Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)"

Transkript

1 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012

2 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktiviteten tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsker om øget økonomisk vækst. Den beskedne vækst er også medvirkende til en øget interesse for hvad Danmark skal leve af fremover. Er der særlige områder, hvor Danmark har en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre lande? Som svar på dette spørgsmål er der fra forskellige sider blandt andet peget på såkaldt velfærdsteknologi og service (VTS), som et område, hvor Danmark har særlige ressourcer og vækstpotentiale. Med udgangspunkt i virksomhedernes produktivitet, og i særlig grad de højproduktive virksomheder, anlægges der i denne analyse et branchemæssigt fokus på virksomheder, som udvikler, producerer og sælger velfærdsteknologiske og service. I analysen er de højproduktive virksomheder defineret som de 10 pct. af danske virksomheder, der har den højeste produktivitet. Ved produktivitet forstås her virksomhedernes gennemsnitlige værdiskabelse pr. beskæftiget. De højproduktive virksomheder har en produktivitet på mindst kr. årligt pr. beskæftiget. Der er store forskelle på branchernes produktivitet. Virksomheder i VTS branchen har en produktivitet som er over gennemsnittet af alle brancher. 16,6 pct. af VTS virksomhederne kan karakteriseres som højproduktive. Sammenlignet med de øvrige virksomheder er de højproduktive virksomheder, både generelt og i VTS, kendetegnet ved at have flere ansatte og heraf også flere højtuddannede. De højproduktive virksomheder har desuden en højere omsætning, eksport og investeringer. De højproduktive anvender også flere ressourcer på forskning og udvikling. Hvis de ikke højproduktive virksomheder kan øge deres produktivitet til det gennemsnitlige niveau for de højproduktive virksomheder, vil det have stor effekt på virksomhedernes beskæftigelse, omsætning og eksport. Hvis 10 pct. af de ikke højproduktive VTS virksomheder øger deres produktivitet til samme niveau som de højproduktive branchen, vil det ud fra en gennemsnitsbetragtning øge omsætningen af VTS med 4,2 mia. kr. og virksomhedernes samlede beskæftigelse med personer.

3 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 3 Velfærdsteknologi og service (VTS) Virksomheder som er beskæftiget med VTS findes på tværs af eksisterende brancher, og består af både store og små virksomheder, som producerer både lav og højteknologiske og services m.m. Den branchemæssige afgrænsning af VTS er baseret på det metodearbejde som Region Syddanmark og Odense kommune har foretaget og beskrevet i publikationen: Velfærdsteknologi og service. Fakta, september Med udgangspunkt i vurderinger af karakteristika ved velfærdsteknologi og service er det på basis af varestatistikken identificeret hvilke varer i nomenklaturen, som kan identificeres som VTS. Herefter er brancher, som producerer disse varer identificeret. Der er fundet i alt 40 brancher, som tildeles en vægt, der angiver hvor stor en del af branchens aktivitet, der udgøres af VTS. Brancher som foruden VTS relaterede aktiviteter også har en væsentligt større aktivitet indenfor såkaldt medicovirksomhed indgår i denne analyse ikke en som en branche med VTS virksomheder. De brancherelaterede vægte fremgår af følgende oversigt. I analysen anvendes disse vægte fx til at beregne en branches omsætning af VTS. Der er i alt fundet VTS virksomheder. Branchemæssig afgrænsning og vægtning af velfærdsteknologi og service Branche (DB07) Antal virksomheder VTS andel (pct.) af samlede salg Fremstilling af bygningsartikler af plast 62 16, Fremstilling af andre plast , Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 17 16, Fremstilling af computere og ydre enheder 33, Fremstilling af kommunikationsudstyr 93 1, Fremstilling af elektronik til husholdninger 41 2, Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 152 9, Fremstilling af høreapparater og dele hertil 11 95, Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 21 44, Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 24 4, Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr , Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n , Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne 72 12, Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 38 56,0

4 Fremstilling af andre møbler 197 3, Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil , Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n , Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n , Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 48 6, Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 68 2, Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 162 3, Engroshandel med computere, ydre enheder og software 611, Engroshandel med elektronisk udstyr 217 6, Engroshandel med telekommunikationsudstyr 85 1, Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 1.393, Ikke-specialiseret engroshandel 978 3, Apoteker 242 3, Optikere , Detailhandel med andre varer i.a.n. 847, Computerprogrammering , Industriel design og produktdesign ,0 Total Højproduktive virksomheder Analysens fokus er VTS virksomhedernes produktivitet. Med udgangspunkt i de mest produktive virksomheder beregnes et muligt potentiale for de øvrige virksomheder i branchen. Hvis de højproduktive virksomheder anses som best in class, hvilken effekt kan det så få på beskæftigelse, omsætning og eksport, hvis de øvrige virksomheder øger deres produktivitet til et tilsvarende højt niveau? Højproduktive virksomheder er i denne sammenhæng defineret som de 10 pct. mest produktive af alle private virksomheder. Højproduktive virksomheder har efter denne metode en gennemsnitlig produktivitet (årlig værditilvækst pr. beskæftiget) på mindst kr. Den gennemsnitlige produktivitet for samtlige virksomheder er kr. 50 pct. af virksomhederne har en produktivitet på kr. eller derover. I forhold til samtlige private virksomheder er de 10 pct. højproduktive virksomheder kendetegnet ved at udgøre: 17 pct. af de beskæftigede 37 pct. af de højtuddannede 33 pct. af omsætningen 47 pct. af eksporten 33 pct. af værditilvæksten

5 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 5 Når de 10 pct. mest produktive virksomheder står for næsten halvdelen af den samlede eksport, er det oplagt, at eksportpotentialet for de øvrige ikke højproduktive virksomheder er stort. Hvis disse virksomheder kan øge deres produktivitet til et niveau svarende til de højproduktive virksomheders, vil det alt andet lige øge virksomhedernes beskæftigelse, omsætning og eksport. Sammenlignet med de øvrige virksomheder er de højproduktive virksomheder generelt kendetegnet ved følgende: De højproduktive har gennemsnitligt set flere ansatte og heraf også flere højtuddannede De højproduktive har højere omsætning, eksport og investeringer De højproduktive bruger flere ressourcer på forskning og udvikling Dette gælder både generelt for alle brancher og specifikt for VTS. Tabellen herunder viser nøgletal for højproduktive og øvrige virksomheder indenfor VTS og samlet. Tabel 1: Nøgletal for højproduktive og øvrige virksomheder med VTS relateret aktivitet og samlet for alle brancher VTS relaterede virksomheder Alle brancher Høj Høj Alle Alle produktive produktive Antal virksomheder i alt Antal ansatte i alt Gns. omsætning 22,6 mio. 51,0 mio. 16,9 mio. 16,3 mio. 53,3 mio. 12,2 mio. Gns. antal beskæftigede Antal ingeniører i alt Gns. antal ingeniører 0,9 2,1 0,6 0,4 1,2 0,3 Gns. antal øvrige højtuddannede 0,7 1,4 0,5 0,6 1,7 0,4 Gns. investeringer 0,6 mio. 1,7 mio. 0,4 mio. 0,7 mio. 3,4 mio. 0,4 mio. Gns. eksport 7,2 mio. 18,2 mio. 5,1 mio. 3.8 mio. 18,0 mio. 2,2 mio. Andel højproduktive 16,6 % 100 % 0 % 10,0 % 100 % 0 % Gns. værditilvækst 6,7 mio. 15,9 mio. 4,8 mio. 4,5 mio. 15,0 mio. 3,3 mio. Gns. produktivitet 0,48 mio. 1,12 mio. 0,36 mio. 0,40 mio. 1,25 mio. 0,31 mio. En opdeling på højproduktive og øvrige VTS virksomheder, viser en betydelig forskel i forhold til omsætning, ansatte, eksport mm. Tabellen viser, at de højproduktive VTS virksomheder i gennemsnit har en årlig omsætning på 51,0 mio. kr., hvilket er 3 gange mere end de øvrige VTS virksomheder, som i gennemsnit omsatte for 16,9 mio. kr. i De højproduktive VTS virksomheder har også en betydelig større eksport og et højre investeringsniveau end de øvrige virksomheder i sektoren.

