Øvelse 2: Et dansk naturområdes kulturgeografi

Transkript

1 Øvelse 2: Et dansk naturområdes kulturgeografi Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal Dato: 21. december 2005 Frederiksberg Seminarium 2005

2 Indledning...3 Øvelse 2: Et dansk lokalområdes kulturgeografi...3 Arealbenyttelse...4 Bebyggelse...4 Rural samlet...5 Pederstrup...5 Smørumovre...5 Knardrup...6 Hove...7 Herringsløse...7 Søsum...7 Rural spredt...8 Urban...8 Værløse...8 Veksø...8 Stenløse...9 Måløv...9 Ganløse Skovlunde Ballerup Befolkning Befolkningstallets udvikling Fordeling på land og by Køn Alder Fødsels- og dødshyppighed Migrationer Etnisk baggrund Sammenfatning Erhverv Primære Sekundære Tertiære Side 1 af 27

3 Sammenfattende regionalisering Undervisningsforløb Fagsyn Mål Indhold Produkt Fastholdelse af viden Evaluering Litteratur Side 2 af 27

4 Indledning I denne opgave ses der på lokalområdets kulturgeografi. Jeg har valgt at skrive denne opgave ud fra det topografiske kort over Ballerup (1513 I NV). På kortet øjnes straks den mest udbredte by Ballerup - Stenløse, Smørum og Måløv langs Frederikssundsvejen Værløse med flyvestationen og derudover den meget spredte bebyggelse. Ballerup er forstad til København og ligger på Frederikssund-fingeren ligesom Smørum, Måløv, Veksø og Stenløse gør det. Selve byens beliggenhed på grænsen mellem land og by er et vigtigt punkt for byen, som dermed danner overgangen mellem land og by og samtidig er trafikknudepunkt til og fra København. Øvelse 2: Et dansk lokalområdes kulturgeografi Formålet med denne øvelse er: at give kendskab til det danske kulturlandskabs arealbenyttelsesmønster og dets dynamiske processer i fortid og nutid samt til dets befolknings- og erhvervsmæssige udvikling. at opnå færdighed i at analysere et topografisk kort i stort målestoksforhold med henblik på en regionalisering af kulturlandskabet efter arealbenyttelse, i relation hertil også dets befolkning og befolkningsudvikling, bebyggelse og erhverv gennem anvendelse af udvalgte faglige metoder og kilder som: statistik, grafer, modeller og tematiske kort bl.a. fra regions-, kommune- og lokalplaner. At kunne vurdere området i henseende til levevilkår f.eks. under synsvinkler som: centralt/marginalt, vækst/stagnation, serviceforsyning m.fl. og i henseende til pædagogisk anvendelighed i faget geografi i folkeskolen. Side 3 af 27

5 Arealbenyttelse Jeg vurdere ud fra det topografiske kort samt bilag 3, at en procentvis fordeling af arealbenyttelsen vil se sådan ud: Art Procent Ager 35 % Gartneri og frugtavl 5 % Skov, klit og hede 15 % Vandarealer, eng og mose 10 % Trafikarealer 10 % Bebyggelse 25 % De to store træk i denne vurdering er ager og bebyggelse men det er iøjenfaldende når man kigger på det topografiske kort, at især byen står tydeligt frem. Det dyrkede land skal man kigge lidt længere efter, for det gemmer sig blandt frugtplantager, skove og vandløb, enge og søer. Flere af vurderingerne er lidt tvivlsomme eftersom det er svært at udregne for slet ikke at sige gætte sig til eksempelvis arealet af veje og parkeringspladser. Bebyggelse De to vigtigste træk på kortet er afslutningen af det sammenhængende bebyggede områder fra København og ud til Ballerup/Værløse samt bebyggelsen langs Frederikssundsvejen. Ud over den urbane bebyggelse findes der også nogle mindre bebyggelser der, trods senere års udvikling og givet vis også nybyggerier på grund af hvad jeg vil kalde herlighedsværdien, eksisterer som små samfund ude mellem marker og enge. Området udvikles især i 1960 erne i forbindelse med udflytningen fra København. Folk vil gerne ud og have luft over hovedet og jord i haven. Side 4 af 27

6 Rural samlet Pederstrup Pederstrups endelse torp viser, at landsbyen er udflyttet måske fra Ballerup, som også er en udflytterby. Endelsen strup kan dateres til Pederstrup er i dag stadig en landsby, dog en meget lille en med eget egnsmuseum. Smørumovre Landsbyen er tydeligt en fortelandsby med gadekær i midten og gårdene liggende rundt om forten. Landsbyen er blevet stjerneudskiftet, hvilket også ses tydeligt på alle 3 nedenstående kort. Figur 1: Kort over Smørumovre Side 5 af 27

7 Figur 2: Kort over Smørumovre Figur 3: Kort over Smørumovre 2005 Knardrup Kan dateres tilbage til 1250 (Knarræthorp). Knar kommer af det gamle danske ord knarr, en tidlig skibtype. Endelsen er torp, der betyder udflytterby. Samlet betyder navnet udflytterby hvor de har knarrer eller udflytterbyen hvortil der er sejlbart med knarrer - altså et sted, hvor skibene kunne lægge til. Engang har der været meget vand og store søer ved Knardrup, og disse har været sejlbare, så der har været mulighed for at lægge til ved Knardrupholmen. Oprindelig gik landevejen mellem Ganløse og Måløv ind gennem byen, der havde både købmand og bager til at betjene både gennemrejsende kunder som byens egne beboere. Da vejen blev omlagt forsvandt grundlaget for Side 6 af 27

8 forretningernes eksistens, og byen mistede et par væsentlige elementer i landsbylivet. ( Hove Er en samling af store gårde som givetvis kan dateres lang tid tilbage. Dertil er der kommet flere parcelhusgrunde omkransende de gamle gårde primært på vestsiden. På Hove overdrev står en stor tv-antenne/telemast. Herringsløse Bynavnet menes at indeholde en afledning af et gammelt ord for skov harth. Løse er beslægtet med ordet lys og kan betyde lysning eller eng. Det er tidsmæssigt samhørende med -lev og -sted og fortæller om et oprindelsestidspunkt antageligt fra ca. 500-tallet. Herringløses placering har været særdeles central i forhold til hovedfærdselsårer i området ligesom Søsum. ( Søsum Landsbyen Søsum nævnes 1329 som Syosum men kan på grund af endelsen um dateres tilbage til før år 500. Navnet er opstået ved en sammentrækning af Sio-husum, dvs. sø efterfulgt af dativ flertal af hus. Det kan tolkes som husene ved søen. Navnet hentyder til den nu udtørrede Søsum Østersø. Den lå øst for byen og blev udgravet og tørlagt lige før Søsum har siden oldtiden været en betydningsfuld trafikåre fra området ved Roskilde Fjord over Stenløse, Søsum, Kirke Værløse og videre mod nordøst. Passagen ved Søsum var et vigtigt punkt i denne trafik. Kun her ved indsnævringen af dalen var der mulighed for overgang. Dette er selvfølgelig fortid i dag, men placeringen af landsbyen bunder i aktiviterne ved overgangen. ( Side 7 af 27

9 Rural spredt Flere steder på kortet findes der spredt landlig bebyggelse. Mest i kortets sydlige del samt i den nordvestlige. Eksempelvis Margrethelund SØ for Ledøje, ved Nybølle mellem Ledøje og Herringløse samt mellem Ganløse og Stenløse. Urban Værløse Kirke Værløse hed tidligere Værløsemagle mens den store del af Værløse tidligere hed Værløselille. Fra begyndelsen har Værløsemagle været den største bebyggelse og det var uden tvivl derfor, at sognets kirke blev bygget her. Følgelig kom sognet da også til at hedde Værløsemagle Sogn og fra 1600-tallet Kirke Værløse Sogn. I dag er størrelsesforholdet omvendt med Kirke Værløse som lillebroderen, men måske også lidt hyggeligere end Værløse. Veksø Navnet kommer vistnok af vig, oldnordisk vik, der betyder krumning. Sammen med efterledet sø kommer det til at betyde søen med krumningen. Søen kan være Veksø Mose, og krumningen den arm af mosen, der kaldes Præstesø ellers kan søen være Løje sø og krumningen den del af mosen der er nordpå mod Egedal. Selv om Veksø ligger tæt ved Frederikssundsvejen og S-togsnettet og kun 25 km fra Københavns Rådhusplads er der et lokalt sammenhold med mange traditioner, fx fastelavnsridning, folkedans, børnejuletræ, børnedyrskue m.m. ( Side 8 af 27

10 Stenløse Byen nævnes 1260 som Stenløsemagle. Magle betyder stor, dvs. Store Stenløse. Denne form blev brugt indtil 1600-tallet for at adskille byen fra Sten(løse)lille. Byer der ender på løse er sandsynligvis meget gamle måske helt tilbage til år De er ofte vanskelige at tolke, fordi forleddene kan være dunkle oldtidsord. De er også meget store, og mange er blevet kirkebyer. Ordets oprindelse er omstridt men der synes at være enighed om, at løse kan betyde "fugtig eng" eller "græsgang", og at Stenløse derfor er "Græsgangen med stenene". I dag er der ikke noget tilbage af den gamle landsby, der lå mellem Stenløse Kirke og S-togsbanen. Da man i slutningen af 1960'erne begyndte at bygge butikscenteret, kom centergaden til at ligge nøjagtig, hvor den gamle bygade lå. ( Måløv Måløv nævnes første gang i skriftligt kildermateriale i I modsætning til Ballerup var det i Måløv først efter jernbanens og stationens anlæggelse, at andre erhvervsgrupper end dem, der var knyttet til landbruget, begyndte at vise sig. I 1800-tallet var det således udelukkende landbruget, man levede af. Byen fik egen læge og dyrlæge i henholdsvis 1927 og Disse ændringer var med til at gøre Måløv til en egentlig (stations)by. I 1984 blev Måløv Værkstedsby, beregnet til større og mindre virksomheder, anlagt. Den helt store virksomhed fik Måløv ved, at medicinalfimaet Novo Nordisk i 1990 begyndte opførelsen af en ny afdeling. Store dele af Måløv er siden 1960'erne blevet mere og mere udbygget med villaområder. Indbyggermæssigt, bebyggelsesmæssigt og på erhvervsområdet er Måløv ved at få forstadspræg. Men til forskel fra Ballerup og Skovlunde, så er Måløv stadig adskilt fra den tæt sammenhængende københavnske forstadsbebyggelse af grønne områder og marker. ( Side 9 af 27

11 Ganløse I et dokument fra 1350 hedder byen Ganløse men kan ved endelsen løse dateres tilbage til mellem Forledet menes at være det gamle danske ord gan, der betyder "gane, kløft" og hentyder til den voldsomme tunneldal syd for byen. Sammen med endelsen løse, der betyder eng eller græsgang, bliver det til Græsgangen ved kløften. Ganløse er en fortelandsby med forten og gadekæret midt i byen omgivet af små huse og yderst i en krans ligger gårdene. Forten er bevaret, og den gamle opbygning af byen kan stadig spores. Forten, det store fælles friareal, er af meget stor betydning for Ganløse. Mange mennesker færdes og opholder sig der, og om sommeren kan der stadig ses græssende dyr på bymidten. Det åbne areal er det, der oplevelsesmæssigt samler byen. ( Skovlunde Skovlunde er en udflytterby og omtales første gang i Omkring udskiftningen i slutningen af 1700-tallet kunne man se Skovlunde som en lidt langstrakt, oval landsby med gårde og huse placeret nord og syd for forten, med et gadekær i hver ende. Denne form og udstrækning kendetegner stadigt landsbyen som lige kan anes i udkanten af kortet. Den ligger omgivet af nyere villabebyggelse mod syd og mod nord et moderat etagebyggeri, adskilt fra landsbyen af Ballerup Boulevard. Selve fortepladsen er blevet udfyldt af bebyggelse, og det østlige gadekær er blevet fyldt op. Erhvervsmæssigt har Skovlunde været et landbrugssamfund dog med en umiddelbar tættere beliggenhed end kommunens andre bysamfund. Skovlunde præges idag af moderne lejlighedsbyggeri og indkøbscentre i et bælte mellem S-togsbanen og Ballerup Boulevard, samt udstrakte villakvarterer nord for banen og syd for boulevarden. Det gamle Skovlunde ligger med sit karakteristiske landsbymilø og gadekær i midten af byen. Side 10 af 27

12 Byparken mellem Ballerup Boulevard, Bybjergvej og Ejbyvej ligger som et grønt åndehul centralt i byen. Mod nordvest ligger det store industriområde omkring Lautrupparken, som er præget af domiciler for store informationsteknologiske og finansielle virksomheder. Mod øst ligger Skovlunde erhvervspark med forskelligartede industrivirksomheder. ( Ballerup Første gang man støder på navnet er tilbage i Den gang som Baldrop. Senere ændret til Balderup og til sidst Ballerup. Ballerup blev, som så mange andre landsbyer ødelagt under svenskerkrigen Oprindeligt bestod Ballerup af 24 gårde, byhuse samt kirke, skole og kro. I 1771 boede der 22 gårdmænd i byen, desuden var der præstegård og dommergård, hvor birkedommeren boede. Det første damptog holdt ved Ballerup i Omverden var kommet nærmere Ballerup var blevet en stationsby og med den nye S-togs strækning der blev indviet i 1949 kunne udviklingen for alvor gå i gang. ( Befolkning Befolkningstallets udvikling På nedenstående diagrammer ses det at der fra starten af 1900-tallet og indtil 1950 er en jævn stigning i antallet af indbyggere i Ballerup-Måløv sognekommune. Fra 1950 og frem til 1971, hvor toppunktet nås, eskalerer tilflytningen til kommunen. Kommunen har en befolkningstilvækst på personer på 21 år hvilket er et gennemsnit på 2099 personer om året! Sammenlignet med udviklingen på landsplan ses forskellen mellem Ballerup og den danske befolkningsudvikling tydeligt. Den procentvise tilvækst i Ballerup i perioden er 641 % mens den i Danmark er 16,4 %. Side 11 af 27

13 Figur 4: Befolkningsudvikling i Ballerup kommune i perioden Figur 5: Befolkningsudvikling i Danmark i perioden Side 12 af

14 Grunde til at der er sket en så stor tilflytning til Ballerup kommune kan være, at børnefamilier fra København fik flere penge mellem hænderne og gerne ville bo i større lejligheder eller måske endda huse med tilhørende haver. Også adgangen til naturen har sikkert betydet noget for Københavnerne der var vant til baggård på baggård. Fordeling på land og by Kommunens samlede areal er ca hektar, hvoraf ca hektar (61,60 %) er byzone, ca hektar (38,13 %) er landzone og resten (0,27 %) har status som sommerhusområde ( Køn Figur 6: Procentvis fordeling mellem mænd og kvinder i Ballerup og Danmark. Mænd Kvinder I alt Ballerup antal Danmark antal Ballerup % 48,85 51, Danmark % 49,48 50, Den procentvise fordeling mellem mænd og kvinder afviger for Ballerup kommunes vedkommende 0,63 % i forhold til landets fordeling af mænd og kvinder forstået på den måde, at der er færre mænd og flere kvinder i Ballerup kommune. Vi mener ikke, at det er en stor afvigelse, men alligevel værd at bemærke. Alder Den aldersmæssige fordeling, som ses på bilag 5-8, for Ballerup følger fordelingen for Danmark uden dog at passe helt præcist. Overordnet set ligner de to diagrammer hinanden, men diagrammet for Ballerup viser nogle udsving der er mere udtalte end diagrammet for Danmark. Eksempelvis er der 0,1 % færre kvinder pr. årgang i aldren år i Ballerup end på landsplan. Det samme ses for mændende i samme aldersgruppe. Side 13 af 27

15 Generelt viser diagrammerne også, at Ballerup har flere i aldersgruppen år, år samt 0-15 år end Danmark. Sammenholdt med de meget få unge mellem år kan det have stor betydning for de fremtidige vilkår og goder på arbejdsmarkedet, da der om ganske kort tid vil være mange pensionerede og ældre og meget få unge, arbejdende til at dække de omkostninger der er brug for i et samfund. Men det er jo ikke kun for Ballerup af disse udsigter truer det gælder for hele landet. Men Ballerup vil efter vores mening blive hårdere ramt pga. De størrere forskelle i aldersgrupperingerne. Fødsels- og dødshyppighed Som det fremgår af nedenstående diagrammer er fordelingen mellem fødte og døde anderledes i Ballerup end i Danmark. Faldet og stigningen af fødte adskiller sig ikke meget i Ballerup i forhold til Danmark. I Ballerup er der en generel stigning i antallet af døde, hvor man generelt i Danmark ser en stigning og derpå et fald fra Den største forskel mener vi dog er det fødselsoverskud der er i Ballerup gennem hele perioden, som adskiller sig fra Danmark som i perioden oplevede et dødsoverskud og dermed et fald i befolkningstallet. Side 14 af 27

16 Figur 7: Antal fødte og døde i Ballerup i perioden Figur 8: Antal fødte og døde i Danmark i perioden Fødte Døde Fødte Døde Side 15 af

17 Migrationer Ud fra den akkumulerede ind- og udvandring i Ballerup kommune ses det, at der i perioden er en stigende ind- og udvandring. I 1980 var der lidt over 400 der ind- og udvandrede mens der i 2004 var omkring 550 personer der entet indvandrede til eller udvandrede fra Ballerup kommune. Ligeledes har der i Danmark været en stigning i ind- og udvandringer fra Fra omkring i 1980 til omkring i 2004 jf. Figur 20. Jævnfør figurerne med ind- og udvandrede kan det ses at der har været et udvandringsoverskud i både Danmark og Danmark i starten af 1980 erne, men siden hh og 1983 har der været et indvandringsoverskud. På de samme figurer ses en kraftig stigning i antallet af indvandrede fra Ifølge Danmarks statistik er dette for Danmarks vedkommende den store tilstrømning af flygtninge fra krigen i Bosnien-Hercegovina. I 1994 indvandrede der 50 fra Bosnien-Hercegovina mens der i 1995 indvandrede Anderledes ser det ud i Ballerup, hvor indvandrede fra Bosnien- Hercegovina udgør 0 i 1994 og blot 3 i Så det er ikke her at forklaringen på toppunktet skal findes. Det finder vi i de indvandrede fra følgende lande (med stigningen fra angivet i parantes): Ex-Jugoslavien (8), Frankrig (9), USA (9), Forenede Arabiske Emirater (9), Storbritannien (13) og ikke mindst Malaysia (31). Side 16 af 27

18 Figur 9: Ind- og udvandrede i Ballerup kommune i perioden Figur 10: Akkumuleret ind- og udvandrede i Ballerup kommune i perioden Indvandrede Udvandrede Udvandrede Indvandrede Side 17 af 27

19 Figur 11: Ind- og udvandrede i Danmark i perioden Figur 12: Akkumuleret ind- og udvandrede i Danmark i perioden Indvandrede Udvandrede Udvandrede Indvandrede Side 18 af 27

20 Etnisk baggrund Figur 13: Udlændingeprocent i Danmark og Ballerup 2005 Danmark 2005 Ballerup 2005 Antal dansk oprindelse Antal anden oprindelse Udlændingeprocent 8,97 11,31 Af denne figur ses det, at Ballerup har en højere procentdel af personer med anden etnisk baggrund end dansk end Danmark. Figur 14: De største etniske befolkningsgrupper udover dansk i Ballerup 2005 Oprindelse Antal % af befolkning med anden baggrund end dansk Tyrkiet ,08 Jugoslavien (ex) ,77 Iran 182 3,83 Makedonien,Tidl.Jug 176 3,71 Tyskland 174 3,66 Polen 151 3,18 Libanon 149 3,14 Irak 139 2,93 Pakistan 132 2,78 Sverige 129 2,72 Norge 118 2,48 Bosnien-Hercegovina 117 2,46 Afghanistan 100 2,11 De største befolkningsgrupper i Ballerup med anden etnisk herkomst er grupper med personer fra Tyrkiet og Ex-Jugoslavien. Herefter kommer en række lande som er godt repræsenteret uden dog at være dominerende. Side 19 af 27

21 Sammenfatning Befolkningsmæssigt set er der sket en rivende udvikling i Ballerup kommune de sidste omkring 100 år. Fra en befolkning på et par tusinde er befolkningen steget til ca i Udover tilflytningen fra København er der de seneste årtier sket en øget indvandring både på landsplan og på lokalt plan. Ballerup kommune består af 61% byzone, hvilket giver mange bebyggede arealer. Stort set resten altså 39% er landzone. I Ballerup kommune er der få unge mellem år, hvilket får betydning fremover, når de der er ældre ikke vil være på arbejdsmarkedet mere. Men det er ikke kun et lokalt økonomisk problem, men i den grad også et landsdækkende problem, som regeringen forsøger at tage hånd om i øjeblikket. Ballerup har en højere procentdel af personer med anden etnisk baggrund end dansk end Danmark og de største af disse befolkningsgrupper er grupper med personer fra Tyrkiet og Ex-Jugoslavien. Herefter kommer en række lande som er godt repræsenteret uden dog at være dominerende. Erhverv Den samlede arbejdsstyrke for Danmark: Den samlede arbejdsstyrke for Ballerup: Primære Figur 15: Beskæftigede i Danmark og Ballerup 2004 Primære erhverv Danmark Ballerup Danmark % af arbejdsstyrken Ballerup % af arbejdsstyrken Landbrug, gartneri og ,18 0,31 skovbrug Fiskeri ,17 0,01 Råstofudvinding ,14 0,04 Side 20 af 27

22 Det ses, at der er væsentligt færre beskæftigede inden for især landbrug i Ballerup kommune i forhold til hele landet. Sekundære Figur 16: Beskæftigede i Danmark og Ballerup 2004 Sekundære erhverv Danmark Ballerup Danmark % af arbejdsstyrken Ballerup % af arbejdsstyrken Føde-, drikke- og ,84 1,47 tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri ,40 0,06 Træ-, papir- og grafisk ,31 1,87 industri Kemisk industri og ,92 3,73 plastindustri Sten-, ler- og glasindustri ,59 0,19 Jern- og metalindustri ,33 4,97 Møbelindustri og anden ,04 0,34 industri Energi- og vandforsyning ,54 0,58 Bygge og anlæg ,16 5,99 I flertallet af erhvervene er der færre ansatte i Ballerup end i Danmark. Bortset fra dem der arbejder i kemisk- og plastindustri samt energi og vandforsyning. Der er flere ansatte i Ballerup end i resten af landet. Tertiære Figur 17: Beskæftigede i Danmark og Ballerup 2004 Tertiære erhverv Danmark Ballerup Danmark % af arbejdsstyrken Ballerup % af arbejdsstyrken Autohandel, service og ,25 2,22 tankstationer Engroshandel undtagen med ,77 8,22 biler Detailh. og reparationsvirks ,10 6,47 undt. biler Hoteller og restauranter ,94 1,99 Side 21 af 27

23 Transport ,49 3,98 Post og tele ,85 2,73 Finansiering og forsikring ,72 4,94 Udlejning og ,62 2,11 ejendomsformidling Forretningsservice ,31 11,65 Offentlig administration ,63 7,14 Undervisning ,43 6,30 Sundhedsvæsen ,64 4,86 Sociale institutioner ,94 12,00 Foreninger, kultur og ,18 5,53 renovation Uoplyst aktivitet ,51 0,29 Her vender tendensen helt. I 7 ud af 15 fag har Ballerup kommune flere ansatte i forhold til Danmark. Generelt tyder det på, at Ballerup kommune har langt flere ansatte i tertiære erhverv i forhold til, hvor mange der i Danmark arbejder med et tertiært erhverv. Sammenfattende regionalisering Der venter Ballerup kommune mange udfordringer i den fremtidige udvikling af regionen. Med kommunens overordnede mål i kommuneplanen in mente skal den være et godt sted at bo og leve, arbejde og drive virksomhed og den skal rumme alle væsentlige bestanddele af et moderne bysamfund. Det er ikke kun Ballerup der har ansvaret for at udvikle regionen, det skal ske i samarbejde med de omkringliggende kommuner, organisationer og privatpersoner og kommunen mener også at den har et ansvar i forhold til at spille en aktiv rolle i udviklingen af hovedstads- og øresundsregionen. Men som man ofte hører har vi også et ansvar over for de efterfølgende generationer, så derfor vil Ballerup kommune også udøve dens aktiviteter på en miljømæssig forsvarlig måde. Side 22 af 27

24 Presset fra ældrebyrden vil få betydning i de kommende årtier og med meget få unge mellem år vil det sikkert bliver vanskeligt at få de økonomiske perspektiver til at gå op, medmindre de bliver ændret. Også flygtninge- og indvandrer-problematikken kan være et følsomt emne at bringe op. Og med en i forvejen høj andel af personer med anden etnisk baggrund end dansk vil en fortsat forøgelse kunne betyde flere udgifter til bl.a. sprogstimulering og integration. Den kommunale planlægning og det at have en vision for regionen er vigtig for at indbyggerne har noget de kan se frem imod, rette sig efter og forholde sig til. Planlægningen gælder trafik, miljø, det sociale aspekt, bebyggelse, beplantning og rekreative områder og meget mere. Ballerup kommune mener at det er vigtigt, at fastholde oplevelsen af, hvordan de grønne kiler opdeler byområderne. Overgangen mellem byområder og landzonearealer bør derfor markeres tydeligere, så man kan se, hvor det ene begynder, og det andet holder op. Det kan betyde, at der nogen steder skal ryddes op i beplantninger, så man får et bedre indtryk af de store landskabstræk. Og det er jo netop det som vi ofte taler om i geografi-sammenhænge, at der skal være plads til naturen, men ikke altid på naturens præmisser. Så her kan jeg for en gang skyld bare nikke og sige ja tak. Side 23 af 27

25 Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt en 8. klasse i en folkeskole i Ballerup kommune. Klassen har geografi i 2 sammenhængende timer om ugen. Der er 21,4 elever i klassen jf. Ballerup kommune. Fagsyn Mit fagsyn bunder i Svein Sjøbergs argumenter for naturfagene: 1. Økonomiargumentet: naturfag som lønsom forberedelse til erhverv og uddannelse i et højteknologisk og videnskabsbaseret samfund. 2. Nytteargumentet: naturfag til praktisk mestring af dagliglivet i et moderne samfund. 3. Demokratiargumentet: naturvidenskabelig kundskab er vigtig for oplyst meningsdannelse og ansvarlig deltagelse i demokratiet. 4. Kulturargumentet: naturvidenskaben er en vigtig del af menneskets kultur (Sjøberg 2005). Jeg mener, at geografi opleves bedst i praksis under ekskursioner og med fingrene i de ting der er vigtige for en samlet forståelse for faget. Faget er naturvidenskabeligt og bør derfor indeholde naturfaglige discipliner så som kemiske, fysiske, biologiske og geografiske analyser og anskuelser. Dette skal give eleverne mulighed for en aktiv stillingtagen til den verden de lever i, så de i højere grad end ellers er i stand til at forstå og agere i et komplekst samfund. Mål at eleverne får kendskab til det danske kulturlandskab. Deri indeholdt arealbenyttelse samt befolknings- og erhvervsmæssig udvikling. at opnå en sikkerhed i at anvende faglige analysemetoder herunder statistik, grafer, billeder, modeller og tematiske kort. at opnå færdighed i at analysere et topografisk kort i stort målestoksforhold med henblik på en samlet forståelse for en regionalisering af kulturlandskabet. Side 24 af 27

26 Indhold Lektion Emne Indhold 1-2 Introduktion til kulturlandskaber ved lærer Arealbenyttelse, bebyggelse, befolkning, erhverv samt planlægning af kulturlandskabet Valg af grupper til projektarbejde Eleverne foretager i samarbejde med læreren et valg af grupper á 3 elever Arbejde i grupper Eleverne arbejder i grupperne således at de får afdækket de væsentligste geografiske temaer inden for kulturgeografien Fremlæggelse af skriftligt arbejde Undervejs har eleverne mulighed for at tage ud i lokalområdet for ved selvsyn at iagttage kulturlandskabet. De har også mulighed for at tage billeder, tegne osv. Eleverne fremlægger deres skriftlige arbejder og får efterfølgende konstruktiv feedback fra de resterende elever Fremlæggelse fortsat Hver gruppe har 20 minutter til fremlæggelse og respons De elever der ikke nåede at fremlægge ugen før har mulighed for det denne dag. Evaluering Målene kontrolleres ved at eleverne tager en multiple choice-test som tager udgangspunkt i de emner de har behandlet i de seneste uger. Produkt Hver gruppe skal fremkomme med et skriftligt produkt i form af en opgave, der vedrører arealbenyttelse, bebyggelse, befolkning, erhverv samt planlægning af kulturlandskabet i deres lokalområde. Yderligere skal opgavens hovedtræk og pointer fremlægges ved afslutningen af projektet. Side 25 af 27

27 Fastholdelse af viden For at eleverne kan fastholde den viden de opnår gennem processen skal de føre logbog, således at de er i stand til at vende tilbage og genoverveje tanker de tidligere har gjort sig eller bruge idéer som de tidligere har haft. Begge dele for at styrke den kognitive proces. Evaluering Eleverne vil blive bedømt på deres skriftlige arbejde og på fremlæggelsen. Bedømmelsen vil udmunde i en karakter. Side 26 af 27

28 Litteratur Agerskov, Ulla (red) Statistisk årbog 2000 (Danmarks statistik 2000) Ballerup kommunes hjemmeside Brøndum, Hansen, Sestoft (Red) Geografihåndbogen (Gads Forlag 2002) Clausen, Møller og Tunebjerg (Red) Geografi. Fag og undervisning (Geografforlaget 2004) Danmark 1: topografisk atlas (Schultz Forlag 2005) Danmarks statistik Geologiportalen Kort og matrikelstyrelsen Lauritzen, Hans Jessen Jordbunden (Gyldendal) Petersen, Cornelius Jordbundsområder (Nucleus forlag 2001) Sjøberg, Svein Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik (Klim 2005) Smed, Per Landskabskort over Sjælland og øerne Statistiske undersøgelser nr 10 - Folketal, areal og klima (Det statistiske departement 1964) Stenløse Bibliotek Side 27 af 27

29 Bilag 5 Befolkningspyramide for Danmark Befolkning År 2005 Aldersgrupper År i gruppen Antal mænd % af befolkningen % pr. årgang i gruppen Antal kvinder % af befolkningen % pr. årgang i gruppen ,735% 0,623% ,566% 0,594% ,307% 0,661% ,142% 0,628% ,215% 0,643% ,047% 0,609% ,807% 0,561% ,663% 0,533% ,804% 0,561% ,758% 0,552% ,307% 0,661% ,282% 0,656% ,582% 0,716% ,509% 0,702% ,993% 0,799% ,843% 0,769% ,660% 0,732% ,556% 0,711% ,436% 0,687% ,364% 0,673% ,336% 0,667% ,309% 0,662% ,641% 0,728% ,605% 0,721% ,705% 0,541% ,769% 0,554% ,044% 0,409% ,230% 0,446% ,546% 0,309% ,851% 0,370% ,184% 0,237% ,634% 0,327% ,735% 0,147% ,286% 0,257% ,323% 0,065% ,735% 0,147% ,099% 0,020% ,305% 0,061% 96-98/ ,015% 0,000% ,069% 0,001%

30 Bilag 6 Befolkningspyramide for Ballerup kommune Befolkning År 2005 Aldersgrupper År i gruppen Antal mænd % af befolkningen % pr. årgang i gruppen Antal kvinder % af befolkningen % pr. årgang i gruppen ,784% 0,464% ,819% 0,470% ,084% 0,617% ,291% 0,658% ,907% 0,781% ,969% 0,794% ,198% 0,840% ,102% 0,820% ,465% 0,693% ,330% 0,666% ,821% 0,564% ,005% 0,601% ,234% 0,647% ,430% 0,686% ,193% 0,639% ,835% 0,767% ,913% 0,583% ,469% 0,694% ,273% 0,455% ,427% 0,485% ,435% 0,287% 787 1,683% 0,337% ,772% 0,154% 553 1,183% 0,237% ,291% 0,058% 272 0,582% 0,116% ,096% 0,019% 124 0,265% 0,053% ,006% 0,001% 25 0,053% 0,011% ,000% 0,000% 0 0,000% 0,000% ,000% 0,000% 0 0,000% 0,000% ,000% 0,000% 0 0,000% 0,000% ,000% 0,000% 0 0,000% 0,000% 96-98/ ,853% 0,498% ,147% 0,517%