Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C, ½ år Lærer(e) Svante Bram Sørensen, SBS, Hold sdh6sac Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Identitet i det senmoderne samfund og forskellige liv i Danmark. Titel 2 Det politiske system i Danmark; ideologier, partier, vælgere og medier. Titel 3 Økonomi, velfærdsmodeller og udfordringer til disse i dansk kontekst. Side 1 af 7

2 Titel 1 Indhold Identitet i det senmoderne samfund og forskellige liv i Danmark. Kernestof: Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, Columbus, 2010, s Supplerende stof: Artikler: -Per Schultz Jørgensen; Den moderne familie er under pres. Politiken, Line Feltholt; De perfekte piger: Vi må aldrig ramme bunden. Politiken, Line Feltholt; Eksperter om unges trivsel: Det perfekte er det nye normale. Politiken, Mette Guldagger; Skønhedsindgreb vinder frem. Politiken, Peter Faarbæk Hamborg; Fordomme: Hvorfor dør de ufaglærte først? Politiken, Katrine Birkedal Frich m.fl.; PISA: TV trækker ned kunst trækker op. DR Nyheder, Pernille Mainz: Karakterkrav afskærer hver 4. hf er. Politiken, Tabeller, figurer mv: Samfundsstatistik 2012; Tabel 2.1, 2.2, 2.4, 2.5, 2.7 og Samfundsstatistik 2012; Tabel 8.1, 8.2, 8.3, 8.5 og Figur 8.2 Omfang Særlige fokuspunkter 36 * 50 minutter Via forløbet har kursisterne været omkring følgende kernestof: identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle. Forløbet har været todelt: i første del fokuserede vi på socialisation, identitet, individer og grupper, og familietyper. Dernæst så vi på karakteristika ved det traditionelle, det moderne og i særdeleshed det senmoderne samfund. Vi har i høj grad anvendt beskrivelser og begreber hentet fra Giddens, Ziehe og i mindre grad Beck. I anden del fokuserede vi på de forskellige liv i Danmark, herunder begreberne livsformer, livsstile og levevilkår. Vi har desuden gennemgået Minervamodellen og Bourdieues begreber om habitus og kapitalformer, social mobilitet og arv, og set på effekten af uddannelsesniveau på en lang række levevilkår senere i livet. Igennem hele forløbet har vi snakket meget om metodebevisthed, kvalitativ og kvantitativ metode, og hvornår metoderne har styrker og svagheder. Vi har ad flere omgange øvet tilgange til og læsning af tabeller og figurer, ofte via fremlæggelser. Side 2 af 7

3 Gennem kursist-præsentationer af aktuelle nyheder har vi løbende repeteret begreber fra undervisningen, både fra indeværende og tidligere forløb. Som afrunding holdt vi en prøveeksamen til at samle op på forløbet. Her forberedte og eksamineredes kursisterne i grupper. Væsentligste arbejdsformer Forløbet er primært foregået som klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde med varierende antal medlemmer med og uden arbejdsspørgsmål og fremlæggelser. Side 3 af 7

4 Titel 2 Indhold Det politiske system i Danmark; ideologier, partier, vælgere og medier. Kernestof: Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, Columbus, 2010, s Supplerende stof: Artikler: -Adam Hannestad; Der skal lovgives for at få os til at spise sundt. Politiken, Andreas Rasch-Nielsen; Afskaf Folketinget! Jyllands-Posten, Tøger Seidenfaden; Hvad demokrati er og ikke er. Politiken, Søren Ploug Lilmoes; Venstre nedtoner borgerlig uenighed om udlændinge. Berlingske Nyhedsbureau, Jesper Thobo-Carlsen; Analyse: det nye, strammer socialdemokrati gør klar til valg. Politiken, Elisabeth Astrup; Engell om kampagne: Thorning vil ikke fremstilles som en slapper. Politiken, Frederik Buhl Kristensen; Lektor: Medierne er blevet lettere at snyde. Politiken, Hjemmesider: Folketingets hjemmeside generelt: FT om lovgivningsprocessen: Partiernes hjemmesider. Institut for Menneskerettigheder: Radio: Orientering: Christiansborg trænger til et serviceeftersyn. P1, Omfang Særlige fokuspunkter 27 * 50 minutter Via forløbet har kursisterne været omkring følgende kernestof: politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet politiske beslutninger i Danmark, herunder politiske deltagelsesmuligheder. centrale samfundsfaglige informationskanaler. Forløbet har været tredelt. Vi startede ud med en introduktion til politik og styreformer generelt, med efterfølgende fokus på demokrati i forskellige former, særligt i dansk sammenhæng. Herefter har vi set nærmere på magt, vælgere og partier. Molins model, parlamentarisme (positiv og negativ), valgmåder og Side 4 af 7

5 lovgivningsprocessen er i den forbindelse blevet gennemgået. Afslutningsvis på første del af politik-forløbet kiggede vi på potentielle udfordringer for det danske demokrati, fx EU, demokratisk underskud, politikerlede. Anden del af politik-forløbet startede med at se på ideologier, især Liberalisme, Konservatisme og Socialisme. Til at sammenligne de tre anvendte vi den komparative metode med fokus på menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle. Herefter kiggede vi nærmere på de danske politiske partier via kursistfremlæggelser af de 8 partier der er repræsenteret i Folketinget. Afslutningsvis på anden del af forløbet kiggede på vi menneskerettigheder og sammenhængen med demokrati, det danske retssystem og i mindre grad det internationale politiske system. Tredje del af forløbet var koncentreret om medierne, deres rolle i det politiske system, som 4. statsmagt og hvilke kriterier de opererer ud fra. Som afrunding holdt vi en prøveeksamen til at samle op på forløbet. Her forberedte kursisterne sig i grupper, men eksamineredes enkeltvis. Væsentligste arbejdsformer Forløbet er primært foregået som klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde med varierende antal medlemmer med og uden arbejdsspørgsmål og fremlæggelser. Fremlæggelserne af partierne blev afviklet som et mindre projekt med meget selvstændigt arbejde i grupperne, med vægt på informationssøgning og indhentning, samt refleksioner over hvad der fungerer og ikke fungerer, både i selve gruppearbejdet og i fremlæggelser. Der har i hele forløbet været løbende repetition af begreber mv. Oftest via nedslag i aktuelle nyheder. Side 5 af 7

6 Titel 3 Indhold Økonomi, velfærdsmodeller og udfordringer til disse i dansk kontekst. Kernestof: Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, Columbus, 2010, s Supplerende stof: Artikler: -Ritzaus Bureau; Løkke freder regeringen i forhandlinger om vækstplan. Ekstra Bladet, Jesper Vangkilde; Faktatjek: Kun en brøkdel på kontanthjælp mister penge ved at arbejde. Politiken, Ritzau: Venstre lancerer kampagne: Kontanthjælpen er for høj. Politiken, Rasmus Dam Nielsen; Faktatjek: Derfor kan en børnefamilie på fem få i offentlig støtte. Politiken, Tabeller, figurer mv: Samfundsstatistik 2012; Tabel 1.1. Danmarks Statistik: Danmark i tal 2015 (redigeret), afsnit om Nationalregnskab, Arbejdsmarked, Udenrigsøkonomi og Offentlige Finanser. Omfang Særlige fokuspunkter 21 * 50 minutter Via forløbet har kursisterne været omkring følgende kernestof: økonomiske kredsløb og styringsinstrumenter velfærd og fordeling. Forløbet er startet med at se på velfærdstrekanten og de tre arenaer for behovsopfyldelse; stat, marked og civilsamfund. Derefter har vi kigget på forskellige former for økonomier, hvorefter vi er gået i dybden med den danske økonomi specifikt. Vi har snakket om sammenhængene internt i de økonomiske mål og hvordan de hænger sammen med konjunkturerne generelt. Det økonomiske kredsløb er koblet på, og vi har fulgt effekter af diverse økonomiske politiske tiltag rundt i kredsløbet. Herunder hvornår det er en fordel af anvende hvilke instrumenter. Herefter så vi nærmere på forskellige velfærdsmodeller, udviklingen af velfærdsstaten i Danmark og afslutningsvis så vi på nogle af de potentielle udfordringer og løsninger den danske velfærdsstat står overfor, eksempelvis den demografiske udfordring og den øgede individualisering. Gennem kursist-præsentationer af aktuelle nyheder har vi løbende repeteret begreber fra undervisningen, både fra indeværende og tidligere forløb. Som afrunding holdt vi en prøveeksamen til at samle op på forløbet. Her Side 6 af 7

7 forberedte kursisterne sig ligesom i en regulær eksamenssituation med de tilladte hjælpemidler og tid til rådighed, samt enkeltvis eksamination. Væsentligste arbejdsformer Forløbet er primært foregået som klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde med varierende antal medlemmer med og uden arbejdsspørgsmål og fremlæggelser. Side 7 af 7