SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE"

Transkript

1 SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta

2 Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Albertslund 27,2 2,2 0,4 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Ishøj 26,1-1,6-0,4 Egedal 22,8-1,6-0,1 Høje-Taastrup 24,7 0,8-0,3 Ballerup 25,1 0,1 0,2 Besparelsespotentialet i Albertslund Kommune I Albertslund kan der spares op til 25,3 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger for 53 skolelærere Årlige lønomkostninger for 72

3 BESPARELSESPOTENTIALET I ALBERTSLUND Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 22,2 72,1 67,8 10,2 Trafik og infrastruktur 46,9 80,6 20,8 3,1 Undervisning og kultur 16,3 35,9 53,1 8,0 Sundhed 20,7 31,3 3,6 0,5 Sociale opgaver 33,1 34,1 6,6 1,0 Administration 21,8 30,2 16,5 2,5 Total 27,2 37,5 168,3 25,3 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

4 Fakta om konkurrenceudsættelse ALLERØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Allerød 26,8 1,5 0,2 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Furesø 27,6 1,2-0,2 Hørsholm 31,4 2,1 0,6 Egedal 22,8-1,6-0,1 Hillerød 28,2 1,4 1,5 Besparelsespotentialet i Allerød Kommune I Allerød kan der spares op til 14,4 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger for 30 skolelærere Årlige lønomkostninger for 42

5 BESPARELSESPOTENTIALET I ALLERØD Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 42,0 72,1 6,3 0,9 Trafik og infrastruktur 60,3 80,6 11,1 1,7 Undervisning og kultur 18,5 35,9 34,6 5,2 Sundhed 8,2 31,3 5,6 0,8 Sociale opgaver 27,7 34,1 28,3 4,2 Administration 23,7 30,2 10,3 1,5 Total 26,8 37,5 96,1 14,4 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

6 Fakta om konkurrenceudsættelse ASSENS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Assens 26,0 1,5 0,6 Region Syddanmark (kommunalt gns.) 24,3 0,8 0,4 Faaborg-Midtfyn 24,8 0,3 0,1 Nordfyns 21,1-0,1-0,3 Middelfart 22,9 1,0-0,4 Kolding 26,4-1,1 0,5 Besparelsespotentialet i Assens Kommune I Assens kan der spares op til 25,1 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger for 53 skolelærere Årlige lønomkostninger for 76

7 BESPARELSESPOTENTIALET I ASSENS Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 96,2 72,1-8,3-1,2* Trafik og infrastruktur 31,7 80,6 41,3 6,2 Undervisning og kultur 26,2 35,9 19,8 3,0 Sundhed 10,8 31,3 7,3 1,1 Sociale opgaver 24,6 34,1 85,8 12,9 Administration 21,3 30,2 21,0 3,2 Total 26,0 37,5 167,0 25,1 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto *Tallet er negativt, fordi andelen af konkurrenceudsatte opgaver ligger over gennemsnittet BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

8 Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Ballerup 25,1 0,1 0,2 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Herlev 25,1 2,8 0,0 Furesø 27,6 1,2-0,2 Lyngby-Taarbæk 27,8 1,4 1,0 Egedal 22,8-1,6-0,1 Besparelsespotentialet i Ballerup Kommune I Ballerup kan der spares op til 38,5 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger for 77 skolelærere Årlige lønomkostninger for 112

9 BESPARELSESPOTENTIALET I BALLERUP Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 58,5 72,1 9,9 1,5 Trafik og infrastruktur 61,2 80,6 11,4 1,7 Undervisning og kultur 12,5 35,9 103,3 15,5 Sundhed 10,4 31,3 16,6 2,5 Sociale opgaver 23,5 34,1 136,9 20,5 Administration 35,6 30,2-21,6-3,2* Total 25,1 37,5 256,5 38,5 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto *Tallet er negativt, fordi andelen af konkurrenceudsatte opgaver ligger over gennemsnittet BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

10 Fakta om konkurrenceudsættelse BILLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Billund 26,1 0,2 0,7 Region Syddanmark (kommunalt gns.) 24,3 0,8 0,4 Vejle 26,9 0,6 1,0 Vejen 26,0 1,1 0,1 Varde 25,2 1,4 0,8 Herning 23,9 0,4 0,4 Besparelsespotentialet i Billund Kommune I Billund kan der spares op til 16,1 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger for 35 skolelærere Årlige lønomkostninger for 48

11 BESPARELSESPOTENTIALET I BILLUND Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 50,6 72,1 4,5 0,7 Trafik og infrastruktur 84,6 80,6-2,4-0,4* Undervisning og kultur 23,0 35,9 20,6 3,1 Sundhed 12,4 31,3 7,2 1,1 Sociale opgaver 20,8 34,1 68,3 10,2 Administration 24,6 30,2 9,1 1,4 Total 26,1 37,5 107,4 16,1 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto *Tallet er negativt, fordi andelen af konkurrenceudsatte opgaver ligger over gennemsnittet BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

12 Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Bornholm 23,3-0,8-0,3 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Langeland 24,9-1,2 0,8 Fanø 33,4 1,0-0,5 Samsø 26,6 0,6 0,2 Læsø 38,3 0,6-0,7 Besparelsespotentialet i Bornholm Kommune I Bornholm kan der spares op til 46,7 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,9 procentpoint Årlige lønomkostninger for 100 skolelærere Årlige lønomkostninger for 142

13 BESPARELSESPOTENTIALET I BORNHOLM Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 44,2 72,1 23,6 3,5 Trafik og infrastruktur 21,2 80,6 109,0 16,3 Undervisning og kultur 23,9 35,9 28,4 4,3 Sundhed 23,8 31,3 3,1 0,5 Sociale opgaver 22,7 34,1 115,8 17,4 Administration 19,9 30,2 31,7 4,8 Total 23,3 37,5 311,6 46,7 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

14 Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDBY Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Brøndby 24,9 0,6 0,2 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Hvidovre 21,3-0,8 0,0 Albertslund 27,2 2,2 0,4 Ishøj 26,1-1,6-0,4 Glostrup 21,0 0,4 0,0 Besparelsespotentialet i Brøndby Kommune I Brøndby kan der spares op til 27,3 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger for 57 skolelærere Årlige lønomkostninger for 79

15 BESPARELSESPOTENTIALET I BRØNDBY Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 40,9 72,1 17,0 2,5 Trafik og infrastruktur 47,1 80,6 19,3 2,9 Undervisning og kultur 22,3 35,9 25,3 3,8 Sundhed 10,6 31,3 9,3 1,4 Sociale opgaver 25,2 34,1 86,3 12,9 Administration 18,8 30,2 25,0 3,8 Total 24,9 37,5 182,2 27,3 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

16 Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Brønderslev 25,9 1,3 0,1 Region Nordjylland (kommunalt gns.) 24,6-0,8 0,4 Frederikshavn 18,2-10,1-1,5 Hjørring 21,5-0,3 0,0 Jammerbugt 32,7 0,7-1,8 Vesthimmerlands 29,5 1,7 0,4 Besparelsespotentialet i Brønderslev Kommune I Brønderslev kan der spares op til 25,1 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger for 54 skolelærere Årlige lønomkostninger for 75

17 BESPARELSESPOTENTIALET I BRØNDERSLEV Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 39,2 72,1 14,4 2,2 Trafik og infrastruktur 33,5 80,6 33,5 5,0 Undervisning og kultur 20,5 35,9 38,1 5,7 Sundhed 13,3 31,3 6,5 1,0 Sociale opgaver 26,9 34,1 63,7 9,6 Administration 24,5 30,2 10,7 1,6 Total 25,9 37,5 167,0 25,1 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

18 Fakta om konkurrenceudsættelse DRAGØR Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Dragør 23,0-3,4 0,6 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Tårnby 18,5-1,5-0,6 Albertslund 27,2 2,2 0,4 Ishøj 26,1-1,6-0,4 Brøndby 24,9 0,6 0,2 Besparelsespotentialet i Dragør Kommune I Dragør kan der spares op til 10,3 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger for 23 skolelærere Årlige lønomkostninger for 31

19 BESPARELSESPOTENTIALET I DRAGØR Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 25,4 72,1 6,0 0,9 Trafik og infrastruktur 43,0 80,6 12,7 1,9 Undervisning og kultur 18,7 35,9 11,9 1,8 Sundhed 9,1 31,3 2,1 0,3 Sociale opgaver 20,5 34,1 33,2 5,0 Administration 27,0 30,2 2,6 0,4 Total 23,0 37,5 68,4 10,3 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

20 Fakta om konkurrenceudsættelse EGEDAL Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Egedal 22,8-1,6-0,1 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Ballerup 25,1 0,1 0,2 Furesø 27,6 1,2-0,2 Roskilde 25,3-0,1-0,3 Allerød 26,8 1,5 0,2 Besparelsespotentialet i Egedal Kommune I Egedal kan der spares op til 29,2 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger for 64 skolelærere Årlige lønomkostninger for 88

21 BESPARELSESPOTENTIALET I EGEDAL Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 21,6 72,1 25,3 3,8 Trafik og infrastruktur 55,5 80,6 12,9 1,9 Undervisning og kultur 23,9 35,9 30,6 4,6 Sundhed 11,9 31,3 9,6 1,4 Sociale opgaver 21,4 34,1 94,2 14,1 Administration 21,8 30,2 22,3 3,3 Total 22,8 37,5 195,0 29,2 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

22 Fakta om konkurrenceudsættelse ESBJERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Esbjerg 23,3 0,0-0,7 Region Syddanmark (kommunalt gns.) 24,3 0,8 0,4 København 28,7-0,3 0,1 Aarhus 25,4 1,5 1,2 Aalborg 25,6-0,6 1,7 Odense 26,9 1,0 0,5 Besparelsespotentialet i Esbjerg Kommune I Esbjerg kan der spares op til 106,6 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger for 226 skolelærere Årlige lønomkostninger for 319

23 BESPARELSESPOTENTIALET I ESBJERG Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 54,9 72,1 28,3 4,2 Trafik og infrastruktur 35,6 80,6 146,3 21,9 Undervisning og kultur 26,5 35,9 53,6 8,0 Sundhed 11,2 31,3 22,2 3,3 Sociale opgaver 21,2 34,1 377,5 56,6 Administration 18,3 30,2 83,1 12,5 Total 23,3 37,5 711,0 106,6 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

24 Fakta om konkurrenceudsættelse FANØ Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Fanø 33,4 1,0-0,5 Region Syddanmark (kommunalt gns.) 24,3 0,8 0,4 Samsø 26,6 0,6 0,2 Læsø 38,3 0,6-0,7 Ærø 18,0-3,8-0,9 Langeland 24,9-1,2 0,8 Besparelsespotentialet i Fanø Kommune I Fanø kan der spares op til 1,2 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger for 3 skolelærere Årlige lønomkostninger for 4

25 BESPARELSESPOTENTIALET I FANØ Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 57,3 72,1 0,9 0,1 Trafik og infrastruktur 58,1 80,6 3,0 0,4 Undervisning og kultur 46,6 35,9-0,9-0,1* Sundhed 65,5 31,3-2,3-0,3* Sociale opgaver 19,4 34,1 8,8 1,3 Administration 34,6 30,2-1,2-0,2* Total 33,4 37,5 8,3 1,2 Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto *Tallet er negativt, fordi andelen af konkurrenceudsatte opgaver ligger over gennemsnittet BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012 Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: DRAGØR 10,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune HØJE-TAASTRUP 38,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

FREDERICIA 38,4 MIO. KR. FREDERICIA 38,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BRØNDBY 28,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6 JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT. FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SVENDBORG 45,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AALBORG 141,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse

Fakta om konkurrenceudsættelse HOVEDKONTO 0: BYUDVIKLING 0: Byudvikling. Byudvikling omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 1 Assens 96,2 2 Samsø

Læs mere

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT. KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLSTEBRO 27,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT. SORØ 21,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune LYNGBY-TAARBÆK 51,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune MARIAGERFJORD 36,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: THISTED 35,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HILLERØD 22,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: RANDERS 64,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HALSNÆS 21,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse IKAST-BRANDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ISHØJ Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODENSE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 NORDFYNS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 SYDDJURS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 REBILD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AARHUS 235,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NYBORG 26,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 GLADSAXE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HØRSHOLM 7,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 RANDERS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ÆRØ Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 FAABORG-MIDTFYN STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 FAABORG-MIDTFYN STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 FAABORG-MIDTFYN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HEDENSTED Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ESBJERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 VIBORG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 FREDERICIA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT. FANØ 2,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLBÆK 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NÆSTVED 64,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 GLOSTRUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HJØRRING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HADERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 THISTED Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 VARDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HØRSHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 FAXE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 SKANDERBORG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 AALBORG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 RINGKØBING-SKJERN STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 RINGKØBING-SKJERN STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 RINGKØBING-SKJERN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 TØNDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere