Tilbage til Egypten. Ugens vers

Transkript

1 12 TIL SABBATTEN 19. DECEMBER 2015 Tilbage til Egypten Ugens vers Introduktion Herren skal være et sanddru og troværdigt vidne imod os, hvis vi ikke handler efter hvert ord, Herren din Gud sender til os gennem dig (Jer 42,5). Vores studium i denne uge tager os hen imod slutningen af historien om profeten Jeremias. Men det er ikke en og de levede lykkeligt til deres dages ende -afslutning. På en måde kunne man opsummere denne uges studium og faktisk en stor del af Jeremias Bog ved at sige, at vi her ser et eksempel på nådens begrænsninger. Det vil sige, at nåden ikke vil frelse dem, der helt og aldeles nægter at tage imod den. Uanset, hvor meget Herren talte til folket, tilbød dem frelse, beskyttelse, fred og fremgang, foragtede og afviste alle på nær nogle ganske få Guds tilbud. Hvad så med Jeremias? Fra en menneskelig synsvinkel var hans liv og gerning fuldstændig forgæves. Den grædende profet havde rigeligt at græde over. Selv efter at alt det, han havde advaret om, gik i opfyldelse, blev folket ved med at holde fast ved deres syndige liv, hedenskab og oprør. De trodsede åbenlyst profeten og latterliggjorde Guds ord til dem. Vi må også være forsigtige. Det er rigtigt, at nåde er kun nåde, fordi den tilbydes dem, der ikke fortjener det; men Gud tvinger ingen. Vi må være villige til at tage imod hans tilbud. Ugens tekster Jer 40,7-16 Jer Mos 16,3 4 Mos 16,13 Jer

2 SØNDAG 13. DECEMBER 2015 Politisk anarki Med Jerusalems ødelæggelse og det totale nederlag til babylonierne skulle man tro, at folket havde lært deres lektie. Desværre gjaldt det ikke alle, og dramaet var endnu ikke forbi. Jer 40,7-16 Hvilket budskab blev (igen) givet til folket? På trods af et fredsbudskab og den efterfølgende fremgang (se Jer 40,12), var ikke alle tilfredse med status quo. Jer 41 Hvilke nye vanskeligheder ville den rest, som var tilbage i landet, nu møde? Selv om der ikke gives en begrundelse for mordene, kan man ud fra det faktum, at morderen hørte til kongeslægten og var en af kongens embedsmænd, måske drage den slutning, at denne arrogante overklasse stadigvæk ikke havde accepteret tanken om, at Guds udvalgte folk skulle underkaste sig Babylons herredømme. Da Gedalja var blevet indsat som hersker af Babylons konge (se Jer 40,5), betragtede disse mænd ham måske som en forræderisk marionet, der var illoyal mod sit eget folk, og som derfor skulle fjernes sammen med sit hof. Vi kan i fortsættelsen i kapitlet se, at denne rest nu stod over for en ny trussel. De frygtede, at babylonierne, som ikke kendte til alle detaljerne i det, der var sket, ville hævne Gedaljas og de kaldæiske soldaters død (ser Jer 41,3). Til at tænke over Ismael og hans mænds synder skabte frygt blandt dem, som ikke havde nogen del i disse synder. Er det også muligt, at vi gennem vores ulydighed kan være årsag til andres smerte og lidelse, selv om de ikke har nogen del i vores synd? 117

3 MANDAG 14. DECEMBER 2015 En bøn om guddommelig vejledning I deres frygt for babylonierne henvender folket sig til Jeremias, for at han skal bede for dem om guddommelig vejledning. På dette tidspunkt må de have været overbeviste om, at Jeremias var en Guds profet, og at det han sagde, når han talte i Herrens navn, ville ske. De lovede også, at de ville gøre alt det, Gud bad eller befalede dem om at gøre. Når vi læser, møder vi tilsyneladende et folk, der har lært deres lektie, og som ikke alene ønsker at kende Guds vilje, men endnu vigtigere, som også ønsker at følge den. Deres ord: Hvad enten det er godt eller dårligt, vil vi adlyde Herren vor Gud, som vi sender dig til. Det vil gå os godt, når vi adlyder Herren vor Gud (Jer 42,6) var en stærk trosbekendelse. Og det var også på tide, efter alt det, der var sket. Læg mærke til parallellen med Jeremias tidligere budskaber: lad være med at stole på fremmede magter. Stol på Herren, og han vil give jer fremgang og befri jer, når tiden er inde. Frelse kommer ikke noget andet sted fra eller fra nogen anden. De fremmede magter hjalp jer ikke tidligere, og de vil heller ikke hjælpe nu. Gud er nødt til at advare dem; for han kender deres hjerters tendenser. Han ved, at de tænker på at rejse tilbage til Egypten (tænk over symbolikken i denne handling) for at få den beskyttelse, de ønsker. Gud gav dem derfor meget tydelige og klare befalinger om ikke at gøre det; for dette valg ville kun bringe ulykke. Igen ser vi det tydelige valg; et valg, som vi alle står over for: liv og fred gennem tro og lydighed mod Jesus, eller elendighed og død ved ikke at tro eller være lydige. Omstændighederne kan være meget forskellige; men til syvende og sidst er vi alle nødt til at foretage det samme valg. Sammenlignet med folket på Jeremias tid har vi måske ikke altid så tydelige og klare advarsler, men vi har dem. Til at tænke over Liv eller død, velsignelse eller forbandelse. Hvilke valg foretager du hver dag, som enten fører til det ene eller det andet? 118

4 TIRSDAG 15. DECEMBER 2015 Tilbage til Egypten Hvis du ikke har læst videre, vil Jer 42 være meget spændende. Hvad ville folket gøre? Ville de holde fast i troen, en tro der ville vise sig i lydighed? Ville de forblive i Juda? Eller ville de gøre den samme fejl, som man havde gjort i fortiden, og i stedet for at følge et tydeligt så siger Herren gøre, hvad de selv havde lyst til, på trods af Guds tydelige advarsel i de sidste vers i kapitel 42 om, hvad der ville vente dem, hvis de vendte tilbage til Egypten? Jer 43,1-7 Hvad valgte de at gøre? Når Guds ord ikke stemmer overens med vores planer eller ønsker, har vi en tendens til at tvivle på deres guddommelige oprindelse. Dette var tilfældet med folket og deres ledere i forbindelse med Jeremias ord. Det var åbenbart kun omstændighederne, der var blevet forandret, ikke folkets tanker og hjerter. De fritog sig fra det løfte, de havde aflagt, ved at angribe profeten Jeremias. Men de ønskede ikke at angribe den nu aldrende profet direkte. Så de lagde skylden på Baruk, hans ven og somme tider skriver, og lod deres vrede gå ud over ham, idet de hævdede, at han havde vendt profeten imod dem. 2 Mos 16,3 4 Mos 16,13 Hvilke ligheder er der mellem det, folket sagde til Jeremias og det, deres forfædre havde sagt til Moses? Den menneskelige natur forandrer sig ikke, men forsøger altid at finde en syndebuk for problemerne og en undskyldning for at gøre sit eget. Baruk blev derfor af en eller anden grund beskyldt for at ønske, at alle hans landsmænd skulle blive dræbt af babylonierne eller ført i landflygtighed til Babylon. Jer 43,1-7 fortæller ikke, hvorfor folket troede, at det var Baruks ønske. Bibelen forklarer heller ikke, hvorfor Israels børn mente, at Moses ønskede, de skulle dø i ørkenen, efter at de havde forladt Egypten. Folk er ikke altid i stand til at tænke klart og fornuftigt, når følelserne løber af med dem. Det er derfor altafgørende, at vi overgiver vores lidenskaber og følelser til Gud. Til at tænke over Hvor tit lader vi vores lidenskaber og følelser formørke vores dømmekraft eller til og med tilsidesætte et så siger Herren? Hvordan kan vi beskytte os mod at lade følelser og lidenskaber styre vores liv? (Se 2 Kor 10,5). 119

5 ONSDAG 16. DECEMBER 2015 I landflygtighed Jer 43,8-13 Hvad sagde Herren gennem Jeremias? Takpankes var en by ved Egyptens nordøstlige grænse med store fæstningsanlæg, hvor der boede en stor koloni af jøder. Igen ønsker Gud, at Jeremias skal videregive en profeti gennem en symbolsk handling. Selv om ord har stor magt, kan det af og til være, at en pointe er tydeligere og stærkere, hvis noget fortælles gennem en praktisk handling. Vi får ikke at vide nøjagtigt, hvordan Jeremias skulle begrave stenene ved indgangen til Faraos palads. Men pointen var tydelig. Selv den mægtige Farao kunne ikke måle sig med Gud, som ville lade det gå nøjagtigt som forudsagt. De flygtninge, som havde troet, at de kunne finde beskyttelse og sikkerhed ved at rejse til Egypten, tog ligeså meget fejl som dem, der troede, at de kunne finde det ved at lade egypterne komme til dem (Jer 37,7-8). De egyptiske guder var ubrugelige, et resultat af en forkvaklet fantasi; disse guder var hedenske modbydeligheder, som holdt folket i total uvidenhed om sandheden. Israelitterne burde have vidst, ligesom vi bør vide det i dag, at vi kun finder virkelig beskyttelse og sikkerhed ved at være lydige mod Gud. Når selvopofrelse bliver en del af vores religion, vil vi forstå og følge Guds vilje; vores øjne vil blive salvet med øjensalve, så vi kan se de fantastiske ting i hans lov. Vi vil se lydighedens vej som den eneste vej til sikkerhed. Gud holder sit folk ansvarligt i forhold til det sandhedslys, de har forstået. Hans lovs krav er retfærdige og rimelige, og ved Kristi nåde forventer han, at vi opfylder hans krav. (Ellen White, The Review and Herald, 25. februar 1890). Til at tænke over Tænk også over symbolikken i, at israelitterne rejser tilbage til Egypten i deres ønske om at finde sikkerhed. Hvor ironisk! Hvordan kan vi i åndelig forstand fristes til at gå tilbage til Egypten for at finde det, vi mener, vi ikke kan finde hos Gud? 120

6 TORSDAG 17. DECEMBER 2015 Åbenlys trods Jer 44,1-10 Hvad foretog de landflygtige sig i Egypten? Under landflygtigheden i Egypten var Jeremias nødt til at møde de samme problemer, som da han og folket boede i Juda. Dengang var han nødt til at tale til lederne; nu skulle han tale til de almindelige mennesker, som i landflygtighed begik de samme synder, der til at begynde med havde ført denne ulykke over dem. Jer 44,15-19 Hvilket overraskende svar gav de Jeremias, da han konfronterede dem? Deres hjerters hårdhed og det bedrag, de lå under for, er forbløffende. I bund og grund så de Jeremias lige i øjnene og trodsede ham og det, han havde talt til dem i Herrens navn. Deres begrundelser var enkle. Tidligere, før Josijas reform, mens de var gennemsyret af afgudsdyrkelse og brændte røgelse for Himmeldronningen og udgød drikofre for hende, gik det dem godt. Materielt set havde de det godt, og de boede i tryghed. Og det var kun efter Josijas reform, (som alligevel kom for sent og kun var halvhjertet), at ulykken ramte. Så hvorfor skulle de lytte til Jeremias og alle hans advarsler? Jeremias svar (Jer 44,20-30) var: Nej, I forstår ikke. Alle disse katastrofer har ramt jer, netop fordi I gjorde alt dette. Og fordi I stædigt nægter at forandre jer, vil endnu flere ulykker ramme jer, og den sikkerhed, som I troede, at I ville finde i Egypten, er bedrag og løgn ligesom de afguder, I tilbeder. I vil til sidst indse, hvad der er rigtigt; men da vil det være for sent. Til at tænke over Det ser ud til at gå mennesker godt, som er gennemsyrede af synd og vantro, samtidigt med, at de trofaste kristne til tider udsættes for frygtelige prøvelser. Hvordan kan vi forholde os til denne virkelighed? 121

7 FREDAG 18. DECEMBER 2015 Til videre studium Gennem Jeremias Bog, ligesom i hele Bibelen, konfronteres vi med spørgsmålet om godt og ondt. Vi kristne kender forskellen på godt og ondt, fordi Gud har defineret disse begreber for os i mange forskellige sammenhænge (se fx Rom 7,7; Mika 6,8; Jos 24,15; Matt 22,37-39; 5 Mos 12,8). Men hvad nu, hvis man ikke tror på Gud? Hvordan kan man da kende forskel på godt og ondt? Den ateistiske forfatter Sam Harris havde et forslag. Han skrev en bog kaldt Det moralske landskab, hvor han argumenterer for, at godt og ondt kun kan og bør forstås i videnskabelige termer. Det vil sige, på samme måde som videnskaben har hjulpet os til at forstå forskellen mellem stærk kernekraft og svag kernekraft, bør den hjælpe os til at kende forskel på ret og forkert, på godt og ondt. Han fremsætter til og med tanken om, at videnskaben en dag vil blive i stand til at helbrede ondskab. Forestil dig, hvad der ville ske, hvis vi opdagede en helbredelse for menneskelig ondskab. Forestil dig for argumentets skyld, at enhver relevant forandring i den menneskelige hjerne kan foretages billigt, sikkert og uden smerte. Helbredelse for psykopati kan tilsættes direkte til maden, ligesom D-vitamin. Ondskab vil da ikke længere være mere end en form for underernæring. (The Moral Landscape, s. 109, Simon & Schuster, Inc., Kindle Edition). De fleste videnskabsmænd, også dem der ikke tror på Gud, tvivler dog på, at videnskaben kan løse disse problemer. Men hvor ellers kan du finde en løsning, hvis du ikke tror på Gud? Spørgsmål til drøftelse 1. For os afhænger alt af, hvordan vi forholder os til Guds betingelser. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 118). Hvorfor er det en fejl at tro, at nåden ikke gives på betingelser? Betingelser er ikke det samme som gerninger eller noget, der giver os fortjeneste over for Gud. Hvordan kan vi lære at skelne mellem den falske lære om retfærdiggørelse ved gerninger (legalisme) og den falske lære om, at frelse ikke gives på betingelse (billig nåde)? 2. Tænk grundigere over spørgsmålet til sidst i torsdagsafsnittet. Hvad ville du svare, hvis nogen sagde til dig: Jeg tror ikke på Jesus; jeg tror ikke engang på Gud. Se hvor godt det alligevel går mig. Faktisk vil jeg påstå, at det går mig bedre end dig, og du er kristen. 122

8 DIALOG TIL SABBATTEN 19. DECEMBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Læs Klagesangene sammen og drøft det indtryk, beskrivelsen efterlader, af situationen i Juda efter ødelæggelsen af byen og templet. Prøv at finde eksempler på nogle af Jeremias bønner i bogen. Uddybende spørgsmål Hvad laver en bog som Klagesangene i Bibelen? Bør der ikke kun være lovsang og pris til Gud? - Hvad er dens funktion, dvs. hvad fortæller den om Gud og os, som er nyttigt at vide i lyset af Bibelens budskab som et hele? Forestil jer, at I var i samme situation som jøderne, der besluttede at drage til Egypten. Hvad ville være jeres overvejelser? Hvad ville være afgørende for jeres beslutning? - Hvordan vil I afgøre, om beslutningen var følelsesbaseret eller et udtryk for tro? Hvordan bestemmer I det i dagens situation? Det er ikke altid let at tolke historiske begivenheder. Hvad ville have været klare indicier og udslagsgivende for folket på Jeremias tid? Hvordan kunne de vide, om Gud var med dem eller ej? Personligt kristenliv Tænk over, om de ønsker, du udtrykker i dine bønner, afspejler Guds vilje eller din egen! Hvordan tolker du begivenhederne i dit liv? Hvis det går dig godt, er det så en direkte velsignelse fra Gud og et tegn på, at alt er vel med dig åndeligt? Hvad med den omvendte situation? Baggrund Historisk er det interessant, at der på dette tidspunkt allerede var jøder i Egypten. Langt sydpå i Nilen, på øen Elefantine, fandtes en koloni af jødiske lejesoldater med deres familier. I løbet af de følgende århundreder byggede de til og med et tempel og brevvekslede med ledelsen af det jødiske samfund i Judæa efter hjemkomsten fra Babylon. Fundet af tekster fra Elefantine har været med til at kaste lys over jødisk liv og religion i adspredelsen. 123

9 DIALOG TIL SABBATTEN 19. DECEMBER 2015 Det betyder Det danske ord jeremiader benyttes om klagesange, inspireret af profeten Jeremias erfaring og forstærket af den sandsynlige tradition, at Jeremias er forfatter af den bog, der bærer navnet Klagesangene. NOTER 124

10 NOTER TIL SABBATTEN 19. DECEMBER