Motilitetsundersøgelse
|
|
- Hanne Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Motilitetsundersøgelse AF UNDERVISERE PÅ OP- TIKERHØJSKOLEN: ULLA BAK, CAND. SCIENT. (BIOL.), MARIANNE LEDET MAAGAARD, CAND. SCIENT. (BIOL.) OG IVAN NISTED, OPTIKER, MPH. Mens skelen hyppigst er en godartet tilstand, hvor optikeren afhjælper patientens symptomer med optisk korrektion, kan henvisningskrævende patologi være den underliggende årsag til patientens skelen. Store H-testen er et centralt værktøj til at identificere henvisningskrævende tilstande. I denne artikel vil vi gennemgå, hvorledes store H-testen bør udføres og anvendes i klinisk praksis. Hvad er skelen, og hvorfor er det interessant? Skelen er en forkert indbyrdes stilling af øjnene, så synsakserne ikke er rettet mod det samme objekt. Mens det ene øje fikserer, vil det andet skele. I Danmark ses skelen hos ca. 5% af alle børn (1). Hvis skelen opstår i den tidlige barndom, er der risiko for, at visus ikke udvikler sig normalt. Nyopstået skelen og dobbeltsyn kan være tegn på underliggende patologi, hvorfor optikeren straks skal henvise til øjenlæge. Praktisk udførelse af store H-testen Formålet med store H-testen er at identificere skelen og adskille comitant og incomitant skelen fra hinanden. Testen er designet således, at de 6 ydre øjenmuskler testes hver for sig. Dette gør tolkning af testen så enkelt som mulig (se klinisk procedure). Store H-testen udføres oftest med en penlight, men andre objekter kan også anvendes. Fordelen ved at bruge en penlight eller et oftalmoskop er, at optikeren kan observere corneareflekserne i patientens øjne. En forskydning af cornearefleksen på 1 mm svarer til en skelevinkel på ca. 20, 2 mm til 40 etc. (2). Figur 1 viser, hvordan corneareflekserne kan bruges til at vurdere skelevinklen. Ca. 2.5 mm forskydning 50 esotropi Ca. 5 mm forskydning 100 esotropi Ingen forskydning og dermed ingen skelen Figur 2 viser øjenmusklerne i et højre øje set fra oven. Synsaksen er markeret med en blå streg, og musklernes trækretning er vist med røde pile. Når øjet er i primær position, dvs. hovedet holdes ret, og blikket indstilles på et objekt, som er uendelig langt borte, danner synsaksen en vinkel på ca. 23 grader med aksen gennem m. rectus superior og m. rectus inferior og en vinkel på ca. 55 grader med aksen gennem m. obliquus superior og m. obliquus inferior (Illustration gengivet med tilladelse fra Martin Bassett og Gads Forlag).