6 6 Sammenlignes de højproduktive VTS virksomheder med højproduktive virksomheder generelt ses VTS virksomhederne også at have et højere gennemsnitligt niveau af omsætning, ansatte, investeringer og eksport. VTS og service hvor meget udgør VTS af virksomhedernes samlede aktivitet For størsteparten af VTS virksomheder udgør de velfærdsteknologiske og services kun en mindre del af virksomhedens samlede aktivitet. En VTS virksomhed kan således både fremstille og services som er indenfor feltet velfærdsteknologi, og andre /services, som ikke har med velfærdsteknologi at gøre. I analysen er VTS virksomheder defineret og identificeret ud fra hvilke varer de producerer og/eller sælger. For nogle af virksomhederne er VTS et centralt og for virksomheden dominerende forretningsområde. For andre VTS virksomheder er de velfærdsteknologiske varer blot en niche i virksomhedens samlede aktivitet. Tabel 2: Fordelingen af VTS virksomheder aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service Antal Antal VTS virksomheder i alt % Over 50 pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service % pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service 963 9% pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service % Under 10 pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service % Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Pct.

7 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 7 Skelnes der yderligere mellem højproduktive og øvrige virksomheder ses det (tabel 3), at størsteparten af de højproduktive virksomheder kun har en begrænset aktivitet indenfor velfærdsteknologi og service. For to ud af tre højproduktive virksomheder udgør VTS aktiviteterne således mindre end 10 pct. af virksomhedens samlede aktivitet. Det kunne indikere, at VTS er en nicheaktivitet for disse virksomheder. Tabel 3: ANDEL HØJPRODUKTIVE VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Højproduktive Antal Pct. Antal Pct. Alle VTS virksomheder % % Over 50 pct. af aktiviteten % % pct. af aktiviteten 34 2 % % pct. af aktiviteten % % Under 10 pct. af aktiviteten % % Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. De følgende tabeller 4 7 viser nøgletal om omsætning, beskæftigelse, eksport og værditilvækst opdelt på graden af virksomhedernes VTS aktivitet. Den samlede omsætning af VTS udgør godt 33 mia. kr. VTS omsætningen udgør 13,4 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. Størsteparten af VTS omsætningen skabes (ikke overraskende) af virksomheder hvor VTS aktiviteterne udgør mere end halvdelen af virksomhedens samlede aktivitet. En meget stor del af VTS omsætningen er dermed koncentreret på de virksomheder, som netop har VTS som sin hovedaktivitet. Derimod tegner de betydeligt flere, og større, virksomheder for hvem VTS er en nicheaktivitet sig kun for en begrænset del af den samlede VTS omsætning.

8 8 Tabel 4: OMSÆTNING for VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (mio. kr.) VTS Gennemsnit Omsætning, alle VTS Sum Omsætning I alt Alle VTS virksomheder 3,0 19,5 22, Over 50 pct. af aktiviteten 18,9 6,7 25, pct. af aktiviteten 1,3 2,1 3, pct. af aktiviteten 2,0 9,3 11, Under 10 pct. af aktiviteten 0,8 30,8 31, Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet. Virksomheder med VTS aktivitet beskæftiger samlet set personer. Heraf er fuldtidsbeskæftiget med udvikling, fremstilling eller salg af VTS. Virksomheder med stor andel af VTS aktivitet (over 50 pct.) har gennemsnitligt set også flest ansatte. I alt 17 ansatte hvoraf 12 er beskæftiget med VTS relaterede opgaver. Tabel 5: BESKÆFTIGEDE i VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (antal beskæftigede) VTS Gennemsnit Ansatte, alle VTS Sum Ansatte i alt Alle VTS virksomheder Over 50 pct. af aktiviteten pct. af aktiviteten pct. af aktiviteten Under 10 pct. af aktiviteten Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet. Den samlede årlige eksport af VTS er ca. 17 mia. kr. Den enkelte virksomhed eksporterer gennemsnitligt set VTS for 1,5 mio. kr. årligt. Reelt er det dog helt overvejende de VTS intensive virksomheder (hvor mere end 50 pct. af aktiviteten ) som stor for denne eksport.

9 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 9 Tabel 6: EKSPORT for VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (mio. kr.) Gennemsnit VTS Eksport, alle VTS Sum Produkter Eksport I alt Alle VTS virksomheder 1,5 5,7 7, Over 50 pct. af aktiviteten pct. af aktiviteten pct. af aktiviteten Under 10 pct. af aktiviteten 11,3 4,0 15, ,7 1,0 1, ,5 2,6 3, ,3 8,6 8, Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet. Den VTS relaterede del af virksomhedernes værditilvækst udgjorde samlet et knap 14. mia. kr. For den enkelte virksomhed gav VTS ne i gennemsnit en værditilvækst på 1,3 mio. kr. Tabel 7: VÆRDITILVÆKST for VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (mio. kr.) VTS Gennemsnit Værditilvækst, alle VTS Sum Værditilvækst I alt Alle VTS virksomheder 1,3 5,4 6, Over 50 pct. af aktiviteten 8,0 2,7 10, pct. af aktiviteten 0,5 0,7 1, pct. af aktiviteten 1,0 4,3 5, Under 10 pct. af aktiviteten 0,2 7,3 7, Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet.

10 10 Højproduktive virksomheder i VTS Som branche betragtet har VTS en forholdsvis stor andel af højproduktive virksomheder. 16,6 pct. af VTS virksomheder kan kategoriseres som højproduktive. Det svarer til at virksomheder ud af alle VTS virksomheder er højproduktive. Figuren herunder viser, at der er stor variation i andelen af højproduktive virksomheder i de forskellige brancher. Størst andel af højproduktive virksomheder findes i råstofindvinding, telekommunikation og medico. Laveste andel ses i hotel og restaurationsbranchen, bygge & anlæg og øvrige serviceydelser. Over tid er andelen af højproduktive virksomheder i VTS branchen steget støt. I 2000 kunne 13 pct. af VTS virksomhederne karakteriseres som højproduktive. Denne andel er steget jævnt til de nuværende 17 pct. (16,6 pct.). Figur 1: Andelen af virksomheder, som er højproduktive pr. branche, 2008 Råstofindvinding Telekommunikation Medico Kemisk industri Ejendomshandel og udlejning VTS It og informationstjenester Rådgivning mv. Forlag, tv og radio Maskinindustri Metalindustri Cleantech Plast, glas og betonindustri Fremst, af elektrisk udstyr Transport Elektronikindustri Handel Reklame og øvrig erhvervsservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Træ og papirindustri, trykkerier Transportmiddelindustri Føde, drikke og tobaksvareindustri Møbel og anden industri mv, Tekstil og læderindustri Andre serviceydelser Bygge og anlæg Hoteller og restauranter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

11 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 11 Beskrivelse af de højproduktive VTS virksomheder De højproduktive VTS virksomheder har i gennemsnit 17 beskæftigede, mens de øvrige VTS virksomheder gennemsnitligt har 10 beskæftigede. Der er dog ikke de store forskelle på, hvordan de højproduktive VTS virksomheder og øvrige VTS virksomheder fordeler sig på virksomhedsstørrelse. Tabel 8: Fordelingen af VTS virksomheder på virksomhedsstørrelse Højproduktive virksomheder virksomheder Antal Pct. Antal Pct. 1-9 ansatte % % ansatte % % ansatte % % ansatte 23 1 % 95 1 % 250 (+) ansatte 21 1 % 41 0 % I alt % % Der er gennemsnitlig flere højtuddannede (3,5) i de højproduktive VTS virksomheder end i de øvrige VTS virksomheder (1,1). Denne forskel bliver tydeligere, hvis vi sammenligner de højtproduktive VTS virksomheder med de øvrige VTS virksomheder i forhold til hvor stor en andel de højtuddannede udgør af de beskæftigede. Således er der 30 pct. af de højproduktive VTS virksomheder, som har mere end 15 pct. højtuddannede, mens det kun gælder 15 pct. af de øvrige VTS virksomheder. Tabel 9: Andel højtuddannede ansat i VTS virksomheder Højproduktive virksomheder virksomheder Andel højtuddannede Antal Pct. Antal Pct. Under 1 pct % % 1-5 pct % % 6-10 pct % % pct % % mere end 15 pct % % I alt % %

12 12 De højproduktive VTS virksomheder er geografisk spredt i hele Danmark. Der er en relativ overrepræsentation af højproduktive virksomheder i Nordsjælland og København by og omegn samt Østsjælland. På Fyn, Nordjylland og Vest og Sydsjælland er der derimod en mindre andel af højproduktive VTS virksomheder. Forskellene mellem landsdelene er dog beskedne. Tabel 10: Fordeling af VTS virksomheder på landsdele Landsdel Højproduktive virksomheder virksomheder VTS virksomheder i alt Andel højproduktive i landsdelen Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Pct. Købehavns by og omegn % % % 18,4 % Nordsjælland % % % 22,4 % Østsjælland % % % 18,2 % Vest- og Sydsjælland (inkl. Bornholm) 98 5 % % % 10,9 % Fyn % 673 7% % 13,7 % Sydjylland % % % 16,2 % Østjylland % % % 15,3 % Vestjylland 98 5 % % % 15,2 % Nordjylland % % % 12,9 % I alt % % % 16,6 % Brancher i VTS VTS sektoren omfatter flere forskelligartede brancher og branchegrupper. Det samlede antal VTS virksomheder fordelt på brancher og branchegrupper fremgår af tabellen herunder. Det ses heraf også hvilke brancher inden for VTS, som har den højeste og laveste andel højproduktive virksomheder. Overordnet set fordeler VTS virksomhederne sig på brancher (tabel 11) indenfor fremstillingsvirksomhed, som udgør 19 pct. af virksomhederne, engroshandel (33 pct.), detailhandel (13 pct.), IT (27 pct.) og design (8 pct.). 77 pct. af dem som er beskæftiget med VTS aktiviteter fordeler sig på de fem enkeltbrancher (tabel 12): fremstilling af plast (5.917), computerprogrammering (3.550), optikere (2.655), fremstilling af medicinske og dentale instrumenter og udstyr (2.507), fremstilling af høreapparater (2.498) Samme fem brancher er også de største i forhold til omsætningen (tabel 13), hvor de samlet står for 76 pct. af den VTS relaterede omsætning og i forhold til værditilvæksten (tabel 14), hvor disse brancher står for 82 pct. af den samlede VTS relaterede værditilvækst. Den væsentligste del af den VTS relaterede eksport stammer fra brancherne (tabel 15): fremstilling af plast (5,5 mia. kr.), fremstilling af høreapparater (4,7 mia. kr.) og fremstilling af medicinske og dentale instrumenter og udstyr (2,5 mia. kr.). Disse tre brancher repræsenterer 74 pct. af den samlede VTS relaterede eksport.

13 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 13 Tabel 11: Antal VTS virksomheder fordelt på brancher og produktivitetsgruppe Antal virksomheder Andel Af Af de højproduktive i duktive VTS højpro- Af alle Branche Højprodu Alle ktive branchen VTS Fremstilling af bygningsartikler af plast % 0,3% 0,6% Fremstilling af andre plast % 1,9% 2,2% Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) % 0,1% 0,2% Fremstilling af computere og ydre enheder % 0,2% 0,3% Fremstilling af kommunikationsudstyr % 0,9% 0,8% Fremstilling af elektronik til husholdninger % 0,2% 0,4% Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol % 1,4% 1,4% Fremstilling af høreapparater og dele hertil % 0,2% 0,1% Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr % 0,2% 0,2% Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr % 0,2% 0,2% Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr % 1,0% 1,4% Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n % 1,9% 2,2% Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne % 0,3% 0,6% Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer % 0,3% 0,3% Fremstilling af andre møbler % 0,5% 1,8% Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil % 1,8% 4,1% Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n % 0,8% 1,9% Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n % 3,6% 1,3% Engroshandel med fotografiske og optiske artikler % 0,4% 0,4% Engroshandel med elektriske husholdningsartikler % 0,8% 0,6% Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik % 1,5% 1,4% Engroshandel med computere, ydre enheder og software % 5,6% 5,5% Engroshandel med elektronisk udstyr % 6,1% 1,9% Engroshandel med telekommunikationsudstyr % 0,8% 0,8% Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr % 28,9% 12,5% Ikke-specialiseret engroshandel % 11,4% 8,7% Apoteker % 0,2% 2,2% Optikere % 1,6% 3,6% Detailhandel med andre varer i.a.n % 2,9% 7,6% Computerprogrammering % 22,4% 26,6% Industriel design og produktdesign % 1,6% 8,4% Total % 100,0% 100,0%

14 14 Tabel 12: BESKÆFTIGELSE fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (antal ansatte) Branche VTS I alt Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plast Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) Fremstilling af computere og ydre enheder Fremstilling af kommunikationsudstyr Fremstilling af elektronik til husholdninger Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol Fremstilling af høreapparater og dele hertil Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer Fremstilling af andre møbler Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n Engroshandel med fotografiske og optiske artikler Engroshandel med elektriske husholdningsartikler Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik Engroshandel med computere, ydre enheder og software Engroshandel med elektronisk udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Ikke-specialiseret engroshandel Apoteker Optikere Detailhandel med andre varer i.a.n Computerprogrammering Industriel design og produktdesign Alle VTS virksomheder

15 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 15 Tabel 13: OMSÆTNING fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (mio. kr.) Branche VTS I alt Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plast Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) Fremstilling af computere og ydre enheder Fremstilling af kommunikationsudstyr Fremstilling af elektronik til husholdninger Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol Fremstilling af høreapparater og dele hertil Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer Fremstilling af andre møbler Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n Engroshandel med fotografiske og optiske artikler Engroshandel med elektriske husholdningsartikler Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik Engroshandel med computere, ydre enheder og software Engroshandel med elektronisk udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Ikke-specialiseret engroshandel Apoteker Optikere Detailhandel med andre varer i.a.n Computerprogrammering Industriel design og produktdesign I alt

16 16 Tabel 14: VÆRDITILVÆST fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (mio. kr.) Branche VTS I alt Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plast Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) Fremstilling af computere og ydre enheder Fremstilling af kommunikationsudstyr Fremstilling af elektronik til husholdninger Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol Fremstilling af høreapparater og dele hertil Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer Fremstilling af andre møbler Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n Engroshandel med fotografiske og optiske artikler Engroshandel med elektriske husholdningsartikler Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik Engroshandel med computere, ydre enheder og software Engroshandel med elektronisk udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Ikke-specialiseret engroshandel Apoteker Optikere Detailhandel med andre varer i.a.n Computerprogrammering Industriel design og produktdesign I alt

17 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 17 Tabel 15: EKSPORT fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (mio. kr.) Branche VTS I alt Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plast Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) Fremstilling af computere og ydre enheder Fremstilling af kommunikationsudstyr Fremstilling af elektronik til husholdninger Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol Fremstilling af høreapparater og dele hertil Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer Fremstilling af andre møbler Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n Engroshandel med fotografiske og optiske artikler Engroshandel med elektriske husholdningsartikler Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik Engroshandel med computere, ydre enheder og software Engroshandel med elektronisk udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Ikke-specialiseret engroshandel Apoteker Optikere Detailhandel med andre varer i.a.n Computerprogrammering Industriel design og produktdesign I alt

18 18 Potentiale for VTS virksomheder Selvom VTS i mange sammenhænge regnes som en sektor i vækst og et område med øget efterspørgsel, er det vanskeligt at lave et præcist forecast for, hvordan sektoren forventes at udvikle sig på længere sigt. Den teknologiske udvikling og den markedsmæssige situation kan udvikle sig i meget forskellige retninger, hvilket gør langsigtede prognoser usikre. På baggrund af denne analyse og de nøgletal der fremgår for de højproduktive VTS virksomheder, kan der gives et forsigtigt skøn for erhvervspotentialet i VTS. Dette skøn baseres på, at de nuværende højproduktive virksomheder i VTS betragtes som et ambitiøst mål for hele sektorens performance. 16,6 pct. af VTS virksomhederne er i dag højproduktive. Eksempel på vækstpotentiale omsætning Hvis 10 pct. af de ikke højproduktive virksomheder i VTS øger deres produktivitet til et niveau svarende til det gennemsnitlige niveau for de højproduktive VTS virksomheder, vil det medføre store stigninger i virksomhedernes omsætning, beskæftigelse og eksport. 10 pct. ikke højproduktive VTS virksomheder svarer til godt 900 virksomheder. Øges den gennemsnitlige omsætning fra 17 mio. kr. (gennemsnit af ikke højproduktive) til 51 mio. kr. (gennemsnit af højproduktive) svarer til en samlet øget omsætning på 31 mia. kr. (34 mio.* 900 virksomheder) (tabel 1). Generelt udgør VTS ne (tabel 4) 13,4 pct. af virksomhedernes samlede omsætning ( / ). En øget andel af højproduktive VTS virksomheder vil dermed gennemsnitligt set øge omsætningen af VTS med 4,2 mia. kr. (13,4 pct. af 31 mia.) Eksempel på vækstpotentiale beskæftigelse Den VTS relaterede beskæftigelse er i analysen beregnet til at udgøre personer. Derudover beskæftiger virksomhederne yderligere personer med øvrige ikke VTS relaterede aktiviteter. Den VTS relaterede beskæftigelse udgør 18 pct. af virksomhedernes samlede beskæftigelse. De højproduktive VTS virksomheder beskæftiger i gennemsnit 17 personer mens de øvrige virksomheder i gennemsnit har 11 beskæftigede altså en forskel på 8 personer. Hvis 10 pct. af de ikke højproduktive VTS virksomheder (svarende til ca. 900 virksomheder) kan øge deres produktivitet til samme niveau som de højproduktive virksomheder, vil det på sigt give en øget beskæftigelse på personer (8 personer * 900 virksomheder). Heraf vil ca være beskæftiget med VTS aktivitet (18 pct. af 7.200). //

19 Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 19 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til journalist Ulrik Frandsen (ufr@ida.dk), chefkonsulent Grit Munk (gmu@ida.dk), eller chefanalytiker Michael Simonsen (msi@ida.dk). Metode og datagrundlag Analysen er baseret på en registerbaseret undersøgelse gennemført af Rambøll: Højproduktive virksomheder, februar Datagrundlaget for denne analyse bygger på oplysninger fra ʺRegisterbaseret arbejdsstyrkestatistikʺ (RAS), ʺRegnskabsstatistikkenʺ og ʺDen generelle firmastatistikʺ alle populationsregistre fra Danmarks Statistik. Derudover anvendes ʺForskningsstatistikkenʺ, som bygger på en stikprøve blandt ca virksomheder. Hvor ʺForskningsstatistikkenʺ anvendes er der testet for om forskellene er signifikante, når der tages højde for variansen i stikprøven. Der anvendes primært data fra 2008, som på undersøgelsestidspunktet var senest tilgængelige data. Dette suppleres i enkelte analyser med data fra tidligere perioder for at belyse udviklingen over tid. Data er afgrænset til virksomheder med minimum én beskæftiget. Virksomheder med negativ værditilvækst er sorteret fra. Virksomheder med værditilvækst pr. ansat på over 10 mio. er sorteret fra ud fra en outlierbetragtning. Brancheopdelingen bygger på Danmarks Statistiks gældende branchenomenklatur DB07. Udover de officielle brancher er der til formålet oprettet tre supplerende brancher: Medico, Cleantech og VTS (velfærdsteknologi og service). Disse brancher overskriver de oprindelige brancher, så virksomheder befinder sig i én og kun én branche. Brancher domineret af offentlig sektor, landbrug samt forsyningsvirksomhed er udeladt, da produktivitet er svært at måle i disse brancher. Dog er forsyningsvirksomheder, som hører ind under cleantech branchen medtaget.

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi VELFÆRDSTEKNOLOGI & -SERVICE FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi September 2010 Virksomheder Omsætning Beskæftigelse Eksport Produktivitet Markedspotentiale VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICE dfdfdf

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes

Læs mere

Industriens udvikling

Industriens udvikling Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i

Læs mere

Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling

Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Vækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018

Vækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018 Vækstregnskab for Rudersdal Kommune Juni 2018 Disposition 1. Hovedresultater 2. Rudersdals erhvervsspecialisering 3. Vækstindikatorer 4. Iværksætteri 5. Indikatorer for konkurrenceevne 6. Erhvervspolitiske

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA #3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien

Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Claus Aastrup Seidelin, seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Mads Højbjerg, stud.polit mahp@di.dk, 3377 455 JANUAR 219 Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Højvækstvirksomheder sikrer,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Private erhverv bruger mest rådgivning

Private erhverv bruger mest rådgivning Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private

Læs mere

FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur FURESØ KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Furesø stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Furesø konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Energibeskæftigelsen

Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen 2014 til 2016 Energibeskæftigelsen fordelt på brancher(2014-2016) Energiansatte Grønne energiansatte Branche 2014 2015 2016* 2014 2015 2016* B Råstofindvinding

Læs mere

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Danske selskabers evne til at skabe overskud

Danske selskabers evne til at skabe overskud FSR ANALYSE / JANUAR 2018 Danske selskabers evne til at skabe overskud 2010-2016 Undersøgelse af selskabernes årsregnskaber På baggrund af data for regnskaberne leveret af Experian har FSR danske revisorer

Læs mere

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

BRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG

BRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG BRANCHESTATISTIK 017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG JUNI 017 INDLEDNING Denne rapport indeholder en analyse af vindmøllebranchens bidrag til samfundet i form af bl.a. skatter på nationalt, regionalt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Branchekonjunkturanalyse - efterår 2010

Branchekonjunkturanalyse - efterår 2010 Den 18. oktober Branchekonjunkturanalyse - efterår Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Fremgangen er tilbage i dansk økonomi, men tempoet er ikke højt. Fremgangen dækker næsten hele erhvervslivet,

Læs mere

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv 1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

Danske selskabers evne til at skabe overskud

Danske selskabers evne til at skabe overskud FSR ANALYSE / JANUAR 2019 Danske selskabers evne til at skabe overskud 2010-2017 Undersøgelse af selskabernes årsregnskaber På baggrund af data for regnskaberne leveret af Experian har FSR danske revisorer

Læs mere

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Rekordmange jobs afhænger af eksport Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 45001

Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 45001 Bilag 1 til akkrediteringsdokument af 14-01-2019 Reg. nr. 6504 Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 45001 ISO 45001:2018 indenfor sektorerne specificeret i nedenstående tabel.

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Beskæftigelsesindikator

Beskæftigelsesindikator for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 284.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halvdelen

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

Vækstregnskab for Rudersdal. Udarbejdet for Rudersdal Kommune, juni 2018

Vækstregnskab for Rudersdal. Udarbejdet for Rudersdal Kommune, juni 2018 Vækstregnskab for Rudersdal Udarbejdet for Rudersdal Kommune, juni 2018 For mere information om publikationen eller generelt om IRIS Group, kontakt venligst: IRIS Group Jorcks Passage 1B, 4. Sal 1162 København

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere