Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

Transkript

1 Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

2 DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International certificeringsordning lanceret i % 10%

3 Fokusområder og vægtning Protection Area Natural Environment Natural Resources Health Economic Values Social & Cultural Values Relevance & Goal Protection of the Environment Protection of Natural Resources Decreased Life-Cycle Costs Guarantee of Economic Value Assurance of Health & Thermal Comfort People-friendly Surroundings / Guarantee of Social and Cultural Value Assessment Environmental Economic Quality Quality 22,5% 22,5% Technical Quality Process Quality Site Quality Sociocultural and Functional Quality 22,5% 22,5% 10,0%

4 DGNB kriterier Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering - LCA Materialer Toxiciteter Certificeret træ X Vandforbrug Arealanvendelse 100% 10%

5 DGNB kriterier Økonomisk kvalitet X Totaløkonomi - LCC Fleksibilitet overfor 3dje parts brug 100% 10%

6 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer X Forhold for cyklister Sikkerhed Arkitektur: Konkurrence og kunst 100% 10%

7 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer 100% 10% X

8 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Projektstyring Forundersøgelser Bæredygtighed i udbud Kvalifikation af designholdet Byggepladsen Commissioning 100% 10% X

9 DGNB kriterier Områdets kvalitet Risikovurdering vedr. naturkatastrofer mv. Image Offentlig transport Adgang til forskellig service Tilgængelighed X 100% 10%

10 Hvorfor blev DGNB valgt i Danmark? Bæredygtighed Fremtidssikring (Europæiske standarder for bæredygtigt byggeri) Metodefrihed Performance

11 DGNB INTERNATIONAL DGNB DENMARK

12 Forløb for tilpasning til danske forhold Tilpasning: April Oktober 2011 Pilotfase: November April 2012 Certificeringer: Maj 2012 Dansk markedsversion: Juni 2012

13 Formål med tilpasning Hvis muligt: Tilpasse til danske regelsæt, standarder og politiske indsatser på området Smidiggøre certificeringsprocessen således at den så vidt muligt følger dansk praksis

14 Fokusområder ved tilpasning Behov for beregning eller fastsættelse af dansk referenceværdi Behov for beregning eller fastsættelse af minimumskrav Behov for ændring af henvisning til dansk eller europæisk lovgivning, standard, regulering Behov for forandring af metodemæssig tilgang til evaluering af kriteriet Behov for udvikling af værktøjer, metoder Behov for simplificering af metodemæssig tilgang Behov for ændring i definition af dokumentation Behov for ændring af vægtning

15 DK-GBC Bestyrelse Kriterie-gruppe Mikael Koch Ida Garre Harpa Birgisdottir Charlotte Micheelsen Michael Pedersen Redaktion Harpa Birgisdottir Teknikgruppe Materialer og LCA EKJ Ninkie Bendtsen Cowi Linda Høibye Kalk og Tegl Tommy Bisgaard SBi Klaus Hansen Rockwool Anders Ulf Clausen Velux Lone Feifer SHL Torsten Sack-Nielsen Teknikgruppe Energi og vand SBi Søren Aggerholm Arkitema Lars Kvist Cowi Morten Buus Isover Susanne Højholt Rambøll Niels Radisch Aarhus kommune Karen M. H. Madsen Teknikgruppe Indeklima DTU Geo Clausen Grontmij Carl Bro Christoffer Borgwardt Delta Dan Hoffmeyer SBi Asta Logadottir Window Master Lennart Østergaard White Charlotte Falstrup ATPE Thomas Anfinn Joensen Teknikgruppe Økonomi SBi Kim Haugbølle MT Højgaard John Sommer Rambøll Kristian Buur Rockwool Jens Rahbek D&S Juliane Münch CFMøller Gonzalo Guddat Region Syd Poul Andersen Teknikgruppe Proces AA Vibeke Grube Larsen Niras Karoline Geneser NCC Svend Mertz EKJ Morten Zimmermann SBi Claus Bech MOE Henning Backe BechBruun Jesper Kaltoft Teknikgruppe Omgivelser NS Marie Lindberg Tefre Cobe Rune Boserup Jacobsen MOE Bente Mortensen CF Møller Mette Nymann KWOL Knud W.Ø. Larsen Teknikgruppe Design og disponering Alectia Per S Monby Niras Anne Sønderskov Nielsen Mtre Anne Sarto HLA Signe Kongebro AOA Ole Andersen

16 Resultat DGNB International 6 kategorier, 48 kriterier DGNB Denmark -6 kategorier, 49 kriterier

17 DGNB Denmark 6 kategorier, 49 kriterier

18 Oversigt over tilpasningen 1: UÆNDRET 2: FÅ JUSTERINGER 3: TILPASSET (dansk lovgivning, danske værdier, dansk praksis) 4. NY FREMGANGSMÅDE 5. UDVIKLING AF VÆRKTØJ REDUCEREDE KRAV 7. SKÆRPEDE KRAV BYGNINGENS KVALITET OMRÅDETS KVALITET

19 DGNB Denmark 6 kategorier, 49 kriterier

20 Uændret eller små justeringer

21 Tilpasset (dansk lovgivning, danske værdier, dansk praksis)

22 Ny fremgangsmåde eller nyt værktøj

23 Reducerede krav eller skærpede krav

24 Har vi ramt et fornuftigt niveau i tilpasningen? Resultater fra pilotfasen 4 certificeringer 2 bronze (50-64,9%) 2 sølv (65-79,9%) 3 præcertificeringer 3 sølv (65-79,9%)

25 Bygningernes performance Certificeringer Præ-certificeringer Guld Sølv Bronze A B C D E F G

26 Holistisk fremgangsmåde Balance er vigtig for en bæredygtigt bygning A B C D E F G Guld Sølv Bronze 10 0 MILJØ ØKONOMI SOCIAL TEKNIK PROCESS

27 Projekternes totaløkonomi i 50 år BYGGEOMKOSTNINGER VEDLIGEHOLD OG UDSKIFTNINGER ENERGI OG VAND RENHOLD 2 BEMÆRKNINGER FRA DGNB: Så lav en omkostning for energi og vand er ikke set i tyske projekter Vedligehold forholdsvis højt i forhold til tyske erfaringer

28 Projekternes indeklima Termisk komfort vinter Termisk komfort sommer Luftkvalitet Akustik Visel komfort Bruger indflydelse

29 Projekternes indeklima Nu med de nyere bygninger Termisk komfort vinter Termisk komfort sommer Luftkvalitet Akustik Visel komfort Bruger indflydelse

30 TAK