske ramme for børns overgange i Faxe Kommune, skal medarbejdere i daginstitutionerne arbejde målrettet med førskolebørnene i forhold til at forberede dem på at forlade børnehaven til fordel for skolen. Det forventes, at pædagogerne i daginstitutionerne er kompetente til at forene dette krav med de pædagogiske praksisser, der eksisterer i daginstitutionerne. Introduktion til tal og bogstaver som obligatorisk element: Der er i skolen et fokus på tal og bogstaver, som der ikke på samme måde er i daginstitutionen. Med indførsel af obligatorisk børnehaveklasse er der også tilført Fælles mål til børnehaveklassen. Dette betyder indenfor skolens rammer, at der nu i højere grad end før, stilles krav til tal- og bogstavkendskabet. For at børnene kan få de bedste forudsætninger for at få succes i børnehaveklassen, skal der i daginstitutionerne tages højde for, at indholdskravet til børnehaveklassen har ændret sig. Det vil derfor indenfor den fælles kommunale ramme for børns overgange til skolen være obligatorisk, at førskolebørnene i løbet af den sidste tid i daginstitutionen får mulighed for at lege med tal og bogstaver via pædagogiske aktiviteter. Der stilles ikke krav til, hvordan pædagogerne konkret skal løse denne opgave. Det forventes, at pædagogerne er kompetente til at arbejde med denne forventning som en del af det pædagogiske arbejde, og at pædagogerne tænker denne forventning sammen med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Forældrenes perspektiv Forældreinddragelse er en værdi i den fælles kommunale ramme for børns overgange i Faxe Kommune. Såvel som børnene skal forældrene opleve, at overgangen fra daginstitution til skole og fritidstilbud er tryg. Forældrene har en værdifuld viden om barnet, der skal inddrages, så barnet får de bedste forudsætninger for at deltage i de nye sammenhænge i skole og fritidstilbud. Dette betyder, at forældrene skal inddrages i de praksisser, der skabes for børnenes overgange. Inddragelsen af forældrene kan ske på to niveauer. Det ene udgør inddragelse via information. Her informerer daginstitutioner og skoler forældre om det skoleforberedende arbejde i daginstitutionen, om selve praksis for overgangen til skolen og fritidstilbud og om skolens forventninger til børnene, samt om den første tid i skolen. 6

7 Det andet niveau udgør inddragelse af forældrene i forhold til at sikre, at forældrenes perspektiver og erfaringer med barnet indgår, når daginstitution, skole og fritidstilbud udveksler viden og erfaringer med barnet. Barnets udviklingsskema som obligatorisk element: Et obligatorisk element i rammen for børns overgange udgør et standardiseret udviklingsskema, der skal udarbejdes i daginstitutionen for alle børn. Gennem dette skema videreformidles daginstitutionernes viden om barnet til skolen, SFO og fritidshjem i forhold til børnenes overgang. Det obligatoriske udviklingsskema skal i daginstitutionen udarbejdes i dialog med forældrene og underskrives af både pædagoger og forældre. Denne praksis sikrer, at forældrene er inddragede og indforståede med, hvad der videreformidles om barnet til skolen og det nye fritidstilbud. Det obligatoriske skema for overlevering af viden omkring barnet sikrer også, at uanset hvor barnet bor i Faxe Kommune, og uanset set hvilken skole barnet skal starte på, så vil vilkårene for overlevering af viden om barnet være de samme. (Se bilag for Barnets udviklingsskema samt vejledning hertil). Samarbejde mellem medarbejdergrupper En forudsætning for at børnene oplever en tryg overgang til skole, SFO og fritidshjem og får succes i disse nye sammenhænge er, at medarbejdere og ledelser samarbejder og koordinerer den pædagogiske indsats. Det er afgørende for børnenes muligheder for at opleve overgangene trygge og forudsigelige, at medarbejderne på tværs af institutionstyperne afstemmer forventninger. Alle institutionstyper til mødet om de nye skolebørn som obligatorisk element: For at sikre en praksis for dialog mellem institutionstyper, indføres et obligatorisk element i forhold til selve overgangsfasen. I den fælles ramme indgår det som obligatorisk element, at alle institutionstyper; daginstitution, skole, SFO og fritidshjem skal være deltagende i de fælles møder om de kommende skolebørn. Medarbejderdeltagelsen sikrer en platform for tværfaglig dialog om de kommende skolebørn. De obligatoriske udviklingsskemaer er udgangspunktet for den generelle dialog mellem medarbejderne i forhold til den børnegruppe, der skal starte i skole og nyt fritidstilbud. Vurderer medarbejderne, at der er brug for at have ekstra fokus på et enkelt barn, skal forældrene til dette barn indkaldes og deltage i et nyt møde omkring barnet. Har barnet haft en støttepædagog tilknyttet i daginstitutionen, deltager denne også i mødet, ligesom det overvejes, om støttepædagogen skal være deltagende i den første tid i skole og SFO/fritidshjem for at sikre den bedst mulige overgang. 7

8 Central ramme lokal udvikling og forankring I Faxe Kommune er den fælles kommunale ramme udgangspunktet for, at de enkelte områder i kommunen selv udvikler en praksis omkring børnenes overgange fra børnehave til skole, SFO og fritidshjem. Denne praksis skal være i overensstemmelse med den fælles kommunale ramme og indeholde de beskrevne obligatoriske elementer. Herudover har de enkelte områder i kommunen mulighed for at gøre mere i forhold til børnenes overgange. Den nye fælles kommunale ramme betyder, at der i de enkelte områder i kommunen skal indledes et samarbejde og dialogformer om børnenes overgange mellem børnehaver, skoler, SFOér og fritidshjem. I de områder hvor børnene fordeler sig til mere end én skole, er der særligt fokus på samarbejdet med den skole og de fritidstilbud, hvor størstedelen af børnene begiver sig hen. En god skolestart forudsætter, at medarbejderne på tværs af daginstitutioner, fritidstilbud og skoler etablerer et nødvendigt samarbejde og skaber fælles erfaringer. Praksis omkring børnenes overgange i det enkelte område af kommunen understøttes, når medarbejderne også anvender samarbejdet til at diskutere og reflektere over erfaringer med de mål, der lokalt sættes for overgangene og samarbejdet om disse. Beskrivelser af de lokale overgangspraksisser: Med udgangspunkt i den fælles kommunale ramme forventes det fra den centrale forvaltning, at de enkelte institutioner som resultat af et samarbejde beskriver den konkrete praksis for børnenes overgange. Børnehaver og fritidshjem beskriver praksis for arbejdet med børns overgange i virksomhedsplanerne / fokusaftalerne. Skolerne og SFOèrne beskriver praksis for arbejdet med børns overgange i kvalitetsrapporterne. Følgende spørgsmål skal besvares i beskrivelsen af overgangspraksis: Beskriv kronologisk hvordan det pædagogiske arbejde med børnenes overgange tilrettelægges (med reference til elementerne i rammen). Beskriv mål og succeskriterier for det pædagogiske arbejde med børnenes overgange. Beskriv hvordan det påtænkes at evaluere det pædagogiske arbejde med børnenes overgange. Hvordan vil den konkrete praksis understøtte og muliggøre social inklusion? Hvordan vil den konkrete praksis skabe muligheder for pædagogisk kontinuitet? Beskriv hvordan de forskellige obligatoriske elementer implementeres. 8

9 Kompetenceudvikling For at medarbejdere i børnehaver, fritidshjem, SFOér og børnehaveklasser er rustet til at arbejde med børns overgange mellem institutionstyper, skal der iværksættes kompetenceudvikling målrettet alle medarbejdergrupper. Det er en mulighed at arbejde videre med de muligheder for kompetenceudvikling, der allerede er. Der kan i 2011 arbejdes videre med at søge midler til og udvikle kompetenceudviklingskataloget, der er på skoleområdet. Målet er at udvikle en række af kursustilbuddene, så de målrettes både pædagoger og lærere og kan styrke disse medarbejderes arbejde med børnenes overgange. Relevante temaer er bl.a.; udviklingspsykologi, leg og læringsmiljøer, AKT forløb. Herudover vil det være fordelagtigt som en del af en implementering af den nye kommunale ramme, hvis der i 2011 kan findes ressourcer på tværs af dagtilbud og skole til at lave et kortere kompetenceudviklingsforløb som kick off. Der skal her være fokus på f.eks.; social inklusion/pædagogisk kontinuitet, anerkendende pædagogik og samarbejde om børns udvikling. 9

10 Bilag: Barnets udviklingsskema Barnets navn: Barnets daginstitution: Barnets kommende skole: Kompetenceområder: Barnets ressourcer: Barnet træner fortsat: Sproglige Kropslige Kreative Sociale og personlige Særlige opmærksomhedspunkter? (f.eks. i forhold til helbred? Medicin eller andre særlige hensyn) Forældres underskrift + dato Daginstitutionens underskrift + dato 10

11 Barnets sproglige kompetencer: Kompetenceområder: Barnets sproglige kompetencer kan dreje sig om, på hvilke måder barnet lytter og er opmærksom i sociale sammenhænge og kan forstå og handle efter en kollektiv besked. Herudover kan barnets sociale kompetencer dreje sig om, på hvilke måder barnet kan tale forståeligt og kan fortælle om oplevelser og historier. Barnets kropslige kompetencer: Barnets kropslige kompetencer kan dreje sig om barnets fin- og grovmotorik. Der kan være fokus på, på hvilke måder barnet f.eks. er kompetent til selv at tage tøj af og på og selv klare toiletbesøg. Herudover kan der fokuseres på, hvordan barnet kan bruge sig krop i forhold til f.eks. at gå, løbe, hoppe, hinke, gribe, kaste, bevæge sig til musik. Barnets kreative kompetencer: Barnets kreative kompetencer kan dreje sig om, på hvilke måder barnet f.eks. er kompetent til at indgå i diverse kreative værksteder med fokus på f.eks. at tegne, klippe, male og forme. Herudover kan der fokuseres på, hvordan barnet kan bruge sin fantasi i forhold til at inspireres af miljøer i f.eks. natur eller på udstillinger og i forhold til, hvordan barnet kan skabe idéer og udføre disse gennem f.eks. rollelege og teater. Barnets sociale og personlige kompetencer: Med en inklusionsforståelse sker barnets udvikling af sociale og personlige kompetencer i et samspil. Barnets personlige kompetencer kan dreje sig om barnets følelsesmæssige udvikling om barnets selvværd og selvtillid. Der kan være fokus på, på hvilke måder barnet er kompetent til f.eks. at arbejde selvstændigt ved at igangsætte egne aktiviteter og lege. Der kan være fokus på, på hvilke måder barnet er nysgerrig på verden og udviser lyst til at opleve og afprøve nye ting. På hvilke måder barnet kan koncentrere sig om små stillede opgaver og har et kendskab til, hvad der tilhører barnet og kan finde frem til disse ting. Herudover kan der være fokus på, på hvilke måder barnet kan skelne farver, former og størrelser. Barnets sociale kompetencer drejer sig generelt om, på hvilke måder barnet fungerer i sociale sammenhænge med andre børn og voksne. Der kan være fokus på, hvordan barnet deltager i børnefællesskabet, hvordan barnet lytter og agerer hensynsfuldt i forhold til andre. Herudover kan der være fokus på, hvordan barnet 11

12 agerer i forhold til at overholde regler i spil og lege, og hvordan barnet agerer i forhold til at etablere og vedligeholde venskaber. Vejledning til at udfylde skemaet Denne vejledning samt skemaet er målrettet personale i daginstitutionerne og forældre til de ældste børn i daginstitutionen, som skal starte i skole. Vejledningen indeholder præmisser, hvorpå barnets udviklingsskema skal udarbejdes. Modtagere og afsendere Barnets udviklingsskema er målrettet personalet i indskolingen og personale i SFO og fritidshjem. Udviklingsskemaet skal følge barnet i overgangen til skolen og skal danne grundlag for dialogen mellem skolerepræsentanter, SFO/fritidshjemrepræsentanter og daginstitutionsrepræsentanter i forbindelse med de kommende børnehaveklassebørn. I daginstitutionen skal dette skema udarbejdes med udgangspunkt i, hvor barnet kompetencemæssigt befinder sig i den sidste tid i børnehaven. Dette betyder, at skemaet ikke skal rumme hele barnets udvikling, siden det startede i daginstitutionen. Skemaet skal afspejle, hvor barnet befinder sig kompetencemæssigt tæt på skolestarten. I daginstitutionen skal skemaet udarbejdes i dialog med barnets forældre, og barnets forældre skal underskrive skemaet, så alle parter er indforståede med, hvilken viden, der leveres videre til skole og fritidstilbud om barnet. I daginstitutionen kan der med fordel arbejdes med skemaet gennem det sidste hele til halve år som redskabet, hvormed barnets udvikling og pædagogernes arbejde med barnets udvikling dokumenteres. Hermed synliggøres barnets styrker og udviklingspotentialer og arbejdet med disse for pædagoger og forældre. Inklusionsperspektiv Inklusionsperspektivet er en del af den fælles ramme for børnenes overgange i Faxe Kommune. Inklusionsperspektivet indebærer en forståelse af, at barnets udvikling og læring sker i relation til omgivelser med andre børn og voksne. Barnet har hermed ingen iboende evner, barnets evner skal begribes i måderne, hvorpå barnet agerer kompetent i forhold til andre børn og voksne. Når barnets kompetencer skal beskrives i skemaet betyder dette, at fokus ligger på barnet i relation til omverdenen, og der skal være fokus på barnets handlinger. Barnet skal beskrives i forhold til, hvordan barnets kompetencer kommer til udtryk i konkrete eksempler og sammenhænge. Inklusionsperspektivet bliver synligt, når vi bevæger os væk fra formuleringer om barnet som f.eks. at skrive, at barnet er følelsesmæssigt robust. Teoretisk set er barnets muligheder for at blive socialt inkluderet større, hvis vi fokuserer på at be- 12

13 skrive barnet som f.eks. at; barnet agerer følelsesmæssigt robust, når barnet f.eks. på egen hånd kan håndtere at blive afvist i en leg og selv igangsætte en anden leg med andre børn. Brug gerne op til flere konkrete eksempler. Herudover vil barnets muligheder for social inklusion i de nye sammenhænge i skolen og fritidstilbuddet styrkes, hvis der i skemaet beskrives, hvilke pædagogiske tiltag der virker i forhold til de områder, hvor barnet fortsat øver sig. Det vil sige at belyse, hvad der er vigtigt i barnets omgivelser, hvis barnet skal udvikle sig i en positiv retning. Den anerkendende tilgang er et velegnet redskab til at beskrive barnet med. Det er betydningsfuldt, at anerkendende perspektiv er til stede, når der er fokus på at formulere barnets udfordringer, således at barnet ikke bliver forkert. Dette betyder f.eks., at frem for at beskrive; at barnet agerer utilstrækkeligt, når det forsøger at udvise hensyn til andre børn, er det en fordel at skrive; at barnet øver sig fortsat på at tage hensyn til andre børn. 13