FOA: Køkken- og rengøringssektoren. rsmøde Statusrapport

Transkript

1 FOA: Køkken- og rengøringssektoren rsmøde 2001 Statusrapport

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Mike Kollöffel Layout og indhold: Køkken- og rengøringssektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Sektoren...5 Sektorbestyrelsen... 5 Faggruppelandsmøde Sektorens faglige udvalg Temadage Sektorårsmøde Ad-hoc udvalg Udlicitering...16 Rengøringskonferencen Virksomhedsoverdragelsesloven Udlicitering på kasernerne Anmeldelse for karteldannelse i rengøringsbranchen Undersøgelser af arbejdsvilkår I H:S Statens og Kommunernes Indkøbservice Standard til vurdering af rengøringskvalitet (INSTA 800) Kursus i opmåling af rengøringsopgaver Kursus i normeringsberegning i køkkener Sager Uddannelse...31 VEU-reformen Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Overenskomst...39 Status på Ny Løn Overenskomstforhandlinger Tiltrædelsesoverenskomster Ung i huset Arbejdsmiljø...44 Ændringer i arbejdsmiljøloven Listen over de 10 farligste jobgrupper Rengøringskonferencen Dialogkonference på AMI om rengøringsområdet Undersøgelse af arbejdsmiljø i køkkener Anmeldelse af ISS til Arbejdstilsynet Forskning og større projekter Medlemsstatistik...57 Artikeloversigt fra FOA-bladet...59 Pjeceoversigt fra sektoren

4 4

5 Sektoren Sektorbestyrelsen Sektorbestyrelsen har i årets løb afholdt 7 bestyrelsesmøder, hvoraf 2 har været af 2 dages varighed. Sektorbestyrelsen har løbende debatteret mange emner, rapporter, initiativer, og nedenstående er et udpluk af de forskellige emner. Udlicitering Udlicitering er til stadighed et af de emner, der drøftes meget i sektorbestyrelsen, idet der ved hvert møde er nye beretninger om større eller mindre udbud og udliciteringer rundt om i landet. Sektorbestyrelsen er stadig imod udlicitering, og ser denne udvikling som mere et spørgsmål om ideologisk holdning fremfor større effektivitet, som ofte fremføres som begrundelse, samt at udlicitering alt for ofte betyder forringelser af løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår for sektorens medlemmer. Virksomhedsoverdragelsesloven Folketinget har vedtaget forskellige ændringer i Loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, og bestyrelsen har drøftet de vedtagne ændringer. Sektorbestyrelsen finder blandt andet, at ændringerne kun er mindre justeringer, og at ændringerne ikke er tilstrækkelige til at sikre medlemmerne. Jf. side 21. SKI Bestyrelsen for Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) har besluttet, at stå som forhandler af serviceydelser, herunder rengøringsydelser. SKI er ejet af Finansministeriet og KL, og har hidtil indkøbt varer (alt fra papirclips til biler) for stat og kommuner - og ikke tjenesteydelser. 5

6 Ambitionen er at indgå rammeaftaler med en række rengøringsfirmaer, og derved komme til at stå for udlicitering af opgaven, når en kunde henvender sig - altså fungere som leverandør af ydelserne fra private firmaer. Sektorbestyrelsens vurdering er, at hvis SKI fremover kan stå som udbyder af rengøringsopgaver for private virksomheder så begrænses mulighederne for variation og udvikling af arbejdet, idet der er tale om rene rengøringsopgaver, og at det er en uhensigtsmæssig udvikling, hvis rengøring betragtes som en hyldevare. Hertil kommer at der kun stilles minimumkrav til lønog ansættelsesvilkår. Jf. side 25. Rengøringskonference Sektorbestyrelsen har løbende drøftet forskellige forhold på rengøringsområdet, specielt udlicitering, og konsekvenserne for medlemmernes arbejdsforhold, og da der eksisterer en Hovedbestyrelsesbeslutning om, at der skal afholdes en konference om udlicitering på rengøringsområdet, besluttede sektorbestyrelsen, at tage initiativ til konferencens afholdelse. Målet var en dialog mellem de forskellige parter på rengøringsområdet, og målgruppen skulle være både offentlige og private arbejdsgivere, faglige organisationer, brugergrupper og foreninger uddannelsesinstitutioner på området og andre interessenter på området. Jf. side 19 og 50. Som optakt til konference udgav sektoren debatoplægget Det sku være så rent, men forinden blev der afholdt møder med forskellige baggrundsgrupper - henholdsvis de faglige udvalg på rengøringsområdet, og forskellige eksperter, forskere og undervisere inden for rengøringsområdet - for at høre deres opfattelse af de væsentligste problemstillinger og løsningsforslag. Efter afholdelse af konferencen blev en opsummering af de forskellige oplæg, samt den fælles debat samlet i en konferencerapport Rengøring et gode vi skal værne om. 6

7 Arbejdsmiljøundersøgelsen På fuldt blus Køkken- og Rengøringssektoren indgik i december 1998 et samarbejde med Økonomaforeningen, om at foretage en landsdækkende undersøgelse af arbejdsmiljø i køkkenerne. Undersøgelsens resultater blev offentliggjort i forbindelse med forbundets kongres 2000, og har titlen På fuldt blus. Undersøgelsen viste blandt andet, at der stadig er meget høj grad af EGA blandt de ufaglærte i køkkenerne, ringe indflydelse på arbejdets organisering, og manglende inddragelse og information om nye planer for arbejdspladsen. Sektorbestyrelsen drøftede undersøgelsens resultater, og besluttede, at nedsætte et ad hoc udvalg bestående af det faglige udvalg for faggruppe 1/Køkken og faggruppe 4/Kantineledere, og andre relevante personer, der skulle komme med input til pjecen. Pjecen skulle tage udgangspunkt i resultaterne i På fuldt blus og beskrive nogle konkrete initiativer, der kan iværksættes på arbejdspladserne for at forbedre arbejdsmiljøet. Titlen på pjecen er Dagens ret Godt arbejdsmiljø. Jf. side 51. Projekt Nordjylland På baggrund af undersøgelsen om arbejdsmiljø i køkkener i 2000, har sektorbestyrelsen drøftet, hvorledes konklusionerne i rapporten kan omsættes til konkrete handlinger, der kan forbedre denne gruppe medlemmers arbejdsvilkår. Sektoren har på den baggrund taget initiativ til at iværksætte et projekt i sygehuskøkkenerne i Nordjyllands Amt. De lokale FOA - afdelinger/sektorer indgår sammen med de lokale repræsentanter fra henholdsvis Økonomaforeningen og Amtet i styregruppen, og personaleudviklingsprojektet forventes at køre i år Jf. side 53. Ændringerne i arbejdsmiljøloven Sektorbestyrelsen har løbende drøftet medlemmernes arbejdsmiljø, og har derfor fulgt arbejdet med ændringerne i Loven om arbejdsmiljø. Sektorbestyrelsen ser positivt på ændringerne, specielt indførelse af en arbejdsmiljøafgift på dårligt arbejdsmiljø, en udbygning af Bedriftssundhedstjenesten, 7

8 fokus på udbyders arbejdsmiljøansvar ved udbud af opgaver, samt gebyrbelagte tilsyn. Jf. side 45. De 10 farligste jobgrupper I år 2001 udmeldte Arbejdsminister Ove Hygum den nye liste over de 10 farligste jobgrupper. Sektorbestyrelsen var tilfredse med, at rengøring nu var at finde på listen idet det betyder, at der tilføres midler til en ekstraordinær indsat. Jf. side 49. KRIS 2000 Fødevaredirektoratet har iværksat et projekt, der skal se på forskellige metoder til rengøring i køkkener. Hensigten er, at analysere forskellige rengøringsmetoder med hensyn til hygiejnisk kvalitet, økonomi, arbejdsmiljø og miljømæssige belastning. FOA/sektoren er repræsenteret i følgegruppen til projektet. Sektorbestyrelsen finder det betænkeligt, at projektet går ud på at se på rengøringsopgaverne isoleret, og dermed lægger op til mere EGA for køkkenområdet. Desuden er det uhensigtsmæssigt, når arbejdsmiljø udelukkende analyseres udfra målbare kriterier, og behandler de mere vanskelige områder som psykisk arbejdsmiljø. Jf. side 55. Normeringskursus på køkkenområdet Sektorbestyrelsen har løbende drøftet tendenserne inden for køkkenområdet, med sammenlægning af køkkener til større enheder og flere og flere udbud/udliciteringer. Sektorbestyrelsen vurderede, at der lokalt var et behov for viden om, hvordan et køkken analyseres og normeringen beregnes. Sektoren har derfor, i samarbejde med forbundets TR-sektion udviklet og afholdt 2 kurser á 3 dages varighed i henholdsvis Middelfart og Vedbæk ved København. Begge kurser blev afviklet i april Målgruppen var lokale sektorformænd og andre ansvarlige i afdelingerne. Jf. side 28. 8

9 Serviceassistentuddannelsen Sektorbestyrelsen har løbende drøftet forholdene omkring serviceassistentuddannelsen. Ved årsskiftet trådte den nye bekendtgørelse i kraft, og sektorbestyrelsen bakker op om reduceringen til to specialeretninger, mod tidligere fire. Sektorbestyrelsen har desuden drøftet, hvilke tiltag der er nødvendige, for at få de offentlige arbejdsgivere til at indgå flere uddannelsesaftaler. Der er godkendt flere praktikpladser end der reelt indgås uddannelsesaftaler. Søgningen til den 2-årige ungdomsuddannelse er meget lille, men sektorbestyrelsen ser positivt på, at mange medlemmer vælger at tage den 1-årige voksenuddannelse. Jf. side 37. Styrkelse af fagligheden Efter afholdelse af temadagen den 3. maj 2000 med emnet Hvordan styrker vi fagligheden på køkken- og rengøringsområdet? har sektorbestyrelsen drøftet initiativer til det fortsatte arbejde. OPUS v. Claus Balle var engageret til at stå for dagen. Efterfølgende har Claus Balle deltaget på et bestyrelsesmøde, for at komme med sit oplæg til det videre arbejde. Sektorbestyrelsen drøfter fortsat, hvilke initiativer der kan igangsættes for at styrke fagligheden, idet sektorbestyrelsen ser faglighed og fagligt engagement som omdrejningspunkt for udvikling. Sektorens fagpolitiske målsætninger Sektorbestyrelsen har drøftet, hvilke indsatsområder, der vil være de væsentligste i indeværende kongresperiode, og sektoren har desuden afholdt en temadag den 4. december 2000 med samme emne. På den baggrund har sektoren udarbejdet de fagpolitiske målsætninger for perioden Sektorbestyrelsen har i de fagpolitiske målsætninger forsøgt at skabe overblik over, hvilke opgaver og initiativer, der henhører under henholdsvis den centrale og den lokale sektor, samt medtaget relevante fagpolitiske målsætninger fra forbundets handlingsplan. 9

10 Seniorpolitik Sektorbestyrelsen har drøftet seniorpolitik generelt, idet ca. halvdelen af sektorens medlemmer er over 50 år. Herudover har sektorbestyrelsen drøftet de forskellige muligheder for lokalt at indgå aftaler om seniorpolitik. Frit valg i hjemmeplejen KTO har udarbejdet et oplæg til drøftelse af de forskellige modeller for Frit valg i hjemmeplejen, der ses rundt om i landet. Oplægget skitserede 4 modeller, hvor det er henholdsvis leverandør af ydelsen og ydelsens indhold der frit kan vælges. Sektorbestyrelsen har drøftet oplægget, og den skitserede udvikling og besluttet følgende udtalelse: - Frit valg ses som privatisering af sektorens områder ad bagvejen - Den offentlige sektor skal i højere grad udvikles til at kunne rumme valgfrihed og tilkøbsydelser til brugerne - Når brugerne bliver tilbudt frit valg, skal det være et reelt valg - Uanset, hvem der udfører opgaven, skal det sikres at hygiejne og ernæring i høj grad tilgodeses. KTO s fremtidige struktur Sektorbestyrelsen har drøftet et oplæg om en ny struktur i KTO. I oplægget er der skitseret forskellige modeller, hvoraf specielt en har stor betydning for sektorens medlemmer. Denne model opererer med at inddele KTO s medlemsgrupper i en såkaldt søjlestruktur med følgende søjler: - SU I (sundhedspersonale inden for ARF s område) - SU II (sundhedspersonale inden for primærkommunerne) - LC (lærerområdet) - PÆD (det pædagogiske område) - ADM (det administrative område) - TEK/SERV (teknik- og serviceområdet) - AC (det akademiske område) 10

11 Denne model vil betyde, at sektorens medlemmer inden for køkken, rengøring og servicefagene splittes, og fordeles i flere af søjlerne, hvilket stiller krav om høj grad af information og koordinering. Sektorbestyrelsen vil også den kommende tid følge drøftelserne nøje. Faggruppelandsmøde Den april 2001 På forbundets kongres 2000 blev det besluttet, at hver faggruppe fremover kun skal afholde eet faggruppelandsmøde årligt, men at mødet til gengæld skal have en varighed á 2 dage. Køkken- og Rengøringssektoren afholder landsmøde for sektorens 7 faggrupper på samme tid således, at der er både er mulighed for fælles oplæg, og for gruppevise møder. I mødet deltog 106 repræsentanter fra sektorens 7 faggrupper. Den 4. april blev mødet indledt med 2 oplæg om henholdsvis Forholdene på rengøringsområdet, med udgangspunkt i rengøringskonferencen marts 2001, ved forbundssekretær Inger Bolwinkel og Arbejdsmiljø i køkkener, med udgangspunkt i undersøgelsen af arbejdsmiljø På fuldt blus ved konsulent i Miljøsektionen Charlotte Bredal. De to oplæg blev afholdt på samme tid, således at repræsentanterne deltog i det oplæg, der omhandlede deres faglige arbejdsområde. Efterfølgende drøftede faggrupperne oplæggene. Den 5. april blev indledt med et oplæg om De overordnede rammer for de kommende overenskomstforhandlinger 2002, ved sektionsleder i overenskomstsektionen Ulrik Andreasen. Hensigten var at give deltagerne et indblik forløbet af forhandlingerne og de centrale begreber i forbindelse med OK Udover de fælles oplæg holdt hver faggruppe deres egne møder, hvor emner som bl.a. Status på Ny Løn, og forhåndsaftaler, Psykisk arbejdsmiljø og Fleksjob/skånejob blev drøftet. 11

12 Sektorens faglige udvalg I forbindelse med udarbejdelse af pjecen Dagens ret- Godt arbejdsmiljø besluttede sektorbestyrelsen at nedsætte et ad-hoc udvalg bestående af: - Det faglige udvalg for faggruppe 1/køkken: Eva Jørgensen, Gitte L. Simonsen, og Jytte Lionett - 1 repræsentant fra hver af de faglige udvalg for faggruppe 3/Stat - Sonja Jørgensen, faggruppe 4/Kantineledere - Annalise Pedersen og for faggruppe 6/Højskoler mv. - Eva Pedersen - Steen Andersen fra den centrale sektorbestyrelse - Kaj Hansen, Køkkengruppen, KLS I forbindelse med faggruppelandsmødet i april 2001 blev pjecen om de faglige udvalg og deres arbejde revideret. Baggrunden var, at der på dette landsmøde skulle foretages valg, og pjecen skulle give alle deltagere et indblik i hvilke forpligtelser, der ligger i at være faggruppens repræsentant i det faglige udvalg. De enkelte faglige udvalg har desuden afholdt møde i forbindelse med planlægning af faggruppelandsmødet 2001, herunder drøftelse af aktuelle problemstillinger, udarbejdelse af dagsorden m.v. Temadage I året der er gået har Køkken- og Rengøringssektoren afholdt 1 temadag med deltagelse af sektorens centrale bestyrelse, lokale sektorformænd og sektornæstformænd, sektoransvarlige i afdelingerne, samt sektorens faglige udvalg og suppleanter. Temadagen blev afholdt den 4. december Sektorens fremtidige indsatsområder Formålet med temadagen var, at skabe mulighed for at sektorens centrale og lokale tillidsvalgte kunne drøfte holdninger og fremtidige strategier i forhold til de emneområder, der er de væsentligste for sektoren. De fælles drøftelser har sidenhen været en del af materialet til udarbejdelse af sektorens fagpolitiske målsætninger. 12

13 Dagens drøftelser blev indledt med et oplæg fra Gunnar Ørskov, konsulent i Ørskovgruppen. I sit oplæg kom Gunnar Ørskov ind på vigtigheden af at turde tænke i andre baner end de sædvanlige. Hvis et menneske lever efter devisen Jeg ved, det er sådan, Det plejer at være sådan, så bliver forventningerne derefter, og de nye tanker og handlinger, der måske er behov for, udebliver. Budskabet var klart, at det er vigtigt at reflektere over, hvilken tilgang man har til en problemstilling. Hvis man når man hører om en ny måde at organisere arbejdet på tænker jeg ved det går galt det plejer det at gøre Ja, så lykkes projektet ikke, hvorimod hvis man møder forandringer med åbent sind, så er der stor sandsynlighed for en positiv oplevelse. Deltagerne sad ved gruppeborde, og var inddelt således at repræsentanterne kom fra det samme amt, og derved fik mulighed for at drøftelserne kunne tage udgangspunkt i lokale forhold. Efter gruppediskussionen blev sektorens fremtidige indsatsområder drøftet i fællesskab. Sektorårsmøde 2000 Sektorårsmødet 2000 var præget af at det blev afholdt midt under forbundets kongres, og betød at der ikke var megen tid til drøftelse af den skriftlige statusrapport og den mundtlige beretning, men emner som udlicitering, arbejdsmiljø og Ny Løn stadig er stadig meget centrale for sektoren. På dette årsmøde blev der ligeledes foretaget valg af formand og næstformand, samt valg til den centrale sektorbestyrelse. Ann. Marie Liepke blev genvalgt som formand. Gina Liisborg, næstformand i FOA Køge blev valgt som ny næstformand. 13

14 Som repræsentanter til den centrale sektorbestyrelse blev følgende valgt: Eva Persson, formand for Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn (KLS) Hanne Jensen, sektorformand i FOA - Hjørring Ulla Warming, sektorformand i FOA - Århus Steen Andersen, sektorformand i FOA Hillerød Tove Nybo Petersen, sektorformand i FOA Næstved Ronni Larsen, sektorformand i FOA Køge Hanne Jørgensen, sektornæstformand o FOA Odense Elsebeth Farbæk, sektorformand i FOA Holstebro 1. Suppleant Marianne Røgen, sektorformand i FOA Frederikssund 2. Suppleant Inge-Lise Christensen, sektorformand i FOA Randers 3. Suppleant Vibeke Andersen, sektorformand i FOA - Roskilde Karen Sylvester Petersen, sektorsekretær havde valgt ikke at genopstille. Det samme havde bestyrelsesmedlem Alex Davidsen, Afd. 1 Storkøbenhavn. Ad-hoc udvalg Allerede da undersøgelsen af arbejdsmiljø i køkkener blev iværksat, besluttede den centrale sektorbestyrelse at nedsætte et ad-hoc udvalg, hvis opgave var at rådgive og vejlede i forhold til en pjece, der skulle indeholde nogle meget konkrete bud på initiativer, der kunne forbedre arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads. Jf. side 51. Sektoren afholdt den 3. maj 2000 en temadag med titlen Hvordan styrker vi fagligheden på køkken- og rengøringsområdet?. Claus Balle fra konsulentfirmaet OPUS var engageret til at stå for dagen, og efterfølgende har sektorbestyrelsen drøftet, hvorledes fagligheden kan styrkes i sektoren. Claus Balle har desuden deltaget på et bestyrelsesmøde, for der at komme med sine ideer til en indsats. På bestyrelsesmødet i marts 2001 besluttede bestyrelsen at ned- 14

15 sætte et ad-hoc udvalg, der skulle se nærmere på oplægget, og fremkomme med forslag til et fremtidigt projekt, der kan betyde en styrkelse af fagligheden. 15

16 Udlicitering Arbejdet imod udlicitering er fortsat et af Køkken- og Rengøringssektorens store indsatsområder. Det er ikke til at komme uden om, at mange kommunalpolitikere ser udlicitering som et redskab til effektivisering og besparelser. Herudover er der, for mange politikere på begge fløje af dansk politik, tale om udlicitering af ideologiske grunde. Rengøring og i stigende grad også køkkenområdet er blevet områder, hvor ydelsen direkte måles i forhold til tid, og mere og mere ligner akkordarbejde. Desværre går det ofte ud over kvaliteten, men kvaliteten af ydelsen spiller ikke den store rolle for de kommunale politikere - medmindre der lægges pres på politikerne fra blandt andet brugerne og organisationernes side. Rationaliseringer og nedskæringer betyder ofte, at kvaliteten i selve arbejdet forringes, og mange af sektorens medlemmer oplever et stadigt stigende tempo i arbejdet. Tendenser på rengøringsområdet I snart mange år har den hårde konkurrence på det private rengøringsmarked betydet, at selskaberne har et meget lille afkast af deres aktiviteter. Ofte viser det sig, at der overhovedet ikke kan skabes overskud på kontrakterne, hvilket var tilfældet i eksempelvis Ålborg kommune. Den skarpe konkurrence betyder, at der er tre måder for selskaberne til alligevel at tjene på kontrakterne. Den ene er at slække på kvaliteten. Den anden er at få medarbejderne til at løbe hurtigere, og den sidste er på forskellig vis at hæve indtjeningen, efter kontrakten er indgået enten ved for høj prisfremskrivning eller høj betaling for ekstraydelser. Situationen har bevirket, at der er eksempler på nogle meget dårlige udliciteringer, hvor medarbejderne har sagt op på stribe eller blevet fysisk og psykisk nedbrudte. KLS gennemførte en undersøgelse af årsagerne til, at medarbejderne sagde op fra Hvidovre og Amager Hospitaler efter ISS havde overtaget opgaven. 16

17 Konklusionen var entydig - medarbejderne kunne ikke holde til arbejdspresset og at den nye ledelsesform var uholdbar. ISS Hospitalsservice har efterfølgende selv fået udarbejdet en rapport med stort set de samme konklusioner. Jf. side 24. På det seneste har vindene dog blæst den anden vej, og der er blevet mere fokus på arbejdsmiljø og medarbejderforhold, når der udliciteres. Sågar ISS har udmeldt en ny strategi, der indeholder elementer som variation i arbejdet og mere fokus på kvalitet fremfor pris, men der er langt fra strategi til konkrete handlinger. Den forgangne periode har desuden været præget af, at mange af de steder, hvor man tidligere har valgt at udlicitere opgaver, nu har valgt at tage opgaverne tilbage i offentligt regi. Denne indlicitering har været mest markant på rengøringsområdet. Baggrunden for fravalget af de private leverandører er som oftest en massiv kritik af kvaliteten, der ikke har levet op til forventningerne. Således kan nævnes, at ISS opsagde/blev opsagt i Ålborg kommune, Frederiksberg Kommune og Greve kommune. I Esbjerg Kommune blev kontrakten med Forenede Rengøring opsagt. Ikke alle de nævnte kommuner har efterfølgende valgt at udlicitere igen. Både Ålborg- og Esbjerg kommune har taget rengøringsopgaverne tilbage i eget regi, og Frederiksberg kommune har givet udtryk for, at de ikke ønsker, at alle skoler skal være udliciteret og at de ikke længere ubetinget vælger det billigste tilbud. Tendenser på køkkenområdet Ifølge FOA og Økonomaforeningens undersøgelse På fuldt blus, har knap halvdelen af de adspurgte oplevet forandringer på arbejdspladsen inden for det seneste år. Det er især de køkkenansatte på sygehusene, der konkret har oplevet væsentlige forandringer, og de forandringer, der hyppigst nævnes er rationaliseringer og sammenlægninger, ændret produktion og udlicitering. Udviklingen peger mod en stigning i rationaliseringer, og sammenlægninger. Mindre køkkener lægges sammen til større centralkøkkener, hvor maden 17

18 produceres og herefter transporteres den ud til mindre lokale modtagekøkkener, som forbereder maden til servering. Køkkenområdet er desuden et af de områder, hvor der ses en stigning i konkurrence fra den private sektor, men ifølge en undersøgelse fra juni 2000, som Kommunernes Landsforening (KL) fik foretaget, så er de offentlige køkkener meget konkurrencedygtige. Ud af de ca. 50 % af alle udbud, hvor kommunerne havde udarbejdet kontrolbud, forblev køkkenerne i offentligt regi. De offentlige køkkener er gode til at følge med i den teknologiske udvikling inden for bl.a. produktionsmetoder, og det er en medvirkende årsag til denne konkurrencedygtighed. Men de steder, hvor køkkenerne er nedslidte, og politikerne ikke ønsker at investere i nye maskiner og/eller renovere køkkenerne, er det meget svært at konkurrere. For ofte kan det økonomisk svare sig for politikerne at nedlægge produktionen i eget regi og få produktionen lagt ud i privat regi, og dermed spare pengene til investering. Desværre er der også, i forbindelse med udbud, meget ofte tale om rationaliseringer og det betyder, at uanset om opgaven forbliver i offentligt regi eller ej, så bliver arbejdstempoet sat i vejret. Flere steder ønsker de lokale politikerne at indføre frit valg i forbindelse med forplejning til de ældre. Det kan eksempelvis være valg mellem forskellige menuer. Andre steder kan de ældre frit vælge mellem at spise på den lokale kro til en fast menupris eller få bragt maden og andre steder igen uddeles såkaldte spisebilletter, og de ældre kan så vælge mellem flere forskellige lokale spisesteder. Uanset om der er tale om udbud af forplejningen, eller omlægning af produktionen, så giver det ofte anledning til megen lokal debat om kvaliteten af forplejningen. En debat, der kan få de private selskaber til at træde varsomt. 18

19 Rengøringskonferencen Køkken- og Rengøringssektoren har længe drøftet udlicitering og konsekvenserne af udlicitering, herunder de ekstremt ringe arbejdsforhold. Sektorbestyrelsen besluttede derfor, at sætte skub i hovedbestyrelsens beslutning om afholdelse af en konference om forholdene på rengøringsområdet. Målet var at sætte gang i en åben dialog mellem de forskellige parter og interessenter på rengøringsområdet, så rengøringsområdet kan blive et værdsat og respekteret område med fornuftige priser, god kvalitet og attraktive jobs. Konferencen blev afholdt den 6. marts 2001 i Odense, og de inviterede var samtlige amts- og kommunalborgmestre, diverse arbejdsmiljø fora, private rengøringsfirmaer under SBA, FOA s egne afdelinger/sektorer m. fl. Forinden afholdelsen af konferencen blev der udarbejdet et debatoplæg Det skulle være så rent, og efterfølgende blev der udarbejdet en konferencerapport med en opsummering af de forskellige oplæg og den afsluttende debat. FOA/sektorens hovedpointer op til konferencen var: At rengøring er en afgørende forudsætning for trivslen på de danske arbejdspladser og institutioner og for kvaliteten i det arbejde der udføres, uanset om det er at sagsbehandle, passe børn, pleje ældre, undervise eller producere. At rengøringsstandarden har betydning for hvorledes virksomhedens øvrige virke opfattes - dårlig rengøring sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens etik og kvalitet i det hele taget. At rengøring bygger på en faglighed, som kræver den nødvendige viden og erfaring. Rengøring er ikke en opgave, man kan komme ind fra gaden og løse. At rengøringsarbejde er et jobvalg på linie med alle andre jobs. Der bør være udviklingsmuligheder i et rengøringsjob, og det bør være fysisk muligt at have et rengøringsjob på fuld tid arbejdslivet igennem. 19

20 At de seneste års eksempler viser, at rengøring ofte udbydes og købes for billigt. Konsekvensen er at alle bliver tabere. - De ældre, børnene, patienterne og medarbejdere der hver dag opholder sig eller lever i mangelfuldt rengjorte lokaler. - Rengøringsmedarbejderne, der løber stærkere end godt er, og som slides ned. - Kommuner og amter, der betaler for dårlig kvalitet, og som får nedslidte bygninger på grund af den mangelfulde rengøring og vedligeholdelse. - De private rengøringsfirmaer, der leverer rengøring for billigt. - Samfundet, der på længere sigt får store omkostninger til sygedagpenge, førtidspensioner og sundhedsvæsen. På selve konferencen blev der præsenteret fem indfaldsvinkler til løsninger: Rengøringskvalitet kan ikke reduceres til teknik og metoder. Trivsel for både medarbejdere og brugere skal også indgå i vurderingen. Rengøringsfaget kræver udvikling. Ikke kun af rengøringsmetoder, men også udvikling af samarbejdet og måden at organisere rengøringsarbejde på. Rengøringsarbejdet er ofte præget af ensidigt gentaget arbejde og højt tempo. Med jobudvidelse kan arbejdet tilrettelægges, så det bliver varieret og ikke i så høj grad nedslidende for medarbejderne. Udlicitering er politisk blevet et populært redskab, men det er også et redskab med mange negative konsekvenser. Både debatoplægget og konferencerapporten kan fås ved henvendelse til trykkeriet eller hentes på køkken- og rengøring. 20

21 Virksomhedsoverdragelsesloven Den 1. juli i år vedtog Folketinget en revidering af Loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Ændringerne er desværre ikke af et omfang, som sektoren kunne ønske sig. Medlemmer der virksomhedsoverdrages ved udlicitering har stadigvæk ingen sikkerhed for at kunne forblive på deres overenskomst. Konkret er der tre forhold, som har betydning for medlemmerne. Der blev indført frister for, hvornår en erhverver skal meddele forbundet, hvis virksomheden ikke ønsker at tiltræde FOA s overenskomst. Hvis denne frist ikke overholdes, forpligtes den nye arbejdsgiver til at følge den overenskomst, der hidtil har været gældende. Herudover er der skabt mulighed for, på de virksomhedsoverdragede medlemmers vegne at forhandle med virksomheden om medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, og sidst men ikke mindst at eventuelle tvister kan behandles i det fagretslige system, og ikke som hidtil ved civile søgsmål. Der er dog ikke mulighed for at idømme arbejdsgiverparten bod. Udlicitering på kasernerne I Forsvarets Vision 2010 fremgår det blandt andet, at det civile område på kasernerne, herunder sektorens medlemmer i cafeteriaer, skal udliciteres. Forsvaret har besluttet, at der på Jydske Dragon Regiment på Holstebro Kaserne etableres et pilotprojekt om udlicitering af serviceydelserne. Det er hensigten at resultaterne fra pilotprojekt skal vise, om det kan betale sig at udlicitere serviceydelserne, herunder cafeteriaerne. Anmeldelse for karteldannelse i rengøringsbranchen Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn (KLS) har den 20. juni 2001 anmeldt 3 større rengøringsselskaber til Konkurrencestyrelsen for karteldannelse. De 3 selskaber har hævet deres priser med nøjagtig den sammen procentsats, nemlig 4,9 procent, selvom der er store forskelle i personalesam- 21

22 mensætningen, og dermed stigningen i omkostninger. Sagen behandles i Konkurrencestyrelsen, og der er p.t. ingen afgørelse. De 3 selskaber, der er anmeldt, er Forenede Rengøring A/S, IDA Service A/S og Elite Miljø A/S. I brevet til Konkurrencestyrelsen behandler KLS desuden to andre problemstillinger: Hvis et privat firma bevidst underbyder - for senere i kontraktperioden at prisfremskrive med en højere procent end de faktiske meromkostninger berettiger til - kan firmaet tjene de penge hjem, som blev tabt ved underbuddet. Mange offentlige arbejdsgivere har ikke ressourcer til at kontrollere og beregne de faktiske meromkostninger. Når rengøringen udføres af medarbejdere ansat i offentligt regi, vil der ikke være behov for at prisfremskrive højere end de faktiske udgifter. Når de private firmaer benytter denne taktik, betyder det en skævhed i konkurrencesituationen, idet evt. tab ved underbud indhentes senere i kontraktperioden. I de fleste kontrakter er retningslinierne for prisfremskrivningen angivet som med den procent hvormed selskabets samlede omkostninger er blevet påvirket af lovgivning og overenskomst. I anmeldelsen er medsendt beregninger, der viser at det sammen firma, her ISS, benytter forskellige fremskrivningsprocenter i forskellige kontrakter. Fra 3,8% og helt op til 10%. Undersøgelser af arbejdsvilkår I H:S Både KLS og ISS har foretaget undersøgelser af hvordan medarbejderne opfatter arbejdsforholdene på Amager og Hvidovre hospitaler, efter at ISS Hospitalsservice har overtaget rengøringen. Begge undersøgelser peger på væsentlige stigning i arbejdstempoet, manglende indflydelse på arbejdet og manglende arbejdsplaner og information. Den undersøgelse som KLS har foretaget, er foretaget ved telefoninterview med 25 af de 51 medarbejdere, som tidligere var ansat på enten Amager eller Hvidovre Hospital, men som forlod arbejdspladsen efter at ISS havde overtaget rengøringsopgaverne pr. 1 juni

23 På Hvidovre Hospital fik 25 vikarer ikke forlænget deres kontrakt, og 46 af de fastansatte medarbejdere blev opsagt. Det betød at antallet af medarbejdere blev reduceret fra ca. 220 til ca. 150, og på Amager Hospital var der tale om en reduktion fra ca. 85 til ca. 65 medarbejdere. Årsagerne til at de adspurgte måtte forlade deres arbejdsplads var hovedsagelig at de selv har sagt op (16) eller været nødt til at sygemelde sig (7). Halvdelen af de adspurgte medarbejder, der måtte forlade arbejdspladsen var over 50 år. Undersøgelsen viser desuden, at medarbejderne var glade for deres arbejde, men efter at ISS overtog opgaverne steg arbejdstempo og arbejdsmængde væsentligt, og medarbejderne oplevede et stort fald i kvaliteten af rengøringsniveauet, både den daglige og den periodiske rengøring. På begge hospitaler arbejdede medarbejderne i selvstyrende grupper, men efter ISS overtagelse oplevede de adspurgte, at der var tale om diktat og kontrol, og at de ikke længere havde indflydelse på deres eget arbejde. Hospitalsmedhjælperne på de to hospitaler arbejder både med rengøring, sengeredning og i køkkenet. Der er derfor fastsat klare sanitære retningslinier for den tid der må gå fra man har afsluttet rengøringsarbejdet på toiletter til der må arbejdes i køkkenet. Efter ISS - overtagelsen var medarbejderne ikke længere i stand til at overholde disse regler på grund af det høje arbejdspres. Sidst men ikke mindst har udliciteringen betydet en hel del forvirring og uklarheder omkring løn og ansættelsesforhold. På de to hospitaler er der eksempler på medlemmer, der stadig efter ½ år ikke havde fået et ansættelsesbrev og flere har oplevet, at tillæg og lønudbetalinger ikke var i orden. H:S satser på at spare 15 mio. kr. på udlicitering, men det har betydet væsentlige forringelser for medarbejderne og for kvaliteten af ydelserne, og dermed patienternes hygiejnesikkerhed. KLS s mål med undersøgelsen var blandt andet at få et fingerpeg om årsagerne til at så mange ønskede at forlade arbejdspladsen, og resultaterne har blandt andet dannet baggrund for at kræve bedre arbejdsforhold overfor H:S bestyrelse. Læs i øvrigt artikel i foa-bladet nr. 9/

24 ISS Hospitalsservice har, i foråret 2001, foretaget en undersøgelse af arbejdsklimaet hos deres personale på Hvidovre Hospital. Konsulentfirmaet Rådgivende Sociologer har stået for undersøgelsen, og de konkluderer blandt andet, at arbejdsvilkårene under ISS ledelse er præget af højere grad af utilfredshed end på andre rengøringsarbejdspladser. Nedenfor er nævnt nogle få af undersøgelsen resultater - 69% giver udtryk for at samarbejdet mellem medarbejdere og ledere er blevet dårligere efter udliciteringen - 48% har svaret, at deres psykiske helbred er blevet dårligere inden for det sidste år - 81% har svaret, at arbejdspresset er blevet større siden udliciteringen I det hele taget viser rapporten, at der er store problemer med arbejdsmiljøet på Hvidovre hospital efter at ISS Hospitalsservice har overtaget opgaverne. Rapporten var bl.a. bestilt for også at pege på hvad der skal til for at forbedre arbejdsmiljø, og her lyder konklusionen først og fremmest på jobberigelse, variation i jobbene og ændret ledelsesstil som en nødvendighed. Rapporten blev offentliggjort i april 2001, men ISS er desværre ikke selv villige til at udlevere rapporten. Rapporten kan desuden have været medvirkende årsag til, at ISS udmeldte en ny strategi, hvor service, kvalitet og medarbejdernes arbejdsvilkår indgår som vigtige elementer. Endelig har KLS fået udarbejdet en undersøgelse af forholdene før og efter ISS-overtagelsen. Rapporten Vi gør jo ikke rent længere blev offentliggjort i august 2001, og er baseret på 102 telefoninterviews af hospitalsmedhjælpere fra både Hvidovre og Amager hospitaler. Rapporten peger på, at arbejdsmiljøet er blevet væsentligt forringet efter at ISS-Hospitalsservice har overtaget opgaven. Tempoet er væsentligt forøget, idet arbejdsstyrken blev reduceret fra 280 til 215 medarbejdere svarende til en reduktion på 23 pct. Samtidig fik 45 vikarer ikke forlænget deres kontrakter. Denne markante reduktion i antallet af medarbejdere har betydet et voldsomt arbejdspres på 24

25 de tilbageværende medarbejdere. Hele 64 pct. af de ansatte hospitalsmedhjælpere fortæller i rapporten, at de ikke tror, de kan holde til det nuværende arbejde i længden. Det psykiske arbejdsmiljø er også blevet væsentligt forringet. Hele 86 pct. Angiver, at deres arbejde er blevet mere psykisk belastende og det skyldes, at de ikke kan nå det, der kræves i den daglige arbejdsplan, samt at kvaliteten i ydelsen er blevet væsentlig forringet. Herudover er ledelsesstilen blevet ændret fra selvstyrende grupper til, at det er en team-koordinator, der planlægger og tilrettelægger arbejdet. 29 af de 102 adspurgte angiver, at de arbejder under dårlig, tilfældig og til tider kaotisk planlægning. De forringede arbejdsforhold har betydet en stigning i sygefraværet på grund af smerter i ryg, skuldre, arme, albuer, håndled og ben. Rapporten kan fås ved henvendelse til KLS. Statens og Kommunernes Indkøbservice Bestyrelsen for Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) har besluttet, at undersøge mulighederne for at indkøbe serviceydelser, herunder rengøringsydelser. SKI er ejet af Finansministeriet og KL, og har hidtil indkøbt varer (alt fra papirclips til biler) for stat og kommuner - og ikke tjenesteydelser. Ambitionen er, at indgå rammeaftaler med en række rengøringsfirmaer, og derved komme til at stå for udlicitering af opgaven, når en kunde henvender sig - altså fungere som leverandør af ydelserne fra private firmaer. Det kan eksempelvis være en kommune, der ønsker at udlicitere skolerengøringen. Kommunen henvender sig til SKI, og er nu ikke længere udbyder, men kunde hos SKI. Det fritager dog ikke kommunerne fra det vanskelige og ressourcekrævende arbejde med at beskrive den opgave, der ønskes udført. SKI rettede i første omgang henvendelse til et konsulentfirma for at få udarbejdet rammeaftalerne, men af materialet fremgik, at rammeaftalerne kun ville komme til at indeholde minimumskrav i forhold til løn- og ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø m.m. Det ville så være op til den enkelte kommune at 25

26 stille supplerende krav til rammeaftalen, men så holder priserne i rammeaftalerne ikke mere. Der vil således være meget lille incitament til at stille supplerende krav. FOA modtog en henvendelse fra konsulentfirmaet, om at indgå i udarbejdelsen af rammeaftalerne, men forbundet ønskede ikke at indgå under de forelagte forudsætninger. Levering af rengøringsydelser via SKI kan måske forebygge en række udbudstekniske fejl, men rammeaftalerne ville som udgangspunkt give medarbejderne ringere vilkår og mindre indflydelse. Man kan også frygte, at der ikke længere vil være mulighed for at udarbejde kontrolbud, fordi kommunen ikke er udbyder, men kunde hos SKI. Sagen blev drøftet i DKK, som ligeledes fandt det betænkeligt både i forhold til hvad projektet ville indebære i forhold til medarbejdernes forhold, og om det var i overensstemmelse med EU s udbudsdirektiver. Da DKK er klageberretiget i forhold til Klagenævnet for Udbud, besluttede DKK at indklage SKI med påstand om brud på Tjenesteydelsesdirektivet. Sagen er endnu ikke afsluttet, formodentlig fordi den er af meget principiel karakter, og ifald DKK får medhold kan det undergrave hele SKI s forretningsgrundlag og udbredelsen af rammeaftaler i det hele taget. I mellemtiden er SKI startet mere eller mindre forfra med udbuddet, og har nu kontaktet DKK for via kartellet at drøfte nye betingelser i udbudsmaterialet med medarbejdersiden. Standard til vurdering af rengøringskvalitet (INSTA 800) 1. september 2000 blev den nordiske standard til vurdering af rengøringskvalitet endelige vedtaget, og klar til brug, og i sommeren 2001 blev en fælles europæisk rammestandard i EU-regi vedtaget, hvilket betyder at INSTA 800, nu er obligatorisk i forbindelse med udbud af rengøring i Danmark. Standarden er udarbejdet i regi af Dansk Standard og i et samarbejde mellem blandt andet FOA, KAD og den private rengøringsbranche. Til gengæld har de offentlige arbejdsgivere, ARF og KL, ikke prioriteret at deltage i arbejdet. 26

27 Standarden vil betyde et fælles sprog, og en mere ensartet opfattelse af forskellige niveauer for rengøringskvalitet. Når standarden nu er blevet obligatorisk i forbindelse med udbud vil det betyde, at de amts- og kommunale politikere er tvunget til at tage stilling til, hvilken kvalitet rengøringen skal have. Standarden skal også efterfølgende bruges til kontrol af, om den ønskede kvalitet nu også er leveret. Det er sektorens håb, at standarden vil betyde, at der fremover er større fokus på kvalitet fremfor udelukkende pris. Standarden skal evalueres om et år, og udvalget under DS forventer at se nogle resultater fra de steder, hvor standarden bruges i dag. Standarden er p.t. ikke så udbredt, idet den ikke hidtil har været obligatorisk, og de private konsulentfirmaer har ikke brugt standarden i stort omfang som grundlag for udarbejdelse af udbudsmateriale, men efter vedtagelsen af den europæiske rammestandard er standarden, som nævnt, obligatorisk i forbindelse med udbud. Forbundet/sektoren er i gang med at udarbejde en lille folder, der henvender sig til medlemmer, der står overfor, at deres arbejdsplads skal indføre INSTA 800. Pjecen vil kort fortælle, om hvad standarden går ud på, og hvad den kan betyde for medarbejderen. Der kan læses mere om standarden på (Et ISS domæne) Kursus i opmåling af rengøringsopgaver Forbundet/sektoren har i tidligere år afholdt kurser i opmåling af rengøringsopgaver for lokale sektorformænd og andre i afdelingerne, der er ansvarlige for området. I efteråret 2000 blev samtlige afdelinger/sektorer forespurgte om behovet for at afholde endnu et kursus, og på den baggrund blev der den december 2000 afholdt endnu et opmålingskursus på Roskilde Højskole. 27

28 Kursus i normeringsberegning i køkkener I takt med den stadige stigning i rationaliseringer, besparelser og udbud på køkkenområdet har der lokalt længe været et behov for redskaber til i højere grad at kunne tilbyde de berørte medlemmer rådgivning og assistance. På den baggrund har sektoren, i samarbejde med TR-sektionen, udviklet og afholdt 2 kurser á 3 dage i beregning af normering i køkkener. Kurserne blev afholdt i april 2001, og målet var, at give deltagerne redskaber til at indgå i dialog om personalenormeringer i institutionskøkkener, herunder afklare egne holdninger til eksempel forskellige produktionsmetoder, og deres betydning for oplevet kvalitet, ernæringskvalitet o.s.v. Følgende emner blev behandlet i løbet af de 3 dage: 28 Beregning af fuldtidsstillinger Beregning af kostdage og forplejningstal Servicetid produktionseffektivitet Forskellige produktionsformer og normering Kvalitet og kvalitetens indflydelse på normeringen Målgruppen var lokale sektorformænd og andre i afdelingerne, som er ansvarlig for området. Sager Langt de fleste sager håndterer afdelingerne/sektorerne selv, og derfor er de nævnte sager kun et udpluk af dem som forbundet/sektoren har været involveret i. Forbundet har dog assisteret i mange flere sager via telefon, mail o.s.v. Frederiksborg Amt Pr. 1. juli overtog Eurest A/S driften af køkkenerne, kantinerne og kioskerne på amtets sygehuse. Personalet ønskede at deltage i et kontrolbud, men blev afskåret fra dette, da de ikke kunne byde på den samlede pakke. Amtet ønskede med udbuddet, samtidig at ændre konceptet for levering af mad til patienter og deres pårørende. De indfører et såkaldt P3-koncept (Pa-

29 tienter, Pårørende og Personale). Hensigten er, at de tre grupper kan bestille mad via et decentral IT-baseret ordresystem. Det er lykkedes FOA, at indgå aftale med Eurest A/S, således at der indgås en tiltrædelsesoverenskomst med FOA frem til april Overenskomsten bygger grundlæggende på den nuværende overenskomst med Amtet. Der er ikke nogen afskedigelser af personale med baggrund i udliciteringen. FOA s aftale med Eurest A/S kan på sigt betyde, at såfremt der sker flere udbud af køkkenerne på andre sygehuse, og Eurest A/S går hen og vinder udbudet, så er sektorens medlemmer sikret de samme løn- og ansættelsesvilkår som på offentlig overenskomst. Esbjerg Centralsygehus og Varde Sygehus På Esbjerg Centralsygehus har amtet, i over to år, arbejdet på at gennemføre et udbud af rengøringsopgaverne. Det har givet store politiske problemer i amtet, bl.a. fordi Sygehusudvalget, i forbindelse med udbudet, løb fra en gammel aftale om udvikling af arbejdspladserne på sygehusene. Hertil kom, at der ikke var mere end et enkelt firma, som kunne leve op til kravene i prækvalifikationen. Nu er der så et andet udbud i gang, hvor ISS, Completa og sygehusenes rengøringsorganisation byder på opgaven. Medarbejderne har, i samarbejde med BST, arbejdet på at få krav om arbejdsmiljø ind i udbudsmaterialet, hvilket også er lykkedes. Ligeledes har amtet bemærket sig udbyderansvaret i forbindelse med overholdelse af loven. H:S H:S har sendt serviceopgaver i udbud. Blandt andet er rengøringen på Hvidovre, Amager og Frederiksberg hospitaler overtaget af private selskaber. KLS som organiserer medarbejderne, har iværksat flere initiativer for at synliggøre overfor politikere og andre, hvilke menneskelige omkostninger udliciteringerne har for medarbejderne. Udliciteringerne har desuden medført en del kritik af og utilfredshed med rengøringen fra andre personalegruppers side. 29

30 På Bispebjerg Hospital blev rengøringopgaverne ligeledes sendt i udbud, og H:S besluttede at vælge indkomne eget bud, og at indgå en 3-5-årig kontrakt med hospitalets egen rengøringsafdeling. H:S har desuden sendt kostleverancerne på henholdsvis Bispebjerg, Amager og Sct. Hans hospitaler i udbud. Fristen for ansøgning til prækvalifikationen var den 15. august Der kan læses mere på Frederiksberg kommune Efter de mange uheldige udliciteringer af rengøring blandt andet i Frederiksberg kommune henvendte FOA/sektoren sig til kommunen, for at indgå et samarbejde om et udviklingsprojekt som alternativ til udlicitering. Målet er, at den kommunale rengøring både bliver en bedre arbejdsplads og et konkurrencedygtigt alternativ til de private leverandører. I første omgang har Frederiksberg Kommune udvist stor interesse for ideerne og der pågår p.t. forhandlinger om projektets omfang og indhold. 30

31 Uddannelse Arbejdet med uddannelse og kurser er et af sektorens væsentligste indsatsområder, og det er vigtigt for sektoren, at medlemmerne får mulighed for både personlig udvikling og faglig opkvalificering. Ikke mindst fordi der er en stigende tendens til, at jobbene bliver bredere med flere forskellige funktioner, og det betyder, at løbende kurser og efteruddannelse er nødvendigt. Derfor har sektoren arbejdet for at skabe de fornødne uddannelsesmuligheder, således at medlemmerne kan finde relevante uddannelsestilbud, uanset om det gælder almen uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller erhvervsuddannelse. På mange af sektorens arbejdspladser er der etableret forskellige projekter, hvor blandt andet uddannelse og opkvalificering indgår. Og da sektorens medlemmer, hører til de grupper på arbejdsmarkedet, som har den laveste andel af de penge der afsættes til uddannelse i den offentlige sektor, er brede projekter en af måderne at skabe mulighed for kompetenceudvikling på. VEU-reformen Forbundet/sektoren har i årets løb arbejdet med den nye reform af uddannelsessystemet. Den såkaldte VEU-reform (Voksen- og EfterUddannelse). For FOA/sektoren var det specielt vigtigt, at den nye reform ville skabe en nødvendig bredde i de kurser der udbydes, samt at reformen satte fokus på uddannelsesplanlægning og en særlig målrettet indsats mod de ufaglærte og kortuddannedes muligheder. Reformen indeholder kun nogle få egentlig nyheder, og fremtiden må vise i hvor høj grad nyhederne slår igennem, idet der med reformen også er sket en del økonomiske stramninger. Der er blandt andet sat et loft for, hvor meget staten betaler til voksnes erhvervsrettede efteruddannelse. Hvis der er brug for flere penge skal arbejdsgiverne selv finansiere resten. Samtidig er AMU-kurserne blevet inddelt i 2 grupper de der kan give merit i forhold til en erhvervsuddannelse og de der ikke kan. Hvis en AMU- 31

32 uddannelse giver merit i forhold til en erhvervsuddannelse, så kan arbejdsgiveren få godtgørelse. Det er indtil videre lykkedes at sikre, at de kurser inden for sektorens områder, der ikke er merit givende, stadig er dækket af godtgørelse. Sektoren vil fortsat arbejde for at alle kurser sikres fuld godtgørelse og finansiering. Sektoren har udarbejdet en lille pjece, der kort beskriver de væsentligste ændringer i forbindelse med reformen, samt forskellige støttemuligheder. Pjecen Den nye VEU-reform 2000 kan rekvireres fra forbundets lager eller hentes på og Rengøringssektoren Arbejdsmarkedsuddannelser I disse år er der en tendens til at flere skoler sammenlægges. Som oftest er der tale om etablering af en fælles administration, men i de tilfælde, hvor der er tale om sammenlægning af skolerne fysisk, ser sektoren en fare for, at længere afstand til kursusstederne kan betyde at færre medlemmer vælger at tage kurser og uddannelser. Sektoren er repræsenteret i henholdsvis Serviceerhvervenes efteruddannelsesudvalg (SUS), og i Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen og har herigennem arbejdet på at skabe en bred vifte af uddannelsesmuligheder for sektorens medlemmer. Det er derfor bekymrende, at der i perioden er sket et drastisk fald i uddannelsesaktiviteten på rengøringsområdet, mens uddannelsesaktiviteten på køkkenområdet er stagnerende. Det kan blandt andet skyldes, at KTO-aftalen om kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning ikke fungerer efter hensigten. En KTOundersøgelse fra foråret 2001 viser, at kun i ca. halvdelen af landets kommuner har aftalen været drøftet i det øverste MED-organ, og kun meget få steder er man gået i gang med en egentlig uddannelsesplanlægning på arbejdspladserne. 32

33 En anden medvirkende årsag kan være den forvirring og afventende holdning, som arbejdet med den nye VEU-reform har skabt i forhold til udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser, samt finansiering og godtgørelse. En tredje og ligeså væsentlig årsag kan måske findes i, at blandt andre de private rengøringsselskaber har så stor udskiftning af medarbejdere hvert år, at selskaberne ikke uddanner deres medarbejdere, og dermed ikke benytter AMU-uddannelserne. Det betyder, at søgningen falder og da AMU-centrene får tilskud beregnet efter antal af elever, har de en grænse for hvor få elever, der skal være tilmeldt kurserne. Sektoren ser med stor alvor på denne udvikling, idet konsekvensen er, at kurserne ikke udbydes, og dermed forringes medlemmernes muligheder for uddannelse. På følgende hjemmesider findes en lang række af oplysninger om de forskellige kurser, hvor og hvornår de udbydes, kursernes indhold og målgruppe, samt om der er ledige pladser. (her kan ses desuden ses om der er ledige pladser) /kursushåndbog eller kursuskalender/arbejdsmarkeduddannelser Køkkenområdet Sektoren har arbejdet for, at en stor del af de kurser, der er udviklet, og som henvender sig til faglærte inden for køkkenområdet, bliver målrettet således, at de også er åbne for sektorens medlemmer. For de fleste kurser kræves der erfaring inden for området, men kursusstrukturen er tilrettelagt således, at personer helt uden kendskab til køkkenområdet skal gennemgå Grundlæggende tilberedning og Grundlæggende kostlære for at kunne gå videre til de øvrige kurser. Personer med erfaring fra arbejdet i et køkken skal gennemgå Grundlæggende kostlære for at kunne deltage på de øvrige kurser. Adgangskravene er lidt forskellige for de øvrige kurser, der udbydes på køkkenområdet, men generelt godtages erfaring som adgangsgivende for sekto- 33