Albertslund. Hvilken rolle spiller musik i jeres hus/bibliotek, hvis I ser 5 år frem? Hvad er det, I gerne vil tænke nyt?

Transkript

1 Albertslund Hvilken rolle spiller musik i jeres hus/bibliotek, hvis I ser 5 år frem? Musikken som begreb/emne/genstandsfelt/??? Spiller forhåbentlig samme rolle i musikbiblioteket anno 2016 som i dag. Om 5 år er biblioteket formodentlig fortsat underlagt biblioteksloves krav om, at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved, at stille egnede materialer, som lever op til kravene om kvalitet, alsidighed og aktualitet, til rådighed. Til gengæld har formen og tilbuddene har nok ændret sig. Det er et faktum, at udlånstallene på musikmaterialer over flere år har været dalende. Det digitale udlån opvejer ingenlunde faldet i fysiske udlån, så vi står over for på ny, at skulle definere, hvad det er for et musiktilbud vi fremover skal stå for. Vi skal overveje hvorvidt det er rimeligt og meningsgivende fremover at bruge samme beløb som hidtil på accession af materialer, som låner stadigt mindre ud. Umiddelbart forestiller vi os at vi i fremtiden vil bruge færre resurser på materialer, men så måske til gengæld flere på arrangements- og undervisningsvirksomhed. Og højst sandsynligt skal en del af materiale-budgettet fremover bruges på nye materialeformer som fx instrumenter. Hvad er det, I gerne vil tænke nyt? Når musikudlånet over de seneste år er dalet markant på stort set alle landets biblioteker, er det ikke et udtryk for at musikinteressen er dalet, tvært imod. Musikinteressen og musikforbruget har aldrig været større, men musikken hentes i stigende grad på nettet, og biblioteksvæsnet har da også i de senere år lagt mange resurser i digitale tilbud, som er under stadig vækst og udvikling. Frem for at fokusere så meget på de netbårne tilbud, hvad enten de er lokale eller nationale, ønsker vi at lægge fokus på vores lokale fysiske tilbud i biblioteksrummet eller rundt om i kommunen. Vi vil undersøge nye måder at være et fysisk musikbibliotekstilbud på herunder; hvad det er vi præsenterer i biblioteket, hvordan vi formidler musik, hvilke materialer vi indkøber, hvordan vi samarbejder med eller ikke samarbejder med virksomheder/institutioner/borgere i eller uden for kommunen, Hvilken rolle spiller jeres deltagelse i udviklingsforløbet i forhold til den vision? Vores rolle i forløbet er, sammen med de øvrige deltagere, at bidrage til en diskussion og afprøvning af forskellige idéer til hvordan man kan være musikbibliotek, hvis folk ikke længere låner musik på cd er mv. Konkret vil vi prøve at få et samarbejde op at stå med vores lokale spillested Forbrændingen. Vi har en idé om, at de kunstnere der alligevel skal optræde på Forbrændingen, som en del af deres engagement, lægger vejen forbi biblioteket, hvor folk kan møde dem på en anden måde. Det kan være en person der fortæller om sin karriere, om sangskrivning eller om livet som musiker eller det kan være en clinic fx bandets guitarist som viser hvordan han spiller det ene og det andet, hvilke effekter han bruger til at opnå en bestemt lyd osv. Afhængigt af arrangementstypen kan det være relevant at inddrage yderligere samarbejdspartnere, som musikskolen, gymnasium, HF, ungdomsskole, ungdomsklubber m.fl.

2 Ballerup Det nye musikbibliotek fagligt udviklingsforløb. Status: Vi har og har haft et godt samarbejde med musikskolen, bl.a. faste lørdagskoncerter, vi har løbende haft div. musikarrangementer med både levende musik og foredrag. Ballerup bibliotekernes indkøbspolitik har gjort at nedgangen i musikudlån (CDer) først rigtigt er slået igennem i 2011 (en samlet nedgang på ca. 17 %). Bibzoom bruges, som andre steder, af en forholdsvis lille gruppe brugere og selvom udbredelsen er en af de største i regionen, modsvarer det ikke faldet i udlån af fysiske enheder. Det er derfor naturligt nu at nytænke musikformidlingen i det fysiske rum. Fremtid (5 år): CDerne er der stadig, men er ved at blive udfaset. Musikformidlingen er flyttet ud i det åbne rum, dels via levende billeder og ikke mindst lyd, og dels via aktiv deltagelse af brugerne workshops, videoværksted mv. Biblioteksudviklingen på Ballerup Bibliotek understøtter denne proces med følgende tiltag: - Der arbejdes på at etablere åbent IT/undervisningslokale i publikumsområdet, så workshops/undervisning mv. bliver mere synligt. - Der arbejdes via kunstprojektet Beam Me Up på flere formidlingsplatforme i forhold til levende billeder og lyd i publikumsområdet, herunder formidling ud i gadebilledet. Vores deltagelse i udviklingsforløbet, herunder vores foreslåede projekt, skal være med til at udfylde ovenstående rammer. Vi har fået økonomisk tilsagn om de delelementer der indgår i projektet, herunder tilsagn om brug af fysisk rum til realisering. Vi samarbejder med to personer fra udviklingsforløbet Medborgerskab og bibliotekerne, som vil arbejde med muligheden for frivillige i forbindelse med IT-undervisning, workshops mv. indretning, bemanding, teknologi skal understøtte begge forløb. Derudover lægger vi i vores projekt op til at kunne samarbejde med et andet bibliotek, se bilag. Udvikling af området igangsættes allerede i starten af februar med en intern workshop med udgangspunkt i persuasive design Mvh Troels Lundin og Thomas Sture Rasmussen, Ballerup Bibliotek.

3 Koncept beskrivelse 1. udkast! Idé: 24/7 Local Youtube Music Video Battle Har du en lille instruktør gemt i maven? I løbet af 7 dage vil 5 håbefulde filmentusiaster optage, instruere, klippe og redigere deres bud på en musikvideo til Machinery of Joy s nye single. En af dem kunne være dig..! Machinery of Joy vil efterfølgende bruge videoen (erne) til at promovere deres musik på Facebook, Myspace, Youtube m.fl. Vinderen vil blive fundet ved et Youtube Battle på Ballerup Bibliotek, med et dommerpanel bestående af Andreas B. Elkjær fra INSP! Media, Machinery of Joy, Jacob Pertou (anmelder på geiger.dk), andre? Tilmeld dig på bibballerup.dk Praksis: Eventuelt kontakt til X bibliotek som samarbejdspartner. Annoncering efter deltagere (1 måned) med frist. Fredag den XX. kl , opstart med workshop på Ballerup på Bibliotek i IT lokalet. Introduktion til brugergererede musikvideoer ved musikbibliotekar TSR/Ballerup Bibliotek. Gennemgang af FLIP kamera, anvendt teknologi og grundlæggende videooptagelse/redigering/virkemidler mv. v/ Andreas B. Elkjær fra INSP. Præsentation af bandet og valgte nummer v/laura N.+?. Titlen på det valgte nummer bliver først frigivet denne formiddag, så alle deltagere er ligestillet i forhold til tid/forberedelse. Det er tilladt at have forberedt materiale på forhånd. Fredag den XX. + 1 uge kl klipning/redigering mv. i IT lokalet. Det er tilladt at redigere hjemme. Fredag den XX. kl. 18. Hver deltager præsenterer sit bud på musikvideo. Jury voteret og kårer vinderen. Machinery of Joy spiller koncert. Machinery of Joy bestemmer selv om og hvor de vil bruge de forskellige videoer. Ballerup Bibliotek må dog vise alle videoerne på biblioteket og på deres hjemmeside.

4 Hvem: Facilitatorer: Ballerup Bibliotek TLU/TSR. Band: Machinery of Joy kontaktperson Laura N. Videoredigering og workshop: Andreas B. Elkjær fra INSP. Musikskolen v/bjørn Holmegaard kontakt til eleverne/lærerne om evt. deltagere, promovering af arrangement. Målgruppe i forhold til deltagere: Borupgaard Gymnasium, Vognporten, Baltoppen Bio, Ingeniørhøjskolen, HTX (campus generelt), ungdomsklubberne i Ballerup. X Bibliotek der deltager i FUF som samarbejdspartner: Band: UPUPDOWN. Vidensopsamling: Erfaringer fra Youtube Battle i Store Vega efteråret Praktiske erfaringer fra international Youthcamp 2011 i Ballerup 24 hours moviemaking. Brugerproducerede musikvideoer på Youtube. INSP! arbejder med forskellige former for workshop med unge bands, herunder karrierekanonen. Økonomi: Trykning af plakater. Forplejning til workshops. Honorar til Andreas B. Elkjær og Jacob Pertou. Præmie til vinderen. Etablering af storskærm/projektor kører over IT kontoen. Mulige perspektiver: Promovering via Bibzoom. Konceptet kan udbredes til flere biblioteker (afprøves i første omgang på to, for at se om på hvordan synergien bedst udnyttes) herunder vil resultaterne kunne vises i flere/mange biblioteskrum. Hvis nok biblioteker deltager, kårs en samlet vinder af alle videoerne (f.eks. de 10 der vandt hvert sted) i Vega????? GAFFA kan være med til at videreformidle konceptet, evt. indgå som samarbejdspartner årets GAFFA pris til alternativ fanproduceret musikvideo går til! DR2 (DR generelt) kritiseres for manglende musikformidling. Følgende idéer kunne bringes i spil: DR og landets biblioteker har i forvejen et forholdsvis formaliseret samarbejde i forbindelse med Ramasjang, Danskernes akademi og Danmark dengang (uploadning af historiske fotos). Begge parter har fordel i at udvikle dette strategiske samarbejde. Scenarie 1: 10 biblioteker deltager i 24/7 Local Youtube Music Video Battle med 10 forskellige upcomming bands.

5 Resultaterne (videoerne) og en del af processen bruges til 10 portrætudsendelser om nye bands i DK. Der sendes fra det endelig battle i Vega Scenarie 2: 10 biblioteker deltager i 24/7 Local Youtube Music Video Battle med de 10 bands fra Karrierekanonen på P3. På denne måde kobles radiomediet til TV/visuelle platforme. Mens Karrierekanonen kører kan alle i DK stemme på hvilken video der skal nomineres/vinde via Karrierekanonens Facebookprofil.

6 Udfordring i forbindelse med musikalsk udviklingsforum I øjeblikket sidder vi på bibliotekerne og gætter og formoder, hvordan samfundsudviklingen er inden for musikforbrug. Vi køber materialer og stiller platforme til rådighed efter fornemmelser. Vi ønsker med dette projekt at kvalificere vores beslutninger ud fra en undersøgelse af musikmarkedet og musikforbrug. Undersøgelsen kan bygge på statistikker, interviews med brugere og ikke-brugere, spørgeskemaundersøgelser osv. Undersøgelsen skal munde ud i et sæt af anbefalinger vedrørende fremtidens musikformidling og tilbud. NOTAT 31. januar 2012 Fredensborg Bibliotek Karsten Andersen Side 1 af 1

7 Gladsaxe Bibliotekerne Martin Verner Hansen Gitte Lose Det nye musikbibliotek fra oplysning til oplevelse Her i Gladsaxe står vi overfor flere udfordringer. Vi har netop opsagt vores abonnement på BibZoom.dk og står derfor pt. uden en virtuel fomidlingsplatform. Ligeledes har vi fast antal m 2 til rådighed i vores biblioteksrum, så for at vi kan bruge rummet anderledes, bliver vi nødt til at kigge på indretningen. Vi har ikke på forhånd lagt os fast nogen klart definerede projekter, men er meget interesserede i, i samarbejde med andre, at udvikle nye fælles formidlingskoncepter. Nogle af de ting vi overvejer er: At etablere nogle ud-af-huset projekter (evt. præsentation af musik for 8. klasser) Bruge Spotify som fælles formidlingsplatform, bla. ved at udarbejde playlister (i samarbejde med andre biblioteker) Engagere brugerne noget mere og bruge biblioteksrummet som mødested (evt. via lytteklubber eller musikquizzer mm.) Se på vores fysiske samling - hvilket omfang og placering skal den have? Etablering af Demotek Der er som sagt mange ting i spil, og ledelsens forventning er, at vi kan bruge dette forum til at sparre med andre biblioteker, evt. finde nye samarbejdspartnere og indgå partnerskaber. Desuden er vi meget interesserede i, at få sparring til de overvejelser vi har gjort os mht. vores fremtidige musikformidling.

8 Det nye musikbibliotek Hvor musikken i det fysiske bibliotek er synlig, er musikken i det virtuelle bibliotek svær at få øje på. Sådan har det været længe, men tendensen er nu yderligere forstærket af, at vi i lighed med mange andre biblioteker har opsagt Bibzoom. Også om 5 år forventes musikken at spille en væsentlig rolle på vores bibliotek. Vi vil gerne prioritere materialet, og vi ønsker at musikken er synlig og tilgængelig på forskellige måder såvel i det virtuelle som i det fysiske rum. De to biblioteker skal komplementere hinanden og som udgangspunkt være ligeværdige. De fysiske medier skal være tilgængelige og synlige i det fysiske rum, og den online baserede musik skal ligeledes være tilgængelig og brugbar. Borgerne skal uanset formen have en god oplevelse, men også kunne udfordres. Musik er dynamisk og det skal afspejles i vores bibliotek! Vi har en forventing om, at udviklingsforummet vil fungere som et konkret sparringsrum på idéplanet, men at det også vil udmønte sig i nogle konkrete ideer at arbejde videre med. Vi håber kunne undgå de største faldgruber ved at trække på de erfaringer, som andre biblioteker allerede har gjort sigi bestræbelsen på at optimere musikbiblioteket.

9 Projekt PauseRum I et fremtidsperspektiv er fem år lang tid at tænke frem. Det skal dog ikke afholde os fra at være overbeviste om, at også om fem år vil musik spille en ganske væsentlig rolle i bibliotekssammenhæng: fysisk som digitalt passivt som aktivt. Musik er vigtig for det enkelte menneske og for mennesker imellem. Musik er fundamental for både krop, sind og sjæl. I et samfund med stadig større pres på det enkelte individ, vil der være behov for rekreative områder / rum / zoner. Overordnet betragtet ønsker vi en større synliggørelse af musikbibliotekets tilbud og muligheder. Omdrejningspunktet vil være selve formidlingen af musikken uafhængig af om det er i fysisk eller digital form. Vi håber på sigt at kunne give biblioteksbrugerne nogle både uventede, anderledes og inspirerende oplevelser. På Herlev Bibliotekerne er vi i opstartsfasen på en proces med det formål at nytænke hele den måde, vi fremover indretter biblioteksrummet på. I den sammenhæng finder vi det oplagt og relevant at indtænke en zone med fokus og vægt på det rekreative bredt anskuet et såkaldt PauseRum. Et PauseRum hvis målgruppe er interesse eller behovsrelateret. Dette PauseRum tænkes som en del af en større vision om at skabe og præsentere musik i nye sammenhænge. Det er vores intention at opnå en både bedre og mere kvalitativ formidling af musikken gerne ud fra et oplevelsesmæssigt aspekt og med fokus på elementer af både holdning og underholdning. I PauseRummet skal det være muligt både at slappe af, nyde forskellige former for musik i behagelige omgivelser og samtidig blive præsenteret for utraditionelle sammenhænge, hvori musik kan indgå. Ligeledes vil andre relevante biblioteksmaterialer indgå i et sådant zoneområde / nja incl. kommentarer og rettelser fra msj

10

11 I Hvidovre vil vi tage afsæt i unikke musikoplevelser som vejen til en ny og mere tidssvarende musikformidling. Det er fornuftigt, allerede nu, at overveje hvordan biblioteket gør sig mere eller mindre fri af de fysiske materialer, da ingen ved, om de vil eksistere om fem år! Derfor er det nu, vi stille og roligt skaber nye rutiner, og sætter ind med en anden type formidling, der tager udgangspunkt i en mere fysisk tilstedeværelse af musik. På den måde vil bibliotekets brugere få en mere direkte adgang til det egentlige indhold - nemlig musikken. Det skal forstås som en modsætning til selve mediet som produkt, hvilket bibliotekerne traditionelt stiller til rådighed i så og så mange eksemplarer. Det er i denne sammenhæng vigtigt at gøre sig klart, at formidlingen ikke nødvendigvis behøver at finde sted på biblioteket, men også kan foregå ude i lokalmiljøet og på Nettet. Hvis det fysiske medie ikke længere gør sig gældende i samme udstrækning som tidligere, bliver formidlingen tilsvarende mere uafhængig af dette, og der er derfor heller ikke længere noget krav om, at formidlingen foregår på biblioteket. Heri ligger det nye mindset, som er en anderledes praksis for musikbibliotekarerne og kræver en nytænkning af formidlingsopgaven. Som case vil vi tage fat i koncertrækken Uhørt, hvor biblioteket er medarrangør, men hvor størstedelen af koncerterne i indeværende år ikke skal foregå på biblioteket. De skal foregå rundt omkring på udvalgte spillesteder i kommunen, og det er derfor væsentligt for os, at vi sammenkobler den musikalske oplevelse med det bibliotekariske formidlingsarbejde. Vi skal med andre ord være tydelige afsendere, og skal kunne brande biblioteket uden at have de fysiske omgivelser til rådighed. Det er oplagt at tage udgangspunkt i Uhørt, da det netop er smalle kunstnere, som kræver en del formidling. Det at være fysisk til stede og at møde kunstnerne personliggør oplevelsen af musikken, og understreger vigtigheden af, at biblioteket stadig spiller en rolle for folks musikvaner ikke mindst som den aktør, der samler borgerne og skaber fælles referencerammer i en tid, som kendetegnes ved at være fragmentarisk og usammenhængende.

12 Københavns Hovedbibliotek står midt i en større ombygning af bl.a. musikafdelingen. Samtidig er hele musikområdet/branchen midt i en brydningstid. På Hovedbiblioteket er vores forventning at CD en som medie stadig eksisterer også om 5 år. Udlånstallet er stagneret i det sidste års tid efter 5 års massivt fald. Derfor er det også forventningen at de nye møbler, der indkøbes nu, danner rammen om en musikafdeling med fysiske medier også 5 år ud i fremtiden. Samtidig er det klart at afdelingen skal opdateres på den digitale side. (Se også Morten Lars Bengtsons dokument). Vores, Lars Kjelfreds og undertegnedes, formål med at deltage i kurset er dobbelt. Dels skal vi i samspil med HBs arkitekter og vores musikkolleger komme med input til nyindretningen. Vi står bl.a. for implementeringen af en ny digital oplevelses/udstillings applikation Mosaic Dels arbejder vi allerede begge med musikarrangementer, og ønsker at integrere disse oplevelser endnu bedre i biblioteksrummet både fysisk og digitalt.

13 Baggrunden for min deltagelse i Det nye musikbibliotek fra oplysning til oplevelse, er at Københavns Biblioteker har modtaget støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje til et projekt, som netop har til formål at udvikle et nyt koncept for hvordan man skaber et attraktivt, digitalt musiktilbud som alternativ til eller i samspil med de fysiske materialer, samt hvordan man styrker bibliotekets rolle som musikformidler. Projektet vil udvikle og teste et koncept for formidling af onlinemusik med baggrund i ønsket om at følge med udviklingen i brugernes digitale adfærd. Første del består af en konceptudviklingsfase, som tidsmæssigt er sideløbende med Det nye musikbibliotek-forumet. Det forekommer derfor oplagt at udvikle konceptet i en iterativ proces mellem undertegnede, projektets arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra de tre deltagende biblioteker, Hovedbiblioteket, Vesterbro og Ørestad, og Gentoftes faglige forum. Projektets andre faser indeholder afprøvning af det udviklede koncept på de deltagende biblioteker; analyse af effekterne og udarbejdelse af en manual for etablering af et digitalt musiktilbud i det fysiske bibliotek. Hvilken rolle spiller musik i vores bibliotek, hvis vi ser 5 år frem? Den fysiske musiksamling vil om 5 år formentlig være væsentlig mindre end den er i dag det vil være en naturlig konsekvens af brugermønstret, som i stigende grad bevæger sig mod den digitale platform. Bibliotekerne skal tilbyde de materialer fysisk som ikke repræsenteres online mindre etablerede kunstnere, smalle genrer og kunstnere som ikke ønsker deres musik tilgængelig online. Musikbibliotekerne skal fokusere på formidling den skrevne samt oplevelsesmæssige formidling. Hvad vil vi tænke nyt?: Fremtidens musikbibliotek vil komme til at bestå af en blanding af fysiske og virtuelle materialer. Der er derfor behov for nytænkning omkring den traditionelle forståelse af formidling i det fysiske rum. Hvilken rolle spiller vores deltagelse i udviklingsforløbet i forhold til visionen?: Siden forumet er sideløbende med Københavns Bibliotekers konceptudviklingsfase for et nyt digitalt musiktilbud i det fysiske bibliotek kan vores deltagelse bidrage iterativt til konceptudviklingen.

14 Fagligt udviklingsforum Det nye musikbibliotek. Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, deltagere: Emilie Wieth-Knudsen og Anja Kyed Amlund. 1. Hvilken rolle spiller musik i jeres hus/bibliotek, hvis I ser 5 år frem? 2. Hvad er det, I gerne vil tænke nyt? 3. Hvilken rolle spiller jeres deltagelse i udviklingsforløbet i forhold til den vision? Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes vision for musik på biblioteket: Biblioteket er et naturligt sted at finde inspiration og viden om musik. Vi er det lokale musiklivs naturlige samarbejdspartnere - både amatører og professionelle. Vi sætter musikoplevelsen, inspiration og understøttelse af borgernes musikalske udfoldelser i fokus. Svar: 1. En betydelig rolle. CD-samling (og evt. vinyl) og BibZoom supplerer hinanden og formidles i det fysiske rum. Vi bruger hjemmesiden, Facebook og andre relevante platforme til formidling af bibliotekets musiktilbud og musik generelt. Fokus på musikoplevelser og inspiration til musikalsk selvudfoldelse med koncerter, lytteklubber, musikcaféer, quizzer m.m. Biblioteket samarbejder med lokale foreninger, spillesteder, musikskoler m.fl. også ud af huset. Udnytter borgernes egen viden på området. 2. Vi får ny TING-hjemmeside i løbet af Hvordan kobler vi formidling i det fysiske og digitale rum og benytter ny teknologi på relevante måder? Vi er i gang med en stor nyindretning af biblioteket, hvor musikafdelingen integreres med spil, film og skønlitteratur. Hvordan giver vi de besøgende i det fysiske bibliotek en god musikoplevelse? 3. Musikbibliotekarers faglighed udfordres bl.a. af sammenlægninger med andre afdelinger og musikindustriens udvikling mod det digitale og brugerstyrede. Vi ønsker derfor at sætte os selv i spil på nye måder, der understøtter vores vision. I stedet for at fokusere på de fysiske mediers løbende afvikling, ønsker vi at fokusere på indholdet musikken.

15 Kommissorium og overvejelser i forbindelse med CB s faglige udviklingsforum "Det nye musikbibliotek fra oplysning til oplevelse" forår 2012 Udviklingsforum i CB regi: Det nye musikbibliotek fra oplysning til oplevelse Tilmeldte: Else Wang Jensen og Lars Stoltz Nielsen Bagrund Musik lageret på fysisk medie i form af CD er på vej ned, samtidig bliver den digitale adgang til musik en krumtap i musikdistributionen. Der skal lægges vægt på oplevelsesaspektet af musikbiblioteket, og skabes formidling der er frigjort fra mediet. Formålet med deltagelsen er: Afdække musikbibliotekets værdi ud over materialerne Skabe mer-informationsværdi ved de tilbageværende materialer. Vejvise brugerne i de digitale muligheder. Resultat (eventuelt) Opsøgende musikformidling på fx skoler. Tilstedeværelse overfor brugere i det fysiske rum og for dem der benytter biblioteket som opholdssted. Udnytte de muligheder de digitale tilbud har. Playlists og tags fx som deles med brugerne. Undervisning i digitale tilbud indenfor musik. Inspirations-seancer og lytteklubber Vi kunne godt tænke os at arbejde med begrebet "first-movers", men har ikke fået tilladelse via kommissoriet. På spørgsmålet om hvilken rolle musik skal spille i Rudersdal bibliotekerne om 5 år, har vi ikke noget konkret svar. Vores berettigelse for deltagelse er primært at få fokus på "det nye musikbibliotek" og undersøge mulighederne for en anderledes musikformidling. Som optakt til at deltage i CB s udviklingsforum har Vi talt os frem til forskellige spørgsmål og stikord Følgende er stikordene som Vi forestiller os kan danne udgangspunkt for spørgsmålet om hvad det er vi gerne vil tænke nyt: Minus fysisk nødvendighed = formidling af det usynlige medie Lagerrum udskiftet med oplevelsesrum Opgradererollen som vært / Guide frem for "at stille til rådighed"

16 Hvordan modtager Vi de digitalindfødte i fremtiden (bliver de digitale indfødte også ved med at udvikle sig) Hypotese: man benytter højst 3-4 tjenester som Facebook Youtube Spotyfire og "så er bægret fyldt" Tage os af de digitale svage (jvf Rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet) Hooke bibliotekerne op på eksisterende tjenester / merværdi til eksisterende tjenester fx Bibzoom, DR. 24syv?, andet. I huset(biblioteksrummet) / udenfor huset digitalt /jvf merværdi for eksisterende tjenester Omkring opsøgende musikformidling på fx skoler, har Vi nogle spørgsmål: Hvad skal bibliotekarerne i skolen og hvad gør at en skolelærer har brug for musikbibliotekaren? (Vi havde en snak om hvor svært det er at få nogen til at melde sig til biblioteksorientering, så vi skal virkelige have et produkt der "sparker røv" hvis lærerne skal bruge os) Når Vi spørger os selv om hvad det er der karakterisere bibliotekerne, vender Vi ofte tilbage til "Åstedet" = kærnekompetancer som er Kvalitet troværdighed serendipitet "finde nålen i høstakken" - inspiration Med udgangspunkt i beskrivelsen af forløbet (se under dokumenter på gruppen på centralbibliotek.dk) bedes I komme med et bud på følgende: - Hvilken rolle spiller musik i jeres hus/bibliotek, hvis I ser 5 år frem? o Hvad er det, I gerne vil tænke nyt? o Hvilken rolle spiller jeres deltagelse i udviklingsforløbet i forhold til den vision? Udpluk og Citater fra: Bibliotek og medier Folkebiblioteket i Vidensamfundet/ Rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet I Vidensamfundet er der bl.a. i kraft af internettet en overflod af information, og bibliotekernes tilbud om materialer konkurrerer derfor med mange andre tilbud om borgernes opmærksomhed. Det indebærer, at det er vigtigere end tidligere at gøre bibliotekernes tilbud synlige, attraktive og så vidt muligt tilgængelige via internettet. Når information findes i overflod, får bibliotekets formidling en anden betydning. Udvælgelsen af

17 materialer til bibliotekets samling baseres med bibliotekslovens ord på kvalitet, alsidighed og aktualitet, men det er ikke længere nok blot at stille en god samling til rådighed for borgerne. Materialerne skal formidles på nye måder, der appellerer til borgerne og motiverer til livslang læring. Vidensamfundet fordrer livslang læring Bibliotekernes læringsaktiviteter er netop kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede. at biblioteket rummer et stort potentiale for nyudvikling at udnytte bibliotekets uformelle karakter til at nå borgere, der har barrierer i forhold til det formelle undervisningssystem. For biblioteket er ny viden ikke kun et resultat af mødet mellem borgeren og bibliotekets materialer. Der skabes også viden gennem mødet med andre borgere og gennem kulturelle oplevelser. Sammenkobling af viden og kultur i Folkebiblioteket Kultur - (bliver dermed) et vigtigt omdrejningspunkt for identitetsdannelse (Det senmoderne samfunds kendetegn er grundlag for at argumentere for at kultur bliver vores stærkeste/eneste(?) kort i en identitetsdannelse og vores største mulighed for at skabe sammenhængskraft) bibliotekerne skal arbejde mere systematisk og professionelt med målgrupper og brugerbehov medarbejderne skal have de nødvendige kompetencer til at udvikle nye tilbud Bibliotekernes virke er grundlæggende baseret på en ikke kommerciel tankegang, måske derfor er bibliotekerne stadig et rum for FRI MENINGSDANNELSE. Vi kan kalde det for "et rum uden afbrydelser ".

18

19 Det nye musikbibliotek på Rødovre Bibliotek. Om 5 år Musiktilbuddet på Rødovre Bibliotek om 5 år har større fokus på de digitale materialer og services end på de fysiske materialer. Grunden til dette er, at interessen for og udlånet af de fysiske materialer er på tilbagetog. Det er derfor de digitale services, der vægter mest om 5 år i samspil med en større fokus på musikarrangementer på biblioteket. Rødovre Bibliotek har en intention om at blive en større (med)spiller i Rødovre Kommunes musikliv og være et sted, hvor bl.a. lokale bands kan få mulighed for at spille. Vi ønsker at styrke vores samarbejde med andre aktører i lokalmiljøet f.eks musikskolen i Rødovre. Målet med samarbejdet er at kunne give brugerne et mere dynamisk og bredere musiktilbud på Rødovre Bibliotek og i lokalsamfundet. Rødovre Bibliotek er i gang med en nyindretning af såvel voksen- som børneudlånet. Derfor er forløbet en anledning til at nytænke vores musikformidling og placering af de fysiske materialer, hvilket kan ske ud fra spørgsmålene neden for: Hvordan kan musikformidlingen gøres mere spændende? Hvordan kan de fysiske materialer præsenteres på en ny måde, der gør det indbydende for brugerne? I nyindretningen skal samspillet mellem de digitale services og de fysiske materialer naturligvis indtænkes, og udfordringen er her, hvordan det digitale kan synliggøres i det fysiske rum på en indbydende og spændende måde. Vores rolle i forhold til visionen Deltagelsen i Det nye musikbibliotek vil give os en mulighed for at tænke innovativt og konkretisere nye og eksisterende ideer.

20 Det nye musikbibliotek i Tårnby Hvilken rolle spiller musik i jeres hus/bibliotek om 5 år? Om 5 år vil den fysiske samling (cd er, noder og musiklitteratur) være reduceret i omfang, men dog stadig spille rolle. Samlingen skæres løbende til, så den passer målgruppen. Cd en vil i et vist omfang eksistere side om side med musik på nettet. Vi arbejder stadig lokalt med materialevalg og pleje. Hvad er det I gerne vil tænke nyt? Musikken spiller derimod en større rolle på en række andre områder. Vi bevæger os væk fra det traditionelle bibliotek med udlån af fysiske materialer, til et bibliotek med aktive, deltagende brugere. Målet er at give brugerne et tilhørsforhold til biblioteket, og gøre dem til medskabere af musiklivet på biblioteket (det relationelle bibliotek). På Tårnby bibliotek har vi i forvejen to musiktilbud som peger i denne retning. Dels har vi en mere eller mindre brugerstyret rockcafé, som vi om 5 år ser som endnu mere brugerstyret, og udbygget med franchises inden for andre musikgenrer. Dels har vi music talk, hvor to musikbibliotekarer tager ud og præsenterer og diskuterer musik med skolernes 8. klasser. Om 5 år ser vi biblioteket som en vigtig aktør i det lokale musikliv. Vi har kontakter til det lokale musikmiljø, og i biblioteksrummet har vi en lydvæg, hvor vi præsenterer lokale musikere i ord, lyd og billeder. Desuden arrangerer vi koncerter med lokale bands og solister. Bibzoom har fundet sin niche på markedet for streaming og downloads. Bl.a. med et øget lokalt fokus med mulighed for at uploade lokalt produceret musik. Hvilken rolle spiller jeres deltagelse i udviklingsforløbet i forhold til den vision? Målet med vores deltagelse er, at få nogle gode redskaber til at udvikle og videreudvikle bibliotekets musiktilbud. Slutproduktet i forårets udviklingsforløb er en projektbeskrivelse for videreudviklingen af to af vores eksisterende tilbud: musikcaféer og music talk. Desuden en projektplan for udviklingen af bibliotekets rolle som lokal musikaktør.