1. Navn på det kliniske undervisningssted og dets kontaktpersoner

Transkript

1 -

2 1. Navn på det kliniske undervisningssted og dets kontaktpersoner Psykiatrisk Center Bornholm, Region Hovedstadens Psykiatri. Hospitalspsykiatri og hospitalsbaseret distriktspsykiatri. Sygeplejespecialet er Psykiatrisk sygepleje. Adresse: Helsevej 3, 3700 Rønne. Telefon-nummer: adresse: (fælles) Praktikvejledere er: Social- og sundhedsassistent Lone Kofoed Plejer Per Nielsen Ergoterapeut Helle Toftte Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Afdelingssygeplejerske Bettina Hammer Fussing Tilknyttet klinisk underviser: Annette Holm 2

3 2. Generel beskrivelse af det kliniske undervisningssted Psykiatrisk Center Bornholm er det eneste psykiatriske hospitalsbehandlingstilbud på Bornholm. Centret samarbejder med socialpsykiatrien om at tage vare på de psykisk syge patienters behov for behandling og støtte under og efter indlæggelse. Centret varetager diagnosticering, behandling og pleje af patienter med alle typer af psykiatriske lidelser, enten selvstændigt eller i samarbejde med specialafdelinger. Herudover varetager centret en række samarbejds- og konsulentfunktioner for Bornholms Regionskommune. Centret hører ind under Region Hovedstadens Psykiatri. Aldersspredningen på patienterne er fra 18 år og opefter. Psykiatrisk Center Bornholm består af: Det distriktspsykiatriske team, som varetager opgaver såvel ude på øen og inde i afdelingen som har et åbent afsnit med 12 sengepladser, Ambulantafsnittet med efterbehandlingspladser og et stort læge- og sygeplejeambulatorium. Team lukket, som varetager opgaver i forbindelse med behandling og pleje af patienter som kræver tæt og intensiv observation, samt personalekontakt døgnet rundt. Afsnittet har 5 lukkede sengepladser. Den samlede normering for centret er 62,35 fuldtidsstillinger fordelt på 72 ansatte pr Der er ansat 22 sygeplejersker, 13 social- og sundhedsassistenter, 3 plejere, 2 ergoterapeuter og 1 beskæftigelsesvejleder i henholdsvis fuldtids-, deltids-, faste og vikarstillinger. Foruden disse er ansat 2 psykologer, 2 socialrådgivere, læger, sekretærer og rengøringspersonale. På alle hverdage er der typisk 1-3 distriktssygeplejersker der kører ud fra centret til ambulante patienter. På hverdage er der i dagvagt 2-5 social- og sundhedsassistenter/plejere på hver af sengeafsnittene og 1-3 i aften- og nattevagt. 3

4 2.1. Patientkategorier På centret behandles patienter med alle typer psykiatriske lidelser, som: Skizofrene tilstande Akutte psykotiske tilstande af anden art Forskellige former for demens med adfærdsforstyrrelser Affektive tilstande (depression, mani, selvmordstanker) Svære personlighedsforstyrrelser Behandling af retspsykiatriske patienter Spiseforstyrrelser (anoreksi og bulæmi) Transkulturelle psykiatriske lidelser Komplicerede afrusninger Svære angsttilstande Misbrugsproblematik Patienter med posttraumatisk stress syndrom Patienter med selvskadende adfærd Foruden disse diagnoserelaterede patientkategorier indlægges der patienter på centrets lukkede afsnit som ikke ønsker indlæggelse. Tvangsindlæggelser kan finde sted når patienten er til fare for sig selv eller andre og hvis manglende behandling under indlæggelse indebærer en betydelig risiko for en forværring af patientens tilstand Kontaktperson Patienter der indlægges på centret, tilknyttes Ambulantafsnittet eller andet ambulant forløb, får altid tildelt 1-2 kontaktpersoner indenfor de første døgn. Kontaktpersonen har det primære ansvar for at koordinere pleje og behandling af patienten under indlæggelsen. Kontaktpersonen repræsenterer patienten ved den tværfaglige behandlingskonference der holdes én gang om ugen. På den tværfaglige behandlingskonference bidrager teamets forskellige faggrupper med den observation og de behandlingstilbud, den enkelte skønner relevant i forhold til patienten. Her bliver det også vurderet i hvor høj grad der er behov for at invitere pårørende, socialpsykiatri eller andre vigtige aktører i patientens netværk ind til lægesamtale eller deltagelse i behandlingskonferencen. 4

5 Centret lægger vægt på en stor grad af tværfaglighed og opfatter samarbejde med instanser i primær sektor som meget vigtig når det gælder patientens behov. Centret har som øverste leder centerchefen. Sammen med klinikchefen (læge) repræsenterer centerchefen centerledelsen. Centerledelsen er overordnet den udvidede ledelsesgruppe, som består af centerchef, klinikchef, overlægerne (3), en afdelingslæge, en ledende ergoterapeut og afdelingssygeplejersken. Den daglige ledelse består af en overlæge, afdelingssygeplejersken og den ledende ergoterapeut. Afdelingssygeplejersken har det ledelsesmæssige ansvar for plejepersonalet og for rengøringsassistenterne (3). I Ambulantafsnittet er det en ergoterapeut der har det ledelsesmæssige ansvar. Afdelingssygeplejersken er stedfortræder for centerchefen i forhold til den overordnede ledelse af plejepersonalegruppen. 3. Sygeplejefaglig beskrivelse Centrets målsætning er, at skabe sammenhæng i det tilbud vi giver den enkelte patient. Vi tilstræber at den enkelte patient oplever en rød tråd i behandlingen uanset om det foregår i patientens eget hjem, på centret som indlagt, eller som ambulant behandling. Vi tilstræber at skabe sammenhæng i patientforløbet, der hvor flere instanser er involveret. Psykiatrisk Center Bornholm har delt Bornholm op i to distrikter efter lægepraksis så der allerede ved patientens henvendelse til egen læge og viderevisitering til centret er knyttet et bestemt team til at varetage opgaven. De to teams, det røde og det grønne, vil altså varetage behandlingen afhængig af praksislægetilknytning. Det giver både en tættere tilknytning til den enkelte lægepraksis og også en tættere tilknytning til de øvrige samarbejdspartnere på ø-basis. Det enkelte team ledes af en behandlingsansvarlig overlæge og afdelingssygeplejersken og består derudover af følgende personalegrupper: reservelæger, socialrådgiver, psykolog, ergoterapeut, 5

6 distriktssygeplejerske, sekretær og plejepersonale. Plejepersonalet består af plejere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Plejepersonalet arbejder i det daglige på tværs af det 2 organisatoriske teams som en fælles gruppe. Fælles værdigrundlag og overordnet målsætning Fælles værdigrundlag og overordnet målsætning skal sikre at alle arbejder efter kendte overordnede mål og at det indenfor rammen bliver muligt at udarbejde delmål i de enkelte områder. VÆRDIGRUNDLAG Der arbejdes ud fra et fælles værdigrundlag bestående af nøgleordene: RESPEKT ANSVARLIGHED FAGLIGHED og UDVIKLING Værdierne er grundlæggende holdninger, færdigheder, tænkemåder og egenskaber. Værdierne ligger bag vores handlinger og udtrykkes herigennem. Respekt er at tage hinanden alvorligt, personligt og fagligt. Det betyder at alle har ret til at give sin ærlige mening til kende og blive respekteret for det. Man behøver ikke nødvendigvis respektere andres holdning, men man skal respektere retten til at være ærlig og åben omkring uenigheder. Det betyder også at vi har pligt til at skabe rammer hvor uenigheder kan drøftes på en respektfuld måde. Respekt er også at acceptere flertals og ledelsesbeslutninger, og få det bedst mulige ud af det. 6

7 Ansvarlighed er at udfylde sin rolle på det arbejdssted i organisationen, man har. Man har ansvar for at gøre sit bedste i forhold til patientbehandlingen og i forhold til samarbejdet med kollegerne. Man har også ansvar for at bruge de fælles ressourcer bedst muligt og at deltage i en fagligt forsvarlig bedømmelse af hvordan prioritering kan ske indenfor de givne rammer. Man har ansvar for at sikre sig at man er kompetent til at løse de opgaver der forventes af en og man er ansvarlig for at bruge uddannelseskompetencer til at udvikle kvaliteten i behandling og pleje af patienterne. Faglighed er at vurdere behovet for behandling individuelt i forhold til den enkelte patient og at tilbyde et samlet behandlingstilbud hvor helheder og sammenhæng er inkluderet. Det betyder at behandlingen planlægges tværfagligt, med inddragelse af patient og pårørende. Det betyder også at både patient og behandler er klar over og har indblik i hvad årsag til og målet med behandlingen er eftersom det er nedfældet i behandlingsplanen. Udvikling er at tilpasse sig det der er behov for og at blive bedre til at møde dette behov. Omgivelserne ændrer sig hele tiden og derfor er det vigtigt at tage bestik af situationen og møde forandringerne på en konstruktiv måde. Udvikling er også at tage afsæt i det man er god til, at forbedre det, vedligeholde det og formidle det til andre. At udvikle sig er både at se ind ad efter hvor jeg som enkelt person eller vi som center har brug for at ændre noget, men også at se ud i omgivelserne efter hvordan vi møder dem i forhold til deres forventninger. Udvikling er at vokse i evne og i tilpasning. Vi skal kendes på respekt, ansvarlighed, faglighed og udvikling. Det tilstræber vi i den måde, vi møder patienter, pårørende og samarbejdspartnere på. Det tilstræber vi ved at sikre et højt informationsniveau og ved at tænke i helheder. Det tilstræber vi ved at kunne se mennesket i al sin mangfoldighed og huske, at virkeligheden opleves forskelligt fra menneske til menneske. Det tilstræber vi gennem omsorg og ved, at behandling og pleje tilrettelægges ud fra en helhedstanke, og ved at fokusere på menneskelige ressourcer. Det tilstræber vi endelig ved at have fokus rettet mod omverden ved at tilpasse os de forventninger og krav patienter, pårørende, direktion og politikerne har til os. I det daglige praktiske arbejde betyder dette: 7

8 At mennesket opfattes som en helhed og skal ses i sammenhæng med sin specielle baggrund og respekteres som et selvstændigt individ, der er ansvarlig for sit eget liv og for de valg, der træffes. Menneskets oplevelse af sundhed og sygdom er personlig, og er påvirkelig af samfundet og dets normer og kulturer. At sundhed opfattes som en dynamisk tilstand af fysisk, psykisk, social og åndelig velvære og ikke blot fravær af sygdom og invaliditet. Opfattelsen af sundhed er individuelt og er grundlaget for den daglige livsførelse. At sygdom opfattes som en tilstand af disharmoni imellem fysiologiske, psykologiske, sociale og åndelige forhold. Opfattelsen af sygdom er personlig og påvirket af den enkeltes samlede ressourcer. At normalitet og afvigelse afhænger af kultur og tradition og derfor er relative begreber. Hvorvidt en bestemt psykisk tilstand eller adfærd kan siges at være afvigende, ændrer sig med det til enhver tid fremherskende menneskesyn og samfundssyn. 8

9 OVERORDNET MÅLSÆTNING Det er vores mål, at der tilbydes behandling, pleje og omsorg, så den sindslidende bliver i stand til, at mestre sit liv bedst muligt. Det betyder: At behandlings-, pleje og omsorgstilbud er sammenhængende i alle faser fra akut behandling til videre behandling og rehabilitering. At tilbuddene ydes på et højt fagligt kvalitetsniveau som til stadighed relateres til kendte referencerammer. At tilbuddene er individuelle, fleksible og let tilgængelige. At tilbuddene er afstemt med de forventninger og behov de sindslidende, deres pårørende og samfundet har på et givet tidspunkt. At tilbuddene gives i et samarbejde med den sindslidende, hvor begge parter tager et ansvar for behandlingens forløb. At de sindslidende som et vigtigt mål for behandlingen, opnår en bedre forståelse af sig selv og samspillet med omgivelserne. At der anvendes det mindst indgribende behandlingstilbud. At de givne ressourcer udnyttes på den bedst mulige måde. 9

10 MÅLSÆTNING FOR MILJØTERAPIEN I PSYKIATRISK CENTER BORNHOLM Vi ønsker at skabe et aktivt behandlingsmiljø som fremmer vækst og udvikling og som er åbent i samarbejdet med familien, det øvrige netværk og samfundet. Miljøterapi er at udnytte både afsnittenes struktur, planlagte aktiviteter og mere tilfældige dagligdags episoder på en terapeutisk måde. Dette indebærer også at gribe fat i aktiviteter og samværssituationer i afsnittene som har med det daglige liv at gøre. Med terapeutisk forstås muligheden for at lære noget mere om sig selv og andre få større selvindsigt og at udvide sine mestrings- og problemløsningsmåder. For at miljøterapien kan få den tilsigtede effekt, må personalet styre udviklingen og den sociale proces bevidst. Elementer i miljøterapien er: Fast kontaktperson-system Planlagte aktiviteter i løbet af ugen Fysisk aktivitet med spil, gymnastik og afspænding Patientundervisning i gruppe Morgenmøder Rummelige rammer med enestuer til alle patienter Forudsigelige mål med indlæggelsen der journalføres i behandlingsplanen Informationspjecer til patienter og pårørende 10

11 REFERENCERAMMER FOR MILJØTERAPI Vores teoretiske referenceramme for miljøterapi relaterer sig til den psykodynamiske, kognitive eller mere adfærdsterapeutiske retning afhængig af patientens ressourcer og situation. Få udvalgte bøger er udnævnt som basisbøger, i forhold til teoretiske referencer, i centret. Disse forventes tilegnet på anvendelsesniveau. Liv Strand: Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Gyldendal. 1. Udgave, 1. Oplag Clarence Crafoord: Udviklende fortrolighed, tanker om kontaktpersonfunktionen. Hans Reizels Forlag Lars Thorgaard og Kristian Valbak: Kontaktpersonen - relationsbehandling i psykiatrien. Psykoterapeutisk Forlag Jan Kåre Hummelvoll: Helt ikke stykkevis og delt. Hans Reitzels Forlag, 2. rev. udgave Birgitte Bechgaard : Miljøterapi. Hans Reitzels Forlag, 2. Oplag 1994 Kbh. Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg: Kognitiv terapi, modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 3. oplag Merry Scheel: Interaktionel sygeplejepraksis vidensgrundlag etik og sygepleje Allan Fohlmann: Kompendier fra undervisningsdage i kognitiv terapi

12 Der er udarbejdet beskrivelser af de enkelte planlagte gruppeaktiviteter med hensyn til formål, form, deltagere etc. Vi arbejder til stadighed med at udvikle disse miljøterapeutiske tilbud til patienten. En væsentlig del af denne udvikling søges nået gennem stadig dialog med patienter og deres pårørende og gennem uddannelse i den tværfaglige personalegruppe. Der er intern personaleundervisning Fagligt Forum hver 3. onsdag i centret med fokus på udvikling af behandlingstilbuddene bredt. Centrets referenceramme har særlig vægt på kognitiv terapeutisk teori. Flere personaler har efteruddannelse i pleje og behandling af patienter ved hjælp af kognitiv terapi. Overordnet tilstræbes helhedspleje indenfor rammerne af kontaktpersonsystemet, således at udvikling af en stabil omsorgs- og behandlingsalliance kan finde sted. Kontinuitet, struktur og forudsigelighed er vigtige parametre vi måler på for at vurdere kvaliteten af kontaktpersonfunktionen. På afgrænsede områder som for eksempel medicingivning udføres plejen efter rundepleje-princippet da det er den sikreste og mest effektive afvikling af denne opgave som både indeholder praktiske og administrative elementer. I forhold til social- og sundhedsassistenteleven vil kontaktpersonfunktionen være i højsædet, da den refererer til hele den miljøterapeutiske reference ramme. Tildelt patientpleje praktiseres efter en vurdering af de tilstedeværende ressourcer, kontinuitetsprincippet og individuelle behov hos patienten. Psykiatrisk Center Bornholm har installeret it-udstyr således, at det er muligt ved hjælp af webkamera, plasmaskærm og computer at kommunikere med samarbejdspartnere udenfor øens grænser. Teknikken benyttes aktuelt til at behandle patienter med anden etnisk herkomst end dansk. Dette transkulturelle tilbud giver indvandrere en behandling der reducerer barriererne forårsaget af anden kulturforståelse og et andet sprog idet de på denne måde taler med en psykiater i København, som selv er etnisk. Denne teknik bruges også til konferencevirksomhed med vores nærmeste samarbejdspartner inden for hospitalspsykiatrien, Psykiatrisk Center Amager, til second opinion i forhold til behandling af svære tilstande, til undervisningsaktivitet og fyraftensmøder. 12

13 I starten af 2009 blev EPM (Elektronisk Patient Medicinering) implementeret på centret. Både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er uddannet til at administrere medicin i EPM på centret. Centret har talrige informationspjecer til patienter og pårørende om husregler, behandlingsformer og undervisningstilbud. Disse udleveres ved indlæggelsen når det findes relevant. Centret har de seneste år gennemgået en forandringsproces med ny- og ombygning, reduktion af sengepladser og udvikling af det ambulante behandlingstilbud. Vi håber og ønsker at det vil have en gunstig effekt på elevernes oplevelse af faglige udviklingsmuligheder i centret. Centret bruger ressourcer på uddannelse og udvikling af den tværfaglige personalegruppe. Fagligt Forum er en undervisningsseance der finder sted på onsdage ca. 12 gange om året. Her fokuseres på særligt afgrænsede emner som har relevans for den tværfaglige personalegruppe. Det kan f. eks. være kognitiv miljøterapi, recovery eller pårørendearbejde med børn. Minimum én gang om måneden er der instruktion i voldsforebyggelse hvor personalet træner fastholdelsesgreb og strategier for nedtrapning af voldspotentielle patientsituationer. I Fagligt Forum og i instruktion i voldsforebyggelse er eleverne meget velkomne til at deltage. Udover disse uddannelses- og udviklingsaktiviteter vil der også fremover være undervisning i kognitiv behandling i forbindelse med månedlige Kognitive eftermiddage. Her kan elever godt deltage. Igennem uddannelsesforløbet på centret vil eleven få mulighed for at arbejde med patientforløb for depressive, psykotiske og personlighedsforstyrrede med defekte mestringsstrategier hvor primitive forsvarsmekanismer viser sig som regression (gå i ansvarsforflygtigende barndom), aggression (korporligt) og projektion (psykisk). Et typisk forløb vil oftest indeholde elementer af blandt andet kontaktpersonfunktionen, miljøterapeutiske aktiviteter, tværfagligt samarbejde, inddragelse af netværk, patientundervisning og medicin. 13

14 4. Uddannelsesmæssige aspekter, syn på læring Psykiatrisk center ser på læring som en proces, hvor eleven får mulighed for at skaffe ny viden, erfaring og udvikling ved at koble teori og erhvervede erfaringer med psykiatrisk praksis. Vi stræber efter at skabe et læringsmiljø, hvor eleven møder åbenhed, interesse og faglig ekspertise. Et miljø, hvor eleven i trygge rammer kan arbejde ansvarligt og udviklende med faglige og personlige kompetencer. Læringsmetoderne vil være: Anvendelse af uddannelsesbog for social- og sundhedsassistentelever Anvendelse af individuelle og personlige faglige læringsmål Anvendelse af dag/ugeplan og evalueringsskema Deltagelse i faglige refleksioner, samt relevante arbejdsopgaver under vejledning Anvendelse af praksisbeskrivelser Vi ser på samarbejdet mellem eleven og praksisstedet som en proces hvor vi bidrager med Faglig ekspertise og udviklingsparathed Imødekommenhed og åbenhed Funktion som rollemodeller Parathed til fagligt kritiske diskussioner Et godt psykisk arbejdsmiljø med kollegial omsorg, interesse og humor Vejledning og refleksion omkring den psykiatriske sygepleje 14

15 Vi forventer, at eleven bidrager med: Medansvarlighed for egen uddannelse og udviser initiativ At være åben og sige til og fra ved behov At være villig til at se på sig selv At udvise nysgerrighed og engagement At være indstillet på at modtage vejledning At være en del af det gode psykiske arbejdsmiljø At være fagligt undersøgende og kritisk At have fokus på vigtigheden af situationsfornemmelse 4.1 Organisering af klinisk undervisning På centret er der 3 praktikvejledere. Desuden har mange personaler efteruddannelse i kognitiv behandling. Praktikvejlederne har kapacitet til at fungere som vejleder for 1-2 elever ad gangen. Tidsforbruget til varetagelse af de særlige opgaver i forbindelse med at være praktikvejleder forventes at være som følger (pr. elev): Forventningssamtale ved praktikkens start. Midtvejsevaluering midtvejs i praktikken. Afslutningssamtale ved praktikkens afslutning, hvor slutstandpunkt og evaluering af forløbet gennemgås. Planlagte reflektionssamtaler 1 time om ugen. 15

16 Situationsbestemt vejledning efter behov og vurdering før, under og efter udførte sygeplejeopgaver varetages fortløbende og kan også finde sted i kontakten til øvrigt relevant personale. 4.2 Læringsmuligheder Som medkontaktperson at deltage i patientrelaterede sygeplejeopgaver, herunder miljøterapeutiske aktiviteter gennem hele behandlingsforløbet og herunder samarbejde med pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere. Få en alliance med patient og pårørende. Mødes med patienten i eget hjem og få en alliance med patient og pårørende. Have mulighed for at blive medkontaktperson for 1 eller 2 patienter. Deltage i kollegial respons, behandlingsmøder, konferencer, individuelle vejledningstimer og deltagelse ved intern undervisning. Indsamle observationer, arbejde med dokumentation i pleje og behandlingsplaner samt fremlægge og drøfte egne patienter på behandlingskonferencer. Få kendskab til det interne tværfaglige samarbejde. Deltage på tværfaglige behandlingskonferencer. Etablere samt opretholde og afvikle et patient/kontaktperson forhold. Mulighed for selv at lave målrettede aktiviteter med patienterne, hvor der bl.a. er flere sundhedspædagogiske opgaver, så som grænsesætning, kommunikation, kost og motion, arbejde struktureret og målrettet med begreber som jeg-støttende sygepleje og de miljøterapeutiske principper. Mulighed for at deltage i psykoedukation. Mulighed for at få kendskab til de forskellige tvangsforanstaltninger. Mulighed for at få kendskab til kognitive behandlingsmetoder. Arbejde med kommunikation. Mulighed for fordybelse og refleksion over de diagnosegrupper, der kendetegner de indlagte og ambulante patienter - herunder fordybelse via journaler. Mulighed for at få indblik i den medicinske behandling. Mulighed for at undervise og vejlede andre elever/studerende i afdelingen. Mulighed for studiebesøg på f.eks. Midtpunktet, Slottet og Blæksprutten efter aftale med de pågældende institutioner og praktikvejleder. Deltagelse i vagter, inklusiv weekendvagter. Deltagelse i morgenbriefings. Deltagelse i rapportgivning mellem vagtlag. Mulighed for at få kendskab til det eksterne tværfaglige samarbejde 5. Vejledning Vejledningen indgår som et pædagogisk redskab. Vejledningen kan beskrives som en aktiv og fremadrettet proces, hvor hensigten er at formidle indsigt og forståelse, hvor der stilles 16

17 forventninger til eleven om at være reflekterende, aktiv, ansvarlig og kunne træffe selvstændige valg. Målet for vejledningen er, at give eleven det bedst mulige grundlag for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer. Praktikstedet kan tilbyde uddannelse inden for alle kompetencemål i praktikuddannelsen for social- og sundhedsassistentelever (jævnfør Uddannelsesbogen for social- og sundhedsassistentelever ved Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole). 17