q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne"

Transkript

1

2 Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident i 1980 erne 10) Blev leder i Kina i ) Stat, hvor Sovjetunionen opstillede missiler i ) Præsident i Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud 15) Cubansk leder 16) Forkortelse for Forenede Nationer 17) Vestlig forsvarsalliance 19) Amerikansk præsident i begyndelsen af 1960 erne 20) Amerikansk politik for at forhindre kommunismen i at brede sig 21) Amerikansk præsident under Anden Verdenskrig 22) Sovjetisk ledet forsvarsalliance Lodret: 2) Sovjetunionens sidste leder 3) Amerikansk plan for at hjælpe de vesteuropæiske lande økonomisk 5) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 6) Sovjetisk leder under Cubakrisen 13) Sovjetisk diktator fra 1920 erne til ) Land, hvor Sovjetunionen udkæmpede en krig i 1980 erne 17) Grænseflod mellem Tyskland og Polen 18) Grænseflod mellem Tyskland og Polen Hvad er rigtigt? Ved hvert udsagn/spørgsmål er der flere svar. Sæt kryds ved det rigtige. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne q indeholder kun borgerlige og politiske rettigheder q indeholder kun sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder q indeholder både borgerlige og politiske samt sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder Hvem holdt talen om Jerntæppet gennem Europa? q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin Hvem i Danmark fik især gavn af Marshall-hjælpen? q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne Hvornår blev Tyskland delt i Vest- og Østtyskland? q 1945 q 1949 q

3 Mao Tse-Tung var q kommunist q nationalist q liberalist q nazist Hvornår blev Berlinmuren opført? q 1949 q 1955 q 1961 q 1965 Hvor blev Berlinmuren bygget? q Rundt om Østberlin q Rundt om Vestberlin q Rundt om hele Berlin Hvornår faldt Berlinmuren? q 1981 q 1989 q 1991 Forskellige menneskerettigheder Side 234 kan du læse om Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Hvorfor var det vigtigt for FN at få lavet en verdenserklæring om menneskerettighederne? Hvilke forskellige typer menneskerettigheder diskuterede man? Hvorfor havde USA og Sovjet svært ved at blive enige om, hvilke rettigheder, der skulle være indeholdt i FN s verdenserklæring Læs Verdenserklæringen om menneskerettighederne, fx på Vælg 5 artikler, som, du synes, er de vigtigste. Lav en prioriteret liste over artiklerne med den vigtigste øverst. Sammenlign jeres prioriteringer i klassen. Diskuter, hvilke rettigheder man kan kategorisere som borgerlige og politiske rettigheder, og hvilke man kan kategorisere som sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Diskuter hvilke rettigheder, I har prioriteret højest. Ordbog over Den Kolde Krig Lav en ordbog over den kolde krig. Find alle de ord og begreber fra kapitlet, som du ikke kender, og skriv en kort forklaring på dem. Brug teksten i bogen, og suppler evt. med et leksikon. Spændingsbarometer Lav en tidslinje over Den Kolde Krig. Tidslinjen skal være et spændingsbarometer, der viser, hvor stor spændingen mellem de to stormagter var på forskellige tidspunkter. Udvælg de begivenheder, der havde betydning for, at spændingen ændrede sig, og marker dem på tidslinjen. Angiv grafisk om de bidrog til afspænding eller oprustning. Brug farver eller andre grafiske elementer til at vise på tidslinjen, hvor stor spændingen var i de forskellige perioder af Den Kolde Krig. 3

4 Den Kolde Krigs årsager Sammenlign kilde A og kilde B s forklaringer på, at der opstod modsætninger mellem Øst og Vest. Hvordan vil du forklare forskellene? Sammenlign kilde A med bogens forklaringer. Sammenlign kilde B med bogens forklaringer. Hvordan vil du forklare forskellene i forklaringerne? Kilde B s forklaring vil man ikke finde i nye historiebøger. Hvorfor ikke? Hvilke forklaringer (kilde A, B eller bogen), mener du, er mest troværdige? Begrund dit svar. Kilde A: I Ejler Møller: Verdenshistorie for Folkeskolen, 1958, kan man læse denne forklaring på starten på Den Kolde Krig: Under krigen havde de allierede statsmænd af og til holdt møder for at drøfte, hvorledes de skulle samarbejde. Men da krigen var afsluttet, hørte enigheden op, og der opstod store politiske modsætninger. På den ene side stod Sovjetunionen, en række østeuropæiske lande og Kina og på den anden side USA og de fleste vest- og sydeuropæiske lande. Sovjetunionen opretholdt et stærkt militærvæsen og havde til stadighed en millionhær under våben. Langs dets vestgrænse skabte det en række vasalstater, som sammen dannede den såkaldte Østblok. Som modvægt mod Østblokken og til værn for de demokratiske samfundsidealer har de fleste vesteuropæiske stater samt USA og Canada dannet en Atlanterhavsunion (NATO). Under fælles forsvarsledelse har disse stater arbejdet på at styrke deres forsvar. Kilde B: I en skole bog til historieundervisningen i DDR, Horst Diere: Geschichte in Übersichten (Historie i oversigt), 1982, giver denne forklaring på Den Kolde Krig: USA-imperialisterne udnyttede deres position efter Anden Verdenskrig til at gøre krav på det verdensherredømme, som var deres mål. [ ] USA-regeringen gjorde derfor kampen mod Sovjetunionen og tilbagetrængning af socialismen til den centrale opgave for sin politik. Den (USA s regering) sprængte anti-hitlerkoalationen *), brød Potsdam-aftalen **) og førte en politik, der udfordrede Sovjetunionen, og som balancerede på randen af krigen. Overgangen til denne magtpolitik og Den kolde Krigs politik blev erklæret gennem den tidligere britiske premierminister Churchills tale i Fulton den og fuldført med Truman-doktrinen i marts Dens hovedindhold var: Militær oprustning, imperialistisk aggression, sabotagehandlinger, atombombediplomati, handelsembargo, antikommunistisk korstog mod Sovjetunionen og de folkedemokratiske stater og mod de demokratiske kræfter i de imperialistiske lande. [ ] Herefter fulgte Marshall-hjælpen (opkaldt efter USA s udenrigsminister) i juni 1947 til 16 vesteuropæiske regeringer. Dermed var Vesteuropas underkastelse under USA-herredømmet fuldbragt. *) USA, Sovjetunionen, Storbritanniens og Frankrigs samarbejde om at bekæmpe nazismen. **) Aftale indgået på Potsdamkonferencen Her fastlagde man Oder-Neisegrænsen og inddelte Tyskland i fire besættelseszoner (se kort side 239), der en overgang til afnazificeringen var gennemført skulle være besat af USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig. Trods besættelseszonerne skulle Tyskland fortsat have en fælles økonomi. Det blev også aftalt, at hver besættelsesmagt kunne hente krigsskadeserstatning i sin egen zone. Pga. Sovjetunionens store tab under krigen skulle landet have 25 % af krigsskadeserstatningerne i vestzonerne. 4

5 Sovjetunionen og Marshall-planen Du kan læse om Marshall-planen side Sovjetunionen var stærkt kritisk over for den amerikanske plan. I 1947 holdt den sovjetiske viceministerpræsident Georgij Malenkov en tale om forholdet mellem Sovjetunionen og de østeuropæiske stater på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden side: Gennem den sejrrige krig imod fascismen er socialismens og demokratiets magtstilling blevet styrket. Den imperialistiske lejrs position er derimod blevet svækket. Et af de vigtigste resultater af den 2. verdenskrig er styrkelsen af Sovjetunionen og oprettelsen af et nyt demokratisk regime under ledelse af arbejderklassen i en række lande [ ] USA er gået over til en utilsløret ekspansionspolitik, der har til formål at oprette verdensherredømmet. Under disse nye efterkrigsforhold fuldbyrdes forvandlingen i forholdene mellem krigens allierede fra i går, som i fællesskab har kæmpet imod det fascistiske Tyskland og det imperialistiske Japan. Der dannedes to modsatte retninger i den internationale politik. Den ene politik forfølges af Sovjetunionen og det nye demokratis lande. Sovjetunionens og de demokratiske landes udenrigspolitik tager sigte på at undergrave imperialisme, på at sikre en fast demokratisk fred mellem folkene og på den største udbygning af det venskabelige samarbejde mellem fredselskende folkeslag. [ ] I den internationale politiks anden retning er den herskende klike af amerikanske imperialister de ledende. [ ] Hvad anklager Malenkov USA for? Hvilken rolle spiller Sovjetunionen ifølge Malenkov? Malenkov taler om et nyt demokratisk regime. Hvad mener han med det? Er det rimeligt at betegne regimet som demokratisk? Trumandoktrinen Side 236 og 237 kan du læse om Trumandoktrinen. Her er et uddrag af den tale, som præsident Truman holdt til den amerikanske kongres den 12. marts 1947: I en del lande i verden er befolkningerne mod deres vilje blevet påtvunget totalitært styre. De forenede Staters regering har flere gange protesteret mod tvang og trussel, mod krænkelse af Jalta-aftalen *) i Polen, Rumænien og Bulgarien. I dette øjeblik af verdenshistorien er næsten alle nationer nødsaget til at vælge mellem to forskellige livsformer. Valget er alt for ofte ikke frit. Den ene livsform er baseret på flertallets vilje og karakteriseret ved frie institutioner, repræsentativt styre, frie valg, garantier for den personlige frihed, tale- og religionsfrihed, og den er fri for politisk undertrykkelse. Den anden livsform hviler på en minoritets vilje, påtvunget flertallet. Den hviler på terror og undertrykkelse, kontrolleret presse og radio, valgfusk og undertrykkelse af den personlige frihed. Jeg tror, det bør og skal være De forenede Staters politik at støtte frie folk, som gør modstand mod forsøg på at undertrykke det det være sig af en væbnet minoritet eller af pres udefra. Jeg tror, vi bør og skal hjælpe frie folk til at fremme deres egen skæbne, som de selv vil. Jeg tror, vor hjælp først og fremmest skal ske som økonomisk og finansiel bistand for at fremme økonomisk stabilitet og ordnede politiske forhold. *) Aftale mellem USA, Sovjetunionen og Storbritannien på en konference i Jalta ved Sortehavet den februar Jeg må konstatere, at en lignende udvikling også har fundet sted i en del andre lande. Hvem repræsenterer de to livsformer, som Truman taler om? I opgaven Den Kolde Krigs årsager beskriver tekst B indholdet af Trumans tale. Hvordan stemmer det overens med uddraget af kilden? Hvorfor var Sovjetunionen så meget imod Trumandoktrinen? 5

6 Sovjet efter krigen Side 237 kan du læse om Sovjetunionens og USA s uenighed om Tyskland. Hvilke krav stillede Sovjet til Tyskland efter krigen? Synes du, det var et rimeligt krav? Hvorfor ville USA ikke stille samme krav? Uenigheden om Tyskland førte til et brud mellem sejrherrerne. Tror du, at USA kunne have undgået bruddet, fx ved at være imødekommende over for Sovjets ønsker om erstatning? Begrund. Tyskland efter krigen Se billedet side 238. Beskriv stemningen i billedet. Hvilke overvejelser tror du, at personerne på billedet har gjort sig om det, de er i gang med? Hvordan føles det for dem at dyrke grøntsager netop her? Hvorfor gør de det? Koreakrigen Side 241 kan du læse om Koreakrigen. Hvad gik konflikten mellem Nord- og Sydkorea ud på? Hvad havde konflikten mellem Nord- og Sydkorea med konflikten mellem USA og Sovjet at gøre? Hvad blev resultatet af Koreakrigen? Læs om FN på side 234 og 235. Synes du, at det var en opgave for FN at gå ind i Koreakrigen? Begrund dit svar. Forestil dig, at du er den amerikanske præsident. Skriv til FN, hvor du prøver at overbevise dem om, at FN skal gå ind i Koreakrigen. Forestil dig, at du er den Sovjetiske leder. Skriv til FN, hvor du prøver at overbevise dem om, at FN ikke skal gå ind i Koreakrigen. En verden til forskel USA og Sovjet var meget forskellige. De var helt uenige om, hvordan samfundene skulle indrettes. Sammenlign de to supermagter, så man tydeligt ser forskellene. Vælg 5 områder, som du vil sammenligne dem på. Du kan fx bruge begreber som styreform, produktion, den enkeltes rettigheder og økonomi. Find oplysninger i bogen, på biblioteket og internettet. Lav en grafisk fremstilling, hvor du punkt for punkt viser forskellene på de to supermagter. I kan evt. i grupper finde billeder og lave en collage, der viser forskellene. 6

7 Danmark i NATO Side 249 kan du læse om NATO. Danmark var med i forsvarsforbundet fra starten i Men ikke alle var glade for, at vi kom med i NATO. Fra leder i DKP s (Danmarks Kommunistparti) avis Land og Folk den 23. marts Så fik de deres vilje. Med Hans Hedtoft (socialdemokratisk statsminister) og Ole Bjørn Kraft (konservativ), med Edvard Sørensen (venstre) og Viggo Starcke (retsforbundet) i spidsen bekendte det store flertal af folketingets medlemmer sig i eftermiddags til Atlantpagten (NATO), det vil sige til krigspolitikken, til oprustningen og alt, hvad dermed følger. [ ] det er på ingen måde udtryk for den stemning, som behersker det store flertal af det danske folk, men som regeringen stædigt vægrede sig ved at lade komme til udtryk gennem en folkeafstemning. Den vårflod af protester mod tilslutningen til Atlantpagten, som de sidste dage er skyllet ind over regeringen viser, at efterhånden som befolkningen gennem bladdiskussionerne, gennem de mange protestmøder og nu sidst gennem rigsdagsdiskussionen får kendskab til Atlantpagtens virkelige indhold, er den ikke i tvivl om, hvilken stilling den skal tage. Ingen nok så dreven stats- eller udenrigsminister vil nemlig kunne få den jævne mand bort fra den opfattelse, at blokpolitik er krigspolitik, at krigspolitik betyder oprustning, og oprustning betyder nye skatter og nye afsavn. [ ] De fik deres vilje det er ubestridt. Men der er langt der er meget langt fra, at en udenrigsminister sætter sit navn på et stykke papir, som skal deponeres i De forenede Staters arkiv, og til at få det danske folk til gennnem tyve år *) at stille sig til rådighed som kanonføde for herrerne i Wall Street. De herrer, der nu med vold og magt har sat deres vilje igennem, vil opdage, at deres vilje i virkeligheden intet er værd for folket støtter dem ikke. Kampen om Danmarks indlemmelse som brik i atlanterhavslandenes krigsblok blev ikke afgjort i folketingssalen i går. Den afgøres der, hvor det danske folk lever og arbejder. Og kampen går videre. Fra arbejdspladser og fagforeninger, fra enkeltpersoner og organisationer vil protesterne fortsætte og bevidne, hvor det danske folk står. Og de, som i går med deres navn bekræftede deres tilslutning til, at Danmark skal drages ind i krigens kreds, vil snart finde sig selv som en ynkelig samling generaler uden hær. De vil opdage, at vel kan de forpligte sig selv til at føre landet i krig og ulykke men de kan aldrig forpligte det danske folk. *) Aftalen om NATO (Atlantpagten) gjaldt i 20 år, dvs. til På det tidspunkt besluttede man at forlænge aftalen. Hvad mener Land og Folk om Danmarks tilslutning til NATO? Hvorfor og hvordan mener Land og Folk at Danmark er kommet med? Hvem vil ifølge Land og Folk have fordele/ulemper af medlemskabet? Hvordan vil den danske befolkning ifølge Land og Folk reagere på medlemskabet? 7

8 Økonomiske rutscheture Side kan du læse om den danske økonomi. Lav en tidslinje over den økonomiske udvikling i Danmark i tiden efter Anden Verdenskrig. Udvælg de begivenheder, der påvirkede Danmarks økonomi, og indtegn dem på tidslinjen. Marker grafisk om de forværrede eller forbedrede økonomien. Brug farver eller andre grafiske elementer til at vise på tidslinjen hvor god eller dårlig økonomien var i de forskellige perioder. Folks arbejde Fra side 250 kan du læse om livet i Danmark under Den Kolde Krig. Erhvervsaktive fordelt på erhverv Landbrug, fiskeri mv. 18 % 15 % 11 % 10 % Industri, håndværk mv. 31 % 31 % 29 % 26 % Bygge- og anlæg 7 % 8 % 9 % 8 % Handel, transport og andre private servicevirksomheder 32 % 32 % 32 % 32 % Offentligt ansatte 12 % 14 % 19 % 25 % (kilde: Statistisk tiårsoversigt) Tegn søjler, som viser, hvor mange procent af de erhvervsaktive, der arbejdede inden for de enkelte områder i 1965, 1970 og I hvilke erhverv skete der den største ændring fra 1960 til 1975? Giv en forklaring på det. Nævn nogle af de følger, som ændringerne i erhvervsfordelingen fik. Undersøg, hvordan erhvervsfordelingen har udviklet sig siden 1975, og skriv tallene ind i skemaet. Danmark under Den Kolde Krig Hvordan var det at leve i Danmark under Den Kolde Krig? Lav et interview med en voksen, der har oplevet Den Kolde Krig. Inden interviewet skal du udarbejde en spørgeguide med spørgsmål, du vil stille. Det skal handle om nogle af emnerne fra kapitlet, fx: Angst for atomkrig Holdning til kommunismen Arbejdsløshed Nye forbrugsgoder i 60 erne Oliekrisen Medlemskab af EF 8

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse)

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Fra to til én supermagt Fra energi til energikrise Fra national økonomi til global økonomi Fra borger til verdensborger Fra fælles fortid til multietnisk fremtid En mere

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

ZA4984. Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4984. Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4984 Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 257 ENLARGEMENT I 1989 kollapsede de Central og Østeuropæiske regimer der var forbundet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 09/10

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

USA og deres magt efter 1945

USA og deres magt efter 1945 USA og deres magt efter 1945 Studieretningsprojekt i samfundsfag A & historie A Michael Rimborg, 3J Abstract USA og deres magt efter 1945 I will try to make a review of the phases in American foreign policy

Læs mere

Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig.

Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig. Overblik Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig. 1. verdenskrig fører til den russiske revolution og de multinationale rigers opløsning. Versailles-freden belaster

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Og Gud så, at det var godt

Og Gud så, at det var godt Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 1014 Silkeborg

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Europa fra deling til samling

Europa fra deling til samling Europa fra deling til samling 1945-2008 Kompendium samtidshistorie efterår 2008 BBT 1 Teksten er uddrag fra Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 (2007) s. 148-165; s. 341ff 2 Europa fra deling til samling

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere