US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSRÅDGIVNING VED AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSRÅDGIVNING VED AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN

2 2 INDHOLD 0. Forord Indledning Publikationens målgruppe Formålet og disposition Definitioner Overordnede principper Anbefalinger til kriterier Overordnede principper for kvalitetssikringen (Niveau 1) Mål for kvalitetssikringen af Aarhus Universitets aktiviteter Kvalitetssikring Overordnede principper Overordnede, tværgående procedurer for kvalitetssikringen (Niveau 2) Tema 1: Faglig kvalitetssikring Tema 2: Dokumenthåndtering Tema 3: Offentliggørelse Tema 4: Samarbejdsrelationer Tema 5: Evaluering, forbedring og ansvar Lokale specifikke procedurer (Niveau 3)...22

3 3 0. Forord Forskningsbaseret myndighedsbetjening varetages ved en række af Aarhus Universitets hovedområder. I Danske Universiteters hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening er det anført, at der bør udvikles kvalitetsstyringssystemer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Aarhus Universitet tilslutter sig dette, idet det er et mål at udvikle effektive interne kvalitetssikringssystemer. Dette mål imødekommes med nærværende publikation om kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet. Såvel kvalitetsstyringssystemer som kvalitetssikringssystemer omfatter en række procedurer, som bl.a. omfatter faglig kvalitetssikring, og som samlet set skal sikre en tilfredsstillende kvalitet i overensstemmelse med fastsatte kvalitetsmål af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. 1. Indledning 1.1 Publikationens målgruppe Denne publikation vedrører opgaver, som løses af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder. Der er således tale om opgaver, som baserer sig på et aftaleforhold mellem en myndighed og et hovedområde eller institut ved Aarhus Universitet, og hvor den enkelte forskers bidrag indgår som et element i en større aftalesammenhæng. Publikationen er derfor ikke i sit udgangspunkt tænkt som et dokument, der retter sig mod individuelle forskere, som i medfør af deres personlige egenskaber er udpeget som bidragydere til arbejdet i kommissioner, udvalg og råd. På tilsvarende vis er publikationen heller ikke målrettet forskere, som løser myndighedsopgaver på baggrund af individuelt hjemtagne eksterne forskningsmidler. Det er dog forventningen, at publikationen kan være til inspiration for alle forskere, som på forskellig vis yder forskningsbaseret rådgivning til myndigheder Formålet og disposition Formålet med denne publikation er at præsentere en fælles, overordnet ramme for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet samt præsentere nogle tværgående procedurer for den del af myndighedsbetjeningen, som vedrører myndighedsrådgivning. Kvalitetssikring i form af kvalitetshåndbøger og procedurebeskrivelser er i forvejen veludviklet på Aarhus Universitet. Der er således i vid udstrækning tale om en systematisering af eksisterende materiale. En fælles ramme for kvalitetssikringen vil samtidig gøre det muligt at trække på fælles erfaringer og derved fremme samarbejdet på tværs af hovedområder om opgaver med forskningsbaseret myndighedsbetjening.

4 4 Denne publikation er udarbejdet i andet halvår 2009 og januar 2010 af en undergruppe under Aarhus Universitets Udvalg for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening, og den tager sit udgangspunkt i kvalitetssikringen for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som den tegner sig ved Aarhus Universitet på dette tidspunkt. I kapitel 1.4 præsenteres en række anbefalinger til kriterier for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. I takt med at den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet får en større faglig bredde, og kvalitetssikringen bliver videreudviklet, vil det være naturligt at sikre en løbende opdatering af publikationen og dens principper og kriterier for kvalitetssikring. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse, der dækker over opgaver af vidt forskelligt omfang og indhold, og som er kendetegnet ved, at der stilles meget forskellige krav til kvalitetsarbejdets detaljeringsgrad. Derfor er der valgt en opdeling i 3 niveauer, som afspejler en stigende detaljering af kvalitetssikringen, og som samtidig afspejler, at det i denne publikation er valgt at fokusere på den del af myndighedsbetjeningen, som omfatter den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. På niveau 1 præsenteres nogle overordnede principper for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet, dvs. både sektorrelateret forskning og forskningsbaseret rådgivning og monitering. Disse principper gælder alle de opgaver, som løses af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder. På niveau 2 præsenteres et fælles sæt af overordnede, tværgående procedurer for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som er et delelement af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Procedurerne gælder myndighedsrådgivning, som varetages af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder, men procedurerne er udarbejdet under skyldig hensyntagen til, at de kan finde bredere anvendelse. Niveau 3 vedrører lokale procedurer, der relaterer sig til de enkelte hovedområders varetagelse af kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Der vil være tale om specialiserede procedurer, som imødekommer de særlige behov, som opgavevaretagelsen på det pågældende hovedområde fordrer. Procedurerne på niveau 3 gælder derfor kun for den eller de institutioner, som de er udarbejdet for.

5 5 Procedurerne på niveau 3 kan udgøre et sammenhængende kvalitetsstyringssystem, der er beskrevet i kvalitetshåndbøger eller tilsvarende. Denne publikation omfatter niveau 1 og 2. Gennemgangen er bygget op omkring 5 temaer, som belyses parallelt på begge niveauer. De 5 temaer er: Tema 1: Faglig kvalitetssikring Tema 2: Dokumenthåndtering Tema 3: Offentliggørelse Tema 4: Samarbejdsrelationer Tema 5: Evaluering, forbedring og ansvar Niveau 1 Overordnede principper for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening Niveau 2 Overordnede, tværgående procedurer for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning Niveau 3 Lokal specifik procedure Lokal specifik procedure Kvalitetsstyringssystem Lokal specifik procedure

6 Definitioner Forskningsbaseret myndighedsbetjening Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter både den sektorrelaterede forskning og den direkte opgaveløsning for myndighederne (rådgivning mv.). Betegnelsen forskningsbaseret myndighedsbetjening anvendes i det politiskadministrative system. På VTU s hjemmeside står: Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er universiteternes myndighedsbetjening til ministerierne i medfør af en aftale mellem det enkelte universitet og ministeriet. Universiteterne løser forskningsbaserede beredskabs- og rådgivningsopgaver samt yder akut bistand til myndighederne. Forskningen bag myndighedsbetjeningen er central for kvalitet og effektivitet i universiteternes opgaveløsning for myndighederne. (Kilde: Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening, april 2009) Forskningsbaseret myndighedsrådgivning m.v. Forskningsbaseret rådgivning og monitering udgør en delmængde af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og omfatter de opgaver, der løses på direkte anmodning fra myndighederne. Den forskningsbaserede rådgivning og monitering dækker et bredt spektrum af ydelser. Det drejer sig om rådgivningsopgaver af kortere eller mellemlang karakter (akutte ad hocopgaver, faglige indspil i forbindelse med lovforberedende arbejde samt diverse udredninger og evalueringer). Det drejer sig også om løbende rådgivning af længerevarende eller mere fast karakter, herunder overvågnings-, data- og kortlægningsopgaver, fastlæggelse af gødningsnormer, miljøtilstandsvurderinger, risikovurderinger, analyse- og udviklingsopgaver, deltagelse i udvalg, ekspertgrupper og internationalt arbejde mv. (Kilde: Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening, april 2009) Sektorrelateret forskning Sektorrelateret forskning udgør en delmængde af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og omfatter den forskning, der ligger til grund for varetagelsen af myndighedsrådgivning og monitering, dvs. forskning inden for de emneområder, der er fastlagt i aftalen. (Kilde: Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening, april 2009) Kvalitetssikringssystem vs. kvalitetsstyringssystem Kvalitetssikringssystem og kvalitetsstyringssystem er forskellige betegnelser for et samlet sæt af procedurer, som har til formål at styre organisationens processer, så de sikrer opfyldelse af kvalitetsmål. Begge betegnelser anvendes, idet Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndigheds-betjening omhandler udviklingen af kvalitets-styringssystemer, og Aarhus Universitets strategi omhandler udviklingen af kvalitetssikringssystemer. Myndighedsberedskab På basis af den sektorrelaterede forskning er universitetet forpligtet til at opretholde et fagligt beredskab som bl.a. inddrager relevant, internationalt tilgængelig viden og nødvendigt udstyr og infrastruktur inden for aftalens forskningsfaglige emneområder, så universitetet på disse områder er i stand til at levere myndighedsrådgivning på anmodning. Myndighedsberedskabet er tilstedeværelsen af faglige kompetencer og infrastruktur mv., universitetet på et givet tidspunkt råder over til at løse opgaver inden for netop de emneområder, der er fastlagt i aftalen med ministeriet. Konstant tilgængelighed kombineret med parathed til at handle, der kan aktiveres i akutte og/eller ved aktuelle sikkerhedsproblemer med politisk fokus. Ministeransvaret kan komme pludseligt og tydeligt til udtryk. (Kilde: Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening, april 2009) Armslængdeprincip Tydelig adskillelse af den forskningsfaglige vurdering fra den senere beslutning og håndtering fra politikeres og myndigheders side. Varetagelse af armslængdeprincippet betyder ikke, at man afskærer kontakt og dialog mellem myndighed og universitet. Tværtimod lægges der i aftalerne op til en direkte og åben dialog. Ofte ser forskerne kommende udfordringer før politikere og embedsfolk gør det, og dialogen medvirker til, at beslutningstagere med rettidig omhu kan håndtere en given sag. (Kilde: Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening, april 2009)

7 Overordnede principper for den forskningsbaserede myndighedsbetjening Det er vigtigt, at myndigheder og universiteter har en fælles forståelse af de grundlæggende principper for universiteternes varetagelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening. De myndigheder, som efterspørger forskningsbaseret myndighedsbetjening, må respektere sammenhængen mellem forskning og rådgivning. Myndighederne må ligeledes indstille sig på, at den rådgivning, de får fra universiteterne, har en anden karakter end den rådgivning, de får fra private konsulentvirksomheder. Hver type rådgivning har sine fordele, men efterspørger myndigheden rådgivning på højt videnskabeligt niveau, er universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening vanskelig at komme uden om. For offentligt ansatte forskere gælder, at de ikke blot har ytringsfrihed, men også en pligt til at bidrage til den offentlige debat med videnskabelige synspunkter. Universiteterne er direkte pålagt at tilskynde deres ansatte til dette, og myndigheder, der modtager forskningsbaseret myndighedsbetjening, må acceptere, at forskere fra samme universitet kan have forskellige, indbyrdes modstridende synspunkter, som alle er videnskabeligt funderede. Myndigheder, der modtager forskningsbaseret myndighedsrådgivning mv., må forvente, at de resultater, der leveres, har været genstand for intern, men også gerne ekstern, review. Myndighederne må have mulighed for at efterspørge konsensus, og de pågældende forskere må redegøre for, hvor langt den videnskabelige konsensus rækker, og hvor den hører op. I Danske Universiteters hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening sammenfattes de overordnede principper for den forskningsbaserede myndighedsbetjening i følgende udsagn, som Aarhus Universitet fuldt ud tilslutter sig, og som udgør en underliggende præmis for kvalitetsstyringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening: forskningsbaseret myndighedsbetjening skal udføres med samme integritet som universitets øvrige opgaver de sektorrelaterede forskningsresultater skal bedømmes efter de samme kvalitetskriterier som al anden forskning resultaterne af myndighedsrådgivning mv. skal være offentligt tilgængelige og kunne fagfællebedømmes universiteterne bør udvikle kvalitetsstyringssystemer for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning m.v. forskernes ytringsfrihed og forskningsfrihed er grundlæggende principper, som universiteterne værner om, også i forbindelse med varetagelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening der kan i særlige tilfælde være behov for, at myndighed og universitet koordinerer tidspunktet for offentliggørelse af rådgivningsresultater For en nærmere gennemgang af principperne henvises til kapitel 5 i Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

8 Anbefalinger til kriterier for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening Den forskningsbaserede myndighedsbetjening som et særskilt indsatsområde ved Aarhus Universitet er en naturlig følge af fusionerne med sektorforskningsinstitutioner i Derfor lægger Aarhus Universitet stor vægt på at sikre, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet får en større faglig bredde, som inddrager relevante kompetencer fra alle fagområder ved universitetet. Det skærper behovet for, at der udarbejdes en fælles, overordnet ramme for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet. Følgende anbefalinger til kriterier for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening udspringer af denne publikation: 1. Aarhus Universitets hovedområder sikrer, at de beskrevne principper og procedurer lægges til grund for hovedområdernes arbejde med at kvalitetssikre den forskningsbaserede myndighedsbetjening. 2. Aarhus Universitets hovedområder understøtter kvaliteten af Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsbetjening ved at skabe rammerne for, at universitetets samlede kompetencer stilles til rådighed i opgavevaretagelsen. 3. Aarhus Universitets hovedområder udarbejder i relevant omfang kvalitetshåndbøger eller tilsvarende procedurer på niveau Hovedområdernes ledelse evaluerer regelmæssigt kvalitetssikringen af hovedområdets forskningsbaserede myndighedsbetjening, og evalueringen indgår som et fast drøftelsespunkt på hovedområdernes statusmøder med rektoratet.

9 9 2. Overordnede principper for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening (Niveau 1) 2.1. Mål for kvalitetssikringen af Aarhus Universitets aktiviteter Kvalitetssikring af alle universitetets aktiviteter er en central del af universitetets arbejde. Det fremgår eksplicit af Aarhus Universitets strategi, at Aarhus Universitets mål er at: gøre kvalitetssikring til en central del af ledelsesopgaven sikre, at universitetets ydelser og aktiviteter fuldt ud lever op til indgåede aftaler og fastsatte kvalitetsmål udvikle effektive interne kvalitetssikringssystemer universitetet opnår de bedste og mest anerkendte eksterne kvalitetsbedømmelser og akkrediteringer for alle enheder/hovedområder De enkelte hovedområder har ansvaret for at opsætte kvalitetsmål og dokumentere, at de overordnede målsætninger indfries Kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening Kvalitetssikringen af universitetets aktiviteter er veludviklet. Forskningsresultater kvalitetssikres gennem peer review-systemet. Forskningsfinansieringen sker i høj grad ved hjemtagelse af konkurrenceudsatte midler i en åben konkurrence, hvor det er afgørende at kunne dokumentere en høj forskningskvalitet. Og uddannelsesaktiviteter kvalitetssikres gennem akkrediteringer, censorbedømmelser, studienævn, løbende evalueringer, aftagerpaneler m.v. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening underkastes ligeledes en udstrakt kvalitetssikring, som sikrer, at myndighedsbetjeningen har høj kvalitet. Sektorrelateret forskning gennemgår peer review på samme måde som universitetets øvrige forskning. Kemiske analyser er i stort omfang omfattet af akkrediteringer udstedt af DANAK, og tilsvarende er dele af undersøgelsesarbejdet omfattet af godkendelser ligeledes udstedt af DANAK. Overvågning kvalitetssikres ved, at udførelsen sker i overensstemmelse med tekniske anvisninger, hvor det med udgangspunkt i den forskningsmæssige erfaring nøje er beskrevet, hvordan de enkelte delelementer skal udføres. Den forskningsbaserede rådgivning kvalitetssikres som beskrevet i denne publikation Overordnede principper De overordnede principper for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet omfatter forskningsbaseret myndighedsrådgivning, men kan også finde anvendelse ved rådgivning af andre end myndigheder. Disse principper gælder alle de opgaver, som løses af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder. Tema 1: Faglig kvalitetssikring Aarhus Universitets myndighedsbetjening sker på et forskningsbaseret grundlag. Aarhus Universitet anerkender, at forudsætningen for at kunne levere en høj kvalitet i opgaveløsningen er, at de nødvendige faglige og økonomiske ressourcer er til stede, og at den fysiske infrastruktur er veludbygget. Aarhus Universitet lægger særlig vægt på at rekruttere

10 10 medarbejdere, som har de relevante kompetencer på et dokumenteret, højt fagligt niveau og på at sikre en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Aarhus Universitet lægger desuden vægt på at sikre, at universitetets interne samarbejdsstrukturer fremmer og understøtter en multidisciplinær tilgang, hvor universitetets samlede portefølje af relevant fagkundskab inddrages i opgavevaretagelsen. Aarhus Universitet anerkender desuden, at en høj faglig kvalitet forudsætter, at forskerne har fuld forsknings- og metodefrihed i forbindelse med opgavevaretagelsen. Forskning i relation til myndighedsbetjening bedømmes efter sædvanlige kvalitetskriterier for god forskning. Det indebærer en åben diskussion mellem internationale fagfolk for at sikre kvaliteten af den enkelte forskers produktion. Resultaterne af forskning i relation til myndighedsbetjening publiceres og diskuteres i de samme videnskabelige fora som universiteternes øvrige forskning. Den faglige kvalitetssikring af myndighedsrådgivningen foretages af kolleger med de nødvendige faglige kompetencer eller i form af fagfællebedømmelse af rapporter m.v. Af produktet skal det klart fremgå, hvem der er opdragsgiver, finansieringskilde, forfattere, samt hvordan og af hvem den faglige kvalitetssikring er gennemført. I nogle tilfælde vil flere af AU s hovedområder være involveret i samme rådgivningsopgave. I sådanne tilfælde er det hovedområdet med projektlederansvaret for opgaven, der også er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af slutproduktet. De bidragydende hovedområder er ansvarlige for kvalitetssikring af deres bidrag til opgaveløsningen. Tema 2: Dokumenthåndtering Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre en effektiv dokumenthåndtering. Et centralt element i denne forbindelse er regler for journalisering. Der findes ikke et lovmæssigt krav om journalisering, men en systematisk journalisering af væsentlige dokumenter sikrer, at dokumenterne let kan genfindes, og at man kan se, hvilke dokumenter der hører sammen. Dokumenthåndtering omfatter både dokumenter på papir og elektroniske dokumenter og gælder for både ind- og udgående post. Dokumenthåndteringen omfatter alle væsentlige dokumenter, herunder aftaler samt resultater af rådgivning. Det er vigtigt, at grundlaget for rådgivningens resultater kan genskabes, hvis der efterfølgende rejses spørgsmål. Tema 3: Offentliggørelse Offentliggørelse af data og resultater fra forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter definitorisk en række kategorier som: Videnskabelige artikler, rapporter, undervisningsmateriale, tech-trans materiale, patenter samt offentliggørelse af rutinemæssige eller specielle laboratoriemæssige undersøgelser. (Reference: UBST-notat Publicering i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening af 29. januar 2008). Al offentlig finansieret forskning bør være frit tilgængelig, og derfor skal resultaterne af myndighedsbetjeningen offentliggøres. Forskningsresultaterne er forskernes ansvar, og universitetet og forskerne har ret og pligt til at publicere dem. Disse principper fremgår af universitetsloven, ligesom de var nedfældet i sektorforskningsloven. VTU har pointeret, at alle resultater på baggrund af forskningsbaseret myndighedsbetjening er omfattet af de samme principper, samt at universitetet har ret og pligt til alene at tage de sædvanlige videnskabelige hensyn i forbindelse med publicering. Det indebærer også en ret og pligt til

11 11 at offentliggøre forskningsresultater, som opstår i forbindelse med opgaveløsningen, men som ligger uden for rammerne af den stillede opgave. Der kan være situationer, hvor forskerne bør koordinere tidspunktet for offentliggørelse med den rekvirerende myndighed. Forskningsbaseret myndighedsrådgivning mv. kan i særlige tilfælde indeholde opgaver, hvor tidspunktet for offentliggørelse af resultater er vigtigt af hensyn til myndighedsudøvelse eller den politiske proces. Dette beskrives i aftalerne med sektorministerierne. Tilsvarende er der situationer, hvor universitetet ønsker offentliggørelse af f.eks. en rapport udskudt, til resultaterne er blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. Der skal indgås aftaler herom, som dog ikke må forsinke offentliggørelse af forskningsresultater unødigt under generel henvisning til politiske eller administrative behov. Hvis der træffes aftale om at udskyde offentliggørelse, skal dette være velbegrundet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter ofte opgaver, der nødvendigvis må aftales i dialog mellem myndighed og universitet. For at undgå mistillid til forskningsresultater og til rådgivning er det væsentligt at sikre åbenhed omkring opdragene. Universiteterne bør sammen med fagministerierne videreudvikle processen med at sikre, at udbud og levering af myndighedsbetjening er gennemskuelig og åben for offentligheden. Tema 4: Samarbejdsrelationer Velfungerende samarbejdsrelationer bygger på gensidig forståelse og respekt for hinandens virkelighed. I samarbejdet med myndigheder gælder det på den ene side embedsværkets behov for hurtige, præcise svar på ofte meget komplicerede spørgsmål og dets behov for at benytte den faglige rådgivning i den politiske proces. På den anden side gælder det universitetets behov for stor åbenhed og gennemsigtighed omkring opgaveløsning, og universitetets og den enkelte forskers mål om høj forskningsmæssig kvalitet, publikationer og stor faglig integritet. De samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer og potentialer kræver direkte og åben dialog med forskerne om faglige problemstillinger ved forskellige løsninger. Dialogen kan medvirke til, at beslutningstagere med rettidig omhu kan håndtere en given sag, og til at forskerne får øje på nye relevante forskningsområder. Dialog er vigtig, men der må ikke kunne sås tvivl om de bidragydende forskeres uvildighed og faglige integritet, og den enkelte forsker skal være parat til diskutere den rådgivning, som han eller hun giver. Der skal altså være en tydelig adskillelse mellem den forskningsfaglige vurdering og rådgivning og den senere beslutningsproces og håndtering af forvaltningsopgaver, som er placeret hos politikere og myndigheder (armslængdeprincippet). Hvis der i samarbejdet opstår problemer eller tvister, kan det være relevant at inddrage et højere ledelsesniveau. Der skal udøves et ledelsesansvar, som beskytter den enkelte forsker mod uberettiget kritik og politisk pres, og som sikrer, at forskerens faglige integritet ikke antastes. Tema 5: Evaluering, forbedring og ansvar Aarhus Universitet søger hele tiden at kvalitetsudvikle sin forskningsbaserede myndighedsbetjening. Dette sker gennem ledelsens evaluering af kvalitetssikringen og beslutning om eventuelle justeringer af procedurer.

12 12 Ledelsens evaluering tager afsæt i universitetets og hovedområdernes strategier, og kvalitetssikringen af myndighedsbetjeningen indgår som et fast tema ved hovedområdernes statusmøder med rektoratet. Ledelsens evaluering kan tage udgangspunkt i brugernes tilfredshed med myndighedsbetjeningen samt interne eller eksterne gennemgange af procedurerne. Endvidere er opsamling på fejl og mangler et vigtigt input til forbedring af kvalitetssikringen.

13 13 3. Overordnede, tværgående procedurer for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning (Niveau 2) På dette niveau præsenteres et fælles sæt af overordnede, tværgående procedurer for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Procedurerne gælder myndighedsrådgivning, som løses af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder, men procedurerne er udarbejdet under skyldig hensyntagen til, at de kan finde bredere anvendelse Tema 1: Faglig kvalitetssikring Formål Sikre at resultaterne af forskningsbaseret rådgivning har høj faglig kvalitet at den faglige kvalitetssikring dokumenteres at det er entydigt for såvel rekvirenten som den, der udfører den forskningsbaserede rådgivning, i hvilket omfang produktet kvalitetssikres, herunder om den faglige kvalitetssikring omfatter inddragelse af ekstern bedømmelse at såvel mindre hasteopgaver som større, længerevarende opgaver underkastes faglig kvalitetssikring Gyldighedsområde Proceduren omfatter faglig kvalitetssikring af forskningsbaseret rådgivning, som løses af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder. Proceduren omfatter forskellige typer af forskningsbaseret rådgivning: længerevarende opgaver i form af udredninger, beregninger m.m. For disse opgaver vil der være en mere omfattende og systematisk kvalitetssikring hasteopgaver, eksempelvis de såkaldte 20-spørgsmål til ministeren, hvor der ofte skal leveres hurtige svar på ofte komplicerede problemstillinger i forbindelse med politiske forhandlinger eller i en situation med medieinteresse. Der er meget kort tid til kvalitetssikring småopgaver, som er de mange henvendelser, som ofte er simple, og som kan besvares umiddelbart. Ansvar Ledelsen af den faglige enhed, som udfører myndighedsrådgivning, har ansvaret for at sikre sammenhængen i og kvaliteten af den faglige enheds opgaver, jf. Lov nr om universiteter af 7. december a, stk. 4. Ledelsen har ligeledes ansvaret for, at opgaveløsningen tilrettelægges således, at kvalitetssikringen er en integreret del af opgaveløsningen, herunder at der er den fornødne ressource blandt fagfæller til kvalitetssikringen.

14 14 Fremgangsmåde Som udgangspunkt udarbejdes der en kvalitetssikringsplan i forbindelse med tilrettelæggelse af løsning af en rådgivningsopgave. Kvalitetssikringsplanen skal sikre, at de enkelte elementer i opgaven underkastes faglig kvalitetssikring. Den faglige kvalitetssikring kan være en fagfællebedømmelse, som omfatter ekstern review, eller kvalitetssikringen kan foretages internt i den faglige enhed af en kollega med de til opgaven relevante faglige kompetencer, Opgavens omfang og karakter er bestemmende for om kvalitetssikringen foretages ekstern eller internt, samt hvor den fornødne faglige ekspertise er til stede. Ved hasteopgaver bliver der normalt ikke lavet en kvalitetssikringsplan for den konkrete opgave. Der skal dog også foretages faglig kvalitetssikring af hasteopgaver, og det skal ved tilsagn om løsning af en hasteopgave præciseres overfor rekvirenten, at selv om der er tale om en hasteopgave, kan resultatet ikke leveres, før der er gennemført den fornødne kvalitetssikring. Kan rekvirenten ikke acceptere dette, kan det vise sig nødvendigt at afslå at løse opgaven. Myndighedsrådgivning kan indebære, at der afgives råd på et grundlag, der ikke er fuldt belyst. Det skærper kravene til kvalitetssikringen af denne type rådgivning med henblik på at sikre, at rådgivningens forudsætninger, grundlag og usikkerhed tydeligt fremgår af besvarelsen. Ved småopgaver, eksempelvis telefoniske spørgsmål, er det medarbejderens ansvar at vurdere omfanget af den fornødne kvalitetssikring. Eksempel: Rådgivning i relation til klimaforandringer er et eksempel på et meget komplekst forskningsområde, hvor rådgivningen sker på et grundlag, der ikke er fuldt belyst, og hvor det derfor er helt afgørende, at rådgivningens grundlag, forudsætninger og usikkerhed er offentligt tilgængelige. Det er f.eks. tilfældet i de rapporter fra FN s klimapanel, IPCC, som er udarbejdet med deltagelse af forskere fra AU. Det skal af dokumentationen af produktet af forskningsbaseret rådgivning fremgå, hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Det skal desuden sikres, at der forud for aflevering af rådgivningsopgaven udover den faglige kvalitetssikring også foretages en sproglig og layoutmæssig kvalitetssikring.

15 Tema 2: Dokumenthåndtering Formål Sikre at aftaler, ændringer, præciseringer m.m. vedrørende forskningsbaseret rådgivning mellem Aarhus Universitet og ministerier samt aftaler, ændringer, præciseringer m.m. vedrørende anden rådgivning mellem Aarhus Universitet og ministerier eller andre rekvirenter til enhver tid kan genfindes at væsentlige dokumenter, som indgår som grundlag for forskningsbaseret rådgivning, bevares og sammen med resultaterne af en rådgivningsopgave til enhver tid kan genfindes, således at grundlaget for resultatet af rådgivningen kan genskabes, hvis der efterfølgende rejses spørgsmål Gyldighedsområde Proceduren omfatter dokumenthåndtering i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning, som leveres af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder. Data der indgår som grundlag for forskningsbaseret rådgivning skal være sporbare og håndteres på samme måde som øvrige forskningsdata. Eksempel: DMU blev i 2009 involveret i den såkaldte skovsag, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt Miljøministeriets indberetninger til EU om den danske naturs tilstand var lavet af DMU s forskere. Indberetningerne tegnede et mere positivt billede, end DMU s forskningsresultater gav grundlag for, hvilket blev udlagt som om, at styrelsen havde lagt pres på DMU for at få ændret vurderingerne. Det førte til en udredning af sagsforløbet, hvor sporbarhed i forhold til de rådgivningsresultater, som DMU havde leveret, var af helt afgørende for forskernes troværdighed. Ansvar Ledelsen har ansvaret for at sikre, at de nødvendige systemer for dokumenthåndtering er til rådighed, og at det er entydigt, hvem der har ansvaret for deres drift og vedligeholdelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for, at nye medarbejdere får den tilstrækkelige introduktion til dokumenthåndtering. De enkelte medarbejdere har ansvaret for at sikre, at dokumenter, som indgår i rådgivningen, bliver håndteret i overensstemmelse med procedurerne herfor. Fremgangsmåde Dokumenthåndteringen i forbindelse med myndighedsrådgivning sker i overensstemmelse med Journalinstruksen for Aarhus Universitet. Rekvirenten af Aarhus Universitets rådgivning skal som udgangspunkt fremsende dokumenter i relation hertil til hovedpostkassen for den faglige enhed, som opgaven rekvireres udført af eller i kopi til hovedpostkassen, hvis den fremsendes til en navngiven person. De enkelte afdelinger fastsætter selv interne regler for behandling og fordeling af post. Journaliseringen sker i de enkelte hovedområders eller faglige enheders elektroniske journalsystem.

16 Tema 3: Offentliggørelse Formål Sikre åbenhed og gennemsigtighed i forskningsbaseret rådgivning ved Aarhus Universitet ved: at resultater af forskningsbaseret rådgivning offentliggøres, og at det sker i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem Eksempel: Aarhus Universitet og ministerier Retsmedicinsk Institut leverer forskningsbaseret myndighedsrådgivning i forbindelse med politiets efterforskning af straffesager. Disse resultater er af gode grunde fortrolige. at resultater af anden rådgivning udført af Aarhus Universitet offentliggøres, og at det sker i overensstemmelse med aftalen om den konkrete rådgivningsopgave at det kun er undtagelsesvis og i givet fald skriftligt velbegrundet, at resultatet af rådgivningsopgaver udført af Aarhus Universitet ikke bliver offentliggjort, og at dette er aftalt på ledelsesniveau inden opgavens igangsættelse Gyldighedsområde Proceduren omfatter offentliggørelse af produkter af forskningsbaseret rådgivning, som leveres af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder. Ansvar Ledelsen har ansvaret for ved drøftelse og indgåelse af aftale mellem Aarhus Universitet og myndigheder at sikre, at der er fuld og gensidig forståelse af principperne for offentliggørelse af resultater af forskningsbaserede myndighedsrådgivning. De underskriftsberettigede ved underskrift af en aftale om rådgivningsopgaver, der ligger uden for aftale mellem Aarhus Universitet og ministerier/myndigheder, har ansvaret for at sikre, at det af aftalen fremgår, hvordan og hvornår resultatet af en rådgivningsopgave skal offentliggøres. Fremgangsmåde Produkter af myndighedsrådgivning offentliggøres i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem et ministerium og et hovedområde eller en faglig enhed ved Aarhus Universitet. Produkter af anden rådgivning i henhold til en konkret aftale offentliggøres i overensstemmelse med det aftalte. Produkterne skal som minimum gøres tilgængelige via Aarhus Universitets hjemmeside og/eller hovedområdets eller den enkelte enheds hjemmeside. Forud for offentliggørelse af resultatet af forskningsbaseret myndighedsrådgivning skal det overvejes, om der er særlige forhold, som betyder, at resultatet ikke offentliggøres, når det foreligger. I tilfælde af at en opgave ikke offentliggøres, skal der foreligge en beskrivelse af årsagen på den sag, der er oprettet i forbindelse med opgaveløsningen. Ved offentliggørelse af resultater af myndighedsrådgivning skal den myndighed, som rådgivningen er rettet mod, være orienteret herom i passende tid forinden.

17 Tema 4: Samarbejdsrelationer Formål Sikre gode og hensigtsmæssige samarbejdsrelationer mellem rekvirent og udfører af forskningsbaseret rådgivning ved: at sørge for at forhold omkring finansiering, formål, gennemførelse, eventuelle særlige forhold omkring offentliggørelse, IPR o.l. er fastlagt inden igangsættelse af forskningsbaseret rådgivning at afstemme forventninger til en rådgivningsopgave inden igangsættelse (form, omfang, tidsplan) at etablere en procedure der på én gang muliggør dialog undervejs i opgaveforløbet og samtidig sørger for, at armslængdeprincippet overholdes at skabe forståelse for, at den nødvendige tid til kvalitetssikring skal være til rådighed for at universitetet kan påtage sig opgaven at sikre åbenhed og gennemsigtighed i samarbejdsprocessen Gyldighedsområde Proceduren omfatter samarbejdsrelationer mellem rekvirent og udfører af myndighedsrådgivning. Procedure omkring samarbejdsrelationer er bl.a. relevant på følgende områder: rådgivningsopgaver, der indgår som en del af de generelle aftaler med ministerier om myndighedsbetjening aftaler/kommissorier vedrørende konkrete rådgivningsopgaver deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper, der er nedsat af opdragsgiver Samarbejdsrelationer omkring rådgivning omfattet af generelle aftaler om myndighedsbetjening knytter sig bl.a. til de dialogfora, der er fastlagt i aftalerne og til de procedurer, der aftales vedrørende bestilling og udførelse af rådgivningsopgaver. Aftaler om konkrete rådgivningsopgaver kan blandt andet indeholde forhold omkring finansiering samt kommissorium for opgaven, herunder formål, proces for gennemførelse og offentliggørelse samt tidsplan. Ansvar Ledelsen har ansvaret for ved drøftelse og indgåelse af aftale mellem Aarhus Universitet og myndigheder at sikre, at der er fuld og gensidig forståelse af principperne for samarbejde omkring forskningsbaseret rådgivning samt at der i aftalen er overensstemmelse mellem opgavernes omfang og de afsatte ressourcer. De underskriftsberettigede ved underskrift af en aftale om rådgivningsopgaver, der ligger uden for aftale mellem Aarhus Universitet og myndigheder, har ansvaret for at sikre, at samarbejdsrelationer i projektet er beskrevet på passende vis (styregruppe etc.). Fremgangsmåde Faglige enheder ved Aarhus Universitet, for hvilke disse forhold er relevante, udformer passende procedurer for samarbejde om myndighedsrådgivning mellem opdragsgiver og udfører.

18 18 Ved indgåelse af generelle aftaler med ministerierne om forskningsbaseret myndighedsrådgivning er det vigtigt at overveje samarbejdsrelationer, herunder dialogfora, og behov for standardiserede procedurer vedrørende bestilling og udførelse af rådgivningsopgaver. Procedurer vedrørende samarbejdsrelationer i forbindelse med konkrete rådgivningsopgaver er vigtige. Procedurerne skal afstikke en ramme for en ubureaukratisk opgaveløsning, der både sikrer mulighed for dialog om opgaven også undervejs i forløbet og sikrer overholdelse af armslængdeprincippet, dvs. sørger for at det forskningsfaglige og det politisk/administrative niveau ikke sammenblandes. Kontrakter på konkrete rådgivningsopgaver udarbejdes på grundlag af udkast fra opdragsgiver eller det hovedområde, der er ansvarlig for opgaveløsningen. Kontrakten skal som minimum sikre, at følgende er entydigt for begge parter: opgavens omfang opgavens produkter forudsætninger for opgaveløsningen kvalitetssikringen, internt eller eksternt risici for opgaveløsningen kontaktperson hos opdragsgiver og AU organiseringen ved opgaveløsningen tidsplan hvordan og hvornår produktet offentliggøres økonomi. Kontrakten underskrives af AU i henhold til tegningsreglerne. Til overholdelse af armslængdeprincippet bør de fastlagte procedurer bl.a. beskrive: principper for udformning og vedtagelse af kommissorier for større opgaver principper for delt forfatterskab mellem embedsfolk og forskere på hele eller dele af rapporter principper for kontakt mellem parterne i perioden fra opgaven stilles til den afleveres principper for repræsentation i arbejdsgrupper, hvori deltager både embedsfolk og forskere, der er udpeget af hovedområder ved AU Eksempel: Et bilag til aftalen mellem DJF og Fødevareministeriet om Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning beskriver en række procedurer, der bl.a. skal bidrage til overholdelse af armslængdeprincippet. De fandt bl.a. anvendelse i forbindelse med den vidensyntese om brugen af GMO, som Fødevareministeriet udgav i 2009, hvor det i forbindelse med godkendelse af kommissorium blev diskuteret med embedsværket, om der var mulighed for delt forfatterskab mellem embedsfolk og forskere på nogle af rapportens kapitler. Med udgangspunkt i procedurerne i Den gode Proces sørgede DJFs og DMUs forskere for at kunne fastholde og dokumentere et armslængdeprincip i form af en tydelig adskillelse af forfatterskab på samtlige dele af rapporten, så der ikke efterfølgende kan sås tvivl om, hvem der står fagligt inde for hvilke dele af rapporten.

19 Tema 5: Evaluering, forbedring og ansvar Formål Sikre at ledelsen kan evaluere og justere myndighedsrådgivningen med afsæt i universitetets og hovedområdernes strategier at brugerens forventninger til forskningsfaglig kvalitet og gennemførelse af opgaven bliver indfriet at der sker en effektiv håndtering af uforudsete problemer, som f.eks. fejl eller forsinkelser i forhold til den aftalte tidsplan Gyldighedsområde Proceduren omfatter evaluering, forbedring og ansvar vedr. myndighedsrådgivning, som leveres af en faglig enhed på direkte anmodning fra myndigheder. Proceduren er bl.a. relevant på følgende områder: Ministerielle brugere, der bestiller myndighedsrådgivning som led i de generelle aftaler med ministerier om myndighedsbetjening Offentlige brugere, der bestiller myndighedsrådgivning, som ligger udover ovennævnte aftaler, herunder udenlandske myndigheder Ikke-offentlige brugere, der bestiller rådgivning, og hvor den faglige enhed eksempelvis er underleverandør til et konsulentfirma Ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der sker en løbende forbedring af kvalitetssikringen. Ledelsens evaluering tager afsæt i universitetets og hovedområdernes strategier, og kvalitetssikringen af myndighedsbetjeningen indgår som et fast tema ved hovedområdernes halvårlige møder med rektoratet. Fremgangsmåde Hovedområder og faglige enheder ved Aarhus Universitet udformer procedurer, som er passende for de rådgivningsopgaver, der udføres det pågældende sted, og som er nødvendige som input for ledelsens evaluering og forbedring af kvalitetssikringen. Følgende redskaber kan anvendes som input til denne evaluering: Undersøgelse/vurdering af brugertilfredshed Løbende tilbagemelding fra bruger på de opgaver, der stilles. Dette bidrager til et godt samarbejde, fordi de forskere, der udfører opgaver, får en umiddelbar respons på om forventning til f.eks. faglighed og formidling (sprog, omfang) er indfriet. Og det giver en umiddelbar mulighed for at udvikle den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

20 20 Egentlige brugertilfredshedsundersøgelser. Her vil formålet typisk være at klarlægge brugernes forventninger til myndighedsrådgivningen, at belyse om brugernes behov tilgodeses, at belyse om målsætninger for myndighedsbetjening er opfyldt samt at indsamle og følge op på brugernes eventuelle forslag til forbedringer. Eksempel: DJF bad i 2009 en ekstern konsulentvirksomhed om at gennemføre en brugerundersøgelse blandt sine centrale brugere af forskningsbaseret myndighedsbetjening i relevante ministerier, styrelser m.v. En lignende undersøgelse blev også gennemført i Brugerundersøgelsen er fremadrettet og handlingsorienteret og gennemføres med følgende formål for øje: At klarlægge brugernes forventninger til myndighedsrådgivningen At belyse om brugernes behov tilgodeses At belyse om DJF s målsætninger for myndighedsrådgivningen er opfyldt At indsamle brugernes eventuelle forslag til forbedringer af DJF s myndighedsrådgivning Undersøgelsen er baseret på spøgeskemaer og kvalitative interviews med 22 nøglepersoner. Intern/ekstern gennemgang af procedurer Der kan foretages en vurdering af, om kvalitetssikringen fungerer tilfredsstillende ved enten en intern eller ekstern gennemgang af de beskrevne procedurer, hvor det demonstreres, hvordan de er blevet fulgt. Den interne gennemgang af procedurernes efterlevelse kan foretages af kolleger inden for hovedområdet eller den faglige enhed. Den eksterne gennemgang kan foretages af kolleger fra et andet hovedområde eller fra en anden institution. Hvad enten der er tale om en intern eller ekstern gennemgang af procedurer, er det en forudsætning, at den som foretager gennemgangen har det fornødne faglige indblik i såvel det fagområde, der skal gennemgås, som i fagområdets kvalitetssikring. Afhjælpende, korrigerende og forebyggende handlinger En procedure for afhjælpende, korrigerende og forebyggende handlinger kan bruges til at sikre, at de fejl og mangler der måtte opstå, selv om kvalitetsstyringssystemets procedurer er blevet fulgt, bliver opfanget på en måde, så de kan indgå i arbejdet med at forbedre kvalitetssikringen. Udbedring af fejl i form af en afhjælpende handling, hvor fejlen rettes - eksempelvis ved fremsendelse af en revideret rapport - sker som opfølgning på selve rådgivningsopgaven. Den korrigerende handling skal forhindre, at en konstateret fejl eller mangel opstår igen, enten ved at der oprettes en ny procedure, eller ved at der rettes i en eksisterende. Den forebyggende handling iværksættes ikke på baggrund af en konstateret fejl eller mangel, men på baggrund af en konstateret uhensigtsmæssighed i kvalitetssikringen som kan føre til en fejl eller mangel. Forslag til korrigerende eller forebyggende handlinger indarbejdes i forslag til forbedring af kvalitetssikringen med henblik på ledelsens godkendelse.

21 21 Styring af registreringer En konkret påpegning af fejl og mangler sker i ikke-anonymiseret form og afhjælpes som en del af den konkrete opgaveløsning. En forudsætning for at konstaterede fejl og mangler samt eventuelle klager kan inddrages i den løbende forbedring af kvalitetsstyringssystemet er, at der er etableret et system til registrering heraf. Denne registrering af fejl, mangler og klager skal ske i anonymiseret form, idet afhjælpning på den konkrete fejl, mangel eller klage som nævnt sker i forbindelse med den konkrete rådgivningsopgave, jf. ovenfor. Med mellemrum foretages der en opsamling og vurdering af registreringerne af fejl, mangler og klager som input til ledelsens evaluering, jf. nedenfor. Ledelsens evaluering Ledelsen kan evaluere kvalitetssikringen med fokus på følgende: vurdering af opfyldelsen af kvalitetsmål siden sidste evaluering stillingtagen til nye eller justering af kvalitetsmål stillingtagen til ændringer af procedurer eller nye procedurer, jf. afsnittet om afhjælpende, korrigerende og forebyggende handlinger.

22 22 4. Lokale specifikke procedurer (Niveau 3) Lokale specifikke procedurer relaterer sig til de enkelte hovedområders eller faglige enheders varetagelse af kvalitetssikringen. Procedurer på niveau 3 er derfor ikke beskrevet i denne publikation. Der er tale om specialiserede procedurer, som imødekommer de særlige behov, som opgavevaretagelsen på det pågældende hovedområde eller den faglige enhed fordrer, og procedurerne på niveau 3 gælder derfor kun for den eller de institutioner, som de er udarbejdet for. Procedurerne på niveau 3 kan udgøre et sammenhængende kvalitetsstyringssystem. Nogle af disse procedurer kan af konkurrencehensyn ikke offentliggøres.

23

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING?

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING? HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I ERNES MYNDIGHEDSBETJENING? PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN MYNDIGHEDSBETJENINGEN HVORHEN EFTER FUSIONERNE? Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Danmarks Tekniske

Læs mere

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Kvalitetssikring af myndighedsprojekter

Kvalitetssikring af myndighedsprojekter NOTAT Kvalitetssikring af myndighedsprojekter Dette notat beskriver kvalitetssikringen af myndighedsprojekter, der gennemføres i samarbejde mellem Energistyrelsen og SBi i regi af aftalen mellem Energistyrelsen

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at kvalitetsstyringssystemet i 2007 kun har været implementeret i miljøafdelingen.

Der gøres opmærksom på, at kvalitetsstyringssystemet i 2007 kun har været implementeret i miljøafdelingen. Analyserapport 2007. Denne rapport udarbejdes efter standardprocedure T-3 i Startpakken for at efterkomme kvalitetsstyringssystemets bestemmelse om offentliggørelse af status for kvalitetsstyringssystemet

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets

Læs mere

Rammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø.

Rammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø. Rammeaftale mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Aalborg Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for 2016 1 1. Rammeaftale 1.1. Aftaleparter Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser

Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser September 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Politik for opbevaring af primære materialer og data

Politik for opbevaring af primære materialer og data Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne

Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forskningsmidler på hospitalerne (beretning nr. 7/2014) 9.

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v.

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v. Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Kommissorium for

Læs mere

Information om DANAK-akkreditering til

Information om DANAK-akkreditering til Information om DANAK-akkreditering til Prøvning Kalibrering Medicinsk undersøgelse Certificering af referencematerialer Præstationsprøvning Akkrediteringsforløbet trin for trin December 2010 DANAK Dyregårdsvej

Læs mere

Standard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen. Juli 2015. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Standard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen. Juli 2015. rigsrevisionen. rigsrevisionen Standard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen Juli 2015 rigsrevisionen rigsrevisionen S T A N D A R D F O R K V A L I T E T S S T Y R I N G I R I G S R E V I S I O N E N Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND CVR Nr. 29 03 5695 Forretningsordenen er udfærdiget af bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond (i det følgende kaldet Fonden ) med hjemmel i 11, stk. 1 i lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet

Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet i 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Kvalitetspolitik 2. Kvalitetsmål 3. Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats.

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220

Læs mere

EIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling

EIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA(BoS(13/164 DA Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19 info@eiopa.europa.eu

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010

Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010 Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010 Indhold 1 Baggrund og formål 3 2 Ordreafsendelse og -modtagelse 5 2.1 Krav til den ordreafgivende myndighed - indhold af ordren 5 2.2 Myndighedens

Læs mere

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om løntilskudsordningen (beretning nr. 12/04) 3. august 2007 RN A103/07 1. I mit notat af 28. juni 2005 tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere