-Fd-L. Hillerød Kommune. Vandhandleplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-Fd-L. Hillerød Kommune. Vandhandleplan"

Transkript

1 -Fd-L Hillerød Kommune Vandhandleplan 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE1.0 FORORD VANDPLANER Vandrammedirektivet og vandplanerne Vandplaner Miljømål Retningslinjer Virkemidler Ændringer fra vandplaner (2011) til vandplaner (2014) Indsatskrav i Hillerød Kommune Ændringer i indsatser i Hillerød Kommune siden vandplaner (2011) VANDHANDLEPLAN Proces for vandhandleplan Samarbejde, inddragelse og offentliggørelse Høringer Statens indsatsprogram for spildevand Spildevandsplan Indsatser Udsatte indsatser Indirekte hydrauliske indsatser Indsatser på spildevandsområdet Kortlægning og modellering Baseline Tidshorisont for indsatser Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Retningslinjer Prioritering af indsatser Økonomi af indsats for overløb fra fælleskloak Planer for optimering af den økonomiske indsats Prioritering af virkemidler Allerede igangsatte indsatser VANDLØB Statens indsatsprogram for vandløb Miljømål for vandløb Målsætning for vandløb Vandløb med indsatskrav... 23

3 5.1.4 Tilstand for vandløb Indsatser på vandløb Retningslinjer for vandløb Virkemidler Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Prioriteringskriterier Prioritering af virkemiddel Prioritering af vandløb Allerede igangsatte indsatser Beskrivelse af målsatte vandløb i Hillerød Kommune SØER Statens indsatsprogram for søer Miljømål for søer Målsætning og tilstand for søer Indsatser for søer Retningslinjer for søer Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Beskrivelse af målsatte søer i Hillerød Kommune VÅDOMRÅDER Statens indsatsprogram for vådområder Indsatsprogram for Kvælstof-vådområder: Indsatsprogram for Fosfor-vådområder (P-ådale): Indsatser for vådområder i Hillerød Kommune GRUNDVAND Statens indsatsprogram for grundvand Indsats i forhold til den kvantitative (mængde) tilstand Indsats i forhold til den kvalitative (kemiske) tilstand Indsatser for grundvand Indsatser i Hillerød Kommune Grundvandsmodel for Hillerød Kommune Vandindvinding Vandplanens virkemidler Indsatsplaner og kortlægning af grundvandsressourcen Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner... 55

4 8.2.8 Retningslinjer fra vandplanerne Administrationsgrundlag Kommunens prioriteringskriterier for indsatser FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Vandforsyningsplanen Spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Risikostyringsplaner Badevandsprofiler Regionplan Landdistriktsprogrammet Husdyrgodkendelser BILAG Vandoplandsplaner for kvælstof vådområder og P-ådale, VOP Vandløbsstrækninger med indsatser Vandplanernes retningslinjer Miljørapport Indledning Ikke teknisk Resumé Forbindelse til andre planer og lovgivning Miljøforhold Scoping alternativ Overvågningsprogram... 84

5 Figurliste Figur 1: Hovedvandoplande og nabokommuner... 2 Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse Figur 3: Hillerød kommunes indsatser på spildevandsområdet Figur 4: Kort over indsatskrav om genåbning af rørlagt vandløb i Hillerød kommune Figur 5: Kort over indsatskrav om restaurering af vandløb i Hillerød Kommune Figur 6: Lavbundsarealer i Hillerød kommune Figur 7: Vandindvindingsboringer i Hillerød Kommune Figur 8: Placering af vandværker Figur 9: Indvindingstilladelser og vandværker i Hillerød Kommune Figur 10: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme indvindingsområder Figur 11: Gældende indsatsplaner og igangværende kortlægning Tabelliste Tabel 1: Målsætningsdiagram Tabel 2: Prioritering af spildevandsindsatser i forhold til vandløb og søer Tabel 3 Klassificering af vandløb efter Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI) Tabel 4: Målsætning og nuværende tilstand af vandløb med indsatskrav i Hillerød Kommune Tabel 5: Nuværende tilstand og målsætning vist i faunaklasse for åbne strækninger af målsatte vandløb i Hillerød Kommune Tabel 6: Indsatskrav og antal meter med indsatskrav på vandløb i Hillerød Kommune Tabel 7: Prioriteringskriterier til prioritering af vandløbsindsatserne i Hillerød Kommune Tabel 8: Prioriterede vandløb med indsats genåbning af rørlagt vandløb Tabel 9: Prioriterede vandløb med indsats restaurering af vandløb Tabel 10: Miljømål for søer Tabel 11: Målsætning og tilstand for søer omfattet af vandplanerne i Hillerød Kommune Tabel 12: Indsatsprogram Vandindvinding påvirkning af overfladevande Tabel 13: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Uddrag fra 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Tabel 14: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Uddrag fra 2.3 Øresund Tabel 15: Grundvandsforekomster i Hillerød kommune

6 1.0 Forord Statens vandplaner for første planperiode blev vedtaget d. 30. oktober Vandplanerne erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. I henhold til miljømålsloven har Hillerød kommune udarbejdet en vandhandleplan der beskriver hvordan vandplanerne og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Hillerød kommunes geografiske område. Dette er anden version af Hillerød kommunes vandhandleplan. Første version blev vedtaget af Byrådet i november 2012 men blev ugyldig på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i december 2012, hvor vandplanerne blev erklæret for ugyldige (se afsnit 2.1). Hillerød kommune har derfor afventet en vedtagen vandplan før en ny version af vandhandleplanen blev udarbejdet. Hvidbogen til første version af vandhandleplanen ligger på Hillerød Kommunes hjemmeside n.aspx Denne version af vandhandleplanen var baseret på vandplanerne der blev vedtaget i december Den anden nuværende version af Hillerød Kommunes vandhandleplan er baseret på vandplanerne, der blev vedtaget i oktober 2014 og sendes derfor i forhøring samt en 8 ugers offentlig høring. Efter endt høringsperiode udgives en hvidbog med Hillerød Kommunes svar på modtagede høringssvar. Vandplanerne er ændret væsentligt i forhold til de oprindelige planer der blev vedtaget i Derfor er der i vandhandleplanen en oversigt over ændringerne i forhold til sidste vandplan (afsnit 2.3) og hvad disse ændringer betyder for indsatser i Hillerød kommune (afsnit 2.4.1) I vandhandleplanen bruges følgende for at gøre klart hvilke af de to versioner af vandplanerne der henvises til. Når der står vandplaner (2011) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i Når der står vandplaner (2014) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i Vandhandleplanen har været i forhøring fra den 6. februar til den 20. februar Vandhandleplanen er i offentlig høring fra 4. maj til 1. juli Bemærkninger og indsigelser skal sendes til: By og Miljø, Att. Kirstine Thoresen-Lassen Trollesminde Allé 27, 3400 Hillerød eller 1

7 2.0 Vandplaner Hillerød Kommune er omfattet af to vandplaner, da kommunen er delt i to hovedvandoplande: Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplanen for Øresund (Figur 1). Figur 1: Hovedvandoplande og nabokommuner Hovedvandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Hillerød Kommune har derfor samarbejde på tværs af kommunegrænserne med Frederikssund, Halsnæs, Gribskov og Allerød Kommuner. 2.1 Vandrammedirektivet og vandplanerne Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som 2

8 retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. De statslige vandplaner erstatter således regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 eller senest i 2027 (udgangen af tredje planperiode). Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en plantype med en seksårig planperiode ( , og ). Vandplanerne blev oprindelig vedtaget i december 2011 men blev et år efter kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet hjemsendte planerne til fornyet behandling i Naturstyrelsen med den begrundelse, at den supplerende høring var væsentlig for kort. Naturstyrelsen sendte derefter reviderede vandplaner i ny 6 måneders offentlig høring i 2013 og i supplerende offentlig høring i juli/august De endelige vandplaner blev vedtaget 30. oktober I vandhandleplanen bruges følgende for at gøre klart hvilke af de to versioner af vandplanerne der henvises til. Når der står vandplaner (2011) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i Når der står vandplaner (2014) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. De præcise oplysninger om tilstandsvurdering, miljømål og indsatsbehov for vandområder i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord samt Øresund kan findes i Miljøministeriets digitale kortværk (link til ). Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes (afsnit 3.0). 3

9 Udover den kommunale vandløbsindsats jf. indsatskravene på vandløb i 1. planperiode , har regeringen truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler 1, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 2.2 Vandplaner Hillerød Kommune er som nævnt omfattet af to statslige vandplaner: Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord og vandplanen for Øresund. Hovedparten af kommunen ligger i oplandet til Roskilde Fjord. I kommunen ligger to store vandløbssystemer, Havelse Å, der munder ud i Roskilde Fjord, mens Pøle Å munder ud i Arresø. Vandhandleplanen har derfor primært indsatser i oplandet til Roskilde Fjord i denne planperiode (Figur 1) Miljømål Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske og den kemiske tilstand er god. God økologisk tilstand defineres som en svag afvigelse fra referencetilstanden (Tabel 1). Referencetilstanden henviser til en uforstyrret tilstand. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Tabel 1: Målsætningsdiagram. Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Miljømål for vandløb Miljømålet for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Vandløb skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. En del af vandløbene er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, når der som følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer, som har medført, at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. Miljømålet for økologisk tilstand er i første vandplanperiode fastsat ud fra smådyrsfaunaen og måles gennem det biologiske kvalitetselement, Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI). 1 Virkemidler der gælder generelt. Statens virkemidler. 4

10 Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Målet for vandkvaliteten i vandløb er desuden en indsats om reduktion af det organiske indhold, hvor målet er, at forbedre vandkvaliteten med udgangspunkt i Fiskevandsdirektivet, hvor det biologiske iltforbrug bør indeholde 3 mg BI5/l eller mindre for, at kunne opretholde et mål, om et yngel- og opvækstområde for laksefisk eller en god økologisk tilstand. Baggrundskoncentrationen for vandløb i naturoplande uden væsentlig påvirkning, er i NOVA beregnet til ca. 1,3 mg BI5/l for sjællandske vandløb. For kortlægning af indsatser i vandplan 2010 er punktkildeudledninger fastsat til maksimalt, at bidrages med yderligere 1 mg BI5/l svarende til den samlede koncentration fra punktkildeudledninger i et givent opland. Der kan læses mere om spildevand i afsnit 4.0 og vandløb i afsnit 5.0. Miljømål for søer Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er i denne vandplanperiode sat ud fra klorofyl a-koncentrationen 2 i søerne. Dette er et mål for algemængden. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt de stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Der kan læses mere om søer i afsnit 6.0. Miljømål for kystvande Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1- sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen. Miljømål for økologisk tilstand er i første vandplanperiode alene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt de stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Miljømål for grundvand Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kvalitet (kemi) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Desuden sættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. 2 Klorofyl a er et udtryk for algevæksten og dermed sigtedybden. Sigtedybden er mål for sø- og havvands klarhed og angiver, hvor dybt en hvid skive (secchiskive) med en diameter på cm skal sænkes, for at den ikke længere kan ses oppefra. Lille sigtdybde er tegn på, at vandet er uklart af alger og dermed forurenet. 5

11 En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (Bek nr af 23. december 2009). De kvalitative miljømål vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. De kvantitative miljømål vurderes på baggrund af hvorvidt menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Der kan læses mere om grundvand i afsnit Retningslinjer I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver vandplanerne en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens 25 har til formål at understøtte vandplanernes indsatsprogram. Disse retningslinjer er nærmere beskrevet i bilag Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager Virkemidler Ud fra de opstillede miljømål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Virkemidlerne er bl.a.: At genåbne rørlagte vandløb, fjerne spærringer i eller restaurere åbne vandløb Forbedring af spildevandsrensning både i forbindelse med regnvejrsoverløb og kloakering i det åbne land flytning af kildepladser og udpumpning af grundvand etablering af nye vådområder og oversvømning af ådale, for at reducere udledning af kvælstof og fosfor Virkemidlet ændret vedligeholdelse indgår ikke længere som virkemiddel i vandplanlægningen. Regeringen har således besluttet at udtage virkemidlet som konsekvens af aftale om Vækstplan for Fødevarer, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative den2. april Begrundelsen for dette er, at det hidtil har været forudsat, at landbruget skal 3 Kilde: Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 6

12 kompenseres for tab i forbindelse med gennemførelse af reduceret grødeskæring inden for rammerne af landdistriktsprogrammet. Det har imidlertid ikke vist sig muligt at finde en model, der er tilstrækkelig præcis til at tilfredsstille EU s krav til præcision for udbetaling af kompensation over landdistriktsprogrammet. Trods de ovennævnte ændringer, har Naturstyrelsen ikke opdateret virkemiddelkataloget. Derfor er det oprindelige virkemiddelkatalog fra 2010 stadig gyldig. Dette medfører, at der i læsningen af virkemiddelkataloget skal tages hensyn til informationerne ovenstående og i afsnit 2.3 i denne vandhandleplan. På de vandløbsstrækninger der tidligere var omfattet af indsatsen ændret vedligeholdelse er tidsfristen for målopfyldelse udskudt, da der ikke forventes målopfyldelse i Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler. Også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 2.3 Ændringer fra vandplaner (2011) til vandplaner (2014) Vandplanerne er ændret væsentligt i forhold til de oprindelige planer der blev vedtaget i I perioden fra hvor vandplanerne blev erkendt ugyldig af Natur- og Miljøklagenævnet og til de nuværende vandplaner blev vedtaget, er der truffet flere politiske beslutninger, der har ført til ændringer i vandplanerne. Disse er bl.a. truffet på baggrund af basisanalysen for vandområdeplaner for anden planperiode ( ) og som led i aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april Som konsekvens for den sidstnævnte aftale er det lovpligtige randzoneareal blevet halveret, og det samlede efterafgrødekrav reduceret, som følge af at virkemidlet yderligere efterafgrøder er udgået af vandplanerne, mens der er sket en mindre stigning i det generelle efterafgrødekrav. Ligeledes indgår det i denne aftale, at virkemidlet ændret vedligeholdelse ikke indgår i vandområdeplanerne for og også udgår som virkemiddel i første planperiode På baggrund af ensretning i forhold til basisanalysen og aftalen om Vækstplan for Fødevarer er de samlede vandløbsstrækninger i vandplanerne er blevet reduceret fra km til km. Dette resulterer i sammenhæng mellem vandløb i første og anden planperiode. Konsekvenserne af de ovennævnte beslutninger for Hillerød Kommune er nævnt i afsnit Indsatskrav i Hillerød Kommune I Hillerød Kommune er der ca. 120 km offentlige vandløb, hvor de 80 km er åbne vandløb. Derudover er der et stort antal private vandløb. 7

