Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Transkript

1 Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler At få startet en registrering af gruppens SLPbeslutninger, en såkaldt portfolio. At præsentere nogle værktøjer til at starte problemanalysen med. 1 Opstilling af SLP-mål for P1 1. Udgangspunktet er de gode råd til P1, fra de procesanalyser for P0, som gruppens medlemmer har været med til at lave. 2. Opstil fælles mål/forventninger for gruppen for P1 indenfor de forskellige emner i SLP kurset: Samarbejde internt i gruppen Samarbejde med vejledere Projektplanlægning/styring Læring/læreprocessen 3. Forsøg at gøre målene så konkrete som muligt, ved at stille flere (mindre) mål/forventninger indenfor hver pind. 4 Problemorientering, Læring og Vejledning En lille historie. Midler/program: Opstilling af SLP-mål for P1. Erkendelsesprocessen i det problemorienterede projektarbejde Hvad lærer man? Vejledningens form og indhold. Samarbejdet mellem vejledere og studerende. Portfolio hvad, hvorfor, hvordan. Problemanalyse - hvorfor, hvad og hvordan. 2 5 Emner fra SLP kurset Vejledning Samarbejde Projektstyring Læreprocessen Dataindsamling, gennem opgaveløsningen i SLP kurset (Portfolio) Hvad har døde katte og punkterede cykler at gøre med problemorienteret projektarbejde? Refleksion Procesanalyse 3 6 1

2 Projektarbejde som erkendelsesproces Finder ud af der er noget man ikke ved. 2. Formulering af praktisk problem. 3. Formulering af teoretisk(e) problem(er) 4. Metode valg 5. Teori valg 6. Evt. praktisk løsning af praktisk problem. Vejledningens indhold - 2 Fagorienteret vejledning hjælper gruppen med: At forbinde undren/problemstilling med videnskabelig viden At finde sammenhængen mellem empiri/data og teori Kendskab til central litteratur 7 10 Projektarbejde som erkendelsesproces -2 Saglig faglig vejledning Initierende problem Hvorfor? Problemanalyse Problemformulering Projektafgrænsning Analyse Problemløsning Konstruktion Hvordan? 8 Problemorienteret vejledning At se forskellen og sammenhængen imellem baggrund, problem, analyse, konklusion og perspektiv. At fastholde det metodiske perspektiv fra problemformulering til design og analysen. At arbejde refleksivt, dvs. jævnligt at genvurdere sit arbejde med henblik på at justere, udvikle og afgrænse sit undersøgelsesdesign. Fagorienteret vejledning Gruppen konfronteres med verdenshistorien og dens metode. Undren forbindes med videnskabelig kundskab, teori og arbejdsteknikker. At formulere teoretiske og empiriske perspektiver og problemstillinger. At vise hvorledes delspørgsmål kan belyses. 11 Vejledningens indhold - 1 Problemorienteret vejledning hjælper gruppen med: At skelne mellem emne, problemstilling og perspektiv At fastholde det metodiske perspektiv At arbejde refleksivt Vejledningens form - 1 Produktvejledning Procesvejledning Laissez-faire vejledning Kontrolvejledning

3 Vejledningens form - 2 Produktvejledning Vejledningens form - 5 Kontrolvejledning Fokuserer på faglig viden Sammenhængende projektrapport Løsningsorienteret Produktorienteret (Færdig konstruktion - færdig rapport) Gruppen sættes på prøve Tænker på bedømmelsen Én lang eksamen Interesse for hvad den enkelte studerende kan Vejledningens form - 3 Procesvejledning Ser projektarbejde som erkendelsesproces Vejledning i gruppesamarbejde Igangsættelse af refleksive processer Stille spørgsmål i stedet for at angive løsninger Hvilken type vejledning passer til de enkelte faser i erkendelsesprocessen? Vejledningens form - 4 Laissez-faire vejledning Gruppen får lov at passe sig selv Manglende engagement Overordnede og tilfældige kommentarer Minimalt tidsforbrug 15 Indhold Form Produktvejledning Resultatorienteret Procesvejledning Forløbsorienteret Laissez-faire vejledning Konfliktsky eller uengageret Kontrolvejledning Eksamensrettet Kontrolvejledning Tjekker kapacitet Problemorienteret vejledning Stimulerer analysen og konklusionerne. Giver forslag til problemformulering, analyse og konklusion. Ser efter den røde tråd. Vil stimulere selvstændig, selvvalgt analyse. Stiller spørgsmål til problemstilling og problemfelt. Alt tillades blot gruppen arbejder med projektet. Den konfliktsky vejleder accepterer alle papirer, mens den uengagerede måske blot udebliver fra møder eller vender tommelfingeren nedad. Sætter deadlines og kontrollerer jævnligt, at arbejdet med problemstillingen skrider frem. Meget aktiv i slutningen af projektarbejdet Fagorienteret vejledning Vil lede projektet i retning af bestemte faglige spørgsmål. Giver forslag til tolkning og valg af teori og metode. Vil stimulere kritisk selvvalgt brug af teori og metode. Kan være diciplin- eller genstandsorienteret. Alt tillades, blot gruppen læser nogle bøger. Vejledningen vil typisk bestå i bogtitler. Vejlederen er tilfreds, hvis gruppen læser og refererer. Dårlig kvalitet slipper igennem. Diciplin/studieordningsbaseret rådgivning. Sikrer sig at gruppen har forstået teorien til bunds. Meget aktiv i slutningen af projektarbejdet. Vejlederen deltager i arbejdet og Medlæsende og medansvarlig konfronterer gruppen med de opgaver, vejledning. Udspørger gruppen de har stillet op. om teorierne. Gymnasiemodellen. 18 3

