Indledning... 5 Problemformulering... 5 Den historiske udvikling af psykiske lidelser... 6 Hvordan man har udviklet antidepressiva...

Transkript

1 1

2 Abstract This report features several different aspects of the medicinal culture in respect to depression and antidepressives with a case orientated toward HIV patients. In the report we write about the historical perspective, and thereby also touch upon the innovations that have been made with regards to different antidepressants. We write about authentic realization, as it is a major cause for debate within the body of enhancement studies in regard to antidepressants. Within we also write about authenticity as a social ideal, which people feel encouraged or perhaps obligated to live up to. We conclude that there is a large amount of societal side effects by using antidepressants. 2

3 Indledning... 5 Problemformulering... 5 Den historiske udvikling af psykiske lidelser... 6 Hvordan man har udviklet antidepressiva... 8 Videnskabelig praksis i dag Forskning Udvikling Produktion Videreudvikling Kompleksiteten ved at udvikle medicin Definition af depression Symptomer: Forekomst: Forebyggelse og behandling Bivirkninger Lykkepiller i et samfundsmæssigt perspektiv Serotonin og Noradrenalins funktion i cellerne Serotonin Noradrenalin SSRI NaSSA Skejby Sygehus og deres arbejde med HIV patienter Behandling og opfølgning Bivirkninger Autencitet Autencitet både for og imod enhancement Depression som et biprodukt af autencitet Skejby Sygehus - depression hos HIV positive HIV smittedes forhold til depression Diskussion Lykkepiller - et middel til enhancement? Diagnosen Overforbrug af antidepressiva vs. underdiagnostisering af depression Lykkepiller - vor tids hvide snit?

4 Bivirkninger Perspektivering Konklusion References

5 Indledning Der er en konstant stigning i forbruget af antidepressiva som vist i figur 1 nedenfor, og Danmark er det land i verden der tager mest medicin imod depressive tilstande med op mod forbrugere. Disse antidepressiva har en psykologisk effekt på de mennesker der tager dem, blandt andet i forhold til deres autentiske jeg. Hvordan kan det være at et så stort antal er afhængig af piller for at føle sig lykkelige eller tilpas i deres dagligdag og skaber den omtalte lykkepille overhovedet lykke? Vi vil se nærmere på årsag og konsekvenser ved brugen af antidepressiva som behandling samt forsøge at vurdere hvorvidt der er en overmedicinering. (Statens Serum Institut, Forbruget af antidepressiva , 2013) Problemformulering Hvilke positive og negative bivirkninger kan ses som en konsekvens af teknologien antidepressiva, og hvilken indvirkning har medicinen på brugerens autencitet? Slutteligt vil vi vurdere om der er et overforbrug af antidepressiva i samfundet. For at konkretisere vores fundne resultater vil de blive eksemplificeret med en specifik patientgruppe (HIV-patienter). 5

6 Den historiske udvikling af psykiske lidelser I det følgende afsnit trækker vi på teksten udarbejdet af konsulentfirmaet DAMVAD Fra djævleuddrivelse til behandling. En udviklingshistorie om medicinsk behandling af psykiske sygdomme. Vi vil her redegøre for den historiske udvikling, da den har haft betydning for, hvordan man i nutiden opfatter depression. Helt tilbage til Det Gamle Grækenland, har der været fokus på psykiske sygdomme hos mennesker. Grækerne så i sin tid sindslidelserne som sygdomme og prøvede at behandle derefter. Senere da den kristne kirke begyndte at styre, blev de psykisk syge betragtet som overnaturlige og som djævlens værk. Det var derfor ikke ualmindeligt i den tid, at benytte sig af djævleudryddelse eller at brænde heksene på bålet. Man mener den dag i dag, at dette var kvinder med psykiske forstyrrelser. Synet på de psykiske syge skabte en kæmpe diversitet i samfundet. Senere i middelalderen oprettede man det, der blev kaldt dårekister med henblik på forvaring af svært psykisk syge mennesker. Dårekisterne lignede små fængsler små rum med et lille vindue og et hul i gulvet som toilet. De psykisk syge blev ofte holdt i dårekisterne i op til flere år, og de blev benyttet i Danmark fra 1400-tallet til 1700-tallet. Først i slutningen af 1700-tallet begyndte man at skabe helbreds anstalter, der i vores tid vil svare til psykiatriske hospitaler. Disse blev blandt andet skabt pga. den tids øgede urbanisering. Flere og flere mennesker boede i byen og der var derfor også mange psykiske syge. De syge havde svært ved at klare sig selv uden støtte fra familie, og det blev derfor en nødvendighed for byerne og de psykisk syge, at skabe helbreds anstalterne. I samme tid begyndte der at være en enighed i samfundet om, at psykisk syge behøvede behandling. Der blev oprettet speciale inden for psykiatri og dette åbnede op for en ny holdning om medicinal behandling af de psykiske lidelser. Behandlingsmetoderne der blev benyttet i sin tid, virker i vores tid som den rene tortur. Men dengang vidste man ikke bedre, og man mente at det havde den rette effekt på de syge. Man benyttede blandt andet chokbehandlinger med vand, tvangsstole og fastbinding med jernlænker i små rum eller udendørs. Franske Philippe Pinel bliver betegnet som en af grundlæggerne af den moderne psykiatri. I starten af 1800-tallet begyndte Pinel at behandle psykiske syge som rigtige patienter, der skulle mødes med venlighed og forståelse. Pinel tog stor afstand til behandlingsmetoderne man benyttede i samme tid og 6

7 mente, at disse var inhumane og forbød dem. Philippe Pinel spillede en stor rolle for forholdene og forståelsen for de psykisk syge i hele Europa i 1800-tallet. De psykiske sygdomme mente man fortsat i 1900-tallet var forårsaget af psykologiske årsager, f.eks. mangler eller uhensigtsmæssigheder i patientens opvækst eller miljø. I forlængelse af medicinens videnskabelige udvikling, begyndte man at overveje hvorvidt psykiske lidelser kunne have biologiske forklaringer. Man opdagede da, at de psykiske lidelser kunne være arvelige eller kunne påvirkes af andre sygdomme, og at lidelserne derfor kunne fremkaldes eller forværres af biologiske faktorer. Dette var et utroligt vigtigt videnskabeligt gennembrud, da det beviste at psykiske lidelser derfor også kunne behandles med medicin. Medicinen der efter gennembruddet blev benyttet var dog ikke helbredende men kun bedøvende. Fra 1930 erne til 1950 erne begyndte man at anvende forskellige behandlingsformer, der fokuserede på behandling frem for bedøvelse, man benyttede bl.a. insulinchok og elektrisk stimulationsbehandling. I 1930 erne blev lobotomi, det hvide snit udbredt som behandlingsform. Man mente at det ekstreme indgreb var løsningen på en række permanente psykiske sindslidelser, denne metode blev også benyttet i Danmark. Operationen er udført 4500 gange i Danmark, og vi er dermed det land i verdenen, der har benyttet det flest gange. Først i 1983 blev lobotomi forbudt i Danmark. I slutningen af 1940 erne var der ingen tro på, at psykiske lidelser kunne behandles med medicin i form af en pille. Dette ændrede sig dog i 1950 erne, da man opdagede medicin, der rent faktisk virkede behandlende og ikke beroligende. Den første medicin man opdagede var det metalliske grundstof Litium. Litium virkede især mod mani, og det bruges stadig den dag i dag som medicin. Synet på de psykiske syge ændrede sig i 1950 erne, til dels pga. opdagelsen af medicin, der kunne helbrede de syge, men samtidig gennemgik samfundet også en stigning i velstand og velfærd og dette skabte et overskud, der kunne gavne de svage i samfundet. Siden de første gennembrud med medicin mod psykiske lidelser er der blevet forsket og udviklet mange forskellige typer medicin, og det primære fokus er i dag at skabe en helbredende medicin med færre bivirkninger. 7

8 Hvordan man har udviklet antidepressiva I følgende afsnit vil vi beskrive hvordan den videnskabelige praksis har ændret sig siden 1950, med henblik på at forstå den innovative udvikling inden for behandlingsmetoder og medicin. Dette skaber forståelse for nutidens medicin og behandling samt belyser kompleksiteten ved netop denne type videnskabelige praksis. Sidst i afsnittet vil vi redegøre for hvordan medicin udvikles i dag. Historisk set har opfattelsen af psykiske lidelser som depression, haft stor indflydelse på den måde hvorpå man behandlede patienterne, hvis man overhovedet behandlede dem. Fra udviklingen af de første reelle antidepressiva i 1950'erne, har den videnskabelige praksis inden for medicins udvikling ændret sig meget. Mange innovationer og opdagelser efter 1950'erne om hjernens biokemiske processer har hjulpet til udviklingen af de antidepressiva, som vi har i dag. Flere forskellige kemiske stoffer har været testet for antidepressive egenskaber, og flere forskellige typer er blevet lanceret siden Selv de første typer antidepressiva, der blev udviklet benyttes stadig i dag. De mest brugte antidepressiva er i dag SSRI (Selektiv Serotonin Reuptake Inhibitor). Der vil være en forklaring senere i opgaven på de biokemiske processor i hjernen og SSRI s virkning. De første antidepressiva, der blev udviklet i starten af 1950 var MAO-hæmmere, efterfølgende blev Tricykliske antidepressiva udviklet i løbet af 1950'erne, og i 1970'erne udvikledes de første TeCA er (Tetracykliske antidepressiva), og i 1981 blev den første SSRI (Selektiv Serotonin Reuptake Inhibitor) udviklet (DAMVAD, 2011). Roland Kuhn, der var med til at udvikle de første MAO-hæmmere i 1950 erne, havde ikke mange retningslinjer for, hvordan hans praksis skulle foregå. I forbindelse med nyere retningslinjer, har Kuhn udtalt: "I had 40 patients in , without any control study, without placebo. It was only by clinical observations that i found something..." (Healy, 1997 s. 79). De første stoffer, der blev identificeret med antidepressive egenskaber, blev fundet ud fra observation af menneskelige forsøg. De første egentlige studier, der blev udført med placebo-kontrol, fandt sted omkring Fra 1953 blev der udført nogle meget kontrollerede studier med placebo-kontrol på flere stoffer med antidepressive egenskaber (Healy, 1997 s. 91). Forståelsen af depression var anderledes, og forståelsen af placebo effekten, var med til at bedre forståelse af psykiske sygdomme. Dette havde stor betydning for det skridt der blev taget imod medicinsk udvikling som det ser ud i dag. Den skepsis der var i starten overfor disse metoder er ikke svære at forstå. Brugen af placebo-kontrol rejste problemer helt op i 1980'erne i forbindelse med udvikling af HIV medicin. Der lød kritik af, at det ikke var etisk forsvarligt at teste med 8

9 placebo af HIV patienter. Med en alvorlig sygdom som HIV, betød det at hvis det potentielle medicin havde forebyggende virkning imod AIDS, ville dem der fik et placebo muligvis dø af AIDS i processen (Healy, 1997 s. 104). På samme måde blev placebo-kontrol af psykofarmaka i 1950'erne mødt med modstand, da det ikke var bevist, at depression var placebo respondent (Healy, 1997 s. 90). Det har siden hen vist sig, at forholdet mellem patient og læge har haft en effekt på patientens modtagelighed af placeboet, alt afhængigt af lægens indstilling til det (Healy, 1997 s.109). I 1970'erne og 80'erne blev standarderne GLP (Good Laboratory Practice) og GCP (Good Clinical Practice) indført flere steder i verden. Her blev blandt andet placebo kontrol en nødvendighed i medicinsk bevisføring (Healy, 1997 s. 133). Generelt betød det større forsigtighed og kontrol af medicin i udvikling sammenlignet med tidligere standarder. Tilbage i 1958 blev et stof brugt til behandling efter kun 3 måneders klinisk forskning, mens der efter de nye standarder i 1970 var krav om 2-3 års klinisk forskning inden potentielle stoffer til medicin kunne benyttes i behandling (Healy, 1997 s. 133). Metoden hvorpå man screenede efter potentielle antidepressive stoffer ændrede sig også i takt med den teknologiske udvikling af instrumenter og måleapparater. I 1955 kom der større fokus på forståelsen af sygdommen depression, da der kom nye teorier frem om den ellers komplekse og ukendte hjerne. Udviklingen af diverse måleinstrumenter i 1955, var også med til at forstå sammenhængene i adfærdsmønstre og neurotransmittere i hjernen som serotonin (Healy, 1997 s. 148). SSRI medicin blev først udviklet efter flere biokemiske processer var blevet påvist. I 1960 erne udviklede man MAO-hæmmere ved at screene efter stoffer, der havde en forøgende effekt på niveauet af visse neurotransmittere i hjernen (Healy, 1997 s. 139). Man kendte til stoffet reserpines effekt på neurotransmittere i hjernen og de stoffer, der kunne modvirke reserpines effekt på blandt andet dopamin koncentrationen i hjernen, havde potentielle antidepressive egenskaber (Healy, 1997 s. 175). Senere hen, da man lærte mere om hjernens biokemiske struktur, kunne man i midten af 1960'erne vha. 3D computermodeller, finde frem til potentielle antidepressiva, ud fra strukturen på stofferne. Herfra kunne man finde frem til, hvordan de reagerede og bandt sig til andre molekyler. Efter yderligere forskning, blev der i 1970'erne forsket ud fra de biokemiske forståelser af stoffet og hjernen, frem for bare strukturen af stofferne. Ved brug af teknologi, der kunne spore hormoner og molekyler ved hjælp af radiobølger, kom der i starten af 1970'erne de første beviser på, at neurotransmittere binder sig til receptorer (Healy, 1997 s. 162). 9

10 Og der blev efterfølgende udviklet mere videnskabelige test, til at kunne sammenligne de forskellige stoffer. Efter 1972 blev dette en vigtig del i udvikling af antidepressiva, da man før kun havde sammenlignet med placebo på en videnskabelig måde. For bedre at forstå depression, begyndte man samtidigt at screene dyr og se ændringer i deres adfærdsmønstre efter indtagelse af potentielle antidepressive stoffer. Det første SSRI medikament blev udviklet af Arvis Carlsson i Carlsson fokuserede på neurotransmitterne serotonin og noradrenalins effekt på depression. Ved at eksperimentere og designe en tricykliske antidepressiv, producerede Carlsson sammen med Hans Corrodi stoffet zimelidine, der var den første SSRI. Han søgte patent på produktet allerede i Det blev først bevist i 1981, at stoffet var et antidepressiv, (Healy, 1997 s. 166) og i 1986 udviklede Lundbeck deres første SSRI præparat, Citalopram, hvilket Carlsson også var inde over. (Healy, 1997 s. 166) I dag udvikles stoffer, hvor molekyler designes ud fra test og kloninger af specifikke receptorer. Disse procedurer er hurtige og billige, da det for eksempel ikke er et krav, at se på adfærdsændringer hos dyr for at vide, om det er et potentielt antidepressivt stof. I stedet fokuseres der på, hvilke stoffer der binder sig til specifikke receptorer (Healy, 1997 s. 175). SSRI medicin i dag er ens i det henseende, at de alle blokerer for receptorernes genoptagelse af neurotransmittere i hjernen, men de blokerer ikke nødvendigvis de samme neurotransmittere (Healy, 1997 s. 169). Dette indikerer, at man i dag har lært en del om de biokemiske processer i hjernen, og der er mange stoffer og centre, der har med disse funktioner i hjernen. Der er dog stadig meget om hjernen man ikke ved. Depression er ikke en simpel proces og man har flere gange taget fejl i forsøg på at forstå og behandle depression. Siden 1950 erne har den videnskabelige praksis ændret sig meget. I dag kræver det stor kontrol og dokumentation af al forskning og forsøg, inden et medikament kan benyttes som behandling. Ændringen skyldes blandt andet at markedet er vokset betydeligt. 10

11 Videnskabelig praksis i dag I det følgende vil vi tage udgangspunkt i lægemiddelindustriforeningens (Lif) hjemmeside, menneskerogmedicin.dk. I dag tager udvikling af medicinske præparater i gennemsnit år. Processen er lang og systematiseret, for at sikre det højest mulige niveau af sikkerhed, før lægemidlet kan benyttes i lægevidenskaben. Den videnskabelige praksis for fremstilling af lægemidler er inddelt i fire hovedfaser: forskning, udvikling, produktion og videreudvikling. Forskning For at udvikle et lægemiddel, er det nødvendigt at finde nye sammenhænge, og dermed er helt generelt grundforskning af sygdomme en nødvendighed. Forståelsen for sygdommen kan give indsigt i, hvilke faktorer, der på mikroplan har indflydelse eller effekt. Derefter undersøges det, hvilke molekyler, der kan påvirke den sammenhæng og ud fra dette, hvad man kan gøre ved det. Grundforskning sker oftest i den offentlige sektor, og derefter overtages den af private selskaber, hvor der bliver taget patent, som varer i 20 år. Ny viden man har opsamlet i grundforskningen, efterfølges af forskning med ca molekyler, der kan have en ønsket effekt på sygdommen, hvoraf i gennemsnit kun 1 molekyle ender ud som et nyt præparat. I dag kan man med avanceret computerteknologi undersøge hvilke stoffer, der potentielt kan påvirke visse sammenhænge ud fra strukturen af molekylet. Computerteknologi er derfor et vigtigt redskab i forskningen. Udvikling De molekyler, som man gennem forskning erfarer har en positiv effekt på de centre i kroppen, der har en indflydelse på sygdommen, kaldes lægemiddelkandidater. I forskningen har man testet påvirkningen af molekylet på meget specifikke centre i kroppen. Udviklingsfasen inddeles i tre forskellige dele: præklinisk forskning, klinisk forskning og godkendelse. I den prækliniske forskning testes lægemiddelkandidaterne på bl.a. dyr i laboratorier og ved computersimuleringer, for at se molekylernes reaktionsmønstre og hvilke andre centre de eventuelt kunne påvirke negativt, såvel som positivt. Disse undersøgelser kaldes de toksikologiske undersøgelser. De toksikologiske undersøgelser hjælper til identificering af bivirkninger og dosering, inden man går videre til menneskeforsøg. Man undersøger især for effekter ved langvarig brug og under graviditet, hvordan det påvirker arveanlæggene, om det er kræftfremkaldende og hvordan det reagerer i dyrenes 11

12 kroppe på mikroplan. Derefter bestemmes det, hvilken form lægemidlet skal have alt efter, hvordan stoffet bedst muligt reagerer med kroppen. Denne proces kaldes formulering. Fra starten af forskningen og inden man går videre til den kliniske forskning, dvs. menneskeforsøg, er der i gennemsnit gået mellem 3-6 år. Ved forsøg med mennesker, skal disse først planlægges og godkendes af Lægemiddelstyrelsen samt den Videnskabsetiske Komité. Under forsøgene føres der også kontrol, for at være sikker på, at både nationale og internationale etiske og videnskabelige kvalitets standarder overholdes. Deltagelse i forsøgene er frivilligt. Med Helsinki deklarationen, der blev vedtaget i 1964, har man vedlagt nogle etiske retningslinjer ved eksperimentering med mennesker og dyr i forbindelse med lægemiddeludvikling. (WMA, 2014) Det er nødvendigt at teste på mennesker, da stofferne ikke nødvendigvis reagerer ens hos mennesker og dyr. Der er tre faser i den kliniske forskning, hvor stoffet testes på mennesker, og disse skal udføres kronologisk. 1. fase er på en lille gruppe personer, som alle er raske. Her undersøges hvordan menneskekroppen reagerer på stoffet. 2. fase er på en patientgruppe på i gennemsnit personer. Her undersøges stoffets virkning på sygdommen og for eventuelle bivirkninger. 3. fase er på en gruppe på op til patienter. I denne fase skal virkninger dokumenteres, ved sammenligning med allerede eksisterende lægemidler på markedet, eller ved placebo erstatninger. Ved disse forsøg holdes det hemmeligt for patienter og læger, hvem der modtager hvilke stoffer eller placebo. Forsøgene skal desuden ske i forskellige lande. Hvis et stof går videre fra den sidste fase, skal myndighederne godkende stoffet før produktionen kan gå i gang. For EU lande er det nødvendigt, at den europæiske lægemiddelagentur godkender det, da der er indført en fælles standard for lægemidlerne. Dette medfører også mulighed for markedsføring i alle EU lande. I godkendelsesprocessen vurderes det, hvorvidt lægemidlet er sikkert og effektivt. En opvejning af fordele og ulemper, alt efter hvilken sygdom, lægemidlet kan behandle. Fra starten af forskningen til godkendelse af lægemidlet, tager det i gennemsnit år og koster ca. 7 milliarder kroner. 12

13 Produktion Efter godkendelsen kan masseproduktionen af produktet gå i gang. Ved distribuering er der regler omhandlende opbevaring og transport. Derudover er der regler for prisfastsættelse, medicintilskud, reklame og information. Medicinen kan kun sælges videre til apoteker, hospitaler eller detailhandlere. Virksomhederne, der udvikler lægemidlerne har tilladelse til at informere lægerne om produkterne ved f.eks. kurser. På dette område har der været stor kritik og spekulationer om korruption af både medicinalvirksomheder og læger. Der har bl.a. været diverse sager omhandlende bestikkelse af læger med luksuriøse ferieophold ved informationsmøder af medicinalvirksomheder. (Veracity, 2005) Emnet korruption har vi valgt at afgrænse os fra. Videreudvikling Selvom lægemidlerne benyttes, indsamler producenterne stadig feedback fra lægerne og patienterne. Der kan f.eks. være uforudsete bivirkninger ved længerevarende brug, som først opdages efter produktet distribueres i større mængder. Derudover kan det også have en effekt på andre sygdomme, som leder til yderligere forskning af nye eller forbedrede lægemidler. 13

14 Kompleksiteten ved at udvikle medicin Den fulde virkning af et stof i kroppen er umulig at påvise. Med den proces de gennemgås for udviklingen i dag, tages der så mange forholdsregler som muligt for at behandling af sygdomme som depression er så etisk forsvarlige, såvel som faktisk behandlende. Ud fra den tidligere gennemgang af den historiske udvikling fremgår det, at der har været mange behandlinger gennem tiden samt forskellige måder at udvikle dem på. Nogle af de behandlingsmetoder såsom lobotomi anses i dag for inhumane og slet ikke behandlende. Omfanget af, hvad man anså som muligt at behandle ved medicinering har også vokset meget, men alligevel er det vigtigt at huske, at der nemt kan blive draget fejlagtige konklusioner, der har større samfundsmæssige konsekvenser end forventet. Medicinindustrien er en meget kontrolleret praksis. Tidligere blev nye stoffer hurtigere brugt og testet, som i dag aldrig ville nå videre fra nogle af grundstadierne i medicinudviklingen. Der kommer også færre større ændringer i medikamenterne i dag, end da man udviklede dem tilbage i 1900-tallet (Healy, 1997 s. 78). Nogle at de første antidepressiva blev fundet på helt andre måder end i dag, og der var derfor også meget større usikkerhed i deres virkning i forhold til i dag. Medicin er et vigtigt element i lægevidenskaben i dag, og der findes rigtige mange medikamenter på markedet. Udbredelsen er derfor også blevet langt større, hvilket også gør sikkerheden det mere vigtigt. Måden vi behandler depression på i dag kan ses ud fra hvordan vi definerer depression. Ubalance i de biokemiske processer i hjernen anses som en faktor i om man har depression, og ved hjælp af medicinering, kan man genetablere denne ubalance. På dette område har der været store spørgsmålstegn ved virkningen af antidepressiva og deres bivirkninger (Nielsen, 2009). Diskussionen omkring virkningen af antidepressiva er et emne vi har valgt at afgrænse os fra, for at holde fokus på de samfundsmæssige konsekvenser det har for autencitet. Selv med de forholdsregler der tages i dag, kan det være svært at påvise noget pga. alle de mulige fejlkilder der kan være. Der er utrolig mange faktorer der spiller ind, og reaktionen ved at indtage et stof, kan have uendeligt mange udfald, samtidig med at de så vidt muligt alle skal måles og vurderes. I forhold til psykiske lidelser er der mange normative vurderinger man har prøvet at systematiseret, for at gøre det mere effektivt at udvikle og behandle. Derved mister man også visse aspekter i processen, som også kun komplicerer processen af at kunne dokumentere en sammenhæng. 14

15 Undersøgelser kan nemt lide i kvalitet når simple faktorer som for eksempel kost og klima kan spille en rolle. Et typisk symptom på sygdomme er hovedpine, kvalme og svimmelhed. Ved undersøgelse af bivirkningerne for et medikament, kan det svært at skelne, om symptomer skyldes sygdommen eller medikamentet, der behandles med. På samme måde har deprimerede, som følge af sygdommen, selvmordstanker, hvilket komplicerer undersøgelser om, hvorvidt det kan være en bivirkning af medicinen (Healy, 1997 s ). Desuden kan følgevirkninger af medicin være svære at finde i selve udviklingsprocessen, fordi der ligefrem søges efter specifikke sammenhænge, mens man glemmer at lede de rigtige steder. Mange bivirkninger opdages først efterfølgende, og de data der indsamles fra læger og sygeplejerske ved behandling med nye medikamenter, skal også indsamles med præcision, for at der ikke drages forkerte konklusioner. Med de standarder, der er sat i dag opstår der alligevel uforudsete komplikationer og bivirkninger. Den videnskabelige praksis i dag prøver at udvikle medicin så forsvarligt som muligt, men er disse standarder gode nok? Som vi behandler flere og flere for depression, lærer vi også mere om sygdommen. Antidepressiva er et vigtigt element i behandling af depression i dag, men det kan være dette ændrer sig i fremtiden. 15

16 Definition af depression Vi vil i følgende afsnit definere hvad depression er, hvordan det kommer til udtryk samt hvilke behandlingsmetoder man benytter i dag. Det vil være relevant at belyse dette, for senere at kunne forstå evt. kompleksitet i diagnosticeringsprocessen samt forståelse for sammenhæng mellem den stigende brug af antidepressiva. Symptomer: Der er forskellige kategoriseringer af depression alt afhængigt af antallet af symptomer og alvoren af disse. Kategoriseringerne er kendt som mild, moderat og alvorlig (WHO (ICD), 2010). Ordet deprimeret bliver brugt i hverdagen som et beskrivende ord om en bestemt sindstilstand. Ofte bliver ordet benyttet med negativ ladning, og ofte er der kun én faktor som sættes i fokus. Men sindslidelsen depression er en kombination af flere faktorer, der ud efter antallet, afgør hvor svær en tilstand depressionen har antaget. Den psykologiske sygdom depression er også tæt forbundet med en biokemisk reaktion. Forskellige signalstoffer i hjernen som f.eks. serotonin, har en bestemt virkning og mangel på serotonin er ofte forbundet med depression. Dette betyder, at man kan medicinere depression ved hjælp af kemiske stoffer, som påvirker hjernen. Noradrenalin og Dopamin er også kendte signalstoffer i hjernen, som også har en effekt på depressive og/eller andre psykiske lidelser. En depression er dog ofte meget forskellig fra person til person. Derfor er der flere symptomer i spil og man behøver ikke nødvendigvis, at have samtlige symptomer for at være deprimeret. For eksempel kan appetitten på to deprimerede være forskellig, hvor en er meget sulten, og en anden har nedsat appetit. Depressionen kan også være værst for nogle om dagen, mens det for andre er værst om aftenen. Det mest almindelige er dog om dagen, pga. nogle forholdsmæssige omstændigheder. REM søvn, også kaldet drømmesøvn, er mest udbredt om morgenen. Forklaringen på dette er at man har fundet ud af, at når man befinder sig i en drømmesøvn, så er menneskers aktivitet lav i forhold til serotonin - og noradrenalinsystemerne er høj når det gælder acetylkolin-aktivitet (Gerlach, 2006, s. 171). Dette svarer altså til, at ens serotonin niveau ofte vil være mindre når man vågner om morgenen, fordi man har drømmesovet. Når man får en depression med en anden sygdom også kaldet komorbiditet, som for eksempel HIV, er der flere faktorer der er i spil end ellers. Det kunne tænkes, at en HIV ramt person udvikler depression pga. sygdommen, og det gælder derfor at mennesker med to samtidige sygdomme, vil have et endnu mere komplekst og hårdt sygdomsforløb end personer med kun en sygdom. Symptomerne er med til at forstærke hinanden, sygdomsperioden forlænges og det er sværere at behandle. Risikoen for, at sygdommen bliver kronisk er også større, og det samme gælder selvmordsrisikoen. Det kan derudover 16

17 også ofte være svært at få tilstrækkelig behandling af begge sygdomme, da depressionen kan ses som en naturlig del af sygdomsforløbet. F.eks. ville det ikke være unaturligt, hvis en HIV positiv patient, ikke var glad for sin tilstedeværelse blandt andet på grund af stigmatiseringen som er forbundet med HIV. Dette fører derfor til en underdiagnosticering af sygdommen depression, hvor begge sygdomme ikke bliver behandlet tilstrækkeligt. Vi vil uddybe dette senere i opgaven. Når man får en depression er symptomerne oftest en kombination af flere faktorer, som kan findes i ICD- 10-systemet (Dansk Lægemiddel Information, 2013) bla. kernesymptomer som: 1. Nedtrykthed (depressivt stemningsleje) 2. Nedsat lyst/interesse 3. Nedsat energi/øget trætbarhed Og disse ledsagersymptomer: 4. Nedsat selvtillid/selvfølelse 5. Selvbebrejdelser/skyldfølelse 6. Tanker om død eller selvmord 7. Tænke-/koncentrationsbesvær 8. Agitation/hæmning (Psykomotorisk) 9. Søvnforstyrrelser 10. Appetit-/vægtændring Andre væsentlige depressionssymptomer, som også anerkendes er som følger: 11. Angst 12. Irritabilitet, aggression 13. Smerter 14. Manglende sexlyst Man skal have haft disse symptomer i over 2 uger, for at der kan være tale om en reel depression. For en lettere depression kræver det mindst to kernesymptomer og også mindst to ledsager symptomer i to uger. En moderat depression kræver, at du mindst har to kernesymptomer og mindst fire ledsagersymptomer. En svær depression kræver at du har alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagersymptomer. 17

18 Den melankolske depression er baseret på symptomer som primært er af fysisk (somatisk) karakter. Symptomerne: 2, 8, 9, 10, 14. En person med en somatisk depression, føler sig alene i verden med sin depression. Man er ikke interesseret i den ydre verden, og man reagerer ikke på gode eller dårlige begivenheder. Derudover er appetitten nedsat. De atypiske depressions symptomer er en modsætning til den melankolske depression. Det handler her om, at man er mere tilbøjelig til at have følelsesmæssige reaktioner på påvirkninger udefra. Depressionen forværres om aftenen i stedet for om morgenen og man sover mere og længere end normalt. Desuden er appetitten større og en bivirkning er derfor ofte vægtforøgelse. Forekomst: Depression forekommer gennem en kompleks interaktion af sociale, psykologiske og biologiske faktorer (WHO, 2012) (DAMVAD, 2011, s. 5). Et gen der koder for depression kan måske findes ved hjælp af aktivering af genet i omgang med det sociale (Mitchell, 2003, s ), og kan derfor være årsag til en depression. Depression kan derfor også forværre en allerede svær situation som et givent individ befinder sig i. For eksempel har Skejby sygehus gennem deres studier kunne konstatere at: depression was underdiagnosed among HIV-positive patients and was associated with stress, loneliness, a difficult financial situation, low adherence and unsafe sex. (Rodkjaer, 2009) Selvdiagnosticering, diagnosticering og brugen af spørgeskemaer: Der er forskellige måder at diagnosticere depression på, blandt andet er en af måderne gennem et skema kaldet The Beck Depression Inventory II (BDI-II), som blandt andet er brugt i danske undersøgelser. (Rodkjaer, 2009)(Rodkjaer, 2011, 8, s ). Ved denne metode bliver målgruppen stillet over for et spørgeskema, hvori man skal svare på et bestemt antal spørgsmål med forskellige svartyper fra 0-3, i overensstemmelse med, hvordan man har haft det igennem de sidste to uger. Tidlig diagnostik og behandling kan afkorte sygdomsforløbet, forebygge selvmordshandlinger, reducere sandsynligheden for recidiv og forebygge kronificering. Efter den første depression er risikoen for recidiv over 50%. Efter anden eller tredje depression er recidiv frekvensen over 80%. Dette understreger betydningen af langvarig profylaktisk behandling, når den enkelte episode er overstået. (Dansk Lægemiddel Information, 2013) 18

19 Diagnosticering og fortsat behandling af individer med depression er derfor altafgørende, eftersom muligheden for tilbagefald stiger i depressionsforløbet. Hvis man ikke får diagnoseret og behandlet sin depression, bliver symptomerne også værre og værre, og der er mulighed for, at depressionen bliver kronisk. Depressioner kan inddeles på flere forskellige måder i forhold til deres sværhedsgrad, forløb, specielle depressionsformer, uni eller bipolare depressioner og om de er melankolske eller atypiske. Den Unipolare depression indebærer kun depression og kan forløbe på flere måder. Det kan være en enkelt episode, eller flere tilbagevendende episoder. Udviklingen af depressionen er forskellige fra person til person, den kan enten komme ud af den blå luft, eller udvikle sig langsomt over tid. En typisk depression varer mellem et par måneder til et år eller mere. (Gerlach, 2006, s. 46) Bipolar depression er en blanding af mani og depression. Personen, der har en bipolar depression vil veksle mellem at føle sig emotionelt opstemt med øget energi og større aggressivitet, til at blive nedstemt og føle at alt er håbløst. Diagnosen bliver stillet ud fra subjektive vurderinger af et individs mentale helbred, som stadig den dag i dag er indviklet for videnskaben at redegøre for. Derfor er depression en kompleks sygdom, der komplicerer diagnoseprocessen, da der ikke er noget definitivt skel mellem normal og patologisk tilstand. 19

20 Forebyggelse og behandling Der er flere hensyn man som individ kan tage, for at forebygge mod depression og mindske de risikofaktorer, der er i forhold til depression. Der er også ting som man ikke kan gøre selv. Blandt andet kan man være født med høj risiko for depression, det kan også være, at der er belastninger i fosterstadiet, der gør at en har større risiko for at få depression. Desuden er der selvfølgelig forskellige oplevelser i løbet af ens liv, der kan gøre, at man har større risiko for at få en depression end andre. Barndomsoplevelser, tab af venner eller familie og nærdødsoplevelser er alle ting, der muligvis kan sende en ud i en depression. Stress faktorer generelt kan være svære at undvige. Nogle ting, som bedre arbejdsforhold så man ikke føler ligeså meget stress er dog mulige at få. Desuden kan man selv ændre på forskellige livsstilsfaktorer. Blandt andet er fysisk aktivitet og motion godt for at forebygge mod depression. Kost og spisevaner er også godt for at kunne forebygge. Hvis man har en god kost, risikerer man ikke nogle af de stressfaktorer, som hvis man var underernæret eller spiste for meget. Der er også mange medikamenter, der har depressionsfremkaldende bivirkninger, og det kan være nødvendigt at finde alternativer. Det er vigtigt, at hvis man får mistanke om en depression, at man også besøger lægen, så man hurtigt kan komme i behandling, hvis det viser sig at være sandt. Jo hurtigere man bliver behandlet, jo nemmere er det også at komme ud af depressionen igen. Hvis man kommer i behandling vil det ofte foregå gennem psykoterapi, i samtale med en psykoterapeut. Sværere depressioner kræver også medikamering, i omgang med psykoterapi, for at kunne behandle tilstrækkeligt. 20

21 Bivirkninger I dette afsnit redegøres der for K. E. Løgstrups begreb bivirkninger som en konsekvens af teknologi. Senere i opgaven vil vi benytte dette til at give et mere nuanceret billede af, hvilke påvirkninger teknologien lykkepiller har på samfundet. K. E. Løgstrup beskriver to magtområder, henholdsvis magten i de umiddelbare relationer og magten i de målrettede aktiviteter. Magten i de umiddelbare relationer kommer til udtryk mellem mennesker, når vi én til én, eller i større grupper omgås hinanden. Denne magt kan være både bevidst og ubevidst, og er en naturlig konsekvens af, at et af individerne, vil have en form for autoritet/lederrolle i de umiddelbare relationer. Hvis flere prøver at opnå denne status, vil der opstå en magtkamp, der kan komme til udtryk enten fysisk eller verbalt. Magten i de målrettede aktiviteter behøver ikke direkte forbindelse eller fælles relationer: Aktiviteten er udøvelse af magt på afstand, til tider meget lang afstand (Løgstrup, 1983, s. 15). Altså en magtudøvelse hvor den, der udøver magt og den, der skades ikke kender til hinanden. Her bruger Løgstrup et eksempel med en medicinalfabrik, hvor de ansatte ikke kender de personer, der bliver påvirket af medicinens måske negative bivirkninger. Løgstrup mener, at etikken tidligere har handlet om forholdet til personer fysisk tæt omkring en, og ikke mindst i samtiden. I og med, at teknologien har udviklet sig, har etikken fået et mere globalt omfang, og man skal nu også se tingene i et mere fremtidigt perspektiv, hvor man bliver stillet til regnskab for den potentielle skade, der kan påføres folk, der måske først lever om 200 år. På trods af dette fokus, finder disse skadelige handlinger stadig sted. Løgstrup mener, at dette skyldes, at afstanden giver os mulighed for at fortrænge tanken og dermed ikke skal stå moralsk til ansvar over for os selv. Løgstrup påpeger, at meget af den tidlige teknologi har været legitimeret af argumentet om større velstand og sundhed, hvor udbyttet her menes at være større end omkostningerne, og der er dermed ikke blevet sat spørgsmålstegn ved indførslen af disse teknologier: I de tidlige faser af den teknologiske udvikling, gjaldt det stort set, at så forsvarligt målet var, så forsvarlige var midlerne (Løgstrup, 1983, s 19). Dog mener Løgstrup at dette ikke længere er eksemplet. Løgstrup beskriver, at der i den moderne teknologi, hurtigt opstår et misforhold mellem nytte og omkostninger, hvor vi i vesten tit benytter teknologien som en form for luksus, men hvor omkostningerne kan være f.eks. ødelæggelse af ozonlaget. Disse problemer forsøger vi at løse med nye teknologier, som derefter skaber nye negative konsekvenser, og dermed nye problemer, som skal løses med ny teknologi, hvilket skaber en form for ond cirkel. Løgstrup mener derfor, at det er vigtigt at vurdere de potentielle bivirkninger, som en teknologi kan medføre, da han mener, at bivirkningerne tit har større effekt, end målet med teknologien. Dette kan komme til udtryk på flere måder, både som det mere synlige, i form af 21

22 ødelæggelse af natur eller skadelig virkning på folks helbred, men det kan også komme til udtryk, i form af en ændring i folks mentalitet og opfattelse af forskellige problemstillinger. Dette kan have en potentielt skadelig virkning på samfundet. I denne forbindelse taler Løgstrup også om misbrug, da forskellige teknologier, kan have større fordele for nogen end andre. Teknologien kan f.eks. bruges til at tjene personlige eller økonomiske interesser. Misbrug er en bevidst brug af teknologi, som har en negativ konsekvens, men tjener egen interesse, f.eks. opdagelsen af atombomben, hvor en som udgangspunkt harmløs teknologi, blev brugt til at fremstille et våben. Lykkepiller i et samfundsmæssigt perspektiv Vi vil i dette afsnit belyse samfundets forhold til antidepressiva, hovedsageligt i Danmark. Afsnittet vil udover at præsentere de bløde værdier i form af holdninger også kortlægge antidepressives fysiske udbredelse. I Danmark bliver der dagligt indtaget over patienter lykkepiller og selv om det at være på lykkepiller kan anses som et tabu, som følge af stigmatisering af depression, fylder emner som lykke, depression og stress utroligt meget i samfundet (Møldrup, 2005). Disse emner leder i mange tilfælde over til debat og mediestorm om (over)medicineringen af lykkepiller, altså psykofarmaka generelt. Denne debat foregår i stor stil overalt i medierne, lige fra nyhederne, tv-shows, dokumentarer, livsstilsmagasiner, videnskabelige artikler osv. I nærmest alle tilfælde er tendensen imod det store forbrug af psykofarmaka og stiller en skepsis ved, om medikamenterne har den ønskede effekt. Lægemiddelindustrien er med i selveste psykiatriens maskinrum, uden landets øverste myndigheder finder det problematisk (Schelin, 2014) I avisartiklen Deprimerende overforbrug af antidepressiva giver, speciallæge i psykiatri, Else Marie Schelin udtryk for hendes bekymringer over for overforbruget og overdiagnosticeringen af psykofarmaka i Danmark. Hun fremhæver bl.a. en række fejl i samfundet omkring medicinen. Hun ser en problematik ved lægemiddelindustriens mulighed for direkte indblanding med læger, som har lønnet kontakt til lægemiddelindustrien og giver udtryk for sundhedsstyrelsen manglende indgriben over for dette samarbejde. 22

23 Desuden mener hun, at medicineringen af patienter sker uden tilstrækkelig kontrol under patienternes medicinske behandling og en mangelfuld psykologisk opfølgning efter endt medicinering. Schelin bliver bakket op af et stort antal læger omkring disse problematikker. Udover et utal af avisartikler med fokus på antidepressiva bliver der også lavet dokumentarfilm og tvshows, som stiller skarpt på samme problemstilling. Blandt andet dokumentaren LykkeligUlykkelig, som er historien om Lone - en kvinde, som udadtil har det hele, men lider under svær depression. I filmen følger man hendes rejse ind i sig selv på jagten efter svaret på, hvorfor vi har så svært ved at blive lykkelige. Et andet eksempel er dokumentaren Helle for Lykken, hvor man følger Helle Lyster blive hjulpet af en anerkendt psykolog med gode råd til, hvordan man undgår stress på jagten efter lykken. Tv-serien Danmark på piller (afsnit 2:3) på DR, undersøger om antallet af danskere, der er på lykkepiller svarer til antallet som er deprimerede, hvilke bivirkninger det har og om medicinen overhovedet er løsningen. Som eksemplerne viser er artiklerne, dokumentaren og tv-showet negativt ladet over for psykofarmaka. Medicinalindustrien bag produkterne er dermed ofte skurken i historierne. Trods denne bad standing for medicinalindustrien, har salget af medicinen haft en stigning på 60% de seneste 10 år (Statens Serum Institut, Forbruget af antidepressiva , 2013). Før 1997 var det ulovligt at reklamere for psykofarmaka i USA, da medikamenterne har en stor liste ukendte, såvel som kendte bivirkninger, der lovmæssigt krævede at blive nævnt. Den komplette liste med bivirkninger for psykofarmaka, er i mange tilfælde alt for lange til at kunne passe ind i reklamer. I 1997 pressede medicinalfirmaernes lobbyister USA s kongres til at lempe disse regler for reklamerne. Der var herefter kun et lovmæssigt krav om, at de væsentligste bivirkninger skulle nævnes. Reklamer for psykofarmaka var dermed muliggjort og beløbet, som blev brugt til eksponering af medikamenterne er sidenhen steget 700% fra 1997 til Fælles for disse reklamer er følgende tre hovedbudskaber: Du er syg, vi har løsningen og spørg din læge. (CCHR, 2010) I Danmark er der ifølge bekendtgørelsen om reklame mv. for lægemidler kapitel 3 7 heller ikke er et krav, at alle bivirkninger skal nævnes ved reklamebrug, men blot de væsentligste. Herudover skal medikamentets navn, virkning, en opfordring til at læse indlægssedlen og til sidst en henvisning til yderligere information vises i reklamen. 23

24 Der er blevet rejst anklager om skjult reklame for medicinal firmaet H. Lundbeck A/S på DepNet.dk. Depnet er en hjemmeside hvor man kan tilegne sig viden om depression fra private ved at udveksle erfaringer og/eller stille spørgsmål til eksperter som for eksempel psykologer. DepNet bliver anklaget for at hjælpe folk med en støtte i hverdagen til deprimerede og deres pårørende. Hjælpen sker via en brevkasse fra siden, hvor læger og psykiatere rådgiver brugerne. Lægerne på siden bliver lønnet med 300 kr. pr. svar de giver til brugerne. Problemet med DepNet er, at de er finansieret af medicinalfirmaet Lundbeck, som sidder med størstedelen af psykofarmaka i Danmark. DepNet bliver derfor også beskyldt for, at vejlede brugerne til at købe Lundbecks produkter frem for andre (Bundgaard, 2009) Resultatet af denne anklage mod skjult reklame førte til, at DepNet.dk sidenhen har gjort det tydeligere på hjemmesiden, at læger og psykiatere bliver aflønnet af Lundbeck for at besvare spørgsmål. Det store medierøre som primært er mod antidepressiva, kan bunde i en usikkerhed omkring medikamenternes svært påviselige effekt og mulige bivirkninger. Det kunne afhjælpes med samfundsmæssige indsatser, i form af oplysende kampagner, som kan give befolkningen en mere entydig kommunikation omkring hvordan man kan/bør forholde sige til medicinering mod depression. Serotonin og Noradrenalins funktion i cellerne Serotonin Dette afsnit skal give et generelt indblik i hvilke biokemiske processer der er i spil når antidepressiva aktiveres i kroppen. Serotonin (5-Hydroxytryptamin) er et biokemisk stof, som findes i nervesystemerne. Hjernen er et stort nervesystem, hvor hver nervecelle har en eller flere nerveceller, der ligger tæt op af. Mellemrummet mellem de forskellige nerveceller kaldes en synapse. Gennem disse nerveceller løber der impulser. Når en impuls når enden af en nervecelle, overføres signalet til den næste nervecelle, som gøres ved hjælp af neurotransmitter. Når et impuls når enden af en nervecelle, frigives neurotransmitterne fra blæren, hvor de derefter vandrer til næste nervecelle, og neurotransmitterne binder til nogle receptorer i membranen (se figur 2), som sender en ny impuls gennem næste nervecelle. På den måde kan de forskellige nerveceller altså kommunikere med hinanden, og sende signalerne videre i en lang kæde. Når neurotransmitterne har sendt impulsen videre, vil de igen blive opfanget i den oprindelige nervecelle gennem en opsamlings receptor og sendt tilbage til blærerne. Disse neurotransmittere, der bliver frigivet, kaldes for signalstoffer. Serotonin er en monoamin neurotransmitter, hvilket vil sige en neurotransmitter som har en aminogruppe. 24

25 Serotonin er altså et signalstof, der sender impulser fra nervecelle til nervecelle (Gerlach, 2006, s ). De signaler serotonin viderebringer i hjernen, er med til at påvirke ens sindstilstand. Tit kan serotonin frembringe følelsen af velvære og glæde, men derudover kan det også forstærke hukommelsen, det interne miljø i hjernevævet, sexlyst og bruges også til at danne melatonin, som styrer søvnrytmen. Derfor er et dækkende serotoninniveau vigtigt for humør og velbefindende. Stress menes at have en negativ effekt på de biokemiske processer i hjernen (Hildebrandt, 2012). Det menes, at de biokemiske processer, der er vigtige for at opretholde diverse systemer i hjernen, kører langsommere når man er stresset. Dermed nedsættes blandt andet produktionen af serotonin også, hvilket nedsætter indlæringsevnen, hukommelsen og påvirker humøret (Rigshospitalet, 2011). Derfor menes det, at et lavt serotoninniveau, kan føre til en depression (Hildebrandt, 2011) Noradrenalin Noradrenalin er et stof som kroppen producerer naturligt, der er syntetiseret fra dopamin, som er hjernens belønningsstof. Størstedelen af kroppens noradrenalin findes, ligesom serotonin, i nervecellerne. Her kan de virke både som signalstof og som hormon. Hvis det virker som et signalstof er det en neurotransmitter, men i stressede situationer kan det virke som et hormon, der aktiverer nogle af kroppens forsvarsmekanismer. Hvis hjernen opfatter en situation som farlig eller livstruende, aktiveres noradrenalinen og adrenalinen i blodet, og bringer kroppen i fight-or-flight beredskab. Dette giver kroppen den maksimale ydeevne for, at øge overlevelsesevnen. Når noradrenalin aktiveres, øges hjertes bpm (beats per minute), blodtrykket, 25

26 pupiller og lunger udvides. Derudover frigives en masse sukkerstoffer, for at give kroppen så meget energi som muligt. På ydersiden af cellemembraner sidder der adrenerge receptorer, som sørger for at noradrenalinen bliver optaget i cellerne, hvis der bliver aktiveret noradrenalin i blodet. Noradrenalin er altså et vigtig stof for kroppen, for at kunne yde optimalt i pressede situationer, men bruges også i kroppen som et signalstof (Netdoctor, 2014) SSRI SSRI står for selektive serotonin reuptake inhibitor, og er den mest solgte type af antidepressiva i Danmark (Videbech, 2012). Som navnet indikerer, påvirker denne medicin serotoninen i nervecellerne. Som tidligere beskrevet bliver serotoninen, når den har sendt en impuls fra den ene nervecelle til den næste, absorberet til den oprindelige nerve gennem en såkaldt opsamlings receptor. SSRI virker ved at hæmme disse opsamlings receptorer, så serotoninen ikke bliver fjernet fra synapsen. Dette betyder at man når en højere koncentration af stoffet i længere tid, og dermed vil disse impulser blive udsendt mere hyppigt, og alle de sindstilstande som serotonin påvirker, vil blive forstærket (Statens Serum Institut, 2013). Derudover kan disse piller, også indeholde ting som forskellige aminosyrer, der skal hjælpe til, at de biokemiske processer i hjernen kører mere ubesværet. Når de biokemiske processer i hjernen fungerer optimalt, bliver der også produceret højere mængder af serotonin. Derfor kan disse aminosyrer være en ekstra hjælp. Medicinen virker inden for relativ kort tid, men lindring af symptomerne kan tage mellem 1-6 uger. Dette store interval skyldes, at der er utrolig stor forskel på, hvordan forskellige individer bliver påvirket af denne medicin. Særligt når det handler om neurologi og psykiatri, er der utrolig stor forskel på hvordan folk reagerer på medicinen. Bivirkningerne kommer hyppigst i den tidlige periode af behandlingen, og er oftest kvalme og eller svimmelhed. NaSSA NaSSA står for noradrenergic and specific serotonergic antidepressants, og er den næst mest brugte type antidepressiva i Danmark (Statens Serum Institut, 2013). NaSSA kan variere lidt i effekt, men som udgangspunkt skal de hæmme effekten af de opsamlings receptorer, som sænker niveauet af noradrenalin i blodet. Dette giver en højere koncentration af noradrenalin, og dets effekt vil være øget. Derudover kan pillerne også have samme effekt på serotonin som SSRI har. De hyppigste bivirkninger er døsighed, mundtørhed og vægtforøgelse. 26