OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?"

Transkript

1 OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar

2 RESUMÈ Mulige afværgemetoder til oprensning i moræneler er gennemgået og vurderet. Umiddelbart vurderes opgravning/opboring som de bedst egnede metoder på mindre sager mens de termiske metoder vurderes bedst egnede på de større sager. Der er behov for videreudvikling af de biologiske og kemiske metoder. INDLEDNING De fleste jordforureninger i Hovedstadsområdet er beliggende i moræneler. In-situ oprensninger af forureninger i moræneler med biologiske eller kemiske metoder er næsten umulige inden for en kort tidshorisont på grund af lerens lave permeabilitet, som vanskeliggør tilsætning af de reaktive stoffer og kontakten til den forurenede lermatrice. Hurtige og effektive metoder til oprensning af forureninger i moræneler omfatter således kun opgravning/opboring af forureningskilden eller in-situ oprensning ved termiske metoder som f.eks. InSitu Thermal Desoption (ISTD) eller Electric Resistance Heating (ERH). FORMÅL Formålet med dette indlæg er at give et overblik over hvilke muligheder vi har i dag for at gennemføre en oprensning i moræneler, herunder praktiske udfordringer og økonomi. MULIGE AFVÆRGEMETODER Ved at anvende Videncenter for Jordforurenings digitale afværgekatalog fås følgende muligheder for oprensning i moræneler (her søgt på oprensning af chlorerede opløsningsmidler). Frakturering i kombination med andre teknikker Indeslutning Naturlig nedbrydning Opgravning - opboring, ekstern jordbehandling Phytooprensning Stimuleret biologisk nedbrydning - reduktion Varmeledning og vakuumekstraktion (termiske metoder) Indeslutning ved Soil mixing Soil mixing egner sig til oprensning af kraftigt forurenede kildeområder samt områder med fri fase. Da metoden oftest indbefatter lertilsætning (bentonit), kaldes den ofte ZVI-CLAY. Metoden baserer sig på, at der via en hul borestang tilsættes en leropslemning samt f.eks. reaktivt jern, som med boresneglen opblandes i det forurenede jordvolumen. Opblandingen udført ved soil mixing medfører en forbedring af kontakten mellem forureningskomponenter og reaktivt jern, 2

3 og hermed en mere effektiv oprensning af forureningen i umættet såvel som eventuel mættet zone. Soil mixing kan være en potentiel metode til oprensning af moræneler, men erfaringerne er begrænsede i Danmark. Metoden fravælges ofte, da den efterlader et geoteknisk ustabilt jordvolumen. Naturlig nedbrydning Som alternativ til egentlige afværgeforanstaltninger kan der udføres en monitering af udviklingen i forureningskoncentrationen i grundvandet. Moniteringen af den "naturlige" udvikling i forureningsindholdet adskiller sig på flere punkter fra en monitering til påvisning af effektiviteten af en udført afværgeforanstaltning. De væsentligste punkter er: placering af moniteringspunkter analyseparametre tolkning Ved monitering i forbindelse med afværgeforanstaltninger forventes det, at moniteringen viser, at der sker et væsentligt fald i forureningskoncentrationerne nedstrøms forureningen. De observerede ændringer som følge af afværgeforanstaltningen forventes således at være væsentligt større end de fluktuationer i koncentrationen, som skyldes naturlig variationer i grundvandskoncentrationen. Tolkningen af moniteringsresultaterne vil derfor kun i begrænset omfang være påvirket af den naturlige variation. Hvis der ikke er udført afværgeforanstaltninger forventes det, at der kun ses små ændringerne i koncentrationsniveauet inden for moniteringsperioden, og at disse ændringer typisk er i samme størrelsesorden som de fluktuationer, der forekommer ved naturlig variation. Derfor er tolkningen af moniteringsresultaterne mere følsomme over for naturlige variationer i grundvandskoncentrationerne. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at kunne kvantificere den naturlige variation i et vist omfang, for med sikkerhed at kunne tolke på moniteringsresultaterne. Opgravning/opboring Den typiske afværgemetode for forureninger i moræneler er jordfjernelse. Dette kan opnås via afgravning eller opboring med storformatboringer (ø90-ø100 cm). Fordelene er, at der er stor sikkerhed for massereduktion, at metoden er velafprøvet, at oprensningstiden og dermed gener i forbindelse hermed er begrænset, teknologien er simpel og der er ikke drift eller vedligehold efterfølgende. Boringer, som skal udføres tæt på bygninger, opfyldes med beton samt evt. armering, mens øvrige boringer opfyldes med sand, som komprimeres op til passende styrke. 3

4 Phytooprensning Phytooprensning udnytter planter og træers evne til at optage og nedbryde forureningskomponenter i jorden. Teknikken vurderes ikke som egnet i forhold til oprensning af moræneler, og er derfor ikke yderligere beskrevet. Reduktiv dechlorering Omsætningen af chlorerede opløsningsmidler kan i høj grad stimuleres og fremskyndes ved tilsætning af donor og udvalgte bakterier primært i den reducerede zone i kildeområdet. Omsætningen af donoren skaber hurtigt yderligere reducerede forhold ved fermentering af den tilsatte donor. Under disse anaerobe forhold reduceres de chlorerede ethener af de tilsatte bakterier. Donoren tilsættes i overskud, således at den forventeligt vil være til stede i formationen i en årrække. Ved afværgeforanstaltningerne med stimuleret reduktiv dechlorering (SRD) baseres oprensningen derfor på enten injicering af velegnet donor eller bakterier eller begge dele. Som elektrondonor kan f.eks. anvendes Newmanns Zone, der er baseret på en lactat- og sojabønneolieopløsning. Denne langsomt omsættelige donor er velegnet til grundvandsmagasiner med lille strømningshastighed. Som bakteriekultur kan f.eks. anvendes KB1-kultur, som indeholder Dehalococcoides med VCr -genet, som koder for nedbrydning af vinylklorid. Den helt afgørende faktor for at opnå succes ved anvendelse af biologiske metoder er at få kontakt mellem forureningskomponenter og bakterier/substrat. Kemisk oxidation Ved kemisk oxidation som afværgeteknik tilsættes stærke oxidationsmidler til forureningszonen, for på den måde at nedbryde de aktuelle forureningskomponenter ved aggressive oxidationsreaktioner. Ved nedbrydningen kan en lang række forureningskomponenter blive omdannet til ufarlige nedbrydningsprodukter, eller de kan blive mineraliseret (nedbrudt totalt) til kuldioxid, vand og uorganiske salte. Kemisk oxidation er anvendelig til oprensning af mange forskellige forureningskomponenter. Oxidationsmidler, der anvendes i dag, omfatter ozon, hydrogenperoxid (specielt som Fentons reagens), persulfat samt natrium- og kaliumpermanganat. Oxidationsmidlerne kan enten tilsættes som fast stof, på opløst form eller som gas (O 3 ). Endvidere findes der en lang række varemærkebeskyttede kommercielle oxidationsmidler som RegenOx m.fl. Den helt afgørende faktor for at opnå succes ved anvendelse af kemisk oxidation er at få kontakt mellem forureningskomponenter og oxidationsmiddel. Termisk ved ISTD Den forurenede jord opvarmes med varmelegemer og den flygtige forurening mobiliseres mod overfladen og opsamles i kombinerede varme- og vakuumboringer samt i udlagt 4

5 ventilationslag på overfladen. Der etableres en vaporcap af f.eks. polystyren samt en presenning over ventilationslaget til indeslutning af afdampende stoffer samt isolering/sikring mod nedtrængning af regnvand. Ved opvarmningen udtørres jorden lokalt omkring varmeboringerne, hvilket skaber en øget sprækkedannelse og dermed øget mulighed for mobilisering og bortventilering af forureningen. Der etableres et antal kombinerede varme- og ventilationsboringer. Til overvågning af temperaturudviklingen i jorden etableres et antal boringer med digitale termofølere fordelt over oprensningsdybden. Den opsugede luft ledes til et behandlingsanlæg, hvor luften først køles og derefter renses i et filter med aktivt kul. Vand fra en evt. grundvandssænkningen kan bruges til køling af luften, hvilket sparer køleenergi. Termisk ved ERH Elektrisk opvarmning udføres ved at inducere en strøm i jorden, hvorved der afsættes energi i jorden afhængig af jordens ledningsevne. I ler og lerrige jordarter er der en god elektrisk ledningsevne, mens sandede/grusede aflejringer har meget ringe ledningsevne. Jorden opvarmes til over 80 C, og forureninger med f.eks. chlorerede opløsningsmidler fordamper og opsamles ved vacuumekstraktion. Der etableres et netværk af elektroder i oprensningsområdet samt et antal termoboringer til monitering af varmeudbredelsen. I termoboringerne sættes temperatursensorer over oprensningsdybden. Elektroderne sættes i forborede 10 boringer. I elektrodeboringerne etableres et dryppesystem til at holde elektroderne vandmættede samt vakuumfiltre. Elektroderne tilkobles vekselspænding, som er faseforskudt 120 grader (3-phase heating) mellem de enkelte elektroder, hvorved der mellem alle par af elektroder løber en elektrisk strøm. Over arealet udlægges varmeisoleringsplader for at mindske varmetabet og herover en platsdug. Vakuumfiltre i hver af elektrodeboringerne samles i vakuumstrenge og føres til luft/vandudskiller. Luften føres forbi varmeveksler og renses i aktiv kulfilter. Vandet renses lligeledes i aktiv kulfiltre (Holm & Terkelsen, 2011). Termisk ved radiobølger Jords ledningsevne for radiobølger er mindre afhængig af vandindholdet end den elektriske ledningsevne. Med radiobølger kan jorden derfor opvarmes til næsten vilkårlige temperaturer. Energien tilføres enten via tre rækker elektroder (triplate array) eller ved dipol antenner De væsentligste problemer med radiobølger er: Energitab ved transformation fra elektrisk strøm til radiobølger. 5

6 Stående bølger under opvarmningen som giver problemer med udstyr. Forholdsvis lille afstand mellem elektroderne er tilrådeligt, idet rækkevidden af radiobølgerne aftager med stigende frekvens. Problemer med at opnå kontrolleret, jævn opvarmning. Princippet er det samme som ved de øvrige termiske metoder. Jorden opvarmes og flygtige komponenter fordamper og opsamles herefter (Miljøstyrelsen, 1998) VURDERING AF METODER En vurdering af de ovennævnte metoders egnethed ses i tabel 1. Teknik Metode Praktiske udfordringer Samlet vurdering Frakturering Kun i kombination med andre teknikker Kontakt/spredning Begrænset egenthed Spuns Ingen egentlig oprensning Ikke egnet Indeslutning Soil mixing Problemer med at en tilstrækkelig geoteknisk bæreevne af jorden Begrænset egenthed Naturlig nedbrydning Monitering af naturlig nedbrydning Tidsperspektiv/effektivitet Begrænset egenthed Opgravning/opboring Jordfjernelse og ekstern behandling Pladshensyn/bygninger Egnet Phytooprensning Anvendelse af planter til oprensning Effektivitet Ikke egnet Stimuleret biologisk nedbrydning Tilsætning af substrat og evt. bakterier Kontakt/spredning Begrænset egenthed Bioaugmentering Tilsætning af bakterier eller svampe Kontakt/spredning Begrænset egenthed Kemisk oxidation F.eks. permanganat, persulfat, Ozon, Fentons Reagens Kontakt/spredning Begrænset egenthed ISTD Tilstrømmende vand Egnet Termisk rensning Radiobølger ERH Tabel 1. Mulige afværgemetoder i moræneler og deres egnethed. Tilstrømmende vand, Begrænset erfaring i DK Tilstrømmende vand, Begrænset erfaring i DK Egnet Egnet Økonomien for disse oprensningsmetoder vil være sagsspecifik, og bl.a. afhænge af: Geologi Areal Dybde Oprensningskriterier Forureningstype (blandingsforurening, enkeltkomponenter ) Adgangsforhold Behov for grundvandssænkning 6

7 KONKLUSION Bedst egnede metoder Opboring/opgravning. Økonomisk rentabelt på mindre arealer Opvarmning. Økonomisk rentabelt på større arealer Behov for videreudvkling Kemisk oxidation Biologiske metoder, specielt SRD Opvarmning, specielt til de mindre sager Ikke umiddelbart egnede metoder Phytooprensning Ovennævnte konklusioner er baseret på nedennævnte referencer REFERENCER Broholm, M.M., Christiansen, C., Bjerg, P.L., Westergaard, C., Christophersen, M., & Petersen, J. (2010). Vurdering af fuldskala oprensning ved in situ SRD af TCE i moræneler. Sortebrovej, Tommerup. I: ATV Jord og grundvand. Naturlig og stimuleret nedbrydning processer og mikrobiologi. Schæffergården, Gentofte 21. oapril Holm, J. & Terkelsen, M. (2011). Oprensning ved ERH. I: ATV Jord og grundvand. Vintermøde om jordog grundvandsforurening. Vingstedcentret 8. og 9. marts Kjeldsen, P. & Fjordbøge, A. (2008). Jernvægge, nano ZVI og ZVI/clay udviklings og kombinationsmuligheder. I: ATV Jord og grundvand. Afværgeteknologier State of the art. Schæffergården, Gentofte 22. oktober Københavns Amt (2004). MW Gjøesvej, Reerslev. Afværgeprogram. Udarbejdet af Krüger februar Miljøstyrelsen (1998). Termisk assisterede oprensninger. Miljøprojekt nr Region Hovedstaden (2009a). Ådalsparkvej 63, 2970 Hørsholm. Afværgeprogram. Udarbejdet af COWI december Region Hovedstaden (2009b). Gl. Hovedgade 8 14, 2970 Hørsholm. Afværgeprogram. Udarbejdet af COWI oktober Region Hovedstaden (2009c). Ahornvej 3 A D, 2970 Hørsholm. Afværgeprogram. Udarbejdet af COWI juni

8 Region Hovedstaden (2011). MW Gjøesvej, Reerslev. Entreprise 2 anlægsentreprisen. Slutdokumentation. udarbejdet af NIRAS marts Videncenter for jordforurening. 8

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået? Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm

Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm Erfaring fra termisk tiltak i Danmark Pernille Palstrøm Agenda Hvorfor virker termisk oprensning? Hvilke termiske teknikker er anvendt? Hvornår kan de forskellige teknikker anvendes? Geotekniske forhold

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Termisk oprensning - erfaringer

Termisk oprensning - erfaringer Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

RemS. Inddata til LCA screening

RemS. Inddata til LCA screening T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion Oversigt Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion In situ kemisk oxidation involverer injektion af forskellige oxidationsmidler

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV

ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV Projektleder Niels Ploug Krüger A/S Civilingeniør Charlotte Bay Schleiter Region Hovedstaden ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD Fjerner > 99 % af forureningen Få syn for sagen Krüger s ISTD pilotanlæg er nemt at installere og hurtig klar til brug, hvis en kunde ønsker at foretage

Læs mere

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering og kemisk oxidation ved oprensning af grundvandsforurening

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering og kemisk oxidation ved oprensning af grundvandsforurening Undersøgelser til vurdering af stimuleret insitu reduktiv deklorering og kemisk oxidation ved oprensning af grundvandsforurening Forurenet lokalitet nr. 48520 Tidligere maskinfabrik Sortebrovej 26, 5690

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING

ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING Ph.d. studerende Annika S. Fjordbøge Lektor, ph.d. Peter Kjeldsen DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske

Læs mere

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Oversigter... 7 Teknikbeskrivelser... 13 2.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling... 14 2.2 Indeslutning...

Læs mere

Paradigme for afværgeprogram

Paradigme for afværgeprogram Rammekontraktbilag 4 Paradigme for afværgeprogram Indhold: 1. Formål med afværgeprogram 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for afværgeprogram 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering

Læs mere

JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Docent, undervisningsdirektør Peter Kjeldsen Ph.d.-studerende Annika S. Fjordbøge DTU Miljø ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier

Læs mere

Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense

Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense Fyns Amt Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense Skitseoplæg. Termisk behandling af jordforurening Oktober 2006 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ KNUL- LEN 8, ODENSE Skitseoplæg. Termisk behandling af jordforurening

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Termiske metoder Stimuleret reduktiv dechlorering Undersøgelsesmetoder Charlotte Riis, NIRAS ATV Øst Gå-hjem-møde DTU d. Termiske oprensningsmetoder

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne: Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej Mette M. Broholm, Charlotte Scheutz og Poul L. Bjerg DTU

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012

Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012 Afværgeteknologier - State of the Art 28. november 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side HVORDAN FASTLÆGGER VI OPRENSNINGSKRITERIER 1 FOR GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER? - OVERVEJELSER PÅ LOKAL- OG OPLANDSSKALA

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Omøvej 1. Roskilde Olieforurening Vurdering af projekt for oprensning

Omøvej 1. Roskilde Olieforurening Vurdering af projekt for oprensning Omøvej 1. Roskilde Olieforurening Vurdering af projekt for oprensning Geo projektnr. 200166 Rapport 1, 2016-03-15 Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4588 4444 geo@geo.dk - www.geo.dk CVR-nr:

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP

RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Region Hovedstaden Koncern Miljø 22. december 2010 Udarbejdet af HES Kontrolleret af SGN, HHN Godkendt af CER RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Skitseprojekt, Termisk behandling af jordforurening ALBA-grunden NIRAS

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000 Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 4 2000 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000 2 Indhold 1 Baggrund 7 2 Programmets indhold

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES

VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES Civilingeniør, ph.d. Stig Niemi Sørensen, Enopsol ApS Undergrunden som termisk ressource Møde

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria. ansen, amilla hristiansen, harlotte Scheutz og Mette M. Broholm Udgivelsesår: 2006 Tryk: Vester Kopi,

Læs mere

oprensning Demonstrationsforsøg med oprensning af jordforurening MUDP, 2015

oprensning Demonstrationsforsøg med oprensning af jordforurening MUDP, 2015 Radiofrekvensstyret termisk oprensning Demonstrationsforsøg med oprensning af jordforurening MUDP, 2015 Titel: Radiofrekvens-styret termisk oprensning Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs

RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs Geolog, cand.scient. Lars Chr. Larsen Geolog, cand.scient. Martin Hoffmann Hedeselskabet

Læs mere

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Jernvægge gge, nano Zero Valent Iron og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Docent Peter Kjeldsen Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Afværgeteknologier

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 24, 2017 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S

HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S Indholdsfortegnelse Side 7 HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S FEJL I FORBINDELSE MED VALG AF AFVÆRGEMETODE SAMT 13-26 FORKERT FASTLÆGGELSE AF OPRENSNINGSOMRÅDE

Læs mere

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 2 PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Giftdepotet ved Høfde 42 er forurenet med 100 forskellige stoffer,

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Titel: Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering

Læs mere

NOTAT FORORD 1 INDLEDNING 2 BESKIVELSE AF DET NYE KAP 4 B I JORDFORURENINGSLOVEN OG DEN NYE 35 C I MILJØBESKYTTELSESLOVEN. 1.

NOTAT FORORD 1 INDLEDNING 2 BESKIVELSE AF DET NYE KAP 4 B I JORDFORURENINGSLOVEN OG DEN NYE 35 C I MILJØBESKYTTELSESLOVEN. 1. NOTAT Projekt : IED vejledning Kundenavn : Miljøstyrelsen Emne : 3. udkast til vejledning Til : Helle Okholm og Ole Kiilerich Fra : Pernille Palstrøm og Thomas H. Larsen Projektleder : Pernille Palstrøm

Læs mere

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Tom Heron Helsinki Stockholm Aalborg Århus Esbjerg København Odense Warszwa Poznan Krakóv Kiév Hydrogeolog & Divisionsdirektør Sofia 1010 kolleger

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Statusnotat April 2010

Statusnotat April 2010 Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø

Læs mere

CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER

CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER Civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Miljøtekniker Kresten Andersen Projektleder Mette Skov Civilingeniør Jesper Damgaard Orbicon A/S Servicemontør

Læs mere

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende

Læs mere

Redoxforhold mættet zone

Redoxforhold mættet zone Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede

Læs mere

FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT?

FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT? FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT? Civilingeniør Henrik Steffensen Civilingeniør Steffen Griepke Nielsen NIRAS A/S Vice President, Ph.D. Gorm Heron TerraTherm Inc.,

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Erfaringsopsamling med injektion af oxidanter. Baldersbækvej Ishøj

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Erfaringsopsamling med injektion af oxidanter. Baldersbækvej Ishøj Miljøministeriet Naturstyrelsen Erfaringsopsamling med injektion af oxidanter i moræneler Baldersbækvej 6-2635 Ishøj KOLOFON Titel: Emneord: Projektmidler: Ansvarlig udgiver: Udførende: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

A V J i n f o. forudsætningen for overhovedet at kunne løse en række særlige problemstillinger,

A V J i n f o. forudsætningen for overhovedet at kunne løse en række særlige problemstillinger, A V J i n f o Nr. 4-2004 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2005

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2005 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2005 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 6 1 BAGGRUND 7 1.1 MÅLSÆTNING 7 2 STATUS FOR ORDNINGEN 9 2.1

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere