Mest kemi i børneværelset

Transkript

1 Forsk23 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet April 2007 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark Telefon Foto: Jesper Kirkeskov Gåden om astma og allergi skal løses 2 Nyt skolebyggeri under luppen 2 Seminar om tilgængelighed 2 Redaktionen sluttet 27. marts 2007 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) I redaktionen: Pia Dyregaard (@sbi.dk) Rikke Tønnes (@sbi.dk) Lene Engholst (lee@sbi.dk) Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Finn Gattmann Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Mest kemi i børneværelset Børneværelset er det rum i boligen der har de højeste koncentrationer af kemiske stoffer i luften. Den forurenede indeluft opstår ved at børneværelset er fyldt med en masse legetøj, elektronik, møbler, gulvtæpper, maling og lak, samtidig med at værelset ofte er småt og ventilationen utilstrækkelig. Det viser en undersøgelse som seniorforsker Henrik Knudsen fra SBi har lavet sammen med Allan Astrup Jensen fra Force Technology for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen fokuserer på otte udvalgte flygtige organiske stoffers tilstedeværelse i vore boliger. Børn er mere følsomme over for forureningerne end voksne. Derfor er det vigtigt at forældrene er opmærksomme på tre forhold i børneværelserne: Tingene der sættes ind i værelserne, ventilationen og rengøringen. Man kan selv gøre meget for at holde forureningsniveauet nede og dermed reducere sundhedsrisikoen, siger Henrik Knudsen. Enighed om højhusene i Rødovre 3 Alvorlige bygningssvigt bør registreres centralt 3 Stor international konference om fremtidens udfordringer i byggeriet 4 Manden får huset, kvinden får børnene 4 Tillid er alfa og omega i partnering 5 Tilgængelighed i kirker kan forbedres 5 Magnetboliger søger beboere 6 Aktuelle udgivelser Den optimale energiløsning kræver den rigtige start Hverdagen i skolerne præges af skolebygningen Manden får huset, kvinden får børnene Læs mere om udgivelserne på bagsiden Brug næsen Næsen er et godt instrument til umiddelbart at afgøre om der er fare på færde i børneværelset. Hvis der lugter indelukket eller af varm elektronik, er det på tide at lufte godt ud. Og så skal man huske at slukke for apparaterne når de ikke er i brug. Forureningen fra forbrugerprodukter, byggematerialer og inventar er som regel størst ved anskaffelsen. Herefter aftager afgasningen med tiden. Det er derfor en god ide at lufte kraftigt ud i timerne og dagene efter at produkterne er taget i brug. Et godt råd er også at pakke nyanskaffelser ud i det fri og lade dem afdunste der, inden man tager dem i brug indendørs. Hyppig rengøring er også vigtig for at få fjernet støvet, der bl.a. består af forureninger fra afslidt materiale. Man skal huske på at børn opholder sig tæt på gulvet, hvor de er udsat for ophvirvlet støv. Mere om sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet på sbi.dk/indeklima/luftkvalitet Byfornyelsen skal måles og vejes 6 Billigere og bedre byggeri med langvarige samarbejder 6 Til kamp mod energifråds i EU 7 Aalborg Universitet vil være førende på viden om det byggede miljø 7 Den optimale energiløsning kræver den rigtige start 8

2 Gåden om astma og allergi skal løses Nyt skolebyggeri under luppen Foto: Scanpix Gennem de seneste 20 år er flere og flere mennesker i den vestlige verden blevet ramt af astma og allergi. De præcise årsager til sygdommene er ikke fundet, men noget tyder på at de skal findes i den vestlige livsstil. Især indeklimaet i vores huse og andre bygninger er under mistanke. En omfattende forskningsindsats på området skal gøre det muligt at forebygge de nye folkesygdomme mere effektivt. Det vil spare samfundet for store udgifter til sygedage, medicin og hospitalsindlæggelser, og det vil reducere de menneskelige omkostninger for patienterne. Mange bække små Tidligere undersøgelser af mange forskellige faktorer har kun kunnet forklare en mindre del af hvorfor så mange både børn og voksne udvikler astma og allergi. Men nu indikerer nye indeklimastudier af vores huse, lejligheder og arbejdspladser at man skal søge årsagerne i den samlede virkning af fugt og skimmelvækst, partikler og anden forurening af indeklimaet, bl.a. blødgørere (de såkaldte phtalater) i husstøv. Det er de mange små bidrag der tilsammen skaber den store virkning. Derfor har en gruppe forskere formuleret et stort, tværvidenskabeligt forskningsprogram, Danskernes Boliger og Sundhed, hvor danskerne og deres boliger skal undersøges for at løse gåden om astma og allergi. Programmet koordineres af seniorforsker Lars Gunnarsen fra SBi og afdelingslæge Harald Meyer fra Nordsjællands Hospital i Hillerød. Forskerne vil følge nyfødte børn med gentagne lægeundersøgelser, og voksne i registre i seks år for bl.a. at se hvornår sygdommene opstår. Desuden bliver alle forsøgspersonernes boliger undersøgt. Forskerne har store forventninger til undersøgelsens resultater og håber at kunne opnå både offentlig og privat støtte til at medfinansiere den store befolkningsundersøgelse. Mere om Danskernes Boliger og Sundhed på sbi.dk/indeklima/generelt Tænk hvis vi går i en forkert retning med alle de nye undervisningsbyggerier der for milliarder af kroner skyder op i disse år. Vi ved ikke om vi er på rette vej, for der foregår på det nærmeste ingen evaluering af byggerierne i forhold til nye pædagogiske linjer der har brug for anderledes fysiske rammer. Der bør være mere erfaringsopsamling når skolerne har været i gang et stykke tid, mener seniorforsker Inge Mette Kirkeby fra SBi: Det er først og fremmest uforsvarligt over for eleverne at man i de nordiske lande bare bliver ved med at bygge nye eller ombygge gamle skoler efter principper der måske i sidste ende virker uhensigtsmæssige i forhold til læring og trivsel for forskellige elevgrupper. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) tog i samarbejde med SBi og Gentofte Kommune derfor initiativ til at holde et seminar februar 2007 på SBi, hvor forskere og praktikere fra de nordiske lande diskuterede situationen ud fra landenes behov og status på området. Seminaret var meget vigtigt for det videre arbejde. Der er meget få forskere i Norden der arbejder inden for feltet undervisningsbyggeri, så det er nødvendigt med et tæt samarbejde og udveksling af viden og erfaringer om forskningsopgaver og -formidling. Alt sammen så det kan komme fremtidige skoler til gavn, siger Ole Juhl, centerleder på Dansk Center for Undervisningsmiljø. Mere om seminaret Evaluering af nyt skolebyggeri på sbi.dk/arkitektur/undervisningsbyggeri Seminar om tilgængelighed Under overskriften Design for alle og designprocessen afholder SBi torsdag 7. juni 2007 kl et åbent seminar om tilgængelighed. En række oplægsholdere vil præsentere værktøjer og metoder der kan sikre tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse i bygninger og på udearealer. Seminaret henvender sig primært til rådgivere, projekterende, byggesagsbehandlere og brugere. Men alle med interesse for handicapområdet kan deltage. Seminaret finder sted i Ingeniørforeningens Mødecenter (IDA), Kalvebod Brygge i København. Prisen for at deltage i arrangementet er 350 kroner inkl. forplejning. Program og tilmelding på sbi.dk/arrangementer 2

3 Enighed om højhusene i Rødovre Der er nu opnået enighed om at to omstridte 1950 erhøjhuse i Rødovre er sikre nok i stormvejr. SBi har gennem nogen tid været uenig med ingeniørfirmaet Klaus Nielsen om sikkerheden af de to højhuse. I sin egenskab af rådgivende ingeniør for boligselskabet AAB har Klaus Nielsen tidligere vurderet at selskabets to højhuse Agerkær og Ruskær burde evakueres ved kraftig storm pga. for ringe betonstyrke. Trods SBi s udmelding i januar om at husene er sikre nok, fastholdt Klaus Nielsen sin vurdering, hvilket har kunnet give anledning til forvirring om hvem der har ret. Vendepunktet i sagen kom imidlertid da Klaus Nielsen for nylig fremlagde grundlaget for sine beregninger under et møde i Dansk Selskab for Bygningsstatik. Heraf fremgik det at Klaus Nielsens beregninger blandede betonnormerne fra 1949 og 2006 forkert sammen, hvilket gav en for svag betonstyrke. På mødet måtte Klaus Nielsen erkende at der ikke er grund til at antage at de to højhuse er usikre i stormvejr, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi og fortsætter: Vi opfatter herefter sagen som afsluttet for SBi s vedkommende, idet der tilsyneladende ikke længere er uenighed. SBi går normalt ikke ind i konkrete byggesager. Årsagen til at SBi overhovedet begyndte at beskæftige sig med højhusene i Rødovre, var at Erhvervs- og Byggestyrelsen bad instituttet om et forslag til hvordan man kunne vurdere risikoen ved lignende bygninger, nu hvor det angiveligt var konstateret at højhusene i Rødovre var usikre. Dette fik SBi til at se nærmere på højhusene i Rødovre. På denne baggrund måtte SBi konkludere at der ikke var grund til at antage at de to højhuse skulle være usikre, og følgelig at man heller ikke skal være nervøs over andre ældre højhuse rundt om i Danmark. SBi s vurdering er efterfølgende blevet yderligere styrket af en rapport fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, som har regnet på de to højhuse på grundlag af et større antal betonprøver. Mere om højhusene i Rødovre på sbi.dk/byggeteknik/konstruktioner/sikkerhed-og-last lee Foto: polfoto Forskningschef Niels-Jørgen Aagaard opfatter nu sagen om højhusene i Rødovre som afsluttet for SBi s vedkommende. Alvorlige bygningssvigt bør registreres centralt For fire år siden styrtede en skalmur med korroderede trådbindere ned over legepladsen til en børnehave på Amager. For et par år siden kollapsede Siemens Arena i Ballerup på grund af en projekteringsfejl. Og for få uger siden segnede flere haller på grund af snemasserne. På mirakuløs vis er ingen mennesker kommet til skade ved sammenstyrtningerne. Som det er i dag, får myndigheder og eksperter deres viden om problemer med bygningssvigt når medierne omtaler hændelserne. Men var det ikke mere hensigtsmæssigt hvis bygningsejere, myndigheder, eksperter og forsikringsselskaber fik ét sted hvor de kunne hente information om erfaringer med bygningssvigt?, spørger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi. Forskere på SBi har udarbejdet et forslag til en systematisk opsamling af viden om bygninger der har vist sig at have en ringere sikkerhed end forventet. Fordelene ved en registrering må naturligvis afvejes overfor omkostningerne ved at drive en ordning. Det er selvsagt unødvendigt og ude af t med sikkerhedsfilosofien i Danmark og i øvrigt også urentabelt at drage enhver detalje i ethvert byggeri i tvivl. SBi s forslag fokuserer derfor på de alvorlige svigt med risiko for personskade eller tab af store værdier. Når der opstår problemer, kan det være fordi materialer er nedbrudt på steder hvor det er kisk for en bygnings sikkerhed. Det er f.eks. tilfældet når skalmure styrter sammen på grund af korroderede trådbindere. Udover svigt forårsaget af manglende vedligeholdelse kan fejl også opstå under projektering og udførelse. Det sker ofte i forbindelse med nye konstruktive løsninger eller nye materialer som senere viser sig at indeholde uforudsete svagheder. Vi arbejder derfor på at opnå finansiering til at etablere en database som kan opsamle viden om alvorlige svigt i bygninger, så ulykker bedre kan forebygges i fremtiden, siger Niels-Jørgen Aagaard. lee Mere om sikkerhed i byggeriet på sbi.dk/sikkerhed Skalmure der kollapser pga. korroderede trådbindere er et eksempel på at et materialesvigt kan blive kisk for en bygnings sikkerhed. Foto: jørgen Munch-andersen 3

4 Stor international konference om fremtidens udfordringer i byggeriet Hvordan overvindes de barrierer som begrænser udviklingen i byggeriet? Det spørgsmål bliver der sat fokus på ved en stor international konference, Revaluing Construction Crossing Boundaries, som finder sted i København og Malmø oktober Her vil en lang række fremtrædende, internationale ledere og eksperter fra byggeerhverv, myndigheder og forskningsverden give deres bud på hvordan byggeriet kan fornys på tværs af geografiske og organisatoriske grænser samt produkt- og teknologigrænser. Endnu er programlægningen ikke helt på plads, men det kan allerede nu røbes at det righoldige program vil omfatte emner som globaliseringens rolle for værdiskabelsen brug af internationale ressourcer arealudvikling på det internationale marked byggeriets internationale konkurrenceevne bygherren som forandringsagent integration gennem virtuelt byggeri reformprogrammer i byggeriet spektakulære projekter som inspirationskilde fra projekt til varig service mod nul fejl: gør det rigtigt første gang! brugerdreven innovation ny teknologi nye produkter Konferencen finder sted på Hotel Marriott i København, men programmet omfatter også en studietur til Malmö, bl.a. med besøg i Turning Torso. Det endelige program bliver offentliggjort i maj Udover at formidle viden om nye tiltag i byggeriet har konferencen også til formål at skabe international debat og vidensudveksling om byggeriets fremtid. Det sker ved at give deltagerne lejlighed til at debattere med oplægsholderne, møde internationalt anerkendte byggefolk og forskere, mere uformelt at udveksle synspunkter indbyrdes og finde nye forretningspartnere. Konferencen er den tredje i en række som International Council for Research and Innovation in Building and Construction (CIB) står som initiativtager til. SBi s forskningsafdeling for Proces & Innovation står for arrangementet i København og Malmø i samarbejde med Bygherreforeningen, dennes svenske søsterorganisation ByggherreForum og Byggnadsekonomi ved Lunds Tekniska Högskola. De to tidligere velbesøgte Revaluing Construction konferencer fandt sted i Manchester 2003 og i Rotterdam Tilmelding og mere information om konferencen Revaluing Construction 2007 på Manden får huset, kvinden får børnene Når parforholdet går i opløsning, og skilsmissen står for døren, skal mindst én af parterne finde et nyt sted at bo. Seniorforskerne Kirsten Gram-Hanssen og Claus Bech-Danielsen har undersøgt hvordan boligsituationen ser ud efter familiebruddet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i registerdata med ca par der gik fra hinanden i 2002 samt interview med en mindre persongruppe. Det er helt klart de velhavende mænd som har råd til enten at blive i familieboligen eller købe en tilsvarende bolig, der går stærkest ud af skilsmissen rent boligmæssigt. Det er de mindre bemidlede mænd der står svagest, fordi det her er kvinderne der beholder den fælles bolig. Dertil kommer at det generelt oftest er kvinderne der får børnene, siger Kirsten Gram-Hanssen. Når bruddet først er en realitet, foregår flytningen ofte akut og under et stort tidspres. Der kan være tale om timer, og så hurtigt kan man ikke finde en ny bolig. Derfor flytter udflytteren tit til en midlertidig bolig. Det kan være hotel, sommerhus eller familie og venner. Blandt de ca personer der i 2002 flyttede på grund af skilsmisse, var næsten halvdelen flyttet igen i løbet af det følgende år. I undersøgelsen blev de skilte parter spurgt om der mangler egnede boliger til fraskilte, og om de har særlige ønsker til deres nye bolig. Svaret var entydigt: En billig lejebolig tæt på den tidligere fælles bolig var et stort ønske og en mangelvare. Hensynet til børnene vejer tungt, sådan at de ikke behøver skifte skole, men kan bevare deres netværk i den svære tid. Det er derfor vigtigt at der i så mange lokalsamfund som muligt er udlejningsboliger, både almene og private, i et tilstrækkeligt omfang og i rimelig kvalitet., siger Claus Bech-Danielsen. Undersøgelsen er gennemført af SBi under bevilling fra Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning. Foto: POLFOTO Mere om boliger og skilsmisse på sbi.dk/boligforhold/boliger/flytninger-ved-oplosning-af-parforhold 4

5 Tillid er alfa og omega i partnering Gensidig tillid, åbenhed og dialog er nøgleordene for succesfuld partnering. Det handler om at skabe et transparent forretningsmiljø hvis byggeprocessen og det færdige produkt skal blive optimalt. Og alle involverede skal have fordel af en partneringaftale, så der opstår en win-win situation. Det er forudsætningen for at opnå de bedste løsninger og udnytte de samlede kompetencer i et byggeri. Det var nogle af konklusionerne på en workshop i det nordiske netværk PART-BYG, som SBi afholdt i december Her udvekslede repræsentan- fremmende aktiviteter og modeller til løsning af eventuelle konflikter. Men succesfuld partnering handler også om at se Foto: Posten sverige Det svenske postvæsen igangsatte i 2001 et forandringsprojekt, hvor et stort antal traditionelle posthuse blev erstattet af nye postcentre i butikker, kiosker m.m. gennem partneringaftaler med udvalgte samarbejdspartnere. ter fra byggebranche, myndigheder og forskere i Norden nye forretningsmæssige muligheder. I 2001 iværksatte gode og dårlige erfaringer om kontrakter og risiko ved det svenske postvæsen til eksempel et storstilet foran- partnering. dringsprojekt hvor man indgik strategiske partnerskaber med en række butikker, tankstationer og lignende om at Juristeri må ikke kvæle partnering etablere ca nye postcentre, som dels erstattede Nytænkning af samarbejdsrelationerne er vigtigere end traditionelle posthuse, dels udvidede kapaciteten. Kun- udførlige regelsæt hvis partnering skal lykkes i byggeriet, derne fik bedre service, partnerne fik udvidet deres for- siger forskningschef Kim Haugbølle efter arrangementet. retning, og postvæsenet fik frigjort ressourcer til deres Det er et væsentligt fordyrende led at udarbejde ud- kerneaktiviteter. En rigtig succeshistorie. førlige kontrakter i forbindelse med et byggeprojekt. Og ingen kontrakt kan alligevel dække alle mulige konflikter. I stedet bør parterne vælge at fokusere på samarbejds- Mere om partnerskaber i nordisk byggeri (PART-BYG) på sbi.dk/byggeprocessen/ledelse-og-samarbejde Tilgængelighed i kirker kan forbedres Nu kan folkekirkens menighedsråd hurtigt og let - og helt gratis - tjekke, om kirken og kirkegården er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse, f.eks. kørestolsbrugere, gangbesværede, syns- og hørehandicappede. Det er tilgængelighedsrådgiver, arkitekt MAA Lone Sigbrand fra SBi, der for Kirkeministeriet har lavet hjemmesiden Tilgængelighed i folkekirken som led i en handicappolitik, ministeriet er ved at gennemføre. Langt de fleste kirker og kirkegårde er bygget eller anlagt på et tidspunkt, hvor der var langt mindre fokus på tilgængelighed, end der er i dag. Det betyder, at der i mange kirker og på mange kirkegårde er behov for at få foretaget nogle mindre eller større ændringer, hvis alle skal have gode muligheder for at færdes der. Tilgængelighed i folkekirken er en meget brugervenlig hjemmeside, hvor menighedsrådene dels kan tjekke tilgængeligheden ud fra de forskellige handicapgrupper og deres behov. Dels får de udførlige anvisninger på, hvordan man kan udbedre eventuelle mangler. Der er to lag i hjemmesiden på den måde, at man ikke forventer, at menighedsrådene selv skal sætte sig ind i byggelovgivningen for at komme i gang med forbedringer. Siden er også et værktøj til menighedsrådenes rådgivere, der kan gå ind på siden og se hvilke bestemmelser og standarder, der eksisterer på området, siger Lone Sigbrand. Det er ikke kun kirkerummet og de kirkelige handlinger, hjemmesiden omhandler. Også sognegården, konfirmandstuen og andre bygninger og lokaler er taget med. Den gælder også for øvrige anlæg ved kirken, f.eks. adgangen til kirken, parkeringspladser og ikke mindst kirkegården. Og her vil der nok være basis for forbedringer mange steder, for en kørestol og en perlegrusbelagt kirkegårdssti er to uforenelige størrelser. Tjekliste og anvisninger ligger som elektroniske værktøjer på Kirkeministeriets hjemmeside. Læs mere om Tilgængelighed i folkekirken på tilgaengelighed.km.dk Foto: lone sigbrand Skævinge Kirke med bred adgang for gående og kørende. 5

6 Frederiksberg Forenede Boligselskaber skal til at opføre 40 nye almene boliger ved Flintholm Station. Byfornyelse i Skt. Pederstræde, Svendborg. Siden 1990 har omkring boliger været omfattet af offentlig byfornyelse. Den statslige bevilling til byfornyelse udgjorde 245 millioner kroner i Foto: Thorkild Ærø Magnetboliger søger beboere Magnetboliger, hvad er det nu for noget? Det er almene boliger, hvor boligselskabet forsøger at få en bestemt gruppe af beboere til at flytte ind i bestemte lejligheder. De nye boliger skal tiltrække beboere der med deres normer, værdier og engagement kan være frontløbere i bestræbelserne på at skabe trivsel og balance i boligområdet. Det nye ord og definitionen af det fremkom på SBi s Boligdag 2007, der blev afholdt 27. marts Her fortalte seniorforsker Inge Mette Kirkeby om at SBi sammen med Kunstakademiets Arkitektskole er i gang med at finde frem til den relevante målgruppe for nye magnetboliger på Frederiksberg. Frederiksberg Forenede Boligselskaber skal til at opføre 40 nye almene boliger ved Flintholm Station i Frederiksberg Kommune. Målet er en boligbebyggelse med helt unikke kvaliteter der kan tiltrække den særlige magnetgruppe. De nye boliger opføres i et område der både rummer nye eksklusive ejerboliger og lidt ældre almene boliger der er nedslidte og på mange måder utidssvarende. I dette miks af forskellige boligtyper og forskellige beboere er det meningen at de nye magnetbeboere skal styrke det samlede område og dermed bygge bro mellem de nye beboere i ejerboligerne og de eksisterende beboere i de ældre almene boliger. Mere om magnetboliger på sbi.dk/boligforhold/boligområder Byfornyelsen skal måles og vejes Virker byfornyelsen efter hensigten? Bliver den brugt i de områder og ejendomme, hvor behovet er størst? Er det lykkedes at få flere private investorer på banen, og hvilke behov for byfornyelse har man i de nye kommuner? En ny evaluering af byfornyelsen skal svare på disse spørgsmål og samtidig vise hvordan de nye kommuner i fremtiden vil og kan bruge lovens virkemidler i byudviklingen. SBi har i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium vundet Socialministeriets konkurrence om evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret byfornyelse efter lov om byfornyelse. Området er ikke nyt for SBi. Instituttet har tidligere evalueret byfornyelsesaktiviteter og -lovgivning samt statens kvarterløftindsatser. I Socialministeriets afgørelse er da også fremhævet SBi s høje grad af faglige kompetence og indgående kendskab til byfornyelsesområdet. Desuden er der lagt vægt på at den fremlagte plan for formidling af resultaterne er mangfoldig og dækker en bred målgruppe. I denne del af evalueringen trækkes der på Dansk Byplanlaboratoriums store formidlingskompetence og gode kendskab til de danske kommuner. Formidlingsaktiviteterne vil bl.a. indeholde en pjece med hovedkonklusionerne og en afsluttende konference, hvor konklusionerne diskuteres. Materialet bliver tilgængeligt på sbi.dk og på byplanlab.dk. Foto: Thorkild Ærø Billigere og bedre byggeri med langvarige samarbejder Længerevarende samarbejder mellem virksomhederne kan give pct. stigning på arbejdskraftens produktivitet og besparelser i samme størrelsesorden på byggematerialer. Det viser en ny rapport om besparelsespotentialer ved længerevarende samarbejder i byggeriet, som SBi har udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen. I Danmark kan det alene for offentlige bygherrer betyde en prisreduktion som i bedste fald er på 1,6 mia. kr. årligt. Men det er ikke en gevinst der hentes hjem uden videre. Samarbejdet stiller krav om at virksomhedernes kultur og kompetencer er forenelige. Det er også et spørgsmål om de potentielle besparelser bliver udløst i en billigere pris, der kommer forbrugerne til gode, eller i et bedre dækningsbidrag for de udførende, siger seniorforsker Kresten Storgaard. Under en højkonjunktur kan det være særligt vanskeligt at få byggebranchen til aktivt at arbejde for billigere priser gennem en øget produktivitet: Efterspørgslen er i top, og der er masser at lave for den enkelte virksomhed. Mere om besparelsespotentialer ved længerevarende samarbejder i byggeriet på sbi.dk/byggeprocessen/generelt 6

7 Til kamp mod energifråds i EU SBi bistår andre EU-lande med at implementere EU s direktiv fra 2002 om bygningers energimæssige ydeevne. Det sker gennem EPBD Buildings Platform, som er en EU informationstjeneste med eget website. Når essensen skal uddrages af EU s energispareprojekter i byggeriet, er SBi også på banen. Formålet med EU-direktivet er at imødekomme Kyoto-aftalen ved at mindske CO 2 -udslippet gennem en reduktion af energiforbruget. Da omkring 40 pct. af det samlede energiforbrug i Europa stammer fra bygningsområdet, blev EU-landene enige om at energiforbruget i bygningerne skal ned uden at forringe indeklimaet. Og Danmark har været hurtig til at implementere direktivet. Størstedelen af EU s energikrav er allerede indarbejdet i dansk lovgivning. FOTO: jesper kirkeskov SBi tildelt vigtig rolle i energisparearbejdet For at få sat skub i implementeringen af direktivet har EU-kommissionen oprettet webportalen EPBD (Energy Performance of Buildings Directive) Buildings Platform, som henvender sig til fagfolk i det praktiske liv, organisationer og politiske beslutningstagere. Hensigten med platformen er også at give aktørerne i de forskellige EUlande et fælles forum hvor de kan udveksle informationer. Det sker gennem nyhedsbreve, rådgivning og FAQ, informationsmateriale og databaser over publikationer, standarder og værktøjer samt arrangementer. EPBD Buildings Platform skal også tilvejebringe nye oplysninger og værktøjer som kan bidrage til evaluering og videreudvikling af direktivets energispareplan. SBi spiller sammen med en række andre organisationer en fremtrædende rolle i arbejdet med at få direktivet implementeret i det øvrige Europa gennem EPBD Buildings Platform og i at bistå EU-kommissionen med gode råd om fremtidige tiltag på området. EU-kommissionen har også igangsat en række energispareprojekter SAVE-projekter i samarbejde med forskellige EU-lande. SBi har fået til opgave at uddrage essensen af disse udviklings- og demonstrationsprojekter så den kan gøres tilgængelig for byggeriet i hele EU. Samtidig skal SBi bistå kommissionen med at analysere effekten af direktivet og komme med forslag til nye tiltag der kan fremme en fortsat reduktion af energiforbruget på bygningsområdet i EU. Mere om EPBD Buildings Platform på Mere om SBi s tre igangværende projekter knyttet til EPBD på sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser AAU vil være førende på viden om det byggede miljø Med fusionen mellem SBi og Aalborg Universitet (AAU) 1. januar 2007 har man samlet to af Danmarks betydeligste forskningsgrupperinger vedrørende det byggede miljø. Samtidig er der taget hul på en ambitiøs plan om at etablere et storstilet Centre of Excellence for the Built Environment. Vores ambition er kort sagt at Aalborg Universitet, som SBi nu er en del af, skal være first choice når man ønsker viden om byggeri, boliger, fysisk planlægning osv.: Alt hvad der vedrører det byggede miljø, siger forskningschef Claus Reinhold fra SBi. Claus Reinhold er formand for en arbejdsgruppe som i dette øjeblik skriver på en strategi for hvordan de store ambitioner skal føres ud i livet. Den grundlæggende idé bag det ny center og dermed bag fusionen mellem SBi og AAU er at opfylde et samfundsmæssigt behov for forskning, uddannelse, myndighedsrådgivning, erhvervssamarbejde og formidling om det byggede miljø. Ved flere lejligheder er det blevet påpeget at der med fordel kan ske en samling af ressourcerne på dette område, det fremgik bl.a. i rapporten Byggeriet i vidensamfundet fra 2002 med anbefalinger fra Regeringens udvalg vedrørende byggeforskning i Danmark, og i en Realdania-finansieret rapport fra 2005 med Forslag til udvikling og effektivisering af byggeriets vidensystem. Nu er fusionen blevet en realitet, og vi er trukket i arbejdstøjet for at udmønte den i praksis. Og vi mener det faktisk alvorligt: Vi agter at gøre denne fusion til en af dem man om 10 år kan se tilbage på med tilfredshed og sige Yes! Det var godt og fornuftigt at vi slog pjalterne sammen, siger Claus Reinhold. jek Vi taler om et center der i høj grad vil være præget af crossover og rumme aktiviteter med mange forskellige faglige udgangspunkter teknik, sundhed, økonomi, sociologi, historie blot det handler om det byggede miljø, siger Claus Reinhold. 7

8 Aktuelle udgivelser Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til bog@byggecentrum.dk eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms, men ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle SBi s udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et SBiabonnement. Læs mere på www. byggecentrum.dk eller ring på telefon Den optimale energiløsning kræver den rigtige start SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Be06. Søren Aggerholm og Karl Grau. Statens Byggeforskningsinstitut En enkeltbrugerversion af programmet koster kr ,00 inkl. Beregningsvejledning og de første 12 måneders licens. Årlig licens herefter kr ,00. Beregningsvejledning alene som løsblade koster kr. 250,00. Se mere på Udsendes ikke i abonnement. Hverdagen i skolerne præges af skolebygningen Skolen finder sted. Inge Mette Kirkeby. Statens Byggeforskningsinstitut, Arkitektskolen Aarhus og Kungliga Tekniska högskolan sider. Kr. 300,00. Udsendes ikke i abonnement. Manden får huset, kvinden får børnene SBi 2007:01, Flytninger ved opløsning af parforhold. En registeranalyse. Kirsten Gram-Hanssen og Anna Laurentzius. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Findes kun i elektronisk udgave på Udsendes ikke i abonnement. Den optimale energiløsning kræver den rigtige start Hvad er energikravene i bygningsreglementet? Og i anden lovgivning? Hvordan udregnes energibehov og energiforbrug? Det er vigtige spørgsmål at kunne besvare for arkitekter og andre rådgivere allerede i projekteringsfasen af et byggeri. Det handler om at finde den rigtige energiløsning fra starten for at fremtidssikre byggeriet mest muligt. For at hjælpe de projekterende i dette arbejde og samtidig sikre at lovgivningens energikrav bliver opfyldt, har SBi udarbejdet anvisning 213 med beregningsprogrammet Be06 og en beregningsvejledning. Nu har Be06 været på markedet i et års tid og medvirket til væsentlig bedre energiøkonomi i mange byggerier. Både nationalt og internationalt skærpes kravet om at reducere energiforbruget. Senest har EU s stats- og regeringschefer i marts 2007 vedtaget vidtrækkende beslutninger på miljø- og energiområdet for at bremse den globale opvarmning. Tidligere i år var det den danske regering som fremlagde en ny energipolitik der går i samme retning. Danmark foregangsland Men alarmklokkerne har lydt et stykke tid. EU s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne fra 2002 var også udtryk for et ønske om at nedsætte energiforbruget i EU-landene. Danmark har været et foregangsland når det drejer sig om hurtigt at implementere direktivet i sine love, siger forskningschef Søren Aggerholm. SBi udviklede netop Be06 for at rådgiverne ved projekteringen af en bygning kan dokumentere at lovgivningens energibestemmelser er overholdt. SBi s anvisning 213 består dels af beregningsprogrammet Be06 på cd-rom, dels af en beregningsvejledning som kan guide brugerne når de skal dokumentere at en bygning overholder energirammen i Bygningsreglementets energibestemmelser. Vejledningen redegør kort for energibestemmelserne. Dernæst gennemgår den, parameter for parameter, hvordan man fastlægger de inddata som skal anvendes i beregningsprogrammet. Til sidst følger nogle eksempler på beregning af energirammen for et parcelhus, et etagehus og en administrationsbygning. Beregningsprogrammet er opdelt i en beregningskerne og et brugerinterface. Beregningskernen kan indbygges i andre programmer, hvorved det sikres at der er overensstemmelse mellem de udførte beregninger. Mere om anvisning 213 med beregningsprogrammet Be06 på sbi.dk/be06