SKATTEINFORMATION januar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKATTEINFORMATION januar 2012"

Transkript

1 SKATTEINFORMATION januar 2012

2 Forord Det økonomiske liv bærer fortsat præg af en forsigtig og afventende holdning i husholdningerne. Får man styr på gældskrisen i Europa? Kan man tro på, at der igen kommer gang i hjulene, så man tør bruge penge, investere og igangsætte? Og hvad betyder det, at der er kommet en ny regering, for hvem skattestoppet ikke er noget helligt, og som på visse områder har radikalt andre ideer, end den tidligere regering havde? Det er forståeligt, at mange gerne vil se tiden an. For det økonomiske vejrlig er usikkert og blandet, og flere profeter har tilmed varslet storm. Vi risikerer at blive overhalet af de nye økonomier med Kina og Indien i spidsen. Danmark og Europa har dog tidligere været ude i høj søgang og har alligevel været i stand til at komme helskindet i land. Det tog tid, og det krævede hårdt arbejde og opfindsomhed samt ikke mindst viljen til at ville. Vi håber og tror på, at disse kræfter kan mobiliseres igen. I publikationen vil initiativerne på skatteområdet fra den nye regering blive gennemgået. Vi vil også sætte fokus på nogle emner, som har praktisk betydning i hverdagen for såvel virksomheder som privatpersoner. Skatteinformationen indeholder også et udsnit af de mere principielle og interessante domme og afgørelser. Et uopslideligt emne, når danskere mødes, er vejret. Vi håber, at læserne vil nyde billedkavalkaden over det danske vejrlig. Godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 21. december 2011.

3 Skatteinformation Januar Vinterbadning Foto istockphoto / Richard Clark

4 2 Indhold Selvangivelsen Personer... 4 Frister for indsendelse i Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig... 7 VE-anlæg... 7 Skattereglerne... 7 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater Gaver Sponsorater Markedsføring af virksomheden begejstringen driver os Den skattemæssige sondring Kundeevents Forretningsjubilæer Private mærkedage Events for medarbejderne Godtgørelse af energiafgifter Betingelser for godtgørelse Rumvarme, varmt vand og aircondition Reduktion i godtgørelse Måling af energiforbrug Moms på hotelovernatninger og restaurationsbesøg Fakturering Prisfastsættelse Gratis morgenmad og andre tillægsydelser Fradragsret hos køber Moms ved salg og udtagning af biler Personbiler Varevogne momsfradragsret ved køb Varevogne ej momsfradragsret ved køb Nye love Ratepensioner og ophørende livrenter Multimedieskatten Sundhedsforsikringer Medarbejderaktier Servicefradrag (håndværkerfradrag) Pengetankreglen Forsknings- og udviklingsudgifter Højesteretsdomme Nedrivningsudgifter ved afståelse af lejemål Hensættelser til serviceforpligtelser Skattefri tilførsel af aktier Optionsaftale... 38

5 Indhold 3 Landsretsdomme Ophør af fuld dansk skattepligt Indgangsværdi for aktier ved tilflytning Udlån fra virksomhedsordningen Skattefri rejsegodtgørelse Byretsdomme Skattefri virksomhedsomdannelse Arbejdsudleje eller entrepriseaftale Foto istockphoto / Peter Engelsted Jonasen Administrative afgørelser Beskatning af opsparet virksomhedsoverskud ved skattepligtsophør Indskud på pension for midler i virksomhedsordningen Løn ved sejlads i internationalt farvand Arbejdsudleje og rejsereglerne Værdi af fri bil Storebæltsbroen i solnedgang

6 4 Selvangivelsen 2011 Mange lønmodtagere og andre personer med relativt enkle indkomstforhold kan i begyndelsen af marts 2012 se årsopgørelsen for indkomståret 2011 i Skattemappen på Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal derimod udfylde en selvangivelse, inden de kan få årsopgørelsen. Har man fået udført arbejde, der berettiger til servicefradrag (håndværkerfradrag), skal lønudgiften til dette arbejde indtastes på i et særligt indtastningsmodul senest den 29. februar Fradraget vil herefter automatisk fremgå af årsopgørelsen. Fra og med indkomståret 2011 bliver skyldig AM-bidrag lagt sammen med skyldig skat, og det samlede beløb udgør restskatten. Personer Årsopgørelse og oplysningskort Allerede i løbet af februar 2012 kan mange lønmodtagere og andre personer med relativt simple indkomstforhold via TastSelv på SKATs hjemmeside indtaste skattepligtige indkomster og fradrag, der ikke allerede er indberettet af arbejdsgiver, pengeinstitutter mfl. Indberetning kan ske til og med den 17. marts Der er ikke pligt til at foretage indberetning allerede på dette tidlige tidspunkt, men fordelen ved den tidlige indberetning er, at den årsopgørelse, der kan ses i Skattemappen fra omkring den 18. marts 2012, så måske er den endelige opgørelse af mellemværendet med SKAT for det forgangne år. Selvangivelsesfristen er den 1. maj 2012, og derfor kan man også vente med at indtaste eventuelle manglende oplysninger i perioden fra den 18. marts til den 1. maj Når man logger på TastSelv for at se årsopgørelsen, kan man vælge, om man vil have årsopgørelsen tilsendt med posten. En postbesørget årsopgørelse modtages i løbet af april måned Hvis der sammen med en postbesørget årsopgørelse medfølger et oplysningskort, er det et udtryk for, at SKAT formoder, at man har indkomster eller fradrag, der ikke fremgår af årsopgørelsen. Man har pligt til at kontrollere, at årsopgørelsens oplysninger om indkomster og fradrag er korrekte, uanset om man modtager et oplysningskort eller ej. Rettelser til årsopgørelsen kan ske enten via TastSelv eller ved indsendelse af oplysningskortet. Rettelserne til årsopgørelsen skal SKAT have modtaget senest den 1. maj Selvangivelse Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal indsende en selvangivelse. Selvangivelse skal indsendes af personer, som: Driver selvstændig virksomhed Ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne Har udlejningsejendom Har forskudt indkomstår Har oplysningspligt om kontrollerede transaktioner Er kunstner (indkomstudligningsordning) Har visse former for udenlandsk indkomst. Senest den 1. juli 2012 skal selvangivelsen sendes via TastSelv eller være modtaget hos SKAT. Restskat AM-bidraget indregnes i årsopgørelsen og indgår derfor ved opgørelsen af, om personen har restskat eller overskydende skat for indkomståret Det betyder, at reglerne om betaling af dag til dag-rente mv. også gælder for skyldigt AM-bidrag. Betaling i perioden 1. januar juli 2012 Der kan uden begrænsning, men mod forrentning, frivilligt indbetales restskat for indkomståret 2011 i perioden 1. januar juli Hvor meget der skal betales i rente af restskatten, afhænger af, hvornår restskatten betales, idet renten er en såkaldt dag til dag-rente. Dag til dag-renten udgør 3,4 % p.a. Renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

7 Selvangivelsen Ved frivillig indbetaling af restskat eksempelvis den 30. marts 2012, skal der betales rente for 90 dage. Udgør restskatten eller den forventede restskat eksempelvis kr., beregnes renten således: kr. x 3,4 % x 90/365 = 838,35 kr. Indbetaling inklusive renten kr. Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en yderligere dag til dag-rente. Indbetaling skal dog ske senest den 2. juli Restskat, der ikke er betalt senest den 2. juli 2012 Er restskatten for indkomståret 2011 ikke indbetalt senest den 2. juli 2012, skal der betales et fast procenttillæg på 5,4 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Da der er tale om et fast procenttillæg, opnås der ingen besparelse ved at indbetale restskatten før det tidspunkt, hvor skatten opkræves af SKAT. Restskat op til kr. tillagt 5,4 % indregnes i forskudsskatten for Restskat ud over kr. tillagt 5,4 % skal betales i tre rater. Betalingsfristerne er 20. september, 22. oktober og 20. november Overskydende skat For meget betalt skat udbetales med et skattefrit procenttillæg. Procenttillægget til overskydende skat udgør 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente. Nyborg havnefront i morgentåge Foto Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen

8 6 Selvangivelsen 2011 Frister for indsendelse i 2012 Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i Lønmodtagere 1. maj Frist for personer til at meddele rettelser til årsopgørelsen. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli Etableringskonto og iværksætterkonto 15. maj Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Ophørspension 29. juni Indskud på ophørspension. Selskaber og fonde 30. juni Selvangivelsesfrist for selskaber og fonde mv. med kalenderårsregnskab. For selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden den 1. februar 2012 til den 31. marts 2012, er fristen den 1. august 2012 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Selvstændige 1. juli Selvangivelsesfrist for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om SKAT har alle oplysninger via servicebrevet. Beholdningsoversigt over aktier 1. juli Indsendelse af beholdningsoversigt. Frivillig indbetaling af restskat 2. juli Sidste frist for indbetaling af restskat mod betaling af en dag til dag-rente på 3,4 % p.a. Restskat September Den del af en eventuel restskat, der ligger over kr., opkræves i september, oktober Oktober og november 2012 med et procenttillæg på 5,4 %. Restskat op til kr. indregnes November sammen med procenttillægget i forskudsskatten for 2013.

9 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig 7 Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt fordelagtig løsning. Familiens elforbrug kan måske dækkes via installering af et solcelleanlæg, der skattemæssigt kan afskrives. Investeringen giver en mærkbar likviditetsfordel de første år. Det er dejligt at passe på miljøet, ikke mindst hvis det samtidig gavner privatøkonomien! VE-anlæg Der gælder særlige skatte- og afgiftsregler for de såkaldte VE-anlæg. Mindre anlæg, der producerer vedvarende energi (VE-anlæg) er under visse betingelser fritaget for elafgift. Ved VE-anlæg forstås anlæg, der udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder, eksempelvis vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi samt bølge- og tidevandsenergi. Anlæg, der både anvender vedvarende energi og andre energiformer, er ikke omfattet. Det betyder blandt andet, at anlæg, der udnytter geotermisk varme (jordvarmeanlæg), og som skal anvende en mindre mængde hjælpeenergi i form af elektricitet for at kunne producere varme, ikke er omfattet af regelsættet, medmindre elektriciteten også kommer fra et VE-anlæg. Der sondres grundlæggende mellem på den ene side anlæg, der ikke er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, og på den anden side anlæg, der er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet. Er VE-anlægget ikke tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, er ejeren ikke skatte- eller afgiftspligtig af den producerede energi. Det betyder, at produktion af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til anskaffelse og drift af anlægget ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis VE-anlægget er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, er produktionen af energi skattepligtig. Fordelen ved at være tilsluttet et kollektivt forsyningsnet er, at når produktionen på VE-anlægget er mindre end forbruget, leveres den manglende elektricitet fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget, sendes overskudsproduktionen ud på nettet. Ejere af et VE-anlæg med en samlet installeret effekt på højst 6 kw får populært sagt mulighed for at lagre elektricitet på elnettet. Leverancen af el fra eksempelvis solceller giver ret til at hente en tilsvarende mængde el på et andet tidspunkt uden at betale energiafgift, CO 2 -afgift mv. De fleste almindelige elmålere kan ikke måle leverancer af strøm fra boligen til elnettet. Derfor skal der normalt installeres en ny elmåler sammen med eksempelvis et solcelleanlæg. Skattereglerne Produktion af energi på et VE-anlæg, som er tilsluttet det kollektive forsyningsnet, er skattepligtig. Ejeren (den fysiske person) kan vælge mellem to forskellige fremgangsmåder ved opgørelse af den skattepligtige indkomst: Skematisk opgørelse Regnskabsmæssig opgørelse. Skematisk opgørelse De skematiske regler indebærer, at personen skal opgøre den skattepligtige indkomst fra driften af VE-anlægget således: Indtægt ved salg af energi Skattefrit bundfradrag Standardfradrag på 40 % Skattepligtig indtægt kr kr kr kr kr. Indtægt ved salg af energi til det kollektive forsyningsnet omfatter den produktion, der overstiger familiens forbrug på årsbasis. En typisk dansk gennemsnitsfamilie vil ikke have indkomst fra solcelleanlægget, der overstiger kr. om året. Anskaffelsen af anlægget vil derfor ikke påvirke indkomsten. Man har kun ét årligt bundfradrag på kr., uanset antallet af VE-anlæg. Udgiften til montering af et solcelleanlæg (lønudgiften) kan fratrækkes efter reglerne om servicefradrag (håndværkerfradrag).

10 8 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Et valg af den skematiske metode har virkning for alle VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, som personen ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ægtefæller kan vælge hver sin opgørelsesmetode. Regnskabsmæssig opgørelse Vælger ejeren den regnskabsmæssige opgørelse, anses VE-anlægget for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Det gælder, uanset om der sker nettosalg af energi til det kollektive forsyningsnet eller ej. Den producerede energi er skattepligtig, uanset om den sælges eller anvendes til eget forbrug. Til gengæld er der fradrag for udgifterne til anlægget, herunder skattemæssig afskrivning på anskaffelsessummen. Produceret el indtægtsføres med 60 øre/kwh de første 10 år og 40 øre/kwh de næste 10 år. Et solcelleanlæg, der monteres på stativer eller lignende, er skattemæssigt et driftsmiddel og kan derfor afskrives med maksimalt 25 % om året efter saldometoden. Ved opsætning af et solcelleanlæg på en eksisterende bygning vil den altovervejende hovedregel være, at der er tale om et driftsmiddel. I forbindelse med nybyggeri kan et solcelleanlæg være en så integreret del af bygningen, at der er tale om en installation. Det er ikke muligt at afskrive på installationer i beboelsesejendomme med én eller to selvstændige lejligheder, herunder ejerlejligheder. I det følgende er det lagt til grund, at solcelleanlægget er et driftsmiddel. Det skattemæssige resultat af VE-anlægget bliver beskattet på samme måde som andre former for erhvervsmæssig virksomhed, hvilket også betyder, at virksomhedsordningen kan anvendes. Rudbjerg Knude Fyr i sandstorm Foto istockphoto / Beeldstorm

11 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig 9 Eksempel Familien Sørensen investerer i et solcelleanlæg på maksimalt 6 kw. Anlægget koster kr. in klusive moms, fragt og montering. Investeringen finansieres ved optagelse af et lån med en rente på 4,5 %. Anlægget anses skattemæssigt for at være et driftsmiddel. Familiens årlige elforbrug er på kwh, svarende til en udgift på kr. (2,02 kr. pr. kwh). Beskatning af eget forbrug af el skal ske med 60 øre/kwh i de første 10 år og herefter 40 øre/kwh. Der er afsat kr. til vedligeholdelse i år 13. Familien Sørensen betaler topskat, og der er derfor anvendt en skatteprocent på 51,5. Investering Besparelse på el Afskrivning Beskatning el Rente Vedligeholdelse Skatteeffekt Eksemplet viser, at investeringen på kr. er tjent ind i år 9. Efter 30 år har familien Sørensen tjent kr. på investeringen. Investeringen er stort set ligeså fordelagtig, hvis investor ikke betaler topskat, men alene betaler 37 % i skat. Med de ovenfor anførte forudsætninger viser beregningen, at investeringen er tjent ind i år 11, og efter 30 år har investor tjent kr. Hvis ejeren af et VE-anlæg, som har anvendt den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, vælger at overgå til den skematiske metode, anses VE-anlægget skatte- mæssigt for afstået, og der skal foretages avanceopgørelse. Solcelleanlæg kombineret med jordvarme anlæg Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til den skattemæssige behandling af et solcelleanlæg i kombination med et jordvarmeanlæg.

12 10 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Personen påtænkte at etablere dels et solcelleanlæg, dels et jordvarmeanlæg. Tanken var, at solcelleanlægget skulle levere strøm til jordvarmeanlægget, som havde en eldrevet varmepumpe. Solcelleanlægget skulle tilsluttes elnettet, således at en eventuel overskudsproduktion af el kunne afsættes til et forsyningsselskab. Jordvarmeanlægget skulle udelukkende anvendes til opvarmning af familiens bolig, og der ville ikke ske tilslutning til et kollektivt forsyningsnet. Personen ønskede svar på, om såvel jordvarmeanlægget som solcelleanlægget var et driftsmiddel, der skattemæssigt kunne afskrives med 25 % om året. Skatterådet udtalte, at der var tale om to anlæg, der kunne fungere uafhængigt af hinanden. Derfor skulle anlæggene også skattemæssigt bedømmes hver for sig. Afskrivning på et VE-anlæg forudsætter, at anlægget: er tilsluttet det kollektive forsyningsnet udelukkende anvender vedvarende energi. Skatterådet anså solcelleanlægget for et driftsmiddel, der kunne afskrives, hvis ejeren anvendte den regnskabsmæssige opgørelsesmetode. Derimod fandt Skatterådet ikke, at der kunne afskrives på jordvarmeanlægget, da anlægget ikke var tilsluttet et kollektivt forsyningsnet med deraf følgende mulighed for at afsætte overskydende produktion. Den manglende tilslutning til det kollektive forsyningsnet betød, at anlægget var et rent privat aktiv og derfor ikke skattemæssigt kunne afskrives. Blandet benyttet ejendom Skatterådet har taget stilling til den skattemæssige behandling af et VE-anlæg, når anlægget placeres på en blandet benyttet ejendom. Der var tale om en landmand, der påtænkte at opsætte et solcelleanlæg, der skulle forsyne både den private og den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningerne. Anlægget ville blive tilsluttet det kollektive forsyningsnet. Skatterådet udtalte, at de skematiske regler for opgørelse af indkomsten fra VE-anlæg forudsætter, at der er tale om en privat bolig (ingen erhvervsmæssige formål). Konsekvensen er derfor, at indkomsten fra an- lægget skal opgøres efter den regnskabsmæssige metode. Det var oplyst, at ejendommens samlede elforbrug var på cirka kwh om året, og eget forbrug (der var kun én elmåler på ejendommen) var efter gældende regler fastsat til kwh årligt. Landmanden påtænkte at montere et anlæg, der kunne producere cirka kwh årligt, og dermed en produktion, der var mindre end ejendommens samlede forbrug. Derfor ønskede han svar på, om VEanlæggets produktion forlods kunne modregnes i det private forbrug af el, idet der ikke er afgiftsfrihed for den del af nettoelforbruget, der anvendes erhvervsmæssigt. Skatterådets svar var, at der først skulle ske modregning i det private forbrug. Da anlægget forventedes at kunne producere mindre end ejendommens samlede forbrug, betyder Skatterådets svar, at den dyre el, der skal købes hos det kollektive forsyningsnet, er den el, der skattemæssigt kan fratrækkes, da den anvendes erhvervsmæssigt. Fremtiden Den økonomiske fordel ved at opsætte eksempelvis et solcelleanlæg på den private bolig er, at elprisen er fastlåst i et lavt niveau i mange år. Besparelsen i privatøkonomien bliver større, jo mere elprisen stiger i de kommende år. I eksemplet er der ikke taget højde for eventuelle stigninger i elprisen de næste 30 år. En prisstigning vil betyde, at investeringen bliver endnu mere fordelagtig. Ved salg af den ejendom, hvorpå solcelleanlægget er monteret, er der tale om salg af et skattemæssigt aktiv, når ejeren af ejendommen har anvendt den regnskabsmæssige opgørelsesmetode. I slutsedlen skal salgsprisen for solcelleanlægget anføres særskilt. Er salgsprisen for solcelleanlægget større end den skattemæssigt nedskrevne værdi, udgør forskellen en skattepligtig avance. Sælges anlægget til en mindre værdi, er der tale om et skattemæssigt fradragsberettiget tab. Køberen af ejendommen kan skattemæssigt afskrive på den kontante købspris for solcelleanlægget, hvis han vælger at anvende den regnskabsmæssige opgørelse.

13 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig 11 Foto Scanpix / Anders Tvevad Rimfrost i Gribskov

14 12 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater Skattereglerne om fradrag for gaver er som hovedregel uafhængige af, om gaven gives af en person eller et selskab. Skattereglerne om fradrag for sponsorater er ligeledes de samme, uanset om sponsor bidraget ydes af en personligt drevet virksomhed eller en virksomhed i selskabsform. I hovedaktionærselskaber opstår der imidlertid ofte en særlig problemstilling på grund af interessefællesskabet. Kan selskabet give en gave eller yde et sponsorat, er det billigere, end hvis hovedaktionæren skal betale beløbet af beskattede penge. Artiklen har derfor særligt fokus på denne problemstilling. Gaver Ved en gave forstås den transaktion, hvor yderen ikke får nogen modydelse af modtageren. Kapitalselskaber kan efter selskabsloven yde gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål under passende hensyntagen til selskabets økonomiske forhold. Hovedreglen er, at der ikke skattemæssigt er fradrag for gaver, da der ikke er tale om en driftsbetinget disposition. Kun i de tilfælde, hvor skattelovgivningen indeholder en positiv hjemmel for fradrag, vil en gave skattemæssigt kunne fratrækkes. Dette gælder eksempelvis: Gaver til foreninger, hvis midler anvendes til almenvelgørende eller almennyttigt formål. Det maksimale fradrag pr. år udgør kr. (2012). Løbende ydelser til foreninger, hvis midler anvendes til almenvelgørende eller almennyttigt formål. Der er fradrag, hvis den årlige løbende ydelse ikke overstiger 15 % af yderens skattepligtige indkomst, dog kan der årligt fratrækkes kr. uanset indkomstens størrelse. Gaver til almenvelgørende eller almennyttige foreninger, der anvender deres midler til forskning. Der er fradrag uanset beløbets størrelse. Gaver til kulturinstitutioner. Der er fradrag uanset beløbets størrelse, dog har privatpersoner ikke fradrag for pengegaver. Fælles for de nævnte almenvelgørende eller almennyttige foreninger er, at gaven kun skattemæssigt kan fratrækkes, hvis foreningen er godkendt af SKAT. De nævnte fradragsregler for gaver gælder, uanset om gaven er ydet af en person eller et selskab. Kan en hovedaktionær, der ønsker at støtte en godkendt forening, så lade sit selskab yde gaven i stedet for at han skal have pengene op af egen lomme? Gaver til godkendte almenvelgørende foreninger I mange år var SKATs praksis, at hovedaktionærer blev beskattet af en maskeret udlodning på et beløb svarende til den gave eller løbende ydelse, som selskabet havde ydet. I 1995 fik Højesteret mulighed for at tage stilling til SKATs praksis. Der var tale om et hovedanpartshaverselskab, som havde forpligtet sig til i mindst 10 år at betale 5 % af selskabets skattepligtige indkomst til Indre Mission, der var en forening godkendt af SKAT. Hovedanpartshaveren betalte også af egen lomme en årlig gave, der udgjorde maksimumbeløbet for fradrag. Højesteret udtalte, at det følger af loven, at fradragsretten for løbende ydelser også gælder for selskaber. Det forhold, at det er hovedanpartshaverens ideelle interesse for en forening, der fører til, at selskabet påtager sig at udrede en løbende ydelse til en godkendt forening, kan ikke bevirke, at der nægtes fradragsret og statueres maskeret udlodning. Selskabet havde derfor fradragsret for den løbende ydelse, og hovedanpartshaveren skulle ikke beskattes af beløbet. Efter højesteretsdommen blev SKATs praksis, at hvis et hovedaktionærselskab ydede en gave til en godkendt forening, der oversteg årets maksimumgrænse for fradrag ( kr. i 2012), blev hovedaktionæren udlodningsbeskattet af det overskydende beløb. Denne praksis tog Højesteret stilling til i Sagen omhandlede et hovedanpartshaverselskab, der havde ydet en gave på kr. til en godkendt almennyttig forening. Hovedanpartshaveren var blevet udlodningsbeskattet af den del af gaven, der lå ud over maksimumgrænsen. Hovedanpartshaverens hustru var

15 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater 13 medlem af foreningen og fungerede som præceptor til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret udtaler i dommen, at gaver, der ydes til en almennyttig forening, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Højesteret fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt. Hovedanpartshaveren kunne derfor ikke beskattes af den af selskabet ydede gave, selv om denne oversteg det beløb, der skattemæssigt var fradrag for. Praksis er derfor nu, at også hovedaktionærselskaber kan yde gaver eller løbende ydelser til godkendte foreninger, uden at hovedaktionæren skal beskattes af beløbet, også selv om dette måtte overstige det gældende maksimum for fradrag. Gaver til andre almenvelgørende foreninger Gaver til en almenvelgørende eller almennyttig forening, der ikke er godkendt af SKAT, kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Spørgsmålet er imidlertid, om et hovedaktionærselskab kan give gaver til en sådan forening, uden at han skal udlodningsbeskattes af gaven. Skatterådet har i en konkret sag taget stilling til dette spørgsmål i Der var tale om et hovedaktionærselskab uden almindelig driftsaktivitet. Selskabets formue bestod af børsnoterede værdipapirer og likvide midler. Selskabet påtænkte at yde en gave til henholdsvis en golfklub og Foreningen af Hospitalsklovne. Golfklubben var organiseret som en forening, hvor alle interesserede kunne optages som medlemmer. Ved opløsning af foreningen ville et eventuelt indestående i foreningen tilfalde kommunen. Hovedaktionæren var almindeligt medlem af golfklubben og betalte samme kontingent som andre medlemmer. Hverken han eller familien ville opnå særlige fordele i golfklubben på grund af en gave fra selskabet. Skatterådet var af den opfattelse, at såvel golfklubben som Foreningen af Hospitalsklovne kunne karakteriseres som en almennyttig forening. Da foreningerne ikke var godkendt af SKAT, kunne selskabet ikke fratrække gaverne. Hovedaktionæren skulle efter Skatterådets opfattelse ikke beskattes af gaverne, da disse ikke kunne anses for ydet med det formål at tilgodese hans personlige interesser, men alene for at tilgodese foreningernes almennyttige arbejde. Det er interessant at sammenholde denne skatte- Sommer i Danmark Foto istockphoto / Tina Lorien

16 14 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater rådsafgørelse fra 2011 med en tidligere afsagt højesteretsdom. Højesteret anså her en gave fra et hovedanpartshaverselskab til en professionel fodboldklub for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem i fodboldklubben, hvor han også ejede en aktiepost. Højesteret fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af hovedanpartshaverens stilling og for at tilgodese hans personlige interesse for fodboldklubben, som måtte anses for at have et overvejende forretningsmæssigt formål, og ikke et almennyttigt. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af den ydede gave på kr. Et formål anses for almennyttigt, når det kommer en vis videre kreds til gode, og formålet ud fra den almindelige herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Ud over sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål samt miljømæssige og videnskabelige formål kan også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer skattemæssigt være almennyttige. Forskellen i de to sager beror altså ikke på en bedømmelse af golf sammenlignet med fodbold, men på, at den professionelle fodboldklub i modsætning til golfklubben i overvejende grad varetog erhvervsmæssige interesser. Skatterådets afgørelse synes at betyde, at der er vide rammer for hovedaktionærselskabers mulighed for at give gaver, uden at hovedaktionæren skal beskattes af gavebeløbene, men det er dog en forudsætning, at foreningen er almenvelgørende eller almennyttig, og at der ikke tilfalder hovedaktionæren eller hans familie goder i foreningen som følge af gaven. Sponsorater Sponsorbidrag er bidrag, som en virksomhed yder til eksempelvis sportsfolk, sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af reklame. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som modsvarer størrelsen af det ydede sponsorbidrag. Når en sponsorkontrakt indgås mellem uafhængige parter, hvor virksomheden ikke har nogen relationer til idrætsklubben eller idrætsudøveren, vil virksomheden naturligt sikre sig, at den opnår en reklameværdi, som svarer til sponsorbidraget. I mange tilfælde modtager sponsoren i tillæg til reklameydelsen billetter mv., se nedenfor om Tillægsydelser. En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som en fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet. Der er afsagt en del domme især vedrørende travhestehold, hvor fradrag ud fra et reklamesynspunkt ikke er godkendt. Praksis er på dette område restriktiv. For det første skal der være en klar sammenhæng mellem den reklamemæssige interesse og udgiftens afholdelse. Det skal således kunne sandsynliggøres, at reklamen vil få en positiv effekt i forhold til selskabet, eksempelvis i form af øget omsætning. For det andet kan det af praksis udledes, at adgangen til fradrag indsnævres væsentligt, hvis virksomhedsejeren har en kvalificeret interesse i den aktivitet, foreningen udøver. En kvalificeret interesse kan foreligge i form af medlemskab eller bestyrelsesarbejde i foreningen. Egen eller nærtståendes udøvelse af en idrætsgren kan også være en kvalificeret interesse. Det er dog ikke helt umuligt at få anerkendt, at sponsorbidrag mv. til travheste kan være fradragsberettiget som en reklameudgift. Fra praksis kan nævnes to landsskatteretskendelser. I den ene sag var der tale om et selskab, der drev to herretøjsforretninger. Selskabet fik godkendt fradrag for 50 % af udgiften til travhestehold som reklame. Der blev blandt andet lagt vægt på, at hestene bar navnet på den forretningskæde, som hovedforretningen var tilknyttet, at der kørtes med navn og logo, og at travsporten havde et stort publikum i den pågældende by. Da hovedanpartshaveren også havde en personlig interesse for travløb, blev den anden halvdel af udgiften anset for at være yderligere løn til hovedanpartshaveren. I den anden sag var der tale om et selskab, som drev restaurationsvirksomhed. Selskabet erhvervede en travhest, som bar restaurantens navn. Landsskatteretten

17 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater 15 fandt, at det måtte antages, at travhesteholdet havde haft en reklameværdi for selskabets virksomhed. Der blev herved blandt andet henset til, at restaurantens navn indgik i hestens navn, at restaurantens kunder kom fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover i vidt omfang var sponsor inden for sport. Der blev endvidere henset til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til hesteholdet. Endvidere kunne de i sagen omhandlede udgifter ikke antages at overstige udgiften til en sponsoraftale. De anførte kriterier og afvejninger i de to sager har naturligvis generel gyldighed og kan anvendes i andre sammenhænge. Hovedaktionærselskaber Et hovedaktionærselskab kan som andre virksomheder yde sponsorstøtte og få fradrag som en reklameudgift, men hvis sponsorstøtten gives til et formål, der i et vist omfang afspejler hovedaktionærens private interesser, kan skattemæssigt fradrag helt eller delvis være udelukket. Praksis viser i disse tilfælde, at hovedaktionæren helt eller delvis er blevet beskattet af den af selskabet ydede sponsorstøtte som maskeret udbytte. Begrundelsen i disse sager er typisk, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og driften i selskabet til, at der er tale om en reklameudgift. Udbyttebetragtningen har især været fremtrædende i de situationer, hvor et selskab yder sponsorbidrag til idrætsklubber eller foreninger, som hovedaktionæren eller hans børn deltager aktivt i. Et selskab indgik en sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter, der dyrkede ridning. Selskabet skulle i en 5-årig periode betale datteren kr. i det første år og kr. årligt i de efterfølgende år til uddannelse, transport, stævnedeltagelse, udstyr og andet, som havde til formål at forbedre præstationen for såvel hest som rytter. Til gengæld for sponsorbidraget skulle selskabets navn altid bæres af enten hest eller rytter ved stævner i ind- og udland. Der blev forudsat årlig deltagelse i mindst 5 stævner. Højesteret fandt, at sponsorstøtten ikke var en fradragsberettiget reklameudgift. Sponsorstøtten var derimod maskeret udlodning til hovedaktionæren, da sponsoratet ikke blev ydet af hensyn til selskabets løbende drift, men udelukkende for at tilgodese hovedaktionærens datters interesse for ridesport. Et selskab havde afholdt en udgift på kr. til dækning af underskuddet ved en ride klubs opførelse af en ridehal og havde fratrukket beløbet som en reklameudgift. Hovedaktionæren var formand i rideklubben. Skattemyndighederne ville kun anerkende en skønsmæssig andel på kr. som en fradragsberettiget reklameudgift. På trods af, at selskabets donation havde skabt betydelig presseomtale, og at selskabet i øvrigt sponsorerede idrætten, fandt landsretten, at det overvejende motiv havde været at støtte rideklubben frem for at opnå reklame. Afholdelse af reklameudgifter til et formål, der i et vist omfang afspejler hovedaktionærens private interesser, fører dog ikke altid til beskatning af hovedaktionæren. Fra praksis kan nævnes en sag for Vestre Landsret i Rotovent A/S havde anskaffet en kapsejladsbåd, der fik navnet Rotovent. Hovedaktionæren var sejlsportsmand, men havde ikke sejlet med selskabets båd. Sejlbåden vandt flere kapsejladser, hvilket gav omtale i såvel radio som fjernsyn. Hovedaktionæren var blevet beskattet af halvdelen af de af selskabet fratrukne udgifter til køb af sejlbåden. Landsretten godkendte selskabets samlede udgift som en reklameudgift, blandt andet med den begrundelse, at hovedaktionæren ikke havde deltaget i kapsejladser med båden og heller ikke tidligere selv havde sejlet kapsejladser på højere niveau, og at båden var uegnet til andet end kapsejlads. Tillægsydelser I tilknytning til et sponsorat modtager virksomheden ofte en række tillægsydelser. Det kan eksempelvis være frit medlemskab, sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri deltagelse i spisning og arrangementer eller de såkaldte sponsorture. Moms Hovedreglen er, at moms af tillægsydelserne ikke kan fratrækkes.

18 16 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater Højesteret har afsagt en dom, hvor en virksomhed i forbindelse med sponsorater til nogle fodboldklubber havde fået tillægsydelser i form af fodboldbilletter, VIP-arrangementer og fodboldrejser til udlandet. Virksomhedens påstand for Højesteret var, at tillægsydelserne skulle behandles på samme måde som hoved ydelsen, da tillægsydelserne var brugt til fradragsberettigede reklame- og markedsføringsmæssige formål som blandt andet gaver og præmier for at opnå større omsætning. Højesteret fastslog, at tillægsydelserne ikke skulle behandles på samme måde som reklameydelserne. Højesteret anså: billetter, som var givet til virksomhedens ansatte, for naturalaflønning uden momsfradrag billetter, som var givet til kunder, for repræsentation men dog uden 25 % momsfradrag, fordi arrangementerne ikke kunne anses for restaurationsydelser billetter, der blev brugt som præmier i konkurrencer, for gaveydelser. Virksomheden fik derfor ikke momsfradrag for nogen af tillægsydelserne. Tillægsydelserne skal være særskilt prisfastsat på fakturaen til den normale salgspris til tredjemand. Skat Den del af sponsorudgifterne der relaterer sig til tillægsydelserne, anses som udgangspunkt for erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede udgifter for den sponsorerende virksomhed. Medarbejdere Hvis det er medarbejderne, der anvender tillægsydelserne, har virksomheden fuldt fradrag. Medarbejderne er som udgangspunkt skattepligtige af værdien af tillægsydelsen. Der gælder dog en særlig undtagelsesbestemmelse, der betyder skattefrihed for sponsorbilletter, når hovedydelsen i sponsoraftalen er reklameværdien. Dette gælder også, selv om medarbejderen får flere billetter til et arrangement og derfor tager familien med. Sådanne sponsorbilletter skal heller ikke medregnes under den særlige skattefrie bagatelgrænse på kr. Skattefriheden for sponsorbilletter er dog ikke uden begrænsninger. Hvis virksomheden er sponsor for eksempelvis en dansk fodboldklub og som led i sponsoratet eksempelvis modtager nogle fribilletter til en fodboldlandskamp i Parken, gælder skattefriheden ikke. Dette skyldes, at arbejdsgiveren ikke er sponsor for landsholdet. De medarbejdere, der modtager billetterne, er skattepligtige af markedsværdien. Billetterne er dog omfattet af den særlige skattefrie bagatelgrænse på kr. Skattefriheden gælder endvidere kun selve billetterne. Er arbejdsgiveren eksempelvis sponsor for en dansk håndboldklub, der skal deltage i en europacup-kamp i udlandet, vil en sponsorbetalt tur betyde, at medarbejderen er skattepligtig af turens værdi dog med fradrag af selve billettens værdi. Forretningsforbindelser Hvis tillægsydelserne anvendes i forbindelse med repræsentationssammenkomster for forretningsforbindelser, er der fradrag for 25 % af udgiften, også for den del, der bliver brugt af ejeren, hovedaktionæren og medarbejderne. Består tillægsydelsen eksempelvis af 4 VIP-kort til en håndboldkamp i den klub, som virksomheden sponsorerer, er ingen af deltagerne skattepligtige af værdien af gratis adgang og spisning. Dokumentation Virksomheden bør løbende holde regnskab med, hvem der har modtaget tillægsydelserne, og hvad anledningen har været til brug for en eventuel henvendelse fra SKAT.

19 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater 17 Foto Scanpix / Susanne Mertz Skybrud i København

20 18 Markedsføring af virksomheden begejstringen driver os Fremtidsforskerne er enige: Vi vil alle sammen have historier og oplevelser og de skal helst være gode. Derfor er events en væsentlig del af markedsføringen nu og i fremtiden. Den bedste måde at skabe kendskab til et produkt eller en virksomhed er gennem gode oplevelser og spændende arrangementer. Og det er ikke kun kunderne, der skal plejes, men også medarbejderne, leverandørerne og resten af omverdenen. Sådan kan man læse i en af de utallige reklamer fra virksomheder, der udbyder event-making. Men hvad siger skattereglerne? Den skattemæssige sondring Udgifter til markedsføring af virksomheden kan enten være en reklameudgift eller en repræsentationsudgift. Reklameudgifter kan virksomheden fratrække fuldt ud, hvorimod der kun er fradrag for 25 % af udgifterne, hvis der er tale om repræsentation. Oprindeligt var der slet ikke fradragsret for sådanne udgifter, da de i hvert fald i betydeligt omfang måtte anses for ikkefradragsberettigede etableringsudgifter. I 1959 blev der imidlertid indført fradrag for udgifter til rejser, reklamer og lignende, når formålet med afholdelse af udgiften var at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Fradragsretten blev indført for at fremme bestræbelserne på at øge den danske eksport. Den i 1959 indførte bestemmelse er ikke siden ændret, men under Kartoffelkuren i 1985 blev sondringen mellem reklame og repræsentation af skattemæssig betydning, da der blev lavet en tilføjelse, hvorefter udgifter til repræsentation kun kan fratrækkes med 25 % af den afholdte udgift. Reklame Reklameudgifter er udgifter, der afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og som tager sigte på at opretholde virksomhedens almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt eller fordelagtigt bemærket. Det er et centralt led i denne definition af reklameudgifter, at der skal være tale om en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Udgifter til receptioner i anledning af forretningsjubilæer og andre kundearrangementer, hvor der indbydes en lukket kreds af personer i form af forretningsforbindelser, venner og bekendte, kan skattemæssigt ikke karakteriseres som en reklameudgift. Det skyldes, at kravet om, at udgiften skal være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder ikke er opfyldt. Repræsentation Repræsentationsudgifter er udgifter, som en virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare kontakten til forretningsforbindelser. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Typiske repræsentationsudgifter er således udgifter til mad og drikke, gaver og anden opmærksomhed over for forretningsforbindelser, afholdelse af jubilæer, forretningsindvielser og fødselsdage. Hvis virksomhedens medarbejdere deltager i et arrangement rettet mod kunderne, vil udgifterne til bespisning mv. af medarbejderne skulle behandles på samme måde som udgifterne vedrørende kunderne. Det betyder, at hvis der over for kunder er tale om repræsentation med fradrag for 25 % af udgifterne, så gælder det tillige den andel, der vedrører medarbejderne. Det er anledningen, som er afgørende, og ikke antallet af kunder eller medarbejdere, der deltager. Kundeevents Kundeevents er i de senere år blevet mere og mere almindelige som led i markedsføring. Denne form for arrangementer kan have en større reklameeffekt end almindelig annoncering. Det underholdende element er det, der bliver husket, når alt andet er glemt. Altså en større reklameeffekt og måske endda en mindre udgift for virksomheden end ved traditionel annoncering i medierne, men hvad siger skattereglerne? Østre Landsret har for nylig taget stilling til, om udgifterne til nogle kundeevents skattemæssigt skulle betragtes som en reklameudgift eller en repræsentati-

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation - 1 Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation m. v. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk Skatterådet har i en afgørelse

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2012 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation?

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Indledning Den moms- og skattemæssige behandling af udgifter til personale, reklame eller repræsentation giver ofte anledning til usikkerhed. Dette skyldes,

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation?

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Indhold Indledning 3 1. Sondring mellem personaleudgifter, reklame og repræsentation 4 1.1. Personaleudgifter 4 1.2. Reklameudgifter 5 1.3. Repræsentationsudgifter

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation?

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Indledning Den moms- og skattemæssige behandling af udgifter til personale, reklame eller repræsentation giver ofte anledning til usikkerhed. Dette skyldes,

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Reklame og repræsentation Højesterets dom af 8/5 2013, sag 242/2011

Reklame og repræsentation Højesterets dom af 8/5 2013, sag 242/2011 - 1 Reklame og repræsentation Højesterets dom af 8/5 2013, sag 242/2011 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 8/5 2013, jf. tidligere TfS 2011, 704 ØL, at en bilforhandlers

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skat 2014. Repræsentationsudgifter.

Skat 2014. Repræsentationsudgifter. Skat 2014 Repræsentationsudgifter. Det er af afgørende betydning, at der sker en korrekt afgrænsning af repræsentationsudgifter over for andre driftsudgifter, især udgifter afholdt over for personale samt

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation?

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Indledning Den moms- og skattemæssige behandling af udgifter til personale, reklame eller repræsentation giver ofte anledning til usikkerhed. Dette skyldes,

Læs mere

Gaver til velgørende foreninger

Gaver til velgørende foreninger Gaver_ omslag.qxp 12-12-2007 12:22 Side 2 Gaver til velgørende foreninger Denne pjece handler om reglerne for fradrag for gaver til velgørende foreninger. Gaver til velgørende foreninger DECEMBER 2007

Læs mere

Skat 2013. Repræsentationsudgifter.

Skat 2013. Repræsentationsudgifter. Skat 2013 Repræsentationsudgifter. Det er af afgørende betydning, at der sker en korrekt afgrænsning af repræsentationsudgifter over for andre driftsudgifter, især udgifter afholdt over for personale samt

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Repræsentations udgifter. Skat 2015

Repræsentations udgifter. Skat 2015 Repræsentations udgifter Skat 2015 Der er stor forskel på den skatteog momsmæssige behandling af repræsentationsudgifter i forhold til andre driftsudgifter. Derfor er det vigtigt, at virksomheden foretager

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende.

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende. STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation april 2014 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser DANSK GOLF UNION Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary Skattepjece 2008 H O V E D S P O N S O R basisstruktur selskabsstruktur Banelejestruktur skattemæssige konsekvenser Forord Skattemæssigt adskiller

Læs mere

Õ ø ø ±Æ ªÆª Œª ± øæ ªÆ ª µøæ

Õ ø ø ±Æ ªÆª Œª ± øæ ªÆ ª µøæ Õ ø ø ±Æ ªÆª Œª ± øæ ªÆ ª µøæ Indledning Dette notat omhandler de skattemæssige regler i forbindelse med personers investeringer i solcelleanlæg. Reglerne er dog som udgangspunkt de samme for øvrige Vedvarende

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014 Årsopgørelse 2013 Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen 2013 Håndværkerfradrag Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen for 2013 Skat har den 10. marts åbnet for årsopgørelsen for 2013,

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Solcelleanlæg for private. Øernes Revision v/peter Hansen

Solcelleanlæg for private. Øernes Revision v/peter Hansen Solcelleanlæg for rivate Øernes Revision v/peter Hansen Præsentation af Øernes Revision Nykøbing F Havneladsen 8, 1. 4800 Nykøbing F. 8 medarbejdere Vordingborg Næstvedvej 2, 4760 Vordingborg 19 medarbejdere

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Sponsorater i museums- verdenen

Sponsorater i museums- verdenen Mollerup Designlab A/S i museums- verdenen af Lars Mikkelsen og Rune Grøndahl, Ernst & Young Association of Danish Museums Farvergade 27 D Vartov 1463 København K Denmark T +45 4914 3966 F +45 4914 3967

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor 1. kvartal 2011

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Man bør her være opmærksom på, at der i dansk skatteretlig praksis er særdeles snævre rammer for, hvornår bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

RevisorInformerer. Mindre bøvl

RevisorInformerer. Mindre bøvl PLAN REVISION Købmagergade 14 4700 Næstved Telefon: 55 77 03 17 Telefax: 55 77 53 17 mail@planrevision.dk www.planrevision.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Mindre bøvl - Lovforslag om

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

vil din forskudsregistrering nemlig automatisk tage udgangspunkt i den rentebyrde, som du havde for indkomståret 2008.

vil din forskudsregistrering nemlig automatisk tage udgangspunkt i den rentebyrde, som du havde for indkomståret 2008. REGISTRERET REVISIONSAKTIESELSKAB Kleinsvej 7 4930 Maribo Tlf. 54 78 40 44 Fax 54 78 30 44 E-mail: jb@buchognoergaard.dk www.buchognoergaard.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Lave renter

Læs mere

1.1. Aftalebreve og engagementsforespørgsler manglende ekspedition

1.1. Aftalebreve og engagementsforespørgsler manglende ekspedition RISSKOV REVISION ORIENTERER August 2014 Orientringsskrivelsen er opdelt i to: DEL 1: DEL 2: Generel orientering om skat, jura, regnskab og andre virksomhedsrelevante forhold. Fagligt nyt der også har interesse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor Folderen er udgivet i januar 2007 1 Journalistforbundet har i samarbejde med

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere