q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne
|
|
- Dorte Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident i 1980 erne 10) Blev leder i Kina i ) Stat, hvor Sovjetunionen opstillede missiler i ) Præsident i Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud 15) Cubansk leder 16) Forkortelse for Forenede Nationer 17) Vestlig forsvarsalliance 19) Amerikansk præsident i begyndelsen af 1960 erne 20) Amerikansk politik for at forhindre kommunismen i at brede sig 21) Amerikansk præsident under Anden Verdenskrig 22) Sovjetisk ledet forsvarsalliance Lodret: 2) Sovjetunionens sidste leder 3) Amerikansk plan for at hjælpe de vesteuropæiske lande økonomisk 5) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 6) Sovjetisk leder under Cubakrisen 13) Sovjetisk diktator fra 1920 erne til ) Land, hvor Sovjetunionen udkæmpede en krig i 1980 erne 17) Grænseflod mellem Tyskland og Polen 18) Grænseflod mellem Tyskland og Polen Hvad er rigtigt? Ved hvert udsagn/spørgsmål er der flere svar. Sæt kryds ved det rigtige. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne q indeholder kun borgerlige og politiske rettigheder q indeholder kun sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder q indeholder både borgerlige og politiske samt sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder Hvem holdt talen om Jerntæppet gennem Europa? q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin Hvem i Danmark fik især gavn af Marshall-hjælpen? q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne Hvornår blev Tyskland delt i Vest- og Østtyskland? q 1945 q 1949 q
3 Mao Tse-Tung var q kommunist q nationalist q liberalist q nazist Hvornår blev Berlinmuren opført? q 1949 q 1955 q 1961 q 1965 Hvor blev Berlinmuren bygget? q Rundt om Østberlin q Rundt om Vestberlin q Rundt om hele Berlin Hvornår faldt Berlinmuren? q 1981 q 1989 q 1991 Forskellige menneskerettigheder Side 234 kan du læse om Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Hvorfor var det vigtigt for FN at få lavet en verdenserklæring om menneskerettighederne? Hvilke forskellige typer menneskerettigheder diskuterede man? Hvorfor havde USA og Sovjet svært ved at blive enige om, hvilke rettigheder, der skulle være indeholdt i FN s verdenserklæring Læs Verdenserklæringen om menneskerettighederne, fx på Vælg 5 artikler, som, du synes, er de vigtigste. Lav en prioriteret liste over artiklerne med den vigtigste øverst. Sammenlign jeres prioriteringer i klassen. Diskuter, hvilke rettigheder man kan kategorisere som borgerlige og politiske rettigheder, og hvilke man kan kategorisere som sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Diskuter hvilke rettigheder, I har prioriteret højest. Ordbog over Den Kolde Krig Lav en ordbog over den kolde krig. Find alle de ord og begreber fra kapitlet, som du ikke kender, og skriv en kort forklaring på dem. Brug teksten i bogen, og suppler evt. med et leksikon. Spændingsbarometer Lav en tidslinje over Den Kolde Krig. Tidslinjen skal være et spændingsbarometer, der viser, hvor stor spændingen mellem de to stormagter var på forskellige tidspunkter. Udvælg de begivenheder, der havde betydning for, at spændingen ændrede sig, og marker dem på tidslinjen. Angiv grafisk om de bidrog til afspænding eller oprustning. Brug farver eller andre grafiske elementer til at vise på tidslinjen, hvor stor spændingen var i de forskellige perioder af Den Kolde Krig. 3
4 Den Kolde Krigs årsager Sammenlign kilde A og kilde B s forklaringer på, at der opstod modsætninger mellem Øst og Vest. Hvordan vil du forklare forskellene? Sammenlign kilde A med bogens forklaringer. Sammenlign kilde B med bogens forklaringer. Hvordan vil du forklare forskellene i forklaringerne? Kilde B s forklaring vil man ikke finde i nye historiebøger. Hvorfor ikke? Hvilke forklaringer (kilde A, B eller bogen), mener du, er mest troværdige? Begrund dit svar. Kilde A: I Ejler Møller: Verdenshistorie for Folkeskolen, 1958, kan man læse denne forklaring på starten på Den Kolde Krig: Under krigen havde de allierede statsmænd af og til holdt møder for at drøfte, hvorledes de skulle samarbejde. Men da krigen var afsluttet, hørte enigheden op, og der opstod store politiske modsætninger. På den ene side stod Sovjetunionen, en række østeuropæiske lande og Kina og på den anden side USA og de fleste vest- og sydeuropæiske lande. Sovjetunionen opretholdt et stærkt militærvæsen og havde til stadighed en millionhær under våben. Langs dets vestgrænse skabte det en række vasalstater, som sammen dannede den såkaldte Østblok. Som modvægt mod Østblokken og til værn for de demokratiske samfundsidealer har de fleste vesteuropæiske stater samt USA og Canada dannet en Atlanterhavsunion (NATO). Under fælles forsvarsledelse har disse stater arbejdet på at styrke deres forsvar. Kilde B: I en skole bog til historieundervisningen i DDR, Horst Diere: Geschichte in Übersichten (Historie i oversigt), 1982, giver denne forklaring på Den Kolde Krig: USA-imperialisterne udnyttede deres position efter Anden Verdenskrig til at gøre krav på det verdensherredømme, som var deres mål. [ ] USA-regeringen gjorde derfor kampen mod Sovjetunionen og tilbagetrængning af socialismen til den centrale opgave for sin politik. Den (USA s regering) sprængte anti-hitlerkoalationen *), brød Potsdam-aftalen **) og førte en politik, der udfordrede Sovjetunionen, og som balancerede på randen af krigen. Overgangen til denne magtpolitik og Den kolde Krigs politik blev erklæret gennem den tidligere britiske premierminister Churchills tale i Fulton den og fuldført med Truman-doktrinen i marts Dens hovedindhold var: Militær oprustning, imperialistisk aggression, sabotagehandlinger, atombombediplomati, handelsembargo, antikommunistisk korstog mod Sovjetunionen og de folkedemokratiske stater og mod de demokratiske kræfter i de imperialistiske lande. [ ] Herefter fulgte Marshall-hjælpen (opkaldt efter USA s udenrigsminister) i juni 1947 til 16 vesteuropæiske regeringer. Dermed var Vesteuropas underkastelse under USA-herredømmet fuldbragt. *) USA, Sovjetunionen, Storbritanniens og Frankrigs samarbejde om at bekæmpe nazismen. **) Aftale indgået på Potsdamkonferencen Her fastlagde man Oder-Neisegrænsen og inddelte Tyskland i fire besættelseszoner (se kort side 239), der en overgang til afnazificeringen var gennemført skulle være besat af USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig. Trods besættelseszonerne skulle Tyskland fortsat have en fælles økonomi. Det blev også aftalt, at hver besættelsesmagt kunne hente krigsskadeserstatning i sin egen zone. Pga. Sovjetunionens store tab under krigen skulle landet have 25 % af krigsskadeserstatningerne i vestzonerne. 4
5 Sovjetunionen og Marshall-planen Du kan læse om Marshall-planen side Sovjetunionen var stærkt kritisk over for den amerikanske plan. I 1947 holdt den sovjetiske viceministerpræsident Georgij Malenkov en tale om forholdet mellem Sovjetunionen og de østeuropæiske stater på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden side: Gennem den sejrrige krig imod fascismen er socialismens og demokratiets magtstilling blevet styrket. Den imperialistiske lejrs position er derimod blevet svækket. Et af de vigtigste resultater af den 2. verdenskrig er styrkelsen af Sovjetunionen og oprettelsen af et nyt demokratisk regime under ledelse af arbejderklassen i en række lande [ ] USA er gået over til en utilsløret ekspansionspolitik, der har til formål at oprette verdensherredømmet. Under disse nye efterkrigsforhold fuldbyrdes forvandlingen i forholdene mellem krigens allierede fra i går, som i fællesskab har kæmpet imod det fascistiske Tyskland og det imperialistiske Japan. Der dannedes to modsatte retninger i den internationale politik. Den ene politik forfølges af Sovjetunionen og det nye demokratis lande. Sovjetunionens og de demokratiske landes udenrigspolitik tager sigte på at undergrave imperialisme, på at sikre en fast demokratisk fred mellem folkene og på den største udbygning af det venskabelige samarbejde mellem fredselskende folkeslag. [ ] I den internationale politiks anden retning er den herskende klike af amerikanske imperialister de ledende. [ ] Hvad anklager Malenkov USA for? Hvilken rolle spiller Sovjetunionen ifølge Malenkov? Malenkov taler om et nyt demokratisk regime. Hvad mener han med det? Er det rimeligt at betegne regimet som demokratisk? Trumandoktrinen Side 236 og 237 kan du læse om Trumandoktrinen. Her er et uddrag af den tale, som præsident Truman holdt til den amerikanske kongres den 12. marts 1947: I en del lande i verden er befolkningerne mod deres vilje blevet påtvunget totalitært styre. De forenede Staters regering har flere gange protesteret mod tvang og trussel, mod krænkelse af Jalta-aftalen *) i Polen, Rumænien og Bulgarien. I dette øjeblik af verdenshistorien er næsten alle nationer nødsaget til at vælge mellem to forskellige livsformer. Valget er alt for ofte ikke frit. Den ene livsform er baseret på flertallets vilje og karakteriseret ved frie institutioner, repræsentativt styre, frie valg, garantier for den personlige frihed, tale- og religionsfrihed, og den er fri for politisk undertrykkelse. Den anden livsform hviler på en minoritets vilje, påtvunget flertallet. Den hviler på terror og undertrykkelse, kontrolleret presse og radio, valgfusk og undertrykkelse af den personlige frihed. Jeg tror, det bør og skal være De forenede Staters politik at støtte frie folk, som gør modstand mod forsøg på at undertrykke det det være sig af en væbnet minoritet eller af pres udefra. Jeg tror, vi bør og skal hjælpe frie folk til at fremme deres egen skæbne, som de selv vil. Jeg tror, vor hjælp først og fremmest skal ske som økonomisk og finansiel bistand for at fremme økonomisk stabilitet og ordnede politiske forhold. *) Aftale mellem USA, Sovjetunionen og Storbritannien på en konference i Jalta ved Sortehavet den februar Jeg må konstatere, at en lignende udvikling også har fundet sted i en del andre lande. Hvem repræsenterer de to livsformer, som Truman taler om? I opgaven Den Kolde Krigs årsager beskriver tekst B indholdet af Trumans tale. Hvordan stemmer det overens med uddraget af kilden? Hvorfor var Sovjetunionen så meget imod Trumandoktrinen? 5
6 Sovjet efter krigen Side 237 kan du læse om Sovjetunionens og USA s uenighed om Tyskland. Hvilke krav stillede Sovjet til Tyskland efter krigen? Synes du, det var et rimeligt krav? Hvorfor ville USA ikke stille samme krav? Uenigheden om Tyskland førte til et brud mellem sejrherrerne. Tror du, at USA kunne have undgået bruddet, fx ved at være imødekommende over for Sovjets ønsker om erstatning? Begrund. Tyskland efter krigen Se billedet side 238. Beskriv stemningen i billedet. Hvilke overvejelser tror du, at personerne på billedet har gjort sig om det, de er i gang med? Hvordan føles det for dem at dyrke grøntsager netop her? Hvorfor gør de det? Koreakrigen Side 241 kan du læse om Koreakrigen. Hvad gik konflikten mellem Nord- og Sydkorea ud på? Hvad havde konflikten mellem Nord- og Sydkorea med konflikten mellem USA og Sovjet at gøre? Hvad blev resultatet af Koreakrigen? Læs om FN på side 234 og 235. Synes du, at det var en opgave for FN at gå ind i Koreakrigen? Begrund dit svar. Forestil dig, at du er den amerikanske præsident. Skriv til FN, hvor du prøver at overbevise dem om, at FN skal gå ind i Koreakrigen. Forestil dig, at du er den Sovjetiske leder. Skriv til FN, hvor du prøver at overbevise dem om, at FN ikke skal gå ind i Koreakrigen. En verden til forskel USA og Sovjet var meget forskellige. De var helt uenige om, hvordan samfundene skulle indrettes. Sammenlign de to supermagter, så man tydeligt ser forskellene. Vælg 5 områder, som du vil sammenligne dem på. Du kan fx bruge begreber som styreform, produktion, den enkeltes rettigheder og økonomi. Find oplysninger i bogen, på biblioteket og internettet. Lav en grafisk fremstilling, hvor du punkt for punkt viser forskellene på de to supermagter. I kan evt. i grupper finde billeder og lave en collage, der viser forskellene. 6
7 Danmark i NATO Side 249 kan du læse om NATO. Danmark var med i forsvarsforbundet fra starten i Men ikke alle var glade for, at vi kom med i NATO. Fra leder i DKP s (Danmarks Kommunistparti) avis Land og Folk den 23. marts Så fik de deres vilje. Med Hans Hedtoft (socialdemokratisk statsminister) og Ole Bjørn Kraft (konservativ), med Edvard Sørensen (venstre) og Viggo Starcke (retsforbundet) i spidsen bekendte det store flertal af folketingets medlemmer sig i eftermiddags til Atlantpagten (NATO), det vil sige til krigspolitikken, til oprustningen og alt, hvad dermed følger. [ ] det er på ingen måde udtryk for den stemning, som behersker det store flertal af det danske folk, men som regeringen stædigt vægrede sig ved at lade komme til udtryk gennem en folkeafstemning. Den vårflod af protester mod tilslutningen til Atlantpagten, som de sidste dage er skyllet ind over regeringen viser, at efterhånden som befolkningen gennem bladdiskussionerne, gennem de mange protestmøder og nu sidst gennem rigsdagsdiskussionen får kendskab til Atlantpagtens virkelige indhold, er den ikke i tvivl om, hvilken stilling den skal tage. Ingen nok så dreven stats- eller udenrigsminister vil nemlig kunne få den jævne mand bort fra den opfattelse, at blokpolitik er krigspolitik, at krigspolitik betyder oprustning, og oprustning betyder nye skatter og nye afsavn. [ ] De fik deres vilje det er ubestridt. Men der er langt der er meget langt fra, at en udenrigsminister sætter sit navn på et stykke papir, som skal deponeres i De forenede Staters arkiv, og til at få det danske folk til gennnem tyve år *) at stille sig til rådighed som kanonføde for herrerne i Wall Street. De herrer, der nu med vold og magt har sat deres vilje igennem, vil opdage, at deres vilje i virkeligheden intet er værd for folket støtter dem ikke. Kampen om Danmarks indlemmelse som brik i atlanterhavslandenes krigsblok blev ikke afgjort i folketingssalen i går. Den afgøres der, hvor det danske folk lever og arbejder. Og kampen går videre. Fra arbejdspladser og fagforeninger, fra enkeltpersoner og organisationer vil protesterne fortsætte og bevidne, hvor det danske folk står. Og de, som i går med deres navn bekræftede deres tilslutning til, at Danmark skal drages ind i krigens kreds, vil snart finde sig selv som en ynkelig samling generaler uden hær. De vil opdage, at vel kan de forpligte sig selv til at føre landet i krig og ulykke men de kan aldrig forpligte det danske folk. *) Aftalen om NATO (Atlantpagten) gjaldt i 20 år, dvs. til På det tidspunkt besluttede man at forlænge aftalen. Hvad mener Land og Folk om Danmarks tilslutning til NATO? Hvorfor og hvordan mener Land og Folk at Danmark er kommet med? Hvem vil ifølge Land og Folk have fordele/ulemper af medlemskabet? Hvordan vil den danske befolkning ifølge Land og Folk reagere på medlemskabet? 7
8 Økonomiske rutscheture Side kan du læse om den danske økonomi. Lav en tidslinje over den økonomiske udvikling i Danmark i tiden efter Anden Verdenskrig. Udvælg de begivenheder, der påvirkede Danmarks økonomi, og indtegn dem på tidslinjen. Marker grafisk om de forværrede eller forbedrede økonomien. Brug farver eller andre grafiske elementer til at vise på tidslinjen hvor god eller dårlig økonomien var i de forskellige perioder. Folks arbejde Fra side 250 kan du læse om livet i Danmark under Den Kolde Krig. Erhvervsaktive fordelt på erhverv Landbrug, fiskeri mv. 18 % 15 % 11 % 10 % Industri, håndværk mv. 31 % 31 % 29 % 26 % Bygge- og anlæg 7 % 8 % 9 % 8 % Handel, transport og andre private servicevirksomheder 32 % 32 % 32 % 32 % Offentligt ansatte 12 % 14 % 19 % 25 % (kilde: Statistisk tiårsoversigt) Tegn søjler, som viser, hvor mange procent af de erhvervsaktive, der arbejdede inden for de enkelte områder i 1965, 1970 og I hvilke erhverv skete der den største ændring fra 1960 til 1975? Giv en forklaring på det. Nævn nogle af de følger, som ændringerne i erhvervsfordelingen fik. Undersøg, hvordan erhvervsfordelingen har udviklet sig siden 1975, og skriv tallene ind i skemaet. Danmark under Den Kolde Krig Hvordan var det at leve i Danmark under Den Kolde Krig? Lav et interview med en voksen, der har oplevet Den Kolde Krig. Inden interviewet skal du udarbejde en spørgeguide med spørgsmål, du vil stille. Det skal handle om nogle af emnerne fra kapitlet, fx: Angst for atomkrig Holdning til kommunismen Arbejdsløshed Nye forbrugsgoder i 60 erne Oliekrisen Medlemskab af EF 8
Efteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mereMariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen
Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder
Læs mereDEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling
DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils
Læs mereLærervejledning Mission Kold Krig
Lærervejledning Mission Kold Krig Den Kolde Krig betegner tidsperioden fra 1946 til 1991, dvs. fra Anden Verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens sammenbrud. Nogle mener, at murens fald i 1989 markerer
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereÅrsplan for historie i 9. klasse
Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes
Læs mereInd i Historien Bind 4 (9. klasse)
Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Fra to til én supermagt Fra energi til energikrise Fra national økonomi til global økonomi Fra borger til verdensborger Fra fælles fortid til multietnisk fremtid En mere
Læs mereZA4984. Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4984 Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 257 ENLARGEMENT I 1989 kollapsede de Central og Østeuropæiske regimer der var forbundet
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereVelfærd og kold krig. Udarbejdet af Morten Wiell Buttenschøn, KP Velfærd og kold krig. Side 1 af 5
Side 1 af 5 Målgruppe: 5. til 10. klasse. GU, VU Beskrivelse Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. Lars Mikkelsen fortæller om anden halvdel af 1900 tallet. Danmark er midt i Anden Verdenskrig og danskerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereDen Russiske Revolution
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereMIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
Læs mereSKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?
SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereFarvel til de røde undtagelser
En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om
Læs mereFøropgaver Om at overleve...
Føropgaver Om at overleve... Stil 3 spørgsmål Inden forløbet skal eleverne have forberedt 3 eller flere spørgsmål. De skal udarbejde spørgsmål til hvad de gerne vil vide om Kommandocentralen. De ved ikke
Læs mereTo verdenskrige og en halvleg (side 210-231)
To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereÅrsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne
Læs mereTidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
Læs mereOpgaveark Grundloven. Gem dette opgaveark, da du skal bruge arket de næste 5 lektioner og til sidst, for at skrive din grundlovstale i lektion 4 og 5.
Opgaveark Grundloven Gem dette opgaveark, da du skal bruge arket de næste 5 lektioner og til sidst, for at skrive din grundlovstale i lektion 4 og 5. Lektion 1 Du skal nu sammen med klassen se danmarkshistoriens
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereDANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereOptakten til 2. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mere9. klasse - skoleåret 2013/2014
9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 09/10
Læs mereEleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet.
Årsplan - SAMFUNDSFAG - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen I samfundsfag skal eleverne opnå viden og færdigheder, som gør, at de kan tage reflekteret stilling til samfundet og
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie
Læs mereDanske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereLad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Nordvest, Nykøbing Mors HHX Samtidshistorie
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereEuropa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs merePÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.
PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som
Læs mereFascismen og nazismen
Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereDen Russiske Revolution
Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev
Læs mere