13 Statens indsatsprogram i vandplanen har fastlagt indsatser på fire vandløb i Hillerød Kommune. Vandløbene er Freerslevhegngrøften, Slåenbækken, Lille Slåenbækken og Kollerød Å. På ca. 3 km vandløbsstrækninger, er der krav om restaurering af vandløb og på ca. 60 meter vandløbsstrækninger, er der krav om åbning af rørlagte vandløb. Der er ingen krav om fjernelse af spærringer i 1. planperiode. Hillerød Kommune har ca. 43 overløb fra fælleskloak hvoraf ca. 34 overløb er udpeget med indsats i 1. planperiode. Yderligere 7 overløb fra fælleskloak forventes reguleret i 2. planperiode. Hillerød Kommune har ca. 966 ejendomme i det åbne land med privat spildevandsanlæg. Der er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning på ca. 450 ejendomme. Heraf mangler ca. 100 ejendomme at etablere forbedret spildevandsrensning heraf ca. 17 nye påbud primo 2015 i Uvelse Sogn i Gl. Slangerup Kommune. I Isefjord og Roskilde Fjord oplandet skal der etableres vådområdeprojekter til kvælstoffjernelse på 335 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere kvælstofudledningen med 38 tons kvælstof (N) årligt. Der er intet krav om vådområde indsatser i Øresund oplandet. Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på samlet set 67 ha. Vandplanen for Øresund indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på samlet set 4 ha. Der er ingen Fosfor-vådområde indsatser i Hillerød Kommune i denne planperiode. Hillerød Kommune skal i denne planperiode meddele nye indvindingstilladelser til 11 ud af 18 almene vandværker og 2 ud af 4 kildepladser til den regionale vandindvinding (HOFOR). De 11 almene vandværker er fordelt over hele kommunen. På trods af, at Hillerød Kommune skal give nye indvindingstilladelser, indeholder vandplanerne ingen indsats på grundvandområdet, i denne planperiode Ændringer i indsatser i Hillerød Kommune siden vandplaner (2011) Ændringerne i vandplanerne har medført følgende ændringer med hensyn til indsatser i Hillerød Kommune: - Vandløbene Slangeruprenden, privat vandløb ved Lyngby Å, Kildemose Å, Stokkebro Rende, del af Æbelholt Å (fra udspring til Amtsvejen), Æbelholtvanggrøften og Teglgårdsåen er ikke længere målsat. - Virkemidlet ændret vedligeholdelse var indsats på ca. 35 km vandløb i Hillerød kommune. og er som følge af virkemidlet udtagen af vandplanen udtaget af indsatsprogrammet. - Karlsø er ikke længere målsat. - Vådområde projekterne Apholm og Attemosen er opgivet og der er ingen vådområdeprojekter i Hillerød Kommune i første planperiode. - I forhold til vandindvinding er der vejledende krav på Uvelse Å til max. reduktion af vandføringen på 10% (rørlagte strækninger) og 15% (åbne strækninger) inden vandløbet løber i Kollerød Å. 8

14 3.0 Vandhandleplan Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af Hillerød Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer. I denne vandhandleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne og deres indsatsprogrammer for vandområde 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt for vandområde 2.3 Øresund, vil blive realiseret indenfor Hillerød Kommunes geografiske område. Hillerød Kommune skal i lighed med landets øvrige 97 kommuner udfærdige en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. På grund af forsinkelse i vedtagelsen af de statslige planer vil denne vandhandleplan kun være gældende nogle måneder i slutningen af Denne kommunale vandhandleplan vil således være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Læsevejledning: Hillerød Kommune har valgt at temaopdele vandhandleplanen i fem temaområder: spildevand, vandløb, søer, vådområder og grundvand, som beskriver indsatser og prioriteringer for de enkelte indsatsområder. 3.1 Proces for vandhandleplan Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven. Vandhandleplanen skal udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i vandplanen og dens indsatsprogram. Ifølge bekendtgørelsen skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats. Herunder skal der redegøres for hvordan offentligheden inddrages i vandhandleplanens gennemførelse (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse om forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Forhold til de kommunale Natura-2000 handleplaner (Bekendtgørelsens 6) 4. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Vandhandleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Vandhandleplanen ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal, senest 6 måneder efter de statslige vandplaners offentliggørelse, vedtages politisk og derefter sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om 9

15 vandhandleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter de statslige vandplaners vedtagelse (Figur 2). Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i vandhandleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. By og Miljø vurderede i 2012 da den første version af vandhandleplanen blev vedtaget, at vandhandleplanen for Hillerød Kommune skulle miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Miljørapporten fra vandhandleplanen 2012 er blevet tilrettet og har dannet basis for denne vandhandleplan. Vandplanerne er miljøvurderet af Naturstyrelsen og stiller krav om, at kommunerne udarbejder en vandhandleplan. Miljørapporten konkluderer, at kommunens prioritering af opgaven, i forbindelse med de statslige vandplaner ikke udgør nogen væsentlig indvirkning på miljøet og at vandhandleplanens prioriteringer samlet set vil få en positiv indvirkning på vandmiljøet (Se bilag 10.4). Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. 10

16 I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. 3.2 Samarbejde, inddragelse og offentliggørelse Indsatserne er fastlagt i de statslige planer og kun indsatser på et vandløb (Kollerød Å) går på tværs af kommunegrænsen til Allerød kommune. Hillerød Kommune har derfor samarbejdet med Allerød kommune i forbindelse med udarbejdelsen af vandhandleplanen. Grønt Råd er følgegruppe for Hillerød Kommunes vandhandleplan. Forslaget til vandhandleplan for Hillerød Kommune forventes vedtaget af Byrådet i foråret Kommunerne er i deres administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. Hillerød Kommune lægger stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale vandhandleplan. Forslag til vandhandleplan er i offentlig høring fra den 4. maj til den 1. juli Bemærkninger og indsigelser sendes til og skal være kommunen i hænde senest den 1. juli Høringer Forslag til vandhandleplan har været i forhøring hos interessenter fra d februar Kommunen modtog under forhøringen 3 høringssvar. Der var høringssvar fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Havelse Ålaug og Hillerød Forsyning. Danmarks Sportsfiskerforbund bemærkede at VVM en for Solrødgård kun beregner en delvis udledning af spildevandsstrømmen til Havelse Å. Kommunen svarede at den var enig i, at VVM tilladelsen indeholder vilkår for et nyt rensningsanlæg med udledning til både Pøle Å og Havelse Å. VVM-tilladelsen er påklaget og en endelig udledningstilladelse vil derfor kunne indeholde andre vilkår end rammerne fra den af Byrådet godkendte VVM-tilladelse. Kravene er ikke indsatser fastsat af vandplan Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplanen. Sportsfiskerforbundet bemærkede også at de har haft kommunikation med Allerød Kommune, og har den forståelse af indsatserne på Kollerød Å ikke vil blive lavet i denne planperiode. Kommunen har svaret at restaureringsindsatserne på Kollerød Å er et krav fra staten i den vedtagne vandplan for første planperiode ( ). Hillerød Kommune udførte i 2013 forundersøgelser på Kollerød Å, der indeholder en vurdering af om de indsatser der er udpeget i statens vandplaner vil 11

17 medvirke til målopfyldelse da det største problem på den øverste strækning af Kollerød Å er spildevandsudledning fra renseanlægget ved vandløbets udspring. Hillerød og Allerød kommuner har på den baggrund anmodet Naturstyrelsen om at vurdere om indsatserne forsat skal udføres. Høringssvaret har medført en præcisering i afsnit om at kommunerne afventer Naturstyrelsens vurdering og tager i forslag til vandhandleplan udgangspunkt i de vedtagne vandplaners indsatsprogram. Havelse Ålaug har bemærket at Solrødgård projektet samt påvirkning af Havelse Å i forbindelse med det nye renseanlæg ikke er nævnt i vandhandleplanen. Kommunen har svaret at Hillerød Kommunes vandhandleplan er udarbejdet i henhold til miljømålsloven og skal redegøre nærmere for, hvordan vandplanerne og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor kommunens geografiske område. Kun indsatser i Hillerød Kommune, der er udpeget af staten i vandplanerne for første planperiode ( ) er inkluderet i vandhandleplan Solrødgård projektet er ikke omfatter af statens vandplaner og er derfor ikke inkluderet i Hillerød Kommunes vandhandleplan. Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan. Havelse Ålaug har endvidere bemærket at konsekvenserne af ændrede vejrforhold og deres påvirkning af Havelse Å ikke er medtaget i vandhandleplanen. Kommunen har svaret at Naturstyrelsen ikke har indarbejdet klimatilpasning i forhold til de udpegede indsatser i vandplanen. I Hillerød Kommune vedtog Byrådet i 2014 et kommuneplantillæg om klimatilpasning, hvor risikoområderne i forhold til risiko for oversvømmelse ved kraftig regn er udpeget. Indsatsen i de enkelte risikoområder bliver konkretiseret i den rækkefølge områderne skal klimatilpasses. Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan. Havelse Ålaug har bemærket at Havelse Å ikke er nævnt i vandhandleplanen mht. restaurerings- og spildevandsindsatser. Kommunen svarede at Naturstyrelsen ikke har udpeget indsatser på Havelse Å i vandplanen. Vandløbet er målsat i vandplanen, men tidsfristen for målopfyldelse er udsat til efterfølgende planperioder. Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan. Hillerød Forsyning har bemærket at respektafstanden mellem nedsivning og boringer er 300 m i henhold til Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser. Kommunen svarede at for almennyttige vandforsyninger er respektafstanden 300 m, men for private vandforsyninger kan afstandskravet nedsættes til mindst 75 m, jf. Vejledning nr til bekendtgørelse om spildevandstilladelser. Dette er muligt hvor afstanden til vandindvindingsanlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme, og hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet. Hillerød Kommune har nedsat afstandskravet til 150 m i handleplan og spildevandsplan. Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan. 12

18 4.0 Spildevand Mål Vandplanens formål i første planperiode er, at reducere mængden af urenset spildevand til vandløb og kystvande fra overløb fra fælleskloak. Indsatsen er medvirkende til, at forbedre vandmiljøet målt på baggrund af smådyrsfauna for vandløb og målt som ålegræsudbredelse i kystvandene. Baggrund De udpegede virkemidler for spildevandsindsatser for overløb fra fælleskloak, vurderes som et behov for etablering af yderligere bassinvolumener, således at udledningen af urenset spildevand reduceres med ca. 75 %. Indsatsbehovet er beregnet ud fra mængden af organisk stof 4. En indsats i vandplanen er beregnet efter, at udledningen fra et delopland ikke må overstige 1 mg BI 5 pr. liter ved udløbet fra oplandet. Synergieffekter Spildevandsindsatserne for reduktion af organisk stof forventes ligeledes, at have en positiv synergieffekt ved, at udledningen af forurenende stoffer 5 (miljøfarlige stoffer) og mængden af bakterier ligeledes vil blive reduceret, da langt mere vand vil blive renset i renseanlæggene. Dermed reduceres belastningen med både næringsstoffer, slam, bakterier og miljøfremmede stoffer 6 fra overløbene til Hillerød kommunes vandløb. Indholdet af miljøfremmede stoffer i dyr, vand og sediment i Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge forventes, at blive reduceret over år efter indsatserne igangsættes. Dermed forventes den negative effekt af organisk stof, fosfor, kvælstof og miljøfarlige stoffer, at blive reduceret over tid. Risikoen mindskes desuden for udledning af uhygiejnisk vand til vandløb og søer både for dyr og mennesker. Derved kan det forventes, at brugen af vandområderne ændres på sigt og at borgene i kommunen vil kunne benytte vandområderne i større grad, ud fra hensynet til miljøet. 4.1 Statens indsatsprogram for spildevand Indsatserne i vandplanen for Hillerød Kommune er fordelt på forbedret rensning af direkte udledninger i det åbne land og overløb fra fælleskloak. Hillerød Kommune har fået fristforlængelse til 1. januar 2020 for indsatserne på overløb fra fælleskloak Spildevandsplan Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Vandplanerne sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til 4 Organisk stof måles som det biologiske iltforbrug over 5 døgn (BI5 eller BOD) i en vandprøve. 5 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller der er omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 6 Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og/eller i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. 13

19 spildevandsplanen. Dette har medført, at vandplanens indsatser på spildevandsområdet er indarbejdet i spildevandsplan , selv om fristen for indsatserne er 1. januar Det overordnede og grundlæggende mål for Hillerød Kommunes spildevandsplan, er at sikre bortskaffelse af spildevand og regnvand på en sådan måde, at befolkningens sundhedstilstand ikke forringes og miljøet tilgodeses. Generelt skal overfladevand og tagvand, så vidt muligt, håndteres lokalt, ved rensning, nedsivning, udledning, samt anvendelse som rekreativt element. I nye byområder skal håndtering af overfladevand og tagvand tænkes ind i byplanlægningen, så det, så vidt muligt, undgås at regnvandet ledes til kloaksystemet. Dermed bidrager regnvandet til øget natur og rekreativ værdi via anvendelse af LAR-løsninger 7, energipil og åbne kanaler til regnvandshåndtering. Disse løsninger skal også bidrage til en øget sikkerhed mod oversvømmelser i ekstremregn. Hillerød Østby er særlig ramt af oversvømmelser og indsatsen med at afskære tag- og overfladevand fra kloak i dette opland vurderes også, at have synergieffekt med vandplanens indsats for færre overløb fra fælleskloak til Pøle Å. Den nye spildevandsplan for Hillerød Kommune blev vedtaget i 2014 og er overensstemmelse med vandhandleplan 2015, vandplaner for 1. planperiode ( ) for Øresund, Isefjord og Roskilde Fjord og deres retningslinjer Indsatser Hillerød Kommune har ca. 43 overløb fra fælleskloak hvoraf ca. 34 overløb er udpeget med indsats i 1. planperiode. Yderligere 7 overløb fra fælleskloak forventes reguleret i 2. planperiode. Hillerød Kommune har ca. 966 ejendomme i det åbne land med privat spildevandsanlæg. Der er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning på ca. 450 ejendomme. Heraf mangler ca. 100 ejendomme at etablere forbedret spildevandsrensning heraf ca. 17 nye påbud primo 2015 i Uvelse Sogn i Gl. Slangerup Kommune. Se figur Udsatte indsatser Fire indsatser for overløb til Esrum Sø er udtaget, da indsatser overfor søer ikke er medtaget i 1. planperiode. En indsats er udtaget, da Stenfeltlillegrøften er udtaget af vandplanen. Grøften afvander til Pøle Å ved Strødam Enge. Se figur Indirekte hydrauliske indsatser Hillerød Kommune planlægger at etablere et nyt renseanlæg i forbindelse med udvidelse af en ny bydel i Hillerød Syd og et nyt supersygehus. I forbindelse med etablering af et nyt renseanlæg til Havelse Å, er det foreslået, at lukke alle små utidssvarende renseanlæg for at optimere driften og driftsudgifter. 7 Lokal afledning af regnvand, LAR. Se evt. for eksempler. 14

20 Figur 3: Hillerød kommunes indsatser på spildevandsområdet. Indsatser er for Pøle Å, Gadevangsrenden og Uvelse Å i vandplan Indsatser på spildevandsområdet Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler 8, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Kommunerne, er herudover ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Det følgende fungerer som en uddybning af statens indsatsprogram og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit om indsatsområdet. Der redegøres for, hvilken indsats kommunen planlægger at igangsætte Kortlægning og modellering Hillerød Kommune vil prioritere virkemidlerne for overløb fra fælleskloak ud fra vandløbenes målsætning på baggrund af deres tilstand. En god tilstand er sat til minimum faunaklasse 5 og 8 Virkemidler der gælder generelt (Statslige virkemidler). 15

21 maksimalt faunaklasse 6, samt organisk stof med et kvalitetskrav på BI 5 = 1 mg/l 9 udenfor blandingszonerne. For Esrum Sø prioriteres virkemidlerne på baggrund af søens høje tilstand med kvalitetskravet klorofyl a = 5 µg/l 10 og støtteparametrene kvælstof = 0,15 mg/l og fosfor = 0,013 mg/l udenfor blandingszonen. Kortlægning og modellering prioriteres ud fra den største indsats overfor Pøle Å, hvor Hillerød Kommune allerede er i gang med at kortlægge, måle og modellere Hillerød Østby på baggrund af oversvømmelsesproblemer for bydelen. Indsatsen for den centrale del og vestbyen igangsættes efterfølgende i forbindelse med vandhandleplanen. Indsatsen for Gadevangsrenden prioriteres i forhold til Uvelse Å. Det prioriteres, at opfølgning på påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land for Gl. Hillerød Kommune 11 igangsættes allerede i Der sættes fokus på udledninger til både vandløb og stillestående vandområder uden afløb. Ligeledes prioriteres tilsyn på ejendomme i det åbne land for Uvelse samt heraf påbud om forbedret spildevandsrensning. Gl. Hillerød, Gl. Skævinge Kommune og Uvelse Sogn Baseline 2015 Vandplanen forudsætter, at den tidligere spildevandsplan er iværksat og udført inden Der er 314 indsatser af forbedret spildevandsrensning i det åbne land herunder i Uvelse Sogn. Der er i vandplanerne afsat 2014 til kortlægning og modellering af de bedste løsninger overløb fra fælleskloak (Tabel 2) og indsatsen forventes gennemført efter 2014 over en periode på 5 år svarende til 1. januar Hillerød Forsyning A/S har igangsat 3 bassinudvidelser i østbyen i 2014 for fælleskloakken som en del af indsatsen Tidshorisont for indsatser Indsatser for almindelige bassinudvidelser for overløb fra fælleskloak fortsætter med 2 bassiner i Nødebo i 2015 og disse forventes færdige senest 1. januar Separatkloakering og etablering af regnvandsbassiner sker sideløbende med separatkloakering og LAR-løsninger svarende til separatkloakering af ca boliger. Separatkloakering med LAR-løsninger forventes afsluttet 1. maj Separatkloakering med planlagt ca. 4 nye regnvandsbassiner forventes afsluttet i planperioden 2019 (se tabel 2). For Hillerød Kommune betyder det, at ved, baseline 2015, mangler der ca.17 påbud af de 314 ejendomme i det åbne land i Uvelse sogn (se tabel 2) med direkte udledninger til målsatte vandområder, der skal have etableret spildevandsanlæg og at der mangler at blive færdigmeldt ca. 80 ejendomme, der har fået påbud. Samlet forventes alle påbud, at være reguleret og færdigmeldt ultimo Indsatsen for Gadevangsrenden forventes, at blive afskæring til Hillerød Centralrenseanlæg eller til nyt renseanlæg ved Lyngevej 2. 9 BI 5 betyder biologisk iltforbrug på 5 døgn. Når organisk materiale omsættes af mikroorganismer forbruges ilt. Iltforbruget er et mål for, hvor meget organisk materiale der er i vandmiljøet. 10 Klorofyl er det stof, som giver planterne (og grønalger) deres grønne farve. Klorofyl A bruges som at mål for mængden af alger. 11 Afgrænsningen af daværende Hillerød Kommune, som den så ud inden kommunesammenlægningen. 16

22 4.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Retningslinjer De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. I tilknytning til disse bestemmelser er der i vandplanerne beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens 25 understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommunes og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. For spildevand er det retningslinjerne fra nr. 6 til og med nr. 15 der er gældende. Der henvises til bilag 10.3 for en samlet oversigt over vandplanens retningslinjer Prioritering af indsatser Prioriteringen af spildevandsindsatsen er indarbejdet i vandplanens retningslinje nr. 15. Kommunens planlægning for spildevandsindsatsen bør følge en sideordnet prioritering for: a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning 12, b. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19, d. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Ad a) Alle spildevandsindsatser for overløb fra fælleskloak, der leder ud til vandløb med mål om god tilstand. Hvorfor retningslinjen ikke får indflydelse på prioriteringen af indsatsen. Ad b) Alle søoplande med indsats i Naturplanerne er vurderet og der findes ingen spildevandsindsatser i oplandene. Esrum Sø indsatser i vandplanen for overløb fra fælleskloak er udskudt til 2. planperiode, hvor kortlægningen forventes udført i 1. planperiode p.g.a indsatsen for Gadevangsrenden Ad c) og Ad d). Ad c) Hillerød Kommune har været igennem en påbudsrunde i forbindelse med forbedret rensning spildevand i det åbne land i Gl. Hillerød kommune Det vurderes, at effekten af renseforanstaltningerne kan måles i vandmiljøet og at indsatser på vandløbsstrækningerne kan prioriteres for indsatser på de fysiske forhold på vandløbsområdet i Gl. Hillerød kommune. Dog vil indsatser for overløb fra fælleskloak til Pøle Å før Alsønderup Enge, først have fuld effekt i DVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste. 17

23 Ad d) Hillerød Kommune har spildevandsindsatser udsat til 2. planperiode for Esrum Sø, der er et beskyttet område med bl.a. badevand. Esrum Sø indsatser for overløb fra fælleskloak vil dog blive prioriteret m.h.t kortlægning allerede i denne planperiode, af hensyn til en fremtidig prioritering og indsats for Gadevangsrenden. Hillerød Kommune har prioriteret vandplanens spildevandsindsatser i tabel 2: Prioritering Vandområde Fælleskloak (kortlægnin g/ modellering ) I det åbne land (kort- Lægning og påbud) Opfølgning på manglende færdigmeldinger Fælleskloak (separering/ bassin/lar) 1 Pøle Å/(HavelseÅ, Bygrøften, Ås Å) 1 Gadevangsrenden/ (Esrum Sø) 1 Uvelse Å Havelse Å (3400) Pøle Å (3400) Gl. Skævinge Gl. Uvelse Tabel 2: Prioritering af spildevandsindsatser i forhold til vandløb og søer Økonomi af indsats for overløb fra fælleskloak Hillerød Forsyning A/S har beregnet de økonomiske udgifter i forhold til beregningsforudsætninger i vandplanen og de mere realistiske forudsætninger i forhold til eventuel jordtilkøb i Hillerød By. Hillerød Kommune vurderer, at økonomien er betydelig undervurderet. I Hillerød Kommune, vurderer vi, at indsatsen, for de 34 overløb fra fælleskloak med forhøjet BI 5 - koncentration, med et forsigtigt skøn, kan komme til at koste millioner kroner mere end vurderet i vandplanerne, hvorfor Hillerød Kommune tager forbehold, for at kunne etablere løsningen indenfor takstloftet Planer for optimering af den økonomiske indsats Hillerød Forsyning A/S vurderer, at afskæring af Gadevang Renseanlæg vil blive en miljø- og driftmæssige bedre løsning end etablering af yderligere bassinvolumener i skoven (der er tidligere givet afslag på udvidelse af bassinerne i henhold til Skovloven). Derudover planlægges der etablering af et nyt renseanlæg på sigt, i forbindelse med etablering af et nyt supersygehus og en ny bydel syd for Hillerød. Der foreligger på nuværende tidspunkt en VVM med en konsekvensvurdering på senarierne for omlægning spildevandsstrømmen fra Pøle Å til helt eller delvist til Havelse Å, samt lukning og afskæring af Gadevang, Uvelse, Nørre Herlev og Hammersholt renseanlæg. Afskæring af spildevandet fra de mindre vandløb kan betyde oppumpning af grundvand eller tilførsel af ekstra regnvandstilførsel, for at sikre minimumsvandføringen i sommerperioden. 18

24 4.3.5 Prioritering af virkemidler Generelt prioriterer Hillerød Kommune vandplanens virkemidler efter, - at afkobling af regnvand fra fælleskloak vil være den mest miljøskånsomme metode, såfremt regnvandet kan indgå i naturlige løsninger, som nedsivning og udledning til de hydraulisk ubelastede vandområder, eller via neddrosling til naturlig afstrømning for området, - at undgå belastning med miljøfremmede stoffer i vandløb og søer ved at prioritere tagvand og overfladevand fra mindre belastede vejarealer og sekundært at rense trafikbelastede vejvand inden udledning, - at udforme bassinvoluminer integreret i landskabelige omgivelser sekundært bassiner i beton inden overløb fra fælleskloak, - at sikre vandføringen efter afskæring af spildevandstilførsel, ved at benytte regnvand. For indsatsen om forbedret spildevandsrensning i det åbne land prioriterer Hillerød Kommune spildevandsindsatsen ligestillet med hensyn til: - Ingen nedsivning < 150 meter til drikkevandsindvindingen på anden mands grund - Ingen nedsivning af flere ejendomme i områder med mest sårbart grundvand. - Ingen udledning til søer uden afløb - Ingen udledning til stillestående vandområder Hillerød Kommune har prioriteret virkemidlerne for de private spildevandsløsninger ligestillet i forhold til områdets renseklasse. Nedsivning er den mest udbredte private renseforanstaltning i Hillerød Kommune, hvor minirenseanlæg, de sidste par år, er blevet mere udbredt. Påbud om kloakering er vurderet ud fra ligestillede kriterier, som hensynet til drikkevandsindvinding og vandmiljøet. Derudover er større områder, svarende til bymæssige samfund, planlagt kloakeret, ligesom ejendomme beliggende matrikulært til en kloakledning Allerede igangsatte indsatser Hillerød Forsyning A/S har igangsat kortlægning og modellering af blue-spot, vandløbs- og grundvandoplande samt 3 bassinudvidelser i østbyen i 2014 for fælleskloakken som en del af indsatsen. Hillerød Forsyning A/S har ultimo 2014 igangsat ansøgning om 2 bassinudvidelser for spildevandsindsatsen på Esrum sø, der er et beskyttet område med badevandsinteresser og habitatområde. Hillerød Kommune har fortsat indsatsen i det åbne land med forbedret spildevandsrensning svarende til færdigmelding af ca. 100 indsatser for ejendomme i det åbne land i Derudover er der i ultimo 2014 igangsat udsendelse af oplysningsbreve inden varsel om påbud af ca. 17 ejendomme i det åbne land i Uvelse Sogn. 19

25 Hillerød Kommune har igangsat udsendelse af ca. 250 oplysningsbreve i ultimo 2014 i forbindelse med separatkloakering af ca boliger i byzone. 20

26 5.0 Vandløb I vandplanerne indgår vandløb med mindst 10 km 2 opland sammen med vandløb med høj naturværdi og vandløb, hvor god økologisk tilstand allerede forekommer. De naturlige vandløb er inddelt i typer efter bredde, oplandsareal og afstand til udspring (kilden). Nogle vandløb henregnes til en særlig type, blødbundstypen. Her er tale om vandløb, der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet. Vandløbsnettet er yderligere inddelt i delstrækninger med en rimelig ensartet økologisk tilstand. Disse delstrækninger er de enheder, der i vandplanerne anvendes i forhold til vurdering af tilstand, målopfyldelse, påvirkning og indsats. Målsatte vandløbsstrækninger kan ses på I de statslige vandplaner, er der på landsplan fastsat mål for km vandløb. Hillerød kommune har indsatser på vandløb i hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord men ingen indsatser på vandløb i hovedvandopland Øresund i 1. planperiode Vandplanerne stiller krav om, at vandløbs målsætning opnås ud fra virkemidler som fysisk forbedring, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer. De forskellige indsatser er fastlagt i vandplanerne for 1. planperiode på konkrete vandløbsstrækninger og beskrevet i Naturstyrelsens virkemiddelkatalog Statens indsatsprogram for vandløb I Hillerød Kommune er der ca. 120 km offentlige vandløb, hvor de 80 km er åbne vandløb. Derudover er der et stort antal private vandløb inklusiv grøfter og rørledninger. De offentlige vandløb vedligeholdes af Hillerød Kommune og de private vandløb vedligeholdes af lodsejere. Flere vandløb i Hillerød Kommune, der er omfattet af vandplanen for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord i 1. planperiode , opfylder ikke målsætningen. Hillerød Kommune skal derfor gennemføre indsatser for at opnå mere naturlige vandløb med øget biodiversitet 14 og bedre vandkvalitet på de vandløb, der ikke lever op til målsætningen i vandplanen. Indsatskravene i Hillerød kommune kan ses i afsnit Miljømål for vandløb Miljømålet for økologisk tilstand i vandplan er fastsat ud fra smådyrsfaunaen der bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI) på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste tilstand og 1 er den dårligste tilstand (Faktaboks, Tabel 3). De naturlige vandløb i Hillerød Kommune der er omfattet af vandplanen for hovedvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord skal opnå god økologisk tilstand. Enkelte vandløb er 13 Virkemiddelkatalog Miljøministeriet Naturstyrelsen: 14 Mangfoldigheden af dyr og planter. 21

27 målsat til høj økologisk tilstand. Vandløb udpeget som kunstige eller stærkt modificerede skal opnå et godt økologisk potentiale. Alle vandløb skal opnå god kemisk tilstand. FAKTABOKS - DVFI Når kvaliteten af et vandløb skal bestemmes, tager man i forbindelse med vandplanerne udgangspunkt i klassificeringen i Dansk Vandløbsfaunaindeks. Det vil sige hvilke dyr, der er i vandløbet. Helt præcist ser man på arter og antal af en række bundlevende hvirvelløse dyr (bentiske invertebrater) som er større end 0,5 mm. Eksempler på hvirvelløse dyr er vandlopper, vårfluelarver, børsteorme, snegle m.m. De forskellige dyr har forskellige krav til deres levesteder med hensyn til de fysiske forhold i og omkring vandløbet foruden vandkemi, og man kan derfor ved at se på hvilke dyr, der forekommer i hvilket antal, klassificere kvaliteten af vandløbet. Derudover inddeles vandløbene efter, om bunden er normal; typisk groft sand eller sten og grus, eller om der er blødbund - det vil sige fint materiale, hvor man vil synke ned, hvis man prøver at gå i vandløbet. Den bløde bund giver ikke så gode levevilkår som den hårde, og man kan derfor ikke forvente samme fauna, hvilket så vil afspejle sig i faunaklassen. Klassificeringen sker i 7 klasser, hvor 7 er den højeste og 1 den laveste. For blødbundsvandløb bruges DVFI ikke, pga. at der lever andre dyregrupper på blød end på fast bund. Et indeks for blødbundsvandløb er under udvikling. Økologisk tilstand Faunaklasse normal Faunaklasse kunstig/modificeret Høj God 5 eller Moderat 4 3 Ringe 3 2 Dårlig Ukendt tilstand 0 0 Tabel 3 Klassificering af vandløb efter Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI). Målet for faunaklassen er i stærkt modificerede og kunstige vandløb, sat ved sammenligning med de naturlige vandområder, som de ligner mest, idet det her accepteres, at den eksisterende fysiske tilstand ikke ændres. Farvekodningen i tabel 3 benyttes i efterfølgende tabeller i dette afsnit, så der hurtigt kan dannes et overblik over tilstanden i vandløbene i Hillerød Kommune. 22

28 5.1.2 Målsætning for vandløb Målsætningen for hoveddelen af vandløbene i Hillerød Kommune er god økologisk tilstand, faunaklasse 5. Enkelte vandløb er målsat til høj økologisk tilstand (se tabel 5). For mange vandløb er der anvendt undtagelsesbestemmelse da der ikke forventes målopfyldelse i Nogle målsatte vandløb har opnået målopfyldelse. Dette gælder for Bramaholmbækken, Egelundsbækken, Følstrup Bæk og Selbækken (Tabel 5). Disse vandløb er stadig målsatte da vandrammedirektivet foreskriver at tilstanden i vandløbene ikke må forringes Vandløb med indsatskrav Målsætningen for de vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune der er omfattet af indsatskrav i vandplanen er, at de skal opnå en faunaklasse 5, der svarer til god økologisk tilstand. Vandløbene med målsætning og faunaklasse er listet i nedenstående tabel 4. Vandløb Målsætning (økologisk tilstand) Faunaklasse (målsætning) Nuværende økologisk tilstand Freerslevhegngrøften God 5 Moderat - God 4-5 Kollerød Å God 5 Moderat 4 Lille Slåenbækken God 5 Moderat 4 Slåenbækken God 5 Moderat 4 Tabel 4: Målsætning og nuværende tilstand af vandløb med indsatskrav i Hillerød Kommune. Faunaklasse (nuværende) Tilstand for vandløb Mange vandløb er som udgangspunkt kategoriseret efter, hvor god eller dårlig en økologisk tilstand de er i. De fire vandløb i Hillerød Kommune, der er omfattet af indsatskrav i vandplanen er i dårligere tilstand end målsætningen i vandplanen. Vandløbene har dårlig vandkvalitet, hvor de stadig får tilført spildevand fra det åbne land og næringsstoffer fra landbruget. Samtidig er flere vandløb rørlagte eller har spærringer der forhindre passage for vandløbsfaunaen. Flere vandløb er rettet ud, så de er blevet unaturligt lige, med dårlig fysisk tilstand. En del vandløb bliver vedligeholdt og oprenset for meget til, at der kan etableres en høj biodiversitet 15. Tilstanden, faunaklassen samt målsætningen for de vandløb i Hillerød Kommune der er målsatte i vandplanen, men som ikke har indsatskrav i første planperiode ( ), er listet i nedenstående tabel 5. Målopfyldelse er udskudt til næste planperiode. 15 Mangfoldigheden af dyr og planter. 23

29 Vandløb Nuværende tilstand (faunaklasse) Målsætning (faunaklasse) Bramaholmbækken 5 5 Egelundsbækken 7 7 Følstrup Bæk 7 7 Gadevangsrenden Gørløse Å Havelse Å 4 5 Lyngby Å 3* - 4* 4* - 5 Lynge Å 4 5 Pøle Å Selbækken Slotsmøllegrøften 0 5 Uvelse Å Æbelholt Å 3* - 4 4* - 5 Afløb fra Sortedam (privat vandløb) 4 5 Afløb fra Brededam (privat vandløb) 4 5 Afløb fra Lille Funkedam (privat vandløb) 4 5 Tabel 5: Nuværende tilstand og målsætning vist i faunaklasse for åbne strækninger af målsatte vandløb i Hillerød Kommune. * = økologisk potentiale (se tabel 3). 5.2 Indsatser på vandløb Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der er fastlagt krav om tiltag på vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune (Tabel 6). Der er ingen krav om fjernelse af spærringer i 1. planperiode. På ca. 3 km vandløbsstrækninger, er der krav om restaurering af vandløb og på ca. 60 meter vandløbsstrækninger, er der krav om åbning af rørlagte vandløb (Tabel 6, Figur 4 & 5). Vandløb Genåbning af rørlagt vandløb (m) Restaurering (m) Freerslevhegngrøften Ca. 967 Kollerød Å 16 Ca.60 m (112 m i alt 17 ) Ca. 796 Lille Slåenbækken Ca. 427 Slåenbækken Ca. 686 Tabel 6: Indsatskrav og antal meter med indsatskrav på vandløb i Hillerød Kommune. Vandløbsstrækningerne er indsatser i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, da der ingen indsatser er i vandplanen for Øresund. Længden af vandløbsstrækninger er målt på kortet på Naturstyrelsens hjemmeside, da der i vandplanerne ikke er opgivet præcise stationer på vandløbene. 16 En del af vandløbet er grænsevandløb med Allerød Kommune. 17 Halvdelen af den rørlagte strækning ligger kun i Allerød Kommune. 24

30 Figur 4: Kort over indsatskrav om genåbning af rørlagt vandløb i Hillerød Kommune (markeret med blåt). For detaljeret beskrivelse af de enkelte vandløbstrækninger se bilag

31 Figur 5: Kort over indsatskrav om restaurering af vandløb i Hillerød Kommune (markeret med grøn). For detaljeret beskrivelse af de enkelte vandløbstrækninger se bilag 10.2 For kort over de enkelte vandløbsstrækninger henvises til bilag 10.2, med indsatser for hver enkelt vandløbsstrækning. Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne fastlagt på et niveau, der er realistisk at gennemføre i første afkortede planperiode jf. vandplanerne. Indsatsen er desuden fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I forbindelse med de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages. Regeringen vil på den baggrund i næste planperiode træffe beslutning om en yderligere vandløbsindsats. Fuldstændig indfrielse af miljømålet i alle målsatte vandløb i vandplanerne inden 22. december 2015 har Naturstyrelsen vurderet til at være forbundet med meget betydelige omkostninger. Der er derfor foretaget en prioritering af hvilke vandløb, indsatsen skal fokuseres på i første planperiode og hvilke vandløb, hvor gennemførelsen af indsatsen vil ligge ud over den afsatte ramme, og som derfor først vil blive prioriteret i en kommende planperiode. 26

32 Der er udskydelse af tidsfrist for fysiske forbedring af størstedelen af de målsatte vandløb i Hillerød Kommune Retningslinjer for vandløb De generelle bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven mv., udgør reglerne for beskyttelse af vandløb. I tilknytning til disse bestemmelser er det i vandplanen beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå god/høj økologisk tilstand i vandløb. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommune og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. For vandløb er det retningslinjerne fra nr. 16 til og med nr. 31 der er gældende. Der henvises til bilag 10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne Virkemidler For de målsatte vandløb i Hillerød Kommune er det nødvendigt at forbedre deres fysiske tilstand, hvis de skal kunne opfylde vandrammedirektivets miljømål. Naturstyrelsen har udarbejdet et virkemiddelkatalog, hvor forskellige relevante virkemidler på vandløb er beskrevet: Genåbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering Fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Vandløbsrestaureringen vil i første planperiode bestå af mindre restaureringstiltag, såsom udlægning af gydegrus og sten og bearbejdning af brinker og profil på egnede steder, mens egentlige genslyngninger kun undtagelsesvis kan komme i betragtning, i forbindelse med åbning af rørlagte vandløb og omkring en tidligere spærring. For rørlagte vandløbsstrækninger skal disse åbnes, og i den forbindelse vil der skulle ske en større eller mindre restaurering af strækningen, Fjernelse af fysiske spærringer skal ske de steder, hvor der er en fysisk barriere for spredning af fisk og smådyr. Fjernelsen af spærringen kan ske enten ved at fjerne selve opstemningen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. Der er ikke krav om fjernelse af spærringer i 1. planperiode i Hillerød Kommune og dette virkemiddel vil derfor ikke blive beskrevet nærmere i denne vandhandleplan. Vandrammedirektivet forpligter Hillerød Kommune til at forbedre vandløbets tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser på vandløb, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. En nærmere beskrivelse af virkemidlerne findes i virkemiddelkataloget ( på 27

33 Naturstyrelsens hjemmeside. Nedenstående er beskrevet de to virkemidler der er krav om at bruge på de udpegede vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune Genåbning af rørlagte vandløb Virkemiddel vedrører indsats overfor opnåelse af god økologisk tilstand i rørlagte vandløb og opstrømsliggende strækninger. Vandløb, der i dag er rørlagt, genåbnes med henblik på at sikre kontinuitet for åbne målsatte vandløb. I forbindelse med genåbning skal det altid sikres, at der bliver tilstrækkeligt varierede fysiske forhold i det nye vandløb. Derfor indgår i genåbningen normalt en udlægning af grus/sten og i visse tilfælde også genslyngning. Virkemidlet forudsætter, at vandløbet er rørlagt. Som resultat fås et vandløb med gode fysiske forhold. Virkemidlet kan integreres med andre virkemidler på lokaliteten. Virkemidlet anvendes kun for rørlagte strækninger, hvor der skal sikres kontinuitet mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger, og hvor det samtidig vurderes at have en væsentlig natur- og miljømæssig værdi. I forbindelse med åbning af rørlagte vandløb vil der være udgifter til projektering, anlæg og erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi og evt. ulemper. Der er anlægsomkostninger i form af gravearbejde og udlægning af grus. Udgiften til anlægsomkostninger vil afhænge af vandløbets størrelse. For større vandløb vil udgiften være bestemt af markedsprisen for jordarbejder, mens den for mindre vandløb er påvirket af logistik og lokale forhold, eksempelvis terræn Vandløbsrestaurering Virkemiddel vedrører indsats overfor vandløb med manglende målopfyldelse pga. meget ringe fysisk tilstand. Forbedringer af tilstanden er allerede opnået i et stort antal vandløb ved restaureringsindgreb uden egentlig genslyngning, men ved at skabe fysisk variation med udlægning af gydegrus og sten, samt evt. bearbejdning af brinker og profil på egnede steder, men uden at vandløbet forlægges til et nyt profil. Disse lettere restaureringsformer vil i de fleste vandløb skabe det fysiske grundlag for målopfyldelse. I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning være nødvendigt, eksempelvis ved fjernelse af en spærring eller ved genåbning af et rørlagt vandløb. I sidstnævnte tilfælde indgår genslyngningen som en del af virkemidlet Genåbning af rørlagte vandløb. I forbindelse med vandløbsrestaurering vil der være udgifter til projektering, anlæg og erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi og evt. ulemper Lovgivning Genåbning af et vandløb gennemføres efter Vandløbsloven samt Regulerings- og Restaureringsbekendtgørelsen med tilhørende offentliggørelses- og klagebestemmelser. Vandløbsrestaurering er projekter der forudsætter tilladelse efter vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m. v. (BEK nr af 11/12/2007). Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007), hvor bestemmelserne om høring og klagemuligheder vil være gældende. 28

34 Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. I tilknytning til bestemmelserne i den ovennævnte lovgivning er der i vandplanen beskrevet en række retningslinjer, der understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger der er beskrevet i vandplanerne for at opnå god økologisk tilstand i vandløb. For vandløb gælder retningslinjerne Der henvises til bilag 10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne. 5.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Hillerød Kommune har i den kommunale vandhandleplan, lavet en prioritering af de statslige indsatskrav på vandløb. Prioriteringen af vandløb har ført til en rækkefølge med forventet tidspunkt for igangsættelse og udførelse af indsatserne på de vandløb der er opstillet med indsatskrav i vandplanen, på baggrund af en konkret vurdering ud fra nedenstående prioriteringskriterier Prioriteringskriterier Hillerød Kommune har prioriteret indsatserne på vandløb for vandplanens 1. planperiode , ud fra nedenstående kriterier (Tabel 7): Opnå hurtig effekt Mulighed for hurtig projektudførelse Tilstand af vandløb tættest på opfyldelse af målsætning Spildevandsbelastning og indsats i vandløbsoplande Grundvandsindvinding Samarbejde/koordinering med nabokommuner Klimatilpasning Tabel 7: Prioriteringskriterier til prioritering af vandløbsindsatserne i Hillerød Kommune Prioritering af virkemiddel Hillerød Kommune har valgt at prioritere rækkefølgen af virkemidlerne, således at det virkemiddel, hvor der hurtigst opnås en effekt prioriteres først. Hillerød Kommune vurderer, at virkemidlet åbning af rørlagt vandløb vil give den hurtigste effekt og dernæst kommer virkemidlet restaurering. Det har ført til følgende prioritering af virkemiddel: 1. Åbning af rørlægning 2. Restaurering 29

35 5.3.3 Prioritering af vandløb Hillerød Kommune har valgt, at indsatser, hvor der hurtigst kan udføres et projekt på baggrund af de valgte kriterier, og hvor vandløb har størst sandsynlighed for at nærme sig målsætningen skal prioriteres først. Hillerød Kommune har også valgt at prioritere samarbejdet med nabokommunerne på grænsevandløb. Der er i første planperiode kun udpeget ét grænsevandløb med en indsats og det er Kollerød Å som er grænsevandløb med Allerød kommune. På baggrund af Hillerød Kommunes vurdering bliver den prioriterede rækkefølge for realisering af indsatser på vandløbsstrækningerne og perioden for forventet tidspunkt for igangsættelse og udførelse af de enkelte vandløbsindsatser i Hillerød Kommune følgende: Genåbning af rørlagte vandløb I Hillerød Kommune er virkemidlet genåbning af rørlagt vandløb prioriteret først. I Hillerød Kommune er der et vandløb, hvor der er indsatskrav om genåbning af rørlagt vandløb (Tabel 8). Vandløb Tid Kollerød Å Tabel 8: Prioriterede vandløb med indsats genåbning af rørlagt vandløb. Restaurering af vandløb I Hillerød Kommune er virkemidlet restaurering af vandløb prioriteret næst. Hillerød Kommune har følgende vandløbsstrækninger, med indsatskrav om restaurering af vandløb (Tabel 9). Vandløbene er nævnt i tilfældig rækkefølge, men restaureringsprojekterne forventes alle at blive gennemført i 2015, se dog afsnit om allerede igangsatte indsatser. Vandløb Tid Freerslevhegngrøften Kollerød Å Slåenbækken Lille Slåenbækken Tabel 9: Prioriterede vandløb med indsats restaurering af vandløb. 30

36 5.3.4 Allerede igangsatte indsatser Med hjemmel i bekendtgørelserne nr og er indsatserne nævnt i tabel 8 & 9 allerede forundersøgt i Hillerød Kommune søgte efterfølgende NaturErhvervstyrelsen om midler til gennemførelsen af restaureringsprojekterne i Grundet en stor mængde ansøgninger, kunne alle ansøgninger ikke modtage midler og Hillerød Kommune fik afslag på ansøgningen. Processen for Hillerød Kommune er derfor at søge om midler til gennemførelse af disse indsatser i Ansøgninger om projekter skal helst samles i vandløbssystemer og da alle vandløb med indsatser er en del af Havelse Å-systemet søges de som et samlet projekt. Dog med undtagelse af Kollerød Å som er et separat projekt da det udarbejdes i samarbejde med Allerød kommune. Tidspunkt for igangsættelse og udførelse Gennemførelse af indsatserne er afhængig af om Hillerød Kommune modtager tilsagn om tilskud til projektudgifterne. Tilskud søges fra NaturErhvervstyrelsen hvor der er ansøgningsrunder i april og august Hillerød Kommune søger om gennemførelse af indsatserne i tabel 8 & 9 i den første ansøgningsrunde i Det skal dog bemærkes at Hillerød kommune i øjeblikket er i kontakt med Naturstyrelsen angående hvordan kommunen skal forholde sig til at forundersøgelsen viste at det er usandsynligt at der opnås målopfyldelse med den indsats der er udpeget for Lille Slåenbækken i vandplanen for første planperiode. Hillerød og Allerød kommuner er på samme grundlag i kontakt med Naturstyrelsen angående indsatserne på Kollerød Å. Vurderingen fra Naturstyrelsen er ikke modtaget før forslag til vandhandleplanen sendes til politisk behandling. Kommunerne tager i forslaget til vandhandleplanen udgangspunkt i de vedtagne vandplaners indsatsprogram, men vurderer imidlertid at kommunerne har gennemført sine forpligtigelser i forhold til krav i vandløb i overensstemmelse med vandplanerne. 5.4 Beskrivelse af målsatte vandløb i Hillerød Kommune. Nedenstående gennemgås alle målsatte vandløb i Hillerød Kommune. De vandløb der er udpeget til en indsats i første planperiode kan ses af tabel 4 i afsnit Bramaholmbækken er beliggende syd for Møllekrog i bunden af Esrum Sø. Vandløbet er 658 m. Vandløbets tilstand er faunaklasse 5 og har meget stor miljømæssig betydning på grund af gode 18 Bekendtgørelse nr om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (29/10/2012) og Bekendtgørelse nr. 236 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (13/03/2014) 19 Bekendtgørelse nr om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (30/10/2012) og Bekendtgørelse nr. 437 om ændring af bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (29/04/2013) 31

37 fysiske forhold og en sjælden smådyrsfauna. Bortset fra meget korte strækninger på den øverste og nederste del har vandløbet overalt et meget kraftigt fald, og bunden består af sten og grus. Oplandet til Bramaholm Bæk består hovedsagelig af skov. I oplandet ligger blandt andet den forurenede Colstrupgrund (tidligere impræneringsvirksomhed). Egelundsbækken er et privat vandløb med udløb i Esrum Sø. Vandløbets tilstand er faunaklasse 7. Gadevangsrenden er et skovvandløb og et sideløb til Pøle Å efter Strødam Engsø. Vandløbet er 1339 m. Vandløbets tilstand er faunaklasse 3. Naturstyrelsen er lodsejer på det meste af vandløbsstrækningen. Der er ikke meget vedligeholdelse på vandløbet i dag. Der ligger et alment vandværk med boringer i oplandet. Der har ikke været ejendomme i oplandet til Gadevangsrenden, der skulle reguleres i henhold til vandplan Overløb fra Gadevang Renseanlæg skal i henhold til vandplan reguleres inden 1. januar Freerslevhegngrøften er et sidevandløb til Havelse Å, som løber til på den midterste del af Havelse Å. Vandløbet er 3849 m. Størstedelen af vandløbet er et skovvandløb i Freerslev Hegn, med en vandløbstrækning langs skovbrynet. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Freerslevhegngrøften er et potentielt ørredvandløb. Der er, i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om restaureringsindsats på strækninger af vandløbet. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på eventuelle nye enkelt udledere, hvor der ellers i planperioden er givet påbud om forbedret spildevandsrensning til alle ejendomme med direkte udledning. Følstrup Bæk er et privat vandløb med udløb i Esrum Sø. Vandløbets tilstand er faunaklasse 7. Gørløse Å er et vandløb der ligger i åbent land, vest for Gørløse. Vandløbet er 2842 m. Gørløse Å er på noget af strækningen grænsevandløb med Frederikssund Kommune. Kommunerne samarbejder om den generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4 og 5 på nogle strækninger. HOFOR har grundvandsboringer langs vandløbet og der ligger et alment vandværk med boringer i oplandet. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på eventuelle nye enkelt udledere, hvor der ellers i planperioden er givet påbud om forbedret spildevandsrensning i det Gl. Skævinge Kommune til alle ejendomme med direkte udledning. Der er stadig få udledere som mangler færdigmelding af forbedret rensning af spildevand. Overløb fra fælles kloak til Mosegrøften, der leder ud i Gørløse Å har ingen krav om indsats i henhold til vandplan Havelse Å er et hovedvandløb i Hillerød Kommune som løber direkte ud i Roskilde Fjord. Vandløbet afvander den sydvestlige del af Hillerød Kommune. Vandløbet er m, hvor de m løber i Hillerød Kommune. Vandløbet ligger i åbent land. Havelse Å er på noget af strækningen grænsevandløb med Halsnæs og Frederikssund kommuner. Kommunerne samarbejder om den generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Der er mange lodsejere på Havelse Å, hvor HOFOR også er lodsejer langs vandløbet. HOFOR har grundvandsboringer langs vandløbet og der ligger fire almene vandværker med boringer i oplandet. I det åbne land prioriteres opfølgning på påbud og dispensationer om forbedret spildevandsrensning på enkelt udledere, hvor der i planperioden og for henholdsvis Gl. Hillerød Kommune og Gl. Skævinge kommune. Der er stadig få udledere med direkte udledning via Uvelse Å i Uvelse Sogn (Gl. Slangerup Kommune) som mangler forbedret rensning af spildevand. Et overløb fra fælles kloak til Havelse Å, har ingen krav om indsats i henhold til vandplan

38 Kollerød Å er et sideløb til Havelse Å på den øverste del af Havelse Å. Kollerød Å er et fint ørredvandløb. Vandløbet er 7800 m. og løber i Hillerød Kommune fra station 2531 m. Vandløbet ligger i åbent land. Kollerød Å er på noget af strækningen grænsevandløb med Allerød Kommune. Kommunerne samarbejder om den generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Der er, i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om restaureringsindsats på strækninger af vandløbet Der er flere enkeltindvindinger. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på eventuelle nye enkelt udledere, hvor der ellers i planperioden er givet påbud om forbedret spildevandsrensning til alle ejendomme med direkte udledning. Der er stadig få udledere, som mangler forbedret rensning af spildevand. Lille Slåenbækken er et mindre vandløb der løber til Slåenbækken. Vandløbet er delvist rørlagt. Vandløbet er 935 meter. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Naturstyrelsen har arealer langs vandløbet. Der er, i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om restaureringsindsats på strækninger af vandløbet Der er en mindre indvindingstilladelse i oplandet. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på eventuelle nye enkelt udledere hvor der i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, er givet påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendommene. Et overløb har ikke krav om indsats i henhold til vandplan Lynge Å udspringer i Allerød kommune og løber til Kollerød Å. Vandløbet er 7028 m hvoraf de sidste 800m er grænsevandløb mellem Hillerød og Allerød kommune. De nederste ca. 3 km af vandløbet er målsat. Vandløbets tilstand er på denne strækning faunaklasse 4. Lyngby Å har sit udspring ved Dyremosegrøftens tilløb og forløber mod vest til slut ved indløbet til Pumpestationen ved Vejlebro. Derfra pumpes vandet ud i Arresø. Vandløbet er 4310 m. Vandløbets tilstand er faunaklasse 3 og 4. Lyngby Å er på en delstrækning grænsevandløb med Halsnæs kommune. Oplandet til Lyngby Å består overvejende af landbrugsarealer. Stort set hele vandløbet er reguleret og den fysiske variation er begrænset. Faldforholdene er meget ringe. Et overløb fra tilløb til Lyngby å har ikke krav om indsats i henhold til vandplan Pøle Å er det andet hovedvandløb i Hillerød Kommune. Vandløbet afvander nordøstlige del af Hillerød Kommune. Vandløbet løber på den øverste del gennem Hillerød by, derefter gennem den 1. engsø, Strødam Engsø, gennem Gribskov, gennem den 2. engsø, Solbjerg Engsø og så gennem den 3. engsø, Alsønderup Enge. Vandløbet er m og løber direkte ud i Arresø. Pøle Å er på noget af strækningen grænsevandløb med Gribskov Kommune. Kommunerne samarbejder om den generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er hhv. faunaklasse 2, 3 og 4. Naturstyrelsen ejer en stor del af arealerne langs Pøle Å. Der ligger flere almene vandværker med boringer i oplandet. Pøle Å er direkte påvirket af spildevand ved overløbshændelser fra ca. 31 overløb i Hillerød centrum. Hillerød Kommune forventer en miljømæssig løsning i perioden I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på nye enkelt udledere, hvor der i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, er givet påbud om forbedret spildevandsrensning. Selbækken er et sideløb til Pøle Å lokaliseret nordøst for Gadevang. Vandløbet udspringer i Tibberup Holme og har udløb i Pøle Å nedstrøms Fruebjergvej. Vandløbet er 2380m. Oplandet til vandløbet består hovedsageligt af skov. Vandløbets tilstand er hhv. faunaklasse 5 og 7 og indeholder en del strømkrævende rentvandsfauna med mange slørvinger og vårfluelarver. Arter som for en dels vedkommende kun er meget sjældent forekommende i sjællandske vandløb. Når der ses 33

39 bort fra Selbæk mose er der kraftige fald med sten og grusbund i vandløbet. Naturstyrelsen ejer en stor del af arealerne langs Selbækken. Slotsmøllegrøften udgør en strækning på 488 m, hvoraf 131 m er rørlagt. Vandløbet starter ved sluse fra Frederiksborg Slotssø og har udløb i Pøle Å. Tilstanden i vandløbet er ukendt. Slåenbækken er sidevandløb til Havelse Å på den øverste del. Vandløbet har mindre rørlagte strækninger. Vandløbet løber gennem Brødeskov og er 4180 m. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Slåenbækken er et potentielt ørredvandløb. Naturstyrelsen har arealer langs vandløbet. Der er, i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om restaureringsindsats på strækninger af vandløbet I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på nye enkelt udledere, hvor der i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, er givet påbud om forbedret spildevandsrensning til størstedelen af ejendommene. Et overløb har ikke krav om indsats i henhold til vandplan Uvelse Å er et sidevandløb til Kollerød Å. Vandløbet går gennem Uvelse By og er delvist rørlagt på flere strækninger og er 3444 m. Vandløbets tilstand er hhv. faunaklasse 3 og 4. Der ligger et privat vandværk med boringer i nærhed af vandløbet. I forhold til vandindvinding er der vejledende krav til max. reduktion af vandføringen på 10% (rørlagte strækninger) og 15% (åbne strækninger) inden vandløbet løber i Kollerød Å. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på enkelt udledere, hvor der i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, vil blive givet påbud om forbedret spildevandsrensning. Der er ca. 17 ejendomme, der forventes at udlede urenset spildevand til vandløbssystemet. Æbelholt Å er et åbent vandløb på 6835 m. Æbelholt Å udspringer vest for Tjæreby og løber direkte ud i Arresø ved Lykkesholm. Den nederste del af vandløbet, fra station 2496 til udløb i Arresø, blev ved opførelsen af digeanlæg skilt fra som en selvstændig pumpekanal. Oplandet til Æbelholt Å består overvejende af landbrug med en del moser og vådområder. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Stort set hele vandløbet er reguleret og den fysiske variation er beskeden. Faldforholdene er jævnt gode. HOFOR har indvindingsboringer langs vandløbet. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på nye enkelt udledere, hvor der i planperioden og for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, er givet påbud om forbedret spildevandsrensning. Tre overløb fra fælleskloak har ingen krav om indsats i henhold til vandplan Afløb fra Sortedam, vandløb med faunaklasse 4. Afløb fra Brededam, vandløb med faunaklasse 4. Afløb fra Lille Funkedam, vandløb med faunaklasse 4. De tre ovennævnte vandløb er private, har tilløb til Teglgårdssøen og er åbne skovvandløb. 34

40 6.0 Søer Søer over 1 ha med specifik målsætning i de tidligere regionplaner for Hovedstadens Udviklingsråd samt alle øvrige søer over 5 ha ( m 2 ) indgår i vandplanernes indsatsprogram. Undtaget er søer, som er etableret med henblik på at reducere afstrømningen af næringsstoffer til nedstrøms liggende vandområder, eksempelvis Vandmiljøplan II og III søer, hvilke er Strødam engsø, Solbjerg engø og Alsønderup Enge i Hillerød kommune. Målsatte søer kan ses på Hillerød Kommune har målsatte søer i de to vandplaner, for hovedvandopland Øresund og hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Søer skal mindst opnå god eller høj økologisk tilstand. Vandplanerne stiller krav om, at søers målsætning opnås ud fra virkemidlet, sørestaurering, som kan bestå af enten fysisk-kemiske eller biologiske indgreb, evt. begge dele. Der er 8 målsatte søer i Hillerød Kommune i første vandplanperiode. 6.1 Statens indsatsprogram for søer Der er i alt udpeget 14 søer i Danmark til sørestaurering. Hillerød Kommune skal, ifølge de statslige indsatsplaner, ikke gennemføre sørestaurering i 1. planperiode Søernes tilstand vil blive forbedret i 1. planperiode via vandplanens øvrige indsatser, som spildevandsrensningen og randzoner Miljømål for søer Tilstanden i søer bestemmes ud fra klorofyl indhold og hvilke værdier der sikrer målopfyldelse afhænger af søtype (Tabel 10). Søtype Reference tilstand, klorofyl a µg/l Høj/ god God/ moderat Moderat/ ringe Ringe/ dårlig Type 6 2,45-3,72 4,3-6,5 8,0-12, Type 9 og 13 6,24-7,5 9,9-11,7 21,0-25, Type 10 2,53-3,85 4,6-7,0 8,0-12, Tabel 10: Miljømål for søer. Klorofyl a koncentration µg/l (sommermiddel)for referencetilstand og grænser mellem økologiske tilstandsklasser for søtyper i hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord samt hovedvandopland Øresund. Søtype 6: Kalkfattig og dyb; søtype 9 og 13: Kalkrig og lavvandet; søtype 10: Kalkrig og dyb. I vandplanen indgår desuden søer i Natura2000-områder, som har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Kendskabet til tilstand og påvirkning af mange af disse småsøer er begrænset, hvorfor der ikke er udarbejdet indsatsprogrammer for disse søer. Effekten af de generelle virkemidler i vandplanen, herunder randzoner, vil medvirke til opfyldelse af miljømålet og samtidig medvirke til at sikre, at der ikke sker en forringelse i forhold til søernes prognose og dermed gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. Der skal via Natura2000-handleplanerne søges at opnå gunstig prognose for naturtyperne, og dette vil samtidig medvirke til opnåelse af god økologisk tilstand i disse søer. 35

41 6.1.2 Målsætning og tilstand for søer Målsætningen for søer er, at de opnår god eller høj økologisk tilstand. Dette miljømål omfatter økologisk og kemisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er i vandplanen defineret som klorofyl a-koncentration 20 µg/l (sommermiddel) i søerne. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra en række prioriterede stoffer ifølge vandrammedirektivet, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. I søer er det mængden af fosfor, og til dels kvælstof, der afgør, hvor mange alger der kan leve i vandet. Når en sø er belastet med fosfor forøges algevæksten, med algeopblomstring og bortskygning af bundplanter til følge. Det medfører en forarmning af dyrelivet (bunddyr, fisk og fugle) i søerne. Fiskebestanden bliver også i alt for høj grad domineret af fredfisk (skaller og brasen) og med en for lille biomasse af rovfisk (aborre og gedder). Målsatte søer i Hillerød Kommune, der er omfattet af vandplanen er listet i tabel 11 med målsætning og den nuværende økologiske tilstand. De 3 engsøer (Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø) er ikke målsatte. Søtype Målsætning (økologisk tilstand) Tilstand (økologisk tilstand) Arresø 9 God Dårlig Esrum sø 10 Høj Høj Favrholm sø 9 God Ringe Frederiksborg Slotssø 10 God Dårlig Langebjerg Gravsø 10 Høj Høj Store Gribsø 6 God Ringe Strølille Gravsø 10 Høj (Høj) Teglgård Sø 13 God Ringe Tabel 11: Målsætning og tilstand for søer omfattet af vandplanerne i Hillerød Kommune. Vurdering, der bygger på et spinkelt datagrundlag, er anført i parentes. Søtype 6: Kalkfattig og dyb; søtype 9 og 13: Kalkrig og lavvandet; søtype 10: Kalkrig og dyb. For alle søer ud over ovennævnte gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Der vil typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ifølge randzoneloven 21 skal der etableres 9 m sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs i loven specificerede vandløb i landzone og søer i landzone med et overfladeareal på mere end 100 m². Denne lov skal medvirke til at nedbringe tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. Desuden kan følgende foranstaltninger gennemføres for yderligere at reducere belastningen: 20 Klorofyl a er et udtryk for algevæksten og dermed sigtedybden. Sigtedybden er mål for sø- og havvands klarhed og angiver, hvor dybt en hvid skive (secchiskive) med en diameter på cm skal sænkes, for at den ikke længere kan ses oppefra. Lille sigtdybde er tegn på, at vandet er uklart af alger og dermed forurenet. 21 Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15/ Bekendtgørelse om randzoner nr. 904 af 30/

42 1) Reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer gennem: Videregående rensning med fosforfjernelse af spildevand fra ejendomme i oplandet Afskæring af regnbetingede udledninger Afskæring af dræntilløb fra højere liggende områder Foranstaltninger til reduktion af næringsstofafstrømningen fra dyrkede arealer 2) Fjerne eller reducere andeopdræt til jagtformål 3) Ophøre med fiskeudsætninger samt put & take (især karper) Reguleringen af disse forhold sker gennem bestemmelserne i sektorlovgivningen (naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven mv.) Undtagelser i relation til søer I vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord er der anvendt undtagelsesbestemmelser for fem af søerne vist i tabel 14. Disse søer er Arresø, Frederiksborg Slotssø, Teglgård Sø, Store Gribsø og Favrholm Sø. For disse søer er tidsfristen for målopfyldelse udskudt. Fuldstændig indfrielse af miljømålet i alle målsatte søer i vandplanerne inden 22. december 2015 er af Naturstyrelsen vurderet til at være forbundet med betydelige omkostninger. Det vurderes, at nyttevirkningen ved i alle tilfælde at opnå miljømålet indenfor fristen i første planperiode ikke står mål med de dermed forbundne omkostninger. Der er derfor foretaget en prioritering af hvilke søer, indsatsen skal fokuseres på i første planperiode og hvilke søer, hvor gennemførelsen af indsatsen vil ligge ud over den afsatte ramme, og som derfor først vil blive prioriteret i en kommende planperiode. 6.2 Indsatser for søer Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af sø- og vandløbsrandzoner. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Der er ikke krav om indsatser på søer i Hillerød Kommune i første vandplanperiode Retningslinjer for søer De generelle bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven mv., udgør reglerne for beskyttelse af søer. I tilknytning til disse bestemmelser er det i vandplanen beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå god/høj økologisk tilstand i søer. 37

43 Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommune og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. For søer er det retningslinjerne fra nr. 32 til og med nr. 37 der er gældende. Der henvises til bilag 10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne. 6.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Der er ikke angivet indsatser for sørestaurering på søer i Hillerød Kommune i 1. planperiode, og alle indsatser er udskudt dels på grund af manglende oplysninger om den nuværende tilstand og dels på grund af naturgivne forhold. Hillerød Kommune foretager derfor ikke en prioritering af indsatserne. Søernes tilstand i 1. planperiode vil dog blive forbedret på baggrund af vandplanens øvrige indsatser som spildevandsrensning med reducering af den eksterne nærringsstofbelastning, randzoner samt ved kommunens administration af sektorlovgivningen. I 1. planperiode prioriteres dog spildevandsindsatsen allerede for Esrum sø, der er et beskyttet område med badevandsinteresser, mht. kortlægning og udbygning af bassinvolumener, se afsnittet om Spildevand. 6.4 Beskrivelse af målsatte søer i Hillerød Kommune Arresø er Natura2000-område. Søen er Danmarks største sø og en del af den ligger i Hillerød Kommune. Ud over den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen skal fosfortilførslen reduceres med yderligere 365 kg P/år baseret på beregningsmodellen anvendt i Arresøplanen, hvor det gældende fosformål er på maksimalt 6 ton P/år. Den nødvendige reduktion i fosfortilførslen forventes primært opnået via de generelle virkemidler, samt via en reduktion i fosfortilførslen fra fælleskloakerede udledninger. Det vurderes ud fra de foreliggende data at der forekommer en intern belastning i søen, og at denne kan hindre målopfyldelse i Det vurderes dog jf. vandplanerne, at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne planperiode. Arresø har dårlig økologisk tilstand. Esrum Sø er Natura-2000 område og opfylder målet i dag. Søen er Danmarks vandrigeste sø og en del af den ligger i Hillerød Kommune. Søen har et naturligt højt fosforindhold som følge af tilførsel af fosforholdigt grundvand. Planktonvæksten i søen er derfor i væsentlig grad begrænset af kvælstof, hvorfor det er afgørende, at kvælstofniveau til søen ikke øges. Det nuværende kvælstofniveau i søen er for højt til at understøtte klorofylniveauet og det skal i næste vandplanperiode vurderes om kvælstoftilførslen skal reduceres. Esrum sø har høj økologisk tilstand. Favrholm Sø blev genskabt i 1996 på baggrund af kortmateriale fra 1700-tallet. Søen har ringe økologisk tilstand og har en eksisterende fosforbelastning der skal reduceres med 112 kg årligt. Reduktionen kan ikke opnås gennem de tilgængelige, omkostningseffektive virkemidler. Frederiksborg Slotssø ligger i Hillerød by og vandstanden i søen reguleres nøje for at fundamentet under Frederiksborg Slot, egestolperne, altid står under vand. Frederiksborg Slotssø er i dårlig 38

44 økologisk tilstand. Søen har tidligere haft en stor intern belastning, men er under restaurering bl.a. med fældning af fosfor i sedimentet ved hjælp af aluminium. Langtidseffekten af aluminiumbehandlingen er ikke kendt. Ifølge belastningsberegningerne vil der ud over den allerede vedtagne reduktion i fosfortilførslen være behov for en yderligere indsats over for den eksterne belastning, hvoraf en mindre del kan reduceres via de generelle virkemidler og indsats over for punktkilder. Det resterende indsatsbehov kan ikke opnås med de tilgængelige, omkostningseffektive virkemidler. Langebjerg Gravsø og Strølille Gravsø opfylder i dag målet og begge søer er i høj økologisk tilstand. Dog er vurderingen af tilstanden i Strølille Gravsø baseret på et spinkelt datagrundlag. Det er vigtigt at fosfortilførslen til søerne ikke øges. Store Gribsø er Natura2000-område. Søen er ca. 10 ha. Og ligger i et dødishul i en morænedal i Gribskov. Søen har ringe økologisk tilstand men på trods af det er der næppe mulighed for yderligere indsats i oplandene ud over den der allerede er sat i værk. Søen er brunvandet og det høje klorofylindhold skyldes masseopblomstring af slimalgen Gonyostomum, der desuden bidrager til søernes relative høje fosforniveau. Den nævnte slimalge er typisk forekommende i denne søtype. Sammenlignet med de øvrige ferske søtyper er der en dårlig sammenhæng mellem fosforniveau og klorofylindhold i de brunvandede søer. Videngrundlaget om denne søtype er således meget mangelfuldt og der skal findes en bedre sammenhæng mellem klorofyl og fosfor. Teglgård Sø ligger i Hillerød By og er en del af et større system af søer opstrøms der bidrager med vand til Frederiksborg Slotssø. Teglgårdssøen er i ringe økologisk tilstand. Søen har ikke behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer en intern belastning i søen, som kan hindre målopfyldelse i Det vurderes dog jf. vandplanerne, at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne planperiode. 39

45 7.0 Vådområder Vandplanerne stiller krav om, at der skal gennemføres en generel indsats for nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner samt ved etablering af kvælstof- og fosfor-vådområder. Disse vådområder skal, med undtagelse af de supplerende statslige vådområder, etableres af kommunerne. Kommunerne er også ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvinding og sørestaurering. Kvælstof-vådområder Et af virkemidlerne til at mindske kvælstoftilførslen til fjorde og hav er etableringen af kvælstofvådområder. Kvælstof er særligt et problem langs kysterne, hvor det skaber iltsvind pga. algevækst, der dræber dyr og planter. Derfor er kvælstof-vådområder ofte placeret tæt på kyster, hvor åer leder store mængder vand, og dermed kvælstof, ud til havet. Vådområder anlægges typisk ved gravning og tilstopning af dræn/afvanding. I den våde jord findes bakterier, der frigør luftformigt kvælstof (N 2 ) ved nedbrydning af organisk materiale. Den proces finder sted, når jorden er mættet med vand, så der opstår iltfrie forhold. Den naturlige vegetation vil også binde noget af kvælstoffet. Derudover vil etableringen af vådområderne reducere kvælstofudledningen, fordi arealer der hidtil har været dyrket inddrages i vådområderne. Fosfor-vådområder Et af virkemidlerne til at mindske fosfortilførslen til søer er at etablere arealer langs vandløb, som oversvømmes en gang i mellem, de såkaldte fosfor-vådområder (eller P-ådale). Fosfor er særligt et problem i søer, hvor det medfører algeopblomstring og iltsvind. Et fosfor-vådområde kan f.eks. etableres, ved ændret vandløbsvedligeholdelse, hævning af vandløbsbunden eller (gen)slyngning af vandløbet. I forbindelse med oversvømmelse af et lavbundsområde opstrøms en fosforbelastet sø, deponeres en del af det partikelbundne fosfor, som transporteres i vandløbet. Under iltfri forhold kan fosfor, som er bundet i jorden, frigives til atmosfæren. Fosfor kan også fjernes fra jorden gennem høslet (bjergning af fodervegetation). Når lavbundsarealer oversvømmes, er der risiko for, at noget af den fosfor, som er bundet i jorden, frigives til vandløbet. Denne risiko tager Hillerød Kommune med i overvejelserne, når der skal etableres nye vådområder. 7.1 Statens indsatsprogram for vådområder Statens indsatsprogram lægger op til, at der etableres vådområder i hele Danmark. 40

46 7.1.1 Indsatsprogram for Kvælstof-vådområder: Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord indeholder vådområdeindsatser til kvælstoffjernelse på samlet 335 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere kvælstofudledningen med 38 tons kvælstof (N) årligt. Vandplanen for Øresund-oplandet indeholder ikke kvælstof-vådområde indsatser. Vådområdeprojekterne prioriteres af vandoplandsstyregruppen for Isefjord og Roskilde Fjord ud fra projekternes omkostnings og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof (N), samt kg. kvælstof pr hektar pr år. Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på minimum 113 kg N/ ha/år. og en omkostning på maksimalt 866 kr. pr kg. kvælstof. Prioriteringen fremgår af en vandoplandsplan, VOP (se bilag 10.1). Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Fødevareministeriet. Ordningen indgår i landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos NaturErhvervstyrelsen til private projekter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere, nabokommuner og Grønt Råd. I den forbindelse skal der indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter Indsatsprogram for Fosfor-vådområder (P-ådale): Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på samlet set 67 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søer med 1,3 tons fosfor (P) årligt. Der er ingen indsatser i Hillerød Kommune i denne planperiode. Fosforvådområde projekter i hovedvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord kan ses i bilag Da fosfor-vådområdeindsatsen for Arresø er udskudt til næste planperiode, indeholder vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord ingen fosfor-vådområde indsatser i Hillerød Kommune. Indsatsbehovet for Arresø er vurderet til en fosfor-reduktion på 365 kg fosfor om året, hvoraf spildevandsindsatsen kun forventes at bidrage med 146 kg årligt. Hillerød Kommune har en forventning om, at der skal ske en indsats i næste planperiode (efter 2015) og at en del af indsatsen kommer til at ske i Hillerød Kommune. Vandplanen for Øresund indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på samlet set 4 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søer med 0,1 tons fosfor (P) årligt. Vandplanen angiver den årlige omkostning til kr. Der er ingen indsatser i Hillerød Kommune i denne planperiode. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder primært rettet mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. 41

47 7.2 Indsatser for vådområder i Hillerød Kommune I Hillerød Kommune er lavbundsarealerne, Attemosen og Apholm (figur 6), undersøgt med henblik på etablering af kvælstofområder. Ingen af projekterne var mulige at gennemføre. Apholm var et kommunalt projekt hvor der ikke via frivillighed kunne opnås en aftale med lodsejerne Attemosen var et statsligt projekt, men forundersøgelsen viste at projektet ikke ville kunne fjerne kvælstof nok. Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal etableres vådområder i forbindelse med Isefjord og Roskilde Fjord i denne planperiode og forventeligt P-ådale i næste planperiode. Fosfor-vådområderne forventes at skulle etableres i lavbundsarealerne i oplandet til Arresø og Hillerød Kommune har derfor udpeget mulige lavbundsarealer i kommuneplanen (de grønne skraveringer på figur 6). Gennemførelsen af disse projekter vil foregå i dialog med bl.a. grønt råd og berørte lodsejere. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Tidsplanen for etablering af vådområderne fremgår af vandoplandsplanen, VOPen (se bilag 10.1). 42

48 Figur 6: Lavbundsarealer i Hillerød kommune. De lyseblå områder viser, hvor der blev udpeget lavbundsarealer, til etablering af N-vådområder, i forbindelse med vandmiljøplan II. De grønne skraverede områder viser de øvrige lavbundsarealer i kommunen. Udpegningerne kan ændres i kommuneplanen. 43

49 8.0 Grundvand Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Miljømål for grundvandforekomster er afhængig af om grundvandets mængde (kvantitet) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, sådan at de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative og den kvalitative tilstand er god. Derudover sættes miljømål for grundvand, sådan at grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. 8.1 Statens indsatsprogram for grundvand Vandplanernes indsatsprogrammer er følgende: Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Forslag til benyttede virkemidler Anvendelse af virkemidler Samlede årlige omkostninger 1000 kr. / år Flytning af kildepladser 7 mio m 3 Kompenserende udpumpning 2.3 Øresund Flytning af 0 kildepladser 0 mio m 3 Kompenserende udpumpning Tabel 12: Indsatsprogram Vandindvinding påvirkning af overfladevande. Se nedenfor Det er i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne blevet besluttet, at indsatser overfor den kvantitative påvirkning af overfladevand, som følge af vandindvinding, udskydes begrundet i manglende viden. Det er dog anført i vandplanerne, at der bør ske en indsats i forhold til overudnyttelsen, samt at kommunerne vælger virkemiddel i forbindelse med meddelelsen af vandindvindingstilladelser. Det anbefales fra en arbejdsgruppe, som har set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, at benytte virkemidlet Kompenserende udpumpning i forhold til eksisterende vandindvindingsudnyttelse af ressourcen, da flytning af kildepladser/omstrukturering af vandindvindingen er en økonomisk tung og teknisk vanskelig proces. Den udnyttelige grundvandsressource er i vandplanerne beregnet til at være 35% af grundvandsdannelsen. 0 44

50 8.1.1 Indsats i forhold til den kvantitative (mængde) tilstand Undtagelsesbestemmelserne for målopfyldelse er anvendt i forhold til den kvantitative tilstand både i forhold til grundvandets påvirkning af vandbalancen, vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper. At undtagelsesbestemmelserne benyttes i forbindelse med vandbalancen 22 begrundes med, at der i forbindelse med de overudnyttede grundvandsforekomster mangler tilstrækkelig viden om effekt på overfladevandforekomster. At undtagelsesbestemmelserne benyttes i forbindelse med påvirkning af vandløb begrundes med, at en fristforlængelse vil give en mere realistisk gennemførelig forandringsproces/omstrukturering af vandindvindingen. Det betyder, at det fulde mål for nogen af vandløbene således først skal være nået i Vandindvindingens påvirkning af vandområderne skal reduceres fuldt ud gennem 3 planfaser. De økonomiske konsekvenser af alternativer skal vurderes og sammenholdes med konsekvenserne af den eksisterende vandindvinding. Det fremgår af vandplanerne: den økonomiske konsekvensvurdering og vurdering af, om omkostningerne er disproportionale, vil kunne foretages forud for næste vandplan. I forlængelse heraf kan vurderes, om der er grundlag for at lempe målsætninger for vandløb. At undtagelsesbestemmelserne benyttes i forbindelse med påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper begrundes med, at der er utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske 23 kontakt mellem grundvand og overfladevand, samt manglende beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for påvirkningerne Indsats i forhold til den kvalitative (kemiske) tilstand Der iværksættes ingen indsats i denne planperiode for grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande eller terrestriske naturtyper. Dette skyldes, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt vidensgrundlag for at kunne vurdere og/eller beskrive kontakten mellem grundvand og overfladevand. Der findes heller ingen beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kan redegøre for eventuelle påvirkninger. Det grundvand der indvindes er typisk ca. 50 år gammelt (nogen steder mere end 100 år). På grund af den tid der går, fra grundvandet dannes på overfladen, til det når ned i grundvandsforekomsten og kan indvindes, vil der være en tidsforsinkelse fra en gennemført indsats til virkningen kan observeres i grundvandet. Eventuelle tiltag til forbedring af den kemiske tilstand i grundvandet vil derfor først være målbar efter en årrække. I vandplanerne er det beskrevet nærmere, hvilke typer af påvirkninger det er, der skal laves indsatser for. Påvirkningerne i Hillerød Kommune fra de to vandplaner er gengivet her nedenfor i tabel 13 og 14: 22 Vandbalancen er det hydrologiske regnskab over vandets kredsløb. Vandbalance forudsætter, at der inden for systemet er en konstant vandmængde til stede. 23 Hydraulisk er en kraftoverførsel ved hjælp af væske. Her menes forbindelsen mellem grundvandet i jorden og vandet over jorden. 45

51 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Type af påvirkning som skal reduceres Grundvandsforekomst Id. nr. Baseline 2015 Forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov ift. Fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vandindvinding DK DK Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Reduktion og/eller flytning af vandindvinding. Indsatsbehov skal kvalificeres nærmere Tilvejebringe viden om eksisterende og/eller nye indvindinger Nej Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb, som følge af vandindvinding Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomst er Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster DK DK DK Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Der mangler viden om grundvandsforek omsters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper Indsatsen rettes mod opfyldelse af miljømål for vandløb. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 69 km vandløb. Ingen Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper Reduktion og/eller flytning af vandindvinding eller kompenserende udledning af vand. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 21 km vandløb. Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for Ukendt Delvis Nej Nej 46

52 grundvandsbeskyttelse Kemisk påvirkning af Alle Der er ikke igangsat Ukendt Tilvejebringe Ukendt vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper grundvandsforekomster i hovedvandoplandet tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Tabel 13: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Uddrag fra 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. 2.3 Øresund Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Type af påvirkning som skal reduceres Grundvandsforekomst Id. nr. Baseline 2015 Forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov ift. Fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vandindvinding Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning DK DK Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Ingen grundvandsforekomster med ringe tilstand Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Reduktion og/ eller flytning af vandindvinding. Indsatsbehov skal kvalificeres nærmere. Der er ikke opgjort indsatsbehov over for grundvandsforeko msters kvantitative påvirkning af vandløb. Der mangler viden om grundvandsforeko msters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Tilvejebringe viden om eksisterende og/eller nye indvindinger Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ingen Ingen Ja Nej Ukendt Kemisk påvirkning af beskyttede grundvandsforekomster Alle drikkevandsfo rekomster i hovedvandopl andet. Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale Nej 47

53 Grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet lokale tiltag Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Ukendt Tabel 14: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Uddrag fra 2.3 Øresund. indsatsplaner for grundvandsbesk yttelse Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ukendt Det er gældende for begge tabeller at der i forbindelse med den kemiske påvirkning af beskyttede grundvandsforekomster er anført at der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse og at de sidste kommunale indsatsplaner først færdiggøres i Indsatser for grundvand Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag også på grundvandsområdet, selvom der ikke er meddelt målbare indsatser for grundvand i første planperiode. Det følgende fungerer som en uddybning af Statens indsatsprogram og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit for indsatsområdet. Der redegøres for, hvilken indsats kommunen planlægger at igangsætte. Det er tidligere nævnt at vandplanerne fastætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Grundvandsforekomsterne i vandplanerne har stor regional udbredelse, derfor ligger kun en mindre del af forekomsterne i Hillerød Kommune. De grundvandsforekomster, som delvist er beliggende i Hillerød Kommune, ses i nedenstående tabel 15: 48

54 Hovedopland Id.nr. Magasin Kvantitativ Kvalitativ Samlet tilstand tilstand tilstand 2.2. Isefjord & Sand God Ringe Ringe Roskilde Fjord (terrænnær) 2.2. Isefjord & Sand Ringe God Ringe Roskilde Fjord (regional) 2.2. Isefjord & Sand God God God Roskilde Fjord (regional) 2.2. Isefjord & Kalk Ringe God Ringe Roskilde Fjord (regional) 2.2. Isefjord & Kalk Ringe God Ringe Roskilde Fjord (regional) 2.2. Isefjord & Sand God God God Roskilde Fjord (regional) 2.3 Øresund Sand Ringe Ringe Ringe (terrænnær) 2.3 Øresund Kalk Ringe God Ringe (regional) 2.3 Øresund Sand God God God (regional) 2.3 Øresund Sand God God God (regional) Tabel 15: Grundvandsforekomster i Hillerød kommune. Alle grundvandsforekomsterne skal have god kvantitativ og kvalitativ tilstand. At der er god kvantitativ tilstand, ses ved at vandindvindingen fra grundvandsforekomsterne ikke overstiger 35% af grundvandsdannelsen, og at vandindvindingen ikke påfører den omgivende natur skade eller påvirker vandføringen i nærliggende vandløb. At der er god kvalitativ tilstand ses ved at grundvandsforekomsten er ren, dvs. ikke er påvirket af miljøfremmede stoffer tilført fra overfladen, fra forurenede jordlag eller er påvirket af saltvandsindtrængninger. I Hillerød Kommune indvindes der i den sydlige og vestlige del af kommunen hovedsagligt fra kalkforekomster, mens der i resten af kommunen indvindes både fra kalk- og sandforekomster. Der indvindes ikke vand fra de terrænnære forekomster. Placeringen af boringer ses på figur 7. 49

55 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse Lystrup Figur 7: Vandindvindingsboringer i Hillerød Kommune (røde stjerner). Den kvantitative tilstand af kalkforekomsterne betegnes som ringe, fordi der ses en overudnyttelse af vandressourcen i forhold til vandbalancen. Det vil sige, at det er beregnet, at der indvindes mere end 35% af grundvandsdannelsen til drikkevand. Det er dog ikke i forbindelse med modelleringerne påvist, at de markante indvindinger af grundvand i Hillerød Kommune påvirker de vandløb, som ligger tæt på indvindingerne. Der er to vandløbsstationer på Havelse Å, hvor der er påvist en påvirkning, men her er påvirkningen er så lille, at den ligger inden for den usikkerhedsmargin, der er opstillet for modellen Indsatser i Hillerød Kommune I Hillerød Kommune foretages der indvinding af grundvand på 18 almene vandværker, 4 regionale kildepladser samt hos ca. 150 enkelt-ejendomme, som forsyner en eller flere ejendomme i det åbne land. Hillerød Kommune skal i forlængelse af vedtagelsen af denne vandhandleplan meddele nye indvindingstilladelser til 11 ud af 18 almene vandværker og 2 ud af 4 kildepladser til den regionale vandindvinding (HOFOR). De 11 almene vandværker er fordelt over hele kommunen, dog er størsteparten af vandværkerne lokalisere i den sydlige og vestlige del af kommunen (Figur 8). De regionale kildepladser er også lokaliseret i denne del af kommunen. 50

56 Desuden er der i vandplanen angivet at påvirkningen af Uvelse Å ikke må overskride henholdsvis 10 og 15% for rørlagte og åbne løb. Hillerød Kommune påtænker at gå i dialog med Naturstyrelsen om overholdelsen af dette krav, i forbindelse med vilkårsfastsættelse i indvindingstilladelserne. Figur 8: Placering af vandværker (gule stjerner). De gældende indvindingstilladelser for ovennævnte (Figur 8) vandværker/kildepladser giver tilladelse til indvinding af ca. 10,5 mio m 3 vand. Heraf indvindes der ca. 4,45 mio m 3. De ovennævnte vandværker indvinder ca. 59% af den samlede indvinding, der foretages i Hillerød Kommune på almene vandværker og regionale kildepladser. Derudover er der flere større indvindingstilladelser til markvanding der skal fornys. De nye indvindingstilladelser til vandværker og regionale kildepladser vil blive givet som 30-årige tilladelser i henhold til vandforsyningsloven. Der vil jf. vandforsyningsloven være høringsperiode på forslag til indvindingstilladelse samt klagevejledning i forhold til den endelige indvindingstilladelse I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne er der foretaget beregninger på baggrund af de gældende indvindingstilladelser. Såfremt vandværker og kildepladser ønsker at forny den gældende 51

57 indvindingstilladelse med samme eller mindre indvindingsmængde forventes det ikke at medføre problemer i forhold til påvirkning af vandforekomsterne. Ønsker vandværker og kildepladser derimod at øge indvindingsmængden forventer Hillerød Kommune, at kræve en nærmere undersøgelse af den øgede indvindingsmængdes påvirkning af vandforekomsterne. Såfremt den nærmere undersøgelse af forholdene viser, at der sker en øget påvirkning af vandforekomsterne, vil der blive tilføjet yderligere vilkår til indvindingstilladelsen, som tilgodeser vandforekomsterne. Derudover skal Hillerød Kommune i denne planperiode lave en ny vandforsyningsplan, som skal samle de tre nuværende vandforsyningsplaner og revidere mål for vandforsyningen i kommunen. Hillerød Kommune har 3 gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i kommunen. Disse 3 planer er godkendt i 2010 og de skal hvis det findes nødvendigt revideres i Det vil være nærliggende at afvente den kommende vandplan ( ) inden revisionen af indsatsplanerne foretages, således at der kan tages højde for nye oplysninger. Derudover har Naturstyrelsen meddelt at de forventer at afslutte den nationale kortlægning for den sidste del af Hillerød Kommune i 2015, hvorfor det også vil være naturligt, at inddrage den nye kortlægning, og de nye vandplaner i en kommende indsatsplan for området Grundvandsmodel for Hillerød Kommune Hillerød Kommune har i 2008 fået udarbejdet en grundvandsmodel for hele kommunen. Grundvandsmodellen opdateres og vedligeholdes hvert år med nye data fra vandindvinderne i kommunen. Grundvandsmodellen kan benyttes til beregninger af nye og/eller ændrede indvindingers forventede påvirkning af både dybere og overfladenære vandforekomster. I forbindelse med ansøgning om ændringer i gældende indvindingstilladelser samt etablering eller flytning af boringer til vandindvinding kræver Hillerød kommune, at der bliver udarbejdet et notat på baggrund af en kørsel af grundvandsmodellen, som beskriver hvilken påvirkning det projekterede initiativ vil have på vandforekomster Vandindvinding Der er i første vandplanperiode krav om en indsats på Sjælland. Der er ikke anvist nærmere krav i forhold til vandindvindingspåvirkning af vandforekomster i Hillerød Kommune. Der skal dog gives fornyelse af indvindingstilladelse til 11 vandværker og 2 regionale kildepladser senest ultimo Derudover er der flere markvandingstilladelser der skal fornys/forlænges. I forbindelse med meddelelse af indvindingstilladelser vil der blive givet vilkår om at foretage undersøgelser/registreringer af om indvindingen påvirker nærliggende vandområder. Derudover vil der blive stillet vilkår om at såfremt undersøgelserne/registreringerne viser en påvirkning, vil der skulle etableres kompensationsudpumpning eller anden tilførsel af vand til det nærliggende vandområde. 52

58 8.2.4 Vandplanens virkemidler Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb Fordelingen af de vandværker der skal have fornyet indvindingstilladelse fremgår på nedenstående kort (Figur 9). Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse Lystrup Figur 9: Indvindingstilladelser og vandværker i Hillerød Kommune. De gule stjerner er vandværker, der ikke skal have nye indvindingstilladelser og de røde stjerner er vandværker der skal have nye indvindingstilladelser Indsatsplaner og kortlægning af grundvandsressourcen Sikringen af drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Det meste af Hillerød Kommune er af Frederiksborg Amt udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) (Figur 10). Derudover er der i forbindelse med grundvandskortlægninger udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der gælder særlige restriktioner i forhold til nedsivning af nitrat til grundvandet (Figur 10). 53

59 Figur 10: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (mørk blå skravering) og Nitratfølsomme indvindingsområder (røde). I OSD-områder skal der udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet, som i detaljer beskriver, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Hillerød Kommune har 3 gældende indsatsplaner Hillerød Sydvest, Hillerød Sydøst og Nødebo. Indsatsplanerne er godkendt at byrådet i Derudover har Naturstyrelsen igangsat en kortlægning af resten af Hillerød Kommune, som forventes afsluttet i Hillerød Kommune deltager i følgegruppen for arbejdet med denne kortlægning. Indsatsplanernes og kortlægningens geografiske udstrækning fremgår af Figur

60 Nødebo Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Store Lyngby Lykkesholm Tjæreby Naturstyrelsens kortlægning Igangværende Hillerød Meløse Ny Harløse Hillerød Sydvest Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Hillerød Sydøst Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse Oversigtskort over indsatsområder Lystrup Figur 11: Gældende indsatsplaner og igangværende kortlægning. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Hillerød Kommune har beregnet BNBO for de almene vandværker i kommunen. Hillerød Kommune ønsker at de beregnede BNBOer skal erstatte for de kildepladszoner, der hidtil har været arealbeskyttede områder omkring vandværkerne Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner 12 af vandværkerne i Hillerød har sammen med HOFOR A/S og Hillerød Kommune etableret Hillerød Grundvandssamarbejde. Derudover har de almene vandværker i Hillerød Kommune dannet en forening FVH (Foreningen af Vandværker i Hillerød), hvor de samarbejder om beredskabsplaner, regulativ, vandanalyser m.m Retningslinjer fra vandplanerne De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. I tilknytning til disse bestemmelser 55

61 er der i vandplanerne beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens 25 understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommunes og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. For grundvand er det vandplanernes retningslinjer fra nr. 38 til og med nr. 43 der er gældende, der henvises til bilag 10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne Administrationsgrundlag Med ikrafttræden af vandplanerne bortfalder de retningslinjer der er angivet i Regionplan som tidligere har fungeret som administrationspraksis for udarbejdelse af indvindingstilladelser til vandindvinding efter vandforsyningsloven. Hillerød Kommune har i samråd med de omkringliggende kommuner besluttet at videreføre denne administrationspraksis, således at ansøgerne behandles lige også på tværs af kommunegrænserne. Dog vil det være sådan, at de lokale retningslinjer ikke må være til hinder for, at vandplanernes miljømål for vandforekomsterne opfyldes. Fornyelse af vandindvindingstilladelser vil derfor blive meddelt ud fra følgende administrationsgrundlag: 1) Der kan kun meddeles nye og forlængelse af eksisterende tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer og åer, hvis den naturmæssige påvirkning er ubetydelig. 2) Ved meddelelse af vandindvindingstilladelse benyttes følgende enhedsforbrug: Boliger Sommerhuse Kolonihaver Institutioner Byerhverv Landbrug Svind, filterskylning m.m. 45m 3 /person/år 45m 3 /person/år 25m 3 /person/år 55m 3 /person/år 20m 3 /person/år 24 m 3 /ækv.stk. hornkvæg/år Maks. 8% af det totale forbrug 3) Ved meddelelse af tilladelse til mark- og gartnerivanding benyttes følgende enhedsforbrug angivet som markvandingsbehov i mm/år: Afgrøde Leret sandjord Sandet lerjord Kartofler Frøafgrøder 50 0 Græs uden for omdrift 25 0 Græs og grøntfoder

62 Specialafgrøder Bær- og frugtavl 100 Containerkulturer 800 Væksthuse ) Ved meddelelse af tilladelse til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år: Teesteder 100 Greens 275 Forgreens (maks. 1,5 gange arealet på greenen) 125 Øvrige baner 0 5) Ved meddelelse af tilladelser til vanding af idrætsanlæg og udvalgte seværdigheders græsplæner benyttes følgende enhedsforbrug: Græsplæner 20 mm/år 8.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Der ikke er angivet indsatser i den første planperiode, og alle indsatser er udskudt på grund af manglede viden. Lovgivningens planlægningsramme har ført til følgende rækkefølge i de opgaver som vil blive foretaget i forbindelse med grundvandsressourcen. Meddelelse af indvindingstilladelser til almene vandværker og regionale kildepladser (1 år efter vandhandleplanens vedtagelse) Meddelelse af indvindingstilladelser til markvandere (1 år efter vandhandleplanens vedtagelse) Offentliggørelse og udlægning af BNBO (medio 2015) Udarbejdelse af Vandforsyningsplan (2015) Hillerød Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Det skal dog bemærkes at en endelig realisering og tidspunktet for påbegyndelse af indsatserne er betinget af, at der kan opnås en finansiering af indsatserne. 57

63 9.0 Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplaner, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. 9.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord og vandplanen for Øresund giver ikke Hillerød Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan, ud over en konsekvensrettelse, da regionsplanens retningslinjer ikke længere er gældende når der er en vedtagen vandplan. Overordnede udvikling (kommuneplankatalog) Kommuneplanen må ikke stride mod: en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk.3 (planlovens 11 stk. 4, nr. 4) Vand- og naturplanlægningen får indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget dog primært nok nedenstående punkter i planlovens 11a: 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Rammerne for lokalplaner Der kan foretages ændringer i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne herunder primært nedenstående punkter i planlovens 15: 58

64 3) ejendommes størrelse og afgrænsning, 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Det kan ikke udelukkes, at administrationen af en eksisterende lokalplan med ikrafttræden af vandplanen kan komme i konflikt med vandplanens indhold. Her er det imidlertid op til den enkelte kommune og det konkrete tilfælde, hvorledes det i givet fald skal løses. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil kommunen eksempelvis kunne give dispensation, såfremt betingelserne i planlovens 19 er opfyldt, overtage en ejendom på grundlag af planlovens 48 og 49, ændre lokalplanen efter planlovens bestemmelser herom og foretage ekspropriation med henblik på opfyldelse af lokalplanens formål efter planlovens Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. 9.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. 59

65 Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Formålet er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og planteliv. Herunder forebygge og bekæmpe forurening af jord og vand, samt tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker. En plan skal desuden begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer ligesom den skal fremme anvendelse af renere teknologi og fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. En spildevandsplan kan derfor indeholde lokale bestemmelser og prioriteringer, der er i overensstemmelse med kommuneplanen og Miljøministeriets bestemmelser og statslige planer. Hillerød Kommunes spildevandsplan blev vedtaget i april Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker 60

66 etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. 9.5 Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. I næste planperiode er der lagt op til at etablere fosfor-vådområder, i oplandet til Arresø. En evt. ådal ved Lykkesholm skal, til den tid, koordineres med Natura 2000-handleplanerne for området. 9.6 Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Kommuneplantillægget om klimatilpasning i Hillerød Kommune blev endelig vedtaget af Byrådet i april Kommunens handlingsplaner for klimatilpasning er under udvikling. Heri beskrives kommunens samlede klimatilpasningsinitiativer og her vil input fra den kommunale vandhandleplan også indgå. 61

67 9.6.2 Risikostyringsplaner I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal der udarbejdes risikostyringsplaner i kommunerne. Nogle kommuner har allerede lavet strategier eller planer der omhandler oversvømmelser og forebyggelse af disse. Risikostyringsplaner indgår ikke som en del af vandhandleplanen i denne planperiode, men muligheden overvejes i forbindelse med næste planperiode Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler, som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Badevandprofilen for Esrum sø indgår, i forbindelse med prioritering af spildevandsindsatsen, med henblik på at prioritere spildevandsindsatsen, i denne planperiode Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer fra disse regionplaner er ikke inkluderet i vandplanerne. De tidligere retningslinjer for tildeling af vandmængder i forbindelse med indvindingstilladelser har Hillerød Kommune skrevet ind i vandhandleplanen (afsnit 8.2.9) Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogranmet (LDP) er en del af EU`s fælles landbrugspolitik. Det er et program, der løber over en periode på syv år. Det netop godkendte Landdistriktsprogram dækker perioden Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale vandhandleplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 62

68 10.0 Bilag 63

69 10.1 Vandoplandsplaner for kvælstof vådområder og P-ådale, VOP 64

70 65

71 Freerslevhegngrøften bilag Beskrivelse af vandløb: Freerslevhegngrøften er et sidevandløb til Havelse Å, som løber til på den midterste del af Havelse Å. Vandløbet er 3849 m. Størstedelen af vandløbet er et skovvandløb i Freerslev Hegn, med en vandløbstrækning langs skovbrynet. Tilstand: Faunaklasse 4 Målsætning: Faunaklasse 5 Indsatskrav fra vandplanerne: På Freerslevhegngrøften er der indsatskrav om restaurering fra st. ca til st. ca Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelser), 2015 (gennemførelse) Spildevand Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret spildevandsrensning i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land, der har ledt ud til søer og vandløb. Ejendommene i oplandet til Freerslevhegngrøften har renseklasse SO i henhold til vandplan Der er kun etableret nedsivningsanlæg i oplandet. Grundvand Der er ikke indvindingsboringer tilhørende almene vandværker i umiddelbar nærhed af vandløbet. Øvrigt Vandløbsstrækninger med indsatser 66

72 Kollerød Å bilag Beskrivelse af vandløb: Kollerød Å er et sideløb til Havelse Å på den øverste del af Havelse Å. Kollerød Å er et fint ørredvandløb. Vandløbet er 7800 m og løber i Hillerød Kommune fra station 2531 m. Vandløbet ligger i åbent land. Kollerød Å er på noget af strækningen grænsevandløb med Allerød Kommune. Tilstand: Faunaklasse 4 Målsætning: Faunaklasse 5 Indsatskrav fra vandplanerne: På Kollerød Å er der indsatskrav i Hillerød Kommune om genåbning af rørlagt vandløb fra st. ca til st. ca og restaurering af vandløb fra st. ca til st. ca Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelse) og 2015 (gennemførelse) Spildevand Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret spildevandsrensning i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land, der har ledt ud til målsatte søer og vandløb. Ejendommene i oplandet til Kollerød Å har renseklasse O i henhold til vandplan Der er kun etableret nedsivningsanlæg i oplandet til indsatsstrækningen for ændret vedligeholdelse i Kollerød Å. Der er indsats på overløb fra fælleskloak i Allerød Kommune. Grundvand Der er flere enkeltindvindinger beliggende både nord og syd for den midterste del af Kollerød Å og vest for den sidste del af Kollerød Å. Derudover løber Kollerød Å til Havelse Å lige ved Attemose Kildeplads. Øvrigt - 67

73 Lille Slåenbækken bilag Beskrivelse af vandløb: Lille Slåenbækken er et mindre vandløb der løber til Slåenbækken. Vandløbet er delvist rørlagt. Vandløbet er 935 meter. Tilstand: Faunaklasse 4 Målsætning: Faunaklasse 5 Indsatskrav fra vandplanerne: På Lille Slåenbækken er der indsatskrav om restaurering af vandløb fra st. ca. 227 til st. ca. 424 og fra st. ca. 705 til st. ca Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelser) og 2015 (gennemførelse) Spildevand Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret spildevandsrensning i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land, der har ledt ud til målsatte søer og vandløb. Ejendommene i oplandet til Slåenbækken har renseklasse SO i henhold til vandplan På indsatsstrækningen for restaurering af vandløbsstrækninger på Lille Slåenbækken er oplandet kloakeret. Nedstrøms indsatsområdet er der etableret private nedsivnings- og minirenseanlæg i oplandet til strækningen. Der er 1 overløb (N8V203F) nedstrøms indsatsområdet for restaurering af vandløbet. Der er ingen indsats på overløbet i henhold til Vandplan Grundvand Hillerød Golfklub har en mindre indvindingstilladelse der udløber i Derudover er ingen større indvindingsboringer i umiddelbar nærhed af vandløbet. Øvrigt - 68

74 Slåenbækken bilag Beskrivelse af vandløb: Slåenbækken er sidevandløb til Havelse Å på den øverste del. Vandløbet har mindre rørlagte strækninger. Vandløbet løber gennem Brødeskov og er 4180 m. Tilstand: Faunaklasse 4 Målsætning: Faunaklasse 5 Indsatskrav fra vandplanerne: På Slåenbækken er der indsatskrav om restaurering fra st. 0 til st. ca. 474 og st. ca. 506 til st. ca Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelser) og 2015 (gennemførsel) Spildevand Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret spildevandsrensning i planperioden for spildevandsanlæg i det åbne land, der har ledt ud til målsatte søer og vandløb. Ejendommene i oplandet til Slåenbækken har renseklasse SO i henhold til vandplan På indsatsstrækningen for restaurering af vandløbsstrækninger på Lille Slåenbækken er oplandet kloakeret. Nedstrøms indsatsområdet er der etableret private nedsivnings- og minirenseanlæg i oplandet til strækningen. Der er 1 overløb (N8V203F) indsatsområdet for restaurering af vandløbet. Der er ingen indsats på overløbet i henhold til Vandplan Grundvand Hillerød Golfklub har en mindre indvindingstilladelse der udløber i Nr. Herlev-Freerslev Vandværk er beliggende ca meter syd for tilløbet til Havelse Å. Vandværket forsyner ca. 284 ejendomme/forbrugere. Vandværkets indvindingstilladelse skal fornys i Øvrigt - 69

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Hillerød Kommune. Februar 2013. SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering

Hillerød Kommune. Februar 2013. SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering Hillerød Kommune Februar 2013 SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering PROJEKT Miljøvurdering Hillerød Kommune Projekt nr. 207424 Dokument nr. 126299615 Version 1 Forslag til spildevandsplan og miljøvurderingen

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 1 1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Vandhandleplan for Haderslev Kommune våd Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Oktober 2015 Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Vandhandleplan for Haderslev Kommune Vandhandleplan for Haderslev Kommune December 2012 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen er vedtaget

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Kommunal vandhandleplan

Kommunal vandhandleplan Kommunal vandhandleplan 2015-2016 August 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund hovedopland 2.3 vanddistrikt Sjælland... 4 3. Baggrund... 4 4.

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015):

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): 1.2 Hovedvandopland Limfjorden 1.4 Hovedvandopland Nissum Fjord Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfatter følgende

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015.

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015. Egedal Kommune - forslag til vandhandleplan 2010-2015 1 Kolofon Titel: Egedal Kommune forslag til vandhandleplan 2010-2015. Udgiver: Egedal Kommune. Udgivelsesår: 2015 Copyright: Gengivelse tilladt med

Læs mere

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune LAG FORS t i høring lag 015 Frem xxx 2 x x. x f ra x 015 xx x 2 til xx. Kolofon Titel Vandhandleplan 2010 2015. Langeland Kommune Høring Forslag til Vandhandleplan 2010 2015 har været i offentlig høring

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Den 28. september 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Forslag til Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Februar 2015 Kolofon Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby Tlf. nr.: 88885500 E-mail: Web: teknik@middelfart.dk

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning. 0 Indhold 1. Forord... 3 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 Kolofon... 5 2. Baggrund... 7 3. Vandplanernes indsatsprogram... 10 4. Indsatser i Ringsted Kommune... 12 Vandløb... 12 Søer... 15 Fosforvådområder...

Læs mere

Vandhandleplan 2010 2015, Favrskov Kommune FORSLAG

Vandhandleplan 2010 2015, Favrskov Kommune FORSLAG FORSLAG 1 Kolofon Udarbejdet januar til marts 2015 af Teknik og Kultur, Favrskov Kommune - redigeret i xxxx 2015 efter høringsperioden. Planlægningen er sket i samarbejde med nabokommunerne. Handleplanens

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx.

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. Samsø Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 Luftfoto der viser Dallebækken nord for Kolby Kås Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. juni 2012 Kortmaterialet er

Læs mere

Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode

Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode Vandhandleplan for Sorø Kommune Gældende for 1. planperiode 2009-2015 2015 1 2 Sorø Kommune Vandhandleplan 2009-15 Indholdsfortegnelse 1.0 Planens indhold... 4 2.0 Resumé af de statslige vandplaner...

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner:

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende

Læs mere

Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar

Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Sagsbehandler: Rasmus P V Christiansen: 30-9-2015 Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Nr. Organisation Resumé Svar/vurdering Ændring i 1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen (NST) bemærker

Læs mere

Vandhandleplan for Rebild Kommune

Vandhandleplan for Rebild Kommune Vandhandleplan for Rebild Kommune Omfattende flg. vandplaner: 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Den 17. september 2015 Side 1 af 26 Planens indhold Dette dokument indeholder

Læs mere

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne v/advokat (H), lic.jur. Mogens Moe Ved DANVAs temadag om vandhandleplaner 4. oktober 2012 De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne 1. Rammen for

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune Forslag til: Kommunal vandhandleplan 2010-2015 Juni 2012 Lyngby Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Kommunal Vandhandleplan Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges

Læs mere

Gribskov Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Hovedvandopland 2.3 Øresund, 1. generation vandplaner

Gribskov Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Hovedvandopland 2.3 Øresund, 1. generation vandplaner Gribskov Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Hovedvandopland 2.3 Øresund, 1. generation vandplaner Juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Planens

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Allerød Kommune Natur og Miljø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Åbningstider Mandag til onsdag

Læs mere

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER 2009-2015 HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN Dato 2015-20-03 Udarbejdet Maj til juni 2012 og revideret i januar 2015 Udarbejdet af Hvidovre

Læs mere

Vandhandleplan for Furesø Kommune

Vandhandleplan for Furesø Kommune Vandhandleplan for Furesø Kommune 2009-2015 INTRODUKTION Furesø Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udarbejde en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune.

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune. Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune. Vandplan 2010-2015 Storebælt Hovedvandopland 1.14 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Kolofon Titel Vandhandleplan 2010 2015. Langeland Kommune Høring

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015 Faxe Kommune Vandhandleplan 2012-2015 September 2015 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Vandhandleplan Solrød Kommune

Vandhandleplan Solrød Kommune Vandhandleplan Solrød Kommune 2015 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Solrød Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Målet for statens

Læs mere

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1 Vandhandleplan 2013-2015 Odder Byråd 7. september 2015 Dokumentnr.: 727-2015-115618 side 1 Forside: Præstholm Grøft efter udlægning af gydegrus Dokumentnr.: 727-2015-115618 side 2 Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune 1 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan 2010-2015 Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund

Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund Vandhandleplan 2009-2015 Hovedopland 2.3 Øresund 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Fredensborg Kommune. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland. Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Egevangen

Læs mere

UDKAST Vandhandleplan

UDKAST Vandhandleplan Afdeling: Teknik og Miljø Dato: 24. marts 2015 UDKAST Vandhandleplan 2009-2015 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk -1- 1. Planens indhold Dette dokument indeholder

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( ) NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4201-00579 Ref. kfh/aspet Den 30. juni 2014 Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode (2010-2015) 1. Indledning Dette notat indeholder en

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 37/2016 Separatkloakering af nyt boligområde ved Over Hornbæk - Lokalplan 620 Miljø og Teknik Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

Teknik og Miljø. Vandhandleplan 2010-2015

Teknik og Miljø. Vandhandleplan 2010-2015 Teknik og Miljø Vandhandleplan 2010-2015 F R O L S G A Forsidefoto Flyfoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab Stort forsidefoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab Lille forsideforo af Slagelse Kommune Kommunal

Læs mere

Vandhandleplan

Vandhandleplan Vandhandleplan 2010-2015 1 1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer. Høje-Taastrup

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Vandhandleplan. Skamlebækken 2009, Foto: Gry Annika Jensen. Odsherred Kommune

Vandhandleplan. Skamlebækken 2009, Foto: Gry Annika Jensen. Odsherred Kommune Vandhandleplan Skamlebækken 2009, Foto: Gry Annika Jensen Odsherred Kommune 10. marts 2015 1 Planens indhold og baggrund Denne handleplan indeholder beskrivelsen af Odsherred Kommune planer for realiseringen

Læs mere

SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK

SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Om dette tillæg 3 1.1 Politisk behandling og offentlig høring 3 2 Planlægningsgrundlaget 5 2.1 Miljøvurdering 5 3 Omfang af tillæg 6 3.1

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere