DATO: SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

Transkript

1 NOTAT DATO: SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne evaluering er følgende: 1. Trivselsundersøgelsen foretaget i uge 43 og 44 i 2014 blandt lærere og pædagoger omfattet af skolereformen i det daglige arbejde 2. Tilbagemelding og notat til økonomiudvalget møde den 14. januar 2015 omkring opgørelse af lærernes arbejdstid 3. Trivselsundersøgelse foretaget i uge 4 blandt ledere og øvrige medarbejdere på skole og fritidsområdet, hvis arbejde er involveret i skolereformen direkte eller indirekte 4. Notat fra skolerunde foretaget af konsulent Hannah Fjældstad Betegnelse det pædagogiske personale er både lærere og pædagoger. Ad.1 Trivselsundersøgelsen foretaget i uge 43 og 44 i 2014 blandt det pædagogiske personale på skolerne havde en svarprocent blandt pædagoger på 72 % og blandt lærerne var svarprocenten på 88 %. Højeste score 5.0 og laveste 0. Hovedtendenserne i undersøgelsen var på plussiden, at lærere og pædagoger er rigtige glade for at arbejde indenfor deres eget fag og er glade for samarbejdet med deres egen faggruppe. På minussiden er der forskel på faggrupperne. På lærersiden er det tilliden til forvaltningen og Tårnby Kommune som arbejdsplads der scorer lavest og dernæst er der blandt lærere stor usikkerhed om målene for teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger. På pædagogsiden er det også tilliden til Tårnby Kommune som arbejdsplads og den skole man arbejder på, som ikke synes anbefalingsværdig. Derudover er pædagogerne også usikre på rammer og indhold for teamsamarbejdet mellem pædagoger og lærere. For lærernes vedkommende er der særligt 3 temaer, som de mener, skal ændres, hvis eleverne skal blive så dygtige som de kan: procentdelen af den fagopdelte undervisning (45 % på undersøgelsestidspunktet), mere tid til øvrige opgaver og tilstedeværelseskravet. For pædagogernes vedkommende har de peget på 3 temaer, som de mener, skal ændres, hvis eleverne skal blive så dygtige som de kan: plads til det pædagogiske personales faglighed i skolen, vilkår og rammer for teamsamarbejdet i skolen og for den understøttende undervisning i skolen. Sammenfattende kan det siges, at resultatet af ovenstående er markant men ikke overraskende, idet vi gik tidligt ud i en forandringsproces og tog temperaturen på trivslen. Store dele af de pædagogiske personales tillid har lidt skade og en relativ stor del af de pædagogiske personale er 1

2 usikre på de nye tiltag. Det tager forvaltningen alvorligt og der er allerede sat fokus på at forbedre trivslen og skabe større sikkerhed om mål og rammer for teamsamarbejdet. Ad.2. Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 14. januar 2015 redegørelse fra forvaltningen omkring opgørelse af lærernes arbejdstid set i relation til ledelsesopgaven. Redegørelsen indeholdt skoleledernes og forvaltningens tilbagemeldinger på muligheder og udfordringer i de eksisterende tids og registreringssystemer, som skolerne har til rådighed med henblik på registrering af lærernes arbejdstid. Økonomiudvalget tog redegørelsen til efterretning uden at justere eller ændre på de eksisterende systemer, som anvendes i dag. Ad.3. Trivselsundersøgelse foretaget i uge 4/2015 havde som målgruppe det resterende personale, som er involveret i skolereformen; skoleledelserne, det administrative personale og konsulenterne på PUC. Højeste score er 5.0 og laveste 0. Svarprocenten for ledelsesområdet var 83 % svarende til 58 personer, for det administrative personale var det 75 % svarende til 15 personer og for konsulentområdet 100 % svarende til 7 personer. Svarprocenten på SFO fritids- og klubområdet var kun 35 %, hvilket er så lille en svarprocent, at forvaltningen i samarbejde med ledelsen på området vurderede, at de ikke skulle indgå i den samlede opsamling. For ledelsesområdet er de højeste scoringer (plussiden ), at lederne: Ofte griber muligheden for at udvikle sig gennem arbejdet 4.3 Er glade for deres arbejde og føler sig sikre på sine evner til at løfte opgaven 4.0 Oplever at forvaltningen har tillid til at de gør et godt stykke arbejde 3.9 De laveste scoringer(minussiden), at lederne ikke finder: At den nye struktur på klubområdet sikrer et relevant, tidssvarende fritidstilbud 2.9 At de har den nødvendige indsigt i målene for teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger og trives i de aktuelle rammer 3.1 At de har tilstrækkelig information til at løfte opgaven 3.0 For det administrative personale er de højeste scoringer (plussiden), at de: Har tillid til deres teams evne til at løse fælles opgaver 4.3 Oplever at ledelsen har tillid til at de gør et godt stykke arbejde 4.3 Har tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen 4.3 2

3 De laveste scoringer (minussiden), at de ikke finder: At de har tilstrækkelig mulighed for kompetenceudvikling i forhold til løsning af opgaven 3.1 At de trives i de aktuelle vilkår og rammer 3.3 De vil anbefale deres arbejdsplads til andre 3.3 For konsulentområdet er de højeste scoringer (plussiden), at de: Føler sig sikker på deres evne til at løse opgaverne 4.7 Ofte griber muligheden for at udvikle sig gennem arbejdet 4.6 Føler sig sikker på, hvordan de griber opgaven an 4.3 De laveste scoringer (minussiden), at de: Ikke vil anbefale Tårnby Kommune som arbejdsplads 2.3 Ikke oplever der er en retfærdig fordeling af opgaver i mit team 2.7 Ikke oplever tilstrækkelig mulighed for kompetenceudvikling i forhold til at løse opgaven 2.9 Ad.4. Konsulent Hannah Fjældstad har i perioden november 2014 til januar 2015 i forbindelse med sin opstart været rundt på alle skoler undtagen pt. Kastrupgårdskolen og haft samtale med skolelederen. Hensigten med runden var at få indsigt i, hvorledes skolerne arbejder med reformen - hvordan arbejdet er organiseret og hvilke initiativer, der er taget. I den forbindelse har Hannah også fået kommentarer og indsigt implementeringen i relation til rammebeslutningerne. Følgende er de bidrag som er kommet i den forbindelse uredigeret. Tilstedeværelsen har været en stor udfordring. Dels er der en række opgaver, som nogle af lederne synes ligeså godt kan udføres andre steder end på skolen. Og dels, så har det ikke været tilstrækkeligt forberedt, hvordan man kan anvende sin tid på skolen. Nogle ledere har forsøgt at planlægge tid til forberedelse og tid til samarbejde i teams. Men udfordringen har været at finde plads mellem personalets tid med børnene. Man kan sige at tilstedeværelsen er blevet et logistisk problem, fordi man centralt forsøger at planlægge både tid med børn og tid med voksne. Umiddelbart har der ikke været mange kommentarer om, hvorledes man kan anvende den fælles tilstedeværelse mere fleksibelt. Tidsregistreringssystemet har fået mange kommentarer. Primært fordi det ikke har været tilstrækkeligt funktionelt,- ifølge lederne har det kostet rigtig mange administrative ressourcer og mange ærgrelser. Det har været symbol på manglende tillid og benspænd hos lærerne. Understøttende undervisning - lærer/pædagog Der har været en del udfordringer for at få det til at fungere. Dels blev beslutningen truffet sent, så der reelt ikke har været arbejdet med et fælles plangrundlag. Pædagogerne er derfor "puttet" ind i forhold til SKOLE behovet. Dels har der ikke været arbejdet med fælles mål for arbejdet - eller med, hvorledes de to fagligheder kan berige hinanden. 3

4 Der er mange pædagogiske ressourcer i indskolingen. På 4-9. klassetrin, hvor det er klubpædagogerne, har været svært. Dels fordi de ressourcemæssigt er meget mere sårbare, og ledelsesreferencen ikke er under skolen, og dels fordi forskellen mellem klubpædagogerne og lærere på mellemtrin og overbygning er væsentligt større end i indskolingen. Og så har de ikke erfaring fra tidligere samarbejde. Enkelte skoler trækker pædagogressoursen fra indskoling op på mellemtrin - og i mindre grad i udskoling. UndervisnIngsandelen. Det er mit indtryk, at det er lidt forskelligt, hvordan man har håndteret dette. Der er mange, der har rigtig mange støttetimer for at øge undervisningsandelen. Man kan sige at såfremt undervisningsandelen kobles til klassebaseret fagdelt undervisning, så vil det betyde en prioritering af læringsforløb, der kan rummes inden for denne ramme. En anden problematik er, at når andelen er så høj, og der så også er andre former for aktiviteter med børn og unge, så bliver der ikke tid til forberedelse. Sammenfatning og forvaltningens anbefaling. Rammebeslutninger havde følgende temaer: Undervisningsandelen for den fagopdelte undervisning: Kritikken her fra dels personale og ledere har været, at det dels giver for mange undervisningslektioner, og at det kan være svært at finde tid til øvrige opgaver indenfor den samlede arbejdstid. Den politiske beslutning om nedjustering af den fagdelte undervisning fra 45 % til 43,8 % i november 2014, som placerer Tårnby på landsgennemsnittet, er en imødekommelse af dette pres. Udfordringen ligger dog stadig i at anvende sin tid og hinanden på en anden måde, som er noget af den forandring, som ligger i skolereformen. Opgaven for alle bliver at træne i anvendelsen af andre arbejdsformer ende de hidtidige. Anbefaling: Undervisningsandelen for den fagopdelte undervisning fastholdes på de 43,8 % Tilrettelæggelse af arbejdstiden med fuld tilstedeværelses på skolerne for lærerne: Tilstedeværelseskravet er stadig noget, som giver anledning til kritik fra medarbejdersiden. Den korte planlægningsperiode, herunder også med pædagogområdet betyder, at den tilstedeværelse som også skulle skabe øget muligheder for teamsamarbejde ikke er udnyttet til fulde i dette skoleår. Fremadrettet kunne der arbejdes med øget ansvar for koordinering og planlægning hos det pædagogiske personale. Fuld tilstedeværelse er også forudsætningen for at forandringsprocessen sker i fællesskab. Anbefaling: fastholdelse af fuld tilstedeværelses på skolerne for lærerne samt puljen på 7 % Fastsættelse af fordelingen af lærer og andre faggrupper i den understøttende undervisning: 4

5 Fordelingen af den understøttende undervisning mellem lærere og pædagoger har ikke været et prioriteret tema blandt ledere og medarbejder i trivselsundersøgelsen. Det har til gengæld mål og rammer for teamsamarbejdet og den understøttende undervisning, som mange er usikre på både på medarbejder og ledersiden. Man gjort sig en række erfaringer i år, som kan danne baggrund for planprocessen for det kommende skoleår. Måske skal man betragte fordelingen af den understøttende undervisning som et samlet ressourcegrundlag tildelt den enkelte skole i, opdelt i lærere tid /øvrig tid og styrke opgaveløsningen ved at sætte politiske mål for den understøttende undervisning. På Tårnbygårdskolen går samarbejdet godt, hvilket kunne give erfaringer til øvrige skoler. Anbefaling: fastholdelse af nuværende fordelingen af den understøttende undervisning samt opstilling af politiske mål for den understøttende undervisning. Etablering af fritidstilbud fra 0-3. klasse sker i SFO og én SFO per skole: Anbefaling: fastholdelse af nuværende struktur. Etablering af én klub i kommunen fordelt på 4 distrikter: Anbefaling: fastholdelse af nuværende struktur. Etablering af lærerarbejdspladser i forholdet 3 lærere om 2 arbejdspladser: Anbefaling: fastholdelse af lærerarbejdspladser i forholdet 3 lærere om 2 arbejdspladser Etablering af tids - og registreringssystem: Der henvises til notat og beslutning på Økonomiudvalgets møde den 14. januar Anbefaling: fastholdelse af nuværende tids og registreringssystem 5