Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Speak and Translate Elektronisk Tolk. Vurderingen er sket i juni Resultater fremgår af VTV af Speak and Translate Elektronisk Tolk Vurderingen er godkendt af afdelingslederen for Afdeling for Sund Vækst. Ian Røpke Afdelingsleder KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Sund Vækst Nørre Allé København Tlf: Hjemmeside: Afdeling for Sund Vækst Nørre Allé København N EAN nummer

2 VTV af Speak and Translate Elektronisk Tolk 0,1 test Gennemført hos Peder Lykke Centret, juni, 2015 Det ville kunne skabe mere tryghed for borgeren, hvis vi forstå hinanden her og nu, fortæller en medarbejder

3 Indholdsfortegnelse BAGGRUND OG FORMÅL... 3 TEKNOLOGI... 3 DATAINDSAMLING... 3 VURDERING... 4 BORGER... 4 ORGANISATION... 6 TEKNOLOGI... 7 ØKONOMI... 8 KONKLUSION... 8 VTV udarbejdet af Sund Vækst, Københavns Kommune, Sandra Hansen og Josefine Kjær Groth, juni

4 Baggrund og formål Mini VTV en tager afsæt i en række medarbejderes ønske om, at finde en elektronisk tolk, som let kan anvendes i hverdagen, når de har kontakt med borgere, der ikke taler dansk. Ønsket er, at tolken kan lette kommunikation, og sikre at borgerne kan udtrykke deres behov, og blive forstået af medarbejderne, og at medarbejderne kan give informationer til borgerne. Peder Lykke Centret, der både er pleje- og aktivitetscenter, blev i sommeren 2013 udvalgt af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som mangfoldighedsplejehjem i Københavns Kommune. Et mangfoldighedsplejehjem er et sted, hvor mennesker med forskellige nationaliteter bor mellem hinanden på tværs af etnicitet, religion og sprog. Mangfoldighedsplejehjemmet er derfor både for etniske danskere, og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Med titlen som mangfoldighedsplejehjem fulgte en række udfordringer, blandt andet et øget behov for, at kunne kommunikere med borgere der ikke taler dansk. Peder Lykke Centret er herved et helt ideelt sted at teste forskellige apps, da der ofte opstår sproglige udfordringer i dagligdagen, hvor de potentielt vil være meget anvendelige for at mindske miskommunikation og frustration. Teknologi Medarbejderne på Peder Lykke centeret fik udleveret en ipad med 3 forskellige typer af elektronisk tolk -apps, henholdsvis Google Translate, SayHi og Speak & Translate. De to første apps blev hurtigt kasseret, da de fra starten af, ikke så ud til at virke godt nok. Speak & Translate blev derfor udvalgt til at blive testet på plejecenteret. Speak & Translate fungerer ved at man vælger hvilket sprog, både det man selv taler, og det som borgen svarer på. Herefter siger man en sætning, og Speak & Translate oversætter både ved oplæsning og på skrift. Herefter skifter man, og borgen kan svare. Dataindsamling Dataindsamlingen blev foretaget på Peder Lykke Centeret i en periode på 2 uger i juni Deltagere i testen: App en blev testet af 2 medarbejdere fra plejehjemmet 3

5 App en blev testet hos 5 forskellige borgere på plejehjemmet. o Borgerne talte 4 forskellige sprog: engelsk, russisk, italiensk, hollandsk o Borgerne havde forskellige kognitive funktionsniveauer; tre af borgerne havde demenssygdomme i udpræget grad, en borger havde et lettere funktionshandicap, og den sidste borger havde rask hjernefunktion. Testforløb: Medarbejderne testede app en hos borgerne i almindelige dagligdagssituationer Data: Data er indsamlet af medarbejderne, og videreformidlet til Sund Vækst. Spiderwebet er udfyldt i fællesskab. Vurdering Speak and Translate vurderes ud fra fire fokusområder: Borger Organisation Teknologi Økonomi Borger Opfylder teknologien borgernes behov? App en kunne potientielt udfylde et behov hos borgerne for at kommunikere med medarbejderne og ydtrykke deres ønsker. Men app en virker ikke tilstrækkelig godt nok, til at den kan udfylde behovet. Som tidligere beskrevet blev app en testet på 5 borgere med meget forskellige kognitive funktionsniveauer. Testene på de 5 borgere var derfor også meget forskellige. 4

6 App en kunne til dels udfylde behovet for de borgere med lettere eller ingen funktionshandicap, fordi borgerne havde en god forståelse af hvad de skulle gøre og de havde et tydeligt sprog. Generelt viste testene dog, at app en var for kompliceret for de borgere der havde demens, da de simpelthen ikke vidste hvad de skulle gøre. Et andet problem var, at disse borgere ind imellem talte vulapyk, eller mumlede for meget, til at app en kunne forstå og oversætte hvad der blev sagt. App en kunne herved ikke udfylde behovet for de borgere der på grund af demenssygdomme havde kognitive funktionsnedsættelse. Ønsker borgerne at anvende teknologien? Borgerne ville gerne prøve teknologien, men flere af borgerne havde svært ved at forstå hvad de skulle gøre. Borgeren genkender tablet en (fortæller på russisk at det er en tabletski, men han forstår ikke konceptet med app en). Borgeren forstår ikke hvornår han skal tale, og taler i remser når han siger noget. App en kan derfor ikke oversætte hvad han siger. Når borgeren ser, at jeg trykker på flaget, forsøger han at gøre det samme. På trods af disse usikkerheder, ser det ud til at borgeren forstår hvad jeg siger til ham på russisk (Notater fra medarbejder) Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? App en har et potentiale til at kunne hjælpe borgerne med at blive mere selvhjulpne, da det vil kunne lette kommunikationen, og gøre borgerne forståelige for personalet i det øjeblik, hvor borgeren har behovet. App en virker dog på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt godt nok, til at dette er tilfældet. Derudover er flere af de ældre slet ikke bekendt med mobiler, tablets apps mm. Så det virker fremmet for dem, og ikke som et redskab de selv ville anvende. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Nej, app en virker ikke godt nok til at øge livskvaliteten for borgerne, men ville potentielt kunne gøre det, hvis den fungerede optimalt. App en ville kunne sikre at borgerne kunne udtrykke mere præcise behov, og at personalet ville forstå og kunne handle på disse behov når de opstår. Dette ville mindske frustrationer hos borgeren og dermed skabe øget livskvalitet. 5

7 Organisation Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? App en kunne potentielt forbedre arbejdsmiljøet, da medarbejderne vil kunne forstå borgerens behov og fagligt kunne understøtte borgeren. Men app en virker ikke optimalt til, at dette er tilfældet. Er der motivation til at bruge teknologien? Motivationen for at anvende app en er stor hos medarbejderne. Medarbejder opbliver et behov, som app en potentielt kunne udfylde og de er derfor meget interesseret i en løsning. Motivationen forsvinder dog, når app en ikke virker godt nok. Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Der er stor opbakning fra ledelsen til at teste og anvende app en. Men som den er nu, vil den ikke blive implementeret og anvendt på plejecenteret. Ledelsen er meget positivt stemt for, at være med i et udviklingsprojekt af app en, eller af en anden app, da de ser et stort behov. Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Teknologien har et stort potentiale til at kunne understøtte og nogle gode arbejdsgange for medarbejderne, fordi den vil kunne anvendes i rigtig mange situationer, og gøre arbejdet lettere i mange sammenhænge. Som det er nu, er dette ikke tilfældet. App en er for besværlig, dårlig og skaber næsten mere forvirring i medarbejderens interaktion med borgeren. App en ville især være anvendelig når borgere lige er flyttet ind på et plejecenter for at sikre en god modtagelse af borgeren og en god start. Den kunne eksempelvis sikre at borgeren forstår nye informationer, og kan fortælle hvad han/hun ønsker. Derudover ville den kunne hjælpe medarbejderne med hurtigere at forstå borgernes behov, hvilket kunne spare dem for meget tid, og mange forgæves forsøg på at finde ud af hvad borgerne mener. 6

8 Teknologi Er teknologien let og intuitiv at anvende? App en er nem at anvende for medarbejderne, men den er svær for borgerne. Som tidligere beskrevet, forstår flere af dem ikke hvordan det fungerer, og hvad de skal gøre. Et af problemerne er, at medarbejderne ikke kan forklare borgerne hvad de skal gøre, da de jo ikke taler samme sprog. App en er for kompliceret i sit design. Der står for mange ting på skærmen - hele den tidligere samtale står på skærmen, og dette er forvirrende. Dette medfører også, at skriften er for lille. Borgerne kan simpelthen ikke se hvad der står på skærmen. Flere af borgerne havde problemer med at høre hvad app en sagde den var alt for lav, og det var ikke muligt at skrue højere op. Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Der følger ingen manualer med app en. Kan teknologien det, som det forventes at den skal kunne? Teknologien lever desværre ikke op til forventningerne. App en virker ikke som det er forventeligt. Eksempelvis hører app en ofte forkert, og oversætte derfor til forkerte ord Der forsøges med at oversættes fra dansk til italiensk. App en hører har som hej og oversætter til ciao. Jeg forsøgte flere gange at spørge om borgerens sønner havde været på besøg, men app en kunne slet ikke forstå det. Det kunne selv jeg se! (fortæller en medarbejder ) App en er svær at forstå, selv når man hører den på sit eget modersmål. Den snakker for mekanisk, og alt for hurtigt så ordene flyder sammen. Fungerer teknologien hver gang den anvendes? App en virker hver gang, da det eneste der kræves er strøm på hardwaren. Den virker dog ikke som den burde, da den eksempelvis hører forkert. 7

9 Økonomi Frigiver teknologien medarbejderressourcer? App en ville kunne frigive medarbejderressourcer, hvis den virkede optimalt da den ville kunne sikre, at medarbejderne undgik misforståelser hos borgeren spare den tid der bliver brugt på at udføre forkerte opgaver for borgeren. Desværre er app en ikke god nok, og derfor tager den for lang tid at anvende, og den komplicerer ofte mere end den gavner. Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Nej. Den ville dog potentielt kunne anvendes i stedet for en tolk i simple dagligdagssituationer. Kan teknologen benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? Teknologien er let at anvende, og kan bruges uden omfattende kompetenceudvikling. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af produkter? App en kræver indkøb af mobil eller Ipad, men kræver ellers ikke andet. Konklusion Medarbejderne vurderer, at der er gode potentialer i at anvende den til borgere med rask hjernefunktion, men app en er slet ikke egnet til borgere med kognitive funktionsnedsættelse. Medarbejderne ville ikke anvende app en, som den er i dag, men mener at den kræver en række forbedringer. 8

10 Forbedringspotentialer App en har mangler i oversættelsen. Den har svært ved at forstå hvad der bliver sagt, og oversætter til forkerte ord. App en har et uoverskueligt design for mange af de ældre borgere. Der står for meget på skærmen og skriften er for lille. App en taler ikke højt nok, og lyden er for mekanisk til at blive forstået fuldstændig. App en hører forkert. App en mangler sprog, eksempelvis farshi. Som alternativ kunne man have nogle forud indtalte beskeder, som man kunne afspille for borgeren i forskellige situationer. Der er stor interesse for at arbejde videre med teknologier inden for oversættelse og samtale, så der kan konkluderes at der er potentiale for et nyt forløb med test af teknologier inden for området. 9