4 Studerendes mening om GOD vejledning Overblik i kaos Skærer igennem i kritiske situationer Præsenterer ikke løsninger Stiller faciliterende spørgsmål Gruppen styrer selv projektet Vejlederen er vel forberedt og godt informeret Forskellige forventninger Studiets mål Projektets form og indhold Vejledernes forventninger Studerendes forventninger Studerendes mening om DÅRLIG vejledning Vejlederen udtaler sig ikke om gruppens konflikter/interne problemer Vejlederen giver ikke konstruktiv feedback Viser ingen interesse for projektet og/eller de studerende Er dårligt informeret om gruppens arbejde og arbejdsproces Vejlederen tager magten over projektet og de studerendes læreproces Undersøgelsens konklusion Undersøgelsen efterlader et indtryk af at studerende og vejledere i nogle tilfælde "går fejl" af hinanden, måske fordi kommunikationen mellem dem ikke fungerer. Det kan have en selvforstærkende effekt hvis en gruppe føler at deres vejleder ikke er interesseret eller kvalificeret og derfor ikke tager kontakt til ham/hende. Det opfatter vejlederen som gruppen ikke vil vejledes hvorefter de får lov at passe sig selv hvilket igen fører til at gruppen for bekræftet deres indtryk af vejlederen. En dårlig cirkel er startet og det kan være svært at komme ud af den Hvad kan gå galt i samarbejdet? Opgaver til SLP mm3 Udvikling af samarbejdet med vejlederne: I dag Udarbejd et udkast til en samarbejdsaftale hvor I tager udgangspunkt i vejledertypologien fra kurset samt jeres egne erfaringer og forventninger. Elementer I kan overveje er :! Hvilken type vejledning ønsker I? Hvorfor det?! Ønsker I samme type vejledning i hele projektperioden?! Hvornår skal der holdes møder?! Vil I mødes med begge vejledere samtidigt eller hver for sig?! Vil I anvende ordstyre på møderne? Hvem skal det være?! Hvilken rolle skal vejlederne have i forhold til jeres projektorganisation?

5 På næste vejledermøde Diskuter udkastet med jeres vejleder og diskuter jer frem til en aftale I sammen kan gå ind for. (Samarbejdsaftalen er et dokument til jeres portfolio). På de efterfølgende vejledermøder Overholdes samarbejdsaftalen? (Før mødet bør I udpege en referent der også holder ekstra øje med mødets afholdelse Følger det aftalen? Er det et godt møde? Hvad kunne der eksperimenteres med?) I kan evt. lade første punkt på hver mødedagsorden hedde Hvad vil vi afprøve på dette møde? F.eks.:! Prøve med/uden ordstyre.! Ændre ordstyrens opgaver.! Ændre jeres indbyrdes placeringer omkring bordet (også vejledernes).! Hvad I end måtte komme i tanke om af store og små ændringer så gør det til en vane at eksperimentere med mødeformen eller oplægget til mødet. Husk efter mødet at diskutere hvad I syntes om det. Skriv ned hvad prøvede og hvad der kom ud af det. Det skal med i jeres portfolio. 25 Forslag til portfolio ens indholdsfortegnelse Mål/forventninger: SLP-mål, øvrige læringsmål Samarbejdsaftaler: internt, med vejledere Andre aftaler Analyse: metoder, parametre, resultater Projektplaner: aktivitetsdiagram, kalenderplaner Projektdesign Møder: regler, dagsordener, referater Eksperimenter: roller, arbejsdsdeling, skriveprocessen Resultater af øvelser Dokumenthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering 28 Hvad er en portfolio? En dokumentmappe (gerne elektronisk) der indeholder: Mål/forventninger Beslutninger/aftaler Planer Planlagte eksperimenter Resultater Vurderinger/refleksioner Hvorfor skal man analysere sit problem? LP Vand Kone Hvad skal jeg gøre for at komme over til min kone? Hvorfor lave en portfolio? 1. For at kunne dokumentere/huske projektarbejdsprocessen 2. For derved at kunne reflektere arbejdsprocessen 3. Som baggrundsmateriale til at kunne skrive procesanalysen 27 Hvad er analyse? 1. Få overblik over problemstillingen (det initierende problem) Stil spørgsmål Se perspektiver 2. Opdel problemstillingen i mindre dele og underproblemer Top down nedbrydning Brain storm strukturering 3. Undersøg alle underproblemerne kritisk! Examiner Sammenlign/find modsætninger Mål/estimer 30 5

6 Værktøjer til de første 2 dele af analysen 6 H-modellen Hvem? Hvorfor? Hvad? Problemstilling Hvor? Hvordan? Hvornår? Post It Brain storm 1. Alle skriver stikord på gule lapper i 5 minutter 2. Alle lapper klistres op på tavlen 3. En eller flere læser stikordene på alle lapperne op 4. Alle går op til tavlen og strukturerer brain stormen 31 6