2 >> 7 Figur 3 viser de enkelte øjenmusklers hovedeffekt og tillægseffekter i primær position, dvs. når hovedet holdes ret og synsakserne er parallelle. Tabel 1 viser øjenmusklernes hovedeffekt og tillægseffekter i primær position samt angivelse af hvilken hjernenerve, der forsyner de enkelte øjenmuskler. For at kunne tolke store H-testen er det vigtigt, at man har kendskab til øjenmusklernes anatomi og funktion. Øjet bevæges af 6 øjenmuskler: 4 rette øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler. Øjenmusklernes anatomi For at kunne tolke store H-testen er det vigtigt, at man har kendskab til øjenmusklernes anatomi og funktion. Øjet bevæges af 6 øjenmuskler: 4 rette øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler (figur 2). Disse øjenmuskler gør, at øjet kan bevæges i forskellige retninger. Da øjenmusklerne udspringer fra forskellige steder i øjenhulen og er hæftet til senehinden med forskellig vinkel i forhold til den optiske akse, vil en sammentrækning af den enkelte øjenmuskel give både en hovedeffekt og forskellige tillægseffekter (tabel 1 og figur 3). I store H-testen, hvor øjet bevæges ud i de 6 positioner, vil man netop reducere tillægseffekterne så meget som mulig således, at de enkelte øjenmusklers hovedeffekter kan observeres og dermed tolkes (figur 4 næste side). Tolkning af store H-testen Patienten skeler, hvis han klager over dobbeltsyn, eller optikeren observerer, at et af øjnene ikke er rettet mod objektet i en eller flere positioner i store H-testen. Skelen kan også ses ved, at cornearefleksen er asymmetrisk i de to øjne. Optikeren skal undersøge i hvilken blikretning, patienten oplever størst dobbeltsyn, og om dobbeltsynet er horisontalt, vertikalt eller
3 8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Figur 4 viser de ansvarlige øjenmuskler i henholdsvis højre og venstre øje, når store H-testen udføres. diagonalt. Kortlægningen er vigtig, da de forskellige typer skelen kræver forskellig behandling, herunder evt. henvisning til øjenlæge. Hvis patienten oplever smerte under udførelsen af store H-testen, bør optikeren ligeledes henvise til øjenlæge (figur 5). Man skelner mellem comitant skelen og incomitant skelen, fordi behandling og de bagvedliggende årsager er meget forskellige (1). Det kan dog være vanskeligt at fastslå den bagvedliggende årsag, hvilket betyder, at årsagen til skelen kun med rimelig sikkerhed bestemmes i ca. 50% af alle tilfælde (2). Comitant skelen Den comitante skelen er langt den hyppigste type, idet den udgør ca. 90% af al skelen (3). Ved comitant skelen (også kaldet concomitant, ægte eller non-paretisk skelen) følges øjnene ad. Skelevinklen varierer med mindre end 5 prismer i de forskellige blikretninger (2). Den comitante skelen er som oftest en godartet tilstand, der fx kan skyldes ukorrigeret synsfejl eller en fejludvikling i centre i storhjernens bark og i hjernestammen, hvorfra der sendes signaler til øjenmusklerne. Incomitant skelen Den incomitante skelen udgør de resterende 10% af alle skeletilfælde. Hos patienter med vertikal skelen har 40% incomitant skelen. Ved incomitant skelen (også kaldet noncomitant, non-concomitant eller paralytisk skelen) afhænger skelevinklen af blikretningen. Således skeler nogle patienter i alle blikretninger, blot ikke samme omfang, mens andre kun skeler i en eller nogle blikretninger. Skelevinklen i de forskellige blikretninger skal dog variere med mindst 5 prismer (2). Ofte er det nødvendigt at supplere store H-testen med fx covertest i de 6 positioner, når man skal adskille den comitante skelen fra den incomitante skelen. Det er ikke altid muligt at finde den bagvedliggende årsag til den incomitante skelen, men da livstruende sygdom kan ligge til grund, skal det afklares hurtigt (1). Mulige årsager til incomitant skelen kan være helt eller delvis lammelse af en eller flere øjenmuskler, overaktive øjenmuskler eller Mulige årsager til incomitant skelen kan være helt eller delvis lammelse af en eller flere øjenmuskler, overaktive øjenmuskler eller mekaniske forhindringer i øjenhulen.
4 >> 9 Figur 6 viser en begrænsning af øjendrejning opad, både når patienten ser til højre og venstre. Patientens incomitante skelen er medicinsk udredt i barndommen. Dobbeltsyn opstår kun, når patienten ser opad, og det giver derfor ikke anledning til gener i dagligdagen. mekaniske forhindringer i øjenhulen. N. oculomotorius (III) innerverer 4 af øjets 6 øjenmuskler, hvorfor der ved en total lammelse af n. oculomotorius kun vil være 2 muskler til at bevæge øjet, nemlig m. rectus lateralis og m. obliquus superior. Med kun disse to muskler aktive vil øjet være drejet udad og lidt nedad, og patienten vil klage over udtalt dobbeltsyn (1). Da m. levator palpebrae, som løfter øvre øjenlåg, også innerveres fra n. oculomotorius, vil der samtidig kunne observeres ptose. N. oculomotorius er også ansvarlig for den parasympatiske innervation til m. sphincter pupillae, som trækker pupillen sammen. Da de parasympatiske nervefibre, som forsyner m. sphincter pupillae, sidder overfladisk i nerven, vil pupillen være dilateret eller reagere langsomt på ændringer i lysniveauet, hvis der er et tryk på nerven. Et sådant tryk kan være et symptom på en intrakraniel aneurisme (udposning på arterie), som er ved at briste eller en tumor, som vokser (1). Heldigvis skyldes de fleste oculomotoriuslammelser dog infarkt i dele af nerven pga. diabetes, hvorfor pupillen vil reagere Figur 5 viser en oversigt over udredning af skelen. normalt på lys (4). Da en oculomotoriuslammelse pga. tryk fremkaldt af en aneurisme eller tumor er meget alvorlig, er det vigtigt at adskille disse tilfælde fra de lammelser, som skyldes fx diabetes. Der er fire faretegn, som peger på en lammelse pga. tryk: Dilateret pupil, smerter bag øjet eller hovedpine, forværring af lammelsen over dage eller uger og at kun nogle af musklerne er inddraget (1). Hvis et eller flere af disse faretegn er til stede, henvises patienten øjeblikkeligt til øjenlæge. N. troclearis (IV) innerverer kun én øjenmuskel, nemlig m. obliquus superior, hvorfor øjet ved lammelse ikke kan drejes indad, når det er
5 10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN >> Udover lammelser kan mekaniske forhindringer i øjenhulen være skyld i skelen og dermed dobbeltsyn. drejet nedad. Patienten oplever derfor dobbeltsyn i hverdagen fx ved læsning og gang på trapper (1). Patienter med en lammelse af n. troclearis vil ofte kunne opnå binokulært syn ved at justere hovedholdningen i den retning, som musklen skulle have roteret øjet i. Dette gør, at patienten ikke nødvendigvis selv har bemærket, hvornår problemet med dobbeltsyn er begyndt. Idet n. troclearis har et langt forløb, som krydser over til den modsatte side af hjernen, er den sårbar, og den mest sandsynlige årsag til lammelse er derfor kranietraumer (1, 4). N. abducens (VI) innerverer ligesom n. troclearis kun én øjenmuskel, nemlig m. rectus lateralis. Ved lammelse af m. rectus lateralis vil øjet være drejet indad, når patienten ser lige frem (i primær position), hvorfor patienten oplever vandret dobbeltsyn. Patienter med en abducenslammelse vil ofte prøve at kompensere for dobbeltsynet ved at dreje hovedet mod den påvirkede side (4). Det er også værd at være opmærksom på, at patienten ofte kun har esotropi på afstand og dermed kun dobbeltsyn på afstand. Den tilgrundliggende årsag til en abducenslammelse er oftest utilstrækkelig blodtilførsel til nerven hos patienter med fx diabetes, men kan også skyldes, at nerven trykkes pga. tumorer, kranietraumer eller et højt intrakranielt tryk (1, 3, 5). Optikeren bør derfor være opmærksom på patientens hovedholdning, fordi patienten i mange tilfælde kan slippe for dobbeltsyn ved at justere sin hovedholdning. Udover lammelser kan mekaniske forhindringer i øjenhulen være skyld i skelen og dermed dobbeltsyn. Den mekaniske forhindring kan være en tumor i øjenhulen. Det primære symptom ved tumorer i øjenhulen er dog eksoftalmus, men dobbeltsyn pga. ændring af øjets placering i øjenhulen regnes også for at være et vigtigt symptom (1). En begrænset bevægelighed af øjet (især opaddrejning) ses også, hvis øjenhulens gulv ødelægges efter fx et knytnæveslag. Den begrænsede bevægelighed og dermed dobbeltsynet skyldes her, at m. rectus inferior, m. obliquus inferior
6 12 FAGLIGT FRA OPTIKERHØJSKOLEN Det er udelukkende på baggrund af store H-testen, at patienten henvises til øjenlæge. Anbefalet litteratur: 1. Elliot, DB, 2008: Clinical procedure in primary eye care. Butterworth-Heinemann 2. Link til simulator, hvor du kan øve store H-testen på forskellige typer af patienter. Her får du mulighed for at se comitant og incomitant skelen med forskellige underliggende årsager. ucdavis.edu/eyes/eyesim.htm eller fedtvæv i øjenhulen klemmes fast i frakturen (1). Den incomitante skelen kan også skyldes fx stofskiftesygdomme eller neurologiske tilstande. Ved mekaniske forhindringer vil begrænsningen i øjenbevægelsen være den samme, når store H-testen gentages monokulært. Patienten i case 2 ser umiddelbart ud til at lide af konvergensinsufficiens, hvilket som hovedregel behandles med visuel træning. Store H-testen afslører dog, at der er en mekanisk begrænsning: Hverken højre eller venstre øje kan dreje tilstrækkeligt indad. Begrænsningen i øjenbevægelsen er også til stede, når store H- testen gentages under monokulære forhold. Det er udelukkende på baggrund af store H-testen, at patienten henvises til øjenlæge. Opsummering Store H-testen er et vigtigt redskab til at adskille henvisningskrævende patologi fra godartede skeletilstande. Ved incomitant skelen skal anamnesen bruges til at afdække, om det er et nyopstået symptom, om symptomet er forværret i den seneste tid, eller om tilstanden tidligere er udredt af øjenlæge. Referencer 1. Gregersen, E. & J.C. Nørregaard, 2007: Skelen. I: Fahmy, P., S. Hamann, M. Larsen & A.K. Sjølie (reds.): Praktisk oftalmologi. Gads Forlag, 2. udgave, pp , , Rutstein, R. & K. Daum, 1998: Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. Mosby, p. 189, 192, Remington, L.A., 2005: Clinical Anatomy of the visual system. Elsevier, 2. udgave, pp Stidwill, D. Epidemiology of strabismus. Ophthal. Physiol. Opt. 17(6): Billson, F.A., 2003: Strabismus. BMJ Books, pp Optican, L.M. 2003: The extraocular muscles. I: Kaufman, P.L. & A. Alm (reds.): Adlers Physiology of the Eye, clinical application. Mosby, 10. udgave. ISBN Brodal, P., 2001: Centralnervesystemet, Universitetsforlaget, 3. udgave.isbn
SVARET ER PROFIL OPTIK
Danmarks Optikerforening September 2011 Nr. 5 E D N O I T U L O V E N R E A L H C VIVE N A R B E L L I R B ed og vær m m o K r. je gs å f r a o s, men o e p t e r! a r f r e n konc n visio n s a r t ede
Læs mereNANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese
NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereHvad kendetegner samsynsfejl
Hvad kendetegner samsynsfejl Symptomgivende Godartede lidelser Forholdsvis enkel behandling Generelt god behandlingsprognose WWW.DCOVS.DK Hyppighed af symptomer blandt patienter med samsynsfejl Symptomer
Læs mereTitel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet.
Titel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet. Skrevet af: Stephan Osther, Brian Haller og Iben Lykke Hansen, Optikerhøjskolen
Læs mereMedicinsk Udstyr Briller og kontaktlinser
Retningslinjer for fremstilling og salg af medicinsk udstyr - briller og kontaktlinser Ministeriet for Sundhed og forebyggelse bekendtgørelse nr. 1263 af 15/12/2008 om medicinsk udstyr Medicinsk Udstyr
Læs mereForløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende
Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende Kerneområde (Alle kerneområder/fag beskrives) Navn: Okulær patologi og farmakologi Placering Semester:
Læs merev æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g
VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.
Læs mereForbedring af synet hos voksne med amblyopi
Forbedring af synet hos voksne med amblyopi Et litteraturstudie Af Karen-Marie Hulgaard Baggrund Amblyopi er det mest almindelige visuelle handicap i barndommen, med næsten 60.000 (US tal) nye tilfælde
Læs mereTRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO:
TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE TrainYourEyes er et internationalt firma, med hovedsæde i Danmark, som har specialiseret sig
Læs mereVÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING
VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.
Læs mereØjenbevægelser er hjernens spejl
Øjenbevægelser er hjernens spejl Inge Wilms, Lektor PhD Institut for Psykologi Københavns Universitet IBOS- Syn & Hjerne, d. 6-7 september 2017 Cromwell hotel Korsør 05/09/2017 2 Agenda Øjet og øjenbevægelser
Læs mereBinokulær Nær-læsning
Binokulær Nær-læsning Styrke område: +4 til +20 dioptrier Synsfelt: >70º total Vægt: 26 34 gram Arbejdsafstand: 25 8 centimetrer Betragtning af et objekt ved kortere afstand gør billedet på retina større.
Læs merePAS PÅ DIT BARNS ØJNE
Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereLego-øvelse i Visual Management 2015-01-13
Formål Denne øvelse har til formål at vise forskellen på en skriftlig og en visuel instruktion. Legoklodser Til øvelsen anvendes otte Legoklodser i fire farver. ne er 1 x 6, 2 x 2, 2 x 3 og 2 x 4. Der
Læs mereInformation om øjenlågsoperationer
Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 6 6 7 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Før operationen
Læs mereForløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi
Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi Kerneområde Visuel videnskab (fagområdet Visuel videnskab indeholdende fagene Okulær anatomi og fysiologi, Fysiologisk/visuel optik (indgår i O/K) samt Visuel
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereHenvisninger. Danmarks Optikerforening 2014 Steen Aalberg, Bo Lauenberg, Annette Slyngborg
Henvisninger Danmarks Optikerforening 2014 Steen Aalberg, Bo Lauenberg, Annette Slyngborg Henvisning, hvornår og hvordan KL. 19 Velkomst Kort intro om autorisationsloven Annette: Kontaktlinserelateret
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereNår lys udløser smerte: Lysfølsomhed
Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Et udbredt problem med forskellige årsager. Steffen Hamann Overlæge, klinisk lektor, ph.d., FEBO Øjenklinikken, Rigshospitalet Marijke Vittrup Cand.mag., direktør,
Læs mereTræn derhjemme Øvelser til whiplashskadede
Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du
Læs mereEr der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitetsmålingen. henholdsvis én central og én central + fire perifere fusionslåse?
Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitetsmålingen foretaget med henholdsvis én central og én central + fire perifere fusionslåse? Line Krogh Lauridsen Pernille Skov Hansen Karin
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mere3 Synet (A) og hørelsen (B)
3 Synet (A) og hørelsen (B) 3.1 Synet (A) 3.1.1 Generelle forhold En fører af et motorkøretøj skal have et syn, der er så tilstrækkeligt godt, at føreren kan køre motorkøretøj på betryggende vis. I kørekortsammenhænge
Læs mereSynsfelt øje og hjerne
60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 6 6 7 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Før operatioen
Læs mereNyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet
Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?
Læs mereIndhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereIndhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af
Læs mereExcentrisk læsetræning af AMD patienter
Excentrisk læsetræning af AMD patienter LAVET AF LISBETH POULSEN, ANNA BIRTHE ANDERSEN OG DANIEL MIKKELSEN Disposition - Det canadiske studie - Hvordan læser man normalt - Hvordan påvirkes læsning af skotomer
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereNyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet
Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt
Læs mereSTIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED
STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereVÅD AMD alderspletter på nethinden
VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling
Læs merePerifer facialisparese
Til patienter med ansigtslammelse Perifer facialisparese Øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Perifer facialisparese Hvad er en perifer facialisparese En perifer facialiseparese
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereGenoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser
Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier
Læs mereForskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn
Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet
Læs mereBrud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs meresalomonsen øre - næse - hals
Øresten godartet positionsbetinget svimmelhed (BPPV) I det indre øre findes ligevægtsorganet dette har blandt andet til opgave at registrere hovedets bevægelser. Der er bred enighed om, at ørestenssygdom
Læs mereTræning til patienter med nyt hofteled
Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet
Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereUudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!
Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan
Læs merePATENTSKRIFT. (74) Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark
(19) DANMARK m " Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (1 O) (51) lnt.ci.: F 16 C 35100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2011 00619 (22) lndleveringsdato: 2011-08-17 (24) Løbedag: 2011-08-17
Læs mereMANDAG 28/3 TIRSDAG 29/3 ONSDAG 30/3 TORSDAG 31/3 FREDAG 1/4. Hold A. Hold C: Aage Berntsen. Hold A: Nielsine Nielsen. Hold B:
10. semester Forår 2011 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 13- (230211) 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 12.15-13.00 13.15-14.00 MANDAG 28/3 TIRSDAG 29/3 ONSDAG
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs merePatientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom
Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,
Læs mereForelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Neurofysiologi EEG og EP St.Aud.WP15.
10. semester Efterår 2013 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 44 (3514501) 020913 MANDAG 28/10 TIRSDAG 29/10 ONSDAG 30/10 TORSDAG 31/10 FREDAG 1/11 8.15-9.00 Hovedpine. Demens
Læs mereNANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati
NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereTil lægen (udfyldes af selskabet): Spørgsmål 12a og 12b i attesten bedes besvaret for en periode på [10] år forud for skadestidspunktet, som er:
FP 420 Funktionsattest - Brystryg og lænderyg Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Det er aftalt mellem Forsikring
Læs mereOkulær fiksation - vores trådløse forbindelse til omverdenen
Okulær fiksation - vores trådløse forbindelse til omverdenen Udsyn og indblik Torben Helstrup Neurooptometrist FCOVD 1 Overblik - neurologi - pointer Perspektiv - synsforstyrrelser - optometristens rolle
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereBalanceorganet og svimmelhed
Balanceorganet og svimmelhed For at kunne stå og gå er vi afhængige af informationer fra synet, balanceorganet og fra hudens, leddenes og musklernes proprioceptorer (1). Alle disse informationer kommer
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereTransducere H1. 2012 Lkaa
Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen
Læs mereFunktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg
Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereÅrsrapport Kliniske forsøg med lægemidler
Årsrapport 2018 Kliniske forsøg med lægemidler Lægemiddelstyrelsen, 2019 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Lægemiddelstyrelsen. Det
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mere1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende.
1. Grebet : Grebet (grip) er den del af kastet som varierer mest fra spiller til spiller og det er individuelt hvordan der holdes på pilen, det vil dog i de fleste tilfælde være et standard greb med få
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereMultilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]
Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereVÅD AMD. Alderspletter på nethinden
VÅD AMD Alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling
Læs mereOverrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereBALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Læs mereChristfulness: Ingen er glemt af Gud
Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve
Læs mereAFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver
Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?
Læs mereØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.
ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.
Læs mereBRILLER TIL BØRN. Vores optikere kan sagtens foretage en synsprøve. på dit barn og forny briller, når bare dit
BØRN & BRILLER BRILLER TIL BØRN Dit barns syn er først helt udviklet i 6 års alderen. Indtil skolealderen bliver dit barns syn undersøgt af sundhedsplejersken og din egen læge ved de obligatoriske børneundersøgelser.
Læs mereKursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse
Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mere