Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen."

Transkript

1 Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til Østersøen. Den potentielle biomasseproduktion på Bornholm er stor, men det kræver at alle kan se fordele i at udnytte denne ressource, hvis det skal være en win-win situation for landmand og miljø I de senere år har det været svært for biogasselskabet Biokraft A/S (www.biokraft.dk) på Bornholm at fremskaffe den nødvendige mængde husdyrgødning til biogasanlægget således at anlægget kan udnyttes optimalt. Dette skyldes flere faktorer, bl.a: finanskrisen har resulteret i faldende jordpriser, og derfor kan det for den enkelte landmænd være mere attraktivt at opfylde harmonireglerne ved at købe jord end ved at betale for at levere gylle til Biokraft A/S bedrifter der er blevet større ved opkøb eller forpagtning. Dette betyder at de danske harmoniregler nemmere bliver opfyldt og det er ikke nødvendigt at levere husdyrgødning til biogasanlægget. flere bornholmske landmænd har haft svært ved at få de højteknologiske separationsanlæg som hidtil er blevet brugt på øen, til at fungere optimalt. gyllen, som har været leveret til Biokraft, har vist sig ofte at være for gammel, og dermed med for lavt gaspotentiale. I dag arbejdes der på Bornholm mere mod mobile lavteknologiske separationsanlæg med høj kapacitet. Hermed håbes der på at de teknologiske udfordringer med separation af gyllen på gårdene er løst. De lavteknologiske anlæg kan dog ikke fraseparere 100 procent af det organisk bundne kvælstof i gyllen. En anden udfordring har været, at en del af gyllen, som Biokraft A/S har modtaget, har vist sig at være for gammel. Biokraft A/S arbejder derfor nu på at få den separerede husdyrgødning hurtigt ind til biogasanlægget, da der kan tabes betydelige mængder metan selv efter få ugers lagring. Efter en måned i en gylletank kan gaspotentialet i svinegylle være faldet betydeligt. På Bornholm er biogasselskabet ikke ejet af landmænd men af Østkraft A/S som er Bornholms eget elselskab. Det betyder at det er ren markedsøkonomi som skal drive incitamentet for at indlevere husdyrgødning til biogasanlægget. De bornholmske landmænd betaler for at indlevere husdyrgødningen, og dermed for at få formidlet dyreenhederne til andre dyrkningsarealer. Derfor har landmænd uden harmoniproblemer ikke umiddelbart noget incitament til at indlevere husdyrgødning. Faldende jord- og forpagtningspriser betyder, at der kan være en fordel i at forpagte jord og udbringe ens egen produktion af husdyrgødningen her i stedet at levere det til biogasproduktion. Samme problematik kan være gældende i resten af Danmark hvis 50 procent eller mere af den samlede mængde af husdyrgødningen - ifølge flere politiske udmeldinger - skal udnyttes til biogas produktion. De danske landmænd skal have et økonomisk incitament til at levere gylle til biogasproduktion i fremtiden. Derfor bliver det bl.a. vigtigt at elprisen eller gasprisen kommer op på et niveau hvor denne udfordring kan imødekommes. Er der biomasse nok på Bornholm Biogasproduktionen på Bornholm bygger på selvforsyning. Biomasse til biogasproduktion skal produceres på Bornholm, og det sammen gælder eventuelle rest- og affaldsprodukter, som med fordel kan anvendes til biogasproduktion. Med sin placering midt i Østersøen, ligger Bornholm 135 km fra den nærmeste danske kyst mod vest, og km fra Sverige, Polen og Tyskland, og derfor vil en import af biomasser til bornholmsk biogasproduktion betyde store fragtomkostninger.

2 Har Bornholm så de mængder af biomasse, som skal til for at udnytte kapaciteten på det eksisterende anlæg på Biokraft. Og kan det nuværende forbrug af majs erstattes af gyllefibre? Det antages at den totale gylleproduktion, som kan udnyttes i biogasanlægget på Bornholm, er tons svinegylle og tons kvæggylle (tabel 1). Ud fra disse antagelser beregnes den totale potentielle gyllefiberproduktion på Bornholm. Dette gøres for at se om anvendelsen af majs og korn som biogassubstrat kan erstattes med separeret fibre fra gylle. Biokraft A/S betaler i dag for den majsensilage, som bruges i anlægget, og med flere gyllefibre i stedet vil en eksisterende råvare blive udnyttet, og det er måske tillige billigere. Biokraft A/S har i dag en miljøgodkendelse på ton biomasse med en tørstofprocent på i alt 16,5. Dette giver ton tørstof. I dag anvendes der ca ton tørstof i anlægget (se tabel 2). Det vil sige at der er plads til yderligere ca tons tørstof i anlægget. Ifølge Biokraft A/S vil det være ønskelig at hæve andelen af separeret gylle fra ton til ton samt at en større mængde almindelig gylle indleveres for at ramme den rigtige tørstofprocent i biogasreaktoren. Af tabel 1 kan ses, at den potentielle fiberproduktion fra separeret gylle er ca ton tørstof på Bornholm. Deraf er de tons tørstof fra svineproduktionen og tons tørstof fra kvægproduktionen. Tabel 1. Den Bornholmske husdyrproduktion Bornholmsk svineproduktion Bornholmsk kvægproduktion årssøer d.e malkekøer d.e smågrise 7-32 kg d.e 1825 opdræt 0-6 mdr. 339 d.e slagtesvin kg d.e 3675 opdræt 6-27 mdr d.e Total antal D.E d.e Total d.e Total anslået total produktion i tons gylle ton Total anslået total produktion i tons gylle ton Anslået mængde som ikke er gylle ton (ca d.e) Anslået mængde som ikke er gylle ton (ca d.e) Potentiel mængde og antal dyreenheder ton ( d.e.) ton (6.709 d.e) Potentiel mængde i alt: (svin + kvæg) ca ton ( d.e.) Gyllefiberproduktion ton * 78 kg/ton Gyllefiber i tørstof ton * 78 kg/ton*0,25 % tørstof Potentiel fiber produktion i tørstof til biogasproduktion på Bornholm 1.0 d.e = 100 kg nitrogen ton Gyllefiberproduktion ton * 96 kg/ton ton Gyllefiber i tørstof ton * 96 kg/ton*0,25 % tørstof ton ton ca ton tørstof Tabel 2. viser at brugen af husdyrgødning på Biokraft A/S i øjeblikket er på ca ( ) tons tørstof i gylle og separeret gylle. Ved at sammenligne den totale potentielle gødningsproduktionen i tørstof på Bornholm i tabel 1 med det nuværende forbrug i tabel 2 er det klart, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning på Bornholm kan blive øget væsentligt. Tabel 2. viser, at fragt af mange tons "gylle vand" kunne spares hvis der blev leveret en større andel i separeret gylle. Ved levering at en øget andel af separeret gylle til biogasanlægget ville transportomkostninger kunne sænkes og derved spare miljøet for NOx og CO2. En øgning til ton separeret gylle er ikke urealistisk.

3 Ifølge tabel 2 indkøbes majsensilage svarende til ca tons tørstof. Majsen kunne måske erstattes af tørstof produceret i efterafgrøder og derved have en gavnlig effekt på både økonomi og miljø. Tabel 2. Forventet forbrug af biomasse på Biokraft A/S i 2011 Forventede produktionsmængder i 2011 Indput af biomasse Tørstofprocent Tørstofmængde i ton Gyllefiber fra separation ton Fast møg/hønsemøg ton Kvæggylle ton Svinegylle ton 4,5 450 Majsensilage ton Andre biomasser ton (20)* (460)* Forventet input på Biokraft A/S i 2011 (usikker tørstofprocent)* ton Mere ammoniumkvælstof til markerne Fordelen ved at behandle husdyrgødning i et biogasanlæg er at ca. halvdelen af det organisk bundne kvælstof omsættes i biogasreaktoren til ammoniumkvælstof som er plantetilgængeligt. Gyllen lugter ligeledes mindre og siver også nemmere ned i jorden så udnyttelsen af gyllen bliver mere sikker i foråret. Hvis det meste af gyllen på Bornholm blev behandlet i et biogasanlæg vil det give cirka 15 kg ammoniumkvælstof mere pr. hektar. Det vil sige at den organisk bundne kvælstof i gyllen med potentiel udvaskningsrisiko i efteråret flyttes til kvælstof som planterne kan optage i vækstsæsonen. Dette vil dog kræve optimal oplagringskapacitet for at få denne fordel. Mindre udvaskning af kvælstof, når der tages højde for udnyttelsesprocenten i afgasset gylle. I det danske virkemiddelkatalog som er udarbejdet af chefkonsulent Leif Knudsen og konsulent Camilla Lemming, Videnscentret for Landbrug, fremgår der forskellige virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen. I dette katalog er det antaget at der er en årlig reduktion i kvælstofudvaskningen på 3 kg N pr. ha ved at udbringe afgasset gylle frem for ubearbejdet gylle, når tilførslen af kvælstof i handelsgødnings mindskes i en størrelsesorden svarende til den ekstra tildeling af uorganisk kvælstof med den afgassede gylle. Ved bioforgasning øges andelen af ammonium-n i gyllen, og udbringning af uændret mængde total-n pr ha, men i afgasset gylle, vil øge udvaskningen over 50 år. Hvis gødskningen (udnyttelsesprocenten) tilpasses det øgede ammoniumindhold, idet gødskningen med handelsgødning reduceres med ca. 9 kg N/d.e. beregnes der en udvaskningsreduktion på 2,1 kg N/d.e. (1,1-3,6 kg N/d.e.). Der er også anført at så længe udnyttelseskravet for afgasset gødning er det samme som for ubehandlet gødning, kan der ikke forventes reduktioner i kvælstofudvaskningen. N-udvaskningen reduceres ikke det første år, når der anvendes afgasset i stedet for ubehandlet gylle. Men der vil sandsynligvis være en mindre udvaskning på lang sigt, fordi der tilføres en mindre mængde organisk kvælstof til markerne Der er en potentiel mængde på omkring ton gylle svarende til cirka dyreenheder til rådighed på Bornholm (se tabel 1.) Hvis der vælges en separationsmetode, der ikke fraseparere den organiske faktion i husdyrgødningen 100 procent, vil udvaskningsreduktionen blive mindre end de anførte 3 kg pr ha, og måske ligge i intervallet 1,5 3,0 kg kvælstof pr. hektar. Det vil sige, at hvis den potentielle mængde gylle og separerede gylle blev behandlet i et biogasanlæg, vil udvaskningen af kvælstof på Bornholm teoretisk kunne falde med ca kg pr år med de nuværende antal d.e.. Dette vil dog kræve et biogasanlæg der er dobbelt så stort som det nuværende anlæg. Bioenergi på efterafgrøder, efterslæt på frøgræs eller slætgræs. I 2012 vil Ålborg Universitet i samarbejde med AgroTech og Biokraft A/S lave forsøg med efterafgrøder til bioenergi på biogasanlægget på Bornholm. Det sker i projektet Catchcrops2bioenergi. I relation til nitratudvaskning vil det være en god ide, hvis der på sigt kan laves et setup hvor landmanden kan levere efterafgrøder til bioenergi og have en økonomisk gevinst ved denne produktion. Dette vil betyde at der er vækst på markerne i det meste af året. Og at landmændene har et økonomisk incitament for at dyrke efterafgrøder. Dette vil

4 med stor sandsynlighed betyde mindre udvaskning af nitratkvælstof. Og vil skabe en god situation for både Biokraft A/S, landmanden og miljøet. Andre fordele ved at bruge efterafgrøder frem for f.eks. majs eller korn er, at efterafgrøderne ikke er følsomme for verdensmarkedspriserne på korn, og at efterafgrøder ikke umiddelbart kan bruges som føde til menneske. Desuden vil vækstsæsonen i Danmark kunne udnyttes meget bedre. I øjeblikket mangler der en viden om gaspotentialet i forskellige efterafgrøder, og hvordan efterafgrøder fungere i stor skala i biogasproduktionen. Projektet Catchcrops2bioenergi vil være med til at afklare denne problematik. Figur 1. Tegning fra rapport fra 1990: Kvadratnettet Efterafgrøder som gul sennep og olieræddike samt græsmarker har i efteråret har en meget positiv effekt på udvaskningen af nitrat. Dette er kort illustreret i figur 1. På Bornholm dyrkes der meget frøgræs, især alm. rajgræs og ital. rajgræs, som i dag udnyttes til lovpligtige efterafgrøder. Men det er i princippet en dårlig udnyttelse af en allerede etableret afgrøde, fordi der på især ital. rajgræs kan høstes en høj tørstofmængde pr. hektar ved efterslæt om efteråret. Dette efterslæt kunne bruges til biogasproduktion. En anden mulighed for at reducere kvælstofudvaskningen var at dyrke slætgræs med høj tørstofproduktion i stedet for lovpligtige efterafgrøder. Slætgræs vil være en win-win afgrøder, da den både kan reducere udvaskning af kvælstof i dyrkningsårene og kan bruges som biomasse i biogasproduktionen. Set med bornholmske øjne vil slætgræs måske være at foretrække i stedet for lovpligtige efterafgrøder med gul sennep og olieræddike, da disse kan være svære at etablere på Bornholm om efteråret. Det skyldes at det ofte er tørt på Bornholm i juli, august og september og resultatet ofte er en efterafgrøde som kun producere en meget lille plantebiomasse, og dermed ikke altid har den tiltænkte effekt. For at udnytte græs optimalt vil det være nødvendigt at lade græsset gennemgå en ekstrudering inden det kommer i biogasanlægget. Ekstrudering er en mekanisk forbehandling af biomassen, hvor plantecellerne ødelægges ved en kombination af klemning og knusning af biomassen under tryk. Denne behandling vil sandsynligvis kunne øge gasproduktionen med procent og derved måske gøre efterafgrøderne mere attraktive rent økonomisk. Biogasanlægget er dog umiddelbart ikke designet til at udnytte græs og det vil kræve en ombygning af anlægget for at kunne gå denne vej. Se mere på:

5 Tabel 3. Potentiel tørstof produktion i efterafgrøder på Bornholm Afgrøde Ton tørstof pr. hektar Hektar Total ton tørstof Efterslæt på alm. rajgræs 2,5-3, ha Efterslæt på ital. rajgræs ha Høst af efterafgrøder gul ha sennep og olieræddike Potentiel produktion i efterafgrøder ton Konklusion På Bornholm er der potentielt en samlet tørstofproduktion i husdyrgødning på ca ton (tabel 1) og en potentiel tørstofproduktion på ca ton (tabel 3) i efterafgrøder. Der er i alt en potentiel tørstofproduktion på ca ton på Bornholm. Biogasanlægget behandler i dag ca ton tørstof (tabel 2), men da Biokraft A/S har en miljøgodkendelse på ton vil det vil sige at den nuværende anlægskapacitet ikke udnyttes. Hvis en øget andel af gyllen blev separeret og bragt til biogasanlægget, eller der blev satset på en øget anvendelse af efterafgrøder til bioenergi, ville det ikke være nødvendigt at bruge arealer til majsdyrkning. Det nuværende forbrug på ton majs svarer til ca hektar afgrøde ved en produktion ton majsensilage pr. hektar. Værdisætningen af separeret gylle og efterafgrøder til bioenergi kræver flere undersøgelser. Umiddelbart er der rigeligt med gyllefibre og tørstof fra efterafgrøder til at behandle i et biogasanlæg på Bornholm men det kræver en værdisætning af gyllefibre og tørstof fra efterafgrøder, så alle parter kan få fordele. Det skal være attraktivt for landmændene at indlevere biomasse og det skal samtidig være en fornuftig forretning for Biokraft A/S. Der er ingen tvivl om at biogasproduktionen kan være med til at reducere kvælstofudvaskingen da den organisk bundne kvælstof i husdyrgødningen bliver behandlet i biogasanlægget. Ligeledes vil efterafgrøder til bioenergi kunne have en vigtig effekt da risikoen for tab af kvælstof mindskes når der er vækst på markerne i efteråret. Kan de bornholmske landmænd motiveres til at levere mere gylle til biogasproduktion under den nuværende finanskrise? Det kan kun en korrekt prissætning på gyllefibre afgøre, da landmænd uden harmoniproblemer ikke har noget incitament til at indlevere deres husdyrgødning til et biogasanlæg. Projektet Catchcrops2bioenergi kan give nogle svar på værdien af efterafgrøder anvendt til bioenergi. Det rigtige setup mellem leverandørerne fra landbruget, biogasselskabet og den statslige energipolitik vil være afgørende for om den denne ressource kan udnyttes. Det er vigtigt at være åben for nye muligheder så både landmand, samfund og miljø kan blive vindere. Baltic Deal og Baltic Compass samarbejder på Bornholm med landmænd, rådgivere, Biokraft A/S og AgroTech for at løse de udfordringer som de Bornholmske landmænd og Biokraft A/S står med. Der samarbejdes i Baltic Deal og Baltic Compass med rådgivere, myndigheder og andre aktører rundt om Østersøen for at finde de bedste løsninger på miljømæssige problemstillinger. Se mere på og Inspiration fra rapporten Baltic Sea 2020: Best available technologies for pig manure biogas plants Se artiklen på:

6 Hurtig gylleseparation med Börger AL-2 separator. Foto 2011 af Miljøkonsulent Elisabeth Falk. Bornholms Landbrug.

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde. Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, maj 2013

Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde. Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, maj 2013 Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, 14.-15. maj 2013 Vi startede med at spørge 30 landmænd på 6 øer i 4 lande Om holdning til landbrugets rolle og miljøtiltag

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Implement værktøjet Håndtering af afgasset biomasse Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Skive, den 11. juni 2014

Implement værktøjet Håndtering af afgasset biomasse Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Skive, den 11. juni 2014 Implement værktøjet Håndtering af afgasset biomasse Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Skive, den 11. juni 2014 Love, cirkulærer mv. der indgår i myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Planloven

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Jysk Landbrugsrådgivning Juni 2013 Levering til biogasanlæg betydning for godkendelser

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi,

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Landbrug og miljø ad nye veje! Baltic Deal projekt i Danmark

Landbrug og miljø ad nye veje! Baltic Deal projekt i Danmark Landbrug og miljø ad nye veje! Erfaringer fra Baltic Deal projekt i Danmark Andreas Höll, Agrovi Kollerødgaard, 12. juni 2013 Mine vigtigste budskaber til jer Produktionslandbrug er andet og mere end nicheproduktion

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS Biogaspotentiale i nedenstående skema tager udgangspunkt i enten en mesofil proces (38 C) med 25 dages opholdstid eller termofil proces (53 C) 17 dages opholdstid samt 10 dage i efterlagertank (inkl 10

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere