DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1

2 Anthony Clunies-Ross Globale offentlige goder: forskellige betalingsmåder Globale offentlige goder Jeg vil lade kategorien globale offentlige goder dække ting, som verden i fællesskab har brug for eller bekymrer sig om, men som formentlig ikke vil blive realiseret ved ukoordinerede aktiviteter, der begrænser sig til enkelte regeringer. Kategorien er derfor bredere end en mere snæver definition af globale offentlige goder (for eksempel global klimastabilitet, vejrinformationer, monitorering og udryddelse af infektionssygdomme og makroøkonomisk stabilisering) og dækker også spørgsmål som social retfærdighed eller udryddelse af den ekstreme fattigdom, hvordan denne så end defineres. Begrebet kan således omfatte de samme goder (sundhed, uddannelse, miljø og fattigdomsreduktion) som de 2015-mål, der blev vedtaget af FN s generalforsamling i Nogle globale offentlige goder er så indlysende vigtige og koster i sammenligning så lidt, at regeringerne finder måder at betale for dem uden de store argumenter. Et eksempel er den service, som World Meteorological Organization yder. I andre tilfælde, som for eksempel en stor del af den internationale aktivitet, som er nødvendig for at bidrage til økonomisk stabilisering eller for at gøre skattesystemerne vandtætte, er det i al væsentlighed politisk koordinering, der skal til, og de økonomiske omkostninger er ubetydelige. Fortjenesten kan endog, som i tilfældet med skattesamarbejdet, kvantificeres for det store flertal af stater, der er med, og som har udsigt til en samlet skattegevinst, der langt overgår omkostningerne. Der er imidlertid rigeligt af erkendte, hastende behov, som højst sandsynligt ikke kan løses uden penge, som hentes globalt, eller i det mindste finansieres med midler, der er skaffet uden for det land, hvor problemerne viser sig. Disse midler kan i princippet skaffes fra internationale kilder eller fra national officiel udviklingsbistand (ODA) eller fra fonde og legater, som er helt eller delvist private i deres oprindelse. Internationale økonomiske foranstaltninger, som kunne forøge et udviklingslands egne ressourcer, kunne meget vel tjene det samme formål, og nogle af disse foranstalt- DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder 101

3 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 102 ninger er ikke kun potentielt produktive, men også politisk fremkommelige. I denne artikel vil de dog kun blive nævnt, hvis de har betydning for spørgsmålet om finansiering udefra. Vurdering af de finansielle behov Deres mangler til trods har 2015 Målene været nyttige ved at opstille et sæt af mål, som skal opfyldes inden et bestemt tidspunkt. Ethvert forsøg på at sætte en pris på deres opfyldelse svarer til at spørge, hvad der yderligere skal til i forhold til og ud over det, som sandsynligvis vil ske under alle omstændigheder. Det kræver klare fortolkninger af, hvad nogle af målene kan komme til at betyde. Hvis det drejer sig om at anslå, hvor meget yderligere udviklingsbistand der skal til, forudsætter det nogle antagelser om, hvad man med rimelighed kan forvente dækket af yderligere relevante udgifter fra udviklingslandenes egen side. Ud over disse temmelig vilkårlige elementer i øvelsen indebærer den også store, men nødvendige, skøn over forholdet mellem inputs og outputs: Hvor mange dollars skal der for eksempel til for at reducere børnedødeligheden med en procent i en befolkning på 100 millioner? Trods disse enorme, nødvendige elementer af gætteri, har et hold fra Verdensbanken (Devarajan, Miller & Swanson 2002) gjort et forsøg. Ad to forskellige, indbyrdes uafhængige veje kom holdet frem til et middelskøn på ca milliarder USD pr. år for den yderligere nødvendige udviklingsbistand i 2002-priser mellem dengang og Zedillopanelet (UN 2001) brugte et tal af samme størrelsesorden til i grove træk at dække den samme vifte af mål. 55 milliarder USD er tæt på det årlige tal for de senere års udviklingsbistand, så skønnene indebærer, at der er behov for en fordobling af udviklingsbistanden. For at fjerne tvivlen om, at en sådan forøget bistand ville kunne opsuges, skønner en anden Verdensbanksundersøgelse (citeret uden reference af UK Treasury and DFID 2003:10), at de lande, som indgår i undersøgelsen, har passende politiske og institutionelle miljøer på plads og reformer i gang, så de kan opsuge yderligere 40 milliarder USD pr. år. Undersøgelsen omfatter to tredjedele af de lande, som uden denne yderligere bistand sandsynligvis ikke ville kunne opfylde deres del af 2015 Målene. En anden mere detaljeret undersøgelse, som alene behandler målene inden for sundhedssektoren, ligger stort set i tråd med vurderingen af behovet for udviklingsbistand. Denne undersøgelse har WHO s 2001 Commission on Macroeconomics and Health stået for under ledelse af Jeffrey Sachs. Undersøgelsen vurderer mulighederne for at nå basale sundhedsmæssige mål inden 2015 i lavindkomstlandene og nogle mellemindkomstlande. Den forudser et årligt finansielt underskud som man ikke kan forvente vil kunne dækkes nationalt og som derfor må skaffes udefra på 22,1 milliarder USD i 2007, stigende til 30,7 milliarder USD i 2015 (alt sam-

4 men i 2002-dollar). (Verdensbankens undersøgelse giver en række skøn på det årlige behov for udviklingsbistand i sundhedssektoren, som går fra 20 til 25 milliarder USD.) Det anses for nødvendigt at dække dette underskud med udviklingsbistand oven i den indenlandske ressourcemobilisering, som med rimelighed kan forventes for at nå målet, som er sat til i alt 162,8 milliarder USD pr. år i sundhedsudgifter i disse lande i 2007 stigende til 200,3 milliarder USD i Ligesom Verdensbankens undersøgelse forudsætter WHO-undersøgelsen altså, at yderligere store indenlandske ressourcer vil blive brugt til at nå disse mål. Størstedelen af de ekstra ressourcer forventes altså skaffet nationalt (WHO 2001: ), undtagen i de mindst udviklede lande, men selv der forventes næsten halvdelen skaffet indenlands. Så de ekstra milliarder USD samlet pr. år i udviklingsbistand er et bekvemt mål. Det er blevet anslået, at nationale donorer har forpligtet sig for ca. 16 milliarder USD ekstra om året under og efter Monterreymødet tidligt i 2002, som var højdepunktet i den proces hen mod en finansiering af udviklingen som FN, Verdensbanken og IMF i fællesskab har stået for. Er der andre måder at bygge bro over kløften på? Koordinering? Hvis 2015 Målene skal gribes seriøst an, vil det være højst ønskeligt, at i hvert fald en væsentlig del af bistanden kanaliseres gennem passende multilaterale organer, eller at der sker en koordinering af den bilaterale bistand. Hvis man således kunne fremskaffe øgede multilaterale midler, hvordan skulle de så administreres og af hvem? Skulle det være UNDP, Verdensbankgruppen eller fonde til specielle formål (for eksempel den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria), og hvis man valgte sidstnævnte løsning, hvordan skulle pengene så fordeles mellem disse fonde? I det omfang finansieringen er bilateral, er der så nogen måde, hvorpå der kan ske en koordinering, således at pengene koncentreres om fattigdomsreduktionen i 2015 Målene og rettes derhen, hvor de kan være mest effektive? En international finansfacilitet Forslaget om etablering af en international fi nansfacilitet (IFF) (UK Treasury and DFID 2003) blev fremsat af den britiske regering i starten af Det til formål både at løse problemet med koordinering og at akkumulere yderligere ca. 50 milliarder USD årligt som udviklingsbistand i det meste af perioden fra nu og til DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder Ordningen bygger på de ekstra bilaterale bidrag på 16 milliarder USD pr. år i udviklingsbistand, som der blev givet tilsagn om under og efter 103

5 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 104 Monterrey. Den skulle binde donorerne sammen i en struktur, som skulle 1) opmuntre dem til at koordinere deres målsætning for bistanden og også 2) stille krav om, at deres bistand er sammenhængende og størrelsen forudsigelig et pænt stykke ind i fremtiden. Tilskyndelsen til at gå ind i ordningen er, at det vil gøre donorerne i stand til (gennem lån med triple A-rating) at overføre øgede bistandsudbetalinger på gennemsnitligt 50 milliarder USD årligt i nutidspriser i det meste af perioden mellem nu og Disse udbetalinger ville tilføje den bistand, som tentativt betragtes som nødvendig for at opfylde 2015 Målene, med en klar koncentration omkring områderne underskole til alle, nedsættelse af børnedødeligheden med to tredjedele, håndtering af hiv/aids og halvering af fattigdommen (UK Treasury and DFID 2003:1-2). Bistanden skal selvfølgelig kombineres med den nødvendige politik vedrørende regeringsførelse, handel og investeringer. Ordningen, som den oprindeligt blev udtænkt, kræver, at de fleste OECDdonorer, herunder alle de store lande, vil gå ind i et langsigtet engagement (beskrevet mundtligt som juridisk bindende forpligtelser ) om yderligere bistand begyndende ved ca. 16 milliarder USD om året og stigende med 4 pct. årligt i faste priser, indledningsvis i 15 år og så i rullende 15-års perioder (formentlig hver tredje år), for at slutte ca. 30 år ud i fremtiden. Løftet om stadigt stigende bidrag over 30 år ville muliggøre en ekstra stor klump af betalinger over ca. 10 år sluttende i Betalingerne skulle finansieres af lån optaget på de kommercielle markeder, men provenuet skulle overføres til ulande, for størstedelens vedkommende som direkte støtte. Den yderligere bistand, som landene har forpligtet sig til indtil 2030erne, skulle betale renter og afdrag på lånene. De fremskrivninger, som præsenteres, forudsætter at de ekstra udbetalinger stopper pludseligt efter 2015 (hvorefter donorerne fortsætter indbetalingen i yderligere 15 år eller mere for at betale renter og afdrag på de lån, som allerede er optaget). Der er dog et underforstået håb om, at nye arrangementer er blevet indgået til den tid og formentlig med endnu flere donorbidrag, så man undgår et pludseligt fald i betalingerne. Den nye institution skulle betragtes som en fi nansiel formidler, som optager lån og betaler renter og afdrag på dem på vegne af donorregeringerne. Hver donorregering skulle vælge, hvad støtten fra deres låneforpligtelser skal gå til. Midt i 2004 så det ud til, at ordningen blandt de store donorer kun ville blive støttet af England og Frankrig. Der var tvivl om, hvorvidt USA, ifølge deres forfatningspraksis, kunne indgå i de nødvendige juridisk bindende forpligtelser! (mundtlig information: Pocantico Report 2003). Det vigtige i dette forslag, som det ser ud nu, kommer muligvis ikke til at ligge i dets bogstavelige gennemførelse, men i det som det sætter på dagsordenen. Forslaget ønsker at skabe en ny institution med det formål

6 seriøst og koordineret at tage fat på for eksempel 2015 Målene. To medlemmer af G7 bekræfter, at de tager målene seriøst nok til at forpligte sig kvantitativt langt ind i fremtiden, og de udfordrer de andre donorer til at fi nde et institutionelt redskab til at koordinere deres anstrengelser og gøre deres bidrag lige så forudsigelige. De forsøger at fi nde et kompromis mellem bilateral og multilateral bistand at give den bilaterale bistand nogle af den multilaterale bistands fordele ved at give donorerne en betydelig diskretion, men få dem til at acceptere fælles regelsæt og en vis fremtidig forpligtelse også til at konsultere hinanden som i et fælles foretagende. Som det ser ud nu, forekommer det ikke sandsynligt, at IFF vil komme til at se ud, som det er projekteret. Hvad man kan have begrundet håb om, er at den udfordring, der ligger i at få en målrettet metode med koordinering og gensidig forpligtelse for donorerne, vil bære frugt i en eller anden form. Naturligvis skal forslagsstillerne gøre deres bedste for at få planen accepteret, som den er, men det kan blive vigtigt at have nogle positioner at falde tilbage på. Nogle donorer ville måske acceptere forslagets betingelser, som de er, mens der kunne gives plads til at andre deltager på noget anderledes betingelser. De to største problemer i det nuværende forslag er først kravet om en 15-års rullende, juridisk bindende forpligtelse og dernæst det svære spørgsmål om, hvordan det klart projekterede kraftige fald i udbetalingerne efter 2015 kan undgås eller formindskes. For det første er den juridisk bindende forpligtelse kun nødvendig, fordi man har udformet låntagningen, så den bliver puljet og sker i en enkelt multilateral institution. Hvis hver donor simpelthen udstedte lån for egen regning med det formål at finansiere de nødvendige udbetalinger, ville der ikke være brug for lovgivere til at vedtage love, som kunne binde deres efterfølgere. Når en velanset regering udsteder et lån, er der en kontraktmæssig forpligtelse til at betale renter og afdrag, uden at der skal vedtages nogen speciel lovgivning. De omhandlede regeringers anseelse er god, formentlig mindst lige så god som den foreslåede multilaterale institutions anseelse vil blive. Hvis det aftales, at bistandsbetalingerne skal falde før donorforpligtelserne forfalder, kunne donorerne simpelthen aftale selv at optage tilsvarende lån i stedet for at garantere en vis andel af omkostningerne i forbindelse med betaling af renter og afdrag for lån optaget af en ny institution for så og så mange år ud i fremtiden. Dette ville automatisk indebære en forpligtelse til at betale renter og afdrag. Umiddelbart skulle det ikke være vanskeligere at overtale en donorregering til at optage så og så store lån på forskellige tidspunkter (med de forpligtelser til at betale renter og afdrag, der følger med) end at overtale den til at følge en tilsvarende plan for betaling af renter og afdrag, når låneren er en selvstændig multilateral institution. Uanset hvilke økono- DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder 105

7 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 106 miske forpligtelser, donorerne hypotetisk måtte indgå i år for år, som foreslået i forbindelse med IFF, så kunne de påtage sig nøjagtig de samme forpligtelser, skulle man synes, som individuelle lånere ved at optage de samme lån samlet. Formodentlig ville renten ikke være lavere med den multilaterale fond som låner, end den ville være for de enkelte regeringer. I det omfang, de enkelte donorregeringers store kreditværdighed ikke får så stor betydning for de lån, som den multilaterale fond optager, som for lån optaget af de enkelte regeringer, kunne regeringerne af deres kreditorer betragtes som endog mere pålidelige kunder end fonden. Forslagsstillerne til IFF håber måske ved hjælp af en fond som mellemled at gøre donorernes økonomiske bidrag mere bindende, på et højere niveau eller længere ud i fremtiden, end hvis donorerne selv indgik forpligtelserne enkeltvis, men det er svært at se, hvorfor det skulle være tilfældet. Der kunne måske skabes en korpsånd eller et gruppepres. Men det forekommer lige så sandsynligt, at der ville opstå korpsånd uden et nyt finansielt mellemled som med, når individuelle forpligtelser indgås i et system af koordineret bilateral bistand. Formålet med det finansielle mellemled er åbenbart kun at være et sådant og ikke en udviklingsbank eller et udviklingsorgan (UK Treasury and DFID 2003:14). Retningslinjer og udvælgelse af projekter eller programmer og koordineringsmekanismer ligger separat og kræver ikke og er ikke en nødvendig følge af det finansielle mellemled. Disse grunde til at ændre ordningen i forhold til det oprindelige forslag forstærkes af manglen på begejstring hos de fleste af de potentielle donorer. Det andet problematiske element er det tilsyneladende bratte fald i bistanden efter Dette er en logisk følge af låneordningen. Hvis al den yderligere bistand, som donorerne kan forpligte sig til indtil først i 2030erne, skal reserveres til betaling af renter og afdrag på de lån, som er optaget indtil 2015, så må udbetalingerne falde stærkt derefter. Hvis dette ikke er hensigten, må der være en nødudgang indbygget i den finansielle fremskrivning. Kan det virkelig være sådan, at et løfte foregivet eller faktisk om at medvirke i et mønster af finansielle strømme, der på længere sigt er så klart negativt for modtagerne, er nødvendigt for at opbygge eller fastholde enten forpligtelser om bidrag eller donorkoordinering af programmer? Det fører til spørgsmålet, om det ikke ville være bedre helt at gå væk fra den faste 30-årsplan for lån og betaling af renter og afdrag som en central del af ordningen? Der er tre elementer på donorsiden, som forekommer helt utvetydigt ønskelige: 1) en forpligtende plan for de kommende økonomiske bidrag (som direkte bistand eller til betaling af renter og afdrag på lån, som er udbetalt tidligere); 2) en parathed til sammen at overveje, hvordan bistanden skal anvendes med henblik på at nå udviklingsmålene og 3) en aftale om at overholde visse vedtagne retningslinjer og praksis for donorernes bistand. Om det er formålstjenligt at fremskynde bistands-

8 fi nansierede udviklingsudgifter gennem låntagning, er et spørgsmål, som skal afgøres pragmatisk. Der vil være indtægter og omkostninger ved at gøre det. Det er vigtigt at overveje virkningen på tidsmønsteret i bistandsstrømmene. Hvis det forventede udgiftsmønster virkelig tages for pålydende, må det indebære, at investeringer i 2015 betragtes som værende mere produktive end dem, der fortsættes med i Måldatoen 2015 er et nyttigt mobiliseringsinstrument, men risikoen ved at have mål er, at de kan fremskynde, men også forvride nogle valg. Tiden går ikke i stå efter Det gør behovet for bistand heller ikke. At fremkalde bestemte mønstre for bistandsstrømmen ved at have et bestemt år som mål, på en sådan måde at det ser ud til at medføre en betydelig risiko for mikro- og makroøkonomiske forvridninger, forekommer at være misbrug af det bekvemmelige, men tilfældige, valg af sådan et tidspunkt. IMF s særlige trækningsrettigheder George Soros (2002) argumenterede for at bruge særlige trækningsrettigheder som kilde, muligvis en fast kilde, til finansiering af udvikling. Særlige trækningsrettigheder tildelt til rige lande, omkring 60 pct. af alle faste tildelinger, kunne, hævdede han, kanaliseres til generelle udviklingsformål. Argumenterne må nødvendigvis være knyttet sammen med en genoptagelse af de faste tildelinger af særlige trækningsrettigheder, som var forudset, da systemet blev indviet, men som indtil nu kun har fungeret i seks år siden Et detaljeret argument for faste tildelinger af særlige trækningsrettigheder er for nylig blevet fremført af Peter Clark og Jacque Polak (2002). Zedillo-panelet (UN 2001) argumenterede i lignende vendinger. Essensen i argumentet for faste tildelinger af særlige trækningsrettigheder er, at for de fleste udviklingslande er det en omkostning at sidde inde med reserver. Likvide reservebeholdninger har dog en lav rente. Hvis myndighederne i udviklingslande skal låne for at opnå disse reserver, vil de generelt skulle låne til højere renter. Hvis de i stedet akkumulerer reserveaktiver ved at undlade at bruge midler, så vil alternativomkostningerne også generelt være højere end den rente, man kan tjene ved at besidde reserver. Det særlige ved særlige trækningsrettigheder er, at indehaveren modtager den samme rente, som den oprindelige modtager betaler. Så den oprindelige modtagers besiddelse af dem har en nettoomkostning på nul. For myndighederne i det rige land er det ikke nogen særlig fordel, fordi de kan rejse midler til satser der er sammenlignelige med dem, de får ved at besidde reserveaktiver. I støstedelen af de sidste 20 år har de fleste af de store økonomiske magter været modstandere af flere tildelinger af særlige DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder 107

9 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 108 trækningsrettigheder. Det er imidlertid blevet anslået (Mussa 1996), at en enkelt tildeling på 36 milliarder særlige trækningsrettigheder (det beløb som IMF s administrerende direktør dengang gik ind for) fordelt i forhold til IMF-kvoter, ville producere en årlig nettostrøm af hjælp til udviklingslandene på beløb svarende til 1 milliard særlige trækningsrettigheder. Gentagne årlige tildelinger af denne størrelsesorden (kun ca. en fjerdedel af det årlige beløb, hvormed det totale behov for reserver voksede i løbet af 1990erne) ville indebære gentagne stigninger i denne årlige strøm af hjælp: Efter ti år ville strømmen beløbe sig til årligt 10 milliarder. Hvis omkostninger til reserver blev reduceret, ville man formentlig ligge inde med flere af dem; med særlige trækningsrettigheder til rådighed ville der være en tendens til, at færre af de reserver, som udviklingslandene besad, var afhængig af låntagning. Begge disse elementer ville gå i retning af at forøge stabiliteten i forbindelse med valutakriser. Der ville højst ske en lille overførsel af indkomst til udviklingslandene, med stabilitet som dette positive spin-off. Faste tildelinger af trækningsrettigheder ville også give plads til den form for overførsel, som Soros forestiller sig. Tilhængerne ser ud til at tro, at det største årlige tillæg til beholdningerne af særlige trækningsrettigheder, som indehavere ville være parate til at acceptere, ville være i størrelsesordenen milliarder USD (Det er kun nationale monetære myndigheder og få internationale organisationer, der har ret til at ligge inde med særlige trækningsrettigheder.) Noget over 60 pct. af hver tildeling ville gå til rige lande, hvilket de, med de argumenter der er givet ovenfor, ikke ville kunne bruge. Disse penge kunne kanaliseres til en global fond eller fonde eller på anden måde tildeles til prioriterede udviklingsformål. Der er imidlertid et problem, som Soros overser. Det ville fortsat påhvile de oprindelige rige modtagerlande at betale renter til satsen for særlige trækningsrettigheder. Hvis de ikke er rede til at forære de kapitalsummer, det drejer sig om, til dette formål (og hvis de var, behøvede vi jo ikke bekymre os om særlige trækningsrettigheder), så skal der betales renter. Så for eksempel milliarder USD om året (i-landenes 60 pct. af en total tildeling af særlige trækningsrettigheder på USD milliarder) ville være til rådighed for konvertering til forbrug, på denne måde ikke i form af frie bevillinger, men som betingelsesløse lavrentelån (renten ville være over den som gælder for IDA-lån, men noget under satsen for IBRD-lån). Det tager noget af det attraktive ud af Soros forslag. Endnu en kilde til midler på sådanne betingelser ville imidlertid kunne fi nde værdifuld anvendelse. Selv med de gældende renter kunne særlige trækningsrettigheder (eller aktiver modtaget i bytte for dem) stadig være af værdi for enhver myndighed, national eller international, som a) havde gæld, hvor der skulle betales renter og afdrag til højere rentesatser, som b) havde brug for flere reserver, som det ellers ville skulle låne til højere satser, eller som c) havde favorable investeringsmuligheder, som ikke på anden måde kunne finansieres så billigt. Hvor et internationalt organ med fordel kunne ligge

10 inde med reserver, ville særlige trækningsrettigheder gøre dette muligt uden omkostninger; dvs. en variant af deres oprindelige funktion. Hvis man for eksempel gav en betinget markedsgaranti til medicinalfirmaer for et lovende nyt medikament eller en vaccine med visse karakteristika, så kunne man have en omkostningsfri fond, hvor finansieringen kunne være til rådighed til en forudsigelig lav rente, når garantien skulle indfries. Det ser også ud til, at man kunne opnå en betydelig reduktion i gældsbyrden for lavindkomstlande ved at udskifte nogle af deres mere omkostningstunge lån med betingelsesløse lån til rentesatsen for særlige trækningsrettigheder. I 1999 skyldte lavindkomstlande 29 pct. af deres gæld (og de mere alvorligt forgældede fattige lande blandt dem, 14 pct.) til private kreditorer. Rentesatsen på nye lån fra private kreditorer til lavindkomstlande opgives at være 7,1 pct. for det år (World Bank 2001, country tables volume), mens den gennemsnitlige rentesats for særlige trækningsrettigheder for året kun var 3,4 pct. (IMF 2002). Den overførsel, som Soros foreslår, kunne blive et værdifuldt biprodukt, hvis tildelinger af særlige trækningsrettigheder blev genoptaget af andre grunde. Det attraktive ved særlige trækningsrettigheder både direkte som middel til at reducere omkostningerne ved at besidde reserver og som middel til at fremskaffe en yderligere kilde til billige, betingelsesløse lån er, at nettoomkostningerne, hvis der er nogen (for andre end de direkte modtagere), er højst diffuse. Det er ikke muligt at finde dem på nogen statusopgørelse. I noget af tiden, hvor aktiviteterne tjener til at aktivere ellers uvirksomme ressourcer, kan omkostningerne være nul eller negative. Globale skatter Hvis udbetalinger til 2015 Målene skal fremskaffes gennem globale skatter, vil der selvfølgelig være en omkostning. Nogen skal bære skattebyrden. Hvorfor skulle dette være mere attraktivt eller lettere at opnå politisk end betaling med bidrag fra de offentlige budgetter, hvor midlerne så administreres multilateralt? Der er fire mulige grunde. En er, at hyppigheden og de alternative omkostninger ved denne skat ikke er særlig synlige (synlighedstesten). En anden er, at de politiske omkostninger ved indsatsen for at fastsætte rammer for skatteudskrivninger eller bevillinger undgås (indsatstesten). En tredje er, at indkasseringen af selve indtægten er forbundet med opfyldelsen af et bredt ønsket endemål, som for eksempel at kompensere for negative eksternaliteter (to-fugle-testen). En fj erde er, at enhver national omkostning ved at skaffe indtægter er klart og måske strukturelt forbundet med en verdensomspændende indsats, således at der er lille eller ingen risiko for gratister (gratisttesten). Overvejelser om lighed og effektivitet, administrativt besvær og omkostninger kommer selvfølgelig også ind i DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder 109

11 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 110 billedet. Så der er syv eller flere kriterier: i varierende grad politiske og økonomiske. Følgende muligheder diskuteres med mellemrum: skat på våbeneksport; på udbytter af dybhavsmineraler; på international lufttransport; CO 2 -afgifter eller afgifter med tilsvarende drivhusgaseffekt; og skat på valutatransaktioner. Disse fem muligheder behandles mere detaljeret af Clunies-Ross (2003). Skat på våbeneksport kunne se ud som om, den ville bestå to-fugle-testen ved at afskrække fra produktion og køb af våben, men den kan alternativt gøre våben til en større skattebyrde for fattige lande. Den kunne opfylde indsatstesten ved at tillade, at skatten indkasseres af en håndfuld regeringer i de våbeneksporterende lande; men vi kunne ikke have tiltro til, at skattebyrden ikke ville belaste køberne mest. Så da fattige lande næsten alle sammen er nettokøbere, og mange bruger relativt store andele af deres indtægter på våben, kunne skatten meget vel blive stærkt degressiv på tværs af lande. Uafhængigt af satsen ville provenuet blive meget usikkert, fordi værdien af våbeneksport svinger meget. Eksport udgør en meget lille del af verdens våbenproduktion. Derfor ville indtægten i de senere år være så lille som 5 milliarder USD, selv med en sats på 25 pct. og uden at indregne nogen virkning på salgets størrelse. Skat til globale formål på indtægter fra dybhavsmineraler ville opfylde de politiske tests til punkt og prikke. Den ville være forbilledligt retfærdig og let kunne gøres effektiv; der er en rammestruktur til at gennemføre den i Den Internationale Havretstraktat. Men denne beskatning er endnu ikke på vej. Skat på international luftfart eller en CO 2 -afgift ville være administrativt simpel. CO 2 -afgiften (hvis den virkelig blev lagt oven i andre skatter på samme basis) eller luftfartsskatten, kan man også hævde, kunne give miljømæssige gevinster. Synligheden ville afhænge af niveauet, men begge skatterne ville kræve lovgivning af den enkelte regering; overholdelse i én stat ville ikke binde andre. Skatterne kunne måske opfylde to-fugletesten; graden af synlighed ville afhænge af skattesatsen; men hverken indsatstesten eller gratisttesten ville blive opfyldt. Hvis ingen af skatterne blev universelle, ville der være elementer af uretfærdighed i fordelingen af byrden mellem landene. En luftfartsskat ville formentlig specielt ramme turistflyvninger, og dette kunne få alvorlige konsekvenser for små, fattige økonomier, som er stærkt afhængige af turisme (skønt en kompensation i princippet ville være mulig). Mange fattige lande forbruger langt mere kultveilte pr. indkomstenhed end mange af de rige lande, for eksempel bruger Kina meget mere end Japan; en ensartet CO 2 -afgift ville blive meget degressiv parvis mellem mange lande. En CO 2 -afgift indkasseret alene fra rige lande (til en sats svarende til 5 cents pr. US gallon benzin, hvilket næsten ikke vil kunne mærkes) ville imidlertid give ca. 60 mil-

12 liarder USD om året. En international luftfartsskat på 10 pct. på både passagerer og gods, uden kompensation for taberne, men med mulighed for en vis efterspørgselsbetinget modifi kation, ville give så meget som 20 milliarder USD. Skat på valutahandel (Currency transaction tax (CTT)) vurderet til 0,01-0,1 pct. af den globale omsætning overvejes bedst uafhængigt af enhver effekt, positiv eller negativ, som den måtte have på stabiliteten. Grunden til denne vurdering, og til også Tobin-skattens rehabilitering siden midten af 1990erne som et brugbart og højst praktisk instrument, findes i Spahns (1996, 2002) og Schmidts (1999, 2001) arbejde. Enhver brug af skat på valutahandel til at skabe stabilitet sker bedst unilateralt og ad hoc og vil formentlig betyde meget højere satser end dem, der overvejes nærmere kun med henblik på indtægter, så der kan ikke henvises til tofugle-testen. Hvis noget, der ligner en Tobin-skat, som det nu ser ud til at blive muligt, indføres af de monetære myndigheder på bruttoafregninger i deres banksystemer (og inden for udlandets offshore/nettingsystemer, som bruger de samme bankmetoder) forekommer det, at fem store institutioner (med nogle få andre i en stand by-position) ville være nok til at indkassere skatten universelt på engrosvalutatransaktioner, effektivt og med en forsvindende lille administrativ omkostning (Schmidt 1999, 2001). Det ville være nødvendigt med denne store grad af samarbejde, men så længe det varede, kunne et land ikke være med som gratist. Synligheds-, indsats- og gratisttestene ville dermed være opfyldt. Hvis den blev indført på denne måde, ville der være et overvældende moralsk argument for at lade provenuet gå til globale formål, fordi skatten ville blive indkasseret af nogle få rige lande, mens betalingsbyrden ville være meget mere spredt ud. På den anden side kunne USA (og Den Europæiske Centralbank) være sikre på, at de ville have en absolut vetoret med hensyn til brugen af midlerne, fordi de kunne skyde hele operationen ned på et hvilket som helst tidspunkt, de ønskede det. Skønt skatten ikke er helt retfærdig i fordelingen af byrden på tværs af landene, ville den formentlig berøre forskellige lande stort set i forhold til deres deltagelse i internationale transaktioner, herunder selvfølgelig finansielle transaktioner. En koncentration af de finansielle institutioner i rige lande ville formentlig give den en vis progressivitet på tværs af landene. En sats på 0,02 pct. ville give et årligt beløb på ca. 60 milliarder USD, forudsat at den kun har ringe effekt på mængden af transaktioner, som nogle har hævdet vil være tilfældet (Spahn 2002), og at den totale mængde af transaktioner, som kan beskattes, ligger i nærheden af 300 trillioner USD pr. år (stort set niveauet i 2000). Andre rimelige, men langtfra overbevisende, skøn, som indregner muligheden af at skatten vil påvirke niveauet af transaktioner, viser (hvis man regner med et tilsvarende omsætningsgrundlag for beskatningen), at der vil være indtægter på 172 milliarder USD med en skatteprocent på 0,25, og 123 milliarder USD med en procent på 0,1 (Felix 2001, ændret af Clunies- DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder 111

13 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 112 Ross 2003:23), men det ville være rart at kunne vurdere disse størrelser mere sikkert. De to store forhindringer for en generel valutabaseret skat er 1) den kendsgerning, at vi ved for lidt om den mulige effekt af skatten på valutamarkederne (og dermed om indtægtsmulighederne) og 2) den fanatiske modstand, der er i visse kredse i USA. Det første kunne løses ved a) forskning og/eller b) en eksperimentel tilgang til skatten, som startede med en meget lav sats og derefter steg. Modstanden i USA forekommer i det store hele at bero på misforståelser og fordrejninger og vil måske i sidste ende kunne overvindes. Alle kombinationer af forskning i og forsigtigt forsvar for skatten vil imidlertid formentlig i bedste fald tage tid, før der er opnået en tilstrækkelig påvirkning af den etablerede mening i USA. Man skal sandsynligvis regne med, at en skat på valutatransaktioner med henblik på en global indtjening vil kunne blive politisk mulig om 5-10 år. Hvis indtægterne derfra eller indtægterne fra nogle af de andre globalt koordinerede skatter, som lover betydelige indtægter skulle anvendes multilateralt, og det forekommer rimeligt nok, måtte vi også blive enige om mekanismer til at beslutte, hvordan indtægterne skulle anvendes, eller hvilke andre organer de skulle omdirigeres til. Andre kilder til dækning af globalt forbrug, især private formuer Der er foreslået en række måder, hvorpå FN kunne rejse frivillig kapital fra offentligheden; et internetlotteri, en præmieobligation, et kreditkort; opsparing af ubrugte, men tilskrevne bonus-kilometer på flyrejser; et velgørenhedsfrimærke. Indtægterne herfra ville være ret beskedne, men kunne tjene et opdragende formål. Den helt store gevinst ville man imidlertid få med et instrument til at trække selv en lille andel ud af nettoindkomsten i store private formuer, enten direkte eller gennem godgørende fonde. En beregning foretaget for nylig (citeret af Stansfield 2002:100) viser, at formuer over hele verden hver på mere end USD 30 millioner, tilsammen er kommet op på 8,37 trillioner USD. De årlige indtægter fra et sådant beløb kunne i gennemsnit give en strøm på ca. 400 milliarder USD om året, selv hvis de blev holdt i statspapirer. Hvis bare en lille andel af de årlige indtægter fra denne rigdom gik til udviklingsprioriteter, ville det langt overgå alle eksisterende ODA-strømme. Størstedelen af disse formuer er ikke samlet for at sikre ejernes komfort, bekvemmelighed eller sikkerhed, men formodentlig af prestigegrunde, fordi det giver en følelse af succes og magt. Filantropi kan tilfredsstille disse motiver. Og at give penge ud til visse formål i fattige lande kan give meget store resultater pr. dollar: for eksempel i reddede unge liv, sundhed og velfærd, uddannelse, vandforsyning. Det, der ser ud til at mangle, er en kombination af

14 passende kanaler, skattemæssige incitamenter og (i starten) at det bliver en fashionabel måde at yde bidrag på. Med hensyn til kanaliseringen ser det ud til, at vi mangler en variant af de multisektorale globale fonde som for nylig er opstået (Heimans 2003), som for eksempel de nu ret mange alliancer på sundhedsområdet (Stansfield 2002). Attraktionen i denne form er dens fleksibilitet, dens åbenhed over for at overlade en del af kontrollen til vigtige interessenter af alle typer og samtidig dens adgang til den højeste tekniske ekspertise. Bidrag fra Bill and Melinda Gates Foundation på i alt mere end 2 milliarder USD, som fra 2002 går til alliancer inden for global sundhed (Stansfield 2002:94) er et enestående eksempel på privat fi lantropi gennem sådan en fond. En stor del af pengene går til finansiering af Global Alliance on Vaccination and Immunization og arbejdet med børnevaccination. De aktiviteter, der sandsynligvis først og fremmest er specielt attraktive for meget rige mennesker, som endnu ikke er dybt involveret i dette arbejde, er højt specialiserede aktiviteter med a) objektive, kvantitative resultater, b) en umiddelbar og sikker sammenhæng mellem input og output og c) potentiale for håndfaste og synlige succeser inden for de næste år eller tiår snarere end det næste århundrede. Vaccinationsprogrammer er et udmærket eksempel. Men jo mere seriøst involverede donorerne bliver, jo mindre vil de måske kræve disse specielle karakteristika. Der kan komme et punkt, hvor store private bidrag til finansiering af udvikling bliver mode. Uanset midlerne kan den vigtige opgave blive at nå dette punkt. Konklusion Artiklens udgangspunkt er den antagelse, at det er nødvendigt at yderligere eksterne ressourcer i størrelsesordenen milliarder USD om året bliver tilgængelige, nu eller snart, for at opfylde fundamentale behov i udviklingslandene, for eksempel de behov som er specificeret i 2015 Målene. Hvis dette ikke kan ske ved ordinære offentlige bidrag fra rige lande, er der mulige alternativer, som kunne have politiske fordele. Ud over de reelle fordele for udviklingslandene ved faste tildelinger af IMF s særlige trækningsrettigheder, er der det mulige biprodukt at genbruge en stor del af hver tildeling i form af lavrentelån til udviklingsformål. Blandt de mulige internationalt koordinerede skatter synes en skat på valutatransaktioner nu at have en bred vifte af fordele; dens ulemper er først og fremmest den begrænsede viden, der findes om skattemæssig elasticitet på valutamarkedet og dermed provenuet i forhold til skatte- DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder 113

15 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 114 satser, og for det andet den fanatiske modstand i kredse i USA s kongres. Den første af disse ulemper kunne klares gennem forskning eller en eksperimentel tilgang til skattens indførelse, den anden kunne tiden og rationelle argumenter måske klare. En international finansfacilitet (IFF), som foreslået af den engelske regering og oprindeligt støttet af Frankrig, ser stadig ud til at have for lidt støtte fra nettobistandsydende lande til at være en sandsynlig mulighed i den nære fremtid, den er rettet imod. Visse ændringer kunne forøge opbakningen, men der kan også rejses tvivl om de vurderinger, der ligger i ordningen med hensyn til værdien af tid i forhold til bistandsudbetalinger. Umiddelbart har store private formuer et enormt potentiale for at bidrage til at opfylde internationale udviklingsbehov. Der bør fokuseres på aktiviteter til at gøre den slags ydelser attraktive, således at det ender med at blive mode. Det kan være, at de nye globale multisektormidler kan blive et brugbart instrument til dette formål. Tak til: Forfatteren har i artiklen trukket på præsentationer og diskussioner fra en konference som blev afholdt i 2003 på Pocantico, Tarrytown, NY (Pocantico Report 2003), hvor forfatteren var referent. Han takker talerne på denne konference for deres bidrag dér og i efterfølgende korrespondance vedrørende rapporten. Nærværende artikel trækker på og reproducerer i nogle tilfælde passager udarbejdet af forfatteren til ovennævnte rapport, i artiklen angivet som Lunies-Ross 2003, og til en artikel han udarbejdede for et UNU/WIDER møde i Helsinki vedrørende Sharing Global Prosperity, Anthony Clunies-Ross, Professor Emeritus, Department of Economics, University of Strathclyde Oversat af Ellen-Marie Bentsen Referencer Clark, P.B. & J.J. Polak International liquidity and the role of the SDR in the international monetary system. IMF Working Paper 02/217. Clunies-Ross, A.I Resources for social development. Paper for the World Commission on the Social Dimensions of Globalization, Geneva, ILO (available on the ILO website or from the author at: Devarajan, S, M. J. Miller & E.V. Swanson Goals for development: history, prospects and costs. World Bank Policy Research Working Paper 2819.

16 Heimans, J Multisectoral global funds as instruments for financing spending on global priorities. Paper in typescript, UN Department of Economic and Social Affairs. Mussa, M Is there a case for allocation under the present Articles? In Exchange rate regimes in an increasingly integrated world economy, eds. M. Mussa et al. IMF Occasional Paper 193. IMF (cited by Clark & Polak, 2002). Pocantico Report Report of a conference on feasible additional sources of finance for development, Pocantico, Tarrytown, NY, 2003 (available from the Friedrich-Ebert-Stiftung, New York office, through or from the present author at Schmidt, R A feasible foreign exchange transactions tax. Paper presented to the North-South Institute, Ottawa. Schmidt, R Efficient capital controls. Journal of Economic Studies, vol. 28, no. 3. Soros, G On globalization. Oxford: Public Affairs. Spahn, P. B The Tobin tax and exchange rate stability. Finance and Development, vol. 33. Spahn, P. B On the feasibility of a tax on foreign exchange transactions. Report to the Federal Ministry for Economic Cooperation and Development, Bonn. 30/06/2004. Stansfield, S Philanthropy and alliances for global health. In Global public goods financing: new tools for new challenges, eds. I. Kaul, K. Le Goulven & M. Schnupf. New York: UNDP. UK Treasury and Department for International Development (DFID) International Finance Facility. UN Report to the Secretary-General of the High-level Panel on Financing for Development [the Zedillo Report]. World Bank Global development finance Washington, DC: World Bank. World Health Organization (WHO) Macroeconomics and health: investing in health for economic development. Report of the Commission on Macroeconomics and Health. Geneva: WHO (982, A. Clunies-Ross). DEN NY VERDEN 2005:1 Globale offentlige goder: forskellige betalligsmåder 115

17 DEN NY VERDEN 2005:1 Anthony Clunies-Ross 116

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Jannik Boesen, Stig Jensen og Henrik Nielsen Mens vi venter på miraklet Udviklingsmålene mod 2015 De otte 2015-mål 1. Bekæmpe fattigdom og sult 2. Sikre

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

TK Development A/S offentliggør i dag prospekt i forbindelse med udbud af 56.087.620 stk. nye aktier à nominelt DKK 1 til DKK 4,11 pr.

TK Development A/S offentliggør i dag prospekt i forbindelse med udbud af 56.087.620 stk. nye aktier à nominelt DKK 1 til DKK 4,11 pr. Selskabsmeddelelse nr. 19/2013 Side 1 af 5 Ikke til offentliggørelse eller distribution i USA, Canada, Australien eller Japan Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i TK Development

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2005 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 7 Issue 1 Summary in Danish OECD Journal om Udvikling

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Nye markeder Eksport & Import

Nye markeder Eksport & Import Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere